Opfølgning til 2013-4. Tilbagebetaling af sociale ydelser
Statutory Text (2 Articles)
Opfølgning til 2013-4.
Tilbagebetaling af sociale ydelser
Som følge af en omlægning af myndighedsstrukturen og kompetencen på det sociale område skulle sagerne færdigbehandles af Ankestyrelsen og Udbetaling Danmark i stedet for Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Greve Kommune.
Den 23. august 2013 traf Ankestyrelsen afgørelse i sagerne om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, pension samt boligydelse i perioden fra den 1. april 2009 til den 31. januar 2010.
Resultatet blev, at sagerne blev hjemvist til Udbetaling Danmark, der skulle træffe nye afgørelser.
I sin afgørelse skrev Ankestyrelsen bl.a. følgende til A
”Inden Udbetaling Danmark træffer nye afgørelser om ordinært og ekstra børnetilskud samt pension skal det undersøges om alle relevante oplysninger, der kunne tale for at du var reelt enlig er blevet undersøgt tilstrækkeligt.
Såfremt Udbetaling Danmark finder, at du ikke var reelt enlig i ovennævnte periode, så skal det vurderes om du opfylder de subjektive betingelser for at være tilbagebetalingspligtig.
Inden Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse om boligydelse, skal det nærmere undersøges om (B) havde fast ophold i din bolig før den 1. februar 2010.
Der henvises i øvrigt til redegørelsen af 12. marts 2013 fra Folketingets Ombudsmand som skal inddrages i behandlingen af sagerne.
Vi henleder Udbetaling Danmarks opmærksomhed på, at Greve Kommune ikke havde hjemmel til at pålægge dig udgifter til indhentelse af kontoudskrifterne fra din bank, og at denne udgift skal refunderes.
”