Manglende afklaring eller afværgelse af mulig inhabilitet

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.

Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.’

Baggrunden for inhabilitetsreglerne er det grundlæggende krav om saglig forvaltning. Forebyggelse af konkrete afgørelser af usaglig karakter er reglernes egentlige mål. I reglerne er man imidlertid gået et skridt videre og har opstillet et forbud mod en række situationer som ikke med sikkerhed ville føre til konkret usaglige afgørelser, men som i sig selv kan indeholde en mere abstrakt risiko herfor eller i hvert fald af omverdenen (borgeren) kunne opfattes som risikable og dermed nedbryde tilliden til myndighederne. Der etableres således en sikkerhedszone mellem den abstrakte risiko og den konkrete usaglighed. Se bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 143-145, og Hans Gammeltoft- Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 252 og 253.

Hovedkriteriet vedrørende personlig, speciel inhabilitet fremgår af § 3, stk. 1, nr. 5: at der ’foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed’. De tilfælde af inhabilitet som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, er særligt fremhævede tilfælde af dette generelle hovedkriterium.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, foreligger der inhabilitet for den der er part i sagen eller i øvrigt har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen. Reglen dækker inhabilitetsgrundsætningens centrale område. En person som er part i en sag, f.eks. som ansøger eller som den en bebyrdende afgørelse vil rette sig imod, er efter reglen klart inhabil også selv om sagen indholdsmæssigt har mindre betydning for den pågældende, f.eks. en ansøgning om et mindre beløb. Også andre interesser end rent økonomiske kan begrunde inhabilitet. Se bl.a. Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 76 og 77, og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling (2001), si. 219ff.

Det er imidlertid antaget at også den hvis interesse i sagen er af mere indirekte karakter, dvs. at inhabilitetsgrunden ikke direkte er knyttet til den pågældende person, men f.eks. beror på en række mellemled, kan være inhabil. En sådan interesse kan bl.a. foreligge hvor en person er indehaver af flere offentlige hverv, og hvor en sag der er til behandling, berører vedkommendes egne tjenstlige forhold eller den gren af forvaltningen hvor han er ansat. Problemet er navnlig aktuelt inden for kommunalforvaltningen. Se bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 166 og 167, Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 96-99, Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling, s. 221-223, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 256 og 257.

Efter forvaltningslovens § 6, stk. 1, gælder at den der er bekendt med at der for den pågældende foreligger en af de inhabilitetssituationer som er nævnt i § 3, stk.1, snarest skal underrette sin foresatte inden for myndigheden herom medmindre det er åbenbart at forholdet er uden betydning. Det følger af bestemmelsen at området for underretningspligten ikke alene omfatter de tilfælde hvor der må antages at foreligge inhabilitet, men også tilfælde hvor inhabilitet ikke på forhånd åbenbart kan afvises. Se bl.a. den sag der er gengivet i Folketinget Ombudsmands beretning for 1987, s. 199ff*.

b) Den konkrete sag

Som det fremgår af sagen, har Hans Christian Schmidt ikke ved orlovens udløb ret til at vende tilbage til en bestemt stilling ved Vojens Kommunes skolevæsen. Retten til at vende tilbage angår en hvilken som helst stilling ved kommunens skolevæsen som er passende, og som svarer til den tidligere stilling som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole. Det nærmere indhold af den stilling som ved orlovens ophør i givet fald skal tilbydes Hans Christian Schmidt, afgøres til den tid af Vojens Kommune på grundlag af kommunens almindelige ret til at lede og fordele arbejde af den pågældende art og i overensstemmelse med § 12, stk. 1, i Tjenestemandsregulativet af 1991 (svarende til § 12, stk. 1, 1. pkt., i tjenestemandsloven). Efter denne regel har en tjenestemand pligt til inden for sit ansættelsesområde at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører at stillingen ikke længere kan anses for passende for den pågældende. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling. Afgørelser af denne karakter er således i vidt omfang skønsmæssige.

Under disse omstændigheder vil en person som har orlov – og som ikke anser tilbagevenden for urealistisk – i almindelighed kunne have en vis personlig interesse i at sikre sig det mest optimale indhold af den stilling som det ved orlovens ophør kan blive aktuelt at vende tilbage til.

I situationer af denne karakter kan der være en risiko for at den pågældende person i sit arbejde i forvaltningen – bevidst eller ubevidst – medvirker til helt eller delvis usaglige begunstigelser af den tidligere og muligt kommende arbejdsgiver for at fremme sine interesser i at kunne vende tilbage til en stilling med det mest optimale indhold. Selv om den berørte person måske selv vil og kan afvise at der foreligger en sådan risiko, vil det dog udadtil kunne fremtræde anderledes; og dette hensyn – omverdenens tillid til at myndighedsudøvelsen foregår strengt sagligt – må efter forvaltningslovens regler og deres forarbejder ligeledes tages i betragtning ved overvejelserne om mulig inhabilitet. De anførte forhold kan efter omstændighederne være af en sådan styrke, sammenholdt med sagens karakter, at den pågældende er inhabil, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1 og 2.

I den konkrete sag om tildeling af midler fra velfærdspuljen til Sommersted Skole/Vojens Kommune i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen Perleholm var det efter min opfattelse ikke åbenbart at en række forhold var uden betydning for spørgsmålet om inhabilitet, således som det kræves efter forvaltningslovens § 6, stk. 1, dersom man under de givne omstændigheder skal kunne undlade at gøre sig nærmere overvejelser og træffe foranstaltninger til afklaring eller afværgelse af spørgsmålet om mulig inhabilitet. Jeg henviser herved navnlig til følgende

Hans Christian Schmidt havde på tidspunktet for sin deltagelse i sagens behandling fortsat orlov fra kommunens skolevæsen; han havde flere gange forinden taget skridt til at opretholde og forny denne orlov. Samtidig optjente, og optjener, Hans Christian Schmidt under hele orlovsperioden fra Vojens Kommune fuld pensionsanciennitet.

Sagen angik en begunstigelse af den skole, det skolevæsen og den kommune som Hans Christian Schmidt tidligere havde haft en ledende stilling ved, og hvortil han efter den pensionsgivende orlov har ret til at vende tilbage. I tilfælde af hans tilbagevenden vil skolevæsenet og kommunen have et ikke ubetydeligt råderum i henseende til hvilken stilling og hvilket stillingsindhold der i givet fald bliver tale om.

Hans Christian Schmidt havde som minister afgørende indflydelse på behandlingen og afgørelsen af sagerne om tildeling af midler fra velfærdspuljen til Sommersted Skole/Vojens Kommune i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen Perleholm. Han traf herved en afgørelse som afveg fra det der oprindelig var indstillet fra Skov- og Naturstyrelsen. Jeg bemærker herved at det (uanset ministeriets bemærkninger herom i udtalelsen af 13. november 2003) for mig at se stadig må stille sig tvivlsomt hvorvidt den etablerede praksis vedrørende medfinansiering blev fraveget ved Hans Christian Schmidts afgørelse. Selv om bevillingen blev afholdt af den ordinære naturforvaltningsbevilling der åbnede rum for varierende medfinansieringsgrader, anbefalede Skov- og Naturstyrelsen i sin indstilling af 9. april 2003 dog klart ’at huset på ejendommen vil blive solgt fra, medmindre der findes lokal medfinansiering til denne del af erhvervelsen’.

Det er således efter min opfattelse en fejl at Hans Christian Schmidt ikke undergav spørgsmålet om sin mulige inhabilitet i sagen nærmere overvejelse. Jeg henviser herved til bemærkningen i ministeriets udtalelse af 21. oktober 2003 om ’at sagen ikke har givet ham [ministeren] anledning til tvivl om, at han var utvivlsomt habil, hvorfor der heller ikke har været anledning til underretning efter forvaltningslovens § 6’.

Som anført skal man efter forvaltningslovens § 6, stk. 1, snarest underrette sin foresatte såfremt de i bestemmelsen anførte omstændigheder foreligger. Bestemmelsen må opfattes således at den fastlægger en hovedregel der finder anvendelse i de typiske tilfælde inden for offentlige myndigheder. Også andre fremgangsmåder end underretning af den foresatte kan efter omstændighederne finde anvendelse. Af Justitsministeriets Vejledning til Forvaltningsloven, 1986, pkt. 25, til bestemmelsen fremgår det således at en formand for et kollegialt organ, f.eks. en borgmester, vil kunne give underretning til viceborgmesteren. Også andre forholdsregler kan tænkes, blandt andet i de situationer hvor der ikke er nogen egentlig foresat, eller hvor det udtrykkeligt er fastsat at den pågældende leder selv skal tage stilling til sin mulige inhabilitet.

Selv om statsministeren ikke formelt kan anses for den enkelte ressortministers foresatte i forvaltningslovens § 6’s forstand, udøver statsministeren dog efter almindelig statsretlig opfattelse en tilsynslignende funktion over for de enkelte ministre (jf. bl.a. Fagligt Etiske Principper. Betænkning afgivet af DJØF’s fagligt etiske arbejdsgruppe (1993), s. 139 og 140, Jens Peter Christensen, Ministeransvar (1997), s. 325 og 342, og Peter Germer, Statsforfatningsret, 3. udgave (2001), s. 82 og 83). I den her omhandlede sammenhæng er det derfor mest nærliggende at opfatte statsministeren som den der bør underrettes i overensstemmelse med principperne i § 6. Udgangspunktet må således være at Hans Christian Schmidt skulle have underrettet statsministeren i overensstemmelse med principperne i forvaltningslovens § 6, stk. 1. Herefter havde statsministeren kunnet træffe afgørelse om hvorvidt de omtalte forhold bevirkede at Hans Christian Schmidt var inhabil, og i givet fald have draget de nødvendige konsekvenser heraf, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 2 og 3. (Se som et eksempel herpå den sag der er gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, s. 67ff*, hvor statsministeren overtog en sag fra Fiskeriministeriet efter at der var rejst spørgsmål om fiskeriministerens habilitet i sagen): Spørgsmålet om den eventuelle inhabilitet ville dermed i forhold til Hans Christian Schmidt være afklaret.

Jeg vil imidlertid ikke afvise muligheden af at man som minister i stedet for at underrette statsministeren kan træffe andre og mindre vidtgående foranstaltninger når det drejer sig om sager der ikke påkalder sig ministerens særlige politiske interesse. Såfremt ministeren i samråd med sine embedsmænd efter nøje overvejelse når frem til at der trods de foreliggende forhold ikke er tale om egentlig inhabilitet, vil ministeren i lyset af sagens karakter og betydning kunne vælge at overlade sagens reelle afgørelse til sin administration i nøje overensstemmelse med sædvanlig praksis eller fremgangsmåde på det pågældende område. – Spørgsmålet om de forhold der kunne pege på eventuel inhabilitet, ville dermed efter omstændighederne være afværget.

Anvendes denne sidstnævnte fremgangsmåde, må der udarbejdes et notat om de overvejelser der er blevet gjort vedrørende ministerens habilitet og følgerne heraf. Se om den forvaltningsretlige notatpligt bl.a. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 413 og 414, og John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 152 og 153.

Sammenfattende må jeg anse det for en fejl at Hans Christian Schmidt under de foreliggende omstændigheder ikke undergav spørgsmålet om sin mulige inhabilitet i sagen nærmere overvejelse og traf foranstaltninger til afklaring eller afværgelse af spørgsmålet. Hans Christian Schmidts behandling af sagen må af denne grund anses for beklagelig.

Jeg har gjort Hans Christian Schmidt og Miljøministeriet bekendt med min opfattelse. Samtidig har jeg meddelt ministeren og ministeriet at jeg går ud fra at man i fremtiden vil være opmærksom på at forholde sig i overensstemmelse med principperne i forvaltningslovens § 6, stk. 1, og de dertil knyttede retsgrundsætninger når der måtte være anledning til det.

Jeg er bekendt med at Statsminister Anders Fogh Rasmussen i brev af 15. oktober 2003 til Finansminister Thor Pedersen har bedt finansministeren gennemgå de gældende regler vedrørende forvaltningen af tilskudsmidler med henblik på en vurdering af om der er behov for en klargøring eller opstramning. Jeg går ud fra at den nævnte problemstilling vedrørende ministres habilitet indgår i denne gennemgang.”

NOTER: (*) FOB 1987, s. 199, og FOB 1990, s. 67.

§ 7, stk. 1, og § 8 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd

’ § 7. En tjenestemand, der under medlemskab af folketinget/Europa-Parlamentet ikke udfører tjeneste i stillingen, oppebærer ingen del af den for stillingen fastsatte løn.

§ 8. I medfør af § 58, stk. 4, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og § 4, stk. 5, i lov om tjenestemandspension er det med lønningsrådets tilslutning bestemt, at den tid, i hvilken en tjenestemand har tjenestefrihed eller udfører tjeneste med nedsat tjenestetid for at varetage ombud eller hverv som nævnt i § 1 eller for at bestride hverv som medlem af folketinget/Europaparlamentet, medregnes i lønancienniteten og i pensionsalderen.

Stk. 2. Oprykning til højere lønramme, som ifølge lov eller anden godkendt ordning finder sted efter anciennitet og under forudsætning af tilfredsstillende tjenstlige forhold, foretages uden hensyn til, om den pågældende tjenestemand har opnået tjenestefrihed til varetagelse af de i denne bekendtgørelse omhandlede ombud/ hverv.’

Hans Christian Schmidt fik i forbindelse med at han blev valgt ind i Folketinget i 1994, orlov fra sin stilling som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole. I marts 1998 blev orloven fornyet, dog således at han nu fik orlov fra en passende stilling inden for folkeskolen svarende til hans tidligere stilling som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole.

Hans Christian Schmidt optjener pensionsanciennitet under sin orlov i overensstemmelse med § 8, stk. 1, i ombudsbekendtgørelsen.

b) Orlov i forbindelse med udnævnelse til minister

Ministerpensionslovens §§ 8 og 9 har følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 17. november 2000

’ § 8. Besidder en minister ved sin tiltræden hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Dog kan han undtagelsesvis med foreløbig billigelse af statsministeren bevare sådanne hverv, hvis varetagelse efter dennes skøn ikke kan berede vanskeligheder i udførelsen af hans embedspligt som minister eller i hans forhold til de forskellige statsforvaltningsgrene. Statsministeren skal i så fald straks skriftligt tilstille et af folketinget nedsat udvalg meddelelse herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter meddelelsens modtagelse nægte vedkommende minister tilladelse til at bevare sådanne hverv. Efter forløbet af dette tidsrum meddeler statsministeren folketingets formand, hvilke hverv den vedkommende minister har tilladelse til at varetage.

Stk. 2. Har det i stk. 1 nævnte udvalg endnu ikke konstitueret sig, når statsministerens foreløbige billigelse indhentes, har denne gyldighed, indtil konstitutionen har fundet sted. Sagen vil derefter være at behandle som forannævnt.

Stk. 3. Ingen minister må i sin ministertid overtage noget nyt hverv af den i stk. 1 nævnte art.

Stk. 4. Besidder statsministeren ved et ministeriums tiltræden hverv af den heromhandlede art, skal meddelelse til udvalget finde sted derom, hvis han ønsker at bevare noget af disse, hvorefter der forholdes i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 5. Folketingsvirksomhed er undtaget fra bestemmelserne i denne paragraf.

§ 9. Udnævnes en tjenestemand til minister, kan den af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe konstitutionen i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal herom give meddelelse til det i § 8 nævnte udvalg, hvorefter der forholdes i overensstemmelse med § 8, stk. 1.’

En minister der ved sin tiltræden har orlov fra en tjenestemandsstilling og ønsker at opretholde denne orlov, skal efter reglerne i § 9 henvende sig til statsministeren herom. Hvis statsministeren tilslutter sig ønsket, informerer han herefter det i § 8 nævnte udvalg der inden for 14 dage kan nægte at orloven opretholdes. Det udvalg der skal gives meddelelse til, er Udvalget for Forretningsordenen der i henhold til et bilag til Folketingets Forretningsorden som sagsområde bl.a. har ’formandens, ministres og statsrevisorers bierhverv’.

Det fremgår af miljøministeriets udtalelse til mig af 13. november 2003 at orienteringen af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen i forbindelse med miljøministerens ansøgning om opretholdelse af orloven fra sin tidligere stilling ved udnævnelsen til minister som følge af en misforståelse mellem Statsministeriet og miljøministeren først skete ved Statsministeriets telefax afsendt den 29. oktober 2003, altså efter at jeg første gang havde henvendt mig til Miljøministeriet med spørgsmål om ministerens habilitet. Kopi af statsministerens telefax til udvalget var vedlagt Miljøministeriets udtalelse. I brevet beklager Statsministeriet at orienteringen som følge af den nævnte misforståelse ikke fandt sted umiddelbart efter ministerudnævnelsen i 2001. Miljøministeriet har telefonisk meddelt at Statsministeriet har oplyst at Statsministeriet ikke har modtaget nogen reaktion på den telefax som blev sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

Jeg har ikke grundlag for at forfølge dette spørgsmål yderligere – herunder hvori den angivne misforståelse nærmere bestod, og hvorledes den var foranlediget – og foretager mig således ikke mere i anledning heraf.

2. Inhabilitet

a) Retsgrundlaget

I forvaltningslovens kapitel 2 er der fastsat regler om personlig, speciel inhabilitet.

Reglerne i § 3, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, § 3, stk. 2 og 3, og § 6 har følgende ordlyd

’§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagen udfald,

der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Manglende afklaring eller afværgelse af mulig inhabilitet

1. Miljøministerens personaleforhold

Jeg modtog gennem Miljøministeriet kopi af Miljøminister Hans Christian Schmidts personalesag fra Vojens Kommune.

Det fremgik af denne sag at Hans Christian Schmidt den 1. august 1977 blev ansat som fast vikar ved Vojens Kommunes skolevæsen. Han gjorde tjeneste ved Nustrup Fællesskole. Den 1. august 1978 blev han ansat ved Vojens Kommunes Skolevæsen som lærer på prøve, stadigvæk med tjenestested på Nustrup Fællesskole. Med virkning fra 1. august 1979 blev han fastansat som lærer i kommunen. Den 1. august 1981 blev han overflyttet til tjeneste ved Sommersted Skole.

Den 25. april 1984 besluttede Vojens Byråd at ansætte Hans Christian Schmidt som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole med virkning fra 1. maj 1984.

Den 11. maj 1984 oplyste Sønderjyllands Amtskommune over for Vojens Kommune at amtet samme dag havde skrevet således til Hans Christian Schmidt

”I anledning af, at De fra 1. maj 1984 er ansat som viceskoleinspektør ved Vojens kommunes skolevæsen med tjenestested indtil videre ved Sommersted skole, skal man herved meddele, at Deres lønanciennitet i henhold til § 10 i undervisningsministeriets cirkulære af 16. december 1975 om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd vil være at regne fra 1. maj 1984 i 28. lønramme.”

Den 28. april 1989 meddelte Sønderjyllands Amtskommune ham at hans stilling som viceskoleinspektør ved Vojens Kommunes skolevæsen med virkning fra 1. april 1988 var blevet omklassificeret fra lønramme 28 til lønramme 29. Hans lønanciennitet ville i henhold til gældende regler være at regne fra 1. maj 1984 i 29. lønramme.

Den 21. september 1994 blev Hans Christian Schmidt valgt til Folketinget. Han ansøgte på den baggrund den 11. oktober 1994 Vojens Kommune om tjenestefrihed uden løn fra sin stilling som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole i perioden fra den 1. november 1994 og til efter næste folketingsvalg.

Den 25. oktober 1994 meddelte Vojens Kommune til Hans Christian Schmidt at undervisnings- og socialforvaltningen havde bevilget ham tjenestefrihed uden løn fra stillingen som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole fra den 1. november 1994 og indtil efter næste folketingsvalg, dog senest til udgangen af september måned 1998. Det blev samtidig oplyst at en eventuel ansøgning om yderligere orlov ville blive godkendt, men ”angiveligt” ikke fra den konkrete stilling som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole.

Den 17. marts 1998 skrev Vojens Kommune følgende til Hans Christian Schmidt

”Under henvisning til samtale skal det herved meddeles, at Vojens Kommune har bevilget dig tjenestefrihed/orlov uden løn indtil videre fra en passende stilling indenfor folkeskolen svarende til din tidligere stilling som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole.

Det skal endvidere bekræftes, at du under hele din orlov optjener fuld pensionsanciennitet som tjenestemand tilhørende den ”lukkede gruppe” af tjenestemænd i folkeskolen, hvilket løn- og personaleafdelingen vil meddele Økonomistyrelsen – Økonomistyrelsen er en afdeling af Finansministeriet, hvorfra du engang skal have udbetalt din pension.”

På tidspunktet for min behandling af sagen havde Hans Christian Schmidt stadig orlov fra Vojens Kommunes skolevæsen i overensstemmelse med brevet af 17. marts 1998.

Den 29. oktober 2003 sendte Statsministeriet en telefax til Folketinget, Udvalget for Forretningsordenen med følgende indhold

”Under henvisning til § 9 i lov om vederlag og pension mv. for ministre, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 17. november 2000, kan jeg oplyse, at miljøminister Hans Christian Schmidt har gjort Statsministeriet opmærksom på, at han har orlov fra en tjenestemandsstilling under Vojens Kommune. Miljøministeren har således tjenestefrihed indtil videre fra en passende stilling inden for folkeskolen svarende til ministerens tidligere stilling som viceskoleinspektør ved Sommersted Skole.

Jeg skal beklage, at denne orientering som følge af en misforståelse mellem Statsministeriet og miljøministeren ikke som foreskrevet i lov om vederlag og pension mv. for ministre fandt sted allerede umiddelbart efter ministerudnævnelsen i 2001.”

Jeg modtog kopi af pensionsoversigter for miljøministeren henholdsvis pr. 31. oktober 2001 og pr. 31. oktober 2003. Disse bekræftede at ministeren under sin orlov fra Vojens Kommunes skolevæsen optjener pensionsanciennitet.

2. Faktiske omstændigheder i forbindelse med tildeling af midler fra velfærdspuljen til Sommersted Skole/Vojens Kommune og i forbindelse med Miljøministeriets erhvervelse af ejendommen Perleholm

Med Miljøministeriets breve af 21. oktober og 13. november 2003 modtog jeg akter i sagerne vedrørende tildeling af midler fra velfærdspuljen til Sommersted Skole/Vojens Kommune og vedrørende Miljøministeriets erhvervelse af ejendommen Perleholm. Jeg bad i mit brev til ministeriet af 7. oktober 2003 om også at modtage interne notater.

De to sager vedrørende dels tildeling af midler fra velfærdspuljen til Sommersted Skole/Vojens Kommune og dels Miljøministeriets erhvervelse af ejendommen Perleholm blev som følge af lærer på Sommersted Skole Lars J. Hansens henvendelse til Miljøministeren forelagt samlet for ministeren. Nedenfor er først et generelt afsnit om velfærdspuljen, herefter et afsnit om forløbet af erhvervelsessagen inden Lars J. Hansens henvendelse til ministeren og endelig en beskrivelse af sagernes forløb efter Lars J. Hansens henvendelse til ministeren.

a) Generelt om velfærdspuljen

På finansloven for 2003 under § 23.51.01 ”Skov- og Naturstyrelsen” blev der på en særlig underkonto, 30 ”Velfærdsfremmende initiativer og brugerinddragelse i arealforvaltning”, afsat 6 millioner kr. i 2003 og 7 millioner kr. i 2004. I bemærkningerne til underkontoen var anført følgende

”Styrelsen er i 2003 og 2004 tilført henholdsvis 6 og 7 mill. kr. til dækning af udgifter i forbindelse med øget brugerinddragelse i arealforvaltningen og velfærdsfremmende initiativer bl.a. rettet mod børn og unge.”

Pengene blev afsat som et led i ”naturforliget” mellem regeringen, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti. I forbindelse med indgåelse af forliget udsendte Miljøministeriet den 18. oktober 2002 en pressemeddelelse hvoraf bl.a. fremgik følgende

”Miljøminister Hans Chr. Schmidt har i dag afsluttet sine forhandlinger om finansloven. Resultatet giver et løft til Danmarks natur på 50 mio. kr. Regeringen er blevet enig med Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti om at afsætte 20 mio. kr. til etablering af nye bynære skove, 10 mio. kr. til forbedring af de vigtigste danske naturområder og 20 mio. kr. til etablering af naturparker og nationale naturområder. De 50 mio. kr. kommer oven i de knap 70 mio. kr., som regeringen i forvejen har afsat på sit forslag til finanslov for 2003 til naturforvaltning. Hertil kommer 13. mio. kr. afsat til velfærdsfremmende initiativer rettet mod børn og unge i 2003 og 2004 og 105 mio. kr. afsat til privat skovtilplantning og god og flersidig skovdrift i 2003.

’Pilotprojekter med nationale naturområder indgår som et væsentligt punkt i aftalen. Igangsætning af disse pilotprojekter vil være betinget af lokal forankring og lokal medfinansiering. Flere kommuner og amter har vist stor interesse for at deltage og bidrage til pilotprojekter, så jeg ser overordentlig positivt på mulighederne. Statslig skovrejsning er et andet vigtigt punkt i aftalen, hvor vi vil tilstræbe en passende geografisk spredning, men dog først og fremmest bynær skov.’

De 50 mio. kr. til naturen kommer fra salget af boliger, som Skov- og Naturstyrelsen ikke længere har behov for. Naturen får på den måde glæde af at de penge, som nu er bundet i mursten, bliver aktiveret til konkrete initiativer på naturområdet.”

Den 30. januar 2003 blev der indgået aftale mellem Miljøministeriet og Friluftsrådet om at rådet ville anvende 13 millioner kr. fra tips- og lottomidlerne til samme formål som de statslige velfærdsbevillinger. Der blev ligeledes indgået aftale om koordination af anvendelse af midlerne fra de to bevillinger på den måde at der blev aftalt fælles kriterier for anvendelsen af midlerne. Af Miljøministeriets redegørelse af 9. oktober 2003 om sagen til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg fremgår følgende vedrørende de aftalte fælleskriterier

”De aftalte fælleskriterier for de to typer bevillinger er at fremme projekter ’som især kan

· Fremme aktiv og direkte inddragelse af borgere, foreninger mv. i forvaltningen af styrelsens arealer og naturen i øvrigt

· Udvikle og udarbejde undervisnings- og friluftsmateriale m.h.p. øget naturforståelse bl.a. for børn og unge

· Udvikle og etablere faciliteter til bedre naturoplevelser for børn og unge

· Udvikle, forbedre og etablere muligheder for ”familieskovturen”

· Udvikle og etablere friluftsfaciliteter tilpasset naturen

· Udvikle og etablere handicapvenlige faciliteter og muligheder for oplevelser/ophold i naturen.”

Den 30. januar 2003 blev der udsendt en pressemeddelelse om aftalen. Af denne fremgår bl.a. følgende

”Friluftsrådet har i dag afsat 13 millioner kroner til friluftsprojekter i Danmark. Pengene, som stammer fra Tips- og Lottomidlerne, matcher de 13 millioner, som miljøminister Hans Christian Schmidt i efteråret afsatte til friluftsprojekter på finansloven. Med dette nye partnerskab er der i alt 26 millioner til rådighed til forbedring af danskernes muligheder for oplevelser i det fri.

Friluftsrådets formand, Bent Agerskov, og miljøminister Hans Chr. Schmidt er enige om at tipsmidlerne fra Friluftsrådet og miljøministerens finanslovspenge skal køre et tæt parløb, selv om de bliver administereret hver for sig. Projekterne skal bygge på ideer i lokalsamfund og foreninger over hele landet.

Mange konkrete projekter får chancen for at komme fra tegnebrættet og ud i naturen. Projekterne, som skal føres ud i livet gennem 2003 og 2004 vil få stor spændvidde, målt ud af de mange ansøgninger, der allerede er kommet. Her er der f.eks. forslag om at bruge naturskoler til børnehaver, skolefritidsordninger, ideer til legeskove, familiearrangementer og aktiviteter i skovene på alle årstider.”

Det fremgår af Miljøministeriets redegørelse af 9. oktober 2003 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg at miljøministeren den 11. marts 2003 tiltrådte at Skov- og Naturstyrelsen/statsskovdistrikterne gik i gang med at udarbejde forslag til projekter. Den 19. marts 2003 blev statsskovdistrikterne bedt om at udarbejde forslag til velfærdsprojekter. Sideløbende med statsskovdistrikternes udarbejdelse af forslag modtog Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen projektforslag fra forskellig (privat) side.

Om godkendelse og bevilling af midler til projekter er anført følgende i Miljøministeriets redegørelse til udvalget

”6. Iværksættelse af projekter mv.

Nogle projekter er løbende blevet bevilget og igangsat i takt med deres godkendelse.

Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet afholdt den 12. juni 2003 et af de forudsatte koordinerende møder med henblik på drøftelse om eventuel samfinansiering af de fremlagte projektforslag. Dette medførte, at Skov- og Naturstyrelsen har sendt en række ansøgninger til Friluftsrådet om tilskud til velfærdsprojekter af Friluftsrådets velfærdsbevilling.

Skov- og Naturstyrelsen forelagde den 3. juli 2003 ministeren de udvalgte projekter. Ministeren havde ingen bemærkninger til styrelsens valg og besluttede den 1. august 2003, at igangsætte ca. 110 projekter for 8½ mio. kr. af velfærdsbevillingen.

Den 2. august 2003 orienterede ministeren de fire ordførere bag naturforliget om igangsættelsen af velfærdsprojekter for ca. 8½ mio. kr. og fremsendte samtidigt status for de under 5.2.2. nævnte projekter.

På baggrund af ministerens beslutninger er bevillinger og tilsagn om tilskud mv. endeligt meddelt af Skov- og Naturstyrelsen i løbet af august/september 2003. Der er dog kun meddelt endeligt tilsagn for 6 mio. kr., mens bevillinger herudover er meddelt under forudsætning af, at der afsættes de fornødne midler på finanslov 2004.

Herudover er der af fremlagte forslag til velfærdsprojekter iværksat et mindre antal projekter indenfor naturforvaltningsbevillingen og Skov- og Naturstyrelsens sædvanlige driftsmidler, idet de i øvrigt gode projekter ikke opfylder kriterierne for velfærdsbevillingen men ligger inden for de formål, som disse midler skal tilgodese.”

b) Forløbet af sagen vedrørende erhvervelsen af ejendommen Perleholm indtil Lars J. Hansens henvendelse til ministeren

Den 2. januar 2003 rettede Statsskovrider Carsten Ørnsholt, Haderslev Statsskovdistrikt henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen vedrørende statens eventuelle erhvervelse af bl.a. matrikel nr. 13 Oksenvad, Oksenvad (ejendommen Perleholm) til skovrejsning. Han oplyste at distriktet i flere omgange i tiden 1993-1995 havde forhandlet med ejeren af ejendommen om statens overtagelse af hele eller dele af ejendommen, men at disse forhandlinger kun havde ført til et mindre magelæg. Ejeren havde nu igen rettet henvendelse til statsskovdistriktet med henblik på en hurtig genoptagelse af forhandlinger om køb, og skovrideren havde på den baggrund bedt ejeren om at komme med et realistisk salgstilbud. Skovrideren oplyste desuden at der var et forholdsvis nyt stuehus på ejendommen, og at dette ”ville kunne frasælges eller måske rettest bruges som et ’grønt aktivitetshus’ sammen med spejdere, kommunen og andre i tråd med velfærdspapiret”. Skovrideren meddelte at distriktet ville vende tilbage med en formel indstilling om køb, men at han på det foreliggende grundlag kraftigt ønskede at pege på det oplagte i at der blev gennemført et køb.

Den 6. januar 2003 fremsendte Haderslev Skovdistrikt v/Statsskovrider Carsten Ørnsholt et skriftligt salgstilbud fra ejeren af ejendommen til Skov- og Naturstyrelsen. Han oplyste at ejeren havde behov for en hurtig afklaring. Han meddelte samtidig at distriktet omgående ville tage kontakt med Vojens Kommune (beliggenhedskommune) og Rødding Kommune da det var meget tænkeligt at organisationer eller skoler, spejdere eller lignede fra Jels by ville kunne have fordel af et samarbejdsprojekt for så vidt angik huset på ejendommen.

Haderslev Skovdistrikt sendte den 21. januar 2003 yderligere materiale i sagen til Skov- og Naturstyrelsen, bl.a. en anbefaling fra Sønderjyllands Amt om at ejendommen blev erhvervet. Distriktet skrev herudover bl.a. følgende i sit brev til Skov- og Naturstyrelsen

”Ejendommen og ganske særligt boligen og bygningerne blev besigtiget.

Ved besigtigelsen deltog også en repræsentant fra Sommersted skole (lærer Lars Hansen), der arbejder med en større ’økobase’ – mulighed for skolebørn m.fl.

Lars Hansen var umiddelbart meget interesseret i at gå videre med projektet – over brug af ejendommens bygninger.

Distriktet forelægger nu erhvervelsessagen for Vojens Kommune – og vender snarest tilbage.

Da sagen af sælger ønskes behandlet hurtigt, skal jeg anmode om at høring om prisforlangendet 1.6 – 1.8 mio. kr. kontant vil kunne godkendes.

En jordpris på 80.000 – 90.000 kr./ha. (5- 6 ha med store juletræer) er næppe urealistisk, svarende til 800–900.000 kr.

Boligens værdi kan næppe ansættes lavere end 6-700.000 kr. Der er helt nyt tag (saltglaseret tegl) på stuehuset og bortset fra 2 stuevinduer er alle husets vinduer og yderdør nyudskiftet – sket som følge af stormskade efter 1999-stormen. Der er indrettet et helt nyt badeværelse og næsten nyt oliefyr og varmtvandsinstallation. Husets øvrige indretning er normal.”

c) Forløbet af sagerne efter Lars J. Hansens henvendelse til ministeren

I e-mail af 2. marts 2003 henvendte lærer Lars J. Hansen, Sommersted Skole sig til Miljøminister Hans Christian Schmidt. Han skrev følgende

”Hej Hans

Du må undskylde at jeg sådan skriver til dig på dit arbejde, for du har jo nok at lave i forhold til alle vi andre

Hermed en lille hilsen fra Sommersted. Jeg ved ikke om du har fået informationer om skolens nye projekt, med at bygge en hytte i skoven i Revsø.

Dette projekt er så lavet om idet Carsten Ørnsholt fra Haderslev Skovdistrikt fik en god idé. Skovdistriktet ville købe noget jord ude omkring Oksenvad og Stursbøl og i denne forbindelse ligger der et nydeligt parcelhus, som kunne bruges som base for udeaktiviteter for børn i skolen og børnehaven og andre interesserede i Vojens kommune.

Jeg var med ude for at se huset i december måned og synes godt om det, men det økonomiske er så en anden sag, men jeg ved at Carsten Ørnsholt har kontaktet kommunen og ind til videre har Sommersted skole søgt om 50.000 kr. fra tips og lottomidlerne, og så har lige modtaget noget fra vores miljøminister, der hedder partnerskab om nye oplevelser i det fri, og det ser ud som om at det er noget, der kan støtte vores projekt.

På skolen har sagen været behandlet i Pæd.råd og i skolebestyrelsen og de synes begge parter at projektet er en rigtig god idé og skolen vil prøve at finde nogle økonomiske midler sammen med skolebestyrelsen og derudover håber skolen på at en forældreopbakning i form af penge er mulig.

Jeg har som koordinator for projektet søgt penge ved Thea Martensens fond, men har ikke hørt noget fra dem endnu.

Projektet ser spændende ud, men hvordan økonomien kommer til at hænge sammen, det har jeg lige nu ikke overblik over, men som vores miljøminister altid siger: HVOR DER ER VILJE – ER DER EN VEJ, så det tror jeg på og prøver også at leve efter.

Jeg håber også at du synes at projektet ser spændende ud og vil gøre din indflydelse gældende de steder, du har muligheder for det.”

Miljøministeren påførte følgende på e-mailen med håndskrift

”Tale – Det lyder jo fornuftigt.”

Det fremgår af sagen at e-mailen den 6. marts 2003 blev sendt til Skov- og Naturstyrelsen med henblik på udarbejdelse af ministersvar.

I brev af 7. marts 2003 oplyste Told- og Skattestyrelsen over for Skov- og Naturstyrelsen at handelsværdien af ejendommen Perleholm på det foreliggende grundlag blev skønnet til at udgøre ca. 1.600.000 kr.

Den 23. marts 2003 sendte Lars J. Hansen en ny e-mail til ministeren. Af denne fremgik bl.a. følgende

”Hej Miljøminister – Hans Chr. Schmidt

Jeg har skrevet til dig en gang før, men ved ikke rigtig om du har læst min e-mail. Sommersted skole har lige fået bevilget 50.000 kr til at bygge en hytte i skoven til gavn for skolen og børnehaven. Siden vi har ansøgt om midler til hytten er der sket noget meget spændende idet Haderslev skovdistrikt har muligheder for at købe en ejendom i nærheden af Stursbøl ved Oksenvad og denne ejendom kan skovdistriktet ikke gøre brug af, så jeg har sammen med skovrider Carsten Ørnsholt været på besøg hos personen, som vil sælge og denne ejendom, som ligger klods op af skoven ville være et oplagt sted for skolen eller skolerne i Vojens Kommune, men det kræver så lidt flere midler.

Det er derfor jeg kontakter dig, idet jeg har fået noget materiale fra miljøministeriet, som hedder partnerskab om nye oplevelser i det fri og der kan jeg se at friluftsrådet og miljøministeriet har hver bevilget 13 mill kr til dette og måske kunne vi få nogle midler fra denne pulje, når vi nu samarbejder med skovdistriktet i Haderslev.

Jeg håber du kan hjælpe med at få en kontakt til de rigtige personer vedr. dette projekt Partnerskab og samtidig kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem i Vojens kommune man evt. kunne kontakte, for at kommunen også er en del af projektet.”

E-mailen blev den 24. marts 2003 sendt til Skov- og Naturstyrelsen med henblik på udarbejdelse af udkast til ministersvar.

Den 4. april 2003 forelagde Skov- og Naturstyrelsen, Driftsplankontoret, sagerne om erhvervelse og om etablering af en økobase for styrelsens direktør og vicedirektører. Driftsplankontoret skrev bl.a. følgende

”Lars J. Hansen er en af ministerens tidligere kollegaer på Sommersted Skole. Han beder om økonomisk støtte til et ’økobase-projekt’. Oprindeligt var det tænkt som en primitiv bjælkehytte i Revsø Skov, men da styrelsen blev tilbudt matr.nr. 13 Oksenvad ved Stursbøl Plantage blev det klart, at huset der var en mere interessant mulighed.

Distriktet bad derfor Vojens Kommune og Sommersted skole om at undersøge deres muligheder for medfinansiering. Sommersted Skole har været i stand til at fremskaffe en del midler. Vist nok 50.000 kr. på nuværende tidspunkt som dog nok tænkes brugt til indretning af huset. Vojens Kommune ønsker ikke at medfinansiere overhovedet.

Nu har Skov- og Naturstyrelsen to sager som er blandet sammen

En velfærdssag om en ’økobase’ i Revsø Skov eller Stursbøl Plantage.

En erhvervelsessag til statslig skovrejsning, som er meget relevant, men hvor SNS skal være varsom med at købe p.g.a. de nuværende retningslinier.

Ad 1. Denne sag kan realiseres under alle omstændigheder. Hvis kommunen/skolen vil finde pengene kan det blive huset ved Stursbøl Plantage, ellers i den primitive hytte i Revsø Skov. Ministeren kan allerede nu give tilsagn om støtte med et mindre beløb.

Ad 2. Driftsplankontoret havde egentlig opgivet denne erhvervelsessag. Ministerspørgsmålet er dog en oplagt anledning til at forelægge problematikken om erhvervelse af arronderingsarealer som ikke er omfattet af medfinansieringsaftaler. I mange tilfælde vil det virke tåbeligt, at styrelsen ikke erhverver dem som f.eks. i dette tilfælde ved Stursbøl Plantage. I øjeblikket er der faktisk bevillingsmæssig mulighed for at erhverve sådanne arealer, hvis det ikke kolliderer med ministerens ’krav’ om 100 % medfinansiering til erhvervelserne. Der lægges derfor op til en ’tolkning’ af dette krav.

Der er vedlagt et kort som viser Revsø Skov og Stursbøl Plantages beliggenhed i forhold til Sommersted, samt to kort over et par andre helt oplagte arronderingskøb ved Århus og Kalundborg, der udgør henholdsvis ca. 23 ha og 15 ha. Denne sag kan åbne mulighed for at erhverve disse to, hvis ministeren godkender fremgangsmåden i denne sag.

Haderslev distrikt og 10. kontor er enige.”

Den 9. april 2003 forelagde Skov- og Naturstyrelsen, Driftsplankontoret, herefter sagen for ministeren. Af indstillingen fremgik bl.a. følgende

”Lars J. Hansen har mailet til Miljøministeren. Han refererer til et erhvervelsestilbud, som Miljøministeriet har modtaget vedr. en ejendom – matr.nr. 13 Oksenvad – ved Stursbøl Plantage. Se vedlagte kort. Han ønsker, at Miljøministeriet erhverver ejendommen incl. hus, og overlader huset til benyttelse som ’økobase’ for skoler, børnehaver o.a. i Vojens Kommune. Han har søgt om støtte til indretning af huset fra bl.a. Tips- og Lottomidlerne og Thea Martensens Fond. Det er lykkedes at indsamle 50.000 kr indtil videre. Herudover anmoder han også om støtte fra Miljøministeriet til indretningen af huset i form af tilskud fra velfærdsmidlerne.

Skov- og Naturstyrelsen har tidligere, overfor den nuværende ejer, udtrykt sin interesse for ejendommen, idet den – som det fremgår af kortet – næsten udgør en enklave i statsskoven. Ejendommen er på 9,4 ha med et nyistandsat parcelhus. Den tilbudte købspris er 1,6 mio. kr. Huset vurderes at udgøre halvdelen af værdien. Huset ligger i udkanten af ejendommen og ville naturligt blive solgt fra for at belaste skovrejsningspuljen mindst muligt, og sikre mest skov for pengene.

Skov- og Naturstyrelsen finder, at køb af denne ejendom inden for de statslige midler til skovrejsning med god begrundelse kunne prioriteres meget højt, da sammenhængende arealer giver væsentligt bedre muligheder for både de frilufts- og naturmæssige forhold.

Midlerne til statslig skovrejsning på Finanslov 2003 består af 18 mio. kr. fra den ’ordinære’ naturforvaltningsbevilling, samt 20 mio. kr. extraordinært bevilget i forbindelse med naturforliget med DF og KrF. De sidste må i henhold til ministerens beslutning kun bruges til projekter med 100% medfinansiering til erhvervelsen. De 18 mio. kr. skal ligeledes fortrinsvis bruges til de allerede indgåede samarbejdsaftaler om statslig skovrejsning med varierende medfinansieringsgrader. I det omfang de 18 mio. kr. ikke kan finde anvendelse indenfor de allerede indgåede samarbejdsaftaler, kan de dog som hidtil bruges til opfølgning på højt prioriterede skovrejsningsprojekter, idet Skov- og Naturstyrelsen altid bør forsøge at opnå så stor medfinansiering som muligt fra lokalt hold.

Skov- og Naturstyrelsen har derfor kontaktet Vojens Kommune med henblik på at undersøge mulighederne for, at kommunen ville medfinansiere erhvervelsen af matr. nr. 13 Oksenvad. Dette har kommunen afslået. Der er ikke grundvandsinteresser i området, hvorfor vandværket ikke har været hørt.

Strategi

Skov- og Naturstyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at der i år ikke vil komme tilbud om køb af jord til statslig skovrejsning indenfor de samarbejdsaftaler som har 1. prioritet til udfyldelse af alle de 18 mio. kr. Skulle der senere på året komme flere tilbud end bevillingen kan rumme, vil nogle erfaringsmæssigt kunne skubbes til 2004 eller senere.

Det er derfor styrelsens vurdering, at ministeriet kan gå ind i den aktuelle erhvervelse, uanset der ikke er skaffet medfinansiering til jorden.

Da der imidlertid er optræk til at flere ejendomme med lignende beliggenhed i andre skovrejsningsområder og steder – og hvor der oven i købet er udsigt til supplerende medfinansiering fra kommunalt hold – er det imidlertid nødvendigt at prioritere hver en krone. Det bør derfor signaleres til kommunen og Lars J. Hansen, at huset på ejendommen vil blive solgt fra, med mindre, der findes lokal medfinansiering til denne del af erhvervelsen.

Såfremt dette opnås, kan der gives tilsagn om tilskud fra velfærdsmidlerne på f.eks. 50.000 kr. til indretning af huset. I modsat fald kan et sådant tilsagn evt. anvendes til udvikling af skolens hidtidige tanker om en ’økobase’ i Revsø Skov.

Det indstilles, at ministeren underskriver brevet til Lars J. Hansen.”

Af Skov- og Naturstyrelsens udkast til svarbrev til Lars J. Hansen fremgik bl.a. følgende

”Jeg har forstået, at I nu vil foretrække at etablere økobasen i huset på den ejendom ved Stursbøl Plantage, som Miljøministeriet er blevet tilbudt at købe. Jeg er enig i, at ministeriet bør forsøge at erhverve ejendommen til skovrejsning, og at en mulig anvendelse af bygningen kunne være som en ’økobase’.

I en tid hvor Miljøministeriet i øvrigt frasælger en lang række bygninger for at finansiere skovrejsning, har jeg imidlertid kun mulighed for at gå ind i en videreudvikling af jeres ønsker, hvis erhvervelsen af bygningen finansieres lokalt. Jeg har derfor bedt Skov- og Naturstyrelsen om at erhverve ejendommen og tilbyde kommunen at købe huset.

Jeres planer er dog så gode, at jeg allerede nu vil give jer et tilsagn om et tilskud på 50.000 kr. til realisering af jeres ’økobase’, uanset hvor det bliver.”

Det fremgår af sagen at der på indstillingen blev påført følgende i hånden den 10. april 2003

”Retur til SNS. Ministeren ønsker at erhverve ejendommen – beholde huset og udleje det. Ny forelæggelse.”

Den 24. april 2003 forelagde Skov- og Naturstyrelsen, Driftsplankontoret, herefter et nyt udkast til svarbrev til Lars. J. Hansen for ministeren. Til indstillingen var vedlagt et brev af 8. april 2003 fra Vojens Kommune til Haderslev Statsskovdistrikt hvoraf fremgik at Vojens Byråd på et møde den 26. marts 2003 havde behandlet spørgsmålet om medfinansiering til erhvervelsen af ejendommen. Kommunen fandt projektet interessant, men var ikke ”for nærværende” i stand til at medfinansiere købet eller påtage sig eventuelle driftsudgifter i forbindelse med anvendelsen af bygningerne. Af det nye svarudkast til Lars J. Hansen fremgik følgende

”Jeg har forstået, at I nu vil foretrække at etablere økobasen i huset på den ejendom ved Stursbøl Plantage, som Miljøministeriet er blevet tilbudt at købe. Jeg er enig i, at ministeriet bør forsøge at erhverve ejendommen til skovrejsning, og tilbyde Sommersted Skole at leje bygningen til anvendelse som en ’økobase’.

Jeg har derfor bedt Haderslev Statsskovdistrikt om at afklare erhvervelsesmuligheden snarest muligt. Det vurderes som overvejende sandsynligt, at forhandlingerne vil føre til Miljøministeriets erhvervelse af ejendommen. Skovdistriktet vil kontakte dig, når dette er sket med henblik på at aftale det videre arbejde herunder udarbejdelse af en lejeaftale.”

Den 30. april 2003 sendte en medarbejder i Miljøministeriet en e-mail til en medarbejder i Skov- og Naturstyrelsen, Driftsplankontoret. Af denne fremgik at miljøministeren i stedet for at skrive til Lars J. Hansen hellere ville skrive til Vojens Kommune. Styrelsen blev på den baggrund bedt om at ”transformere” brevet.

Styrelsen fremsendte herefter den 6. maj 2003 et nyt svarudkast i sagen stilet til Vojens Kommune. Den 6. maj 2003 blev brevet efter at være underskrevet af ministeren, fremsendt til kommunen. Af brevet fremgår følgende

”Kære borgmester Nis Mikkelsen.

Jeg har forstået, at Vojens Kommune er interesseret i at etablere en ’økobase’ i huset på en ejendom ved Stursbøl Plantage, som Miljøministeriet er blevet tilbudt at købe.

Jeg er enig i, at ministeriet bør forsøge at erhverve ejendommen til skovrejsning, og tilbyde Vojens Kommune at leje bygningen til anvendelse som en ’økobase’.

Haderslev Statsskovdistrikt vil afklare erhvervelsesmuligheden snarest muligt. Det vurderes som overvejende sandsynligt, at forhandlingerne vil føre til Miljøministeriets erhvervelse af ejendommen. Skovdistriktet vil kontakte dig, når dette er sket med henblik på at aftale det videre arbejde, herunder udarbejdelse af en lejeaftale.

Jeg er endvidere blevet oplyst, at Sommersted Skole har indsamlet et betydeligt beløb til indretning af ’økobasen’. Dette er jeg meget imponeret over, og jeg vil derfor også gerne give et tilsagn om et tilskud på 50.000 kr. til realisering af ’økobasen’ fra Regeringens velfærdspulje.

Jeg glæder mig til at se jeres ’økobase’.”

Det fremgik af det citerede fra Miljøministeriets redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg at Miljøministeren den 1. august 2003 tiltrådte Skov- og Naturstyrelsens samlede indstilling over udvalgte projekter, og at bevillinger til projekterne endeligt blev meddelt af Skov- og Naturstyrelsen i løbet at august/september 2003.

Haderslev Skovdistrikt skrev den 4. september 2003 bl.a. følgende til lærer Lars J. Hansen, Sommersted Skole

”Ved brev af 6. maj 2003 fra miljøministeren til borgmesteren for Vojens Kommune giver ministeren tilsagn om et tilskud til etablering af en økobase i bygningerne på matr. nr. 13 Oksenvad (Perleholm) i Stursbøl Hegn.

På den baggrund giver Skov- og Naturstyrelsen hermed det endelige tilsagn med op til 50.000 kr. i tilskud til projektet.

Forinden økobasen etableres skal der dog være indgået en driftsaftale mellem styrelsen og skolen samt øvrige kommuner i samarbejdet.

Som det fremgår af det fremsendte referat fra det første samarbejdsmøde mellem Vamdrup kommune, Vojens kommune og Rødding kommune, søges nu etableret et bredt samarbejde mellem de pågældende kommuner og Sommersted skole.

Beløbet på 50.000,00 kr. vil tilgå distriktet øremærket økobase Perleholm når samarbejdskontrakten foreligger.”

3. Ombudsmandens undersøgelse af sagen

På baggrund af nogle artikler i Politiken den 2., 3. og 4. oktober 2003 bad jeg til brug for mine overvejelser om at undersøge sagen af egen drift, jf. § 17, stk. 1, i ombudsmandsloven, Miljøministeriet om en udtalelse om ministeriets forvaltning af de midler der var afsat på finansloven for 2003 til velfærdsfremmende initiativer og brugerinddragelse i arealforvaltningen.

Jeg bad ministeriet om særligt at udtale sig om følgende spørgsmål: 1) overvejelser om miljøministerens habilitet i forbindelse med deltagelse i beslutningen om at tildele midler fra velfærdspuljen til Sommersted Skole hvor ministeren tidligere var viceskoleinspektør, og ved beslutningen om at erhverve ejendommen Perleholm hvor bl.a. Sommersted Skole skulle leje sig ind, 2) på hvilken måde potentielle ansøgere blev gjort opmærksomme på muligheden for at få del i midlerne i puljen, 3) aktindsigt i en liste over hvilke projekter der havde fået del i midlerne, og hvem ansøgerne bag disse projekter var. Jeg bad om at modtage kopi af de akter fra sagen der knyttede sig til spørgsmålene, herunder interne notater.

Jeg skrev at jeg var opmærksom på at miljøministeren var blevet indkaldt til samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om sagen den 8. oktober 2003, og på at Statsrevisorerne havde bedt Rigsrevisionen om at gå ind i sagen. Jeg orienterede derfor Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Statsrevisorerne om henvendelsen til ministeriet. Jeg bad Miljø- og Planlægningsudvalget om at underrette mig om karakteren af samrådet når det havde været afholdt, og Statsrevisorerne om at underrette mig om hvad der videre skete i sagen efter henvendelse til Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne meddelte den 9. oktober 2003 at de på et møde den 8. oktober 2003 havde drøftet muligheden for at sætte Rigsrevisor i gang med at undersøge sagen, men at de havde besluttet at afvente ombudsmandens beslutning om hvorvidt han ville undersøge sagen af egen drift.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg meddelte i brev af 10. oktober 2003 at samrådet var blevet afholdt samme dag, og at der ikke i udvalgets protokol var blevet gjort notat om samrådets karakter. Udvalget henviste til den procedure der var aftalt i forbindelse med samråd med henblik på orientering af Folketingets Ombudsmand, jf. Folketingets Udvalgsafdelings brev af 9. oktober 1991.

Den 21. oktober 2003 modtog jeg en udtalelse med bilag fra Miljøministeriet dateret samme dag. Vedrørende spørgsmålet om miljøministerens habilitet skrev ministeriet følgende

”Ministeriet har fra ministerens tiltræden været bekendt med, at ministeren har været viceskoleinspektør ved Sommersted Skole, Vojens, indtil for ca. 9 år siden, samt at ministeren har orlov fra Vojens Kommunes skolevæsen. Ministeriet finder i den forbindelse ministeren utvivlsomt habil. Det samme gælder vurderingen af ministerens korrespondance med overlærer Lars J. Hansen. Endelig bemærkes, at ministeren i relation til de ovennævnte forhold har oplyst, at sagen ikke har givet ham anledning til tvivl om, at han var utvivlsomt habil, hvorfor der heller ikke har været anledning til underretning efter forvaltningslovens § 6.”

I brev af 31. oktober 2003 meddelte jeg til Miljøministeriet at jeg havde besluttet at tage sagen op til undersøgelse for så vidt angik spørgsmålene om habilitet og annoncering af muligheden for at modtage tilskud fra velfærdspuljen. Jeg meddelte samtidig at jeg havde besluttet ikke at tage spørgsmålet om aktindsigt op til behandling.

Jeg bad Miljøministeriet om en supplerende udtalelse og stillede i den forbindelse følgende spørgsmål med henblik på at belyse spørgsmålet om ministerens habilitet

”Et centralt spørgsmål er herefter nærmere at få belyst om en person der som ministeren på grundlag af sin tidligere ansættelse ved Sommersted Skole som viceskoleinspektør, og som tillige ved opnåelse af orlov har sikret sig ret til at vende tilbage til en stilling i kommunens skolevæsen, i almindelighed må siges at have en sådan særlig interesse i en sag vedrørende skolen eller kommunens skolevæsen at ministeren ved at undlade underretning tilsidesatte bestemmelsen i forvaltningslovens § 6, stk. 1.

Til nærmere belysning af ministerens tidligere ansættelsesforhold og aktuelle orlov anmoder jeg ministeriet om at indhente nærmere oplysninger herom fra Vojens Kommune. I den forbindelse anmoder jeg om udlån af samtlige akter i miljøministerens personalesag i kommunen. Endvidere beder jeg om udlån af samtlige ministerens eller ministeriets akter i forbindelse med ministerens ansøgning om opretholdelse af sin orlov fra sin tidligere stilling da han blev udnævnt til minister, jf. ministerpensionslovens §§ 8 og 9.

Det fremgår af sagen at ministeren aktivt deltog i sagens behandling, ligesom noget tyder på at sagen som følge af ministerens involvering muligvis er blevet behandlet mere gunstigt end andre lignende projekter. I det omfang dette kan lægges til grund, kan det naturligvis medvirke til at belyse og underbygge ministerens særlige interesse i sagen. De følgende spørgsmål skal ses i dette lys.

I hvilket omfang medvirkede ministeren i øvrigt ved beslutningerne om hvilke projekter der skulle have del i velfærdspuljen? Er det normalt ministeren der beslutter om en ejendom skal erhverves i forbindelse med skovrejsning? Eller var ministerens medvirken ved beslutningen om at Sommersteds Skoles/Vojens Kommunes økobase skulle have del i velfærdspuljen, og beslutningen om erhvervelse af ejendommen Perleholm udelukkende foranlediget af Lars J. Hansens henvendelse til ministeren?

Nærmere oplysninger vedrørende kravet om lokal medfinansiering. Hvad indebærer ’100% lokal medfinansiering’? Er kravet om lokal medfinansiering ved erhvervelse af ejendomme i forbindelse med statslig skovrejsning blevet fraveget i andre sager end sagen vedrørende erhvervelse af ejendommen Perleholm?

Hvorfor ønskede ministeren at Vojens Kommune og ikke Lars J. Hansen skulle stå som modtager af brevet af 6. maj 2003? Indgik overvejelser vedrørende ministerens habilitet i denne beslutning?”

Den 14. november 2003 modtog jeg Miljøministeriets udtalelse af 13. november 2003 med bilag. Af udtalelsen fremgik bl.a. følgende

”Ad punkt 1 a

Sammenfatning

Ministerens medvirken ved beslutninger om projekter og erhvervelser var ikke usædvanlig, men fulgte normal praksis, og ministeren ville således under alle omstændigheder have medvirket i de omtalte sager, uanset henvendelsen fra Lars J. Hansen. Ministeren besluttede igangsættelsen af alle ca. 110 velfærdsprojekter.

Ministeren får næsten uden undtagelse forelagt alle borgerhenvendelser til underskrift.

I forlængelse af dette bemærkes i relation til velfærdsbevillingen, at ministeren i en række konkrete tilfælde har modtaget breve om tilskud – for eksempel fra Dansk Skovforening (24. januar 2003). Sådanne projektforslag er, som det fremgår af redegørelsen af 9. oktober 2003 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, blevet behandlet i Skov- og Naturstyrelsen, og ministeren har i forbindelse med besvarelsen af henvendelserne tiltrådt styrelsens indstillinger om hhv. tilsagn eller afslag om tilskud.

Hertil kommer, at ministeren den 3. juli 2003 af Skov- og Naturstyrelsen fik forelagt en indstilling som omhandlede samtlige velfærdsprojekter. Ministeren besluttede herefter igangsættelsen af ca. 110 projekter, jf. redegørelsen af 9. oktober 2003 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Hvad angår erhvervelse af konkrete ejendomme inddrages ministeren som hovedregel ikke i disse beslutninger. Der kan dog være forhold, der gør, at ministeren alligevel inddrages i sagerne. Det drejer sig f.eks. om tilfælde, hvor styrelsen ud fra en samlet vurdering af natur- og frilufts/velfærdsmæssige og forstlige interesser ønsker at erhverve en ejendom, også selvom det lokale bidrag/ medfinansiering har en beskeden størrelse.

På baggrund af denne praksis kan det konstateres, at ministeren – uanset henvendelsen fra Lars J. Hansen – under alle omstændigheder ville have medvirket til beslutningen vedrørende Sommersted Skoles/ Vojens Kommunes økobase. Ligeledes er det ministeriets opfattelse at det samme er tilfældet med hensyn til erhvervelsen af Perleholm.

Det kan i øvrigt nævnes, at skovrider Carsten Ørnsholt i brev af 2. januar 2003 til Skov- og Naturstyrelsen vedrørende huset på ejendommen oplyser: ’Det vil kunne frasælges eller måske rettest bruges som et ’grønt aktivitetshus’ sammen med spejdere, kommunen og andre i tråd med velfærdspapiret.’

Ministeren besluttede, henset til regeringens mål om at gøre en ekstraordinær indsats for børn og unge, og til at kommunen ’ikke for nærværende’ var i stand til at medfinansiere, indtil videre at prioritere anvendelsen af bygningen til naturskole/økobase i lighed med mere end et halvt hundrede tilsvarende samarbejdsprojekter for børn og unge rundt i hele landet.

Det bemærkes i øvrigt, at beslutningen om at erhverve og anvende bygninger til sådanne formål har været en almindelig del af naturforvaltningen i mange år. I bilag 2 (udarbejdet ad Skov- og Naturstyrelsen) er listet en række eksempler på anvendelsen af erhvervede bygninger.

Ad punkt 1 b

Sammenfatning

Det er ikke usædvanligt at have varierende grader af medfinansiering til skovrejsningsprojekter, herunder også slet ingen medfinansiering, og der var ikke for det omtalte projekt tale om et krav om medfinansiering, jf. nedenfor.

I Deres gennemgang af spørgsmålet om medfinansiering skriver De: ’Som jeg forstår det, var årsagen hertil at der normalt blev stillet krav om ’100% lokal medfinansiering til erhvervelser af denne karakter, og at dette krav ikke var opfyldt i sagen’.’

Denne antagelse om et 100% medfinansieringskrav er imidlertid ikke korrekt. Midlerne til erhvervelsen i den konkrete sag skulle, som det også fremgår af Skov- og Naturstyrelsens indstillingsskrivelse af 9. april 2003, afholdes af den ordinære naturforvaltningsbevilling på 18 mio. kr. (§ 23.52.01.10 Naturforvaltning m.v., drift, naturforvaltningsprojekter og § 23.52.02.10 Naturforvaltning m.v., anlægsbevilling, naturforvaltningsprojekter), hvor medfinansieringsgraden (som nævnt i skrivelsen) kan være varierende. Indtil for nylig har det været det mest almindelige, at Skov- og Naturstyrelsen erhvervede ejendomme til skovrejsning uden medfinansiering, idet det først i de senere år er blevet almindeligt at indgå aftaler med vandværker og kommuner om fælles skovrejsning.

I bilag 3 (udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen) er vedlagt en oversigt over erhvervelse til skovrejsning i perioden 2000-2003, hvoraf det bl.a. fremgår, at der er varierende medfinansieringsgrader, og at ca. halvdelen af erhvervelserne til skovrejsning siden 2002 er sket uden medfinansiering.

Ovenstående indebærer, at der ikke altid er medfinansiering ved konkrete ejendomserhvervelser – hvilket var tilfældet med Perleholm. I det konkrete tilfælde vedr. Perleholm bemærkes dog, at kommunen ikke på sigt havde opgivet at medfinansiere, idet kommunen oplyste, at man ’ikke for nærværende’ var i stand til at medfinansiere.

I modsætning til forholdene omkring ovenstående 18. mio. kan det oplyses, at det i forbindelse med aftalen om den nye særlige naturforvaltningsbevilling på 20 mio. kr. for 2003 (§ 23.52.01.30 og 23.52.02.30 Nationale naturområder, offentlig skovrejsning i bynære områder og habitatområder, ådale m.v.) er lagt til grund, at der gælder et skærpet krav om medfinansiering på 100%. Dette udgangspunkt betyder, at den lokale part (kommune, vandværk m.v.) sørger for at tilvejebringe skovrejsningsarealerne mod at ministeriet står for tilplantningen.

Ad punkt 1 c

Sammenfatning

Der indgik ikke habilitetsmæssige overvejelser i beslutningen om at svare Vojens Kommune. Beslutningen var båret af ønsket om at forpligte den rette part.

Ministeren har oplyst, at han ønskede, at Vojens Kommune stod som modtager af brevet af 6. maj 2003, da indholdet af brevet jo netop vedrørte forhold – købsovervejelser samt kommunens interesse i at etablere en økobase – der var relevante for forholdet mellem ministeriet og Vojens Kommune. Især blev hensynet til at forpligte Vojens Kommune ved en direkte kontakt vurderet som afgørende. Ministerens generelle ønske om selv at besvare henvendelser fra borgerne kunne varetages ved en brevkopi til Lars J. Hansen. Der indgik således ikke habilitetsmæssige overvejelser ved denne beslutning.”

Den 21. november 2003 meddelte jeg til Miljøministeriet at jeg, efter at have gennemgået ministeriets udtalelse af 13. november 2003 med bilag, havde besluttet at begrænse min egen undersøgelse af sagen til spørgsmålet om miljøministerens habilitet i forbindelse med deltagelse i beslutningen om at tildele midler fra velfærdspuljen til Sommersted Skole/Vojens Kommune og ved beslutningen om at erhverve ejendommen Perleholm hvor bl.a. Sommersted Skole/Vojens Kommune skulle leje sig ind. Jeg skrev at baggrunden for beslutningen bl.a. var at jeg i lyset af de oplysninger jeg havde modtaget, måtte anse Statsrevisorerne og Rigsrevisionen for mere velegnede organer til en nærmere undersøgelse og vurdering af spørgsmålene om annoncering.

I redegørelse af 17. december 2003 udtalte jeg herefter følgende

Ombudsmandens udtalelse

”Jeg er opmærksom på at fire folketingsmedlemmer fra Socialistisk Folkeparti den 20. november 2003 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om at fastsætte regler for forvaltning af og information om statslige tilskud (B 59).

Ved brev af 21. november 2003 meddelte jeg Miljøministeriet at jeg havde besluttet at begrænse min undersøgelse af sagen til spørgsmålet om miljøministerens habilitet. Det er min opfattelse at det fremsatte forslag til folketingsbeslutning ikke afskærer mig fra at undersøge dette aspekt af sagen, jf. Jon Andersen mfl., Ombudsmandsloven med kommentarer (1999), s. 47f.

1. Reglerne om tjenestefrihed for tjenestemænd i forbindelse med valg til Folketinget og fortsat tjenestefrihed i forbindelse med udnævnelse til minister

a) Orlov i forbindelse med valg til Folketinget

Hans Christian Schmidt var som tjenestemandsansat viceskoleinspektør i folkeskolen omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998. Det følger af denne lovs § 2, stk. 1, at reglerne i tjenestemandsloven som udgangspunkt finder anvendelse også på tjenestemænd ansat i folkeskolen.

I tjenestemandslovens § 58 findes regler om muligheden for som tjenestemand at opnå tjenestefrihed. Bestemmelsen har følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 24. juni 2003

’§ 58. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst én måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.

Stk. 2. Efter retningslinier fastsat af finansministeren kan vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, indrømme en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie.

Stk. 3. Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv, kan vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, imødekomme tjenestemandens anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse.

Stk. 4. Bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed efter stk. 2 eller under nedsat tjenestetid fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.’

Efter tjenestemandslovens § 58 a kan Finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet desuden fastsætte regler om at en tjenestemand har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

En tjenestemand der vælges til Folketinget, har ikke retskrav på tjenestefrihed i den forbindelse, men kan efter de almindelige regler i tjenestemandslovens § 58 ansøge om tjenestefrihed i den anledning. Se bl.a. Finansministeriet, Personaleadministrativ vejledning, kapitel 28, punkt 31.

I den såkaldte ombudsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 med senere ændringer, findes særlige regler om bl.a. pensions- og lønanciennitet hvis en tjenestemand opnår tjenestefrihed i anledning af valg til Folketinget.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Miljøministeren havde ved sin tiltræden som minister orlov fra en stilling som viceskoleinspektør ved en folkeskole. Han optjente pensionsanciennitet under sin orlov. Gennem presseomtale blev ombudsmanden opmærksom på at den skole ministeren havde orlov fra, havde planer om etablering af en økobase, og at ministeren havde medvirket ved en beslutning om tildeling af midler fra en naturpulje til skolens projekt. Herudover havde miljøministeren medvirket ved beslutningen om Miljøministeriets erhvervelse af en ejendom til skovrejsning og efterfølgende udlejning af bygningen på ejendommen til bl.a. den kommune som skolen hørte under, til brug for etableringen af økobasen. Beslutningen var truffet mod embedsmændenes indstilling om efterfølgende at frasælge bygningen på ejendommen således at midlerne herfra kunne anvendes til andre skovrejsningsprojekter. Herudover var beslutningen om erhvervelse angiveligt ikke i overensstemmelse med normal praksis om lokal medfinansiering.

Ombudsmanden optog sagen til behandling af egen drift.

Ombudsmanden udtalte at der i de konkrete sager om tildeling af midler fra puljen til skolen og i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen forelå sådanne omstændigheder som burde have givet miljøministeren anledning til at undergive spørgsmålet om sin mulige inhabilitet nærmere overvejelse og til at træffe foranstaltninger til afklaring eller afværgelse heraf. Som udgangspunkt skulle miljøministeren have underrettet statsministeren efter principperne i forvaltningslovens § 6, stk. 1. At dette ikke skete, var efter ombudsmandens opfattelse en fejl. Miljøministerens behandling af sagen måtte derfor anses for beklagelig. (J.nr. 2003-3421-149).