Opfølgning nr. 2 til inspektion af Syddansk Universitet, Odense den 15. oktober 2002

Opfølgning nr. 2 til inspektion af Syddansk Universitet, Odense den 15. oktober 2002

Den 10. januar 2003 afgav jeg endelig rapport om inspektionen den 15. oktober 2002 af Syddansk Universitet, Odense.

I rapporten bad jeg universitetet om udtalelser og om underretning mv. med hensyn til forskellige forhold.

Jeg bad om at disse udtalelser og underretninger mv. blev sendt gennem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at ministeriet kunne få lejlighed til at kommentere det som universitetet anførte.

Jeg sendte yderligere et eksemplar af rapporten til ministeriet med henblik på ministeriets eventuelle inddragelse af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

Jeg modtog med brev af 21. marts 2003 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings udtalelse vedlagt universitetets udtalelse af 12. marts 2003.

Den 9. september 2003 afgav jeg herefter opfølgningsrapport (nr. 1) om inspektionen.

På samme vis som i den endelige rapport bad jeg universitetet om udtalelser og om underretning mv. med hensyn til forskellige forhold.

Også her bad jeg om at disse udtalelser og underretninger mv. blev sendt gennem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at ministeriet kunne få lejlighed til at kommentere det som universitetet anførte.

Ved brev af 21. november 2003 modtog jeg en udtalelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt en udtalelse fra universitetet af 7. oktober 2003.

Ministeriet har generelt udtalt følgende

”Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger har gjort Videnskabsministeriet opmærksom på, at de i redegørelsen nævnte punkter er løst på institutionens initiativ og udgifterne afholdt af SDU’s driftsbevilling.

SDU har således ikke benyttet muligheden for at få finansieret den forbedrede tilgængelighedsstandard ved en forhøjelse af huslejen.

Ministeriet kan henholde sig til universitetets redegørelse.

”

Jeg skal herefter meddele følgende

Ad pkt. 4.2.

Hovedindgang

I den endelige rapport er anført følgende

”De under punkt 4.1. nævnte stier foran hovedindgangen er ikke forsynet med taktile ledelinjer, tilstrækkelig mærkbart belægningsskift eller anden form for markering af sving for svagsynede/blinde.

Stiføringen kan uden markering lede svagsynede/blinde ud på en vej/cykelsti eller ind i en ståltrappe på siden af huset.

Jeg henstiller til universitetet at undersøge mulighederne for at forsyne stierne med markeringer for svagsynede/blinde.

…

Selve hovedindgangen til universitetet er en niveaufri adgang gennem brede dobbelte glasdøre.

Der er automatisk døråbner på dørene, som er skydedøre.

Dørbredden er fuldt tilstrækkelig til passage af kørestole.

Glaspartiet er i hele sin udstrækning markeret med små lodrette hvide streger med få centimeters mellemrum;

når dørene skyder til side opstår således en åbning uden lodrette streger som svagsynede kan orientere sig mod.

…

Glaspartiet med de dobbelte glasskydedøres mange spejlinger og refleksioner af lys mv. giver et meget forvirrende synsindtryk som kan være vanskeligt at orientere sig efter for svagsynede.

De små lodrette streger afhjælper kun til dels dette problem.

Jeg henstiller til universitetet at overveje løsningsmuligheder som kan forbedre orienteringsmulighederne ved dørene for svagsynede.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetet har for så vidt angår dette og ni andre forhold oplyst følgende

’Universitetet vil i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, som er den nye bygnings formelle ejer og arkitektfirmaet CUBO A/S, som forestod arkitektarbejdet på sagen, arbejde på en løsning af de ovenfor nævnte 10 forhold.

Beslutninger herom skal ses i lyset af at bygningen er helt ny.

’

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udtalt følgende

’Syddansk Universitet oplyser, at universitetet sammen med S-FoU vil arbejde på en løsning af de oplistede 10 forhold.

S-FoU bemærker i denne forbindelse, at det er institutionerne, der har ansvaret for bygningernes tilgængelighedsstandard i forhold til eventuelle myndighedskrav, der er rettet mod lejers benyttelse (drift) af bygningerne.

S-FoU kan oplyse – som det også tidligere fremgik i forbindelse med inspektionsrapporten for Københavns Universitet på Amager – at S-FoU generelt har mulighed for at finansiere tiltag, der øger bygningernes brugsværdi for vores lejere, mod at lejer er indstillet på at afholde en afledt lejeforhøjelse herfor.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan henholde sig til S-FoU’s bemærkninger.

’

Jeg beder universitetet oplyse om udfaldet af de nævnte bestræbelser på at finde en løsning på disse forhold i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Hovedindgangens glasparti er afmærket med hvid afmærkningsfolie som supplement til den eksisterende afmærkning.

Folien er påklæbet ca. 30 cm højere end den eksisterende afmærkning og med 3 gange så store markeringer.

”

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Jeg har noteret mig det oplyste om markering af hovedindgangen, og jeg foretager ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

Jeg beder universitetet oplyse hvad min henstilling vedrørende markeringer for svagsynede/blinde i forbindelse med stierne har givet anledning til.

Ad pkt. 4.3.

Gydehutten og omkringliggende arealer

I den endelige rapport er anført følgende

”Universitetets stueetage er opbygget omkring en lang gang, Gydehutten, som strækker sig fra hovedindgangen til indgang F i den modsatte ende.

Gydehutten fremstår lidt mørk og virker dunkelt oplyst.

Indretningen er dog – uanset flere opstillinger af sofamiljøer og grønne planter – egnet også til handicappede.

Således er der i hele gangens udstrækning god plads til kørestolsbrugere, og for synshandicappede er der lige og ubrudte gangbaner og kontrastfarver på de fleste døre til de omkringliggende lokaler.

I forbindelse med min inspektion af Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet, Amager henstillede jeg at lysforholdene blev gennemgået, og at i hvert fald defekte lyskilder blev bragt i orden.

Fakultetet gennemgik på denne baggrund luxniveauet i gange, undervisningsrum og auditorier og konstaterede et for lavt niveau, uanset om alle belysningsarmaturer fungerer.

På denne baggrund oplyste fakultetet at fakultetet ville foranledige at et rådgivende arkitektfirma udarbejder et projekt for forbedring af belysningen i de kritiske områder, og at arbejdet efterfølgende udføres.

Jeg udtalte at jeg gik ud fra at gennemgangen af auditorier og undervisningslokaler også omfatter tavlebelysningen.

Jeg beder Syddansk Universitet oplyse om eventuelle planer for tilsvarende at undersøge lysforholdene på Syddansk Universitet, Odense.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetet har udtalt følgende

’Universitetet påregner i 2003 at lade universitetets arkitektrådgiver (CUBO A/S) udarbejde forslag til renovering af belysningen på universitetets længste hovedgange, Gydehutten og Stenten.

’

Jeg beder universitetet om underretning om arkitektfirmaets forslag og hvad forslaget giver anledning til.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Der opsættes i starten af november 2003 en prøvebelysning som efter en driftsperiode vurderes energimæssigt, æstetisk og funktionelt.

”

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Jeg har noteret mig det oplyste om opsætning af prøvebelysning, og jeg foretager ikke mere vedrørende dette spørgsmål på det foreliggende grundlag.

Jeg beder dog universitetet om underretning om hvad opsætningen af prøvebelysningen giver anledning til.

Ad pkt. 4.3.1.

Trappen

I den endelige rapport er anført følgende

”Få meter inden for hovedindgangen fører en bred stentrappe op til forhallen (Campustorv).

Trappen er stejl og har 32 trin med en hvilerepos midt på trappen.

Der er håndlister i hver side og midt på trappen.

De enkelte trin på trappen, som er udformet i marmorsplit, er ikke markeret med kontrastfarve.

…

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at trinforkanter på trapper markeres på hvert trin med kontrastfarve på en sådan måde at det kan ses både når man går op, og når man går ned.

Jeg beder universitetet oplyse om eventuelle planer for markering af trappens trin med kontrastfarve.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetets og ministeriets bemærkninger hertil er gengivet under pkt. 4.2., hvortil jeg henviser.

Jeg beder universitetet oplyse om udfaldet af de nævnte bestræbelser på at finde en løsning på dette forhold i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

”

Syddansk Universitet har ved brev af 7. oktober 2003 oplyst at der er monteret folie med sort kontrastfarve på alle stødtrin på trappen.

Ministeriet har henholdt sig hertil.

Jeg foretager ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

Ad pkt. 4.3.2.

Elevatoren ved hovedindgangen

I den endelige rapport er anført følgende

”Til højre for trappen ved hovedindgangen er en elevator.

Der er ingen skiltning til elevatoren, som ikke kan ses umiddelbart fra indgangspartiet.

Elevatorens udvendige betjeningsknapper er placeret i en højde af ca. 110 centimeter.

Elevatorens indvendige mål er ca. 140 x 140 centimeter, og den tilstedeværende kørestolsbruger havde ingen vanskeligheder med at dreje sin kørestol omkring i elevatorstolen.

Elevatorens indvendige knappanel er placeret i en højde af ca. 106 centimeter.

De indvendige knapper er forhøjede, og knappernes funktion er med tekst påtrykt elevatorens væg.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at betjeningsknapper i elevatorer er ophøjede, og at det kan ses, høres og føles når de aktiveres.

Tekst og tal skal efter centerets anbefalinger være udformet i relief og anbringes så nær på knapperne som muligt, men ikke på selve knapperne.

Jeg henstiller til universitetet at der opsættes tekst og tal i relief i overensstemmelse med centerets anbefaling.

Min henstilling gælder alle universitetets elevatorer hvortil studerende, ansatte og besøgende har almindelig adgang.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetets og ministeriets bemærkninger hertil er gengivet under pkt. 4.2., hvortil jeg henviser.

Universitetet har endvidere udtalt følgende

’Universitetet undersøger i øjeblikket om det er muligt at supplere den eksisterende tekst/tal på betjeningspaneler med tekst/tal i relief på de mest benyttede elevatorer (elevatorer med adgang fra Gydehutten).

Da pladsforholdene på de eksisterende paneler imidlertid er begrænsede, kan der blive tale om en udskiftning af betjeningspanelerne.

Universitetet forventer i løbet af april 2003 at få afklaret om panelerne skal udskiftes.

’

Jeg beder universitetet oplyse om udfaldet af de nævnte bestræbelser på at finde en løsning på dette forhold, herunder i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Der er opsat etageafmærkning i 22 mm højt relief ud for betjeningstrykkene i alle elevatorer på universitetet.

”

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Jeg foretager ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

Ad pkt. 4.3.3.

Studenterboghandelen

I den endelige rapport er anført følgende

”Facaden til boghandelen fra stueplan udgøres af en sektionsinddelt glasvæg.

På den indvendige side af glasvæggen er opstillet reoler eller stabler af bøger mv. Mellemrummet mellem reoler og bogstabler er de fleste steder markeret ved plakater og opslag.

Enkelte steder er ikke sådanne markeringer.

Universitetet foreslog under inspektionen at sørge for at der alle steder opsættes markeringer således at svagsynede ikke overser glasfacaden.

Jeg beder universitetet om underretning når der er opsat markeringer.

Indgangen til boghandelen fra stueplan sker gennem en glasdør.

Der er et gult skilt på døren med teksten ’Indgang – tryk’.

Døren åbner indad, og dørbredden er ca. 57 centimeter.

Dørhåndtaget består af et hul i glasdøren som man således må gribe i når man skal ud fra boghandelen.

Den nødvendige trækkraft for at åbne døren blev – med en almindelig fiskevægt – målt til ca. 5,5 kg.

Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne kun med en del besvær komme ind i og ud af studenterboghandelen ved egen hjælp.

…

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler i overensstemmelse med DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, at den frie åbning i døre er mindst 77 centimeter, samt at dørgreb er lette at betjene og lokalisere og gode at gribe om.

Centeret anbefaler desuden at døre er lette at åbne: Alle typer manuelt betjente døre – herunder med dørpumpe – skal kunne åbnes ved at bruge en trækkraft på højst 25 N, som svarer til 2,5 kilo.

Jeg henstiller til universitetet at undersøge mulighederne for at etablere en bredere døråbning som ikke udgør en hindring for kørestolsbrugere.

Jeg henstiller desuden til universitetet at etablere et dørgreb som lever op til anbefalingerne, samt at gøre døren lettere at åbne således at også handicappede med begrænsede finger- og armkræfter kan betjene døren.

Jeg beder om underretning om hvad mine henstillinger giver anledning til.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetets og ministeriets bemærkninger til disse spørgsmålet er gengivet under pkt. 4.2., hvortil jeg henviser.

Jeg går ud fra at det beror på en fejl at det af universitetets svar fremstår som om også spørgsmålet om markeringer på glasfacaden af hensyn til svagsynede er henskudt til nærmere undersøgelser i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger og arkitektfirma.

Jeg har forståelse for at arkitektoniske hensyn på længere sigt kan betinge overvejelser om permanente løsninger, men går ud fra at universitetet allerede kort tid efter inspektionen opsatte i hvert fald midlertidige markeringer.

Jeg beder i øvrigt universitetet oplyse om udfaldet af de nævnte bestræbelser på at finde en løsning på disse forhold i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Der er opsat supplerende markeringer på glaspartierne ind til Studenterboghandelen som aftalt under gennemgangen.

Markeringerne er udført som på hovedindgangen.

Til orientering er markeringen også sat op på glaspartiet på Campustorvet ved trappeopgangen til restauranten og på et glasparti i administrationsbygningen.

Glasdøren ind til Studenterboghandelen er under udskiftning til en 1,15 m bred dør.

Der opsættes håndgreb på døren for at lette betjeningen.

Arbejdet afsluttes i uge 43.

”

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Jeg går ud fra at de omtalte arbejder nu er gennemført, og at det udførte også har gjort det lettere at åbne døren.

Jeg foretager på denne baggrund ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.

Ad pkt. 4.3.4.

Campustorv

Om forholdene på Campustorv er anført følgende i den endelige rapport

”…

Skiltene over de enkelte skranker er udført i børstet stål som er opsat direkte på de grå betonvægge.

…

Skiltningen på torvet som viser vej til universitets forskellige lokaliteter, er opsat på grå betonvægge.

Skiltenes baggrund er grå, og retningsangivelsen er anført med gråsorte bogstaver og sorte pile.

…

Skilte og tavler bør af hensyn til svagsynede være udført med en grundfarve som står i kontrast til væggen eller baggrunden.

Samtidig bør farverne på bogstaverne stå i kontrast til grundfarven på tavlen.

Skiltene som viser vej til universitetets lokaliteter, er vanskelige at se på længere afstand, og læsbarheden er meget afhængig af afstand og lysvinkel.

Det samme gælder i udpræget grad skiltene over skrankerne.

Svagsynede vil have særlig svært ved at få øje på skiltningen og læse den på afstand.

Navnlig henset til hallens størrelse er dette uhensigtsmæssigt.

Jeg beder universitetet oplyse om eventuelle planer for en forbedring af skiltningen på Campustorv af hensyn til svagsynede.

Skranken ved indskrivningskontoret er todelt.

Den nedre del består af en traditionel skranke udført i træ.

Den øvre del består af en metalhylde med en tonet glasrude som er placeret mellem den nedre skranke og metalhylden.

Den samlede skrankehøjde og glasruderne gør det umuligt eller meget vanskeligt for kørestolsbrugere at anvende skranken til udfyldning af formularer o.l.

Ca. 15-20 meter fra skranken er imidlertid en bordopstilling med stole hvor blanketudfyldningen kan foregå.

Skranken ved Cafe Campus er samme konstruktion som skranken ved indskrivningskontoret.

…

Højden på den nederste del af skranken muliggør for så vidt anvendelse af skranken for kørestolsbrugere og lave personer.

Uanset at blanketudfyldning mv. som anført kan foregå ved borde i nærheden, ville det dog være ønskeligt at blandt andre kørestolsbrugere har samme mulighed for at benytte skranken som andre besøgende;

dette lader sig imidlertid ikke gøre på grund af konstruktionen af den øvre skranke – som jeg forstod ikke tjener noget praktisk formål.

Jeg beder universitetet oplyse om universitetet har gjort overvejelser om afhjælpning af dette problem.

En mulighed kunne f.eks. være at fjerne de tonede glasruder.

Dankortterminalen i Cafe Campus er placeret oven på skranken i en højde af ca. 110 centimeter.

Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne akkurat nå terminalen, men kunne ikke trække et dankort igennem og betjene terminalens tastatur, ligesom det ikke var muligt for ham at skærme for tastaturet ved indtastning af PIN-kode.

Det er utilfredsstillende at kørestolsbrugere ikke har samme mulighed for at benytte dankortterminalen som andre besøgende.

Jeg går ud fra at universitetet vil ændre på dankortterminalens placering (og eventuelt hældningsgraden) således at også kørestolsbrugere kan benytte den.

Jeg beder universitetet om at oplyse hvorledes dette sker.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetets og ministeriets bemærkninger til disse spørgsmål er gengivet under pkt. 4.2., hvortil jeg henviser.

Jeg beder universitetet oplyse om udfaldet af de nævnte bestræbelser på at finde en løsning på disse forhold i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Skiltningen på campustorvet er ændret så de polerede rustfrie skilte nu fremstår hvidmalede med en mat overflade.

Hvad angår de generelle skilte, som viser vej til universitetets lokaler, regner universitetet med at de tydeliggøres med et højere lysniveau på gangarealerne.

Hvad angår kørestolsbrugernes mulighed for at udfylde blanketter ved skrankerne på campustorvet, er skrankerne ændret ved at fjerne de tonede, lodrette glasruder mellem skrankernes øvre og nedre niveau.

Dankortterminalen ved café campus er ændret, så det nu er betjeningen som tager imod kortet og gennemfører afregningen over for kunderne.

Dermed skal kørestolsbrugerne ikke kunne nå terminalen.

”

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Jeg går ud fra at bemærkningen om universitetets forventninger til det højere lysniveaus betydning for skiltningens tydelighed også dækker over at universitetet vil undersøge andre løsningsmuligheder såfremt denne forventning viser sig ikke at holde stik.

Jeg foretager på denne baggrund ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

Ad pkt. 4.3.5.

Konferencesektionen

I den endelige rapport er anført følgende

”Konferencesektionen har eget handicaptoilet (lokale 1.1031A – Ø5-201b-1).

Toilettet er rummeligt og giver god plads for kørestolsbrugere.

Toilettet er udstyret med armstøtter.

Mellem toilettet og håndvasken er opsat en holder med papirhåndklæder.

På væggen på den anden side af håndvasken sidder en sæbebeholder og under sæbebeholderen en affaldsbeholder.

Håndvasken i toilettet er udstyret med en vandhane som er nem at betjene også i almindelighed for personer med nedsat muskelkraft i arme og hænder.

Bag vandhanen er en stålplade og over stålpladen et spejl der således er meget højt placeret.

…

Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.5, skal håndvasken på handicaptoiletter kunne nås siddende på wc’et og servietautomat anbringes inden for rækkevidde af såvel stående som siddende der befinder sig foran håndvasken eller sidder på wc’et.

Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.5, skal spejl desuden kunne benyttes af såvel stående som siddende, dvs. række fra 0,9 til 1,9 meter over gulv.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler desuden at affaldsbeholder kan nås siddende på wc, og at sæbedispenser kan nås både fra wc’et og siddende foran håndvasken.

Det er uhensigtsmæssigt at spejlet er placeret så højt at kørestolsbrugere i almindelighed ikke vil kunne benytte det.

Det er ligeledes uhensigtsmæssigt at en handicappet bruger af toilettet ikke kan vaske og tørre hænder siddende på wc’et.

Jeg henstiller at indretningen i handicaptoiletterne (her og andre steder på universitetet) ændres således at de ovennævnte retningslinjer imødekommes.

Jeg beder universitetet om oplysning om hvad min henstilling giver anledning til.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetets og ministeriets bemærkninger hertil er gengivet under pkt. 4.2., hvortil jeg henviser.

Universitetet har endvidere udtalt følgende

’Universitetet har indenfor de seneste år renoveret en række ældre toiletafsnit og nyetableret 2 toiletafsnit inkl.

handicaptoiletter på Gydehutten.

En gennemgang af handicaptoiletterne har bevirket at universitetet i 2 toiletter vil opsætte nye spejle samt ændre/supplere affaldskurve i 3 toiletter, således at kurvene kan nås siddende på toilet.

Universitetet påregner at renovere et antal ældre toiletafsnit i området ved gangen Stenten og vil i den forbindelse være opmærksom på kravene til indretning af handicaptoiletter.

’

Jeg beder universitetet oplyse om udfaldet af de nævnte bestræbelser på at finde en løsning på dette forhold, herunder i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

Jeg går ud fra at universitetet i forbindelse med de nævnte bestræbelser udarbejder en oversigt over universitetets handicaptoiletter, herunder hvilke der lever op til, henholdsvis ikke lever op til de retningslinjer som var nævnt i den endelige rapport.

Jeg beder om at modtage en kopi af denne oversigt.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Spejle i handicaptoiletterne sænkes så meget som det kan lade sig gøre for vandhanerne.

Bygningsafsnittet er ikke planlagt efter DS 3028:2001 og universitetet ønsker at fastholde placeringen af håndvasken, som opfylder SBI-anvisning 195, Statens Bygningsinstitut 2000, der var gældende da bygningsafsnittet blev planlagt.

Universitetet har udarbejdet en oversigt over handicaptoiletterne, hvoraf fremgår, hvor placering af spejle og affaldskurve er anbragt oprindelig og hvor de er flyttet til.

Oversigten er vedlagt som bilag.

”

Den nævnte oversigt (som er af 25. september 2003) omhandler i alt 15 handicaptoiletter hvor forskellige forbedringer er iværksat, herunder som nævnt flytning af spejle og affaldskurve.

Det fremgår herudover at der er iværksat flytning af servietautomater og sæbedispensere hvor det er (må jeg gå ud fra) relevant og muligt.

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Jeg har noteret mig det oplyste, og jeg foretager ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

I den endelige rapport er videre anført følgende i forbindelse med besigtigelse af et mindre konferencerum (lokale 98)

”Fra konferencerummet er udgang til en stålveranda.

Dørtrinnet er ca. 5,5 centimeter højt, og det voldte den tilstedeværende kørestolsbruger en del besvær at komme ind og ud af døren på egen hånd.

Navnlig indgangen udefra volder problemer på grund af det korte tilløbsstykke.

…

Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, må dørtrin maksimalt være 25 millimeter høje.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler helst kun 15-20 millimeter, og at dørtrin udføres med affasede kanter.

Centeret anbefaler desuden at dørtrin (bundstykker) udføres forsænkede med ’fjedrende’ dørtrin der trykkes ned af kørestolens vægt.

Den begrænsede eller manglende tilgængelighed til og fra verandaen som dørtrinnet indebærer, bør løses.

Universitetet udtrykte under inspektionen enighed med mig heri.

En løsning kunne eventuelt være at montere en mindre rampe på dørtrinnet.

Jeg beder universitetet om oplysning om hvorledes problemet løses.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Universitetets og ministeriets bemærkninger til dette spørgsmålet er gengivet under pkt. 4.2., hvortil jeg henviser.

Jeg beder universitetet oplyse om udfaldet af de nævnte bestræbelser på at finde en løsning på dette forhold i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Den begrænsede adgang fra konferencerummene til ’verandaen’ udenfor, er løst med ramper som er placeret på dørtrinnene.

”

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Jeg foretager ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

Ad pkt. 5.2.5.

Elevator i bygning 19

I den endelige rapport er anført følgende

”Elevatoren i bygning 19 svarer til elevatoren i bygning 21 som er omtalt under punkt 5.2.1.

Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 5.2.1.

”

I opfølgningsrapport (nr. 1) er anført følgende

”Af universitetets udtalelse af 12. marts 2003 fremgår at betjeningspanelerne skulle suppleres med tekst/tal i relief i april 2003.

Jeg tager det oplyste til efterretning.

Jeg beder dog universitetet om at oplyse om også panelet i denne elevator er blevet flyttet.

”

Syddansk Universitet har oplyst følgende ved brev af 7. oktober 2003

”Betjeningspanelet i elevatoren i denne bygning er forsynet med tekst/tal i relief, men betjeningspanelet er ikke flyttet.

”

Ministeriet har henholdt sig til universitetets udtalelse.

Som det fremgår af den endelige rapport, var knappanelet i denne elevator placeret forholdsvis højt.

Universitetet har ved brev af 12. marts 2003 oplyst at knappanelet i en anden, tilsvarende elevator i bygning 21 (Winsløwparken) ville blive flyttet i juli-august 2003.

Jeg beder universitetet oplyse om baggrunden for at knappanelet i netop denne elevator ikke er blevet flyttet.

Pkt. 6.

Opfølgning

Jeg beder om at Syddansk Universitet sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

Pkt. 7.

Underretning

Denne rapport sendes til Syddansk Universitet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Dansk Center for Tilgængelighed, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Boligstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.