2011 13-3 SKATs overholdelse af udbetalingsfrist. Renter ved for sen betaling.

2011 13-3 SKATs overholdelse af udbetalingsfrist. Renter ved for sen betaling.

Resumé

Et autohandlerfirma klagede til ombudsmanden over at SKAT generelt ikke overholdt den frist på 3 uger der var fastsat i registreringsafgiftsloven for udbetaling af registreringsafgift ved eksport af biler.

Autohandleren klagede også over at SKAT ikke betalte renter af registreringsafgift der blev udbetalt for sent, hvis rentebeløbet var mindre end 200 kr.

På grundlag af oplysninger fra SKAT lagde ombudsmanden til grund at SKAT ikke havde overholdt fristen i ca. 1 procent af sagerne i 2009 og i ca. 3 procent af sagerne i 2010, og at SKAT ikke havde overholdt fristen i ca. 80 procent af firmaets sager.

Ombudsmanden udtalte på den baggrund at SKATs overskridelse af fristen i registreringsafgiftsloven var kritisabel, og at overskridelsen i firmaets sager var meget kritisabel.

Med hensyn til grænsen for udbetaling af rentebeløb henviste SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, til SKATs juridiske vejledning, der fastsatte grænsen på 200 kr.

SKAT skrev at grænsen var videreført fra et cirkulære fra 1987.

Ombudsmanden henstillede til SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, at undersøge om der var hjemmel til at opretholde en udbetalingsgrænse på 200 kr.

(J.nr. 2009-0174-200)

Et autohandlerfirma (firma A) klagede til ombudsmanden over SKATs manglende overholdelse af en lovbestemt frist for udbetaling af registreringsafgift i forbindelse med eksport af biler og over SKATs manglende betaling af renter ved overskridelse af fristen.

”Ombudsmandens endelige udtalelse

a.

Min foreløbige redegørelse

Den 17. december 2010 afgav jeg en foreløbig redegørelse der indeholdt følgende foreløbige udtalelse

’§ 7 c, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven) har følgende indhold

’§ 7 c . (…)

Stk. 2 .

Afgiften udbetales til køretøjets ejer.

Er ejeren omfattet af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., udbetales afgiften efter den lov.

Afgiften udbetales senest 3 uger efter modtagelsen af dokumentation i henhold til stk. 1.

Såfremt told- og skatteforvaltningen ikke kan godkende dokumentationen eller på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage den nødvendige kontrol af køretøjets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen, indtil den nødvendige dokumentation foreligger eller kontrollen kan foretages.’

Min undersøgelse for så vidt angår fristspørgsmålet omfatter kun spørgsmålet om SKATs overholdelse af fristen på 3 uger efter at den fornødne dokumentation er modtaget af SKAT.

Min undersøgelse angår således hverken SKATs vurdering af hvorvidt den modtagne dokumentation opfylder kravene i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, eller SKATs vurdering af hvorvidt modtagerens forhold forhindrer den nødvendige kontrol af køretøjets værdi.

Herudover omfatter min undersøgelse et spørgsmål om hjemlen for SKATs praksis hvorefter renter som følge af for sen udbetaling kun bliver betalt hvis rentebeløbet for den enkelte forsinkelse udgør 200 kr. eller mere.

Det har ikke været muligt for SKAT – uden at anvende betydelige ressourcer – at oplyse i hvor mange sager fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, ikke er blevet overholdt.

Det har heller ikke været muligt for SKAT at oplyse hvor meget SKAT har udbetalt i rentegodtgørelse som konsekvens af overskridelse af fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2.

Som jeg skrev i brev af 30. september 2009 til Skatteministeriet, besluttede jeg derfor at frafalde krav om præcise generelle oplysninger.

Jeg meddelte samtidig Skatteministeriet at jeg på baggrund af de nævnte ressourcemæssige forhold havde besluttet at belyse sagen på baggrund af en stikprøve.

Jeg bad derfor om præcise oplysninger om overholdelsen af fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, i firma (A)’s sager behandlet af SKAT, Motorcenter Aalborg.

SKAT har imidlertid i brev af 27. maj 2010 også oplyst om generelle tal for to perioder, henholdsvis perioden fra 1. maj 2009 til 1. september 2009 og perioden fra 1. januar 2010 til 1. maj 2010.

SKATs overholdelse af 3-ugers-fristen generelt

På baggrund af ovenstående forhold om SKATs (manglende) muligheder for at fremkomme med generelle oplysninger om SKATs overholdelse af fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, eller generelle oplysninger om udbetalingerne af rentegodtgørelse er det ikke muligt for mig at udtale mig præcist og dækkende om SKATs overholdelse af fristen generelt.

De svar som jeg har modtaget fra SKAT om SKATs generelle overholdelse af fristen, giver mig dog grundlag for foreløbigt at udtale følgende

Først og fremmest må jeg slå fast at fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 3. pkt., på 3 uger er absolut.

Der er således ikke hjemmel for SKAT til – uanset årsag – at udsætte udbetalingen ud over 3 uger.

Jeg ser herved naturligvis bort fra de situationer som ikke er omfattet af min undersøgelse, det vil sige hvor dokumentationen ikke opfylder kravene i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, eller hvor modtagerens forhold hindrer en værdifastsættelse, idet fristen i så fald afbrydes indtil modtageren har bragt forholdene i orden, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 4. pkt.

SKAT, MOTOR, Koordinering og planlægning, har i brev af 20. marts 2009 bl.a. anført: ’at tre ugers fristen, der direkte fremgår af registreringsafgiftsloven bør overholdes’.

En opfattelse hvorefter den lovfæstede frist bør og ikke skal overholdes, er kritisabel.

SKAT, Motorcenter Aalborg, har i notat af 18. marts 2009 og SKAT i brev af 20. marts 2009 oplyst at fristen i visse sager ikke er blevet overholdt.

Fristen er som nævnt en lovfæstet absolut frist, og det er derfor beklageligt at fristen ikke overholdes i alle sager.

De generelle tal som SKAT har oplyst om generelle fristoverskridelser og rentebetalinger på landsplan, angår to firemåneders perioder i henholdsvis 2009 og 2010.

Fristoverskridelser i 2009

De få generelle tal som SKAT har oplyst, angiver at der på landsplan som minimum var 70 sager i perioden 1. maj 2009 til 1. september 2009 hvor fristen ikke blev overholdt.

SKAT har ikke oplyst hvor mange sager med eksportgodtgørelse der blev behandlet i den pågældende periode, men derimod at der blev behandlet ca. 27.500 sager i hele 2009.

Hvis de fire måneder i perioden fra 1. maj til 1. september i 2009 var repræsentative for hele året, svarer det til at eksportgodtgørelsen i minimum 210 sager ud af ca. 27.500 sager blev udbetalt for sent.

På baggrund af denne upræcise opgørelse mener jeg at jeg ved min vurdering af forholdet foreløbigt må lægge til grund at omkring 1 procent af eksportgodtgørelserne i 2009 blev udbetalt for sent.

SKAT har ikke oplyst hvor lang den gennemsnitlige fristoverskridelse var, men har oplyst at der i perioden 1. maj 2009 til 1. september 2009 blev udbetalt 55.814 kr. i rentegodtgørelse, hvilket svarer til en gennemsnitlig rentebetaling på ca. 800 kr. pr. sag hvor godtgørelsen var udbetalt for sent.

Rentebeløbet afhænger af tre forhold: rentesatsen, størrelsen af den registreringsafgift der skal betales tilbage, og længden af fristoverskridelsen.

Hvis de to første forhold antages at have samme størrelse som i firma (A)’s sager som SKAT har oplyst om i brev af 22. oktober 2009, fremgår det at en gennemsnitlig rentebetaling på ca. 800 kr. pr. sag dækker over fristoverskridelser på flere måneder, hvilket må betragtes som en meget væsentlig overskridelse når der henses til at fristen er 3 uger.

Det er på dette foreløbige grundlag min opfattelse at det er beklageligt at fristen i 2009 blev overskredet i omkring 1 procent af sagerne, og at en gennemsnitlig fristoverskridelse som indiceret af størrelsen af rentebetalingen må anses for kritisabel.

Fristoverskridelser i 2010

De få generelle tal som SKAT har oplyst, angiver at der på landsplan som minimum var 237 sager i perioden 1. januar 2010 til 1. maj 2010 hvor fristen ikke blev overholdt.

SKAT har ikke oplyst hvor mange sager med eksportgodtgørelse der blev behandlet i den pågældende periode, men derimod at der blev behandlet 6.258 sager i 1. kvartal 2010.

Hvis de fire måneder i perioden fra 1. januar 2010 til 1. maj i 2010 var repræsentative for 1. kvartal, svarer det til at eksportgodtgørelsen i 178 sager ud af de 6.258 sager som blev behandlet i 1. kvartal 2010, blev udbetalt for sent.

På baggrund af denne lidt upræcise opgørelse mener jeg at jeg ved min vurdering af forholdet foreløbigt må lægge til grund at omkring 3 procent af eksportgodtgørelserne i 1. kvartal 2010 blev udbetalt for sent.

Det er på dette foreløbige grundlag min opfattelse at det er kritisabelt at fristen blev overskredet i omkring 3 procent af sagerne i 1. kvartal 2010.

Samlet set må jeg foreløbigt konkludere at SKATs manglende overholdelse af fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, er kritisabel.

Jeg agter at henstille til SKAT at SKAT fortsat følger området, og hvis de kritisable forhold fortsætter, underretter Skatteministeriet, Koncerncentret, herom med henblik på at Skatteministeriet, Koncerncentret, tager initiativ til at det sikres at administrationen af udbetaling af registreringsafgift i forbindelse med eksport for fremtiden sker i overensstemmelse med lovgivningen.

Firma (A)’s sager

Det fremgår af SKAT, Motorcenter Aalborgs, brev af 22. oktober 2009 at motorcentret i året 2007 og frem til 31. december 2008 behandlede 122 sager om udbetaling af registreringsafgift til firma (A) i forbindelse med eksport.

Af disse 122 sager gav 95 sager anledning til beregning af rentegodtgørelse.

I et af tilfældene skyldtes renteberegningen at motorcentrets afgørelse blev indbragt for motorankenævnet.

Det vil derfor være mest korrekt at se bort fra denne sag.

Det vil dermed sige at SKAT overskred udbetalingsfristen i 94 sager ud af 121 sager, svarende til ca. 78 procent.

Det var således kun i ca. hver femte af firma (A)’s sager at SKAT var i stand til at overholde den lovbestemte frist.

Dette mener jeg er meget kritisabelt.

Ikke alene er det meget kritisabelt.

Jeg mener også at det er påfaldende at der er så signifikant forskel på andelen af sager generelt hvor jeg på det foreliggende grundlag må lægge til grund at fristen ikke overholdes i op mod 3 procent, jf. ovenfor, og andelen af firma (A)’s sager hvor dette er tilfældet (ca. 78 procent af sagerne).

Jeg mener at denne signifikante forskel burde have påkaldt sig SKATs opmærksomhed og have medført at SKAT undersøgte baggrunden herfor.

Jeg agter derfor at henstille til SKAT at SKAT iværksætter en undersøgelse af baggrunden for at der er denne signifikante forskel, og meddeler firma (A) resultatet heraf.

Hjemlen for udbetaling af rentegodtgørelse

SKAT har i brev af 27. maj 2010 anført at udbetaling af rentegodtgørelse sker på baggrund af en administrativ praksis der er beskrevet i den juridiske vejledning ’Processuelle regler på SKATs område’, afsnit J.3., ’Forrentning af tilbagebetalingsforløb’.

Det pågældende afsnit er nu flyttet til pkt.

A.A.12.3 i den juridiske vejledning (2010-2), der bl.a. indeholder følgende

’Baggrund

Det er besluttet, at staten – her Skatteministeriet – skal forrente tilbagebetalte skatter, afgifter, gebyrer mv., når tilbagebetaling finder sted på statens vegne.

Skatte- og afgiftsmyndighederne er ved nogle domme blevet forpligtet at forrente beløb, der skal tilbagebetales, fordi beløbet har været opkrævet uden tilstrækkelig lovhjemmel.

Derfor pålægges Skatteministeriet, at forrente tilbagebetalingskrav under hensyn til, at det under de foreliggende omstændigheder findes rimeligt og i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, at Skatteministeriet bærer risikoen for det rentetab, som den skatte- og afgiftspligtige lider ved ikke at kunne råde over det pågældende beløb.

…

Mindste udbetaling af beløb

Hvis det opgjorte beløb er på under 200 kr., udbetales beløbet ikke.’

SKAT har yderligere oplyst at reglerne om udbetaling af renteberegning er overført fra et cirkulære fra 1987 med senere ændringer, og at grænsen på 200 kr. som det mindste der udbetales, er overført uændret fra cirkulæret.

Cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb indeholder i pkt. 11 en mindstegrænse på 200 kr. for udbetaling.

Hverken de tidligere cirkulærer eller den juridiske vejledning kan i sig selv danne hjemmel for rentebetalingerne eller det omhandlede mindstebeløb.

Den egentlige hjemmel for rentebetalingerne er den retlige forpligtelse til dækning af rentetab som er fastslået ved de domme der henvises til i den juridiske vejledning.

Det fremgår ikke af vejledningen hvilke domme der er tale om, men Skatteministeriet blev ved Højesterets dom af 11. oktober 1984 dømt til at betale lidt under 200.000 kr. i godtgørelse for rentetab med den begrundelse ’at det under de foreliggende omstændigheder er rimeligt og overensstemmende med almindelige retsgrundsætninger, at sagsøgte bærer risikoen for det rentetab, sagsøgeren har lidt ved ikke at have kunnet råde over beløbene’.

Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1984.1061H.

Dommen omtaler af naturlige årsager ikke spørgsmålet om hvorvidt det er rimeligt og overensstemmende med almindelige retsgrundsætninger at undlade at udbetale rentebeløb der udgør mindre end 200 kr.

Hverken Skatteministeriet eller SKAT har anført en egentlig hjemmel for fastsættelsen af mindstebeløbet, men jeg formoder at der er tale om en afvejning af administrative hensyn, herunder omkostningerne forbundet med at udbetale rentegodtgørelse i forhold til den økonomiske værdi som udbetalingen vil have for modtageren af rentegodtgørelsen.

Henset til at der er tale om en administrativ praksis der har bestået i mere end 20 år, og at selve grundlaget for kravet om rentegodtgørelsen bygger på en vurdering af rimelighed og overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, er det min foreløbige opfattelse at en sådan afvejning af administrative hensyn (i det omfang disse er lige så tungtvejende i dag som for mere end 20 år siden) over for borgerens økonomiske interesse ikke vil give mig fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Det er imidlertid min foreløbige opfattelse at Skatteministeriet, Koncerncentret, og SKAT nærmere bør overveje hvor langt disse administrative hensyn kan strækkes i firma (A)’s tilfælde.

Det fremgår således af SKATs brev af 22. oktober 2009 at den samlede beregnede rente af for sent udbetalt eksportgodtgørelse udgjorde 25.434 kr., hvoraf 6.665 kr. – svarende til ca. 26 procent – ikke blev udbetalt fordi renten af den enkelte eksportgodtgørelse udgjorde mindre end 200 kr.

Det samlede beregnede rentebeløb som firma (A) ikke modtog på grund af mindstegrænsen, har en sådan størrelse at jeg mener at konsekvensen af mindstegrænsen i sådanne sager giver grundlag for at overveje om resultatet er rimeligt.

Jeg agter derfor at henstille til SKAT at SKAT overvejer om det er ’rimeligt og overensstemmende med almindelige retsgrundsætninger’ at undlade at udbetale beløb der akkumuleret over en periode på to år udgør et så stort beløb som 6.665 kr., og meddeler firma (A) resultatet heraf.’

b.

SKATs og Skatteministeriets bemærkninger

Den 28. februar 2011 modtog jeg udtalelser af 4. februar 2011 og 25. februar 2011 fra henholdsvis SKAT Nordsjælland og Skatteministeriet, Koncerncentret.

I SKATs udtalelse af 4. februar 2011 er følgende anført

’…

SKAT er enig i, at en lovfastsat bestemmelse om udbetaling inden for 3 uger naturligvis skal overholdes.

Det er derfor yderst beklageligt, at fristen ikke er overholdt i alle sager.

Der henvises i øvrigt til SKATs udtalelse af 27. maj 2010, fremsendt til Folketingets Ombudsmand ved Skatteministeriets brev af 1. juni 2010.

…

Motor har stort fokus på, at alle sager ekspederes inden for 3-ugers fristen, og det er indskærpet overfor ledelsen ved de fire motorcentre, at 3-ugers fristen skal overholdes.

Som nævnt i SKATs udtalelse af 27. maj 2010 har den øgede ledelsesmæssige fokus på området udmøntet sig i, at der er indført skærpet overvågning og tættere opfølgning på overholdelse af 3-ugers fristen.

I tilknytning hertil kan det bemærkes, at der i forbindelse med indførelse af en række nye processer på eksportområdet i november 2010 er indført elektronisk registrering af eksportsagerne i Captia (journalsystem).

Den elektroniske registrering vil fremover give bedre muligheder for styring af eksportsagerne og muliggøre en mere fleksibel sagsafvikling på tværs af motorcentrene, således at fristen overholdes fremover.

Hvis det i fremtiden viser sig, at det er problematisk for de fire motorcentre at overholde fristen, vil SKAT sammen med Skatteministeriet, Koncerncenteret drøfte processerne, herunder vurdere behovet for en evt. ændring af fristreglerne i registreringsafgiftsloven.

…

Såvel motorcenter Aalborg som motorcenter Århus er bedt om en skriftlig redegørelse i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der er sket forskelsbehandling af sager fra firma (A) sammenholdt med andre.

Når redegørelsen er modtaget og gennemgået vil firma (A) blive orienteret om resultatet.

Ombudsmanden vil blive orienteret om resultatet af undersøgelsen.

…

Ombudsmanden anfører i den foreløbige redegørelse, at han har forståelse for, at selve grundlaget for rentegodtgørelsen bygger på en vurdering af rimelighed og overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, samt at en afvejning af de administrative hensyn gør, at Ombudsmanden ikke finder grundlag for at udtale kritik.

I den konkrete sag vil SKAT dog undtagelsesvist udbetale den manglende rentegodtgørelse i lyset af de mange sager fra den pågældende virksomhed.’

Skatteministeriet, Koncerncentret, har i sin udtalelse af 25. februar 2011 anført følgende

’…

Det er særlig væsentligt at fremhæve, at SKAT undtagelsesvist har valgt at udbetale den manglende rentegodtgørelse til firma (A) på baggrund af de mange sager derfra.

Skatteministeriet, SKAT og Motorenheden vil fortsat have særlig fokus på, at fristen på tre uger overholdes.

Som det fremgår af Motors bemærkninger, er der etableret en elektronisk registrering, der fremover vil give bedre muligheder bl.a. for styring af eksportsagerne.

Skatteministeriet og de berørte enheder vil ud fra dette datagrundlag, når der foreligger en repræsentativ periode vurdere overholdelsen af fristen i praksis, og om der til den tid er behov for at justere processerne eller ændre fristreglerne ved lovgivning.

Ombudsmanden vil til den tid blive orienteret om resultatet af undersøgelsen.

Den forventes at kunne foreligge inden sommerferien 2011.’

c. Min endelige vurdering

Jeg har konstateret at SKAT er enig med mig i at en lovbestemt frist ikke bare bør men skal overholdes, og jeg foretager mig derfor ikke mere for så vidt angår SKAT, MOTOR, Koordinering og planlægnings, anvendelse af ordet ’bør’ i brev af 20. marts 2009.

SKAT, Motorcenter Aalborg, har i notat af 18. marts 2009 og SKAT har i brev af 20. marts 2009 oplyst at fristen i visse sager ikke er blevet overholdt.

Fristen er en lovfæstet absolut frist, og jeg fastholder derfor min opfattelse af at det er beklageligt at fristen ikke overholdes i alle sager.

SKATs overholdelse af 3-ugers-fristen generelt

Hverken SKAT eller Skatteministeriet, Koncerncentret, er fremkommet med indsigelser mod den andel af sagerne hvor fristen ikke blev overholdt, som jeg lagde til grund for min foreløbige vurdering.

På den baggrund er det min endelige opfattelse at det er beklageligt at fristen i 2009 blev overskredet i omkring 1 procent af sagerne, og at en gennemsnitlig fristoverskridelse som indiceret af størrelsen af rentebetalingen må anses for kritisabel.

Det er endvidere min endelige opfattelse at det er kritisabelt at fristen blev overskredet i omkring 3 procent af sagerne i 1. kvartal 2010.

Samlet set må jeg konkludere at SKATs manglende overholdelse af fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, er kritisabel.

SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, har allerede på baggrund af min foreløbige redegørelse iværksat initiativer til at følge området.

Skatteministeriet er endvidere begyndt at overveje eventuelle fremtidige tiltag for at sikre at administrationen er i overensstemmelse med lovgivningen, og har meddelt at ministeriet vil underrette mig om evalueringen af en repræsentativ periode og resultatet af sine overvejelser.

Jeg ser frem til at modtage udtalelsen fra Skatteministeriet, Koncerncentret, og mener derfor ikke at der er grundlag for at jeg afgiver en endelig henstilling om fortsat at følge området og, hvis de kritisable forhold fortsætter, tage initiativ til at det sikres at udbetalingen af registreringsafgift i forbindelse med eksport for fremtiden administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Firma (A)’s sager

Hverken SKAT eller Skatteministeriet, Koncerncentret, har haft bemærkninger til min opgørelse af i hvilket omfang fristen blev overholdt i firma (A)’s sager.

Det er derfor min endelige opfattelse at det er meget kritisabelt at SKAT kun i ca. hver femte af firma (A)’s sager var i stand til at overholde den lovbestemte frist.

SKAT har allerede på grund af min foreløbige redegørelse iværksat en undersøgelse af hvorfor SKAT i en signifikant højere andel af firma (A)’s sager end i andre sager overskred fristen.

Resultatet af undersøgelsen vil blive meddelt til firma (A) og mig.

Jeg ser frem til at modtage resultatet af undersøgelsen og mener herefter ikke at der er grundlag for at jeg afgiver en endelig henstilling om en undersøgelse af forholdet.

Hjemlen for udbetaling af rentegodtgørelse

På baggrund af SKATs og Skatteministeriets udtalelser går jeg ud fra at SKAT nu har udbetalt den beregnede men ikke tidligere udbetalte rentegodtgørelse til firma (A).

Jeg har derfor ikke grundlag for at foretage mig mere for så vidt angår rentegodtgørelsen til firma (A).

I min foreløbige udtalelse af 17. december 2010 anførte jeg som min foreløbige opfattelse at myndighedernes afvejning af administrative hensyn over for borgernes økonomiske interesse ikke ville kunne give mig fuldt tilstrækkeligt grundlag for kritik af en praksis der havde bestået i mere end 20 år.

Jeg forudsatte i den forbindelse at de administrative hensyn var lige så tungtvejende i dag som for 20 år siden.

Hverken SKAT eller Skatteministeriet, Koncerncentret, har udtalt sig om de administrative hensyn for udbetalingsgrænsen på 200 kr.

Jeg har derfor ikke grundlag for at udtale kritik af udbetalingsgrænsen på 200 kr., men jeg henstiller til SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, at undersøge og overveje om der er hjemmel til at opretholde en udbetalingsgrænse på 200 kr., og om der i så fald er hjemmel til at betragte rentebeløbet af hver enkelt transaktion isoleret, eller om der bør ses på hvad de ikke udbetalte rentebeløb udgør akkumuleret over en given periode, eksempelvis et kvartal, et halvår eller et år.

Jeg går ud fra at SKAT i givet fald vil ændre den juridiske vejledning i overensstemmelse med resultatet af SKATs og Skatteministeriet, Koncerncentrets, overvejelser.

Jeg beder om at blive underrettet om SKATs og Skatteministeriet, Koncerncentrets, overvejelser om dette forhold.”