2011 15-2 Sagsbehandlingstiden i landets 15 vurderingsankenævn
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
2011 15-2 Sagsbehandlingstiden i landets 15 vurderingsankenævn
Resumé
Ombudsmanden havde tidligere afsluttet behandlingen af to konkrete sager om sagsbehandlingstiden i to af landets 15 vurderingsankenævn.
Sagerne er offentliggjort som sag 2011 13-1 og 2011 13-2 på Folketingets Ombudsmands hjemmeside og indgår i ombudsmandens beretning for 2011.
I de to konkrete klagesager udtalte ombudsmanden kritik af sagsbehandlingstiderne som var på mellem to og tre år.
De to sager viste imidlertid at der ikke var tale om enkeltstående tilfælde, men om et generelt problem.
Derfor rejste ombudsmanden en generel sag over for skattemyndighederne om sagsbehandlingstiden i landets 15 vurderingsankenævn.
SKATs Ankecenter, som står for sekretariatsbetjening af vurderingsankenævnene, oplyste over for ombudsmanden at baggrunden for de lange sagsbehandlingstider var at antallet af klager til vurderingsankenævnene var steget voldsomt i 2008.
Ankecentret havde iværksat en række tiltag for at få sagsbehandlingstiderne nedbragt.
Der var blevet tilført et meget stort antal medarbejdere til at behandle de mange klagesager.
Derudover havde ankecentret koordineret sagsbehandlingen på tværs af nævnene så de på landsplan ældste sager blev behandlet først.
Ankecentret havde også opstillet mål på landsplan for afvikling af de sager der blev modtaget i vurderingsankenævnene i 2009, 2010 og 2011.
Ombudsmanden udtalte at de målsætninger som ankecentret havde opstillet, fortsat i den kommende tid ville føre til sagsbehandlingstider i vurderingsankenævnene der overskrider det acceptable.
Efter ombudsmandens opfattelse havde ankecentret imidlertid iværksat en række tvingende nødvendige og sagligt relevante tiltag til at afhjælpe den usædvanlige situation.
Ombudsmanden bad SKATs Ankecenter om at holde ham underrettet om hvordan den fortsatte afvikling af sagspuklen forløb.
(J.nr. 2011-0772-2001)
I forlængelse af min afslutning af to konkrete sager hvor jeg udtalte mig om sagsbehandlingstiden i henholdsvis Vurderingsankenævn København og Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm, rejste jeg en generel sag af egen drift over for Skatteministeriet og SKATs Ankecenter om sagsbehandlingstiderne i landets 15 vurderingsankenævn.
Baggrunden for at jeg rejste en generel sag om landets vurderingsankenævn, er dels at sagsbehandlingstiden i de to konkrete sager lå mellem to og tre år, dels at sagerne viste at der ikke var tale om enkeltstående tilfælde med en uacceptabelt lang sagsbehandlingstid, men at sagerne afspejlede et generelt problem på landsplan
Ombudsmandens udtalelse
”Det fremgår af det materiale jeg har modtaget fra myndighederne, at der i 2007 og 2008 var henholdsvis 22 og 31 årsværk til betjening af landets vurderingsankenævn.
Antallet af klager til vurderingsankenævnene blev imidlertid exceptionelt højt i 2008 hvor det samlede antal klagesager var 21.863 mod ca. 4.800 året før.
Klagerne i 2008 var ikke jævnt fordelt over hele landet, og nogle af landets vurderingsankenævn blev betydeligt mere belastede end andre.
Den ekstraordinære stigning i antallet af klagesager til vurderingsankenævnene førte til markant længere og meget varierede sagsbehandlingstider i vurderingsankenævnene.
Det samlede antal klagesager i vurderingsankenævnene var også højt i 2009, nemlig 10.218, mens antallet faldt i 2010 til 4.329.
SKATs Ankecenter har koordineret sekretariatsbetjeningen af ankenævnene på en sådan måde at der i foråret 2009 midlertidigt for en toårig periode blev tilført 56 årsværk til at behandle klagerne over 2007-vurderingerne.
I 2010 blev der midlertidigt tilført yderligere 10 årsværk for et år til behandling af sagerne vedrørende fradrag for forbedringer.
I 2011 er der derudover midlertidigt blevet tilført yderligere 24 årsværk til afvikling af sagerne vedrørende fradrag for forbedringer.
Som det fremgår af bilag 3, var der således i 2007 22 årsværk.
I 2008 var der 31 årsværk, i 2009 75 årsværk, i 2010 96 årsværk og i 2011 et forventet årsværksforbrug på 77.
Der er således (midlertidigt) tilført et meget stort antal medarbejdere til at afvikle den store sagspukkel der er opstået siden 2008.
Ud over disse tiltag har SKATs Ankecenter arbejdet sammen med de enkelte sekretariater for vurderingsankenævnene med henblik på at udjævne forskellene på sagsbehandlingstid i de forskellige vurderingsankenævn.
Den koordinerende indsats består i at fordele de sager der på landsplan er ældst, på tværs af sekretariaterne.
Jeg har i forbindelse med min behandling af de to konkrete sager vedrørende Vurderingsankenævn København og Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm udtalt at jeg ikke kan kritisere at de ældste sager på landsplan bliver behandlet først.
I sagen vedrørende Vurderingsankenævn København har jeg desuden udtalt at prioriteringen af sagerne generelt betragtet ikke kan give mig anledning til kritik.
Sagerne er offentliggjort på Folketingets Ombudsmands hjemmeside som sag 2011 13-1 og 2011 13-2 og vil indgå i min beretning for 2011.
Jeg har forstået det sådan at SKATs Ankecenter inden udgangen af 2011 forventer at afslutte alle ordinære sager og langt de fleste sager om fradrag for forbedringer modtaget i vurderingsankenævnene før 2009.
Ankecentret har derudover opstillet en række mål på landsplan for afvikling af sager modtaget i vurderingsankenævnene i henholdsvis 2009, 2010 og 2011.
Jeg udleder det sådan at det forventes at mellem halvdelen og to tredjedele af de ordinære sager indkommet i 2009 er afsluttet inden udgangen af 2011.
Tallet er lavere for så vidt angår sager om fradrag for forbedringer indkommet i 2009.
Det forventes derudover at et ’mindre’ antal ordinære sager indkommet i 2010, men ingen sager om fradrag for forbedringer indkommet i 2010, er færdigbehandlet inden udgangen af 2011.
Endelig forventes det at ingen sager indkommet i 2011 – bortset fra de få sager der på grund af prioriteringen af sagerne rent undtagelsesvis behandles forlods – er færdigbehandlet inden udgangen af 2011.
Efter min opfattelse vil disse målsætninger fortsat i den kommende tid føre til sagsbehandlingstider i nævnene der overskrider det acceptable.
Det er imidlertid min opfattelse at SKATs Ankecenter har iværksat en række tvingende nødvendige og sagligt relevante tiltag til afhjælpning af den ekstreme situation vurderingsankenævnene blev bragt i som følge af den ekstraordinære stigning i 2008 i antallet af klagesager.
Selv om antallet af ophobede sager er blevet mindre, er der set i lyset af SKATs Ankecenters målsætninger for sagsafvikling stadig lang vej igen før vurderingsankenævnenes sagsbehandlingstid generelt betragtet er acceptabel.
Hertil kommer at SKATs Ankecenters målsætninger forudsætter at der ikke sker en ny stigning i antallet af klagesager til landets vurderingsankenævn.
Jeg beder derfor SKATs Ankecenter om at holde mig underrettet om hvordan den fortsatte afvikling af sagspuklen forløber.
I den forbindelse beder jeg om at SKATs Ankecenter underretter mig om hvorvidt prognosen for 2011 om sagsafvikling i vurderingsankenævnene er opfyldt.”
Sagsfremstilling
I min henvendelse af 16. marts 2011 til Skatteministeriet bad jeg Skatteministeriet, Koncerncentret, udtale sig nærmere om forholdet mellem vurderingsankenævnenes ressourcer og det tilsyneladende markant stigende antal klager over ejendomsvurderinger.
Jeg bad Skatteministeriet, Koncerncentret, om først at indhente en udtalelse fra SKAT, Ankecentret.
Skatteministeriet oplyste i et brev af 11. april 2011 med bilag – som jeg modtog den 15. april 2011 – at SKATs Ankecenter havde udarbejdet et notat med en opgørelse over sagsbehandlingstid, sagsmængde og ressourceforbrug i vurderingsankenævnene.
I notatet var der også redegjort for de initiativer ankecentret havde iværksat for at mindske sagsbehandlingstiden.
Ministeriet henviste desuden til at Folketingets Skatteudvalg i SAU 377-385 af 16. marts 2011 bl.a. havde stillet spørgsmål om sagsbehandlingstiden i vurderingsankenævnene.
Ministeriet oplyste at SKAT den 30. marts 2011 havde besvaret Skatteudvalgets spørgsmål.
Ministeriet vedlagde SKATs svar til Skatteudvalget til min orientering.
Jeg har valgt ikke at citere fra spørgsmålene og svarene i denne sagsfremstilling.
SKATs Ankecenter skrev bl.a. følgende i notat af 5. april 2011 i anledning af min henvendelse til Skatteministeriet
”…
Det fremgår af de konkrete sager, som Ombudsmanden henviser til, at Ombudsmanden finder, at vurderingsankenævnenes sagsbehandlingstid er uacceptabel lang.
Ankecentret [note 1, se umiddelbart nedenfor; min tilføjelse] er enig i denne betragtning, og vi skal nedenfor redegøre for dels de faktiske forhold og dels hvilke tiltag, der er gjort for at formindske sagsbehandlingstiden – indenfor de rammer vi har til rådighed.
[Note 1
Ankecentret og ankenævnssekretariaterne er en særlig enhed i Skatteministeriets koncern.
Medarbejderne er dermed adskilt fra det øvrige SKAT.]
Sagsbehandlingstiden
Sagsbehandlingstiden er meget forskellig på de forskellige typer sager og i de forskellige vurderingsankenævn (bilag 1).
Eksempelvis kan forskellige sagsbehandlingstider på de afsluttede sager i 2010 opgøres således
- For ordinære vurderingsklager er sagsbehandlingstiden mellem 6,5 og 23,5 måneder, gennemsnittet er 19,0 måneder.
- For sager vedr. fradrag for forbedringer (storparceller) er sagsbehandlingstiden mellem 17,5 og 51,5 måneder, gennemsnittet er 31,6 måneder.
- For sager vedr. fradrag for forbedringer (private parceller i udstykningsområder) er sagsbehandlingstiden mellem 5,4 og 46,9 måneder, gennemsnittet er 30,6 måneder [note 2, se umiddelbart nedenfor; min tilføjelse].
[Note 2
Sagsbehandlingstiden på 5,4 måneder er meget lav og skyldes primært, at der blev lavet en enkelt udstykning med 13 ens ejendomme, sagen blev anvendt i forbindelse med oplæring af nye medarbejdere og er således lavet ’udenfor’ normal sagsbehandlingsrækkefølge.
Sagsbehandlingstiden for de private parceller må desuden tages med forbehold, da nogle nævn kun har behandlet ganske få udstykningsområder.]
Ankecentret og sekretariaterne arbejder sammen mod at få udjævnet sagsbehandlingstiden.
Dette sker ved at uddele de ældste sager på tværs af sekretariaterne.
Eksempelvis er der inden udgangen af 2010 udarbejdet sagsfremstillinger (og sagerne er dermed klar til forelæggelse for ankenævnene) på stort set alle ordinære sager, der er modtaget før 1. januar 2008.
Der er ligeledes udarbejdet sagsfremstillinger på stort set alle FFF-sager [sager om fradrag for forbedringer; min bemærkning], der er modtaget før 1. januar 2007.
Udgangspunktet er, at nævnene behandler de ældste sager først.
Dog er der afsat sekretariatsbistand, så alle nævn kan blive betjent i et vist omfang – uanset nævnets sagsbehandlingstid i øvrigt.
Ressourcefordelingen er foretaget ud fra, at de nævn, der har de længste sagsbehandlingstider, får de fleste ressourcer tildelt.
Princippet om, at de ældste sager laves først, fraviges i enkelte tilfælde f.eks. ved sager med fristoverskridelser, genoptagelse af nævnenes egne afgørelser m.v.
Princippet fraviges tillige, hvis der er klager over to vurderingsår, i givet fald vil de blive behandlet sammen af hensyn til at optimere ressourceforbruget.
Derudover fraviges princippet om de ældste sager først også i de ordinære klager (inden for samme vurderingsår).
Det kan være hensigtsmæssigt at behandle klagerne efter geografi, ikke mindst hvis nævnet skal besigtige de påklagede ejendomme.
Sagsmængden
I bilag 2 er vist en oversigt over tilgangen de seneste år samt en oversigt over behandlingen af sager ultimo 2010.
Ressourceforbruget
Grundet den store tilgang af sager, er der løbende gjort tiltag for at øge ressourcerne til opgaven.
Oversigt over ressourcerne til opgaven er anført i bilag 3.
Antallet af medarbejdere til at betjene vurderingsankenævnene er løbende øget, dels ved at efteruddanne sagsbehandlere, der tidligere har betjent skatteankenævn [note 3, se umiddelbart nedenfor; min tilføjelse] dels ved specifikt at søge efter sagsbehandlere internt i SKAT, der kan arbejde med klager over ejendomsvurdering.
[Note 3
Ankenævnssekretariaterne betjener tre nævnstyper, skatte-, motor- og vurderingsankenævn.
Det er derfor muligt i et vist omfang at overføre ressourcer mellem opgaverne, hvorimod det ikke er muligt at overføre ressourcer fra det øvrige SKAT (dimensionering af sekretariaterne indgår ikke i SKATs samlede dimensionering).]
Den 15. april 2009 blev der midlertidigt tilført 56 årsværk til at behandle klager vedr. 2007-vurderingen.
De 56 årsværk skulle behandle 2007-klagerne indenfor en toårig periode.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der pr. 1. april 2011 er 220 uafsluttede sager i afdelingerne, heraf har de 178 sager været forelagt for nævnene, 30 sager er klar til at sætte på nævnenes dagsorden (sagsfremstillingen er klar) og de sidste 12 sager har endnu ikke en færdig sagsfremstilling.
Den 15. marts 2010 blev der tilført yderligere 10 midlertidige årsværk for et år.
Disse årsværk behandler alene FFF-sager.
På finansloven for 2011, er der afsat ressourcer til, at nævnene kan få tilført 24 ekstra årsværk til sekretariaterne.
De 24 årsværk er medarbejdere, der enten har været indlånt i det ene eller det andet projekt, og dermed medarbejdere, der ikke [her må mangle tekst; min bemærkning] til opgaven med at udarbejde sagsfremstillinger, en del af disse [her må mangle tekst; min bemærkning] endvidere også til at lave FFF-sager.
Ved tildelingen af ressourcer, har Ankecentret og sekretariaterne forsøgt at tilgodese området med så mange ressourcer som muligt.
Det har i den sammenhæng også været vigtigt at sikre, at de øvrige nævnstyper (skatte- og motorankenævn) kan betjenes, og betjenes i et omfang, så de to nævnstyper ikke får markant længere sagsbehandlingstid.
Målsætningen for 2011
Sager modtaget før 2009
- Alle ordinære sager afsluttes.
- Alle FFF-sager er klar til dagsorden, langt de fleste vil tillige være afsluttede.
Sager modtaget i 2009
- Omkring 2/3 af de ordinære sager forventes klar til dagsorden, og langt de fleste må forventes at være afsluttet.
- Omkring 1/3 af FFF-sager modtaget i 2009 forventes at være klar til dagsorden.
En del heraf må forventes afsluttet.
Sager modtaget i 2010
- Et mindre antal ordinære sager forventes afsluttet, eller som minimum at være klar til at sætte på nævnenes dagsorden.
- Ingen FFF-sager forventes afsluttet.
Sager modtaget i 2011
Der vil alene blive afsluttet sager, der skal hastebehandles, eksempelvis sager med fristoverskridelse, genoptagelse af nævnenes egne afgørelser eller lign.
Ombudsmandens bemærkninger
- Sagsbehandlingstiden i vurderingsankenævnene.
Ombudsmanden anfører, at det må være hensigtsmæssigt, at klagebehandlingen over en vurdering er afsluttet forinden den nye vurdering bliver offentliggjort.
Ankecentret er enig i denne betragtning, og med en optimal ressourcefordeling vil dette formentlig delvis kunne opnås efter 2011 – men kun under forudsætning af, at der ikke igen (som vedrørende 2007-vurderingen) kommer ekstraordinært mange klager.
- Orientering til klageren med en mere præcis angivelse af tidspunkt for klagens behandling.
Ombudsmanden anfører, at det er kritisabelt, at ankenævnet/se-kretariatet ikke i første omgang har været i stand til at oplyse, hvornår klagen kunne forventes behandlet.
Ankecentret er enig i denne kritik.
Praksis herfor er allerede ændret.
I øjeblikket oplyser sekretariaterne, at der kan gå op til 12 måneder før en ordinær klage kan forventes behandlet, hvilket – efter vor opfattelse – er realistisk for langt de fleste sager, der modtages i øjeblikket.
De klagere, hvis sager ikke kan blive behandlet indenfor fristen, modtager orientering herom.
Nogle steder er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på afsluttede sager i 2010 under 12 måneder.
I løbet af 2010 blev processen omkring flytning af sager mellem sekretariaterne formaliseret, og derfor skriver alle sekretariater nu 12 måneder for derved at få tid til at behandle ældre sager fra andre sekretariater.
I takt med at de ældre sager afvikles, vil Ankecentret og sekretariaterne forsøge at tilrette fristen mere individuelt, hvilket også må være i overensstemmelse med ombudsmandens udtalelser i de konkrete sager.”
Bilag 1 til SKATs Ankecenters notat af 5. april 2011 har følgende indhold
”Oversigt over sagsbehandlingstider (opgjort i måneder) på afsluttede sager i vurderingsankenævn
Opgørelsen indeholder alle afsluttede sager, eksklusiv klager, der er tilbagekaldt og sager, der har været sat i bero.”
Bilag 2 til SKATs Ankecenters notat af 5. april 2011 har følgende indhold
”Oversigt over tilgang af sager i vurderingsankenævn, samt beholdning af sager (…) pr. 31.12.2010
Bilag 3 til SKATs Ankecenters notat af 5. april 2011 har følgende ordlyd
”Ressourcer til betjening af vurderingsankenævn
Tallet for 2011 er forventet årsværksforbrug.
Nedgangen i forhold til tidligere skyldes, at projektet med behandlingen af klager over 2007-vurderingen er afsluttet.
Fra 15.4.2009 – 15.4.2011 har der været 56 ekstraordinære årsværk beskæftiget med behandlingen af 2007-klagerne.
Fra 15.3.2010 – 15.3.2011 har der været gennemsnitlig 7 medarbejdere ekstraordinært beskæftiget med behandlingen af klager vedr. fradrag for forbedringer i grundværdi (FFF-sager).
På finansloven for 2011 er der afsat 24 årsværk til behandling af FFF-sager.”
SKATs Ankecenter har efterfølgende sendt mig en opgørelse over antallet af klagesager og sagsbeholdningen i vurderingsankenævnene for 2007.
Ankecentret har i den forbindelse bl.a. skrevet følgende
”Opgørelsen er baseret på manuelle optællinger og kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed.
I året 2007 modtog vurderingsankenævnene
3.682 klager over den ordinære vurdering
503 klager over FFF-storparceller
586 klager over FFF-private udstykninger
Ved indgangen til 2007 var der en beholdning, der kan opgøres til (også disse tal skal tages med forbehold)
955 ordinære klager
309 klager over FFF-storparceller
1.730 klager over FFF-private parceller.”
Nævn
Ordinære sager
FFF –
storparceller
FFF –
private parceller
2010
2009
2010
2009
2010
2009
Nordjylland
16,0
7,8
23,8
7,4
21,4
11,7
Midt- og Vestjylland
10,6
7,5
26,5
26,4
8,3
Midtjylland Nordøst
6,5
6,1
26,4
17,0
26,5
Århus
13,1
13,7
32,5
30,0
19,7
Esbjerg
8,3
9,2
17,5
13,7
Haderslev
15,5
9,5
26,1
21,7
Midt- og Østjylland
10,6
9,4
38,3
39,1
Odense
16,5
12,4
30,2
5,4
12,6
Syd- og Østsjælland med Øer
20,7
13,3
34,2
30,7
41,3
Vestsjælland
20,5
15,6
51,5
46,9
Nordsjælland
18,9
11,4
35,9
34,1
30,5
38,6
Frederiksberg og Københavns Omegn
20,6
13,6
40,4
44,0
Københavns Vestegn
19,0
14,7
38,7
25,0
41,6
Bornholm
7,3
8,2
København
23,5
14,2
38,5
Samlet for alle nævn
19,0
12,0
31,6
22,6
30,6
35,6
Nævn
Ordinære sager
FFF – storparceller
2008
2009
2010
Beholdning
2008
2009
2010
Beholdning
Nordjylland
518
480
84
135
158
97
14
194
Midt- og Vestjylland
257
102
156
175
88
87
42
183
Midtjylland Nordøst
528
75
422
419
89
54
13
127
Århus
978
497
93
130
213
74
16
282
Esbjerg
250
93
91
65
47
17
5
14
Haderslev
470
365
129
351
111
50
17
113
Midt- og Østjylland
632
433
220
359
269
90
26
402
Odense
1.661
817
247
814
284
144
77
436
Syd- og Østjylland med Øer
2.337
1.053
208
1.073
39
88
37
186
Vestsjælland
1.151
522
255
723
104
54
12
250
Nordsjælland
5.139
1.359
327
1.265
61
104
94
270
Frederiksberg og
Københavns Omegn
3.675
931
346
1.109
23
45
27
121
Københavns Vestegn
605
383
91
363
19
9
9
45
Bornholm
101
56
4
34
2
1
3
København
1.289
1.516
739
2.720
48
22
16
120
Samlet for alle nævn
19.591
8.682
3.412
9.735
1.553
937
406
2.746
Nævn
FFF – private parceller
2008
2009
2010
Beholdning
Nordjylland
225
22
1
Midt- og Vestjylland
3
Midtjylland Nordøst
16
1
21
21
Århus
192
200
53
278
Esbjerg
Haderslev
43
43
Midt- og Østjylland
54
35
179
273
Odense
25
22
15
86
Syd- og Østjylland med Øer
1
62
20
21
Vestsjælland
85
133
Nordsjælland
162
134
76
254
Frederiksberg og Københavns Omegn
27
7
28
145
Københavns Vestegn
17
92
12
133
Bornholm
København
Storparceller dækker andels- og ejerboligforeninger samt erhvervsejendomme.
Private parceller dækker over ejendomme i boligområder, hvor det er muligt at ’massebehandle’ en hel udstykning.
Beholdningen af private parceller ultimo 2010 antages at udgøre knap 150 særskilte områder.”
Samlet for alle nævn
719
599
511
1.388
År
Årsværk
2007
22
2008
31
2009
75
2010
96
2011
77