Opholdstilladelse

Opholdstilladelse. Spørgsmål om usaglig forskelsbehandling. Notatpligt

Ombudsmandens udtalelse

”

Jeg har i øvrigt noteret mig at ministeriet i sin udtalelse af 19. maj 2005 har oplyst at ministeriets pressesekretærs funktion er koordinering af ministerens og ministeriets kontakt til pressen, og at pressesekretæren ikke – uanset om en sag har været omtalt i pressen eller ej – deltager i ministeriets behandling og afgørelse af konkrete udlændingesager. Pressesekretæren kan anmode ministeriets sagsbehandlende kontorer om oplysninger om konkrete sager til brug for ministerens kontakt med pressen, men pressesekretæren har ingen ledelsesret i forhold til medarbejdere i ministeriet.

Jeg har dog forstået det således at pressesekretæren i det omfang vedkommende i kraft af sin stilling bliver bekendt med nye oplysninger der kan være af betydning for en konkret sag, vil formidle sådanne oplysninger til den medarbejder der er ansvarlig for sagen. Ministeriet tager herefter stilling til betydningen af sådanne nye oplysninger.

Disse oplysninger giver mig anledning til følgende mere generelle bemærkninger omkring notatpligt

Det fremgår af offentlighedslovens § 6, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, skal gøre notat om indholdet af oplysningerne medmindre disse i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Det antages endvidere at følge af en almindelig retsgrundsætning at en myndighed skal sørge for at der også ud over de tilfælde som følger af offentlighedslovens § 6, foretages notat om ekspeditioner af væsentlig betydning for behandlingen af en sag hvis de ikke fremgår af sagens akter i øvrigt.

Oplysninger af den karakter som er nævnt ovenfor, og som er modtaget af en pressemedarbejder eller andre medarbejdere, er – selvom de pågældende ikke deltager i behandlingen af konkrete sager i den pågældende myndighed – omfattet af myndighedens notatpligt. I denne forbindelse henviser jeg bl.a. til den sag som er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2004, s. 452 ff*, særligt s. 456 f, om notatpligt. Sagen vedrører en pressemedarbejders betjening af pressen og er desuden omtalt i betænkning nr. 1443 om embedsmænds rådgivning og bistand, s. 217 ff. Se endvidere Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (2002), s. 412 f.

Det kan imidlertid efter min opfattelse være vanskeligt for ministeriets pressesekretær at vurdere hvorvidt en oplysning som den pågældende modtager mundtligt (telefonisk), vedrørende en konkret sag, må antages at være af betydning for behandlingen af sagen (som pressesekretæren ikke deltager i behandlingen af) – og hvorvidt der i givet fald er tale om en ny oplysning som sagsbehandleren ikke er bekendt med.

Det må derfor påhvile pressesekretæren i vidt omfang at notere indholdet af de oplysninger som vedkommende modtager om konkrete sager, og at sikre sig at oplysningerne videregives til den medarbejder i ministeriet som er ansvarlig for den pågældende sag. Denne medarbejder må herefter vurdere oplysningernes eventuelle betydning for sagen og sagsbehandlingen.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min retsopfattelse vedrørende notatpligt. Herudover foretager jeg mig ikke mere i sagen.

”

NOTER: (*) FOB 2004, s. 452.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En organisation klagede på vegne af en bruger over at den pågældende havde fået afslag på genoptagelse af en sag om humanitær opholdstilladelse og på indgivelse og behandling af en anden ansøgning om opholdstilladelse. Organisationen gjorde gældende at afvisningen af ansøgningen var udtryk for usaglig forskelsbehandling i forhold til en anden sag som efter klagerens opfattelse var sammenlignelig med den foreliggende. Baggrunden for forskelsbehandlingen skulle være at medierne i mellemtiden havde kritiseret Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration for at udøve usaglig, positiv forskelsbehandling af medieomtalte sager. Organisationen klagede i den forbindelse også over ministeriets pressesekretærs indflydelse på behandlingen af den foreliggende sag og andre konkrete sager.

Ombudsmanden mente efter gennemgang af de to sager ikke at der var grundlag for at kritisere ministeriets vurdering af at sagerne ikke var sammenlignelige på en sådan måde at de burde få samme udfald. Ombudsmanden mente heller ikke der var tilstrækkeligt grundlag for at antage at baggrunden for afvisningen af ansøgningen om opholdstilladelse måtte søges i avisomtalen af ministeriets angivelige forskelsbehandling. Ombudsmanden fremkom samtidig med følgende mere generelle bemærkninger om notatpligtens omfang i relation til den virksomhed der udøves af ministeriets pressesekretær

(J.nr. 2005-1116-642).