Borgmestre og kommunaldirektører som (det offentliges) repræsentanter i pengeinstitutters bestyrelse inhabilitet

Borgmestre og kommunaldirektører som (det offentliges)

repræsentanter i pengeinstitutters bestyrelse – inhabilitet

I forbindelse med behandlingen af en konkret sag vedrørende spørgsmålet om det var foreneligt med en kommunaldirektørs hverv at han samtidig var medlem af bestyrelsen for det pengeinstitut som kommunen brugte som sin hovedbankforbindelse, blev jeg opmærksom på at også kommunens borgmester sad i bestyrelsen for pengeinstituttet. Borgmesteren var udnævnt som medlem af bestyrelsen af økonomi- og erhvervsministeren som det offentliges repræsentant.

Jeg udskilte spørgsmålet til behandling på en særskilt sag. Jeg aftalte med Indenrigs- og Sundhedsministeriet at ministeriet skulle overveje den generelle problemstilling vedrørende forholdet mellem på den ene side lovgivningen om udpegning af repræsentanter i pengeinstitutter og på den anden side ombudsmandens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis vedrørende sager om borgmestres habilitet i tilfælde hvor en borgmester er medlem af bestyrelsen for et pengeinstitut som anvendes af kommunen.

I brev af 31. marts 2003 skrev Indenrigs- og Sundhedsministeriet følgende til mig

”I forbindelse med et møde hos Folketingets Ombudsmand den 5. november 2002 vedrørende sagen om (A)’s klage over kommunaldirektøren i (X) Kommune (j.nr. 2000-2844- 409) blev Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendt med, at (X) Kommunes borgmester (B) var medlem af bestyrelsen for (P) pengeinstitut der er (X) Kommunes hovedpengeinstitut. Det blev endvidere oplyst under mødet, at borgmester (B) var udnævnt til bestyrelsen af økonomi- og erhvervsministeren som det offentliges repræsentant.

Det blev aftalt på mødet, at ministeriet skulle overveje den generelle problemstilling vedrørende forholdet mellem på den ene side lovgivningen om udpegning af det offentliges repræsentanter i pengeinstitutter og på den anden side ombudsmandens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis vedrørende sager om borgmestres habilitet i tilfælde, hvor en borgmester er medlem af bestyrelsen for et pengeinstitut, der anvendes af kommunen.

I den anledning kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse følgende efter drøftelse med Finanstilsynet

1. I forhold til den konkrete sag vedrørende borgmester (B) kan det oplyses at (B) var udpeget som medlem af (P) pengeinstitut i medfør af § 13, stk. 1, i den dagældende lov om banker- og sparekasser m.v., hvorefter en sparekasses bestyrelse skulle bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf et medlem udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Den dagældende lov om banker og sparekasser m.v. indeholdt tilsvarende bestemmelser vedrørende bestyrelsen i banker, andelskasser og sammenslutninger af andelskasser, jf. § 9, stk. 1, § 15 e, stk. 1, og § 15 j, stk. 1.

Ved lov nr. 197 af 9. april 2002 om ændring af lov om banker og sparekasser mv., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven, blev reglerne vedrørende offentlige repræsentanter i den finansielle sektor ophævet. I den forbindelse blev bl.a. bestemmelsen i § 13, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. ændret, således at der ikke længere udnævnes offentlige repræsentanter i bestyrelsen for sparekasser. Lovændringen medførte tilsvarende ændringer i de hidtidige regler om offentlige repræsentanter i bestyrelsen i banker, andelskasser og sammenslutninger af andelskasser.

Det blev endvidere ved lovændringen fastsat, at bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af økonomi- og erhvervsministeren, fortsætter med at varetage hvervet indtil 31. december 2003, medmindre udnævnelsesperioden udløber forinden.

I brev af 15. november 2002 til borgmester (B) oplyste økonomi- og erhvervsministeren, at udnævnelsesperioden for borgmesterens hverv som medlem af bestyrelsen i (P) udløber den 31. december 2002, og at det ikke er muligt at foretage en genudnævnelse til hvervet, da ordningen med offentlige repræsentanter i pengeinstitutter skal bortfalde, jf. herved den ovenfor beskrevne lovændring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at foretage yderligere i anledning af de oplysninger, der fremkom på mødet den 5. november 2002 om borgmester (B)’s medlemskab af (P) pengeinstitut.

2. Det kan vedrørende den generelle problemstilling oplyses, at Finanstilsynet har oplyst over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der ultimo januar 2003 er én borgmester, der efter den dagældende lovgivning er udpeget som det offentliges repræsentant i et pengeinstitut. Finanstilsynet har endvidere oplyst, at det pågældende pengeinstitut ikke er kommunens hovedpengeinstitutforbindelse, og at den pågældende borgmesters hverv udløber i sommeren 2003.

Under henvisning til Finanstilsynets oplysninger om den aktuelle status vedrørende borgmestre, der efter den dagældende lovgivning er udpeget som det offentliges repræsentanter i et pengeinstitut, samt til, at der ikke længere udnævnes offentlige repræsentanter i bestyrelsen for pengeinstitutter, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finanstilsynet ikke fundet anledning til at foretage yderligere vedrørende habilitetsproblemer for borgmestre, der udpeges som det offentliges repræsentant i et pengeinstitut, der anvendes af kommunen.

3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finanstilsynet har imidlertid fundet anledning til at overveje, om der i forbindelse med Finanstilsynets vurdering af egnethed og hæderlighed af bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter – den såkaldte fit & proper behandling – kan indgå en hensyntagen til ombudsmandens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis i sager om borgmestres habilitet i tilfælde, hvor en borgmester er medlem af bestyrelsen for et pengeinstitut, der benyttes af kommunen.

Kravene i lovgivningen til bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed er for pengeinstitutter fastsat i § 6, stk. 6-10, i lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 8. juli 2002.

Bestemmelserne medfører, at Finanstilsynet kan nægte et pengeinstitut tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, hvis et medlem af pengeinstituttets (direktion eller) bestyrelse ikke opfylder en række krav til egnethed og hæderlighed.

Til brug for denne vurdering er det fastsat i Finanstilsynets vejledning af 31. maj 2000 om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed, at bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter skal udfylde et skema – det såkaldte Skema B – som skal sendes til Finanstilsynet. I skemaet skal bestyrelsesmedlemmet bl.a. oplyse om nuværende og tidligere ansættelsesforhold.

Lovgivningen giver ikke Finanstilsynet mulighed for ved vurderingen af en borgmesters egnethed og hæderlighed at lægge vægt på, om hvervet som borgmester er foreneligt med hvervet som bestyrelsesmedlem, og det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Finanstilsynets opfattelse, at Finanstilsynets fit & proper behandling ikke vil være egnet til at foretage vurderinger af borgmestres habilitet.

Finanstilsynet vil imidlertid være indstillet på at medtage en kort beskrivelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Folketingets Ombudsmands praksis i sager om borgmestres habilitet i en revideret udgave af Finanstilsynets vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed (fit & proper).

Efter aftale med Finanstilsynet vedlægges en revideret udgave af vejledningen, idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om Folketingets Ombudsmands eventuelle bemærkninger til vejledningens afsnit 7, ligesom Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om ombudsmandens eventuelle bemærkninger til det i dette brev i øvrigt anførte.”

Den 2. maj 2003 svarede jeg følgende

”1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke grundlag for at foretage sig yderligere i relation til borgmester for (X) Kommune, (B)’s, medlemskab af bestyrelsen for (P) pengeinstitut. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på at borgmesterens udnævnelsesperiode som medlem af bestyrelsen for pengeinstituttet udløb den 31. december 2002, og at der som følge af ændringen af bank- og sparekasseloven ikke er mulighed for genudnævnelse. Dette kan ikke give mig anledning til bemærkninger.

2. Finanstilsynet har oplyst over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet at der ultimo januar kun er én borgmester der efter de dagældende regler i bank- og sparekasseloven er udpeget som det offentliges repræsentant i et pengeinstitut. Det pågældende pengeinstitut er ikke kommunens hovedpengeinstitutforbindelse, og den pågældende borgmesters hverv udløber i sommeren 2003. På den baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finanstilsynet ikke fundet anledning til at foretage sig mere vedrørende habilitetsproblemer for borgmestre der udpeges som det offentliges repræsentant i et pengeinstitut der anvendes af kommunen. Heller ikke dette kan give mig anledning til bemærkninger.

3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser at lovgivningen vedrørende bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed – dvs. bestemmelserne i § 6, stk. 6-10, i bank- og sparekasseloven – ikke giver Finanstilsynet mulighed for ved vurderingen af en borgmesters egnethed og hæderlighed (den såkaldte fit & proper-behandling) at lægge vægt på om hvervet som borgmester er foreneligt med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Finanstilsynet er imidlertid indstillet på i forbindelse med en revidering af tilsynets vejledning af 31. maj 2000 om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed at medtage en kort beskrivelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Folketingets Ombudsmands praksis i sager om borgmestres habilitet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vedlagt en revideret udgave af vejledningen hvor der er indføjet et afsnit som beskrevet.

Jeg er enig i at Finanstilsynet ved vurderingen af en borgmesters egnethed og hæderlighed efter reglerne i bank- og sparekasseloven ikke har mulighed for at lægge vægt på om hvervet som borgmester er foreneligt med hvervet som bestyrelsesmedlem. Bl.a. på den baggrund mener jeg også at det er hensigtsmæssigt i den nævnte vejledning at gøre opmærksom på de eventuelle habilitetsproblemer for borgmestre som bliver udpeget til bestyrelsen for et pengeinstitut, gennem en beskrivelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Folketingets Ombudsmands praksis.

Imidlertid er det min opfattelse at det i samme forbindelse ville være naturligt også i vejledningen at beskrive de eventuelle habilitetsproblemer der kan opstå for en kommunaldirektør. Det kunne gøres på følgende måde

Overskriften til afsnit 7 skulle ændres til: ’Borgmestres og kommunaldirektørers inhabilitet i forbindelse med varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem/bestyrelsesformand i pengeinstitutter, der anvendes af kommunen.’

Som et tredje afsnit kunne indføjes

’ Folketingets Ombudsmand har i en redegørelse af 7. april 2003 (j.nr. 2000-2844-409) udtalt at der som udgangspunkt må være i det væsentlige de samme betænkeligheder ved at en kommunaldirektør er medlem af bestyrelsen af et pengeinstitut som kommunen anvender som sin hovedbankforbindelse, som der vil være ved borgmesterens medlemskab, og at det i denne sammenhæng ikke er afgørende om kommunaldirektøren er menigt medlem eller næstformand [eller formand].

Derimod fandt ombudsmanden at betænkelighederne ved at en kommunaldirektør bestrider de to hverv samtidig, bedre kan afbødes gennem fastsættelse af nærmere retningslinjer for administration, kontrol mv. end tilfældet er for borgmesteren.

Sagen [er optrykt i denne beretning som sag 4-1; min bemærkning]’.

Hvis Finanstilsynet i forbindelse med fit & proper-vurderingen af nye bestyrelsesmedlemmer mv. for et pengeinstitut bliver opmærksom på at det pågældende nye bestyrelsesmedlem er enten borgmester eller kommunaldirektør, mener jeg at Finanstilsynet særskilt bør henlede den pågældendes opmærksomhed på Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Folketingets Ombudsmands praksis i sager om borgmestres og kommunaldirektørers habilitet som beskrevet i afsnit 7 i vejledningen.

Jeg beder om at Indenrigs- og Sundhedsministeriets efter at have drøftet sagen med Finanstilsynet kommer med sine bemærkninger til de ovennævnte forslag.”

Den 19. maj 2003 skrev Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. således til mig

”Efter drøftelse med Finanstilsynet kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at Finanstilsynet vil være indstillet på ved førstkommende revision af den omhandlede vejledning tillige at indføje den af Folketingets Ombudsmand foreslåede formulering vedrørende habilitetsproblemer for kommunaldirektører, ligesom Finanstilsynet er enig med Folketingets Ombudsmand i den foreslåede procedure i tilfælde, hvor tilsynet i forbindelse med fit & proper vurderingen af nye bestyrelsesmedlemmer mv. for et pengeinstitut bliver opmærksom på, at det pågældende nye bestyrelsesmedlem er enten borgmester eller kommunaldirektør.”

Jeg meddelte herefter den 27. maj 2003 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet at jeg ikke foretog mig mere i sagen.

Resumé

Ombudsmanden blev gennem behandlingen af en konkret sag om habilitetsproblemer for en kommunaldirektør opmærksom på at også kommunens borgmester var medlem af bestyrelsen for et pengeinstitut som kommunen brugte som sin hovedbankforbindelse. Borgmesteren var udpeget af økonomi- og erhvervsministeren som det offentliges repræsentant i bestyrelsen. Ombudsmanden rejste som følge heraf en sag af egen drift om forholdet mellem på den ene side lovgivningen om udpegning af repræsentanter til bestyrelser for pengeinstitutter og på den anden side ombudsmandens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis om at det er uforeneligt med hvervet som borgmester at være medlem af bestyrelsen for et pengeinstitut som kommunen bruger som sin hovedbankforbindelse.

Lovgivningen om at der skulle udnævnes en repræsentant for det offentlige til et pengeinstituts bestyrelse var blevet ophævet, og udnævnelsesperioderne for de borgmestre der allerede var udnævnt til bestyrelser for pengeinstitutter der fungerede som kommunens (hoved)bankforbindelse, var udløbet eller tæt på at udløbe. Under hensyn hertil kunne det forhold at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke havde fundet anledning til at foretage sig yderligere vedrørende sagen, ikke give ombudsmanden anledning til bemærkninger.

Som følge af sagen og den nævnte sag om kommunaldirektørens habilitet ville Finanstilsynet i forbindelse med en revision af en vejledning om krav i den finansielle lovgivning til bl.a. bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed medtage en beskrivelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets og ombudsmandens praksis i sager vedrørende borgmestres og kommunaldirektørers habilitet. (J.nr. 2003-1144-409).