Opfølgning til 2015-34. Uklar lovgivning på området for specialbørnehaver
Statutory Text (2 Articles)
Opfølgning til 2015-34.
Uklar lovgivning på området for specialbørnehaver
Børne- og Socialministeriet meddelte mig i et brev af 12. januar 2018, at ministeriet var enig med mig i, at der var behov for at tydeliggøre rammerne for, hvornår en kommune lovligt kan træffe beslutning om at omlægge et særligt dagtilbud efter serviceloven med henblik på fremadrettet at drive det efter dagtilbudslovens regler.
Ministeriet oplyste samtidig, at det efter grundige overvejelser var nået frem til, at den ønskede klarhed kunne skabes ved en orienteringsskrivelse fra børne- og socialministeren til alle landets kommuner.
Skrivelsen ville tydeliggøre, hvilke forudsætninger og betingelser der skal være opfyldt, for at en sådan omlægning er i overensstemmelse med lovgivningens ord og intentioner.
Ministeriet sendte mig efterfølgende en kopi af orienteringsskrivelsen til kommunerne.
Jeg meddelte herefter ministeriet, at jeg ikke foretog mig mere i sagen.