Opfølgning nr. 3 til inspektion af Syddansk Universitet, Odense den 15. oktober 2002

Opfølgning nr. 3 til inspektion af Syddansk Universitet, Odense den 15. oktober 2002

I min opfølgningsrapport (nr. 2) af 23. december 2003 om inspektionen den 15. oktober 2002 af Syddansk Universitet, Odense, bad jeg om udtalelser og om underretning mv. med hensyn til tre forhold.

Jeg henviser til opfølgningsrapport (nr. 2), punkt 4.2, 4.3. og 5.2.5.

Jeg har med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings brev af 26. februar 2004 modtaget ministeriets udtalelse sammen med Syddansk Universitets udtalelse som er fremsat ved brev af 26. januar 2004.

Ministeriet har generelt henholdt sig til universitetets udtalelse og har i øvrigt oplyst at de i universitetets redegørelse nævnte punkter er løst på universitetets initiativ, og at udgifterne hertil (ca. 100.000 kr.) er afholdt af universitetets driftsbevilling.

Dog er elevatoren i bygning 19 blevet forbedret med en renovering som er finansieret ved en huslejestigning.

Universitetet har for så vidt angår punkt 4.2. oplyst at universitetet i samarbejde med et arkitektfirma har fundet frem til en løsning på spørgsmålet om markeringer for svagsynede/blinde i forbindelse med stierne.

Der nedlægges en rustfri stålskinne mellem fugerne på den eksisterende granitstensbelægning.

Ud over at danne en kontrast til de mørke granitsten vil stålskinnerne give en forhøjning på ca. 0,4 cm i forhold til den eksisterende belægning.

Markeringen udføres fra busholdepladsen/taxaholdepladsen til hoveddøren og fra parkeringspladser til hoveddøren.

Jeg har noteret mig det oplyste og foretager ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.

For så vidt angår udfaldet af opsætningen af prøvebelysningen i Gydehutten (punkt 4.3.) har universitetet oplyst at den opsatte prøvebelysning af mange er oplevet som et ganske voldsomt indgreb i arkitekturen, og at lyset fra de opsatte armaturer virker voldsomt i forhold til at det ikke er en egentlig arbejdsplads, men et gangareal hvor der er opsat sofaer til afslapning.

Universitetet forsøger i stedet at give gangene et mere lyst indtryk ved at male de mørke døre og paneler hvide og ved at skifte sofabetræk ud til lysere farver.

Jeg bemærker at jeg i den endelige rapport fremhævede at kontrastfarver på de fleste døre til de omkringliggende lokaler var med til at gøre gangarealet egnet til handicappede.

Jeg går derfor ud fra at der ved maling af døre og paneler fortsat vil blive taget hensyn til synshandicappedes behov for kontrastfarver for at kunne orientere sig.

Jeg foretager på denne baggrund ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.

Endelig har universitetet oplyst om baggrunden for at knappanelet i elevatoren i bygning 19 ikke er blevet flyttet som det tilsvarende panel i elevatoren i bygning 21 (punkt 5.2.5.), at elevatoren i bygning 21 stod over for en omfattende renovering hvorimod elevatoren i bygning 19 er ganske ny (ibrugtaget 1999) og ikke inden for de næste 4-6 år står over for kendte større reparationsarbejder.

Universitetet har tilkendegivet at universitetet naturligvis vil benytte lejligheden til at flytte knappanelet i elevatoren når behovet for renovering opstår.

Jeg har noteret mig det oplyste og foretager ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.

Jeg betragter herefter min inspektion af Syddansk Universitet, Odense, som afsluttet.

Et tilsvarende brev er tillige sendt til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og der er sendt kopi af dette brev til Dansk Center for Tilgængelighed, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Boligstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.

Jeg vedlægger nogle af de bilag som jeg har modtaget fra universitetet.