2020-13. Alt for lange sagsbehandlingstider flere år efter udflytning af nævn

2020-13.

Alt for lange sagsbehandlingstider flere år efter udflytning af nævn

I sommeren 2019 modtog ombudsmanden flere klager over sagsbehandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det fremgik, at nogle borgere havde fået oplyst en forventet sagsbehandlingstid på helt op til 5 år.

Ombudsmanden indledte herefter en generel undersøgelse af nævnets sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden fandt, at sagsbehandlingstiderne havde været alt for lange i en betydelig del af de sager, som nævnet havde afsluttet i perioden fra 1. september 2018 til 30. september 2019.

Mere end 1.300 sager, der var modtaget før 1. juli 2018, blev afviklet efter en særlig plan.

Planen indebar bl.a., at sagerne forventedes at være i gennemsnit ca. 4½ år gamle, inden de blev afsluttet.

Det var efter ombudsmandens opfattelse en uacceptabelt lang sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden udtrykte forståelse for de væsentlige udfordringer, som nævnet havde stået over for som følge af udflytningen til Viborg i starten af 2017, hvor kun få medarbejdere flyttede med.

Han måtte dog konstatere, at problemet med de uacceptabelt lange sagsbehandlingstider ikke kun havde eksisteret i en vis, begrænset periode efter udflytningen, men forventedes at fortsætte helt frem til udgangen af 2022.

De hensyn, Miljø- og Fødevareklagenævnet havde lagt vægt på ved prioriteringen mellem puljen af gamle sager og nyere sager, kunne ikke i sig selv give ombudsmanden anledning til bemærkninger.

Han måtte dog forstå, at det især var de gamle sager, som frem til 2022 ville komme til at have ekstraordinært lange sagsbehandlingstider.

Ombudsmanden henstillede derfor til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Erhvervsministeriet at overveje, om der kunne tages yderligere skridt for at nedbringe de forventede sagsbehandlingstider i gamle sager, og at overveje, om prioriteringen mellem gamle og nye sager – navnlig sager af høj kompleksitet – burde justeres med henblik på yderligere at fremme afviklingen af de gamle sager.

(Sag nr. 19/04382)

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen (oprindelig stilet til Erhvervsministeriet), efterfulgt af en sagsfremstilling

Ombudsmandens udtalelse

1.

Indledning

Ombudsmanden modtog i midten af 2019 flere klager over den forventede sagsbehandlingstid for sager, der var under behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ombudsmanden forstod de breve, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde sendt til borgerne, således, at nævnet forventede, at sagsbehandlingstiderne kunne blive op til henholdsvis 3½ og 5 år.

Ombudsmanden bad på den baggrund den 3. oktober 2019 Miljø- og Fødevareklagenævnet om oplysninger om nævnets sagsbehandlingstider og sagsbeholdning i perioden fra 1. januar 2018 til 30. september 2019.

Endvidere bad ombudsmanden om oplysninger om de forventede sagsbehandlingstider i verserende sager.

Ombudsmanden bad også nævnet om at oplyse om bl.a. fastsatte målsætninger for nævnets sagsbehandlingstider, nævnets prioritering af sager og eventuelle tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Ombudsmanden bad desuden Erhvervsministeriet om en udtalelse om sagen.

Ombudsmanden modtog den 29. november 2019 Miljø- og Fødevareklagenævnets redegørelse af 14. november 2019 og Erhvervsministeriets udtalelse af 29. november 2019.

I pkt. 2-7 nedenfor gennemgår jeg relevante uddrag af myndighedernes oplysninger.

Herefter følger en gennemgang af retsgrundlaget i pkt. 8 og min vurdering af Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbehandlingstid mv. i pkt. 9.

2.

Overordnet om Miljø- og Fødevareklagenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet blev oprettet den 1. februar 2017 og overtog ved oprettelsen ca. 1.300 sager fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Nævnet er forankret i – og sekretariatsbetjenes af – Nævnenes Hus i Viborg, som den 1. januar 2017 blev etableret som en ny styrelse under Erhvervsministeriet som led i udflytningen af statslige arbejdspladser.

Det fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets redegørelse, at der er i alt 47 medarbejdere i nævnets sekretariat, heraf 7, som er blevet ansat i perioden fra 1. april til 1. juni 2019 som led i den afviklingsplan, der er omtalt nedenfor under pkt. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har oplyst, at det kun var ganske få af de oprindelige medarbejdere i de nu nedlagte klagemyndigheder, der flyttede med til Nævnenes Hus, og at mere end 90 pct. af medarbejderne i nævnets sekretariat derfor har en anciennitet på under 3 år.

Nævnet har desuden oplyst, at det i gennemsnit tager 4 måneder at oplære nye medarbejdere til at behandle enklere sager og op til 3 år at blive oplært til at kunne sagsbehandle komplekse miljø- og fredningssager.

3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbehandlingstid og sagsbeholdning mv.

3.1.

Sagsbehandlingstider i afsluttede sager

3.1.1.

Sagsbehandlingstider i 2018

I 2018 afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet i alt 1.103 sager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 372 dage.

I perioden fra 1. september 2018 til 31. december 2018 blev der truffet afgørelse i 435 sager.

I tabel 1 nedenfor fremgår det – inden for nærmere angivne intervaller – hvor længe disse 435 sager var under behandling.

Af tekniske årsager har nævnet ikke kunnet foretage et udtræk for sager afgjort i perioden fra 1. januar 2018 til 31. august 2018.

3.1.2.

Sagsbehandlingstider i 2019

Fra 1. januar 2019 til 30. september 2019 afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet 1.035 sager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 285 dage.

I tabel 2 nedenfor fremgår det, hvor længe sagerne var under behandling.

3.2.

Sagsbeholdning og liggetid i verserende sager

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde pr. 30. september 2019 1.631 verserende sager.

Tabel 3 nedenfor indeholder oplysninger om, hvor længe disse sager pr. 30. september 2019 havde været under behandling (liggetiden).

3.3.

Forventet sagsbehandlingstid

3.3.1.

Forventet sagsbehandlingstid for sager modtaget før den 1. juli 2018

Nævnenes Hus blev i forlængelse af aftalen om finansloven for 2019 i foråret 2019 tilført midler til afvikling af en beholdning på i alt 1.921 sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet modtaget før den 1. juli 2018, herunder 1.346 sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Midlerne udmøntes med nærmere angivne årlige beløb i perioden 2019-2022.

Nævnenes Hus iværksatte i overensstemmelse hermed en afviklingsplan, som indebærer bl.a., at de 1.346 gamle sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvikles i perioden frem til 2022 med et nærmere fastsat antal sager pr. år.

Jeg henviser i den forbindelse til pkt. 4 nedenfor om målsætninger for sagsbehandlingstiden og til pkt. 5 om de tiltag, der er iværksat for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har oplyst, at det er forventningen, at de 1.346 sager i gennemsnit vil være omkring 4½ år gamle, når de afsluttes.

Tabel 4 nedenfor indeholder oplysninger om antallet af sager, som ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets oplysninger forventes afsluttet hvert år frem mod 2022.

3.3.2.

Forventet sagsbehandlingstid for sager modtaget fra og med den 1. juli 2018

I sager, der er modtaget fra og med den 1. juli 2018, orienterer Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt klagerne om, at nævnet ud fra en gennemsnitsbetragtning forventer, at sagsbehandlingstiden – afhængigt af sagstypen – vil blive mellem 6 og 10 måneder.

For så vidt angår én sagstype (fredning) har der dog hidtil været udmeldt en sagsbehandlingstid på 12 måneder, der vil blive korrigeret til 18 måneder.

Hvis det ved screeningen vurderes, at de vejledende forventede sagsbehandlingstider i det konkrete tilfælde må fraviges, eksempelvis på grund af sagens kompleksitet, får klageren oplyst en anden forventet sagsbehandlingstid .

Nævnet har endvidere bemærket, at den oplyste forventede sagsbehandlingstid er fastsat ud fra en konservativ vurdering af sagsbehandlingstiden for den enkelte sagstype.

Det fremgår i den forbindelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets oplysninger, at sagsbehandlingstiden for sager modtaget fra og med den 1. juli 2018 pr. 30 september 2019 udgjorde 124 dage (ca. 4 måneder) i gennemsnit.

4.

Målsætninger for Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbehandlingstider

Erhvervsministeriets departement indgik den 30. april 2019 en mål- og resultatplan for 2019 med Nævnenes Hus, hvor der bl.a. blev aftalt en målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tværs af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet for sager modtaget fra 2. halvår 2018 på maksimalt 6 måneder.

Desuden blev der fastsat en målsætning om, at beholdningen af sager, der var modtaget før den 1. juli 2018, inden udgangen af 2019 skulle nedbringes fra 1.921 til maksimalt 1.375 sager på tværs af de 2 nævn.

5.

Nærmere om de tiltag, der er iværksat for at nedbringe sagsbehandlingstiden

Som nævnt i pkt. 3.3.1 ovenfor blev der i forlængelse af aftalen om finansloven for 2019 iværksat en afviklingsplan, som indebærer bl.a., at de 1.346 gamle sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvikles i perioden frem til 2022.

Som led i denne afviklingsplan blev der i perioden 1. april til 1. juni 2019 ansat 7 nye medarbejdere i nævnets sekretariat, hvorved sekretariatet blev forøget fra 40 til 47 medarbejdere.

Myndighederne har endvidere oplyst, at de gennem længere tid har haft et stort fokus på at sikre korte sagsbehandlingstider på tværs af nævnene i Nævnenes Hus, og at der herunder har været et særligt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ved siden af den afviklingsplan, som blev iværksat i forlængelse af aftalen om finansloven for 2019, jf. pkt. 3.3.1 ovenfor, har myndighederne siden 2016 således taget en række konkrete initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden.

Bl.a. har der været nedsat en task force bestående af 30 medarbejdere og med deltagelse af eksperter fra Kammeradvokaten, ligesom der er gennemført en række særlige initiativer på kystbeskyttelsesområdet.

Myndighederne har endvidere oplyst, at der i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra finanslovsaftalen er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe, der monitorerer afviklingen af sagsbeholdningen og forbruget af bevillingen.

Det indebærer bl.a., at Erhvervsministeriets departement hver måned modtager en status fra Nævnenes Hus på den særlige indsats for afvikling af sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har desuden oplyst om en række andre tiltag, som understøtter målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne, herunder daglig driftsstyring i nævnets sekretariat, løbende kompetenceudvikling og proceskortlægning af sagsgange med henblik på at identificere forenklings- og forbedringspotentialer.

6.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prioritering af sager

6.1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har oplyst, at nævnet – i forlængelse af at afviklingsplanen omtalt under pkt. 3.3.1 blev iværksat – overgik til at afvikle sager i ét spor for sager modtaget før den 1. juli 2018 og ét spor for sager modtaget fra og med den 1. juli 2018.

Jeg henviser herved til oplysningerne under pkt. 3.3.1 og 3.3.2 om betydningen heraf for den forventede sagsbehandlingstid i de 2 grupper af sager.

Det fremgår, at beslutningen om at afvikle sagerne i 2 spor blev truffet bl.a. på baggrund af en vurdering af, at en sådan udnyttelse af sagsbehandlingsressourcerne bedst imødekommer den generelle målsætning om, at en myndigheds sager skal afsluttes så hurtigt som muligt, og at en konsekvent anvendelse af princippet om ”ældste først” vil forlænge sagsbehandlingstiden for alle sager, der er modtaget fra og med den 1. juli 2018, unødigt og væsentligt.

6.2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har nærmere redegjort for de hensyn, som ligger bag nævnets prioritering af sager, herunder for prioriteringen mellem sager modtaget henholdsvis før og fra og med den 1. juli 2018.

6.2.1.

Nævnet har tilrettelagt sagsbehandlingen således, at enklere sager som udgangspunkt afgøres hurtigere end komplicerede sager, og således, at særligt hastende sager og sager, hvor der er særlige hensyn til parten eller tungtvejende private eller offentlige interesser, opprioriteres.

Endvidere forstår jeg, at det indgår i prioriteringen, om der vurderes at kunne spares ressourcer ved at lade flere ensartede sager behandle i forbindelse med hinanden.

6.2.2.

I forhold til sagerne modtaget før den 1. juli 2018 har Miljø- og Fødevareklagenævnet oplyst, at udgangspunktet for afviklingsindsatsen har været at prioritere behandlingen af de ældste sager.

Nævnet har imidlertid samtidig oplyst, at de mindst komplicerede og mindst tidskrævende sager behandles forud for de mere komplicerede sager på grund af et behov for oplæring af nye medarbejdere, jf. herved oplysningerne i pkt. 2 om medarbejdersammensætningen.

Nævnet har i forlængelse heraf oplyst, at hovedparten af de komplicerede sager er planlagt afsluttet i sidste halvdel af afviklingsperioden.

Nogle sager behandles dog allerede nu som led i særindsatser af erfarne jurister og med bistand fra bl.a. Kammeradvokaten.

Nævnet har også oplyst, at sagerne, der er modtaget før den 1. juli 2018, generelt er mere komplicerede og tidskrævende at behandle end en gennemsnitlig sag.

6.2.3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har oplyst, at nævnet løbende afgør både sager, der er modtaget før den 1. juli 2018 og fra og med den 1. juli 2018.

Nævnet har om den indbyrdes prioritering mellem de 2 grupper af sager anført bl.a. følgende i redegørelsen af 14. november 2019

”Det skal (…) understreges, at afviklingen i to spor ikke medfører, at der sker en generel nedprioritering af behandlingen af sager modtaget før 1. juli 2018.

Nævnenes Hus har til stadighed fokus på at sikre, at prioriteringerne sker med henblik på en samlet optimal ressourceanvendelse.

Sagsbehandlingen i to spor vil dog nødvendigvis medføre, at sager, der er modtaget før den 1. juli 2018 vil realisere en længere sagsbehandlingstid end lignende senere indkomne sager.

Det kan desuden ikke afvises, at prioriteringerne kan betyde, at der kan være sager, der er modtaget før den 1. juli 2018, der bliver afsluttet på et senere tidspunkt end lignende nyere sager.

”

7.

Erhvervsministeriets bemærkninger til sagsbehandlingstiden mv.

Erhvervsministeriet har i sin udtalelse til mig anført, at sagsbehandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018 og 2019 er utilfredsstillende.

I forhold til sager modtaget før den 1. juli 2018 finder ministeriet sagsbehandlingstiden særlig utilfredsstillende.

Ministeriet har dog i tilknytning hertil bemærket, at ministeriet finder det tilfredsstillende, at der er lagt en forsvarlig og realistisk plan for afvikling af disse sager.

Endvidere har ministeriet anført bl.a. følgende

”Erhvervsministeriets departement ser med stor alvor på de udfordringer, der har været med sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder med sagsbeholdning overtaget fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævnet og det tidligere Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Erhvervsministeriet har i både 2016, 2017 og 2019 iværksat tiltag, som alle har haft til hensigt at imødegå problemet med bunkeophobning og for lange sagsbehandlingstider.

Der er i den forbindelse bevilget midler til særlige indsatser for nedbringelse af bunker og sagsbehandlingstider i bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er Erhvervsministeriets departements samlede vurdering, at der aktuelt er lagt en hensigtsmæssig og realistisk plan for den fremadrettede afvikling af sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Erhvervsministeriets departement vil løbende følge indsatsen for at nå i mål med de fastsatte målsætninger i regi af den førnævnte styregruppe og arbejdsgruppe.

”

8.

Retsgrundlag

8.1.

Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid.

Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag – eller på et bestemt sagsområde – overskrider det acceptable, kan derfor ikke besvares generelt, men beror på en konkret vurdering.

Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager skal behandles inden for rimelig tid.

Ved vurderingen af, hvad der udgør en rimelig sagsbehandlingstid i en konkret sag, må der – ud over eventuelle særregler på området – tages udgangspunkt i den samlede sagsbehandlingstid.

Derudover må andre forhold tages i betragtning.

Sådanne forhold kan eksempelvis være sagens karakter, herunder dens kompleksitet, omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage for at kunne træffe en korrekt afgørelse, den sædvanlige sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype, og om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.

I forbindelse med større omorganiseringer og omstruktureringer – eksempelvis som led i en udflytning af arbejdspladsen – vil det efter omstændighederne kunne accepteres, at der går en vis, begrænset tid, før sagsbehandlingstiden når et normalt og acceptabelt niveau.

Jeg henviser f.eks. til sagen FOB 2017-14 om en omorganisering af politikredsenes sager om bl.a. kørekort.

8.2.

Der findes heller ikke generelle regler om, hvordan en myndighed skal prioritere forskellige sagsområder i forhold til hinanden.

Prioriteringen mellem sagsområder skal dog være forsvarlig og må ikke medføre, at sagsbehandlingstiderne for nedprioriterede sagsområder bliver så lange, at de væsentligt overskrider, hvad der under hensyn til sagernes karakter og i forhold til den enkelte borger eller virksomhed er rimeligt.

I forbindelse med afviklingen af en sagspukkel kan det være sagligt, at en myndighed afvikler den gamle sagspukkel og nytilkomne sager i 2 forskellige sagsbehandlingsspor, dog under forudsætning af at de gamle sager tilføres tilstrækkelige ressourcer.

Jeg henviser til sagen FOB 2018-11 samt Niels Fenger (red.), Forvaltningsret (2018), s.

688 ff., særligt s.

692, (Kirsten Talevski).

Endvidere henviser jeg til min nyhed af 25. februar 2020, vedhæftet notat af 20. februar 2020 om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i 3 sager, offentliggjort på min hjemmeside www.ombudsmanden.dk.

9.

Min vurdering

9.1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbehandlingstider

I perioden 1. september 2018 til 31. december 2018 afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet 435 sager.

I næsten halvdelen af disse sager – 213 sager – var sagsbehandlingstiden mere end 1 år, heraf i 50 sager mere end 2 år.

18 sager var under behandling i mellem 3 og 4 år.

I perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019 afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet 1.035 sager.

263 sager – svarende til ca. en fjerdedel af de afsluttede sager – havde en sagsbehandlingstid på mere end 1 år.

I 107 af disse sager var sagsbehandlingstiden mere end 2 år, heraf i 32 sager mere end 3 år og i 12 sager mere end 4 år.

2 sager var under behandling i 5-6 år.

De 1.346 sager modtaget før den 1. juli 2018, som er omfattet af den afviklingsplan, der er omtalt i pkt. 3.3.1, forventes at blive i gennemsnit ca. 4½ år gamle, inden de afsluttes.

Der er efter min opfattelse tale om alt for lange sagsbehandlingstider i en betydelig del af de sager, som Miljø- og Fødevareklagenævnet har afsluttet i perioden fra 1. september 2018 til 30. september 2019.

Den forventede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager modtaget før den 1. juli 2018 er efter min opfattelse desuden uacceptabel lang.

Jeg bemærker i den forbindelse, at det forhold, at den forventede sagsbehandlingstid er angivet som et gennemsnit, nødvendigvis må betyde, at nogle sager forventes at blive ældre end 4½ år, før de afsluttes.

Som nævnt ovenfor i pkt. 8 vil det i forbindelse med større omorganiseringer og omstruktureringer efter omstændighederne kunne accepteres, at der går en vis, begrænset tid, før sagsbehandlingstiden når et normalt og acceptabelt niveau.

Jeg har forståelse for, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har stået over for væsentlige udfordringer som følge af udflytningen til Viborg.

Jeg er herunder opmærksom på, at det kun var ganske få af medarbejderne fra de tidligere nævn, der flyttede med til Viborg, og at nævnet dermed har skullet anvende ganske betydelige ressourcer på oplæring af nye medarbejdere.

Der er dog ikke i det foreliggende tilfælde tale om, at sagsbehandlingstiderne i en vis, begrænset periode har været for lange.

Der er derimod tale om, at der frem til udgangen af 2022 – næsten 6 år efter Miljø- og Fødevareklagenævnets etablering – i en betydelig andel af nævnets sager må forventes sagsbehandlingstider, der efter min opfattelse klart overstiger det rimelige.

Jeg har noteret mig, at også Erhvervsministeriet finder sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet utilfredsstillende, og at det særligt gælder for sagerne modtaget før den 1. juli 2018.

9.2.

Myndighedernes tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden og prioriteringen mellem sager modtaget før den 1. juli 2018 og nye sager

9.2.1.

Jeg har noteret mig, at myndighederne gennem længere tid har haft fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet og har iværksat en række konkrete tiltag, herunder en særlig afviklingsplan for sager modtaget før den 1. juli 2018.

Endvidere har jeg noteret mig, at det er Erhvervsministeriets vurdering, at der herved er lagt en forsvarlig og realistisk plan for afviklingen af de gamle sager.

Jeg henviser nærmere til pkt. 7 ovenfor.

Jeg må imidlertid forstå, at myndighederne – på trods af de tiltag, der er gennemført – forventer, at beholdningen af sager, der er modtaget før den 1. juli 2018, først er helt afviklet i 2022.

Der er efter min opfattelse tale om en meget lang tidshorisont set fra de berørte borgere og virksomheders side.

Jeg har forstået Miljø- og Fødevareklagenævnets oplysninger således, at den lange tidshorisont bl.a. har sammenhæng med, at nævnet som udgangspunkt behandler de mindst komplicerede sager før de mere komplicerede og tidskrævende sager, og at puljen af sager modtaget før den 1. juli 2018 forholdsmæssigt indeholder flere sager af høj kompleksitet end den samlede sagsportefølje.

Nævnets prioritering skal – som jeg har forstået det – især ses i lyset af, at nævnets mange nye medarbejdere skal gennem en længere oplæringsperiode, før de kan behandle de mere komplicerede sager.

9.2.2.

Som det fremgår ovenfor i pkt. 8.2, kan det ved afviklingen af en sagspukkel være sagligt at afvikle henholdsvis den gamle sagspukkel og nytilkomne sager i 2 forskellige sagsbehandlingsspor.

Det er i imidlertid i den forbindelse en forudsætning, at de gamle sager tilføres tilstrækkelige ressourcer.

De hensyn, som Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på ved prioriteringen mellem de 2 sagspuljer, kan ikke i sig selv give mig anledning til bemærkninger.

Jeg må imidlertid forstå på de oplysninger, som jeg har modtaget, at det navnlig er sager, der er modtaget før den 1. juli 2018, som frem til 2022 kommer til at have ekstraordinært lange sagsbehandlingstider.

Jeg henviser herved til Miljø- og Fødevareklagenævnets oplysninger om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager modtaget fra og med den 1. juli 2018 pr. 30. september 2019 var ca. 4 måneder, og at nævnet i de sager, der ikke kan afsluttes meget hurtigt, som udgangspunkt udmelder en forventet gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mellem 6 og 10 måneder, dog 18 måneder i fredningssager.

Heroverfor står, at sager modtaget før den 1. juli 2018 forventes at have 4½ års sagsbehandlingstid i gennemsnit, og at denne pulje af sager først forventes endeligt afviklet i 2022.

Selv hvis det tages i betragtning, at puljen af sager modtaget før den 1. juli 2018 forholdsmæssigt indeholder flere sager af høj kompleksitet end den samlede sagsportefølje, forekommer forskellene i sagsbehandlingstiderne for de 2 sagspuljer overordentligt store.

Dertil kommer, at Miljø- og Fødevareklagenævnet over for mig har oplyst, at nævnet ikke kan afvise, at nævnets prioriteringer kan betyde, at der kan være sager, der er modtaget før den 1. juli 2018, der bliver afsluttet på et senere tidspunkt end lignende nyere sager.

Jeg må umiddelbart forstå dette således, at også nyindkomne sager af høj kompleksitet i et vist omfang vil kunne blive afsluttet før sager af høj kompleksitet modtaget før den 1. juli 2018.

9.2.3.

Jeg henstiller i lyset af det anførte til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Erhvervsministeriet at overveje, om der kan tages yderligere skridt for at nedbringe de forventede sagsbehandlingstider i de sager, som er modtaget før den 1. juli 2018.

Jeg henstiller herunder, at det overvejes, om nævnets prioritering mellem gamle og nye sager – navnlig de sager, der er af høj kompleksitet – bør justeres med henblik på yderligere at fremme afviklingen af beholdningen af gamle sager.

9.3.

(…)

Tabel 1.

Sagsbehandlingstid i afgjorte sager i perioden fra den 1. september 2018 til den 31. december 2018

Sagsbehandlingstid

0-6 mdr.

6-12 mdr.

1-2 år

2-3 år

3-4 år

I alt

Antal sager

174

48

163

32

18

435

Tabel 2.

Sagsbehandlingstid i afgjorte sager i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. september 2019

Sagsbehandlingstid

0-6 mdr.

6-12 mdr.

1-2 år

2-3 år

3-4 år

4-5 år

5-6 år

I alt

Antal sager

555

217

156

75

20

10

2

1.035

Tabel 3.

Liggetid for verserende sager pr. 30. september 2019

Liggetid

0-6 mdr.

6-12 mdr.

1-2 år

2-3 år

3-4 år

4-5 år

5-6 år

I alt

Antal sager

477

184

509

317

135

7

2

1.631

Tabel 4.

Oversigt over afviklingsplanen

År

2019

2020

2021

2022

I alt

Antal sager forventes afviklet

325

346

550

125

1.346