Inspektion af Arresthuset i Herning

Inspektion af Arresthuset i Herning

Resumé

Den 25. januar 2006 foretog inspektionschefen og medarbejdere fra ombudsmandsembedet på ombudsmandens vegne inspektion af Arresthuset i Herning.

Inspektionen gav bl.a. anledning til henstillinger om at det kombinerede arbejds- og fritidslokale som de indsatte kan benytte til fritidsaktiviteter, blev udnyttet bedre, og at der blev anskaffet udstyr til lokalet som forbedrede de indsattes muligheder for at udfolde sig i fritiden.

Inspektionen gav også anledning til henstillinger om at indføre cellearbejde to og to og om at overveje at købe et antal spillekonsoller til at låne eller leje ud til de indsatte.

Derudover gav inspektionen anledning til kritik af bl.a. pladsforholdene i arresthusets tomandscelle.

Spørgsmålet om nedlæggelse af denne celle og andre tomandsceller blev behandlet særskilt; sagen er omtalt under pkt.

IV-C i denne beretning.

Gennemgangen af et nærmere bestemt antal disciplinærsager gav på nogle punkter anledning til kritik og på andre punkter til at bede om yderligere oplysninger.

Bortset fra det indledende afsnit er rapportgennemgangen ikke taget med i gengivelsen af rapporten nedenfor.

(J.nr. 2005-4448-628).

Den 21. april 2006 afgav inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til Arresthuset i Herning, Politimesteren i Herning og Direktoratet for Kriminalforsorgen

”1.

Indledning

Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 9. oktober 1997 inspektion af Arresthuset i Herning.

Jeg henviser herom til min rapport af 24. august 1998 og opfølgningen herpå i rapport af 12. oktober 1999.

I brev af 8. februar 2002 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Arresthuset i Herning meddelte jeg at jeg betragtede sagen om inspektionen af Arresthuset i Herning som afsluttet.

Den 25. januar 2006 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere endnu en inspektion af Arresthuset i Herning.

Denne inspektion adskiller sig fra en almindelig inspektion i flere henseender.

De forhold som inspektionen først og fremmest vedrører, er udvalgt på forhånd, og inspektionen bliver endvidere forberedt ved en forudgående brevveksling med arresthuset hvorved arresthuset besvarer en række spørgsmål, jf. nedenfor under pkt. 3.

Under inspektionen spurgte jeg på grundlag af en tjekliste til flere forhold end de forhold som var udvalgt på forhånd, men disse forhold er kun omtalt i det omfang svarene har givet anledning hertil, jf. nedenfor under pkt. 4.

Inspektionen den 25. januar 2006 omfattede først og fremmest de indsattes muligheder for fællesskab, herunder arbejds- og fritidsfællesskab, samt indretning af cellerne og besøgsrummet.

Jeg bad i forbindelse med varslingen af inspektionen arresthuset om at oplyse om eventuelle ændringer vedrørende disse (særligt udvalgte) forhold siden inspektionen i 1997 og/eller eventuelle projekter eller planer herom.

Hvis der var sket (væsentlige) ændringer vedrørende andre forhold, bad jeg tillige arresthuset om at oplyse herom.

Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvorvidt arresthusets vedligeholdelsesstand, herunder inventaret, var bedre eller dårligere end sidst.

Jeg bad i forbindelse hermed arresthuset om at sende mig kopi af eventuelle vedligeholdelsesplaner.

Endelig bad jeg om oplysning om nogle nærmere angivne forhold.

I brev af 17. januar 2006 med bilag besvarede arresthuset min anmodning.

Arresthusets indsatte var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionen og med muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig om generelle forhold vedrørende institutionen eller den enkelte indsattes egne forhold.

Inspektionen blev indledt med en samtale med ledelsen.

I forbindelse med samtalen afleverede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af 10 disciplinærsager for en nærmere angivet periode.

Efter en rundgang i arresthuset havde jeg bl.a. en samtale med en indsat om de generelle forhold i arresthuset.

Den pågældende var ikke valgt til talsmand for de indsatte efter reglerne herom, men havde forud for samtalen med mig haft lejlighed til at tale med de fleste indsatte.

Den indsatte har fået særskilt brev om de forhold som blev drøftet under samtalen, herunder meddelelse om at enkelte forhold ville blive behandlet nærmere i denne rapport.

Jeg havde en samtale med en indsat om hans egne forhold.

Den indsatte har fået særskilt svar.

Ved inspektionens afslutning havde jeg et afsluttende møde arrestforvareren og arrestinspektøren bl.a. om de generelle forhold som var blevet bragt frem under mine samtaler med de indsatte.

Den 10. februar 2006 modtog jeg 11 disciplinærsager for den nærmere angivne periode i overensstemmelse med min anmodning.

Sagerne gennemgås nedenfor under pkt. 5.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Herning, Politimesteren i Herning og Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på myndighedernes eventuelle bemærkninger til de faktiske forhold som beskrevet i rapporten.

Arrestforvareren har ved brev af 5. april 2006 fremsendt arresthusets bemærkninger der er indarbejdet i denne rapport.

Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra direktoratet.

2.

De på forhånd udvalgte emner for inspektionen

2.1.

Fællesskab i fritiden

I brevet af 17. januar 2006 har arresthuset oplyst at de indsatte har mulighed for cellefællesskab to og to på arbejdsdage i tidsrummet fra kl. 17.30 til kl. 21.00 og på arbejdsfri dage fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

Endvidere er der mulighed for udvidet fællesskab i fællesskabsrummet – som i arbejdstiden også benyttes som værksted – fra kl. 19.00 til kl. 21.00 på hverdage samt lørdage, søndage og helligdage fra kl. 14.00 til kl. 17.00.

Det tillades højst at der er fire indsatte ad gangen i fællesskabslokalet.

Det er personalet der afgør hvem der kan benytte fællesskabslokalet, og på hvilket tidspunkt.

Baggrunden for dette er dels sikkerhedsmæssige hensyn, dels hensynet til at sikre at alle indsatte har mulighed for at benytte fællesskabslokalet, således at svage indsatte ikke udelukkes af stærke indsatte.

Arresthuset oplyste under inspektionen at arresthuset er meget opmærksom på den sidstnævnte problemstilling, og at arresthuset for tiden ikke fandt at der var problemer af denne karakter.

Det blev således oplyst at der for tiden kun var to af de indsatte som af forskellige grunde ikke ønskede at benytte muligheden for udvidet fællesskab i fritidslokalet.

Endvidere oplyste arresthuset at de to daglige gårdture af ½ times varighed ofte bliver forlænget, således at der er mulighed for udvidet fællesskab under gårdtur i mere end 1 time dagligt.

Ved varmt vejr om sommeren tilbydes de indsatte endvidere af og til en ”ekstra” gårdtur om aftenen, hvor der således også er mulighed for udvidet fællesskab.

Jeg har noteret mig det oplyste om i hvilket omfang der praktiseres fællesskab i fritiden.

2.2.

Fællesskab ved manglende arbejde

I brevet af 17. januar 2006 oplyste arresthuset at der på det tidspunkt ikke var mulighed for fællesskab ved manglende mulighed for tilbud om beskæftigelse.

Arresthuset var indstillet på at give adgang til cellefællesskab to og to på hverdage fra kl. 14.00 til kl. 17.00 til de indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse.

På min forespørgsel oplyste arresthuset under inspektionen at der ikke havde været mulighed for cellefællesskab i arbejdstiden for indsatte, som ikke kunne tilbydes beskæftigelse, i perioden fra inspektionen i 1997 og til nu.

I min opfølgningsrapport af 12. oktober 1999 vedrørende inspektionen af arresthuset i 1997 anførte jeg bl.a. følgende vedrørende dette spørgsmål

”Arresthuset var indforstået med at overveje muligheden for forsøgsvis at gennemføre fællesskab i ”arbejdstiden” i tilfælde af at det ikke var muligt at tilbyde de indsatte arbejde i det omfang sikkerheds- og ordensmæssige hensyn ikke taler imod.

Jeg bad arresthuset om at oplyse mig om resultatet af disse overvejelser og, såfremt det har været forsøgt, hvilke erfaringer arresthuset har haft hermed.

Arresthuset har oplyst at i de perioder hvor der ikke kan tilbydes arbejde vil der i et vist omfang efter en konkret vurdering være mulighed for cellefællesskab i arbejdstiden.

Direktoratet har henholdt sig til arresthusets svar.

Jeg går ud fra at det oplyste skal forstås således at udgangspunktet er at der er mulighed for cellefællesskab i arbejdstiden og at den nævnte vurdering sigter til tilfælde hvor udgangspunktet af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde ikke lader sig fastholde.

Med denne bemærkning tager jeg det oplyste til efterretning og foretager ikke mere vedrørende spørgsmålet.”

Arresthuset i Herning har ikke meddelt mig at min opfattelse vedrørende dette spørgsmål ikke var korrekt.

Når Folketingets Ombudsmand i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller i forbindelse med en inspektion meddeler en myndighed at en bestemt opfattelse lægges til grund, og at der med henvisning hertil ikke foretages videre, er det naturligvis forventningen at det forholder sig som antaget.

Hvis opfattelsen ikke er dækkende, må myndighederne reagere over for Folketingets Ombudsmand.

Jeg må finde det meget beklageligt at der ikke efter inspektionen i 1997 af arresthuset blev etableret cellefællesskab som forudsat.

Jeg henviser også til at arresthuset formentlig på baggrund af den bebudede inspektion i 2006 nu er indstillet på at give cellefællesskab to og to på hverdage mellem kl. 14.00 og kl. 17.00 for de indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse.

2.3.

Fritid

I fritiden er der mulighed for at fire indsatte ad gangen kan benytte fritidsrummet, der som nævnt ovenfor i arbejdstiden benyttes som værksted.

Fællesrummet til henholdsvis arbejde og fritidsaktiviteter er møbleret med (arbejds-)borde langs væggene, et bordtennisbord, en ribbe og en kondicykel.

Derudover er der mulighed for at slå et pokerbord op.

Der er endvidere en lav stålvask og en kaffemaskine.

Arresthuset oplyste i brevet af 17. januar 2006 at lokalet er malet i 2005.

Under mine samtaler med de to indsatte blev det oplyst at mange af de indsatte efterlyser mulighed for at benytte egentligt vægttræningsudstyr i fritidslokalet, fx en multitræningsmaskine.

Jeg forelagde dette ønske under min afsluttende samtale med ledelsen.

Arresthusets ledelse oplyste at manglende plads gør det vanskeligt at have egentligt vægttræningsudstyr stående i lokalet.

Lokalets anvendelse som værksted i arbejdstiden kræver tilstrækkelig arbejdsplads til fire personer, ligesom man af og til må opbevare paller med arbejdsmaterialer eller færdiggjorte arbejdsopgaver i lokalet på grund af arresthusets begrænsede lagerfaciliteter.

Endvidere henviste ledelsen til at arresthuset ikke har mulighed for at tilbyde den personlige instruktion til maskinerne som efter arresthusets mening er nødvendig såfremt de indsatte skal benytte egentligt styrketræningsudstyr.

Også dette spørgsmål blev behandlet i forbindelse med inspektionen af arresthuset i 1997.

Jeg anførte bl.a. følgende i opfølgningsrapporten af 12. oktober 1999

”Arresthuset oplyste at lægen havde frarådet at der blev installeret vægttræningsudstyr, da det for at undgå skader ville være nødvendigt med en instruktion af de indsatte.

Arresthuset mente ikke at det havde mulighed for at give den fornødne instruktion.

Jeg bad arresthuset om - eventuelt i samarbejde med direktoratet - at undersøge om en skriftlig instruktion som udleveres til de indsatte og/eller sættes op på væggen i kondirummet er tilstrækkelig.

Jeg bad om underretning om resultatet af disse overvejelser.

Arresthuset har henvist til en udtalelse af 5. november 1998 fra arresthusets læge som ud fra sundhedsmæssige hensyn udtaler sig imod vægttræningsudstyr som har til formål at få musklerne til at svulme op hvorimod han udtaler at det er sundt at holde kroppen i gang ved konditionstræning, let styrketræning og udstrækningsøvelser.

Arresthuset har anført at de indsatte ikke vil kunne opnå en rutine i at anvende vægttræningsudstyret, da de som regel afsoner i arresthuset i forholdsvis kort tid.

Risikoen for skader vil derfor være stor.

Efter arresthusets opfattelse forekommer en vejledning fra tegninger ikke at være tilstrækkelig såfremt de indsatte ikke har erfaringer med udstyret i forvejen.

Arresthuset anser indkøb af vægttræningsmaskiner som det ikke kan lade sig gøre at anvende forkert som den eneste optimale løsning.

Arresthusets økonomi forhindrer imidlertid sådanne indkøb.

Direktoratet har oplyst at lokalets primære formål er at fungere som værksted, og det er direktoratets opfattelse at en kombination af værksted og vægttræningslokale med løse vægte er en dårlig løsning.

Direktoratet finder det beklageligt at de fysiske rammer i arresthuset ikke tillader at der indrettes et egentligt kondilokale.

Direktoratet er i øvrigt enigt i at konditionstræning og styrketræning kan opnås ved brug af kondicykel og ribbe (som forefindes i arresthuset).

Direktoratet har desuden oplyst at direktoratet i marts 1999 nedsatte en arbejdsgruppe der skal overveje fælles retningslinier for indretning og brug af kondilokaler i kriminalforsorgen samt spørgsmålet om reaktion på dopingmisbrug.

Direktoratet henholder sig derudover til arresthusets svar og bemærker at det er direktoratets opfattelse at der er et tilstrækkeligt og varieret udbud af fritidsaktiviteter i arresthuset.

Jeg foretager på det foreliggende grundlag ikke videre vedrørende spørgsmålet om anvendelse af vægttræningsudstyr i Arresthuset i Herning.

Jeg beder direktoratet om at underrette mig når resultatet af den omtalte arbejdsgruppes arbejde foreligger.”

I marts 2001 afgav en af Direktoratet for Kriminalforsorgen nedsat arbejdsgruppe en indstilling om fælles retningslinjer for indretning og brug af kondilokaler mv.

For så vidt angår spørgsmålet om tilstedeværelse af instruktør i kondilokalet under træning er i indstillingen under pkt. 2.7.2. anført følgende

”Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang – der skal være instruktører/personale til stede i kondilokalet.

Arbejdsgruppen finder, at såfremt man vil dopingmisbrug til livs, skal der være instruktører/personale til stede i kondilokalet.

…

Arbejdsgruppen er imidlertid klar over, at dette af ressourcemæssige årsager kan være vanskeligt for arresthusene og pensionerne.

Arbejdsgruppen indstiller derfor, at de indsatte i arresthuse eller pensioner – i de tilfælde, hvor der ikke er personale i kondilokalet mandag-fredag – vejledes i brug af maskiner, doping m.v. inden kondilokalet benyttes første gang.”

Hovedproblemet i Arresthuset i Herning er de bygningsmæssige rammer der kun i begrænset omfang tillader fx fritids- og arbejdsfællesskab.

I det omfang det er muligt må der inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer kompenseres herfor.

At det samme lokale skal anvendes til fritid og arbejde og (nogle gange) som lagerrum er naturligvis meget problematisk specielt i et sådant arresthus.

Efter min opfattelse er det uholdbart at et blot tilnærmet fritidstilbud i fælleslokaler under sådanne bygningsmæssige rammer – efter det oplyste – også hindres af at lokalet anvendes som lagerlokale.

Jeg henstiller til arresthuset at lagerproblemet søges løst på en måde der tilgodeser muligheden for en bedre benyttelse af lokalet for de indsatte til fritidsaktiviteter.

Og jeg henstiller at der – eventuelt efter drøftelse med de indsatte – anskaffes udstyr til opstilling i lokalet der kan give de indsatte nogle forbedrede muligheder for udfoldelse i fritiden – eventuelt en multitræningsmaskine.

Med hensyn til vejledning i brugen af en sådan maskine henviser jeg til det der er anført ovenfor.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.

2.4.

Cellerne

Ved inspektionen af arresthuset i 1997 var cellerne fordelt på to tremandsceller på ca. 18 m² og 11 enkeltmandsceller.

Jeg gjorde dengang bemærkninger om både cellernes og inventarets utilfredsstillende vedligeholdelsesstand.

Cellerne er nu fordelt på 13 enkeltmandsceller på ca. 8 m² og 3 celler på ca. 8,5 m² hvoraf den ene er tomandscellen.

Arresthuset oplyste under inspektionen at arresthuset i forbindelse med nedlæggelsen af tremandscellerne havde ytret ønske om at der i fremtiden kun skulle være enkeltmandsceller i arresthuset.

Direktoratet for Kriminalforsorgen havde imidlertid modsat sig dette med henvisning til at det i så fald ikke ville være muligt at opretholde arresthusets 17 pladser.

Arresthuset oplyste under inspektionen at det ind i mellem er problematisk med tomandscellen.

Det kan være vanskeligt at overtale de indsatte til at acceptere bofællesskabet på cellen på grund af pladsforholdene, og det er af og til nødvendigt efterfølgende at skille indsatte ad hvis ikke det er muligt for dem at fungere sammen i dagligdagen.

Endvidere gør pladsforholdene i tomandscellen det vanskeligt at finde egnet cellearbejde til de indsatte i cellen såfremt de ikke arbejder på værkstedet.

Arresthuset oplyste i brevet af 17. januar 2006 at alle cellerne var blevet renoveret i 2005 med maling af vægge, lofter, døre og vinduer, samt udskiftning af alt celleinventar til ”model Ennermark”.

Endvidere er gulvbelægningen udskiftet i fem af cellerne.

Cellerne er møbleret med briks, bord, stol, to skabe, reol og opslagstavle, samt køleskab.

Tomandscellen er møbleret med en køjeseng, to borde, to stole, to reolhylder, to høje skabe, to lave skabe, opslagstavler og et køleskab som deles af de to indsatte på cellen.

Skabene på tomandscellen kan ikke låses, men arresthuset oplyste under inspektionen at dette hidtil ikke har givet anledning til problemer.

Under min besigtigelse af tomandscellen bemærkede jeg at håndvaskens overløbshul var tapet til.

Arresthuset oplyste at nogle af de indsatte dækkede overløbshullerne i cellernes håndvaske, formentlig for at undgå dårlig lugt fra kloakken.

Jeg henstiller til arresthuset at der foretages en egentlig undersøgelse af, om der er lugtgener i (nogle af) cellerne som stammer fra arresthusets kloak.

Jeg beder arresthuset om at orientere mig om resultatet af undersøgelsen.

Jeg har ikke i øvrigt bemærkninger til cellernes eller inventarets vedligeholdelsestilstand.

Ved nedlæggelsen af tremandscellerne skete der for så vidt en forringelse af pladsforholdene for indsatte som ikke er på enkeltcelle, idet to indsatte nu deler en celle på 9 m² - svarende til enkeltmandscellernes areal - hvor tre indsatte tidligere delte 18 m².

Efter min opfattelse er pladsforholdene i tomandscellen ikke acceptable.

Jeg henviser også til det der er anført ovenfor om (dobbelt)møbleringen af cellen, og om de begrænsede muligheder for at udføre cellearbejde.

Jeg henviser derudover til det som jeg i øvrigt har anført om arresthusets bygningsmæssige rammer i almindelighed.

Disse forhold betyder at de indsatte på tomandscellen må opholde sig en meget stor del af tiden låst inde på cellen (hvis den ene eller begge da ikke er blandt de fire der beskæftiges på værkstedet eller har gangmandsfunktioner).

Med henvisning hertil beder jeg Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse om direktoratet er indstillet på at nedlægge tomandscellen.

Jeg går ud fra at den forbedrede situation med hensyn til belægningen af kriminalforsorgens institutioner også må tillægges betydning i den forbindelse.

2.5.

Besøgsrum

Ved inspektionen i 1997 tilkendegav jeg at der burde opsættes en briks i besøgsrummet, at belysning burde udskiftes, og at der burde opsættes gardiner så rummet kunne danne en mere venlig ramme om besøgene.

Der var på det tidspunkt ikke toilet i tilknytning til besøgslokalet, men arresthuset arbejdede med planer om forbedring af toiletforholdene som dog afventede direktoratets godkendelse.

Jeg bad i den endelige rapport om nærmere oplysning herom.

Ved brev til mig af 31. januar 2001 orienterede Direktoratet for Kriminalforsorgen mig om at der nu var etableret et toilet i tilknytning til besøgsrummet med direkte adgang derfra.

Arresthuset oplyste i brevet af 17. januar 2006 at besøgsrummet var blevet malet i 2004.

Besøgsrummet er møbleret med briks, bord med fire stole samt to stålskabe.

Der er legetøj til eventuelle besøgende børn samt en kaffemaskine.

Lagner og kondomer lå på inspektionstidspunktet i rummets vindueskarm.

Arresthuset oplyste på min forespørgsel at der ville blive opsat et lille skab på toilettet til dette.

Der er billeder på væggene og gardiner.

Besøgsrummet var rent og pænt med en indretning og møblering der – under de givne pladsforhold – skaber acceptable rammer for besøgene.

Jeg lægger til grund at et lille skab nu er opsat i besøgsrummets toilet, men beder for en ordens skyld arresthuset om at bekræfte dette.

Der er direkte adgang fra besøgsrummet til et toilet med håndvask.

På toilettet var der almindelig håndsæbe og et almindeligt stofhåndklæde.

Jeg er bekendt med at Direktoratet for Kriminalforsorgen den 26. marts 2003 har udsendt en generel henstilling til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at udskifte håndsæbe og håndklæder med henholdsvis flydende håndsæbe og engangshåndklæder eller håndklæderuller.

Jeg er endvidere bekendt med at direktoratet som en opfølgning herpå har sendt en skrivelse af 3. juli 2003 hvori direktoratet efter omstændighederne har taget til efterretning at enkelte institutioner på grund af de udmeldte rådighedsbeløb havde vanskeligt ved at efterkomme henstillingen.

I en udtalelse af 28. januar 2005 i sagen vedrørende inspektionen af Arrestafdelingen i Horsens har direktoratet oplyst at skrivelsen af 3. juli 2003 primært omfattede daværende finansår (dvs. 2003).

Jeg går på denne baggrund ud fra at arresthuset nu opsætter flydende sæbe og engangshåndklæder på toilettet ved besøgsrummet og ligeledes på arresthusets øvrige toiletter.

Jeg beder dog for en ordens skyld arresthuset om at bekræfte dette.

Der var ingen rensevæske eller vejledning i brugen heraf på toiletterne som jeg besigtigede under rundgangen (toilettet på gangen på stueetagen samt toilettet ved arbejds- og fællesrummet).

Arresthuset oplyste under inspektionen at rensevæske og opslag med vejledning i brugen heraf var taget ned på toiletterne i forbindelse med renovering i efteråret 2005, men ville blive sat op igen snarest.

Det er beklageligt at der i en periode ikke som foreskrevet har været rensevæske og vejledning på toiletterne.

Jeg går ud fra at rensevæske nu er tilgængeligt for de indsatte på toiletterne igen.

Jeg går ligeledes ud fra at vejledning i brugen af rensevæsken tillige er sat op ved rensevæsken. for en ordens skyld beder jeg arresthuset om at bekræfte at det er tilfældet.

2.6.

Mad udefra mv.

Ved inspektionen i 1997 var det ikke muligt for de indsatte at bestille mad udefra.

De indsatte havde endvidere ikke adgang til køkkenfaciliteter eller køleskab.

I den endelige rapport af 24. august 1998 bad jeg arresthuset om nærmere at redegøre for hvilke ordens- og sikkerhedshensyn der gjorde at arresthuset ikke kunne etablere en ordning med levering af mad udefra.

Endvidere bad jeg arresthuset om at overveje muligheden for at etablere køkkenfaciliteter for de indsatte.

Arresthuset oplyste herefter at der var etableret en ordning således at de indsatte hver lørdag kunne bestille mad fra et pizzeria.

Arresthuset tilføjede at det på grund af de bygningsmæssige forhold ikke var muligt at etablere køkkenfaciliteter uden en gennemgribende ombygning.

Jeg meddelte herefter i opfølgningsrapporten af 12. oktober 1999 at jeg ikke foretog mig videre vedrørende disse spørgsmål.

Det fremgår af arresthusets husorden, som var vedlagt som bilag til arresthusets brev til mig af 17. januar 2006, at der fortsat er mulighed for at bestille pizza hver lørdag.

Arresthuset oplyste under inspektionen at det også er muligt at bestille andre retter end pizza det pågældende sted, f.eks. forskellige pastaretter og kødspecialiteter med kartofler og grøntsager.

Der er fortsat ikke adgang til køkkenfaciliteter for de indsatte, men som anført ovenfor under pkt. 2.4., er der nu køleskab på alle celler, således at de indsatte har mulighed for at opbevare egne madvarer under tilfredsstillende hygiejniske forhold.

2.7 Talsmandsordning

Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanter der ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 369 af 17. maj 2001 om gennemførelse af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.

På tidspunktet for inspektionen i 1997 var der ikke etableret en talsmandsordning i arresthuset.

Jeg meddelte i den anledning ledelsen under inspektionen at ledelsen burde være de indsatte behjælpelig med etableringen af en sådan ordning, hvis der blandt de indsatte blev fremsat ønsker i den retning.

Arresthuset oplyste i brevet af 17. januar 2006 at der ikke på det tidspunkt var valgt nogen talsmand i arresthuset.

Arresthuset tilføjede at det er svært at få en egentlig talsmandsordning til at fungere i arresthusene på grund af stor udskiftning af indsatte samt blandet belæg af varetægtsarrestanter og afsonere.

Arresthuset understregede at en eller flere indsatte altid kan komme til at tale med arresthusets ledelse.

I henhold til § 8, stk. 1, i talsmandsbekendtgørelsen skal institutionerne (uanset om der er en talsmandsordning eller ej) fastsætte regler om talsmandsvirksomheden, herunder seks nærmere angivne forhold.

Det fremgår af arresthusets husorden – som var medsendt som bilag til arresthusets brev af 17. januar 2006 – at arresthuset har fastsat regler for disse forhold.

Jeg går ud fra at arresthuset drager omsorg for at gennemføre valg af talsmand og møder med talsmand i overensstemmelse med de fastsatte regler, såfremt der er indsatte som giver udtryk for at ville påtage sig opgaven som talsmand.

Efter min opfattelse er det i fælles interesse for arresthuset og de indsatte at en talsmandsordning etableres.

Jeg anbefaler derfor ledelsen at være aktiv med hensyn til at opfordre til valg af talsmand, og at ledelsen ved en eventuel etablering af en talsmandsordning aktivt søger at støtte ordningen også under hensyn til de vanskeligheder der er med at etablere en velfungerende talsmandsordning i et arresthus.

Der er ikke er noget til hinder for at der – selv om der er valgt en talsmand – afholdes fællesmøder med alle de indsatte eller grupper af indsatte, jf. talsmandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Sådanne møder kan dog, som også nævnt, ikke træde i stedet for møder med talsmænd, medmindre der ikke er valgt talsmænd.

Hvis de indsatte ikke har valgt talsmand, skal institutionen tage initiativ til drøftelser med alle indsatte eller grupper af indsatte når særlige omstændigheder taler for det, jf. talsmandsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, men sådanne drøftelser skal også kunne komme i stand på de indsattes initiativ, jf. talsmandsbekendtgørelsens § 3.

Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksomt herpå, jf. også arresthusets ovenfor gengivne bemærkning herom i brevet af 17. januar 2006.

3.

Arresthusets besvarelse af spørgsmål i øvrigt

I brevet af 17. januar 2006 med bilag besvarede arresthuset, som nævnt i pkt. 1, nogle nærmere angivne spørgsmål.

Om de bygningsmæssige forhold har arresthuset – foruden oplysningerne om renovering af cellerne, fritidslokalet og besøgslokalet og etablering af nyt toilet i forbindelse med besøgslokalet – oplyst at arresthusets gangarealer i stueplan og på 1. sal er renoveret i 2004 med maling af vægge og lofter.

Endvidere er arresthusets kontorlokaler malet i 2004.

Der er ikke i øvrigt sket væsentlige ændringer siden inspektionen i 1997.

Om vedligeholdelsesstandarden har arresthuset i øvrigt oplyst at den løbende vedligeholdelse i vidt omfang foretages af de indsatte som en del af den beskæftigelse der kan tilbydes.

Ved rundgangen i arresthuset fremtrådte dette generelt rimelig velholdt.

Om telefonering har arresthuset i brevet af 17. januar 2006 oplyst at afsonere har adgang til at telefonere via telefon i arresthusgangen.

Der kan ringes efter behov efter personalets anvisninger, og der benyttes telekort med en værdi på 100,00 kr. som købes via arresthuset.

Dette fremgår også af arresthusets husorden hvor det også anføres at personalet har ret til at overhøre/aflytte telefonsamtalerne.

Det er i husordenen anført at der for varetægtsfængslede gælder særlige regler, og at oplysning om disse regler kan fås ved henvendelse til personalet.

Under min samtale med en af de indsatte kritiserede han den mulighed der var for at telefonere, idet telefonen lå på gulvet nedenfor gangen mellem arresthusets stueetage og 1. sal uden nogen form for afskærmning, således at private samtaler ikke kunne foregå diskret.

Ledelsen oplyste hertil at der var forståelse for problemet, og at der nu ville blive etableret mulighed for at telefonsamtaler i fremtiden kunne foregå mere afskærmet i forhold til de øvrige afsonere, f.eks. under trappen med delvis afskærmning.

Jeg går ud fra at personalet i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, undlader at overhøre telefonsamtalerne såfremt dette ikke findes nødvendigt af hensyn til ordensmæssige ellers sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.

Jeg har herudover ingen bemærkninger til de regler som arresthuset har fastsat om indsattes adgang til at telefonere.

Jeg går ud fra at den beskrevne nye ordning med afvikling af telefonsamtaler nu er etableret, men for en ordens skyld beder jeg arresthuset om at bekræfte det.

Efter § 75 i varetægtsbekendtgørelsen kan varetægtsarrestanter få tilladelse til at telefonere hvis forbindelsen gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes, i det omfang det er praktisk muligt, og under forudsætning af at politiet ikke af hensyn til efterforskningen modsætter sig det.

Det vil efter min opfattelse være hensigtsmæssigt hvis husordnen under afsnittet om telefonering for så vidt angår varetægtsarrestanter ikke kun henviser til at de gældende regler kan oplyses ved henvendelse til personalet, men tillige præciserer nærmere hvad der gælder for varetægtsarrestanter, f.eks. ved at henvise til bekendtgørelsens § 75.

Jeg henstiller at der indføres et afsnit herom i husordenen.

Jeg beder om underretning når det er sket.

Om aviser har arresthuset oplyst at arresthuset abonnerer på Jyllands Posten og Herning Folkeblad som udlånes til de indsatte.

Arresthuset oplyste at udenlandske indsatte i arresthuset typisk kan læse dansk.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om udenlandske indsattes adgang til aviser og bøger mv. på deres eget sprog.

Jeg kan i den forbindelse til orientering oplyse at direktoratet tidligere i forbindelse med mine inspektioner har udtalt sig om den måde hvorpå de pågældende institutioner har forholdt sig til bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3, og for så vidt angår adgangen til udenlandske aviser er det indgået i bedømmelsen heraf hvor stort et antal udlændinge de pågældende institutioner har.

For institutioner hvor andelen af udlændinge til stadighed er stor, har direktoratet fundet at institutionen har pligt til abonnere på aviser på hovedsprogene.

Jeg beder arresthuset om at oplyse andelen af udlændinge i Arresthuset i Herning.

Med hensyn til bøger mv. på fremmedsprog går jeg ud fra at personalet via biblioteket hurtigt kan skaffe bøger på fremmedsprog til de indsatte.

Om radio/cd har arresthuset oplyst at alle cellerne er udstyret med radio.

Arresthuset har endvidere oplyst at der i forbindelse med nyindkøb af radioer inden for den nærmeste tid vil blive anskaffet radioer med cd-afspillere.

Arresthuset vil i den forbindelse fastsætte interne regler om at hver enkelt indsat må være i besiddelse af op til 10 cd´ere på cellen og dertil et ubegrænset antal cd´ere som opbevares af personalet i depot til ombytning.

Med hensyn til nyt informationsmateriale modtog jeg som ovenfor nævnt kopi af arresthusets (udaterede) husorden.

Jeg tilkendegav under inspektionen at husordenen bør være dateret, så de indsatte havde mulighed for at sikre sig at de var i besiddelse af den nyeste version.

Arresthuset var indstillet på i fremtiden at datere husordenen.

Derudover modtog jeg kopi af det øvrige informationsmateriale som findes i en mappe på hver celle: ”meddelelse om stikprøvevis urinprøvekontrol”, ”regler for telefonering”, menukort til brug for bestilling af mad udefra samt informationsmateriale vedr.

Hepatitis C og HIV-virus.

4.

Andre forhold

4.1.

Bibliotek

Det fremgår af husordenen at der kan lånes bøger fra arresthusets bogsamling eller Herning bibliotek ved henvendelse til personalet.

Arresthuset oplyste at arresthuset har en bogsamling på ca. 100 bøger som står i skabe på gangen i stueetagen.

Arresthuset har dog netop indgået en ny aftale med Herning bibliotek således at arresthuset i fremtiden vil have 300 titler i udlån fra biblioteket.

Disse titler vil blive udskiftet hver 6. uge.

Arresthusets bibliotekarbetjening vil blive forøget.

De indsatte kan stadig låne bøger direkte fra biblioteket.

Jeg kan oplyse at direktoratet i sagen vedrørende inspektionen af Statsfængslet ved Nr. Snede har udtalt at bogkataloger ”bør forefindes på alle biblioteker, således at også indsatte som ikke ved hvad de kunne tænke sig at læse, kan blive inspireret af bogkataloget og dermed gøre øget brug af biblioteket”.

Direktoratet har samtidig oplyst at det i tilfælde hvor bogkataloger eller lignende (alene) findes på bibliotekets hjemmeside, vil være tilstrækkeligt at der med jævne mellemrum udskrives et bogkatalog til brug på institutionens bibliotek.

Jeg beder arresthuset om at oplyse nærmere om hvornår aftalen med Herning bibliotek træder i kraft, samt om arresthusets praksis vedrørende bogkataloger.

4.2.

Arbejdsfællesskab

Under min samtale med den indsatte som forudgående havde haft samtaler med de fleste øvrige indsatte, nævnte han at det var et meget stort ønske fra de indsattes side at kunne have arbejdsfællesskab på cellerne.

Han henviste til at der kun var tre indsatte, som havde arbejdsfællesskab i værkstedslokalet, mens de øvrige beskæftigede indsatte udførte deres arbejde på hver sin celle (bortset fra de indsatte i tomandscellen som udfører arbejde i cellen sammen).

Da de indsatte også indtager morgenmad og frokost i hver sin celle, betyder dette at en stor del af arresthusets indsatte reelt befinder sig låst inde alene i cellen indtil fritidsfællesskabet begynder kl. 17.30.

Han tilføjede at der efter de indsattes opfattelse er tilstrækkelig plads til to indsatte og de nødvendige arbejdsmaterialer- og redskaber i én celle.

Han henviste til at cellearbejdet for det meste består af simpelt monteringsarbejde, som ikke kræver meget plads.

Han henviste også til at de indsatte i tomandscellen udfører samme type cellearbejde som de øvrige indsatte, uanset at cellen ikke er større end enkeltmandscellerne, men rummer køjeseng samt det dobbelte antal skabe mv.

Endvidere henviste han til at der er mulighed for at spise aftensmad sammen to og to på cellerne, hvilket ofte kræver den samme plads som arbejdsmaterialer- og redskaber.

Jeg viderebragte de indsattes ønske til arresthusets ledelse under den afsluttende samtale.

Jeg tilføjede at mulighed for arbejdsfællesskab på cellerne også ville sikre at indsatte i beskæftigelse ikke bliver stillet ringere vedrørende fællesskabsmuligheder end indsatte som ikke kan tilbydes beskæftigelse, jf. at ledelsen i det materiale som var sendt til mig forud for inspektionen, havde meddelt at ledelsen (nu) var indforstået med i fremtiden at tilbyde mulighed for cellefællesskab for indsatte som ikke kan tilbydes beskæftigelse i hverdagene mellem kl. 14.00 og kl. 17.00.

Ledelsen anførte at det for en del af arbejdets vedkommende ikke vil være praktisk muligt at gennemføre arbejdsfællesskab med flere indsatte i en enkelt celle på grund af pladsproblemer.

Ledelsen var dog indforstået med at overveje mulighederne for i fremtiden at tilbyde cellefællesskab ved egnede typer af monteringsarbejde.

Som tidligere anført er Arresthuset i Herning problematisk på grund af de bygningsmæssige forhold med hensyn til at gøre det muligt for de indsatte at have det fornødne arbejds- og fritidsfællesskab.

I det omfang det er muligt at kompensere herfor, bør det som udgangspunkt ske medmindre ordens- og sikkerhedsmæssige forhold med vægt taler imod.

Jeg henstiller med henvisning hertil og til det som den indsatte anførte til arresthuset at indføre cellearbejde to og to.

Arbejdsopgaverne bør efter min opfattelse så vidt muligt udvælges således at disse ikke i sig selv er en hindring for gennemførelse af arbejdsfællesskab to og to.

Jeg beder oplyst hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.3.

Spillekonsoller til udlejning

Den indsatte nævnte under samtalen at mange indsatte gerne vil leje spillekonsoller, således at det bliver muligt at spille computerspil på cellerne.

Arresthuset oplyste at man ikke er indstillet på at indkøbe spillekonsoller til udlejning, idet man ikke ønsker at de indsatte afstår fra cellefællesskab eller udvidet fællesskab på grund af muligheden for at spille computerspil på egen celle.

Efter skrivelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen af 4. oktober 2004 – og vejledning nr. 22 af 17. marts 2005 pkt. 35 – er det op til arresthusets ledelse at vurdere om det konkret er foreneligt med ordens- og sikkerhedshensyn i arresthuset at udlåne/udleje plomberede PlayStation 2 konsoller til de indsatte.

På baggrund af min iagttagelse under inspektionen med hensyn til det fællesskab der er mellem de indsatte, og de ønsker der blev fremsat af de indsatte, har jeg kun ringe forståelse for det synspunkt som arresthuset har givet udtryk for om at fællesskab vil blive begrænset ved indkøb af konsoller til de indsatte.

Jeg henstiller til arresthuset at overveje om det er foreneligt med ordens- og sikkerhedshensyn i arresthuset at indkøbe et antal spillekonsoller til udlån/udleje til de indsatte.

Jeg henviser i øvrigt til at mange computerspil giver mulighed for at flere kan spille samtidig for at øge spillets underholdningsværdi.

Jeg beder arresthuset om at underrette mig om resultatet af arresthusets overvejelser.

4.4.

Lægebetjening mv.

En praktiserende læge har fast konsultationstid hver onsdag i et konsultationslokale i arresthuset.

Den pågældende læge skriver medicin ud til de indsatte.

Medicinen opbevares i et aflåst medicinskab som alle ansatte har adgang til, og udleveres til de indsatte på cellerne af det vagthavende personale.

Lægen har ansvaret for medicinbeholdningen og sørger for løbende at sortere den medicin fra som skal kasseres.

Restmedicinen afleveres af personale fra arresthuset på apoteket eller afhentes af apoteket i arresthuset.

Arresthuset oplyste at man ikke modtager kvittering fra apoteket for den afleverede medicin.

Der er ikke yderligere kontrol med arresthusets medicinbeholdning.

Som jeg tilkendegav under inspektionen bør arresthusets personale ved aflevering af medicin modtage en kvittering fra apoteket eventuelt således at apoteket kvitterer for modtagelsen på en af arresthuset udfærdiget liste over det afleverede medicin.

I sagen om inspektionen af arresthuset i Sønderborg har jeg noteret mig oplysning fra direktoratet om at det ikke kan forlanges af apotekerne at de udsteder kvitteringer når der afleveres restmedicin.

Jeg foretager mig ikke videre vedrørende spørgsmålet om udstedelse af sådanne kvitteringer ved arresthusets aflevering af medicin på apoteket, men henviser til mine ovenstående bemærkninger under inspektionen.

4.5.

Gårdtursarealer

Gårdtursarealerne består af to arealer på ca. 45 m² hver.

Gårdene er trådoverdækkede med grå vægge på alle sider.

Der er et mindre halvtag i den ene ende, hvorunder der er placeret bord med bænke.

Gårdene er tv-overvågede fra vagtstuen.

På tidspunktet for inspektionen var gårdtursarealerne ikke fejede, der var således bunker af nedfaldne blade og en del cigaretskod på gulvene.

Arresthuset oplyste at arresthusets gangmænd også har ansvaret for fejning af gårdene.

Jeg går ud fra at arresthuset i fremtiden vil være mere opmærksomt på at sikre rutiner for fejning af gårdtursarealerne således at disse fremtræder mere indbydende som rammer om de indsattes daglige gårdture.

5.

Rapportgennemgang

Som anført ovenfor anmodede jeg skriftligt den 25. januar 2006 om udlån af de seneste 10 disciplinærsager som arresthuset havde behandlet forud for den 23. december 2005 (datoen for varslingen af inspektionen).

Min anmodning omfattede både sager der var behandlet efter § 6 og § 7 i disciplinærstrafbekendtgørelsen.

Jeg modtog herefter med brev af 9. februar 2006 11 sager.

Den seneste sag var behandlet af arresthuset den 25. december 2005, dvs. efter varslingsdatoen, og jeg har derfor set bort fra denne sag ved min gennemgang af rapporterne.

De øvrige 10 sager er fordelt med 7 forhørssager, 2 bødeforlægssager og 1 advarselssag.

Sagerne er behandlet i perioden fra den 26. maj 2005 til og med den 21. december 2005.

Arresthuset har anvendt Klientsystemet.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt.

Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af notatpligten.

Min undersøgelse har koncentreret sig om hvorvidt der i sagerne er gennemgående fejl.

Enkeltstående fejl i sagerne er derfor som udgangspunkt ikke omtalt.

…

6.

Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

7.

Underretning

Denne rapport sendes til Arresthuset i Herning, Politimesteren i Herning, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”

Ombudsmanden modtog herefter udtalelser af 1. juni 2006 og 10. juli 2006 med bilag fra henholdsvis arrestforvareren og Direktoratet for Kriminalforsorgen og den 1. september 2006 en supplerende udtalelse fra direktoratet.

I en opfølgningsrapport af 18. december 2006 meddelte inspektionschefen herefter følgende på ombudsmandens vegne

”Ad punkt 2.3.

Fritid

Jeg gav i rapporten udtryk for at hovedproblemet i Arresthuset i Herning er de bygningsmæssige rammer der kun i begrænset omfang tillader fx fritids- og arbejdsfællesskab.

Jeg anså det for meget problematisk - specielt i et sådant arresthus - at det samme lokale skal anvendes til fritid og arbejde og (nogle gange) som lagerrum.

Jeg anførte at det er uholdbart at et blot tilnærmet fritidstilbud i fælleslokaler under de givne bygningsmæssige rammer - efter det oplyste - også hindres af at lokalet anvendes som lagerlokale.

Jeg henstillede til arresthuset at lagerproblemet blev søgt løst på en måde der tilgodeså muligheden for en bedre benyttelse af lokalet for de indsatte til fritidsaktiviteter.

Jeg henstillede endvidere at der - eventuelt efter drøftelse med de indsatte - blev anskaffet udstyr til opstilling i lokalet der kunne give de indsatte nogle forbedrede muligheder for udfoldelse i fritiden - eventuelt en multitræningsmaskine.

Jeg bad om underretning om hvad der skete i anledning af mine henstillinger.

Arresthuset har i udtalelsen af 1. juni 2006 oplyst at det i forbindelse med lokalets anvendelse i arbejdsdriften ofte er nødvendigt at opbevare lagervarer på EU-paller i lokalet idet arresthuset ikke har tilstrækkelig lagerlokalitet.

Kravene fra arresthusets kunder er ofte at der skal kunne aftages 6 til 8 EU-paller med arbejdsmateriale ad gangen.

Arresthuset har et aktuelt kundegrundlag på 8 firmaer hvoraf de 3 firmaer leverer deres arbejde på EU-paller.

Vedrørende min henstilling om anskaffelse af udstyr til opstilling i lokalet der kan give de indsatte nogle forbedrede muligheder for udfoldelse i fritiden, fx en multitræningsmaskine, har arresthuset oplyst følgende

"Det vil være yderst vanskeligt for arresthuset at imødekomme ombudsmandens henstilling om opsætning af en multitræningsmaskine, da en maskine af denne type ikke er flytbar og som følge deraf vil nedsætte fleksibiliteten i brugen af pågældende lokale."

Vedrørende henstillingen om at søge lagerproblemet løst på en alternativ måde har arresthuset oplyst følgende

"Arresthusets lagerlokale kan ikke inddrages til andet formål, da lokalet ikke er tilstrækkeligt sikret - idet dobbelt døren til udendørsarealet ikke er en sikret dør."

Herefter konkluderer arresthuset i udtalelsen at

"Såfremt arresthuset skal kunne forbedre de indsattes muligheder for fritidsfaciliteter herunder med opsætning af multitræningsmaskine, synes det at kræve en udvidelse af de føromtalte lokaler [fritidsrummet/værkstedet og lagerlokalet; min bemærkning] i form af ny tilbygning."

Direktoratet har oplyst at direktoratet den 23. juni 2006 telefonisk har forespurgt Arresthuset i Herning om hvorvidt indkøb af en sammenklappelig romaskine kunne være en løsning til at forbedre de indsattes muligheder for fritidsaktiviteter.

Arrestforvareren stillede sig positivt over for forslaget og tilkendegav at mulighederne herfor ville blive undersøgt nærmere.

Direktoratet har herefter i første omgang henholdt sig til arresthusets svar.

I brev af 13. juli 2006 skrev jeg til direktoratet at jeg forstod direktoratets udtalelse således at direktoratet afviste at følge min henstilling vedrørende anvendelse af lokalet til lagerlokale.

Jeg bad bl.a. på denne baggrund (se endvidere under ad punkt 2.4.) direktoratet om at deltage i et møde.

Inden mødets afholdelse modtog jeg imidlertid den 1. september 2006 en supplerende udtalelse med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Jeg aflyste på denne baggrund mødet.

I udtalelsen anførte direktoratet bl.a. følgende

"Ressourcestyringskontorets bygningskonsulent har den 29. august besøgt Arresthuset i Herning for at undersøge mulighederne for at friholde fritidslokalet for også at blive anvendt som lagerrum.

Efter besigtigelsen af arresthuset har bygningskonsulenten foreslået, at der etableres reoler i det egentlige lagerlokale, hvorpå pallerne kan placeres med en motoriseret palleløfter.

Pladsen i lagerrummet vil derved blive udnyttet bedre, således at der kan placeres flere paller i rummet.

Bygningskonsulenten har endvidere vurderet, at der vil kunne etableres et halvtag i gården bag lagerrummet, hvor der også vil kunne opbevares paller.

Disse tiltag skulle i alt kunne friholde fritidslokalet for paller.

I øvrigt vil det blive henstillet til arresthuset, at arbejdsmaterialer leveres i mindre kvanta.

Arrestinspektøren har d.d. oplyst, at man er enig i bygningskonsulentens forslag m.v., som man nu vil påbegynde udfærdigelsen af."

Jeg har taget til efterretning at lokalet - når de ovenfor skitserede ændringer er gennemført - ikke længere vil blive benyttet til lagerlokale, og at arresthuset vil undersøger mulighederne for indkøb af en sammenklappelig romaskine nærmere.

Jeg går endvidere ud fra at arresthuset, i lyset af at lokalet ikke længere skal benyttes som lagerlokale, nærmere vil overveje mulighederne for at anskaffe (yderligere) motionsudstyr til opstilling i lokalet.

Jeg udbeder mig underretning om resultatet af arresthusets overvejelser herom.

Ad punkt 2.4.

Cellerne

Undersøgelse af kloakken

Under besigtigelsen af arresthusets tomandscelle bemærkede jeg at håndvaskens overløbshul var tapet til.

Arresthuset oplyste at nogle af de indsatte dækker overløbshullerne i cellernes håndvask, formentlig for at undgå dårlig lugt fra kloakken.

Jeg henstillede til arresthuset at der blev foretaget en egentlig undersøgelse af om der er lugtgener i (nogle af) cellerne som stammer fra arresthusets kloak.

Jeg bad om at blive orienteret om resultatet af denne undersøgelse.

I udtalelsen af 1. juni 2006 oplyste arresthuset følgende om dette punkt

"Arresthuset er opmærksomt på, at der kan forekomme lugtgener i tilslutning til cellernes håndvaske.

Lugtgenerne søges afhjulpet ved løbende udskiftning af afløbsrør fra vask til faldstamme samt opfordring til de indsatte om at renholde håndvasken.

Det er arresthusets vurdering, at såfremt lugtgenerne helt skal undgås, skal arresthusets faldstammer totalrenoveres - udskiftes, hvilket arresthusets driftsbevilling ikke giver mulighed for."

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst at direktoratet telefonisk den 23. juni 2006 har bedt arresthuset om snarest at foranledige en undersøgelse af forholdene samt at indhente prisoverslag på en udbedring.

Arrestforvareren gav tilsagn om at dette ville ske inden for få uger.

Direktoratet har tilkendegivet at det på denne baggrund vil blive overvejet hvad der kan gøres for at afhjælpe lugtgenerne.

Jeg har noteret mig at arresthuset på direktoratets foranledning ville få foretaget en undersøgelse af forholdene, og i den forbindelse få indhentet prisoverslag på udbedringerne.

Jeg går ud fra at de pågældende undersøgelser nu er gennemført.

Jeg beder på denne baggrund om at modtage orientering om resultatet af undersøgelsen.

Jeg beder også direktoratet orientere mig om resultatet af direktoratets overvejelser om hvad der kan gøres for at afhjælpe lugtgener.

Dobbeltcellen

Siden min inspektion af arresthuset i 1997 er de daværende to tremandsceller på ca. 18 m² blevet nedlagt.

Arresthuset har i dag 15 enkeltmandsceller og en tomandscelle.

Tomandscellen er på knap 9 m².

I rapporten anførte jeg følgende om dette forhold

"Ved nedlæggelsen af tremandscellerne skete der for så vidt en forringelse af pladsforholdene for indsatte som ikke er på enkeltcelle, idet to indsatte nu deler en celle på 9 m² - svarende til enkeltmandscellernes areal - hvor tre indsatte tidligere delte 18 m².

Efter min opfattelse er pladsforholdene i tomandscellen ikke acceptable.

Jeg henviser også til det der er anført ovenfor om (dobbelt)møbleringen af cellen, og om de begrænsede muligheder for at udføre cellearbejde.

Jeg henviser derudover til det som jeg i øvrigt har anført om arresthusets bygningsmæssige rammer i almindelighed.

Disse forhold betyder at de indsatte på tomandscellen må opholde sig en meget stor del af tiden låst inde på cellen (hvis den ene eller begge da ikke er blandt de fire der beskæftiges på værkstedet eller har gangmandsfunktioner).

Med henvisning hertil beder jeg Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse om direktoratet er indstillet på at nedlægge tomandscellen.

Jeg går ud fra at den forbedrede situation med hensyn til belægningen af kriminalforsorgens institutioner også må tillægges betydning i den forbindelse."

Arresthuset har anført at begrundelsen for at dobbeltcellen er opretholdt, er at man ved nedlæggelse af 3 mandsceller ville miste en celleplads hvilket direktoratet på daværende tidspunkt ikke kunne godkende.

Arresthuset er enig i betragtningerne vedrørende cellens størrelse og anvendelse som dobbeltcelle, og har endvidere bemærket at det til tider er problematisk at få to indsatte til at bo sammen.

Arresthuset har også henvist til problemer med anbringelse af varetægtsarrestanter der som hovedregel ikke må/kan placeres på dobbeltcellen.

Arresthuset anbefaler at cellen ændres fra dobbeltcelle til enkeltcelle uagtet det betyder en nedgang i arresthusets kapacitet.

Direktoratet har i udtalelsen af 10. juli 2006 anført følgende om spørgsmålet om nedlæggelse af tomandscellen

"Direktoratet kan oplyse, at der løbende arbejdes på at tilbyde de bedst mulige forhold til de indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Efter etableringen af nye arrestpladser i 2004 er flere dobbeltceller i arresthuse allerede i 2004 og 2005 blevet afviklet.

Men som situationen i Herning viser, eksisterer der dog stadig dobbeltceller i en række arresthuse.

Dette skyldes bl.a., at der, som ombudsmanden er orienteret om, de sidste par år har været et kraftigt belægspres på Kriminalforsorgens institutioner.

Trods en høj udnyttelsesgrad af Kriminalforsorgens institutioner i årets første fem måneder er der grund til at forvente, at belægspresset dette år vil være mindre end i 2005.

Både tilgangen af strafmasse og af nye domme i 2006 har imidlertid været præget af et uventet højt antal varetægtsfængslinger, som har medført fortsatte pladsproblemer i arresthusene.

Kriminalforsorgen har på den baggrund ikke aktuelt planer om afvikling af flere dobbeltceller i arresthusene."

I brev af 13. juli 2006 skrev jeg til direktoratet at jeg forstod direktoratets udtalelse således at direktoratet afviste at følge min anbefaling.

Jeg bad på denne baggrund direktoratet om at deltage i et møde bl.a. omkring dette spørgsmål (se også ovenfor under ad punkt 2.4.).

Jeg anmodede samtidig direktoratet om inden mødet at få tilsendt en oversigt over tilbageværende tomandsceller i landets arresthuse med angivelse af mål på cellerne.

Jeg modtog en sådan oversigt sammen med direktoratets supplerende udtalelse af 1. september 2006.

Af oversigten fremgår det at der eksisterer 50 dobbeltceller i landets arresthuse.

Udover dobbeltcellen i Arresthuset i Herning fremgår det af oversigten at der i tre af landets øvrige arresthuse (Arresthuset i Ringsted, Arresthuset i Viborg, Arresthuset i Aabenraa) eksisterer dobbeltceller på samme størrelse (dvs. knap 9 m²).

Endvidere fremgår det at Arresthuset i Viborg har en dobbeltcelle med et areal på 6 m².

Da jeg netop stod over for at foretage (gen)inspektion af Arresthuset i Viborg (inspektionen blev gennemført den 20. september 2006), besluttede jeg at min stillingtagen til spørgsmålet om nedlæggelse af dobbeltcellen i Arresthuset i Herning ville afvente denne inspektion.

Under inspektionen af Arresthuset i Viborg kunne jeg konstatere at arresthuset - som anført i oversigten - har to dobbeltceller.

Størrelsen på cellerne (henholdsvis 8,8 m² og 13,2 m²) svarer dog ikke til det der er angivet i oversigten (6 m² og 8,75 m²) Den mindste dobbeltcelle i Arresthuset i Viborg svarer således størrelsesmæssigt til dobbeltcellen i Arresthuset i Herning.

Som jeg gav udtryk for i rapporten af 21. april 2006, er en celle på 9 m² ikke egnet til at blive benyttet som dobbeltcelle.

Pladsforholdene er som anført ikke acceptable.

Jeg mener derfor at de mindre dobbeltceller (på under 12 m²) inden for en kortere tidshorisont bør nedlægges, ligesom jeg mener at det skal tilstræbes at samtlige dobbeltceller i landets arresthuse på sigt nedlægges.

Jeg forstår at direktoratet er enig i denne overordnede målsætning.

Nedlæggelse af arresthusenes dobbeltceller må nødvendigvis ske på baggrund af en overordnet prioritering hvorunder der selvfølgelig også må tages hensyn til belægssituationen i de enkelte områder i landet (evt. de enkelte institutioner).

Jeg har derfor valgt at udskille dette spørgsmål til særskilt behandling.

Jeg henviser til mit brev herom af 8. december 2006 til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Jeg foretager som følge heraf ikke yderligere vedrørende spørgsmålet om nedlæggelse af dobbeltcellen i Arresthuset i Herning i relation til denne inspektionssag.

Ad punkt. 2.5.

Besøgsrum

Arresthuset har som anmodet bekræftet at der er opsat et lille skab på besøgsrummets toilet, og at der dels på toilettet ved besøgsrummet, dels på arresthusets øvrige toiletter og køkkenlokaler, er opsat dispensere til flydende sæbe samt engangshåndklæder.

Endvidere har arresthuset oplyst at rensevæske igen er tilgængeligt for de indsatte på toiletterne ligesom der er opsat opslagstavle på toiletterne med information i brugen af rensevæske.

Direktoratet har henholdt sig til det oplyste.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 3.

Arresthusets besvarelse af spørgsmål i øvrigt

Telefonering

I rapporten anførte jeg at jeg gik ud fra at den beskrevne nye ordning med afvikling af telefonsamtaler - etablering af afskærmning - nu var etableret.

Jeg bad dog for god ordens skyld arresthuset om at bekræfte dette.

Arresthusets har oplyst at der er opsat "telefonboks" af typen Gantec med sider i klar akryl samt belysning og hylde i lakeret stålplade.

Boksen er opsat under trappen til 1. sal.

Direktoratet har henholdt sig til arresthusets oplysninger.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg henstillede i rapporten at der i arresthusets husorden under afsnittet om telefonering nærmere præciseres hvad der gælder for så vidt angår varetægtsarrestanter.

Dette kunne fx ske ved at henvise til § 75 i varetægtsbekendtgørelsen.

Arresthuset har oplyst at der i husordenen er indført et afsnit om reglerne for varetægtsarrestanters adgang til telefonering.

Arresthusets udtalelse er vedlagt en kopi af den nye husorden.

Direktoratet har henholdt sig til det af arresthuset oplyste.

Jeg har taget til efterretning at husordenen på dette punkt er blevet udbygget.

Jeg har endvidere bemærket at husordenen som anbefalet under inspektionen nu ses at være dateret.

Vedrørende adgangen til udenlandske aviser og bøger mv.

I rapporten anførte jeg følgende herom

"Jeg beder arresthuset om at oplyse om udenlandske indsattes adgang til aviser og bøger mv. på deres eget sprog.

Jeg kan i den forbindelse til orientering oplyse at direktoratet tidligere i forbindelse med mine inspektioner har udtalt sig om den måde hvorpå de pågældende institutioner har forholdt sig til bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3, og for så vidt angår adgangen til udenlandske aviser er det indgået i bedømmelsen heraf hvor stort et antal udlændinge de pågældende institutioner har.

For institutioner hvor andelen af udlændinge til stadighed er stor, har direktoratet fundet at institutionen har pligt til abonnere på aviser på hovedsprogene.

Jeg beder arresthuset om at oplyse andelen af udlændinge i Arresthuset i Herning."

Arresthuset har oplyst at det er muligt at fremskaffe bøger på de fleste fremmedsprog via Herning bibliotek inden for de første 14 dage.

Med hensyn til aviser på fremmedsprog modtager arresthuset dagligt den tyrkisk avis "Zaman International Newspaper".

Arresthuset har videre oplyst at andelen af udlændinge i Arresthuset i Herning i 2005 har været følgende: 3 polske statsborgere, 1 afghansk statsborger, 1 estisk statsborger, 1 palæsti­nensisk statsborger, 1 statsborger fra Sri Lanka og 1 litauer.

På nær sidstnævnte har de øvriges ophold i arresthuset været kortvarigt - fra få dage til 14 dage.

Angående den litauiske stats­borger fremskaffede Herning Centralbibliotek bøger på henholdsvis russisk og litauisk.

Den pågældende fik også jævnligt aviser sendt fra sit hjemland.

Arresthuset har tillige anført at der gennem tv er adgang til 28 kanaler, herunder nyhedskana­ler på såvel engelsk som tyrkisk mfl.

Direktoratet har henholdt sig til det oplyste.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg går ud fra at baggrunden for at arresthuset abonnerer på en tyrkisk avis er at arresthuset har haft flere tyrkiske indsatte.

Jeg går endvidere ud fra at arresthuset har fortsat abonnementet da der erfaringsmæssigt ofte er tyrkisksprogede indsatte i arresthuset, og at det derfor må anses for atypisk at arresthuset i 2005 ikke havde en eneste tyrkisksprogede indsat.

Jeg går imidlertid ud fra at arresthuset løbende vurderer behovet for at fortsætte abonnementet.

Ad punkt 4.1.

Bibliotek

Arresthuset har oplyst at der er indgået en rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalfor­sorgen og Kommunernes Landsforening om biblioteksbetjening af arresthuse.

Arresthusets lokalaftale med Herning Centralbibliotek omfatter orientering og formidling af biblioteksmateriale fra bibliotekaren til de indsatte.

Bibliotekaren kommer i arresthuset hver 14. dag; tirsdage fra kl. 15.30 til kl. 17.30.

Arresthuset telefaxer eventuelle forudbestillinger til biblioteket mandag formiddag, hvorefter bibliotekaren udleverer materialet til de indsatte om tirsdagen.

Biblioteksaftalen omfatter tillige en bogsamling på 300 titler som jævnligt fornys.

Derudover er der mulighed for at de indsatte kan bestille andre titler hos bibliotekaren eller arresthusets personale.

Der er tillige mulighed for at låne cd'er i et antal af 10 cd'er pr. lån.

Der er på biblioteksreolen på arresthusets gangareal fremlagt et bogkatalog.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste idet jeg forstår det således at aftalen er trådt i kraft.

Ad punkt 4.2.

Arbejdsfællesskab

Jeg henstillede til arresthuset at indføre cellearbejde to og to.

Jeg bemærkede i den forbindelse at arbejdsopgaverne så vidt muligt bør udvælges således at arbejdsopgaverne ikke i sig selv er en hindring for gennemførelse af et sådant arbejdsfællesskab.

Jeg bad om at få oplyst hvad der skete i den anledning.

Arresthuset har oplyst at der er mulighed for cellefællesskab to og to til de indsatte, der ikke har arbejde i tidsrummet kl. 13.00 til kl. 21.00.

Såfremt arbejdsopgaverne tillader det, gives der mulighed for arbejdsfællesskab på cellerne inden for den almindelige arbejdstid.

Arresthuset har dog bemærket at arresthuset ikke har ret mange valgmuligheder med hensyn til forskel­ligheden af arbejdstilbud til de indsatte.

Direktoratet har henholdt sig til det oplyste.

Til arresthusets bemærkning om at man ikke har ret mange valgmuligheder med hensyn til forskelligheden af arbejdstilbud til de indsatte, har direktoratet tilføjet at direktoratet er opmærksom på de vanskeligheder arresthusene har med at skaffe arbejdsopgaver for de indsatte.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg har endvidere bemærket at den indførte mulighed for cellefællesskab mellem kl. 13-kl. 21 for indsatte der ikke er i arbejde (og som ikke er arbejdsværgende), nu fremgår af husordenen.

Med hensyn til opgaven med at skaffe arbejdsopgaver til de indsatte er jeg bekendt med at der ofte kan være vanskeligheder forbundet hermed.

Er man i et arresthus i en situation hvor det er vanskeligt at skaffe egnede arbejdsopgaver, er det klart at valgmulighederne med hensyn til forskel­ligheden af arbejdstilbud til de indsatte nødvendigvis vil blive mindre.

Jeg anmoder om at få oplyst hvad arresthuset konkret har gjort for at skaffe arbejdsopgaver til de indsatte, herunder arbejdsopgaver som gør det muligt at have arbejdsfællesskab.

Jeg beder i den forbindelse om at modtage nærmere oplysninger om arresthusets samarbejde med regionsværkmesteren også med henblik på bestræbelserne på at fremskaffe sådanne egnede arbejdsopgaver.

Jeg beder også om at få oplyst hvilke andre arresthuse den pågældende regionsværkmester er tilknyttet.

Ad punkt 4.3.

Spillekonsoller til udlejning

Jeg henstillede til arresthuset at overveje om det er foreneligt med ordens- og sikkerhedshensyn i arresthuset at indkøbe et antal spillekonsoller til udlån/udleje til de indsatte.

Arresthuset har oplyst at man er positivt indstillet over for indkøb af 2 til 3 spillekonsoller til udlejning, men at man ikke på det tidspunkt har fundet økonomisk grundlag herfor.

Arresthuset har endvidere oplyst, at der er indkøbt nye radioer med cd-afspillere til alle cel­ler.

Direktoratet har henholdt sig til arresthusets oplysninger.

Jeg har noteret mig at det af økonomiske grunde ikke er muligt for arresthuset på det tidspunkt at anskaffe spillekonsoller til udlejning.

Jeg går ud fra at arresthuset vil forsøge at skabe økonomisk mulighed for indkøb af 2-3 spillekonsoller i det nye budgetår.

…

Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de oplysninger mv. (se under punkt 2.3 og 4.2) som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

Underretning

Denne rapport sendes til Arresthuset i Herning, Politimesteren i Herning, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”

Ombudsmanden modtog i den anledning en udtalelse af 19. februar 2007 fra Direktoratet fra Kriminalforsorgen vedlagt en fælles udtalelse af 28. december 2006 fra arresthuset og Politimesteren i Herning.

I en opfølgningsrapport nr. 2 af 4. april 2007 meddelte inspektionschefen herefter følgende på ombudsmandens vegne

”Ad punkt 2.3 Fritid

I inspektionsrapporten af 21. april 2006 anførte jeg at det er uholdbart at fælleslokalet under hensyn til de bygningsmæssige rammer benyttes til lagerlokale.

I opfølgningsrapporten af 18. december 2006 tog jeg til efterretning at der skulle etableres reoler i det egentlige lagerlokale og et halvtag i gården bag lagerrummet, og at fælleslokalet herefter ikke længere ville blive benyttet som lagerlokale.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i udtalelsen af 19. februar 2007 oplyst at arresthuset ikke mener at bygningskonsulentens ovennævnte forslag om etablering af pallereoler og et halvtag i gården vil kunne løse arresthusets lagerproblemer.

I arresthusets udtalelse redegøres der nærmere for begrundelsen herfor.

Endvidere vil en gennemførelse af lageropbevaring i gården give problemer med flugtveje i tilfælde af brand.

Efter drøftelse med bygningskonsulenten er man i stedet nået frem til en anden løsning.

Direktoratet for Kriminalforsorgen skriver således

”For at imødekomme arresthusets indvendinger vil lagerproblemerne nu blive løst ved at etablere en lageropbevaring i forbindelse med den eksisterende aflæsningsrampe på bagsiden af arresthuset.

Aflæsningsrampen vil i samme forbindelse blive forlænget.”

Ifølge det af direktoratet oplyste, har Herning Kommune – der har besigtiget forholdene sammen med direktoratet – ikke umiddelbart haft indvendinger mod projektet.

Når kommunen har godkendt tegninger med mål, igangsættes projektet der forventes at være færdigt den 1. maj 2007.

Fritidslokalet friholdes herefter for lageropbevaring.

I den mellemliggende periode vil arresthuset sørge for at friholde fritidslokalet for lageropbevaring i videst muligt omfang.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst at jeg vil blive orienteret når projektet er gennemført.

Jeg har noteret mig det oplyste og afventer underretning.

Jeg gik endvidere ud fra at arresthuset – i lyset af at lokalet ikke længere skal benyttes som lagerlokale – nærmere ville overveje mulighederne for at anskaffe (yderligere) motionsudstyr til opstilling i lokalet.

Jeg udbad mig underretning om resultatet af arresthusets overvejelser herom.

Direktoratet har oplyst at arresthuset er indstillet på at anskaffe sig en multitræningsmaskine indenfor det første kvartal af 2007.

Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra at arresthuset nu har anskaffet multitræningsmaskinen.

Ad punkt 2.4 Cellerne

Jeg bad om at modtage orientering om resultatet af undersøgelsen af lugtgenerne og arresthusets kloak samt direktoratets overvejelser om hvad der kunne gøres for at afhjælpe lugtgenerne.

Direktoratet har oplyst at der er sket udskiftning af vandlåse fra håndvaskene og af rørføring til faldstammerne.

Dette har fjernet lugtgenerne.

Direktoratet har endvidere oplyst at direktoratet overfor arresthuset har tilkendegivet at der – såfremt lugtgenerne vender tilbage – skal iværksættes kikkertundersøgelse af kloak og faldstamme med henblik på yderligere undersøgelse af problemet.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 4.2 Arbejdsfællesskab

Jeg anmodede om at få oplyst hvad arresthuset konkret havde gjort for at skaffe arbejdsopgaver til de indsatte, herunder arbejdsopgaver som gør det muligt at have arbejdsfællesskab.

Jeg bad desuden om nærmere oplysninger om arresthusets samarbejde med regionsværkmesteren også med henblik på bestræbelserne på at fremskaffe sådanne egnede arbejdsopgaver.

Endelig bad jeg om at få oplyst hvilke andre arresthuse den pågældende regionsværkmester er tilknyttet.

Arresthuset har oplyst at arresthuset løbende samarbejder med regionsværkmesteren om at skaffe så varierede arbejdsopgaver som muligt, i perioder også arbejdsopgaver der kan udføres på cellerne.

Aktuelt er det tilbudte cellearbejde egnet til arbejdsfællesskab to og to.

Arresthuset forsøger at fordele arbejdsopgaverne så godt som muligt så de indsatte der ønsker beskæftigelse, også bliver tilgodeset uanset om de skal arbejde på cellerne eller i arbejdslokalet.

Arresthuset har endvidere oplyst at det er svært at skaffe arbejde til arresthusene, især arbejde der er foreneligt med cellearbejde, og har understreget at man er nødt til at indrette sin beskæftigelse efter de tilbud der kommer fra arresthusets samarbejdspartnere.

Da det er til gavn for de indsatte at være beskæftiget med egentligt arbejde og af hensyn til arresthusets økonomi, har arresthuset ikke mulighed for at vælge i de arbejdstilbud arresthuset får.

Arresthuset har videre oplyst at arresthusets regionsværkmester også er tilknyttet arresthusene i Ringkøbing, Holstebro, Silkeborg, Randers, Vejle og Århus.

Direktoratet har henholdt sig til det arresthuset har oplyst.

Direktoratet har tilføjet at regionsværkmesteren er opmærksom på behovet for at skaffe arbejdsopgaver til cellearbejde, herunder også til Arresthuset i Herning.

Regionsværkmesteren har endvidere oplyst overfor direktoratet at der for at skaffe arbejdsopgaver, herunder også cellearbejde, udsendes brochurer til virksomheder og følges op med opringninger og virksomhedsbesøg.

Direktoratet har videre oplyst at arresthuset aktuelt har arbejdsopgaver der er egnede til cellearbejde.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Opfølgning

Jeg afventer som nævnt underretning når projektet om etablering af lageropbevaring ved forlængelse af aflæsningsrampen er gennemført.

Jeg betragter i øvrigt herefter sagen om min inspektion af Arresthuset i Herning som afsluttet.

Underretning

Denne rapport sendes til Arresthuset i Herning, Midt- og Vestjyllands politi (tidligere Politimesteren i Herning), Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”

NOTER: (*) FOB 1978, s. 167, FOB 2006, s. 745