Legislator Case Law & Legislation
O20130010171 DK

Opfølgning til 2013-1. Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

FOU Æ#LOKDOK53 2013 101 Valid

Opfølgning til 2013-1.

Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning

FOU Æ#LOKDOK53 2013 101 Valid

På baggrund af min henstilling hjemviste Ankestyrelsen den 26. marts 2013 i første omgang spørgsmålet om, hvorvidt A havde ret til midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, til behandling i Arbejdsskadestyrelsen som 1. instans.

Sagen blev herefter indbragt for Ankestyrelsen som klageinstans, med det resultat at Ankestyrelsen den 10. april 2014 vurderede, at A ikke havde ret til erstatning for midlertidigt erhvervsevnetab.

Ankestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at A’s erhvervsmæssige og helbredsmæssige situation var for uafklaret til, at det var muligt at foretage et skøn over A’s erhvervsevne på baggrund af de oplysninger, der var i sagen i perioden fra foråret 2007 og frem til A’s ansættelse på et advokatkontor i september 2009.

A klagede herefter til mig den 15. maj 2014.

Den 30. juni 2014 oversendte jeg A’s klage til Ankestyrelsen, så Ankestyrelsen havde mulighed for at svare A uddybende på hendes klagepunkter, og med henblik på at Ankestyrelsen kunne komme nærmere ind på betydningen af bl.a. Højesterets praksis på området.

Ankestyrelsen svarede A med brev af 12. august 2014 og fastholdt sin afgørelse af 10. april 2014.

A klagede herefter på ny til mig over afgørelsen.

Under hensyn til at Ankestyrelsens afgørelse i vidt omfang var baseret på lægefaglige vurderinger og på konkrete afvejninger af en række forskellige hensyn og omstændigheder i A’s sag, vurderede jeg, at jeg ikke ville kunne hjælpe A til et bedre resultat i sagen.

Jeg afviste derfor at behandle A’s klage yderligere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →