2017-32. Behandlingen af sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret

2017-32.

Behandlingen af sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret

I forlængelse af to forudgående undersøgelser af behandlingen af og sagsbehandlingstiderne i sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret

bad Folketingets Ombudsmand i begyndelsen af 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet om nye oplysninger og tal for sagerne for 2016.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste i den anledning, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 2015 til 2016 var steget fra 12 til 12,8 måneder, og at ministeriet i 2016 modtog 188 flere ansøgninger, end ministeriet afgjorde.

Ombudsmanden konstaterede, at der pr. 1. april 2016 verserede 137 sager, som var mere end 1½ år gamle, og at antallet af verserende sager, som havde været til behandling i mere end ét år, fra den 1. april 2016 til den 15. marts 2017 var steget med ca. 37 pct.

Ombudsmanden udtalte, at der – uanset at der længe havde været fokus på området – fortsat verserede et stort antal sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, og at sagsbehandlingstiderne generelt var for lange.

Det fandt ombudsmanden beklageligt.

Det fremgik af det danske pas, at en ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret skulle indgives mellem det fyldte 21. og 22. år.

Af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside fremgik det imidlertid, at ansøgningen i visse tilfælde – henset til den aktuelle sagsbehandlingstid – burde indgives mellem det fyldte 20. og 21. år.

Ombudsmanden fandt det uhensigtsmæssigt, at der – fortsat – ikke var overensstemmelse mellem pas-vejledningen og den vejledning, der fandtes på hjemmesiden, og at pas-vejledningen således ikke i alle tilfælde var retvisende.

Ombudsmanden noterede sig samtidig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ville drøfte med Justitsministeriet, om der i passet blot kunne henvises til den aktuelle og retvisende vejledning på hjemmesiden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste efterfølgende, at ministeriet i maj 2017 havde iværksat nogle nye tiltag, som havde medført faldende sagsbehandlingstider og nedbragt sagsbeholdningen.

Ministeriet oplyste dog, at det fortsat var forventningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sagerne ville være ca. 12 måneder.

Ombudsmanden kvitterede for underretningen, men fastholdt sin kritik af, at sagsbehandlingstiderne generelt var for lange.

(Sag nr. 17/00124)

Herunder gengives ombudsmandens udtalelse i sagen

Ombudsmandens udtalelse

1.

Indledning

I 2014 bad jeg Justitsministeriet – der på daværende tidspunkt havde ressortansvaret for indfødsret – om en nærmere redegørelse for en række problemstillinger i forbindelse med behandlingen af sager om bevarelse af dansk indfødsret.

På baggrund af Justitsministeriets svar til mig udtalte jeg mig den 1. juni 2015 om sagen.

Jeg udtalte bl.a., at jeg fandt det meget kritisabelt, at der – med de ulemper, som dette havde haft for de pågældende ansøgere – havde kunnet gå flere måneder, efter at en ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret var modtaget i ministeriet, før en sag blev oprettet, og der blev sendt en bekræftelse til ansøgeren med orientering om, hvornår sagen kunne forventes behandlet.

Jeg udtalte også, at jeg fandt det uhensigtsmæssigt, at vejledningen i det danske pas vedrørende tidspunktet for indgivelse af ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret ikke stemte overens med vejledningen om ansøgningstidspunktet på ministeriets hjemmeside og for tiden ikke var retvisende.

Min udtalelse om sagen blev offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som FOB 2015-29 .

Den 15. februar 2016 rejste jeg – i forlængelse af min tidligere udtalelse – på ny sagen over for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet), som i mellemtiden havde overtaget ressortansvaret for indfødsret.

Jeg stillede i den forbindelse på ny en række spørgsmål om sagsbehandlingen i sager om bevarelse af dansk indfødsret.

På baggrund af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udtalelse af 2. juni 2016 udtalte jeg mig igen om sagen den 11. august 2016 (mit j.nr. 16/00423).

Jeg udtalte, at jeg samlet fandt udviklingen i sagsbehandlingstiderne og i sagsbeholdningen i sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret positiv, om end jeg mente, at der var grund til at være særligt opmærksom på den gruppe af verserende sager, hvis sagsbehandlingstid blev betragteligt længere end ét år.

Jeg fandt det uhensigtsmæssigt, at vejledningen om ansøgningstidspunktet i det danske pas stadig ikke stemte overens med den vejledning om ansøgningstidspunktet, som fremgik af ministeriets hjemmeside, og således fortsat ikke i alle situationer var retvisende.

Den 27. januar 2017 rejste jeg endnu en gang sagen over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, idet jeg igen stillede en række spørgsmål om behandlingen af de nævnte sager.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har besvaret min henvendelse i en udtalelse af 16. maj 2017.

I det følgende har jeg behandlet de rejste spørgsmål, jf. pkt. 2-5 nedenfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i udtalelsen af 16. maj 2017 bekræftet, at det fortsat ikke er muligt at sondre mellem sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret i forbindelse med udtræk af statistiske oplysninger i ministeriets sagsbehandlingssystem.

Ministeriets besvarelse af mine spørgsmål om sagsbehandlingen omfatter derfor begge de nævnte sagstyper under ét.

2.

Sagsbehandlingstid mv.

2.1.

Min udtalelse af 11. august 2016 til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet indeholdt to tabeller med oplysninger om behandlingen af sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, som jeg på det tidspunkt havde modtaget fra Justitsministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Nedenfor er de pågældende tabeller genoptrykt og suppleret med oplysninger, som jeg har modtaget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i udtalelsen af 16. maj 2017.

Tabel 1

* Jeg har ikke anmodet om oplysninger vedrørende 2017.

** Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2014 er opgjort pr. 13. oktober 2014.

Tabel 2

2.2.

Som det fremgår af tabel 1, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret steget fra 12,0 måneder i 2015 til 12,8 måneder i 2016.

Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, at det var ministeriets forventning, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i løbet af 2016 ville blive nedbragt til 9 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i udtalelsen af 16. maj 2017 oplyst, at dette skulle forstås sådan, at det var forventningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der blev afsluttet ved udgangen af 2016, ville være nedbragt til 9 måneder.

Ministeriet har i udtalelsen peget på, at det ikke lykkedes at indfri denne forventning.

Jeg bemærker i den forbindelse, at det for 2015 var målet at nedbringe sagsbehandlingstiden til 7 måneder, og at dette mål heller ikke blev nået.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har også oplyst, at ministeriets indfødsretskontor i april 2016 iværksatte et nyt sagsbehandlingssystem i forhold til behandlingen af sager vedrørende bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

Ministeriet har oplyst, at overgangen til det nye sagsbehandlingssystem indebar, at alle sager skulle oprettes på ny, at Indfødsretskontoret i nogle måneder i foråret 2016 anvendte personaleressourcer på at facilitere overgangen af sager, og at kontoret i de pågældende måneder afgjorde færre sager end i årets øvrige måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere oplyst, at der ikke er fastsat et selvstændigt mål for sagsbehandlingstiden for sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, men at det – i lyset af en række konkrete tiltag, som ministeriet vil iværksætte – ”[f]or de nuværende verserende sager er målet i 2017 at holde den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på omkring 12 måneder”.

2.3.

Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, steg beholdningen af sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret i 2016 med 188 sager.

Det fremgår også, at sagsbeholdningen i perioden fra den 1. januar 2017 til den 15. marts 2017 er faldet.

I denne periode har ministeriet således afgjort 27 flere sager, end ministeriet har oprettet.

2.4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i udtalelsen af 16. maj 2017 oplyst, at ministeriet pr. 15. marts 2017 havde

Der verserede således pr. 15. marts 2017 304 sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, der var modtaget for mere end 12 måneder siden.

Heraf var 136 sager modtaget for mere end 18 måneder siden.

Det samlede antal verserende sager, der var modtaget for mere end 12 måneder siden, er steget fra 222 (pr. 1. april 2016) til 304 (pr. 15. marts 2017).

Det er en stigning med 82 sager, svarende til ca. 37 pct.

Som det fremgår af tabel 2, er antallet af verserende sager, der var modtaget for mere end henholdsvis 18 måneder og 2 år siden, næsten uændret siden april 2016.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har anført, at ministeriet særligt i sidste kvartal af 2016 har haft et betydeligt fokus på at afslutte behandlingen af sager, der var modtaget i ministeriet før 2015.

2.5.

På denne baggrund konstaterer jeg følgende

2.6.

Jeg har forståelse for de vanskeligheder, som behandlingen af det store antal af sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret indebærer, herunder at Udlændinge- og Integrationsministeriets personaleressourcer ikke er ubegrænsede, og at disse ressourcer skal prioriteres til løsning af forskellige opgaver.

Endvidere er jeg opmærksom på, at færdigbehandlingen af gamle sager svækker muligheden for hurtigt at behandle nyoprettede sager.

Jeg må imidlertid konstatere, at der – uanset at der gennem en længere periode har været fokus på området, og at der er iværksat en række initiativer med henblik på at nedbringe sagsbeholdningen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (se pkt. 3.1 nedenfor) – fortsat verserer et stort antal sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, herunder et stort antal sager, hvor sagsbehandlingstiden bliver betragteligt længere end ét år.

Jeg finder på denne baggrund, at sagsbehandlingstiderne i sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret generelt er for lange.

Det mener jeg er beklageligt.

3.

Effektiviseringstiltag

3.1.

I forbindelse med mine tidligere undersøgelser af behandlingen af sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret har de ansvarlige ministerier oplyst om forskellige effektiviseringstiltag, som var eller ville blive iværksat med henblik at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Justitsministeriet oplyste således den 13. oktober 2014 bl.a. følgende

”Justitsministeriet [har] iværksat en række tiltag, som har til formål at styrke og effektivisere behandlingen af såvel sager om naturalisation som sager vedrørende bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

Der er således tilført betydelige medarbejderressourcer til Justitsministeriets Indfødsretskontor i løbet af 2013 og 2014.

Der er i tilknytning hertil gennemført større organisatoriske ændringer i Indfødsretskontoret.

…

Endvidere er en række sagsgange blevet ændret for at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsoplysning samt en tidligere besvarelse af henvendelser i de konkrete sager.

Justitsministeriet har endvidere taget initiativ til drøftelser med Ankestyrelsen med henblik på at effektivisere behandlingen af sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, hvor sagens afgørelse forudsætter, at der foretages en ægthedsvurdering af eksempelvis vielsesattester eller fødselsattester.

Endelig bemærkes, at der i forbindelse med styrkelsen af indsatsen på dette område har været betydeligt fokus på at få afsluttet ældre – og i visse tilfælde vanskelige – sager, hvilket har betydet, at sagsbehandlingstiden i de sager, der er blevet afsluttet i den senere tid har været længere, end hvad der er tilfældet for en gennemsnitlig sag om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

”

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet oplyste den 2. juni 2016 bl.a. følgende

”Indfødsretskontoret har således indført et internt sagsstyringssystem, hvor der løbende bliver fulgt op på tidsfrister i de konkrete sager i forbindelse med indhentning af yderligere oplysninger og dokumenter samt ved eventuel forelæggelse for Ankestyrelsen.

…

Der er endvidere igangsat et forløb med et eksternt konsulentfirma, der skal vurdere og udvikle implementerbare forbedrings- og effektiviseringsforslag i forhold til hele Indfødsretskontorets organisering, arbejdsprocesser og driftsledelse.

Konsulentfirmaet ser også på, om der i forhold til behandlingen af sager vedrørende bevis for og bevarelse af dansk indfødsret er sagsgange eller andet, der bør ændres med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling, herunder en kortere sagsbehandlingstid.

Som led i forløbet med det eksterne konsulentfirma er det besluttet at etablere et frivilligt præstationsprojekt, hvor jurister og administrative medarbejdere i Indfødsretskontoret med henblik på at nedbringe antallet af naturalisationssager mod betaling påtager sig at behandle og afgøre sager uden for den normale arbejdstid.

Præstationsprojektet vil ligeledes omfatte sager vedrørende bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

…

Ministeriet har (…) fokus på at sikre, at sagsbehandlingstiden i såvel sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret samt sager om naturalisation nedbringes.

…

Indfødsretskontoret er endvidere som tidligere anført meget opmærksom på, at de frister, der gives i forbindelse med indhentelse af yderligere oplysninger i sagerne, overholdes, og at sikre, at der inden for kort tid efter udløbet af disse frister sendes en erindringsskrivelse til den pågældende part, alternativt at rette telefonisk henvendelse til eksempelvis Ankestyrelsen for at afklare, hvad overskridelsen af fristen beror på.

”

I forlængelse heraf bad jeg den 27. januar 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet om at redegøre for de resultater, som ministeriets samarbejde med det eksterne konsulentfirma havde medført.

3.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i udtalelsen af 16. maj 2017 oplyst, at projektet med det eksterne konsulentfirma udviklede sig på en anden måde end forudsat, og at det derfor blev besluttet, at sagsgange og processer i sager om naturalisation skulle være projektets fokus.

På den baggrund har samarbejdet med det eksterne konsulentfirma ikke særskilt ført til resultater i forhold til behandlingen af sager vedrørende bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog også oplyst, at ministeriet – på baggrund af netop erfaringerne med de initiativer, der er taget vedrørende naturalisationssagerne – vil iværksætte helt konkrete tiltag vedrørende sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret ”med henblik på at nedbringe antallet af verserende sager, liggetid samt sagsbehandlingstid”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har foreslået et møde, hvor ministeriet nærmere vil orientere om de konkrete tiltag, der vil blive iværksat, ligesom ministeriet har foreslået, at ministeriet senest den 1. oktober 2017 orienterer mig om status på projektet og dets resultater.

Jeg er naturligvis indstillet på at holde et sådant møde.

Jeg beder Udlændinge- og Integrationsministeriet kontakte min medarbejder (…) med henblik på den nærmere planlægning heraf.

4.

Vejledningen i det danske pas om ansøgningstidspunktet for bevarelse af dansk indfødsret

4.1.

Det fremgår af det danske pas, at en dansk statsborger, som er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark – og som ønsker at bevare sin danske indfødsret – må indgive ansøgning herom gennem en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation snarest efter det fyldte 21. år og senest inden det fyldte 22. år.

Jeg har tidligere udtalt, at jeg fandt det uhensigtsmæssigt, at vejledningen i passet ikke stemte overens med den vejledning om ansøgningstidspunktet, som fremgik af det ansvarlige ministeriums hjemmeside, og ikke i alle situationer var retvisende.

Af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside fremgik i januar 2017 – og fremgår stadig – følgende om ansøgningstidspunktet for bevarelse af dansk indfødsret

”Såfremt en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab alene er vedlagt dokumenter, der er udstedt af de officielle myndigheder i et af de lande, der fremgår af listen nedenfor, kan en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab som udgangspunkt indgives mellem det fyldte 21. og 22. år.

En ansøgning indgivet før det fyldte 21. år anses for at være en ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab, idet bevarelsesvurderingen foretages så tæt på det 22. år som muligt.

Henset til den aktuelle sagsbehandlingstid bør ansøgninger om bevarelse af dansk statsborgerskab, hvori der er vedlagt originale dokumenter, der skal forelægges for Ankestyrelsen (…), som udgangspunkt indgives mellem det fyldte 20. og 21. år.

En ansøgning indgivet før det fyldte 20. år anses for at være en ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab, idet bevarelsesvurderingen foretages så tæt på det 22. år som muligt.

”

Oplysningerne i passet om, hvornår der kan ansøges om bevarelse af dansk indfødsret, stemmer således ikke med oplysningerne på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, og vejledningen i passet er således stadig ikke i alle tilfælde retvisende.

Jeg bad derfor den 27. januar 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet om at oplyse, om der er anledning til at overveje at ændre i vejledningen i passet.

Jeg bad i den forbindelse ministeriet om at tage stilling til, om der kunne være anledning til at overveje at ændre vejledningen i passet, således at der i passet henvises til ministeriets hjemmeside, hvor aktuel og mere retvisende vejledning findes.

4.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i udtalelsen af 16. maj 2017 anført, at der som følge af sagsbehandlingstiden i sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret fortsat ikke er overensstemmelse mellem vejledningen i passet og vejledningen på ministeriets hjemmeside.

Ministeriet vil under henvisning hertil tage initiativ til drøftelser med Justitsministeriet af, om vejledningen i passet kan ændres, således at vejledningen i passet ”i forhold til sagsbehandlingstiden indeholder en henvisning til ministeriets hjemmeside, der vil angive den aktuelle sagsbehandlingstid”.

4.3.

Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at vejledningen om ansøgningstidspunktet i passet stadig ikke stemmer med vejledningen på ministeriets hjemmeside, og at pasvejledningen således fortsat ikke i alle situationer er retvisende.

Jeg har samtidig noteret mig det anførte om Udlændinge- og Integrationsministeriets drøftelser med Justitsministeriet.

Jeg foretager mig derfor på nuværende tidspunkt ikke mere vedrørende spørgsmålet om vejledningen i passet.

På det møde, som ministeriet har foreslået (jf. pkt. 3.2 ovenfor), vil jeg imidlertid gerne høre til status i spørgsmålet.

Jeg bemærker i den forbindelse, at en ordning med henvisning i passet til ministeriets hjemmeside naturligvis forudsætter, at vejledningen på hjemmesiden er retvisende.

Jeg bemærker i den forbindelse endvidere, at Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside om sager om bevarelse af dansk indfødsret angiver at være ajourført senest den 28. november 2016.

Af hjemmesiden fremgår bl.a., at ministeriet i løbet af 2016 forventede at få nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til 9 måneder, hvilket ministeriet i udtalelse af 16. maj 2017 har oplyst ikke er lykkedes, jf. pkt. 2.2 ovenfor.

5.

Sager, der forelægges Ankestyrelsen

5.1.

Med henvisning til en konkret sag om bevis for dansk indfødsret, som var omtalt i Dagbladet Information den 3. januar 2017, bad jeg den 27. januar 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet om bl.a. generelt at redegøre for den praksis, som ministeriet og Ankestyrelsen aktuelt følger i de tilfælde, hvor en sag forelægges Ankestyrelsen.

Jeg bad også om, at ministeriet redegjorde for de ændringer, der var omtalt i artiklen i Information.

Det fremgik således af artiklen, at forløbet omkring den konkrete sag havde givet anledning til ”en ændret procedure i forbindelse med Ankestyrelsens indhentelse af oplysninger fra udlandet”.

Jeg bad i forbindelse med ovenstående Udlændinge- og Integrationsministeriet om at indhente en udtalelse fra Ankestyrelsen.

5.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i udtalelsen af 16. maj 2017 redegjort for den aktuelle praksis i de tilfælde, hvor ministeriet forelægger sager for Ankestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet ved modtagelse af ansøgninger om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret foretager en screening med henblik på bl.a. at identificere de sager, hvor der er behov for at anmode Ankestyrelsen om en udtalelse.

Dette sker med henblik på, at ministeriet på et tidligt tidspunkt kan iværksætte høring af Ankestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet har fokus på, at der løbende følges op på tidsfrister i de sager vedrørende bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, hvor der er behov for at indhente yderligere oplysninger og dokumenter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har også oplyst, at ministeriet har taget initiativ til en tættere dialog med Ankestyrelsen, herunder med flere årlige møder, hvor det kan drøftes, om der kan iværksættes tiltag, som kan optimere høringsprocessen.

Der har været afholdt møde i marts 2017, og det næste møde er planlagt til afholdelse først i september.

5.3.

Det fremgår af Ankestyrelsens udtalelse af 10. marts 2017 – som Udlændinge- og Integrationsministeriet har lagt ved sin udtalelse af 16. maj 2017 – at Ankestyrelsen pr. 1. oktober 2016 ændrede procedure i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra udlandet.

Det fremgår af Ankestyrelsens udtalelse, at ”Ankestyrelsen ikke længere sender høringer til konsulater, men til den overordnede danske ambassade i det land, som varetager spørgsmål fra det land, som sagen omhandler”.

Jeg har forstået dette således, at der ikke længere sendes høringer til konsuler eller konsulater, men altid til den ambassade, som dækker det pågældende land, og at dette gælder, uanset om ambassaden er placeret i det pågældende land.

Jeg har forstået, at dette også gælder i tilfælde, hvor der faktisk findes et konsulat i det land, hvis forhold skal undersøges.

Jeg har endvidere forstået det sådan, at Ankestyrelsens ændrede procedure er sket efter aftale med Udenrigsministeriet.

5.4.

Det fremgår også af Ankestyrelsens udtalelse af 10. marts 2017, at hvis styrelsen ikke modtager svar på en ambassadehøring ”inden for en frist på 6 måneder, vil sagen som udgangspunkt blive lukket og tilbagesendt til den forelæggende myndighed”.

Jeg antager, at Ankestyrelsen med udtrykket ”som udgangspunkt” mener, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om de relevante oplysninger vil kunne forventes inden for en rimelig tidshorisont efter udløbet af den nævnte 6-månedersfrist.

I den forbindelse bemærker jeg, at Udlændinge- og Integrationsministeriet må foretage en vurdering af, om det vil være forsvarligt at træffe afgørelse i sagen, hvis Ankestyrelsen ikke har kunnet udtale sig om det pågældende fader- eller moderskab og derfor har måttet ”lukke sagen”.

5.5.

Jeg foretager mig på den baggrund ikke mere i forbindelse med Udlændinge- og Integrationsministeriets samarbejde med Ankestyrelsen og Ankestyrelsens procedurer for indhentelse af oplysninger fra udlandet i forbindelse med sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

Jeg bemærker, at jeg i denne forbindelse alene har taget stilling til de aspekter af Udlændinge- og Integrationsministeriets og Ankestyrelsens udtalelser, der angår selve disse myndigheders procedurer i relation til sagsbehandlingstid.

Jeg har således ikke taget stilling til de dele af udtalelserne, der angår selve frembringelsen af oplysningerne, herunder at oplysningerne efter omstændighederne indhentes fra en advokat i det pågældende land.

6.

Sagsbehandlingstiden mv. i 2017

Jeg vil på et senere tidspunkt – bl.a. i lyset af det eventuelle møde med Udlændinge- og Integrationsministeriet og den orientering, som ministeriet har varslet senest den 1. oktober 2017 – tage stilling til, om jeg vil bede ministeriet om at underrette mig om sagsbehandlingstiden mv. for 2017 i sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

…

Jeg henviser til Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr.

2016-4828.

______

Ved brev af 2. oktober 2017 oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet nærmere om de konkrete tiltag, som ministeriet havde iværksat med henblik på at nedbringe antallet af verserende sager og sagsbehandlingstiden.

Ministeriet oplyste i den forbindelse, at tiltagene havde virket efter hensigten, og at ministeriet således bl.a. havde afgjort væsentligt flere sager pr. 25. september 2017, end ministeriet havde afgjort i hele 2016, ligesom antallet af verserende sager, der var modtaget i ministeriet for mere end 12 måneder siden, var nedbragt fra 304 pr. 15. marts 2017 til 196 pr. 25. september 2017.

Ministeriet oplyste samtidig, at målet for 2017 fortsat var at holde den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på omkring 12 måneder.

Jeg kvitterede den 8. november 2017 for Udlændinge- og Integrationsministeriets brev og meddelte, at jeg på baggrund af ministeriets brev ikke fandt grundlag for at anmode om et møde i sagen.

Jeg fastholdt dog kritikken af, at sagsbehandlingstiderne generelt var for lange, og jeg oplyste ministeriet om, at jeg i begyndelsen af 2019 ville anmode ministeriet om at underrette mig om sagsbehandlingstiden mv. for 2017 og 2018 vedrørende ministeriets sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret.

Jeg meddelte også, at jeg i begyndelsen af 2019 ville bede ministeriet om at redegøre for status i spørgsmålet om vejledningen i det danske pas.

Antal

oprettede sager

Antal

afgjorte sager

Nettoudvikling i sagsbeholdning

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i mdr.

2017

(fra 1. januar

til 15. marts)

192

219

-27

Ej oplyst*

2016

993

805

+188

12,8

2015

1.137

1.166

-29

12,0

2014

930

724

+206

ca. 15,5**

2013

752

418

+334

ca. 9,7

2012

757

679

+78

(anslået) 7,5

Antal verserende sager, som var modtaget for mere end 18 måneder siden

Heraf antal verserende sager, som var modtaget for mere end 2 år siden

Pr. 15. marts 2017

136

72

Pr. 1. april 2016

137

78

Pr. 10. sep. 2014

181

89

-

168 verserende sager, der var modtaget for mere end 12 måneder siden, men højst 18 måneder siden,

-

64 verserende sager, der var modtaget for mere end 18 måneder siden, men højst 24 måneder siden, og

-

72 verserende sager, der var modtaget for mere end 24 måneder siden.

-

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 2015 til 2016 og var for 2016 næsten 13 måneder.

-

I 2016 afsluttede Udlændinge- og Integrationsministeriet færre sager om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret, end ministeriet oprettede.

Der blev i perioden fra den 1. januar 2017 til den 15. marts 2017 afsluttet lidt flere sager, end der blev oprettet.

-

Antallet af verserende sager, som har været til behandling i mere end ét år, er steget med ca. 37 pct. fra den 1. april 2016 til den 15. marts 2017.

-

Det ansvarlige ministeriums forventninger til udviklingen i sagsbehandlingstiden i 2015 og 2016 er ikke blevet indfriet.

Målet for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de nuværende verserende sager er omkring 12 måneder i 2017.