2011 20-9. Andre familiemedlemmers forhold skal inddrages ved tildeling af dagtilbudspladser

2011 20-9. Andre familiemedlemmers forhold skal inddrages ved tildeling af dagtilbudspladser

Resumé

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om hvorvidt det var lovligt at en kommune ifølge sine retningslinjer og praksis havde afvist at inddrage oplysninger om andre familiemedlemmer i sin afvejning når den skulle beslutte hvilket dagtilbud den skulle give det enkelte barn.

Baggrunden var en konkret klage fra et forældrepar.

Ombudsmanden kunne ikke hjælpe forældrene allerede fordi der ikke var plads i den ønskede børnehave.

Men ombudsmanden blev opmærksom på at kommunen havde afvist at inddrage oplysninger om særlige forhold hos andre i familien end det barn som skulle i børnehave.

Kommunen oplyste at det ikke var korrekt at kommunen generelt afviste at inddrage bestemte oplysninger, f.eks. om særlige forhold hos andre i familien.

Kommunen mente dog at en forudsætning for at inddrage sådanne oplysninger var at de medførte et særligt socialt eller pædagogisk behov hos det barn som skulle optages i et dagtilbud.

Socialministeriet mente at kommunens konkrete vurdering ved anvisning af plads i dagtilbud ikke kunne begrænses til at omfatte forhold vedrørende barnet, men at den også måtte omfatte særlige forhold i familien som havde betydning for barnet.

Ombudsmanden var enig i Socialministeriets retsopfattelse

Kommunen kunne ikke afvise at inddrage oplysninger om særlige forhold hos andre i familien.

Ombudsmanden udtalte at det var beklageligt at hverken kommunens eller ministeriets retsopfattelse var afspejlet i den information om børnepasning som fandtes på kommunens hjemmeside.

Ombudsmanden henstillede til kommunen at overveje hvordan det kunne fremgå af kommunens information om børnepasning at der (også) kunne tages hensyn til oplysninger om særlige forhold i familien.

Ombudsmanden bad om at blive underrettet om resultatet af kommunens overvejelser.

(J.nr. 2010-3782-0600)

Et forældrepar klagede til mig over at Solrød Kommune ikke kunne tilbyde deres barn en plads i en bestemt børnehave.

Jeg kunne ikke hjælpe forældrene allerede fordi der ikke var en ledig plads i den ønskede børnehave.

Mens jeg behandlede sagen, blev jeg opmærksom på at kommunen havde afvist at inddrage oplysninger om særlige forhold i familien.

På den baggrund indledte jeg af egen drift en undersøgelse af spørgs­målet om hvorvidt det var lovligt at Solrød Kommune ifølge sine retningslinjer og praksis generelt afviste at inddrage bestemte oplysninger i sin afvejning når den skulle beslutte hvilket dagtilbud den skulle give det enkelte barn.

I min afsluttende udtalelse skrev jeg sådan

Ombudsmandens udtalelse

”Det spørgsmål som har været genstand for min undersøgelse, er alene om Solrød Kommune kan afvise at inddrage bestemte oplysninger i sin afvejning når kommunen skal træffe afgørelse om hvilket dagtilbud den skal give det enkelte barn.

Jeg kommer således ikke ind på med hvilken vægt sådanne oplysninger i givet fald ville skulle indgå i afvejningen.

Socialministeriet har i sin udtalelse af 27. januar 2011 henvist til §§ 23, 26 og 27 i dagtilbudsloven (lov nr. 501 af 6. juni 2007).

I bestemmelserne står der bl.a. sådan

’§ 23.

Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud.

…

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ansøgning om optagelse i et dagtilbud.

…

§ 26 .

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3.

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

…

§ 27.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.’

Dagtilbudsloven bygger på lovforslag L 170 (forslag til lov om dag- fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)) som blev fremsat den 28. februar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget står i Folketingstidende 2006/07, tillæg A, sp. 5814 ff.

I de specielle bemærkninger til § 23 i lovforslaget står der bl.a. sådan

’Formålet med bestemmelsen er at samle de bestemmelser, der regulerer børns adgang til at blive optaget i et dagtilbud (…)

Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en plads i et dagtilbud til alle børn fra 26 uger til skolestart.

…

Pasningsgarantien skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre det nødvendige antal pladser efter lovforslagets § 4. (…)

Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti til en plads i et bestemt dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen kan opfylde pasningsgarantien inden for den vifte af dagtilbud, herunder deltids- eller modulpladser, der i dag er mulighed for at tilbyde efter serviceloven, når et dagtilbud ud fra en samlet vurdering af barnets og familiens situation kan dække behovet.

…

Efter stk. 4 skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ansøgning om optagelse i en plads.

Det foreslås, at der stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte retningslinjer.

Forslaget er udtryk for, hvad der er gældende praksis i dag i kommunerne.

Formålet er at sikre borgerne adgang til at få indblik i kommunens retningslinjer og dermed give borgerne mulighed for at indrette sig herefter (…)’

Og i de specielle bemærkninger til § 26 i lovforslaget står der bl.a. sådan

’I stk. 1 fastsættes kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse.

Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.’

De specielle bemærkninger til § 27 i lovforslaget er delvist gengivet i sagsfremstillingen nedenfor (s. 8 f).

Jeg henviser til den.

Hverken selve ordlyden af § 26 i dagtilbudsloven eller bemærkningerne til bestemmelsen fastsætter hvilke hensyn (kriterier) der kan eller eventuelt skal inddrages i afvejningen når kommunen skal træffe afgørelse om hvilket konkret dagtilbud den skal give det enkelte barn.

Dansk forvaltningsret indeholder et krav om at myndighederne ikke må lægge vægt på usaglige hensyn (ulovlige kriterier) når de træffer afgørelser.

Når myndighederne skal afgøre hvilke kriterier de kan (og eventuelt skal) inddrage ved afgørelsen af en sag, skal de se på bl.a. lovens ordlyd og formål, forarbejderne til loven, administrative forskrifter og praksis.

Derudover kan (og efter omstændighederne skal) også forskellige hensyn af mere almindelig karakter inddrages, f.eks. lighedsbetragtninger, menneskerettighederne og hensynet til borgerens retssikkerhed og til at forvaltningen kan udføre sine opgaver på en hensigtsmæssig måde (administrativ konveniens).

Jeg kan f.eks. henvise til Jon Andersen, Forvaltningsret.

Sagsbehandling.

Hjemmel.

Prøvelse, 7. udgave (2010), s. 120 ff, Jens Garde mfl., Forvaltningsret.

Almindelige emner, 5. udgave (2009), s. 223 ff, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 324 ff, og Bent Christensen, Forvaltningsret.

Opgaver.

Hjemmel.

Organisation, 2. udgave (1997), s. 127 ff.

Interne regler om at bestemte oplysninger ikke må inddrages i afvejningen (afskæringsregler), anses som udgangspunkt for ulovlige medmindre retsgrundlaget giver holdepunkter for andet.

Jeg henviser i den forbindelse til f.eks.

Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 360 ff, og Jon Andersen, Social Forvaltningsret, 3. udgave (2010), s. 104 ff.

Af bemærkningerne til § 23 i dagtilbudsloven fremgår bl.a. at kommunen kan opfylde pasningsgarantien inden for den vifte af dagtilbud det er muligt at give efter serviceloven, ’når et dagtilbud ud fra en samlet vurdering af barnets og familiens situation kan dække behovet’.

Af bemærkningerne til § 27 fremgår bl.a. at kommunen skal fastsætte retningslinjer for optagelse i dagtilbud ud fra lokale forhold og anvise plads i et konkret dagtilbud ’ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssige behov, kapacitetshensyn m.v.’.

Desuden fremgår det at der så vidt muligt tages hensyn til ’familiernes mulighed for at kunne skabe sammenhæng i hverdagen’.

Ud fra det som er citeret ovenfor og nedenfor i sagsfremstillingen fra bemærkningerne til §§ 23 og 27 i dagtilbudsloven, og fordi der hverken i bemærkningerne eller i retsgrundlaget i øvrigt ses at være holdepunkter for at det skulle være lovligt at afskære inddragelse af bestemte oplysninger i afvejningen, er jeg enig i Socialministeriets retsopfattelse i ministeriets udtalelse af 27. januar 2011.

Ministeriet har skrevet at kommunens konkrete vurdering ved anvisning af plads i et dagtilbud ikke kan begrænse sig til en vurdering af forhold vedrørende det konkrete barn, men også må omfatte særlige forhold i familien med betydning for barnet.

Jeg er således enig med ministeriet i at en kommune ikke kan afvise at inddrage bestemte oplysninger i sin afvejning – f.eks. oplysninger om særlige forhold hos andre familiemedlemmer end det barn som skal optages i et dagtilbud.

Jeg er derimod ikke enig med kommunen når kommunen i sin udtalelse af 9. november 2010 giver udtryk for at det er en forudsætning for at inddrage sådanne oplysninger i afvejningen, at de skønnes at medføre et særligt socialt eller pædagogisk behov hos barnet.

I sagsfremstillingen nedenfor (s. 7) har jeg gengivet hvad der (dengang og) fortsat (pr. den 22. juni 2011) står i kommunens ’Information om børnepasning’ fra januar 2007 på kommunens hjemmeside.

Jeg henviser til sagsfremstillingen.

Kommunen har (som nævnt) udtalt at oplysninger f.eks. om særlige forhold hos andre familiemedlemmer end det barn som skal optages i et dagtilbud, kan inddrages i afvejningen hvis forholdene skønnes at medføre særlige sociale eller pædagogiske behov hos barnet.

Som jeg ser det, afspejles hverken kommunens eller Socialministeriets retsopfattelse i kommunens information om børnepasning.

Tværtimod fremgår det at der kan tages hensyn til særlige forhold hos det barn som skal indskrives, mens det ikke fremgår at der kan tages hensyn til (andre) særlige forhold i f.eks. familien.

Jeg henstiller til kommunen at overveje hvordan det kan fremgå af kommunens information om børnepasning at der (også) kan tages hensyn til andre oplysninger, f.eks. oplysninger om særlige forhold hos andre familiemedlemmer end det barn som skal optages i et dagtilbud.

Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af kommunens overvejelser.”

Solrød Kommune skrev den 6. december 2011 til mig at kommunen vil ændre sin information om børnepasning på kommunens hjemmeside til følgende

”Børn tilbydes plads i dagpleje og vuggestue efter endt barselsorlov og i børnehave fra den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år, eller senere.

Du får tilbudt plads i forhold til din ansøgningsdato, og efter hvilken institution du ønsker.

Hvis du mener der er særlige forhold vi skal tage hensyn til, for at

familiens hverdag kan hænge sammen, skal du give oplysninger herom.

Vi vil inddrage det i den konkrete vurdering, når vi træffer afgørelsen om, hvor dit barn bliver tilbudt en plads.

Vi tager også hensyn til børnefamilier med særlige sociale eller pædagogiske behov, efter anbefaling fra behandlende myndighed, som i Solrød kommune er fagpersoner i Børne- og ungerådgivningen.

Børn der har søskende i en institution har fortrinsret til en plads i samme institution, såfremt de børn, der står før på ventelisten kan tilbydes en anden alderssvarende plads.

En plads kan ikke stå ledig og vente på en søskende, hvis der er andre tilsvarende børn på ventelisten der ønsker pladsen.

Ønsker du at benytte dig af søskendes fortrinsret, skal du selv gøre Pladsanvisningen opmærksom på det.”

Jeg meddelte herefter Solrød Kommune at jeg ikke havde grundlag for at foretage mig mere i sagen.

Sagsfremstilling

Den 13. oktober 2010 skrev jeg bl.a. sådan til Solrød Kommune

”Jeg modtog fra et forældrepar en klage over Solrød Kommunes tildeling af en børnehaveplads til deres barn.

Forældrene havde ønsket en plads i en bestemt børnehave og havde i den forbindelse henvist til at et af familiens (andre) børn var alvorligt syg, og til de problemer som dette medførte for hele familien.

Kommunen kunne ikke imødekomme forældrenes ønske om en plads i den bestemte børnehave fordi der ikke var en ledig plads.

Jeg mente ikke at jeg kunne hjælpe forældrene i den konkrete sag, og besluttede derfor ikke at undersøge sagen yderligere.

Jeg mener imidlertid at den konkrete sag rejser spørgsmålet om lovligheden af at kommunen ifølge sine retningslinjer og praksis generelt afviser at inddrage bestemte oplysninger i sin afvejning når det skal besluttes hvilket dagtilbud der skal tilbydes det enkelte barn.

Af den konkrete sag fremgik bl.a. at et af de andre børn i familien var alvorligt syg.

Senere oplyste familien desuden at moderen i familien led af en muskelsvindsygdom.

I den konkrete sag skrev kommunen til forældrene den 15. marts 2010.

Som jeg har læst kommunens brev af 15. marts 2010 (til forældrene i den konkrete sag), afviser kommunen generelt ved sin afvejning at inddrage oplysninger om særlige forhold hos andre (familiemedlemmer) end det barn som skal tilbydes en plads i dagtilbud.

Jeg henviser særligt til følgende som står i brevet af 15. marts 2010

’Særlige sociale eller pædagogiske behov

Hvis der skal tillægges særlige sociale eller pædagogiske faktorer en betydning, skal disse behov således dreje sig om det konkrete barn der indskrives – det drejer sig derfor ikke om søskende til barnet eller andre i familien, for eksempel en mormor, der kunne tiltænkes at bringe og hente barnet samt have stor fordel af, at institutionen geografisk lå usædvanlig tæt på bopælen.

Særlige sociale eller pædagogiske behov som eventuelt vil kunne få betydning for indskrivningen vedrørende et aktuelt barn, vil naturligvis være et skøn.

Dette kunne for eksempel være i forbindelse med ønsket om fortrinsret til en institution.

I sådanne tilfælde vil der typisk være en tæt dialog mellem Pladsanvisningen og en aktuel fagperson.

Det kunne for eksempel dreje sig om en sundhedsplejerske i Børn- og Ungerådgivningen og sagsbehandleren i Pladsanvisningen.

Men det handler udelukkende om det konkrete barn der skal indskrives og ikke om andre medlemmer af familien.’

I samme retning pegede det som kommunen skrev til ombudsmanden i to e-mails af 22. marts 2010 (i den konkrete sag).

I den ene e-mail skrev kommunen bl.a. følgende

’(…) Medarbejderne har ligeledes på et meget tidligt tidspunkt orienteret familien inden der blev en klagesag om begrebet særlige sociale eller pædagogiske faktorer i forhold til det barn der ønskes indskrevet.’

Og i den anden e-mail skrev kommunen bl.a. følgende

’(…) Familien er også blevet orienteret mundtligt om at BUR [Børn og Unge Rådgivning, min tilføjelse] var blevet medinddraget, men at [barnets] søster ikke ville komme til at ligge til grund for en vurdering’.

I kommunens retningslinjer ’Information om børnepasning’ fra januar 2007 (som en af mine medarbejdere har fundet på kommunens hjemmeside) står der under overskriften ’Tilbud om plads’ følgende under punktet ’Generelt’

’Børn tilbydes plads i dagpleje og vuggestue efter endt barselsorlov og i børnehave fra den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år, eller senere.

Du får tilbudt plads i forhold til din ansøgningsdato, og efter hvilken institution du ønsker.

Vi tager specielt hensyn til børn med særlige sociale eller pædagogiske behov, efter anbefaling fra behandlende myndighed.

Søskende har fortrinsret til den dagpleje, vuggestue eller børnehave, hvor den ældre søskende allerede har plads.

Ønsker du at benytte dig af søskendes fortrinsret, skal du selv gøre Pladsanvisningen opmærksom på det.’

Under henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, hvorefter ombudsmanden af egen drift kan optage en sag til undersøgelse, beder jeg Solrød Kommune om at udtale sig om hvorvidt det er korrekt forstået at kommunen generelt afviser at inddrage oplysninger om særlige forhold hos andre (familiemedlemmer) end det barn som skal tilbydes en plads i dagtilbud.

Hvis det er korrekt forstået (at kommunen generelt afviser at inddrage oplysninger om særlige forhold hos andre (familiemedlemmer) end det barn som skal tilbydes en plads i dagtilbud), beder jeg kommunen om at udtale sig om på hvilket grundlag (med hvilken hjemmel) kommunen generelt afviser at inddrage sådanne oplysninger.

Jeg henviser i den forbindelse til følgende som fremgår af de specielle bemærkninger til § 27 i L 170 (forslag til lov om dag- fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)) som blev fremsat den 28. februar 2007

’(…) skal kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte retningslinjer for optagelse og opskrivning i dagtilbud, herunder hvilken rækkefølge der er for optagelse.

Formålet med forslaget er at sikre borgernes kendskab til formalia, frister m.v., der gælder i forhold til ansøgning om en plads i dagtilbud. (…)

Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud ud fra lokale forhold og træffer afgørelse om anvisning af en plads i et konkret dagtilbud ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssige behov, kapacitetshensyn m.v.

Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan inden for rammerne af pasningsgarantien tage hensyn til eksempelvis,

- forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der får arbejde og forældre, som er under uddannelse,

- at kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender m.fl., der ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, kan få tilbud om aktivering m.v. og dermed støttes i en indslusning på arbejdsmarkedet,

- børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/dagtilbud i kommunen,

- at søskende kan komme i samme dagtilbud,

- børn der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud,

- sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet og

- dagtilbuddets geografiske placering i forhold til familiens bopæl, arbejdsplads m.v.

…

Rammerne for optagelse i dagtilbud til børn skal være baseret på, at dagtilbud er for alle børn.

Kommunalbestyrelsen skal derfor ved fastsættelse af retningslinjer sikre, at disse er i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsprincippet.

Kommunen skal administrere optagelsen efter lovlige kriterier, hvilket indebærer, at kriterierne ikke må diskriminere visse grupper af børn.

Dette skal ses i sammenhæng med dagtilbuddenes formålsbestemmelser om trivsel, udvikling og læring.

…

I stk. 1 er det ligeledes fastsat, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, og kommunen skal så vidt muligt tage hensyn hertil ved anvisning af en konkret plads.

…

Ved anvisning af den konkrete plads vil der være hensyn, som bør veje tungere end andre, f.eks. hvis forældrene har ønsket plads i f.eks. en røgfri dagpleje eller en dagpleje uden dyr under henvisning til, at deres barn har udviklet allergi eller astma.

Ligeledes kan der lægges vægt på den geografiske placering af familiens bopæl og arbejdspladser set i forhold til de dagtilbud, der kan tilbydes plads i, således at der så vidt muligt tages hensyn til familiernes mulighed for at kunne skabe sammenhæng i hverdagen. (…)’

Bemærkningerne (til dagpengelovens § 27) står i Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 5861 ff.

Jeg beder om at kommunens udtalelse bliver sendt til mig gennem Socialministeriet, idet jeg herved samtidig beder ministeriet om at komme med sine bemærkninger til sagen.”

I sin udtalelse af 9. november 2010 skrev Solrød Kommune bl.a. sådan

”I brevet af 13. oktober 2010 beder [ombudsmanden] på side 3 øverst om, at Solrød Kommune vil ’(…) udtale sig om hvorvidt det er korrekt forstået, at kommunen generelt afviser at inddrage oplysninger om særlige forhold hos andre (familiemedlemmer) end det barn som skal tilbydes en plads i dagtilbud.’

Svaret er nej, det er ikke sådan, at en passus i Solrød Kommunes brev af 15. marts 2010, side 2 midtfor, skulle forstås.

Jeg beklager, hvis det er forstået sådan.

Solrød Kommune følger og efterlever i praksis bemærkningerne til § 27 i L 170, som det anføres i brevet af 13. oktober side 3.

Retningslinjerne er offentliggjort på www.solrod.dk ved linket til ’Info om børnepasning’ – se her: http://www.solrod.dk/cms/site.aspx?p=428.

I informationsskrivelsen står bl.a. i afsnittet ’Tilbud om plads’ følgende (kursiv)

’Børn tilbydes plads i dagpleje eller vuggestue efter endt barselsorlov og i børnehave fra den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år, eller senere.

Du får tilbudt plads i forhold til din ansøgningsdato, og efter hvilken institution du ønsker.

Vi tager specielt hensyn til børn med særlige sociale eller pædagogiske behov, efter anbefaling fra behandlende myndighed.

Søskende har fortrinsret til den dagpleje, vuggestue eller børnehave, hvor den ældre søskende allerede har plads.

Ønsker du at benytte dig af søskendes fortrinsret, skal du selv gøre Pladsanvisningen opmærksom på det.’

I vores brev af 15. marts 2010 refereres der til dette, dog således forstået, at disse behov skal dreje sig om det konkrete barn der indskrives, dvs. at de skønnes at medføre særlige sociale eller pædagogiske behov for det barn der skal indskrives.

Informationer om andre familiemedlemmer kan derfor få betydning for det barn der indskrives.

For eksempel er der i Solrød Kommune taget hensyn til særlige sociale behov, da den pågældende forælder sad i rullestol på grund af en muskelsvindssygdom.

…

Solrød Kommune afviser ikke at inddrage oplysninger om særlige forhold hos andre familiemedlemmer end det barn som skal tilbydes en plads i dagtilbud.

Forudsætningen for at oplysningerne faktisk anvendes er naturligvis, at det er relevante oplysninger i den konkrete sag og at de skønnes at medføre særlige sociale eller pædagogiske behov for det barn der skal indskrives.

Pladsanvisningen, der hører under afdelingen Skole og Dagtilbud, kontakter kontinuerligt medarbejdere i kommunens Børn og Unge Rådgivning (BUR), herunder sundhedspersonalet, i forbindelse med ansøgninger om plads i dagtilbud, hvor hele familiens situation kan komme på tale i den forbindelse – men der skal være tale om forhold, der skønnes at medføre særlige sociale eller pædagogiske behov.

Herudover kontaktes efter behov fagpersonale, medarbejdere og ledere i dagsinstitutionerne samt andre medarbejdere centralt eller decentralt som kan være til nytte når der skal indhentes informationer for et beslutningsgrundlag.

…

Bemærkningerne til § 27 fra ’…, Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold …’ nævner syv udmærkede eksempler på typiske forhold som Pladsanvisningen i Solrød Kommune altid er opmærksomme på og anvender i beslutningsgrundlaget når dette skønnes nødvendigt.

Solrød Kommune tager ligeledes altid hensyn til forældrenes ønsker med henvisning til lighedsprincippet, dog naturligvis forudsat, at der er plads i den pågældende institution som ønskes, jævnfør Dagtilbudsloven.”

I sin udtalelse af 27. januar 2011 skrev Socialministeriet bl.a. sådan

”Efter dagtilbudslovens § 23 har alle børn indtil skolestart adgang til at blive optaget i et dagtilbud.

Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen over 26 uger.

Jf. dagtilbudslovens § 26 skal forældre i forbindelse med deres ansøgning om en plads til et barn i dagtilbud have mulighed for at tilkendegive deres eventuelle ønske om optagelse i et konkret dagtilbud, ligesom kommunen så vidt muligt skal tage hensyn til forældrenes ønske ved anvisningen til et dagtilbud.

Forældrene har dog ikke krav på plads i et bestemt dagtilbud.

Jf. dagtilbudslovens § 27 skal kommunalbestyrelsen fastlægge retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud.

Retningslinjerne for optagelse af børn i dagtilbud skal indeholde kommunens retningslinjer for, hvordan kommunen optager og fordeler børn i dagtilbud.

Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold i den enkelte kommune og kan inden for rammerne af pasningsgarantien f.eks. tage hensyn til følgende

- At søskende kan komme i samme dagtilbud.

- Børn, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi, har behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud.

- Børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra anden afdeling/dagtilbud i kommunen.

- Sammensætning af børnegrupper med hensyn til alder, køn og etnicitet.

- Dagtilbuddets geografiske placering i forhold til familiens bopæl, arbejdsplads med videre.

- Forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der får arbejde og forældre, som er under uddannelse.

- Kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender med videre, der ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, så de kan få tilbud om aktivering med videre og dermed støtte i en indslusning på arbejdsmarkedet.

Ved anvisning af en plads i dagtilbud, skal kommunen foretage en konkret vurdering af det enkelte barn og den enkelte families behov.

Det er således Socialministeriets vurdering, at kommunens konkrete vurdering i forbindelse med anvisning af en plads i et dagtilbud til et barn, ikke begrænser sig til en vurdering af forhold vedrørende det konkrete barns behov, men også særlige forhold i familien med betydning for barnet.”