Inspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester den 11. januar 2011

Inspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester den 11. januar 2011

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

Den 11. januar 2011 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere inspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester; dvs. anstaltens afdeling L og den tilstødende afdeling K.

Den sidstnævnte afdeling anvendes til grønlandske indsatte i den udstrækning kapaciteten på afdeling L ikke rækker.

Folketingets Ombudsmand har tidligere – i 1993 og 1996 – foretaget inspektion af grønlænderafdelingen (og Anstalten ved Herstedvester).

Den 6. april 2004 aflagde jeg og en medarbejder besøg på afdelingen.

Dette skete i naturlig forlængelse af et større antal inspektioner i Grønland i maj måned 2003 af anstalterne for domfældte i Aasiaat og Ilulissat og af detentionerne i disse to byer samt i Kangerlussuaq, Qerqertarsuaq og Qasigiannguit, ligeledes i Vestgrønland.

Rapporten (brevet) om besøget – med tilhørende opfølgningsbreve – kan læses på hjemmesiden (www.ombudsmanden.dk).

Inspektionen den 11. januar 2011 startede med en samtale med anstaltens og grønlænderafdelingens ledelse.

I samtalen deltog også medarbejdere fra grønlænderafdelingen (inklusive anstaltens psykolog og ledende overlæge).

Jeg havde derefter en samtale med grønlænderafdelingens talsmand om generelle forhold på afdelingen og samtaler med 4 enkeltindsatte der havde fremsat ønske herom (fortrinsvis om de indsattes egne forhold).

Jeg aflagde endvidere et besøg på grønlænderafdelingen, anstaltens to nye værkstedsbygninger og det særlige grønlænderværksted (jf. pkt. 8.2 nedenfor).

De spørgsmål som talsmanden rejste under samtalen med mig, er – på nær ét – indarbejdet i rapporten.

Tilsvarende gælder enkelte af de spørgsmål som blev rejst af de 4 enkeltindsatte.

De enkeltindsatte som jeg havde samtale med, har (på samme måde som talsmanden) fået et skriftligt svar som opfølgning på min samtale med dem.

Jeg havde forud for inspektionen givet udtryk for at grundlaget for rapporten om inspektionen ville være de afholdte samtaler, og at jeg kun ville besigtige lokaler mv. i afdelingen, og anstalten i øvrigt, i det omfang samtalerne gav anledning til det.

Selv om inspektionen som udgangspunkt ikke var tænkt at skulle omfatte bygningsmæssige forhold, bad jeg dog – ligeledes forud for inspektionen – anstalten om at oplyse om eventuelle ændringer siden besøget i 2004 i de bygningsmæssige forhold for grønlænderafdelingens indsatte og/eller eventuelle planer herom, eller igangværende arbejder mv., herunder tidsplaner for gennemførelsen heraf.

Jeg bad endvidere om at modtage eventuelt nyt informationsmateriale for afdelingen (husorden mv.).

Jeg bad om at modtage oplysningerne ca. en uge før inspektionen.

Jeg modtog den 4. januar 2011 en række oplysninger om Anstalten ved Herstedvester/grønlænderafdelingen; herunder et notat af 21. december 2010 om ændringer i de bygningsmæssige forhold samt igangværende/kommende arbejder af betydning for grønlænderafdelingen (afdeling K-L), se nærmere pkt. 2 lige nedenfor.

Jeg modtog endvidere materiale om problemer med (fortsat) at kunne gennemføre besøgsrejser for indsatte i Anstalten ved Herstedvester til byer og bygder i Grønland hvor der udelukkende er en detention og ikke – tillige – en anstalt for domfældte.

Jeg har efterfølgende på forespørgsel modtaget yderligere materiale fra Direktoratet for Kriminalforsorgen på dette punkt.

Se nærmere nedenfor under pkt. 6.

Endelig modtog jeg umiddelbart efter inspektionen en kopi af en e-mail af 16. januar 2011 fra fængselsinspektøren til henholdsvis direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland og til Direktoratet for Kriminalforsorgen om udfærdigelsen af administrative regler i lyset af vedtagelsen af den nye grønlandske kriminallov.

Om denne problemstilling, se nærmere nedenfor under pkt. 7.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Anstalten ved Herstedvester og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til.

Jeg har i e-mail den 3. oktober 2011 modtaget Anstalten ved Herstedvesters bemærkninger med brev af 30. september 2011.

Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.

2.

Bygningsmæssige forhold

I rapporten (brevet) vedrørende besøget den 6. april 2004 kritiserede jeg vedligeholdelsesstandarden mv. og opfordrede anstalten til at foranledige at fællesarealerne blev ”frisket op”, og til at der blev tilført afdeling L flere – og hvis det var muligt – nyere borde og stole.

Jeg nævnte endvidere at det også ville friske op hvis der var nogle grønne planter på fællesarealerne.

Da en af de celler som jeg dengang besigtigede, var meget nedslidt, opfordrede jeg endvidere anstalten til at gennemgå cellen med henblik på istandsættelse.

Hvad møblementet på cellerne angår, anførte jeg at også møblementet i de celler jeg så under inspektionen, efter min opfattelse trængte til udskiftning.

De nævnte forhold blev bragt i orden i forbindelse med opfølgningen af besøget.

Anstalten ved Herstedvesters notat af 21. december 2010 om de aktuelle bygningsmæssige forhold foreligger i tre dele

a) større bygnings- og renoveringsarbejder i tilknytning til den bygning hvori grønlænderafdelingen ligger

b) udskiftning af inventar i cellerne mv.

c) generelle bygge-, anlægs- og sikkerhedsmæssige arbejder som har haft/vil have betydning for grønlænderafdelingen.

Ad a)

Anstalten har først og fremmest nævnt at der i 2008-09 er gennemført en gennemgribende ombygning og renovering af hele midtersektionen i den bygning hvor grønlænderafdelingen er placeret, herunder af de indsattes bade- og toiletrum.

Ved renoveringen blev hovedledningen til koldt vand, varmtvandsbeholderen og faldstammerne udskiftet (varmtvandsbeholderen blev endvidere større), og der blev etableret 2 toiletter og 2 baderum på hver af afdelingerne (K og L).

Ud over en forøgelse og forbedring af selve bade- og toiletfaciliteterne fik de indsatte bedre mulighed for privat omklædning i forbindelse med bad.

Anstalten har i notatet endvidere bl.a. nævnt mere generelle arbejder såsom udskiftning af tagbeklædningen og renovering og rengøring af ventilationssystemet.

Anstalten har i notatet tillige nævnt at der er etableret et nyt behandlingslokale i loftsetagen bl.a. til brug for Frederiksbergcentrets misbrugsbehandling for de grønlandsk indsatte.

Ombygningen har også medført en gennemgribende renovering af messen til de ansatte med opsætning af et glasparti, som har gjort kontakten mellem indsatte og ansatte mere åben.

I tilknytning hertil er der blevet etableret et kontor til brug for afdelingens souschef og et depot.

Ad b)

Anstalten har i notatet oplyst at der har været planlagt en mere gennemgribende udskiftning af inventar og istandsættelse af celler og fællesarealer end den udskiftning/istandsættelse der fandt sted i 2004 og 2005.

Disse mere gennemgribende foranstaltninger skulle have været gennemført i 2009 og 2010 Anstalten har dog samtidig anført at arbejdet har måttet udskydes til fordel for andre og mere hastende bygge- og istandsættelsesarbejder (og udmøntning af pålagte besparelser).

Anstalten har i notatet endvidere oplyst følgende

”Anstalten forventer tilsvarende i 2011 at fortsætte udskiftning af nedslidt inventar på de indsattes celler på afdeling K-L og afdeling M-O.

Anstalten har i november 2010 ansøgt Direktoratet for Kriminalforsorgen om i alt 145.000 kr. til medfinansiering heraf og har i december måned modtaget tilsagn herom.

Den samlede udgift forventes at blive ca. 0,3 mio. kr., idet der i forbindelse med udskiftningen også vil ske istandsættelse af de indsattes celler i nødvendigt omfang.

I 2011 påbegyndes ligeledes udskiftning af køleskabene på de indsattes celler til en mere miljøvenlig køleskabstype med større frysekapacitet.”

Ad c)

Anstalten har i dette afsnit nævnt etablering af et nyt brandmeldeanlæg og et nyt cellekaldsanlæg i alle belægsbygninger (gennemført i 2006-07), to nye værkstedsbygninger (gennemført 2007 og 2010) og to nye besøgslejligheder (der blev taget i brug i begyndelsen af 2011).

Anstalten har i notatet endvidere medtaget planlagte arbejder i 2011 i form af

- gennemgribende renovering af anstaltens gymnastiksal (inklusive det tilhørende kondirum og det tilhørende musiklokale)

- udskiftning af koldt- og varmtvandsrør i alle belægsbygninger

- udskiftning af fjernvarmerør i alle bygninger og

- renovering og istandsættelse af det tidligere produktionsværksted som fra 2012 er tænkt at skulle tjene som en større købmandsbutik til de indsatte.

Jeg har noteret mig disse oplysninger og beder anstalten om at underrette mig når udskiftningen af inventar på cellerne på grønlænderafdelingen har fundet sted.

Tilsvarende gælder den nævnte istandsættelse (i nødvendigt omfang) af cellerne.

Under samtalen med talsmanden oplyste han at der var problemer på afdelingen med træk fra de kolde ydervægge, og at radiatorerne ikke altid kan følge med.

Under den afsluttende samtale med ledelsen henviste ledelsen til det anførte i notatet om udskiftning af anstaltens fjernvarmerør.Det fremgår af notatet at projektet forventedes sendt i udbud i første kvartal af 2011.

Jeg beder anstalten om at oplyse om tidsterminen har holdt og hvornår projektet forventes at være afsluttet.

Under min samtale med talsmanden nævnte han også at der er problemer med dryp fra emhætterne i de gamle køkkener.

Under den efterfølgende samtale med ledelsen oplyste ledelsen at dette er et velkendt problem der må forventes at forsvinde i forbindelse med at emhætterne bliver udskiftet.

Dette vil ske i forbindelse med renoveringen af køkkenerne i 2011.

Af anstaltens notat fremgår det – som allerede nævnt – at de indsattes køleskabe i 2011 påtænktes udskiftet med en mere miljøvenlig type med større frysekapacitet, men det fremgår ingen steder i notatet at de indsattes køkkener også skal renoveres.

Jeg har imidlertid noteret mig at det er planen, og jeg beder om nærmere oplysninger om det nærmere tidspunkt for denne renovering.

3.

Belægning og beskæftigelse

Der var på tidspunktet for inspektionen 18 grønlandske indsatte i Anstalten ved Herstedvester – heraf 13 på afdeling L, 4 på den hertil knyttede afdeling K og én enkelt grønlandsk indsat på afdeling U.

På tidspunktet for inspektionen var den indsattes sag under kærebehandling i Landsretten i Grønland.

Anstalten ved Herstedvester har, ud over de ovenfor nævnte 18 personer, det overordnede ansvar for 2 grønlandske indsatte der opholder sig/på tidspunktet for inspektionen opholdt sig på kriminalforsorgens pensioner (henholdsvis Brøndbyhus og Kastanienborg).

Dertil kommer én grønlandsk indsat på Psykiatrisk Hospital, Risskov.

Anstalten ved Herstedvester har oplyst at psykotiske grønlandske indsatte indlægges på retspsykiatrisk afdeling i Risskov med henblik på psykiatrisk behandling.

Hvis den psykotiske tilstand antages at være af mere permanent karakter, har anstalten hidtil – i henhold til den tidligere grønlandske kriminallov – indstillet til foranstaltningsændring.

Om den nugældende kriminallov giver tilstrækkelig hjemmel til at foranstaltningsændre til anbringelse i Risskov, er uafklaret.

Anstalten ved Herstedvester er tilbøjelig til at antage at det ikke er tilfældet.

Der kan derimod ske anbringelse i henhold til den grønlandske kriminallovs § 234 (svarende til straffuldbyrdelseslovens § 78).

De grønlandske indsatte der opholder sig i anstalten, har mulighed for at være beskæftiget i anstaltens almindelige beskæftigelsestilbud, bl.a. montageværkstedet, arbejde på anstaltens ”jordhold” (der på inspektionstidspunktet havde travlt med at skovle sne), arbejde på øvrige værksteder og det særlige beskæftigelsestilbud for de grønlandske indsatte, grønlænderværkstedet.

De indsatte kan også være beskæftiget i terapien.

Som en del af det aktuelle beskæftigelsestilbud til de grønlandske indsatte er der 3 ugentlige kondisessioner i beskæftigelsestiden under ledelse af den pædagogiske assistent.

Om den ene af de to nævnte grønlandske indsatte der opholder sig på kriminalforsorgens pensioner, oplyste anstalten at den pågældende arbejder fuld tid i et maskinudlejningsfirma, i øvrigt det samme firma som den pågældende arbejdede i sidste gang han opholdt sig på pensionen.

4.

Grønlandske funktionærer

Spørgsmålet om tilstedeværelse i tilstrækkeligt omfang af grønlandske funktionærer på grønlænderafdelingen var et vigtigt spørgsmål i forbindelse med opfølgningen på besøget den 6. april 2004.

Forholdet var det at der på et tidspunkt i 2005 ikke var grønlandske funktionærer i anstalten og umiddelbart heller ikke var udsigt til at der ville komme det.

I det sidste opfølgningsbrev (af 6. september 2005) anførte jeg følgende om dette spørgsmål

”Den 9. maj 2005 skrev jeg til Anstalten ved Herstedvester som (yderligere) opfølgning på mit ovennævnte besøg.

Jeg oplyste afslutningsvist i brevet at jeg afventede direktoratets orientering om spørgsmålet om grønlandske funktionærer og herunder boligforholdene for disse (pkt. 6), men at jeg i øvrigt betragtede besøgssagen som afsluttet.

Direktoratet har i brev af 19. august 2005 oplyst følgende

’Under henvisning til ombudsmandens opfølgningsbrev (nr. 2) skal det meddeles, at der pr. 3. oktober 2005 vil blive iværksat en ordning, således at grønlandske fængselsfunktionærer med virkning fra omhandlende dato som led i uddannelsen til anstaltsbetjent vil blive udstationeret til tjeneste på grønlænderafdelingen på Anstalten ved Herstedvester.

Der vil løbende blive nedsendt 2 grønlandske betjente.

Der er foreløbig udarbejdet en plan, der dækker nedsendelse af anstaltsbetjente i den resterende del af 2005 og i 2006.

Det er endvidere fra direktoratets ressourcestyringskontor overfor personalekontoret oplyst, at man har sikret de omhandlende anstaltsbetjentes fornuftige boligforhold i den periode, hvor de er hernede.

I første omgang er der for den resterende del af 2005 indrettet en lejlighed, der kan rumme 2 betjente.

Og fra 1. januar 2006 vil der være indrettet yderligere en bolig, således at betjentene har mulighed for at medtage familie, hvis det er ønskeligt.’

…”

Jeg meddelte i brevet af 6. september 2005, hvormed jeg endeligt afsluttede besøget, at jeg tog det oplyste til efterretning.

Under det indledende møde under inspektionen den 11. januar 2011 oplyste anstalten at den ovenfor nævnte ordning – med 2 personer under uddannelse 2 måneder ad gangen – stadig er i kraft.

Anstalten råder i den forbindelse over 2 boliger på Evighedsvej.

Der var dog på tidspunktet for inspektionen et ansættelsesstop.

Det hænder også at der kommer ældre grønlandske funktionærer til anstalten (til ”brush up”).

Det sker i givet fald ved at de pågældende bytter job med en af anstaltens fængselsfunktionærer.

Der er primært tale om direkte bytte med medarbejdere på grønlænderafdelingen.

Jeg har noteret mig det oplyste.

5.

Foranstaltningsændringer mv.

Om mulighederne for foranstaltningsændring for de grønlandske indsatte i Anstalten ved Herstedvester oplyste anstalten at anstalten har brugt relativt mange ressourcer på udtalelser til brug for overvejelser om foranstaltningsændring mv. – overvejelser der som udgangspunkt skal finde sted mindst hvert andet år.

Anstalten oplyste endvidere at den nye kriminallov for Grønland – lov nr. 306 af 30. april 2008 – har betydet at overvejelser om foranstaltningsændring mv. sker mindre automatiseret end tidligere hvilket alt andet lige betyder at anstaltens medarbejdere afgiver flere udtalelser om de indsatte end tidligere.

Spørgsmålet om foranstaltningsændring mv. vurderes hvert år af anklagemyndigheden, jf. bemærkningerne til kriminallovens § 162.

I anstalten tages spørgsmålet op til drøftelse i forbindelse med de årlige fællesmøder.

Anstalten anførte desuden at der på grund af problemer med berammelsestiden i de grønlandske kredsretter relativt ofte opstår behov for supplerende udtalelser fra Anstalten ved Herstedvester, alene på grund af den tid der er gået siden afgivelse af den grundlæggende udtalelse i sagen.

Jeg bad under det indledende møde anstalten om at udfærdige et notat om forløbet af en typisk sag om foranstaltningsændring, men har ikke modtaget et sådant notat.

Anstalten ved Herstedvester har i brevet af 30. september 2011 oplyst at notat er under udarbejdelse i anstalten, og at det vil blive fremsendt snarest muligt.

Jeg har noteret mig dette.

Der er efter det oplyste også en række andre problemer knyttet til foranstaltningsændringssagerne.

Anstalten ved Herstedvester oplyste eksempelvis at en bistandsværge har haft møde med justitsministeren om nogle af disse problemer.

Anstalten var dog på tidspunktet for inspektionen ikke orienteret om hvad der eventuelt var kommet ud af mødet.

Jeg går ud fra at anstalten nu er orienteret, og beder om at høre nærmere om mødet og dets resultater.

Anstalten ved Herstedvester oplyste endvidere at anstalten har rejst spørgsmålet om (manglende) indkaldelse af de grønlandske indsatte til retsmøder om foranstaltningsændring over for Politimesteren i Grønland, der har oplyst at ville rejse spørgsmålet over for kredsretterne.

Jeg beder om at modtage oplysning om hvad der er sket vedrørende dette spørgsmål.

Anstalten oplyste – i delvis tilknytning til det ovenstående – at de grønlandske indsattes deltagelse i retsmøderne (i kredsretterne) som udgangspunkt foregår i form af en såkaldt videokonference, og at de grønlandske indsatte medvirker fra et lokale på Teglholmen der er indrettet til formålet.

Anstalten oplyste samtidig at videokonferencerne ikke altid forløber uden (tekniske) problemer.

Advokat Thorkild Høyer har i en artikel i dagbladet Politiken den 18. oktober 2010 (med overskriften ”Anbringelsen af grønlandske fanger i danske fængsler på ubestemt tid er en retssikkerhedsskandale”) anført følgende om bl.a. de tekniske problemer (og om selve det forhold at de grønlandske indsatte i Anstalten ved Herstedvester ikke får mulighed for at møde direkte for retten)

”…

Grønlændere anbragt i Danmark kan regelmæssigt få prøvet den dom, der har bestemt, at de tidsubestemt skal anbringes i Danmark.

Den anbragte kan forlange en prøvelse et halvt år efter seneste dom.

Sagerne behandles stort set alle efter samme mønster.

Der indhentes en udtalelse fra Anstalten ved Herstedvester.

Sagerne indbringes så for Kredsretten i Grønland af anklagemyndigheden, der stort set altid møder i retten ved den ledende politimand i retskredsen som anklager.

Den domfældtes påstand under sagen vil typisk være en ophævelse af den afsagte dom om anbringelse i Danmark og ikke sjældent med en subsidiær påstand om overførsel til afsoning i Grønland.

Det er langdistanceretsmøder – kredsretten med kredsdommeren og to domsmænd sidder sammen med anklageren i Grønland, medens domfældte tillige med forsvareren og tilsynsværgen sidder i et videolokale i Danmark.

I nogle tilfælde sidder anklageren eksempelvis på østkysten, mens kredsretten sidder i Nuuk på vestkysten.

Retsmødet transmitteres så via videolink.

Den anden ende ses på en 40-46” fladskærm.

Kvaliteten af videolinket er ofte stærkt problematisk – hvis det overhovedet lykkes at etablere en forbindelse, hvilket ofte ikke sker.

Lyd og billede kan være forsinket i flere sekunder.

Set fra domfældtes ende af linket ser han i et totalbillede de tre dommere, anklageren og eventuelt sekretæren – eller i eksemplet ovenfor, hvor anklageren er på østkysten, er der på skærmen tre mindre billeder med henholdsvis retten, anklageren og domfældte sammen med forsvareren og bistandsværgen.

Fra kredsrettens ende ser man i et totalbillede domfældte, forsvareren og tilsynsværgen.

Det er økonomiske begrænsninger, der har ført til, at disse retsmøder som regel afholdes over et videolink.

Den tekniske nødløsning indebærer, at man nok ser de enkelte personers konturer tydeligt, men man kan ikke se kropssproget eller ansigtsmimikken særlig tydeligt, hvis overhovedet.

Konsekvensen af det er, at kommunikationen nærmest kun er verbal.

Som de fleste straffefanger er grønlandske straffefanger som regel ikke særlig stærke i verbal kommunikation.

Teknologien er også for de fleste ret fremmedgørende og inspirerer ikke just til en fri kommunikation.

Det forværres betydeligt, når parterne er tre forskellige steder og lyden og billedet er forsinket i flere sekunder.

Kredsretten får derfor et mere sparsomt indtryk af domfældte, end hvis retsmødet blev afholdt på mere traditionel vis, hvor alle er til stede i samme rum og dialogen kan foregå mere fri og spontan.

Eksempelvis spørger jeg ofte domfældte om, hvordan han oplever at være anbragt på Anstalten i Herstedvester, og i hvilket omfang han har kontakt til familien flere tusinde kilometer væk i Grønland.

Det er spørgsmål, der ofte udløser stærke følelser.

Men rigtige mænd taler jo ikke om deres følelser.

Følelserne er derimod ikke til at tage fejl af, når man befinder sig i samme lokale.

De ses blot ikke over videolinket.

…”

Også Forsvarerforeningen i Grønland har i sit ”Notat vedrørende Menneskerettigheder i Grønland” omtalt disse aspekter af anbringelsen af grønlandsk dømte i Danmark (notatet af 8. november 2010 er udfærdiget i forbindelse med Danmarks afrapportering i forhold til FN).

Forsvarerforeningen har bl.a. anført følgende

”De dømtes sager behandles i foranstaltningsændringssager, hvor det ofte nægtes den dømte personligt at deltage i den grønlandske domstols behandling af sagen.

Som altovervejende hovedregel får den dømte kun lov til at deltage under hovedforhandlingen via anvendelse af videokonferenceudstyr.

Dette er problematisk, bl.a. henset til den betydning sagen har for den domfældte.

Hertil kommer, at der ofte er problemer med at få videokonferenceudstyret til at virke efter hensigten.”

Inden jeg eventuelt foretager mig mere på dette punkt, beder jeg Anstalten ved Herstedvester og/eller Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse om politiet/anklagemyndigheden eller domstolene har det overordnede ansvar for afholdelsen af videokonferencerne.

Anstalten fremhævede i forbindelse med drøftelsen af foranstaltningsændringer også muligheden for de grønlandske indsatte for administrativ overførsel til åben institution i Grønland (en af de grønlandske anstalter for domfældte, dog helst ikke til Anstalten for domfældte i Nuuk).

Anstalten oplyste i den forbindelse at der på tidspunktet for inspektionen var 3 personer som efter reglerne i den nye kriminallov var blevet dømt til forvaring i Grønland.

Dette har vist sig at indebære mange problemer idet Anstalten for domfældte i Nuuk hverken har mulighed for at tilbyde de pågældende den relevante behandling eller motivationsfremmende foranstaltninger, ligesom de pågældende ingen muligheder har for at kunne arbejde ude i byen (i modsætning til hvad der er udgangspunktet for de andre indsatte i Anstalten for domfældte i Nuuk).

Der er i forbindelse med tilvejebringelse af den nye kriminallov peget på disse generelle problemer.

Af justitsministerens fremsættelsestale fremgår f.eks. følgende (fremsættelsen den 12. december 2007 af lovforslag L 34-36)

”Der vil i forbindelse med behandling af forvaringsdømte være behov for psykiater- og psykologbistand.

I dag har det grønlandske sundhedssystem generelt meget vanskeligt ved at rekruttere sundhedsfagligt personale.

Dette gælder bl.a. inden for specialområderne psykiatri og psykologi.

Kriminalforsorgen vil, eventuelt i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at den nødvendige behandlingskapacitet så vidt muligt er til disposition, når det lukkede anstaltsafsnit i Nuuk er klar til brug.”

Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse hvordan arbejdet med handleplanen skrider frem.

6.

Besøgsrejser i Grønland

Om besøgsrejserne oplyste Anstalten ved Herstedvester at der bliver arrangeret 8-10 rejser om året.

Omkostningerne i forbindelse med rejserne varierer meget: fra ca. 30.000 kr. til 75.000 kr. pr. rejse.

Prisen for rejserne er alt andet lige lidt højere pr. rejse fordi anstalten forbeholder sig ret til at kunne annullere den enkelte rejse.

På denne måde kan anstalten både tage højde for at den enkelte grønlandske indsatte eventuelt fortryder sin besøgsrejse (”mister modet”) eller at den enkelte indsatte pga. disciplinære forhold mister sin udgangstilladelse og dermed også muligheden for at rejse til Grønland.

Anstalten nævnte samtidig at det er blevet problematisk at sende grønlandske indsatte på besøgsrejse til byer og bygder hvor der ikke er en anstalt for domfældte, men kun en detention (som eksempler blev nævnt Upernavik og Ittoqqortoormiit/Scoresbysund).

Det samme oplyste talsmanden for de grønlandske indsatte på forespørgsel under samtalen med ham.

Jeg spurgte under den afsluttende samtale med ledelsen og de ansatte på grønlænderafdelingen nærmere til denne sag, som jeg herefter efterfølgende har rejst over for Justitsministeriet.

Jeg har i et brev af 18. februar 2011 til Justitsministeriet (med kopi til bl.a.

Politimesteren i Grønland) anført følgende

[Citatet slutter på s. 16]

”Jeg har den 15. februar 2011 som svar på mit brev af 17. januar 2011 modtaget Justitsministeriets brev om ovenstående emne.

Jeg har også modtaget referat af et møde der blev afholdt i Justitsministeriet den 10. december 2010 med deltagelse af Politimesteren i Grønland, Bjørn Bay, og medarbejdere fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og Justitsministeriet.

I referatet er anført

’Bjørn Bay oplyste endelig, at politimesterembedet i flere tilfælde er blevet spurgt, om afsonere fra f.eks.

Risskov og Herstedvester i forbindelse med besøgsrejser til Grønland kan overnatte i de grønlandske detentioner, hvis besøget skal ske til et område, hvor der ikke ligger en anstalt i nærheden.

Dette har man afvist henset til, at detentionerne – i lyset af ombudsmandens tilkendegivelser i bl.a. sagen vedrørende detentionen i Sisimiut – kun undtagelsesvist må benyttes til andet end berusere.’

Ministeriet har i brevet anført at det gengivne referat efter ministeriets opfattelse er i overensstemmelse med Bjørn Bays udtalelser på mødet.

Der foreligger også et mødereferat, ligeledes af 10. december 2010, som er udarbejdet af repræsentanten fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I dette referat er anført

’På dagens møde i departementet tilkendegav Politimesteren i Grønland (PM), Bjørn Bay, bl.a. at han vil modsætte sig, at de grønlandske detentioner fremover anvendes til at huse indsatte fra Anstalten ved Herstedvester, der er på besøgsrejse til Grønland.

PM henviste til, at ombudsmanden har rejst kritik af, at domfældte med selv meget korte domme anbringes i detentionerne, selv om de

- selv har ansøgt om det og skriftligt bekræfter dette,

- kender forholdene, som de ville blive anbragt under og

- har et udtalt ønske om og et behov for at blive i lokalområdet (fx fordi de har arbejde).

Desuden henviste han til den begrænsede kapacitet i de grønlandske detentioner.’

Senere i dette referat er det anført at spørgsmålet overvejes nærmere i departementet, og at Direktoratet for Kriminalforsorgen og politimesterembedet til brug herfor skulle levere nogle nærmere angivne oplysninger.

Spørgsmålet om anvendelsen af grønlandske detentioner har som bekendt været genstand for en omfattende brevveksling gennem flere år.

Jeg forventer at kunne afslutte dette sagskompleks når jeg modtager den reviderede udgave af Politimesteren i Grønlands dagsbefaling om frihedsberøvelse i arrester og detentioner mv.

Jeg har senest rykket Justitsministeriet herfor i brev af 28. januar 2011.

Til det der er anført i referaterne fra mødet den 10. december 2010, bemærker jeg følgende

Jeg har ikke udtalt mig om meget kortvarige anbringelser af domfældte i detentioner hvor der foreligger en skriftlig og bekræftet ansøgning herom, hvor den pågældende kender forholdene og har udtalt ønske om og et behov for at blive i lokalområdet (fx fordi de har arbejde).

Jeg henviser til brevvekslingen med Politimesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Justitsministeriet (departementets j.nr. 2005-1179/55-0003) på baggrund af mit brev af 4. juli 2003 (j.nr. 2003-2257-618).

For så vidt angår politimesterens henvisning til sagen om anbringelse af en tilbageholdt i detentionen i Sisimiut, henviser jeg til udtalelsen herom i Justitsministeriets sag j.nr. 2007-11179-0009 og i øvrigt til den sag der er gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 2008, s. 719-728, specielt s. 720-721.

I den sag var der tale om anbringelse af en tilbageholdt i 74 døgn i træk i en detention der kun var møbleret med en madras på gulvet, og hvor der konstant var tv-overvågning og lys.

Denne – alvorlige sag – kan naturligvis ikke tillægges betydning ved vurderingen af det her foreliggende spørgsmål.

Brevvekslingen i den nævnte (generelle) sag har i høj grad angået de forhold som bydes tilbageholdte og domfældte ved anbringelse i detentioner (forsynet med et sparsomt møblement og begrænset tv-overvågning og lys).

Jeg er opmærksom på at der findes detentioner i Grønland der ikke er egnede til selv kortvarige anbringelser af domfældte og tilbageholdte, f.eks. detentionen i Kangerlussuaq.

Jeg mener imidlertid ikke at dette har betydning for den foreliggende sag, jf. nærmere nedenfor.

Besøgsrejserne for de indsatte grønlændere i Grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester, er overordentligt betydningsfulde.

Ikke kun for de indsattes mulighed for at bevare (en vis) forbindelse til familien og til lokalsamfundet, men også med henblik på vurderingen af eventuel ændring af foranstaltningen.

Det samme gælder for de retspsykiatriske grønlandske patienter der er indlagt på Århus Universitetshospital, Risskov.

En besøgsrejse for indsatte i Grønlænderafdelingen vil typisk have en varighed af 10-14 dage, og den pågældende vil typisk være ledsaget af to fængselsfunktionærer.

Opholdet i en detention vil normalt kun være om natten idet den pågældende om dagen færdes i byen/bygden i selskab med sin familie og med ledsagers tilstedeværelse.

Jeg har forstået at det i en årrække har været praksis at besøgsrejsende har overnattet i detentionerne i visse byer og bygder.

At en besøgsrejsende overnatter i en detention som kun er ’møbleret’ med en madras på gulvet, har jeg ikke taget stilling til tidligere.

Umiddelbart giver dette mig imidlertid ikke anledning til bemærkninger.

De udtalelser mv. som jeg har afgivet om anvendelse af detentionerne i Grønland til andet end berusere, kan derfor ikke tages til indtægt for at detentioner ikke kan anvendes til overnatning for besøgsrejsende.

Jeg har sendt en kopi af dette brev til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Anstalten ved Herstedvester, Politimesteren i Grønland og Århus Universitetshospital, Risskov.”

Denne – særskilte – egen drift sag er endnu ikke afsluttet.

7.

Fastsættelse af administrative regler i henhold til den nye kriminallov

Den nye kriminallov for Grønland trådte i kraft den 1. januar 2010, jf. lovens § 265.

Lovens kapitel 49 (om ikrafttræden) indeholder endvidere i § 266, stk. 1, følgende bestemmelse

Ӥ 266.

De regler om anvendelse af foranstaltninger, der er fastsat i love og andre bestemmelser før den 1. januar 2010, forbliver i kraft.

Der kan dog efter denne dato kun anvendes foranstaltninger, som er omhandlet i denne lov.

Foranstaltningerne anvendes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 1-6 og 24-47.”

I en e-mail af 16. januar 2011 til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der supplerede en forudgående e-mail stilet til direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland, har fængselsinspektøren i Anstalten ved Herstedvester rejst spørgsmål om hvorledes den ovenfor citerede ikrafttrædelsesbestemmelse nærmere skal forstås.

E-mailen af 16. januar 2011 lyder som følger

”Jeg må hellere præcisere – og til dels korrigere – mit ærinde i nedenstående mail til Thomas Nicolajsen.

Vi er i Herstedvester usikre på retsgrundlaget for fuldbyrdelse af grønlandske domme efter den nye kriminallovs ikrafttræden.

Vi har endnu ikke modtaget indsatte, som er idømt forvaring efter den nye kriminallov, men det varer nok ikke længe.

For disse indsattes vedkommende kan der næppe være tvivl om, at fuldbyrdelsen skal ske efter reglerne i kriminallovens kap. 42-45, jfr. § 241, og da mangler vi at se en bekendtgørelse om forvaring, jfr. § 241, stk. 4.

Det bliver lidt besværligt for os.

De danske og grønlandske regler ligner ganske vist meget hinanden, men vi skal vænne os til en lidt anden terminologi og til andre regelhenvisninger, end vi er vant til (og det samme skal i øvrigt Klientsyetemet!).

Det havde unægtelig været nemmere, hvis der havde stået i loven, at forvaringsdomme, som skal fuldbyrdes i Herstedvester, fuldbyrdes efter de danske regler om fuldbyrdelse af forvaring, jfr. det tidligere gældede cirkulære fra 1996.

Kunne man ikke rette på dette ved en lovændring?

Dette kan næppe klares via den bekendtgørelse, som Thomas skal udstede efter § 241, stk. 4, idet han vel ikke kan derogere fra lovens bestemmelse i § 241, stk. 1.

Men hvad med de indsatte, som er idømt anstaltsanbringelse efter den gamle kriminallov?

Jeg har ikke kunnet finde overgangsbestemmelser, som kan vejlede om, efter hvilke regler deres domme (fortsat) skal fuldbyrdes.

Der står noget – for mig – kryptisk i § 266, stk. 1

’De regler om anvendelse af foranstaltninger, der er fastsat i love og andre bestemmelser før den 1. januar 2010, forbliver i kraft.

Der kan dog efter denne dato kun anvendes foranstaltninger, som er omhandlet i denne lov.

Foranstaltningerne anvendes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 1-6 og 24-47.’

Men hvad betyder det i relation til fuldbyrdelse?

Betyder ”anvendelse” også fuldbyrdelse, således at vi fortsat i mange år skal fuldbyrde domme efter de gamle regler?

Det tyder regelhenvisningerne jo på.

Men medens der på den ene side står, at de gamle regler forbliver i kraft, siges det på den anden side, at man skal ”anvende” den nye lov efter dennes ikrafttræden.

Hvad er meningen med denne kryptiske formulering?

Bemærkningerne til loven synes ikke at give megen vejledning.

Efter min opfattelse må 1996-cirkulæret anses for bortfaldet med lovens ikrafttræden.

Det relaterer til en lov, som nu er ophævet, og både dets formelle grundlag og dets indhold harmonerer ikke med den nye lov.

Efter almindelige fortolkningsprincipper (lex superior og lex posterior) må dets indhold være fortrængt af den nye kriminallov (med mindre fortolkningen af § 266 siger noget andet).

Men jeg har set, at Klientkontoret i sine afgørelser fortsat henviser til det.

Det haster selvsagt at få afklaret disse spørgsmål.

Jeg måtte den 11. ds. gøre ombudsmanden opmærksom på uklarheden, da han inspicerede grønlænderafdelingen, så direktoratet kan uden tvivl forvente, at han rejser dette spørgsmål.

Jer erkender, at det er noget sent, vi er blevet opmærksom på dette spørgsmål – et år efter lovens ikrafttræden.

Men vi er gået ud fra, at alt var som hidtil, når direktoratet ikke har meddelt noget andet (og i øvrigt selv fortsat anvender det gamle cirkulære).

Muligvis er alt ved det gamle, men det vil være rart at få dette afklaret.

Jeg sender for en ordens skyld kopi af denne mail til ombudsmanden.”

Som det fremgår, har fængselsinspektøren anført at usikkerheden i anstalten både gælder retsgrundlaget for fuldbyrdelse i anstalten af grønlandske forvaringsdomme der afsiges efter den 1. januar 2010, og (den fortsatte) fuldbyrdelse i anstalten af ”gamle” forvaringsdomme.

Det er endvidere i e-mailen gjort gældende at grundlaget for det hidtidige ”grønlændercirkulære” er bortfaldet med ophævelsen af den tidligere kriminallov, og inspektøren har desuden bemærket at Direktoratet for Kriminalforsorgen, uanset dette, fortsat har henvist til det gamle cirkulære i sine afgørelser.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har, efter tidspunktet for afsendelsen af e-mailen, udstedt et nyt ”cirkulære om behandlingen af personer, der er anbragt i Anstalten ved Herstedvester i henhold til den grønlandske kriminallov”.

Det nye grønlændercirkulære – nr. 9081 af 17. marts 2011 – er rettet dels til anstalten, dels til direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland.

Det hidtidige grønlændercirkulære er ved det nye cirkulæres ikrafttræden den 1. april 2011 udtrykkeligt ophævet, jf. cirkulærets § 12, stk. 2.

Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen om nærmere oplysninger om sagen – og herunder om direktoratets retlige overvejelser i anledning af fængselsinspektørens e-mail.

Jeg har noteret mig at direktoratet tilsyneladende ikke deler fængselsinspektørens opfattelse hvorefter grønlændercirkulæret fra 1996 må anses for bortfaldet ved den nye kriminallovs ikrafttræden den 1. januar 2010.

Samme dag som den nye kriminallov trådte i kraft (den 1. januar 2010), trådte også bekendtgørelse nr. 1168 af 7. december 2009 om forvaring der fuldbyrdes i Grønland, i kraft.

Det fremgår af bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende (men ikke af gengivelsen i Karnov) at bekendtgørelsen er udstedt af direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland.

Cirkulæret derimod er, som allerede nævnt, udstedt af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Jeg forstår på den baggrund at direktoratet ikke deler fængselsinspektørens fortolkning af den grønlandske kriminallov; en fortolkning hvorefter det kun er direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland der har kompetence til at udstede regler for fuldbyrdelse af grønlandske forvaringsdomme, uanset hvor dommene fuldbyrdes.

Jeg beder om at direktoratet i den udtalelse som jeg har bedt om ovenfor, inddrager dette spørgsmål.

Det fremgår af et opslag på Kriminalforsorgen i Grønlands hjemmeside at direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland i december måned 2009 har udstedt en række bekendtgørelser i henhold til den nye kriminallov med ikrafttrædelse den 1. januar 2010; samme dag som loven trådte i kraft.

Der er tale om 31 bekendtgørelser (heraf 4 bekendtgørelser som på hjemmesiden er kaldt særlige bekendtgørelser: bekendtgørelse om satser for vederlag, betaling for ophold mv., bekendtgørelse om 15-17-årige, om indsatte i detentioner og om tilbageholdte).

Alle 31 bekendtgørelser er offentliggjort i Lovtidende.

Jeg går ud fra at direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland hermed har udstedt samtlige de administrative regler som det i den grønlandske kriminallov er forudsat skal udstedes.

8.

Forskellige spørgsmål af generel karakter som blev rejst under samtalerne med talsmanden og enkeltindsatte

8.1.

Bistandsværgernes deltagelse i julegudstjenesten 2010

Talsmanden klagede til mig over at bistandsværgerne – i modsætning til tidligere år – ikke blev inviteret til julegudstjenesten i 2010.

Anstaltens ledelse kunne ikke besvare denne klage under den afsluttende samtale, og jeg sendte derfor efterfølgende klagen videre til besvarelse i anstalten.

Jeg anførte i mit svar til talsmanden i brev af 17. januar 2011 at jeg havde bedt anstalten om at underrette mig om svaret til ham.

Dette glemte jeg imidlertid desværre at nævne i mit samtidige følgebrev til anstalten.

Jeg beder anstalten om at måtte modtage en kopi af anstaltens svar til talsmanden på dette punkt.

8.2.

Grønlandsk kunst – fortjenesten ved salg

Om dette emne skrev jeg følgende i svaret af 17. januar 2011 til talsmanden

”Du klagede indledningsvis over at den enkelte indsatte ikke får en andel af fortjenesten hvis anstalten sælger et kunstværk som den pågældende har lavet.

Du nævnte som et eksempel en isbjørn som du har lavet, og som vist nok er endt i Frankrig, formentlig i form af en gave.

Du kender ikke prisen på isbjørnen, men du mener at have hørt at der er tale om flere tusind kroner.

En mulig løsning kunne også være at en eventuel fortjeneste kom grønlænderafdelingen som helhed til gode.

Ledelsen oplyste efterfølgende at de indsatte generelt overvurderer hvilken pris de værker som bliver produceret i grønlænderværkstedet, kan sælges for.

Ledelsen anførte således at langt de fleste værker er relativt svære at afsætte, og at der aldrig er tale om at værkstedet giver overskud idet f.eks. også materialerne, der er relativt dyre, og personalets løn indgår i denne beregning.

Det var i øvrigt ledelsens opfattelse at produktionsdriften og et eventuelt overskud af produktionsdriften må anskues samlet.

Ledelsen bekræftede din oplysning om at anstalten en gang imellem giver værker fra grønlænderværkstedet som gave, men ledelsen understregede at det først sker når anstalten har betalt markedsprisen herfor.

Ledelsen oplyste endelig at det er rigtigt at den isbjørn som du har produceret, er endt i Frankrig som en gave fra anstalten.

Den præcise pris kunne ledelsen dog ikke sige noget om på stående fod.

Jeg går ud fra at ledelsen efter den afsluttende samtale har undersøgt dette nærmere og vil oplyse dig herom.

Jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål og henviser i øvrigt til ledelsens oplysninger til mig om at anstalten – hvis en gruppe af grønlændere skulle ønske at lave kunst i grønlænderværkstedet i deres fritid – vil overveje om det er muligt at holde værkstedet åbent nogle aftener om ugen.

I et sådant tilfælde ville de enkelte indsatte selv kunne beholde fortjenesten ved salget af de således frembragte kunstværker.

Jeg beder dig vente på anstaltens svar og eventuelt indbringe sagen for Direktoratet for Kriminalforsorgen før du og dine medindsatte på grønlænderafdelingen tager stilling til om der er grundlag for at klage til mig igen.

Jeg henviser til ombudsmandslovens § 14 hvorefter de almindelige klagemuligheder skal være udtømt før der kan klages til ombudsmanden.”

Jeg har ikke modtaget en ny henvendelse om dette spørgsmål.

8.3.

Grønlandsk vand til (især) nyindsatte i grønlænderafdelingen

En af de enkeltindsatte fremsatte et ønske om at der købes grønlandsk vand til (især) nyindsatte på afdelingen.

Den pågældende oplyste at mange nytilkomne fra Grønland får maveproblemer når de drikker postevandet i anstalten.

Under min afsluttende samtale med ledelsen viderebragte jeg den pågældendes ønske til ledelsen, der ville undersøge om det var muligt at købe grønlandsk vand og svare den pågældende direkte.

Jeg beder anstalten om at oplyse mig om resultatet at anstaltens undersøgelse.

8.4.

Begrænsninger i adgangen til fri telefon

En anden af de enkeltindsatte som jeg havde samtale med, klagede over at han og de andre indsatte på afdelingen ikke som tidligere kan tale ubegrænset i telefon med deres bistandsværger.

Herom anførte jeg følgende i et brev af 14. januar 2011 til den pågældende enkeltindsatte

”Ledelsen oplyste at de indsatte i anstalten, efter indførelsen af IP-telefoni, kan få godkendt op til 10 telefonnumre som de kan ringe til fra telefonboksene i afdelingen (for egen regning).

Ledelsen oplyste desuden at de indsatte i grønlænderafdelingen har mulighed for én gang om ugen at ringe til Grønland på anstaltens regning fra afdelingskontoret; i 15 minutter.

De indsatte har – alt efter omstændighederne, og travlheden på kontoret på det pågældende tidspunkt – også mulighed for at ringe gratis til f.eks. advokat/bisidder.

Som antydet er denne mulighed dog ikke ubegrænset og endvidere meget afhængig af de konkrete omstændigheder.”

8.5.

Grønlandsk kost

Den enkeltindsatte som klagede over begrænsninger i adgangen til fri telefon, klagede også over den grønlandske kost som tilbydes de indsatte.

Klagen gik på hyppigheden, arten og mængden af grønlandsk kost.

I brevet af 14. januar 2011 svarede jeg følgende til den pågældende, der er fra Nordgrønland

”Hvad arten angår, uddybede du på anmodning din klage idet du anførte at nordgrønlændere ikke betragter lam, ren og moskusokse som (rigtig) grønlandsk kost.

Du oplyste at nordgrønlændere udover fugle foretrækker narhval, sildepisker, hvidhval og alle former for sæl.

Som jeg også sagde under samtalen, er det rigtig at ombudsinstitutionen i forbindelse med besøget på grønlænderafdelingen i 2006 arbejdede på at afdelingen kom op på at kunne tilbyde grønlandsk kost 3 gange om ugen.

Som jeg har forstået det, er indkøbsmulighederne bedre nu end for 5 år siden, men samtidig er sendingerne fra de grønlandske anstalter for domfældte fortsat meget sjældne og sparsomme (og kommer normalt kun fra anstalten i Ilulissat).

Jeg har forståelse for ønsket om at komme op på grønlandsk kost 3 gange om ugen, men jeg er enig med anstalten i at det nok ikke er muligt på nuværende tidspunkt; også under hensyn til størrelsen af de indsattes egenbetaling.

Ledelsen oplyste endvidere at portionerne er af almindelig størrelse, og at der bliver købt tilbehør således at der er mulighed for at alle kan spise sig mæt.

Det som du har anført om mængden af grønlandsk kost, giver mig således ikke grundlag for at foretage noget.

Tilsvarende gælder det som du har anført om arten af den grønlandske kost.”

Jeg har, som jeg har anført i brevet af 14. januar 2011, forståelse for ønsket om at komme op på grønlandsk kost 3 gange om ugen, men jeg er, som ligeledes anført, enig med anstalten i at det nok ikke er muligt på nuværende tidspunkt; også under hensyn til størrelsen af de indsattes egenbetaling.

8.6.

Antallet af grønlandske tolke

Den enkeltindsatte som klagede over begrænsninger i adgangen til fri telefon og arten, hyppigheden og mængden af grønlandsk kost, klagede også over at antallet af tolke i grønlænderafdelingen var blevet reduceret fra tidligere to til nu kun én tolk.

Hertil svarede jeg følgende (i brevet af 14. januar 2011)

”Ledelsen bekræftede at der tidligere var to tolke ansat i grønlænderafdelingen.

Disse var imidlertid samtidig ansat som pædagogiske assistenter.

Funktionerne er nu skilt ad, men der er stadig to personer ansat til at varetage dem.

Ledelsen oplyste endvidere at afdelingens socialrådgiver og de grønlandske fængselsbetjente under uddannelse træder til som tolk i tilfælde af sygdom og ferie.”

Opfølgning

Jeg beder anstalten om at sende de oplysninger mv. som jeg har bedt om, gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

Jeg har under pkt. 5 og 7 udtrykkeligt bedt om direktoratets bemærkninger mv.

Underretning

Denne rapport sendes til Anstalten ved Herstedvester, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, Politimesteren i Grønland, Kriminalforsorgen i Grønland og de indsatte i anstalten.

Lennart Frandsen

Inspektionschef

1.

Indledning

2.

Bygningsmæssige forhold

3.

Belægning og beskæftigelse

4.

Grønlandske funktionærer

5.

Foranstaltningsændringer mv.

6.

Besøgsrejser i Grønland

7.

Fastsættelse af administrative regler i henhold til den nye kriminallov

8.

Forskellige spørgsmål af generel karakter som blev rejst under

samtalerne med talsmanden og enkeltindsatte

8.1. Bistandsværgernes deltagelse i julegudstjenesten 2010

8.2. Grønlandsk kunst – fortjenesten ved salg

8.3. Grønlandsk vand til (især) nyindsatte i grønlænderafdelingen

8.4. Begrænsninger i adgangen til fri telefon

8.5. Grønlandsk kost

8.6. Antallet af grønlandske tolke

Opfølgning

Underretning