Legislator Case Law & Legislation
O20077300373 DK

Opfølgning nr. 3 til inspektion af Statsfængslet på Kragskovhede

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

ISP Æ#LOKDOK53 2007 73003 Valid

Opfølgning nr. 3 til inspektion af Statsfængslet på Kragskovhede

ISP Æ#LOKDOK53 2007 73003 Valid

Den 15. august 2008 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 2 om min inspektion den 22. og 23. marts 2007 af Statsfængslet på Kragskovhede.

I rapporten bad jeg om at blive underrettet om resultatet af den nye evaluering af forsøgsordningen med tilknytning af en psykolog til fængslet og om nærmere oplysninger om prisniveauet i købmandens butik i fængslet.

I den anledning har jeg modtaget en udtalelse af 19. december 2008 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, vedlagt kopi af en e-mail af 30. september 2008 fra fængslet.

Jeg skal herefter meddele følgende

Ad punkt 4.1.3 Psykologbistand

Jeg bad om at blive underrettet om resultatet af den evaluering af ordningen med tilknytning af en lokal psykolog der skulle ske i slutningen af 2008.

Fængslet har oplyst at evalueringen har vist at ordningen har været et positivt tiltag, og at fængslet overvejer om ordningen kan fortsætte inden for den økonomiske ramme.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste og har i et samtidigt brev til fængslet bedt fængslet om at underrette mig om resultatet af overvejelserne om mulighederne for at fortsætte ordningen.

Ad punkt 4.2.1 Købmand

Jeg bad fængslet om at oplyse om sletningen i den tilrettede kontrakt med købmanden af det anførte i den oprindelige kontrakt om at købmanden skal sælge sine varer i butikken i fængslet til samme pris som i købmandens butik uden for fængslet, skyldtes at varer der ikke er på tilbud i købmandens butik uden for fængslet, ikke længere sælges til samme pris i butikken i fængslet.

I bekræftende fald bad jeg fængslet om at oplyse hvordan købmandens prisfastsættelse sker, og hvor meget priserne afviger fra priserne i købmandens butik uden for fængslet.

Fængslet har oplyst at ændringen af det anførte i kontrakten skyldes at købmandens butik i fængslet ikke drives som en Merko butik ligesom købmandens butik uden for fængslet, men som en Neutral i tilknytning til Edeka, hvorfor tilbudsvarer fra Merko ikke gælder i butikken i fængslet.

De indsatte i fængslet har dog også mulighed for at købe varer på tilbud idet købmanden laver opslag om diverse (udvalgte) tilbud gældende for en måned ad gangen.

Fængslet har videre oplyst at øvrige varer i butikken sælges til samme pris som i købmanden butik uden for fængslet.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste om årsagen til sletningen, og at priserne i købmandens butik i fængslet er de samme som i købmandens butik uden for fængslet.

Selv om butikkerne drives på forskelligt grundlag, og selv om købmanden faktisk sælger varerne i butikken i fængslet til samme pris som i butikken uden for fængslet, har jeg over for fængslet samtidig anbefalet at det af kontrakten kommer til at fremgå at købmanden skal sælge sine varer i butikken i fængslet til priser der svarer til priserne i sammenlignelige butikker uden for fængslet.

Jeg har bedt fængslet om at oplyse hvad min anbefaling giver anledning til.

Opfølgning

Jeg har bedt fængslet om at sende svaret på mine anmodninger ovenfor gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Underretning

Jeg har som nævnt sendt fængslet et tilsvarende brev.

Jeg har vedlagt en kopi af dette brev som jeg har bedt fængslet om at gøre tilgængeligt for de indsatte i fængslet.

Folketingets Retsudvalg modtager en kopi af mit brev til direktoratet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →