Opfølgning til 2020-37. Kommunes svar til grundejere var en afgørelse, som Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne behandle
Statutory Text (2 Articles)
Opfølgning til 2020-37.
Kommunes svar til grundejere var en afgørelse, som Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne behandle
Miljø- og Fødevareklagenævnet underrettede mig ved brev af 19. april 2021 om, at nævnet på baggrund af min henstilling havde genoptaget sagen og den 16. april 2021 havde truffet en ny afgørelse over for A.
Af afgørelsen fremgik det, at nævnet vurderede, at Syddjurs Kommune havde truffet en afgørelse ved at afvise at indlede en påbudssag efter vandløbslovens § 54, og at afgørelsen kunne påklages til nævnet.
Endvidere fremgik det, at nævnet vurderede, at kommunen havde truffet en afgørelse ved at forholde sig til den retlige kvalifikation af udskiftningen af drænledningens hovedrør og ved at fastslå, at der var tale om vedligeholdelse.
Ved brev af 27. april 2021 meddelte jeg herefter Miljø- og Fødevareklagenævnet, at jeg ikke foretog mig videre i sagen.