Inspektion af bostedet Parkvænget (O20080065872) | DK

ISP H#LOKDOK53 2008 658 Valid

Art. 1 Inspektion af bostedet Parkvænget Open official source

Inspektion af bostedet Parkvænget

ISP H#LOKDOK53 2008 658 Valid

Resumé Inspektion af bostedet Parkvænget Open official source

Resumé

Den 20. november 2007 inspicerede Folketingets Ombudsmand det socialpsykiatriske bosted Parkvænget i Glostrup Kommune.

Inspektionschefen og andre af ombudsmandens medarbejdere stod for inspektionen.

Bostedets målgruppe er overvejende personer med en svær sindslidelse og nogle få med en gerontopsykiatrisk lidelse.

Inspektionen gav inspektionschefenanledning til at stille spørgsmål bl.a. om behovet for en mere opsøgende funktion fra det psykiatriske tilsyns side.

I forbindelse med inspektionen modtog ombudsmanden kopi af to indberetninger om magtanvendelse og en ansøgning om godkendelse af fortsat brug af personlig alarm.

I både den endelige rapport og opfølgningsrapporten blev der stillet spørgsmål om bostedets hjemler for at anvende magt.

Forskellen mellem indgreb foretaget i nødværge/nødret og magtanvendelse efter servicelovens § 126 blev således omtalt.

Herudover blev der bl.a. også i rapporten taget stilling til spørgsmålet om hvorvidt kommunens tilbagemelding på en indberetning om magtanvendelse bør være skriftlig.

En række afsnit er ikke taget med i denne gengivelse af de to rapporter.

(J.nr. 2007-3164-062).

ISP H#LOKDOK53 2008 658 Valid

Den 10. september 2008 afgav inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til Glostrup Kommune og det socialepsykiatriske bosted Parkvæng Inspektion af bostedet Parkvænget Open official source

Den 10. september 2008 afgav inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til Glostrup Kommune og det socialepsykiatriske bosted Parkvænget

1.

Indledning

Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige forvaltning.

Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombudsmandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre institutioner for mentalt handicappede”.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 20. november 2007 inspektion af det socialpsykiatriske bosted Parkvænget i Glostrup.

Til stede under inspektionen var blandt andre lederen af Parkvænget og en repræsentant fra Glostrup Kommune.

Inspektionen bestod af en indledende og en afsluttende samtale med bostedets ledelse og medarbejderrepræsentanter samt repræsentanten fra kommunen, rundvisning på bostedet og en samtale med repræsentanter fra beboerrådet.

Beboerrådet gav under samtalen bl.a. udtryk for at være meget tilfreds med personalet og forstanderen på Parkvænget.

Rådet oplyste desuden at beboerne på bostedet generelt har det fint med hinanden.

Der var endvidere i beboerrådet stor tilfredshed med forløbet af dagligdagen på bostedet.

I forbindelse med inspektionen anmodede jeg skriftligt om udlån af bostedets skriftlige materiale vedrørende magtanvendelse foretaget i 2006 og 2007 i henhold til serviceloven (nærmere bestemt i henhold til afsnit V, kapitel 21, i lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 om social service og bekendtgørelse nr. 1109 af 12. december 2003 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service for så vidt angår magtanvendelserne foretaget i 2006 og i henhold til afsnit VII, kapitel 24, i lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 om social service og bekendtgørelse nr. 789 af 6. juli 2006 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven for så vidt angår magtanvendelser foretaget i 2007).

Jeg bad om højst 10 sager.

Jeg modtog to indberetninger fra den 16. januar 2007 og en ansøgning af 13. november 2007 om godkendelse af fortsat brug af personlig alarm.

Indberetningerne og ansøgningen vedrører to forskellige beboere.

Efter min anmodning om udlevering af handleplaner (jf. § 141 i serviceloven) modtog jeg endvidere kopi af to sådanne planer der er udarbejdet for to af Parkvængets beboere.

Jeg modtog også økonomiske aftaler for disse to beboere.

Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale vedrørende Parkvænget.

Dette materiale omfatter bl.a. bostedets drifts- og udviklingsaftale, Glostrup Kommunes tilsynsrapport vedrørende tilsyn foretaget den 20. juni 2007, en samarbejdsaftale mellem Parkvænget og Psykiatrisk Center Glostrup, en vejledning til kriseplan ved vold eller trusler om vold i Parkvænget, diverse personalepolitikker, notat om kørselsordning, notat om kosttilbud, notat om nøgler til Parkvænget, en vejledning vedrørende beboerøkonomi, en vejledning om rengøring, en aktivitetsplan for Parkvængets årlige selvevaluering, en vejledning for respektfuld kommunikation og bostedets medicinpolitikker.

Efter inspektionen har jeg fra Glostrup Kommune modtaget kommunens retningslinjer af 11. april 2007 for tilsyn med kommunens bosteder.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Parkvænget og Glostrup Kommune for at de kunne få lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til.

Parkvænget og Glostrup Kommune har i et samlet brev af 22. august 2008 fremsat nogle bemærkninger der er indarbejdet i denne rapport.

2.

Generelt om Parkvænget

Parkvænget er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne sindslidende.

Målgruppen er overvejende personer med en svær sindslidelse samt nogle få med en gerontopsykiatrisk lidelse.

Bostedet er oprettet efter § 92 i den tidligere gældende servicelov (§ 108 i den nye servicelov).

Denne bestemmelse omfatter boformer til ”længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis”.

Ifølge ”Tilbudsportalen” er Parkvænget etableret som socialpsykiatrisk boform i 2001.

(Efter servicelovens § 14, stk. 1, skal bl.a. boformer som Parkvænget registreres på Tilbudsportalen, og dette skulle ske inden den 1. april 2007, jf. lovens § 189, stk. 4, og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen).

Bostedet har siden kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 hørt under Glostrup Kommune.

Det hørte før det tidspunkt under Københavns Amt.

Af punkt 4.3. i kommunens drifts- og udviklingsaftale 2007 for Parkvænget fremgår det bl.a. at der i første kvartal af 2007 skulle udarbejdes en beskrivelse af Parkvængets vision og ambitioner på sigt.

Videre fremgår følgende

”I den nye situation er det væsentligt, at Parkvænget vurderer fremtidens behov for de nuværende tilbud i Parkvænget.

Det kan være nødvendigt at udarbejde en strategi med hensyn til eventuelle nye tilbud eller for at ændre/tilpasse tilbuddene.

Parkvængets position i forhold til institutioner, der ligger i andre kommuner, og som pt. har (delvist) sammenlignelige tilbud, skal også overvejes.

Sluttelig skal samarbejdsmuligheder og sammenhæng med Glostrup Kommunes tilbud på det socialpsykiatriske område undersøges.

…”

Jeg beder kommunen om at sende mig den nævnte beskrivelse af Parkvængets vision og ambitioner.

Parkvænget har plads til 56 beboere som er fordelt i fire boenheder med 14 boliger i hver enhed.

Af drifts- og udviklingsaftalen for 2007 fremgår det at to af beboerne indgår i såkaldte enkeltmandsprojekter.

Hver beboer har et værelse med eget bad og toilet.

Herudover er der fællesarealer i hver af boenhederne og fællesarealer for hele huset.

Hver boenhed har en fast tilknyttet personalegruppe.

På tidspunktet for inspektionen fordelte beboerne sig med ca. 1/3 kvinder og 2/3 mænd.

Aldersmæssigt fordelte beboerne sig på det tidspunkt mellem 28 og 78 år.

Parkvænget var i 2007 normeret til 70 fuldtidsstillinger der efter det oplyste blev varetaget af 80 ansatte, og arbejdet er organiseret i teams.

Der er således fire beboerteams, et husassistentteam, et køkkenteam og et aktivitetsteam.

Det samlede budget for 2007 var ifølge Drifts- og Udviklingsaftalen ca. 34 ½ mio. kr.

3.

Bygningsmæssige forhold

…

4.

Beboerne

4.1 Funktionsniveau mv.

Målgruppen for Parkvænget er ifølge tilsynsrapporten (for tilsyn foretaget den 20. juni 2007) alment sindslidende med behov for særlig social støtte og rehabilitering.

Hovedparten af beboerne har en diagnose inden for det skizofrene spektrum, og sygdommen har i de tilfælde hidtil haft en kronisk karakter.

Beboerne har behandlingsbehov i form af opfølgning på den psykiatriske behandling, og de har behov for at der er personale som kan kontaktes på alle tider af døgnet.

I kommunens tilsynsrapport nævnes endvidere at Parkvænget vurderer at der aktuelt er en tendens til en øget tilgang af beboere med skizofreni/skizotypiske sindslidelser og samtidige demensproblematikker.

Som nævnt ovenfor er beboerne på Parkvænget inddelt – efter alder – i fire enheder.

Beboerne var på tidspunktet for kommunens tilsyn den 20. juni 2007 i alderen 28 til 78 år.

De to største alderskoncentrationer er én på beboere med en alder op mod eller omkring de 40 år og én med beboere i 50-årsalderen.

Godt halvdelen af beboerne har boet på Parkvænget siden opstarten af bostedet i 2001.

Det fremgår af tilsynsrapporten at gennemsnitligt tre beboere om året flytter fra bostedet.

Disse beboere (gen)indlægges eller flytter til egen bolig, andet botilbud eller bostøtteordning.

Yderligere ca. tre beboere dør om året.

Alle beboerne kan tale og forstå det talte sprog.

Det er dog ikke alle der har dansk som modersmål.

Det blev således nævnt at flere af beboerne på Parkvænget har en anden etnisk baggrund end dansk.

Dette har ifølge ledelsen ikke givet anledning til problemer.

Det blev i den forbindelse nævnt at de pårørende til disse beboere fuldt accepterer at Parkvængets personale har kompetencen til at kunne hjælpe beboerne.

På inspektionstidspunktet havde Parkvænget fem beboere med fysiske handicaps, heraf tre heltidskørestolsbrugere.

I kommunens tilsynsrapport er det nævnt at Parkvængets grundopfattelse er at alle kan udvikle sig når der skabes tryghed og relationer.

Parkvænget anvender derfor ”relationsarbejde” som metode.

På Parkvængets hjemmeside www.parkvaenget.dk er følgende anført om bostedets målsætning

”I Parkvænget opfattes mennesket som unikt med sin egen individualitet.

Mennesket er en helhed der indeholder en fysisk - psykisk - social - og åndeligt/kulturel dimension.

Mennesket er desuden et socialt individ, som kun er noget i kraft af sit samspil med andre, og afhængighed af andre.

Mennesket har ansvar for egne handlinger og kan gives ansvar.

Mennesket er ikke ufejlbarligt, men er påvirket af sine tanker, vilje og følelser.

Menneskets liv er altid i bevægelse og præget af omstændighederne.

Mennesket er som udgangspunkt godt og vil andre det godt.

Mennesket handler med de bedste hensigter og yder det bedste det kan.

Derfor vil vi

- Møde dig med venlighed, respekt, høflighed og omsorg.

- Støtte og vejlede dig i at få indflydelse på dit eget liv og give dig mulighed for at bruge din indflydelse i hverdagen.

- Skabe trygge rammer omkring dig og dine aktiviteter.

- Bidrage til et tillidsfuldt forhold mellem dig, dine pårørende og personalet i Parkvænget.”

Under inspektionen blev dette uddybet med at Parkvænget tror på at mennesker ”vokser” og udvikler sig hvis man tror på deres ressourcer.

Dette indebærer at personalet på Parkvænget er meget bevidst om hver enkelt beboer, og at personalet som følge heraf arbejder meget individorienteret.

Det blev under inspektionen videre oplyst at Parkvænget bestræber sig på at være meget lydhøre overfor beboernes ønsker, og at personalet således tager afsæt i hvad beboerne gerne vil.

Dette betyder bl.a. at personalets arbejdstid er reguleret efter hvornår beboerne har mest behov for hjælp og støtte.

Dette har bl.a. resulteret i at der er mest personale på arbejde midt på dagen fordi de fleste beboere ønsker at sove længe.

Et andet eksempel på at der tages afsæt i beboernes ønsker finder man i punkt 3 i Parkvængets lokale vejledning om korrekt uddeling af medicin hvoraf følgende fremgår

”Det rigtige tidspunkt for uddeling af medicin skal tilpasses den enkelte beboer.

Det skal tilstræbes, at lægen ordinerer medicinen på tidspunkter, der er tilpasset den enkelte beboers ønsker og daglige aktiviteter.”

Parkvænget forsøger at skabe et liv som ligner det liv der leves i det omgivende samfund.

Som eksempel herpå blev nævnt at beboerne som udgangspunkt ikke får fysioterapeutisk behandling men at de i stedet går i bostedets motionsrum hvor de hver især får lavet et individuelt træningsprogram.

Det er en fysioterapeut der laver disse programmer.

4.2 Medicin, læge mv.

Alle beboere på Parkvænget modtager receptpligtig medicin.

Nogle af beboerne får hjælp til indtagelse af medicinen hvorimod andre selv administrerer deres medicin ved hjælp af færdigpakkede doseringsæsker/poser.

Parkvænget får ifølge tilsynsrapporten dosispakket medicin fra apoteket til de beboere der er i stabil medicinering.

Medicinen opbevares enten i beboerens egen aflåste boks i boligen eller i et medicinskab på afdelingen.

Jeg beder bostedet oplyse om beboerne selv betaler for deres medicin, og om de får kronikertilskud.

Jeg har fra bostedet modtaget kopi af Parkvængets politikker på medicinområdet.

Det drejer sig om lokale administrative vejledninger om 1) korrekt overførelse af medicinordination, 2) korrekt opmåling af medicin, 3) korrekt uddeling af medicin, 4) håndtering af medicin p.n. og 5) registrering af og opfølgning på utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering.

Det fremgår af tilsynsrapporten at Parkvænget udskriver medicinskemaerne for ikke at være for sårbare ved nedbrud af systemet.

På inspektionstidspunktet virkede den elektroniske patientjournal ikke, og af den grund udskrev Parkvænget på dette tidspunkt medicinskemaerne for at anvende disse til dokumentation af medicinudleveringen.

Jeg har gennemgået de forskellige politikker som efter min opfattelse viser at Parkvænget gør meget for at undgå fejlmedicinering.

Det er hver beboers egen praktiserende læge eller tandlæge, de til bostedet tilknyttede psykiatere, speciallæge eller vagtlæge der ordinerer medicinen til den pågældende beboer.

Parkvængets sundhedsfaglige personale og den del af det pædagogiske personale der har medicinkursus, overfører omhyggeligt ordinationerne til hver enkelt beboers medicinskema.

Apoteket leverer doseringsposer med opmålt medicin til 14 dage ad gangen.

Anden medicin opmåles af Parkvængets sundhedsfaglige personale for en uge ad gangen i doseringsæsker.

Personalet på bostedet fører omhyggelig kontrol med at apotekets og egen opmåling af medicin er korrekt.

Parkvænget lægger vægt på at opmålingen af medicin skal foregå uforstyrret.

Det er endvidere vigtigt at der ved uddelingen af medicin er ro og tid til at beboeren kan stille spørgsmål om medicinen.

Der er i de forskellige politikker endvidere nøje redegjort for hvilken del af personalet på bostedet der har kompetence til opmåling og uddeling af medicin.

Det blev under inspektionen oplyst at Parkvænget afleverer restmedicin til apoteket når udløbsdatoen er overskredet, hvis en beboer dør eller hvis den pågældende medicin ikke længere skal benyttes.

Parkvænget får kun i særlige tilfælde en kvittering for den tilbageleverede medicin.

Jeg anførte under inspektionen at Parkvænget efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad der sker med restmedicin og heraf følgende uberettigede mistanker – bør sikre sig en kvittering fra apoteket.

En mulig løsning kan være at Parkvænget selv skriver op hvad der bliver afleveret og anmoder om apotekets kvittering herfor, for eksempel i form af et stempel.

Jeg anbefalede Parkvænget at overveje at indføre en sådan form for kontrol med restmedicinen så der ikke kan ske misbrug og omsætning af medicin.

Jeg beder om oplysning om hvad min anbefaling har givet anledning til.

Jeg har efterfølgende fået oplyst fra bostedet at beboerne selv vælger egen praktiserende læge for så vidt angår behandlingen af somatiske lidelser.

Under min inspektion samme dag af Distriktspsykiatrien i Glostrup/Albertslund fik jeg oplyst at den psykiatriske overlæge fra denne distriktspsykiatri varetager det psykiatriske tilsyn med beboerne på Parkvænget i samarbejde med den psykiatriske overlæge fra Distriktspsykiatrien i Hvidovre.

De to overlæger har opdelt enhederne mellem sig og fører tilsyn hver anden uge.

Herudover har personalet på Parkvænget også mulighed for akut at tilkalde en af overlægerne.

Dette fremgår også af samarbejdsaftalen (fra juni 2006) mellem Psykiatrisk Center Glostrup og Parkvænget.

Under inspektionen blev jeg oplyst om at Region Hovedstaden var i færd med at lave nye aftaler på dette område med kommunerne i regionen.

Regionen har i forbindelse med den nævnte inspektion af distriktspsykiatrien sendt en kopi af den nye samarbejdsaftale til mig.

Aftalen er dateret februar 2008 og er i realiteten identisk med den tidligere aftale.

For så vidt angår forhold af gerontopsykiatrisk art, er det en læge fra gerontopsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Center Glostrup der varetager tilsynet med beboere der har behov for denne særlige psykiatriske bistand.

Ifølge de nævnte samarbejdsaftaler (fra 2006 og 2008) samarbejder Parkvænget også med Psykiatrisk Center Glostrup i forbindelse med eventuel indlæggelse af beboere.

Herudover er det bl.a. også nævnt at der hvert halve år afholdes samarbejdsmøder mellem Parkvængets ledelse og ledelsen af den relevante afdeling på psykiatrisk center og de tilknyttede psykiatere fra distriktspsykiatrien.

Under inspektionen oplyste Parkvængets ledelse at det psykiatriske tilsyn sker over ca. to timer om ugen.

Efter ledelsens opfattelse fungerer det psykiatriske tilsyn umiddelbart godt.

Det blev i den forbindelse oplyst at de tilsynsførende overlæger ikke er aktivt opsøgende overfor samtlige beboere, herunder heller ikke alle de medicinerede beboere.

Kun hvis der er igangsat en ny behandling i forhold til en beboer, bliver denne beboer automatisk tilset.

Det er personalet på Parkvænget der tilser, om den enkelte beboer har det godt, og dette personale gør så psykiateren opmærksom på bekymrende forhold, herunder hvis en beboer pludselig opfører sig anderledes end normalt.

Der er især tre af sygeplejerskerne som har denne funktion da de tidligere har arbejdet på psykiatriske afdelinger og kender til de signaler for adfærdsændringer som beboerne kan have.

Det blev tillige oplyst at Parkvængets ledelse er af den opfattelse at i de tilfælde hvor overlægerne er bekendt med et nyt medicinsk produkt som måske vil være relevant at bruge i forhold til én eller flere bestemte beboere, så vil den eller disse beboere blive tilset.

Under min samtale med beboerrådet på Parkvænget oplyste en af repræsentanterne at det efter hans opfattelse kan være svært for dem der har det dårligt at bede om at få besøg af psykiateren.

Denne beboer mener således ikke at tilsynskonsulenterne er opsøgende nok.

Kommunens repræsentant oplyste i tilknytning til dette emne at tanken er at de nye samarbejdsaftaler mellem Psykiatrisk Center Glostrup og kommunerne skal indeholde en pligt for de psykiatriske tilsynskonsulenter til at være (mere) opsøgende overfor alle beboere.

Som nævnt ovenfor har jeg i forbindelse med en anden inspektionssag modtaget kopi af den nye samarbejdsaftale mellem Psykiatrisk Center Glostrup og Parkvænget.

Heraf fremgår ikke en særlig pligt for psykiaterne til at være mere opsøgende overfor beboerne.

Jeg beder Parkvænget og Glostrup Kommune redegøre for behovet for en mere opsøgende funktion.

4.3 Arbejde og fritid mv.

…

4.4 Beboernes økonomiske forhold

Beboerne på Parkvænget bevarer deres indtægtsgrundlag under opholdet på bostedet og skal betale for de ydelser som de får under opholdet.

Nogle af disse ydelser er obligatoriske, mens andre er valgfrie således at betalingen følger forbruget.

På tidspunktet for inspektionen modtog alle beboerne pension (højeste førtidspension eller folkepension).

Beboernes økonomiske forhold varierer afhængigt af hvilken pension de modtager, og om de modtager førtidspension efter den nye pensionslov (der trådte i kraft den 1. januar 2003) eller den tidligere gældende pensionslov.

Beboerne betaler (som nævnt) for opholdet på Parkvænget, jf. servicelovens § 163, stk. 2.

Efter denne bestemmelse fastsættes betalingen for beboere i botilbud efter lovens § 108, med udgangspunkt i bygningens omkostninger.

Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet) har i en bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 fastsat nærmere regler om betaling for botilbud mv.

Bestemmelserne er uddybet i Socialministeriets vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud mv. til voksne, kapitel 15.

Det er kommunen der fastsætter betalingen for opholdet, og det sker på grundlag af boligens omkostninger og beboerens indtægt, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og vejledningens punkt 183.

Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger, jf. bestemmelsernes 2. pkt.

Den nærmere beregning af boligens omkostninger og indtægtsgrundlaget er angivet i §§ 6 og 7 i bekendtgørelsen og i vejledningens pkt. 184 ff.

Af bekendtgørelsens § 7, stk. 11, fremgår det at kommunen i ganske særlige tilfælde kan beslutte at nedsætte betalingen af hensyn til beboerens økonomiske forhold.

Ifølge den betalingsaftale fra 2006 som jeg modtog under inspektionen omfatter den obligatoriske del af beboernes betaling for opholdet husleje, varme og el.

De beboere der er tilkendt højeste førtidspension, betaler desuden en servicebetaling, dvs. betaling for den særlige service mv. der følger af opholdet. jf. servicelovens § 162, stk. 1.

Det gælder dog ikke de beboere der er tilkendt førtidspension efter den nugældende lov (efter 1. januar 2003), jf. § 162, stk. 3.

For personer der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter der ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes eller bortfalder servicebetalingen efter § 162, stk. 1, jf. § 162, stk. 2.

(Det bemærkes at servicebetalingen pr. 1. juli 2008 blev afskaffet, jf. lov nr. 446 af 9. juni 2008).

Det er ikke obligatorisk at købe maden på bostedet.

Dette gælder (ifølge den udleverede kopi af betalingsaftalen med en beboer) også for betaling for kabel-tv, kørselsordning, vaskemidler, rengøringsartikler, institutionsvask og indbo- og ansvarsforsikring.

Da den nævnte betalingsaftale er fra 2006, beder jeg Parkvænget redegøre for størrelsen af de månedlige udgifter og indtægter som henholdsvis en førtidspensionist og en folkepensionist havde i november 2007.

Af punkt 8 i kommunens tilsynsrapport (for tilsynet udført den 20. juni 2007) fremgår det at der sker en regulering af brugerbetalingen for kost mv. når den enkelte beboer er på ferie eller er indlagt.

Jeg fik under inspektionen oplyst at Københavns Amt havde givet beboerne på Parkvænget afslag på boligstøtte (boligsikring/boligydelse) idet amtet ikke mente at beboerne var berettigede til støtten.

Af kommunens tilsynsrapport (punkt 8) fremgår det at otte beboere har en værge.

I Parkvængets notat om beboerøkonomi er det beskrevet at beboerne som oftest selv administrerer deres økonomi.

Parkvængets administrative medarbejdere yder dog støtte og hjælp til de beboere der ikke selv kan eller vil administrere deres økonomi.

Ifølge det nævnte notat er der i den enkelte beboers bolig en aflåselig boks til bl.a. kontanter og bankbøger.

Det er kun beboeren der har nøgle til boksen.

Undtagelsesvis kan Parkvænget opbevare hævekort, bankbøger mv. i bostedets pengeskab.

Herefter fremgår følgende

”Lommepengeordning

Den enkelte beboer kan vælge, at få lommepenge opbevaret i en arkivkasse i Parkvængets pengeskab.

Som oftest hæver beboeren penge på sin bankkonto umiddelbart efter, at pensionen er kommet ind på kontoen.

Pengene afleveres til en af de administrative medarbejdere, der herefter udleverer lommepenge (i mindre beløb) til beboeren i løbet af månedens forløb.

Administrationen af lommepenge

Hver beboer har lommepengene opbevaret i en navngivet kuvert i en arkivkasse.

Heri ligger også en regnskabsbog, der benyttes ved indsætning og hævning af lommepengene.

Hver bevægelse bliver registreret i regnskabsbogen med dato, beløb, beregnet ny saldo og underskrift.

Ved indsættelse af lommepenge underskriver den administrative medarbejder for modtagelsen af beløbet.

Når beboeren hæver sine lommepenge underskriver han/hun for modtagelsen af beløbet.

De administrative medarbejdere foretager løbende kontrol med, at den beregnede lommepengebeholdning stemmer overens med den fysiske pengebeholdning.

Lommepengekonto i bank

Beboeren kan vælge at få en lommepengekonto i banken, hvortil der bliver overført et fast beløb pr. uge, som beboeren frit kan disponere over.

Beløbet vil som oftest blive overført fra en opsparingskonto, hvor beboerens månedlige pension indsættes.

Fuldmagtshavere

Fuldmagtshavere benyttes når en beboer eksempelvis ikke selv kan disponere over indestående på bankkontoen.

Her skal beboeren indhente en fuldmagt fra forstanderen eller viceforstanderen, hvorefter beboeren kan hæve penge i banken.

En fuldmagtshaver kan også være ægtefællen eller en advokat.

Når beboeren eksempelvis ikke selv kan disponere over sin opsparingskonto, er det i de fleste tilfælde kun forstander og viceforstander der efter aftale med beboeren, kan give fuldmagt til, at beboeren hæver et kontantbeløb på opsparingskonto.

Hvis beboeren har behov for opsparede midler f.eks. til større indkøb af inventar eller afholdelse af ferie, indhenter den administrative medarbejder fuldmagt til, at der hæves et beløb til formålet.

…”

Af det udleverede eksempel på en betalingsaftale fremgår det at Parkvænget indgår skriftlig aftale med den enkelte beboer om hvor bankbogen skal opbevares, evt. særlige aftalepunkter omkring beboerens økonomi og lommepenge og aftale om evt. fuldmagtsforhold.

Denne aftale kan til enhver tid opsiges af beboeren.

Som oplyst ovenfor i punkt 4.3 betaler beboerne for egne udgifter i forbindelse med ferier og eventuelle personaleudgifter bortset fra løn til personalet.

Det blev oplyst at der laves ferieregnskab.

Jeg fik under inspektionen oplyst at der ikke foretages revision af Parkvængets administration af beboernes lommepenge.

Dette sker heller ikke stikprøvevis.

Jeg har ingen bemærkninger til de nævnte procedurer for administrationen af beboernes midler.

Jeg henstiller imidlertid til Glostrup Kommune at sørge for at det kommunale tilsyn (eventuelt i stikprøveform) kommer til at omfatte varetagelsen af denne administration.

Jeg beder kommunen underrette mig om hvad min henstilling giver anledning til.

Det blev under inspektionen oplyst at Parkvænget ikke har problemer med forældre/værger der på urimelig måde bruger beboerens penge.

4.5 Hjælpemidler

…

4.6 Rygepolitik

Den nye rygelov (lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer) trådte i kraft den 15. august 2007.

Efter denne lov er det ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. lovens § 4 og § 6, stk. 1.

I botilbud mv. kan den enkelte beboer beslutte om der må ryges i det værelse eller den bolig der tjener som den pågældendes private hjem, jf. lovens § 11, stk. 1.

Ifølge § 5 skal den enkelte arbejdsgiver udarbejde en skriftlig rygepolitik (i relation til medarbejderne).

På Glostrup Kommunes hjemmeside findes en rygepolitik (vedtaget den 16. januar 2008) der er fælles for alle kommunens arbejdspladser.

Det fremgår bl.a. heraf at der ikke må ryges på kommunens arbejdspladser.

Denne regel gælder dog umiddelbart kun for personalet.

Beboerne på bosteder må nemlig gerne ryge i egne hjem (værelser).

Dette gælder dog ikke når personalet er til stede i boligen.

Beboerne må – ligesom personalet – ikke ryge i fællesrum på bostedet.

På Parkvængets hjemmeside www.parkvaenget.dk er følgende oplyst om rygning

”Der ryges ikke i køkkener og ved måltider i spisestuen.

Beboerne i boenhederne har muligheder for at indgå aftaler om særlige hensyn.”

Hjemmesidens oplysninger på dette område er ikke i overensstemmelse med den nævnte rygepolitik.

Jeg beder Parkvænget overveje at bringe hjemmesiden i overensstemmelse med kommunens generelle rygepolitik og med de gældende regler i henhold til rygepolitikken.

Jeg beder bostedet om at underrette mig om hvad overvejelserne giver anledning til.

4.7 Alkohol og euforiserende stoffer

Det blev oplyst at det i hverdagene ikke er tilladt at drikke alkohol på Parkvængets fællesarealer.

Det er derimod tilladt at drikke alkohol på værelserne, og Parkvængets ledelse oplyste i den forbindelse at den ikke ser et problem i at beboerne drikker alkohol medmindre det er et problem for personen selv.

Personalet tager hånd om berusede personer, og i den forbindelse blev det endvidere oplyst at Parkvænget ser det som en pædagogisk opgave at få alkoholikere på ret køl igen.

Hvis en beboer har en stærkt udadreagerende adfærd på grund af et overforbrug af alkohol, forbeholder Parkvænget sig mulighed for som et sidste skridt at bede kommunen om at flytte den pågældende til et andet bosted hvor dette nemmere kan håndteres.

Ledelsen oplyste også at det ikke er tilladt at bruge euforiserende stoffer på Parkvænget, og at det anmeldes til politiet hvis det opdages at der sælges stoffer på bostedet.

Der er dog efter det oplyste kun meget få problemer på misbrugsområdet.

Det betyder også at der efter ledelsens opfattelse ikke er en indbyrdes afhængighed beboerne imellem – i form af at de skylder hinanden penge.

Jeg beder Parkvænget om at oplyse hvad reaktionen er hvis det opdages at en beboer bruger stoffer på bostedet.

Jeg anmoder endvidere om at få oplyst om Parkvænget har en skriftlig politik for misbrug af alkohol og euforiserende stoffer gældende for beboerne på bostedet.

Jeg fik udleveret en alkohol- og rusmiddelpolitik som gælder for medarbejderne på Parkvænget.

Det fremgår af denne politik at medarbejderne ikke må nyde alkohol eller andre rusmidler i Parkvænget, og at det ikke er tilladt at møde beruset på arbejde.

Ved fester, sammenkomster eller højtider hvor beboere og pårørende deltager er det imidlertid tilladt for medarbejderne at indtage vin og øl – dog under hensyntagen til at man er på arbejde.

I Glostrup Kommunes tilsynsrapport (for tilsyn udført den 20. juni 2007) er der ikke nævnt noget om alkohol og andre rusmidler i relation til beboerne.

Jeg er af den opfattelse at der især på psykiatriske bosteder kan være problematikker som de nævnte, og jeg har da også ved tidligere inspektioner af sådanne bosteder konstateret at tilsynet bl.a. omhandler dette emne.

Jeg beder derfor Glostrup Kommune om at overveje generelt at inddrage spørgsmålet om problemer med indtagelse af alkohol og andre rusmidler i sine tilsyn af psykiatriske bosteder – og eventuelt også ved tilsyn af andre bosteder.

Jeg beder kommunen om at orientere mig om hvad kommunens overvejelser giver anledning til.

4.8 Vold

Det blev under inspektionen oplyst at Parkvænget har meget få episoder af vold mod personalet og mod andre beboere.

Af punkt 21 i kommunens tilsynsrapport (for tilsyn foretaget den 20. juni 2007) fremgår bl.a. følgende om et konkret tilfælde af vold

”En beboer har udvist voldelig adfærd over for medbeboere og personale.

Forholdet er løst ved politimæssig indgriben og indlæggelse.

Beboeren er fraflyttet Parkvænget.

En særlig opnormering af personalet for og omkring denne beboer blev således ikke aktuel.”

Jeg har noteret mig at kommunen var opmærksom på at en opnormering kunne have været påkrævet.

I Parkvængets vejledning til kriseplan ved vold eller trusler om vold defineres vold og trusler som verbale trusler, fysiske overgreb, truende adfærd, selvskadende adfærd og forsøg på eller fuldbyrdet selvmord.

Det pointeres endvidere at vold mv. opfattes som et problem for arbejdspladsen og ikke som medarbejderens personlige problem.

I forlængelse heraf har bostedet udarbejdet en plan for hvilken procedure personalet skal følge hvis en kollega bliver udsat for vold eller trusler om vold.

Jeg beder Parkvænget oplyse om bostedet også har en vejledning for hvad personalet skal gøre når det er en beboer der bliver udsat for vold mv. fra en anden beboer.

Af den nævnte vejledning fremgår det at episoder med direkte vold eller trusler på liv og helbred skal anmeldes til politiet.

Det fremgår videre at i særlige tilfælde kan det være bostedets leder der anmelder episoden.

Under inspektionen anførte jeg at det efter min opfattelse er mest hensynsfuldt over for den forurettede medarbejder at det er ledelsen der under normale omstændigheder indgiver politianmeldelse i forbindelse med vold eller trusler om vold mod personalet, dog med mulighed for at undlade dette af hensyn til den forurettede.

Jeg beder Parkvænget om at overveje at indarbejde sådanne retningslinjer i voldspolitikken for bostedet.

Jeg beder Parkvænget om at orientere mig om udfaldet af disse overvejelser.

Ledelsen oplyste at politiet tidligere ikke altid tog Parkvængets anmeldelser om vold alvorligt.

Parkvænget har dog fået kommunikeret til politiet at når Parkvænget ringer med en anmeldelse så er det fordi det er alvorligt.

Jeg forstod at der herefter ikke mere er problemer med at blive taget alvorligt af politiet, og jeg foretager mig derfor ikke noget vedrørende dette punkt.

Det fremgår af punkt 21 i kommunens tilsynsrapport at alle medarbejdere på Parkvænget får et kursus og et efterfølgende årligt opfølgningskursus i voldsforebyggelse.

Det er Parkvængets sikkerhedsrepræsentanter der har ansvaret for at introducere nye medarbejdere til det voldsforebyggende arbejde.

Af tilsynsrapporten fremgår det at dette arbejde givetvis reducerer og forebygger magtanvendelse.

I tilsynsrapportens punkt 27 og 29 er det anført at Parkvænget har udarbejdet en politik til forebyggelse af vold.

Jeg beder bostedet om at sende denne politik til mig.

Det fremgår endvidere af kommunens tilsynsrapport (punkt 27 og 29) at voldsforebyggelsespolitikken og den nævnte vejledning til kriseplan ved vold mv. har betydet at medarbejderne er blevet gode til at henvende sig til hinanden og bede om hjælp hvis de er usikre i forhold til beboerne.

Det er også oplyst at medarbejderne ved det kommunale tilsyn gav udtryk for der blandt personalet var langt større tryghed nu end tidligere.

Jeg beder Parkvænget oplyse om bostedet indberetter voldsepisoder til Glostrup Kommune.

4.9 Beboernes seksuelle adfærd

…

4.10 Beboerråd (beboerindflydelse mv.)/kontaktråd

…

4.11 Handleplaner

Det fremgår af § 141 i serviceloven at der for blandt andre den her omhandlede persongruppe skal gives tilbud om udarbejdelse af en handleplan.

Bestemmelsens stk. 3 og 4, fastslår følgende om planens indhold og udarbejdelse

”§ 141

…

Stk. 3.

Handleplanen skal angive

1) formålet med indsatsen,

2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,

3) den forventede varighed af indsatsen og

4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Stk. 4 .

Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.”

Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne for sindslidende og personer med alvorlige sociale problemer er beskrevet i vejledning nr. 93 af 5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven.

Der henvises til vejledningens kapitel 18.

Følgende fremgår bl.a. af pkt. 99 i den nævnte vejledning

”…

Når det gælder beboere i botilbud efter serviceloven eller almenboligloven vil der ofte være udarbejdet en pædagogisk plan/handleplan, som gælder for indsatsen i forbindelse med selve botilbuddet.

En sådan pædagogisk plan kan ikke erstatte en handleplan efter servicelovens § 141, men kan evt. indgå som et delelement i handleplanen.

…”

Alle beboere på Parkvænget får udarbejdet en individuel pædagogisk handleplan der revideres og justeres løbende og mindst en gang om året.

Det er ifølge tilsynsrapporten (for tilsyn foretaget den 20. juni 2007) koordinatoren i den enkelte enhed der er tovholder for at der – i samarbejde med beboeren – sker udarbejdelse og revidering af handleplanerne.

Under inspektionen modtog jeg som nævnt to anonymiserede handleplaner for to af Parkvængets beboere.

Af handleplansmaterialet fremgår det at handleplaner for Parkvængets beboere udarbejdes efter faste retningslinjer.

De samme punkter skal således altid udfyldes/besvares.

Det drejer sig bl.a. om punkterne

- Aktuel beskrivelse af beboeren.

- Beboerens fremtidsønsker.

- Hvilke mål der konkret skal arbejdes med inden for det næste år.

- Kontakt med forældre, andre pårørende og nærmeste venner.

- Beskrivelse af i hvilket omfang beboeren har deltaget i samarbejdet om udarbejdelsen af handleplanen.

Til handleplanen er knyttet et skema med rubrikker til udfyldelse.

Her skal behovet for hjælp til forskellige ting angives.

Det drejer sig bl.a. om punkterne: almindelig daglig levevis, kost, helbred, det psykiske og sociale funktionsniveau, færden udenfor botilbuddet, økonomi, beskæftigelse og hjælpemidler.

Hvert af disse punkter er udspecificerede i mere konkrete punkter.

For eksempel er punktet ”almindelig daglig levevis” opdelt i punkterne: personlig hygiejne, af- og påklædning, toiletbesøg, rengøring/oprydning, vask af tøj og betjening af tekniske hjælpemidler (telefon, TV, pc mv.).

Herudover er til handleplanen knyttet endnu et skema hvor punkterne fysisk funktionsniveau, psykisk funktionsniveau og socialt funktionsniveau skal udfyldes.

Endelig er der til handleplanen knyttet et skema vedrørende beboerens forudsætninger for kommunikation.

Jeg har ingen bemærkninger til disse handleplaner.

Det fremgår af tilsynsrapporten at Glostrup Kommune i 2007 ville udarbejde et samlet handleplanskoncept med henblik på at beboerhandleplanen skal spille sammen med den overordnede og egentlige handleplan.

Jeg beder kommunen om at sende mig en kopi af dette koncept.

5.

Magtanvendelse og lukkede døre

5.1 Lukkede døre og frisk luft

…

5.2 Magtanvendelse

…

5.3 Modtagne registreringer

Som anført indledningsvist anmodede jeg under inspektionen om udlån af Parkvængets skriftlige materiale vedrørende magtanvendelse foretaget i 2006 og 2007 i henhold til serviceloven (nærmere bestemt i henhold til afsnit V, kapitel 21, i lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 om social service og bekendtgørelse nr. 1109 af 12. december 2003 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service for så vidt angår magtanvendelserne foretaget i 2006 og i henhold til afsnit VII, kapitel 24, i lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 om social service og bekendtgørelse nr. 789 af 6. juli 2006 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven for så vidt angår magtanvendelserne foretaget i 2007).

Jeg bad om højst 10 sager.

Jeg modtog to indberetninger fra den 16. januar 2007 (om indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret) og en ansøgning af 13. november 2007 om godkendelse af fortsat brug af personlig alarm.

Indberetningerne og ansøgningen vedrører to forskellige beboere.

Da alle tre forhold er foretaget efter udgangen af 2006, er de alle tre reguleret af den nugældende servicelov.

Min gennemgang nedenfor vedrører disse 3 magtanvendelser/indgreb.

For personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gælder reglerne i lov om social service kapitel 24 om magtanvendelser og andre indgreb foretaget i tiden efter den 1. januar 2007.

I medfør af § 108, stk. 6 og § 137 i serviceloven har socialministeren udstedt bekendtgørelse nr. 789 af 6. juli 2006 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven.

Det overordnede formål med bestemmelserne er at begrænse magtanvendelsen mest muligt (jf.

Socialministeriets vejledning nr. 5 af 5. januar 2004 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper.

Denne vejledning var gældende på tidspunktet for magtanvendelserne men er senere blevet afløst af Velfærdsministeriets vejledning nr. 16 af 31. marts 2008).

a

Indberetningerne af 16. januar 2007

To af indberetningerne vedrører fastholdelse/frigørelse som blev foretaget den 16. januar 2007.

Disse to indberetninger er foretaget på Socialministeriets registrerings- og indberetningsskema (skema 2).

Dette skema benyttes til

- indberetning af lovligt iværksat fastholdelse efter § 126,

- indberetning af indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret,

- indberetning af al anden magtanvendelse (dvs. indgreb som er ulovlige)

- indberetning af magtanvendelse foretaget med samtykke

I begge indberetninger har Parkvænget anført at indgrebet er ”foretaget i nødværge eller som led i nødret”.

I indberetningsskemaet er afsat plads til den kommunale myndigheds bemærkninger til magtanvendelsen.

Jeg har ikke modtaget Glostrup Kommunes tilbagemeldinger på de to indberetninger.

Inden jeg vurderer om Parkvængets hjemmelsangivelser er korrekte, beder jeg bostedet og kommunen om at redegøre nærmere for med hvilken hjemmel de to registrerede indgreb er foretaget.

Jeg beder Glostrup Kommune oplyse om kommunen giver bostederne tilbagemeldinger for hver enkelt indberetning af magtanvendelse.

I givet fald beder jeg om at Glostrup Kommune sender mig tilbagemeldingerne på de to indberetninger.

Jeg beder endvidere kommunen om at redegøre nærmere for om kommunen – også i tilfælde hvor der efter kommunens opfattelse ikke er tale om magtanvendelse – melder dette tilbage til bostederne.

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen (eller regionsrådet) i henhold til § 136, stk. 1, i serviceloven.

Bestemmelsen i § 136, stk. 1, lyder således

”§ 136 .

Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148a, og til regionsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7.

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om indberetningen.”

Bestemmelsen indebærer at hver gang der iværksættes indgreb i den personlige frihed, skal indgrebet registreres og indberettes til kommunen/regionen.

Ifølge § 10 i magtanvendelsesbekendtgørelsen skal registrering efter servicelovens § 136 ske på de skemaer som er udarbejdet af Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet).

Skemaerne kan rekvireres hos ministeriet.

Jeg kan som nævnt ovenfor konstatere at Parkvænget har anvendt disse skemaer og foretager mig derfor ikke videre vedrørende dette punkt.

I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal registreringer efter §§ 10-13, foretages af den person der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen, eller af den person der har instruktionsbeføjelsen over for den ansatte som har iværksat indgrebet eller foranstaltningen.

Det fremgår af begge skemaer hvem der har iværksat indgrebet.

Jeg kan imidlertid ikke – på grund af svært læselige underskrifter – umiddelbart se om der er identitet mellem de personer der iværksatte indgrebet og de personer der foretog registreringen.

Jeg beder Parkvænget oplyse hvem der har foretaget registreringerne.

Jeg beder også bostedet om at overveje at indføre en procedure om at underskrifterne skal være identificerbare.

Det vil f.eks. i en klagesag være hensigtsmæssigt at man kan se nøjagtigt hvem der har foretaget en registrering.

Jeg beder bostedet underrette mig om hvad overvejelserne fører til.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen at registrering af foranstaltninger efter §§ 125-128 skal foretages straks eller senest dagen efter at foranstaltningen er sat i værk.

Det samme gælder ifølge bekendtgørelsens § 11, stk. 1, for indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret.

Begge magtanvendelser er foretaget den 16. januar 2007.

Registreringerne er i begge tilfælde først foretaget den 20. marts 2007.

De burde ifølge de nævnte bestemmelser have været foretaget senest dagen efter magtanvendelserne.

Det er uheldigt at registreringerne er sket for sent, og jeg beder i den forbindelse Parkvænget om at overveje at etablere en rutine således at registreringerne sker indenfor den i bekendtgørelsen fastsatte frist.

Jeg beder bostedet om at meddele mig resultatet af disse overvejelser.

Som nævnt ovenfor fremgår det af servicelovens § 136, stk. 1, at enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen/regionsrådet.

Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, skal registreringer af magtanvendelser efter §§ 125-128 i serviceloven indberettes månedligt til kommunalbestyrelsen.

Efter § 11, stk. 2, i samme bekendtgørelse skal registreringer af nødværge og nødret indberettes til kommunalbestyrelsen senest på 3. dagen efter magtanvendelsen.

Jeg har som nævnt ovenfor ikke modtaget kommunens tilbagemeldinger og er heller ikke på anden måde gjort bekendt med datoen for indberetningerne, og jeg har derfor ikke mulighed for at konstatere om indberetningerne i de to tilfælde er foretaget i overensstemmelse med de ovennævnte bestemmelser.

Jeg beder bostedet om at oplyse mig om de konkrete indberetningsdatoer for de to indberetninger.

b

Ansøgning til forvaltningen om godkendelse af fortsat brug af alarmsystem til overvågning af en konkret beboer

Én af de udleverede ”indberetninger” vedrører en ansøgning af 13. november 2007 om godkendelse af fortsat brug af alarmsystem (sladremåtte og en chip i tøjet) til overvågning af om en beboer forlader sin bolig eller bostedet.

Ansøgningen er vedlagt en kopi af det indberetningsskema der vedrører den tidligere trufne beslutning om indgreb i form af alarmsystem.

Den tidligere beslutning vedrørte ifølge indberetningsskemaet også indgreb i form af pejlesystemer.

Dette er dog ikke korrekt.

Kommunen har i brev af 22. august 2008 oplyst at den pågældende beboer kun overvåges af et alarmsystem.

§ 125 i serviceloven giver mulighed for at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer i visse tilfælde.

Betingelserne for dette er at

- der er risiko for at personen udsætter sig selv eller andre for at lide personskade ved at forlade boligen, og

- forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet at anvende alarm- eller pejlesystemer for at afværge risikoen.

Jeg har læst begrundelsen for ansøgningen og har ingen bemærkninger til at Parkvænget finder denne foranstaltning nødvendig.

Jeg går i den forbindelse ud fra at bostedet har en konkret viden om – og ikke bare en formodning om – at den konkrete beboer går ind til andre beboere og at vedkommende ved en konfrontation vil blive voldelig.

Jeg går endvidere ud fra at foranstaltningen er påkrævet for at afværge risikoen for personskade.

Det fremgår af ansøgningen at den pågældende beboer på intet tidspunkt har modsat sig foranstaltningen, og jeg går derfor ud fra at Glostrup Kommunes oprindelige beslutning om brug af alarmsystem ikke er blevet forelagt det sociale nævn til godkendelse.

Jeg henviser i den forbindelse til servicelovens § 130 hvor det fremgår at nævnet kun skal godkende en foranstaltning som den omhandlede hvis beslutningen om foranstaltningen træffes mod den pågældendes vilje.

Jeg beder Glostrup Kommune om at sende mig kommunens svar på ansøgningen af 13. november 2007.

Det fremgår som nævnt ovenfor af § 12 i magtanvendelsesbekendtgørelsen at foranstaltninger efter bl.a. § 125 skal registreres straks eller senest dagen efter indgrebet.

Indgrebet (i form af en sladremåtte, en chip og et pejlesystem) blev iværksat den 3. maj 2006, og indberetningsskemaet er dateret den 22. juni 2007 – det vil sige over et år efter.

I punkt 21 i kommunens tilsynsrapport fremgår følgende herom

”Man var ved tilsynet ikke opmærksom på, at en i øvrigt problemfri overvågning af nyindflyttet beboer med demens skal indberettes.

Beboeren lider af demens og har sladremåtte samt bærer en chip som giver alarm ved yderdøren så beboer kan følges eller overtales til at gå ind igen.

Der opleves ikke at være problemer ved forholdet eller ske nogen form for magtanvendelse.

Forholdet er efter tilsynet rapporteret til kommunen.”

På baggrund af at Parkvænget nu er blevet opmærksomt på forholdet og har rettet op på det, foretager jeg mig ikke mere i anledning af dette spørgsmål.

5.4 Om indgreb generelt

Som ovenfor nævnt bad jeg i forbindelse med inspektionen om udlån af bostedets skriftlige materiale vedrørende magtanvendelse i 2006 og 2007 – dog højst 10 sager.

Jeg modtog i den forbindelse to indberetninger om magtanvendelse foretaget i nødværge eller som led i nødret og én indberetning af magtanvendelse i form af personlig alarm.

Jeg må således forstå at der ikke har været flere end disse i alt tre magtanvendelser i perioden 1. januar 2006 til 21. november 2007 (inspektionstidspunktet) hvilket jeg efterfølgende har fået bekræftet fra kommunen.

Dette understøttes af at Glostrup Kommune i punkt 21 i tilsynsrapporten har anført at Parkvænget kun har få tilfælde af magtanvendelse.

I tilbagemeldingen af 22. august 2008 på den foreløbige rapport om inspektionen har kommunen oplyst at problematikkerne og regelværket vedrørende magtanvendelse indgår i de voldsforebyggende kurser, herunder også i de årlige opfølgningskurser som alle medarbejdere gennemgår.

6.

Personaleforhold

…

7.

Tilsynsordning

7.1 Generelt

…

7.2 Glostrup Kommunes tilsyn

Jeg har efter inspektionen modtaget Glostrup Kommunes retningslinjer for udførelse af tilsyn med kommunens bosteder.

Retningslinjerne blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 11. april 2007.

Af retningslinjerne fremgår bl.a. at kommunalbestyrelsen senest i efteråret 2008 skal tage stilling til behovet for ændringer i tilsynsmodellen.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tage stilling til en fælles tilsynsmodel for ældre-, sundhed- og socialområdet.

Jeg beder Glostrup Kommune underrette mig om hvorvidt tilsynsmodellen ændres.

Jeg beder i givet fald om en kopi af de ændrede retningslinjer.

Af retningslinjerne fremgår det bl.a. at driftsøkonomien ikke indgår i tilsynsvirksomheden, ”idet kontrol med de økonomiske forhold sker som led i rammestyringen i relation til Drifts- og Udviklingsaftalerne, hvor institutionerne løbende rapporterer til forvaltningen.”

Af retningslinjerne fremgår det endvidere at tilsynet som udgangspunkt bliver varslet i forvejen.

I tilfælde hvor der er behov for et skærpet tilsyn med et bosted kan uvarslede inspektioner dog finde sted.

Tilsynet gennemføres i form af ét generelt tilsyn med driftsenheden samt ét opfølgende tilsyn.

Det generelle tilsyn gennemføres i årets andet kvartal, og det opfølgende tilsyn foretages i årets fjerde kvartal.

Hvert af disse tilsyn skal munde ud i en rapport.

Af tilsynsrapporten for tilsyn foretaget den 20. juni 2007 fremgår det at omfanget af tilsynsvirksomheden kan øges i den udstrækning der måtte være behov for.

Før det generelle tilsyn indhenter kommunen relevante materialer fra det pågældende bosted.

Det drejer sig f.eks. om virksomhedsrapporter/drifts- og udviklingsaftaler, serviceinformationer, lokale vejledninger og referater fra sikkerhedsudvalg, MED-udvalg og bruger- og pårørenderåd.

Under tilsynet skal ledelsen af bostedet samt udvalgte medarbejdere være til stede.

Herudover fremgår følgende

”I forbindelse med tilsynsbesøget aftales det med institutionen at informerer brugere og eventuelt pårørende om, at der er mulighed for at møde tilsynets konsulenter i forbindelse med tilsynsbesøget.”

I det generelle tilsyn skal fokus sættes på følgende områder

- de fysiske rammer på bostedet

- drift og forretningsgange

- den pædagogiske praksis

- brugerindflydelse

- personaleforhold og arbejdsmiljø

I et bilag til retningslinjerne er disse punkter udspecificeret i i alt 37 punkter.

Om disse punkter fremgår følgende

”…

Fokusområderne […] justeres og vægtes i forhold til relevansen på det tilbud, som der føres tilsyn med.

Magtanvendelse er fx ikke et tema i tilsynet med KABS, da KABS ikke aktuelt er omfattet af lovens bestemmelser om magtanvendelse.”

Af retningslinjerne fremgår det at tilsynsbesøg gennemføres med deltagelse af to forvaltningsrepræsentanter.

Efter udsendelse af min foreløbig rapport om inspektionen af Parkvænget har Glostrup Kommune i et bilag til brev af 22. august 2008 oplyst følgende om hvem der udfører tilsyn med bosteder i kommunen set i forhold til hvem der varetager den løbende kontakt med bostedet

”Parkvængets leder refererer i forvaltningen direkte til lederen af Social Service – og det er mellem disse to personer drifts- og udviklingsspørgsmål drøftes og finder en afklaring.

Herudover har forvaltningen en afsnitsleder for kommunens socialpsykiatri.

Faglige spørgsmål vedr. beboerne – behandles i forvaltningen af afsnitslederen (eventuelt i samarbejde med den pågældende beboers sagsbehandler, afhængig af spørgsmålets karakter).

Og Visitationsudvalget til botilbudet udgøres af afdelingslederen, afsnitslederen samt lederen af Parkvænget.

Den tilsynsførende deltager ikke i sagsbehandling eller sagsgang på nævnte områder.

Det er dog rigtigt, at forstandere lejlighedsvis har brugt den tilsynsførende ti lat få afklaret faktuelle spørgsmål eller finde frem til hvem, der her i kommunen – eller i omverdenen – kan afklare et givent spørgsmål.”

Efter min opfattelse er tilsynet med Parkvænget uafhængigt.

Jeg går ud fra at kommunen løbende har fokus på spørgsmålet vedrørende uafhængighed.

Jeg foretager mig derfor ikke mere i anledning af dette punkt.

Af kommunens retningslinjer for tilsyn fremgår det at der – inden tre uger efter tilsynet – skal udarbejdes en samlet tilsynsrapport der skal indeholde en sammenfatning af observationer og vurderinger.

For hvert emne skal der angives grundlag, vurdering, bemærkninger og anbefalinger og påbud (hvis dette er relevant).

Under inspektionen fik jeg oplyst at et udkast af tilsynsrapporten sendes til lederen af det pågældende bosted, således at lederen kan få lejlighed til at rette faktuelle fejl før den endelige version af tilsynsrapporten sendes til kommunens socialudvalg.

Jeg beder kommunen oplyse om bostedets eventuelle kommentarer i givet fald indarbejdes i rapporten før den forelægges det sociale udvalg.

Af retningslinjerne fremgår det som nævnt at der én gang om året (i årets fjerde kvartal) afholdes et opfølgende tilsyn.

Dette tilsyn skal fokusere på de forhold der på den ene eller anden måde gav anledning til bemærkninger ved det generelle tilsyn.

Det opfølgende tilsyn giver ifølge retningslinjerne endvidere mulighed for at fokusere på et særligt tema.

Som jeg har forstået det, kan der gå op mod ½ år imellem det generelle tilsyn og opfølgningstilsynet.

Jeg beder kommunen oplyse om der sker en tidligere opfølgning hvis der er konstateret alvorlige forhold under tilsynet.

Af tilsynsrapporten for tilsyn foretaget den 20. juni 2007 fremgår det at den endelige rapport (eventuelt i forkortet form) vil blive fremsendt til orientering for beboerrådet i Parkvænget som vil blive opfordret til at kontakte tilsynet hvis rapporten eller forholdene på bostedet i øvrigt måtte give rådet anledning hertil.

Det fremgår videre at beboerrådet vil modtage en opfordring til at møde tilsynet i en gruppedrøftelse eller lignende i forbindelse med det opfølgende tilsyn ultimo 2007.

7.3 Glostrup Kommunes tilsynsbesøg på Parkvænget den 20. juni 2007

Blandt det materiale jeg modtog forud for inspektionen, er – som nævnt – en tilsynsrapport om et tilsynsbesøg foretaget på Parkvænget den 20. juni 2007.

Tilsynsrapporten består af

- en kort gennemgang af rammerne for tilsynet og strukturen i tilsynsrapporten,

- en samlende beskrivelse af Parkvænget og tilsynets konklusion på det generelle tilsyn.

- en gennemgang af proceduren og grundlaget for tilsynet og

- en gennemgang af hvert af de i punkt 7.2 nævnte udspecificerede punkter (nogle af disse punkter er dog ved det pågældende tilsyn slået sammen til fælles punkter).

Ifølge proceduren og grundlaget for tilsynet bestod tilsynsbesøget af en fysisk gennemgang af Parkvænget i form af fremvisning af opholdsstue, afdelingen Efterår, herunder et beboerværelse, cafemiljøet og Coloritten samt sansehaven og en drøftelse af tilsynets godt 30 fokusområder.

Parkvænget var adviseret om besøget, og fra bostedet deltog personer fra den øverste ledelse, en afdelingsleder samt centrale medarbejderrepræsentanter i form af en sikkerhedsrepræsentant og en tillidsrepræsentant.

Tilsynsrapporten for Parkvænget indeholder som nævnt også en beskrivelse af en lang række emner der er indgået i tilsynet.

Under hver beskrivelse er der afsat plads til at tilsynet kommer med sin vurdering af det enkelte emne (fx de fysiske forhold), og derefter er der afsat plads til at tilsynet kan komme med sine vejledninger og anbefalinger samt påbud.

Af den samlende konklusion for tilsynsbesøget fremgår det at besøget ikke har givet anledning til bemærkninger.

Tilsynet er under hvert emne kommet med sin mere eller mindre udbyggede vurdering af det pågældende emne.

I intet tilfælde har tilsynet haft vejledninger og anbefalinger og påbud.

Jeg beder kommunen oplyse om der - til trods for at der ikke er givet vejledninger, anbefalinger eller påbud - alligevel afholdes et opfølgningstilsyn.

I givet fald beder jeg om at få tilsendt en kopi af rapporten fra opfølgningsbesøget på Parkvænget i 2007.

I punkt 5 har tilsynet vurderet således

”Hjemmesiden giver en kort og noget mangelfuld (fx intet om hvordan man visiteres til Parkvænget, ingen links og ingen kvalitetsstandarder) oplysning/introduk-tion til Parkvænget.

Det bidrager til dette indtryk, at informationer om fx værdigrundlag, organisationsplan og fagstruktur (jobprofiler) er placeret under fanebladet ’ledige stillinger’.

Det vurderes ligeledes, at der er mulighed for at forbedre hjemmesiden ved i højere grad end i dag, at tage udgangspunkt i hvem der skal anvende/anvender hjemmesiden – samt de formål som kan opsættes for hjemmesiden.

Hermed kan hjemmesidens struktur og informationer målrettes både de forskellige målgrupper – og samtidig kan siden gøres til et væsentligt element i en informationsstrategi for Parkvænget.

…”

I punkt 11 har tilsynet vurderet således

”…

Den gennemførte teamorganisering er om ikke enestående – så sjælden.

Det skal derfor bringes i forslag, at Parkvænget (bl.a. med anvendelse af allerede gennemførte interview af 9 beboere ved ekstern sygeplejerske) undersøger muligheder for at få teamorganisering af beboerkontakten egentlig evalueret – ligeledes ved en ekstern evaluator.

Perspektivet i evalueringen bør ud over beboere og personale også inddrage pårørende- og samarbejdsvinklen.”

Efter min gennemgang af tilsynsrapporten er det min opfattelse at den med hensyn til emner dækker bredt og detaljeret.

Tilsynet har for hvert emne redegjort for forholdene og foretaget en vurdering.

De to ovenfor citerede vurderinger for punkterne 5 og 11 indeholder henholdsvis kritik og forslag til forbedring samt forslag til en ekstern undersøgelse.

Jeg beder kommunen oplyse grunden til at disse forhold ikke er nævnt under ”Vejledninger og anbefalinger” i hvert af punkterne.

Kommunen bedes også oplyse om placeringen af kritikken/vejledningen/anbefalingen i ”Vurdering” betyder at der så ikke skal ske opfølgning af forholdet.

Hvis der skal ske en opfølgning, beder jeg Parkvænget oplyse hvad bostedet har foretaget sig i anledning af tilsynets vurderinger på disse to områder.

Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt Parkvænget og Glostrup Kommune om nærmere oplysninger mv. vedrørende forskellige forhold.

Jeg beder om at oplysningerne mv. fra Parkvænget sendes gennem Glostrup Kommune for at kommunen kan få lejlighed til at kommentere det som Parkvænget anfører.

Underretning

Denne rapport sendes til Parkvænget, Glostrup Kommune, Center for ligebehandling af handicappede, Folketingets Retsudvalg og Parkvængets beboere og pårørende.

Ombudsmanden modtog herefter et brev af 12. januar 2009 og en e-mail af 19. februar 2009 med ekstra materiale til sagen.

Kommunens udtalelse indeholder tillige Parkvængets bemærkninger.

Den 5. marts 2009 afgav inspektionschefen på ombudsmandens vegne opfølgningsrapprt nr. 1.

Inspektionschefen skrev følgende

Ad punkt 2.Generelt om Parkvænget

Af punkt 4.3. i kommunens drifts- og udviklingsaftale 2007 for Parkvænget fremgår det bl.a. at der i første kvartal af 2007 skulle udarbejdes en beskrivelse af Parkvængets vision og ambitioner på sigt.

Videre fremgår følgende

”I den nye situation er det væsentligt, at Parkvænget vurderer fremtidens behov for de nuværende tilbud i Parkvænget.

Det kan være nødvendigt at udarbejde en strategi med hensyn til eventuelle nye tilbud eller for at ændre/tilpasse tilbuddene.

Parkvængets position i forhold til institutioner, der ligger i andre kommuner, og som pt. har (delvist) sammenlignelige tilbud, skal også overvejes.

Sluttelig skal samarbejdsmuligheder og sammenhæng med Glostrup Kommunes tilbud på det socialpsykiatriske område undersøges.

…”

Jeg bad kommunen om at sende mig den nævnte beskrivelse af Parkvængets vision og ambitioner.

Glostrup Kommune har den 19. februar 2009 sendt mig kopier af drifts- og udviklingsaftalen mellem Parkvænget og forvaltningen for henholdsvis 2008 og 2009.

I disse aftaler er Parkvængets visioner og overordnede målsætninger beskrevet.

Det ses at der er sket mindre justeringer af vision og målsætninger fra det ene til det andet år.

Jeg har læst materialet og foretager mig ikke videre vedrørende dette punkt.

…

Ad punkt 4.2 Medicin, læge mv.

Alle beboere på Parkvænget modtager receptpligtig medicin.

Jeg bad bostedet oplyse om beboerne selv betaler for deres medicin, og om de får kronikertilskud.

Kommunen har oplyst at Parkvænget betaler al psykofarmaka, og at beboerne selv betaler for somatisk medicin.

Der er ifølge kommunens oplysninger søgt kronikertilskud til de beboere der kan drage fordel af det.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Det blev under inspektionen oplyst at Parkvænget afleverer restmedicin til apoteket når udløbsdatoen er overskredet, hvis en beboer dør eller hvis den pågældende medicin ikke længere skal benyttes.

Parkvænget får kun i særlige tilfælde en kvittering for den tilbageleverede medicin.

Jeg anførte under inspektionen at Parkvænget efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad der sker med restmedicin og heraf følgende uberettigede mistanker – bør sikre sig en kvittering fra apoteket.

En mulig løsning kan være at Parkvænget selv skriver op hvad der bliver afleveret og anmoder om apotekets kvittering herfor, for eksempel i form af et stempel.

Jeg anbefalede Parkvænget at overveje at indføre en sådan form for kontrol med restmedicinen så der ikke kan ske misbrug og omsætning af medicin.

Jeg bad om oplysning om hvad min anbefaling har givet anledning til.

Til dette har kommunen anført følgende i sin udtalelse

”Medicin, der skal returneres til destruktion på apoteket skal samles i bøtte til medicinrester i medicinskabet.

Når bøtten er fuld tapes den til med gaffatape og sendes mod kvittering i kinabog med apotekerbudet til apoteket.

Skal der returneres morfika, tælles op af 2 personer og regnskab føres.

Bøtten tapes til umiddelbart efter og sendes med budet ved først givne lejlighed.

Ved returnering af morfika er vi pålagt at sikre kvittering af apotekerbudet.

Hver gang medicin returneres skal apotekerbudet kvittere i enhedens kinabog.”

Jeg må forstå det således at apotekerbudet kvitterer for modtagelse af restmedicin, men at denne kvittering reelt kun er en kvittering for modtagelse af en bøtte med medicinrester.

Apoteket tjekker således ikke – som jeg har forstået det – den returnerede medicin og kvitterer på baggrund af det.

Jeg beder Glostrup Kommune overveje at indføre en udbygget kvitteringsordning som f.eks. kan gå ud på at bostedet selv skriver op hvad der bliver afleveret, og i forbindelse med afleveringen til apoteket anmoder om apotekets kvittering for at denne optælling er korrekt.