Opslag af ledige stillinger i staten via internettet

§ 2. Offentligt opslag sker ved anvendelse af sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlig kundskab. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan avertering ske gennem Statstidende, dagspressen eller fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.’

I cirkulæreskrivelse nr. 40 af 8. marts 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten har finansministeren fastsat bl.a. følgende

’ 1. På given foranledning skal man henstille, at ledige stillinger og lønnede hverv i staten besættes efter offentligt opslag, medmindre det drejer sig om vikariater, ferieafløsning eller tilsvarende kortvarig beskæftigelse.

Offentligt opslag bør finde sted, selv om vedkommende hverv eller stilling forudsætter deltidsbeskæftigelse.

I tilfælde, hvor arbejdet eller kvalifikationskravene til indehaveren er af en så speciel karakter, at offentligt opslag ikke kan antages at fremkalde egnede ansøgere, kan offentligt opslag dog undlades. Offentligt opslag kan ligeledes undlades i tilfælde, hvor der i lovgivningen eller i medfør heraf er fastsat særlige regler om udpegning, f.eks. til nævn og råd.

2. Inden der træffes bestemmelse om opslag af en stilling eller senest samtidig med opslaget, samt når opslag undlades på grund af ansættelsens varighed, jfr. ovenfor under 1, må der rettes henvendelse til det lokale offentlige arbejdsformidlingskontor, hvis der er grundlag for at antage, at dette vil kunne anvise egnet arbejdskraft.

3. Opslaget bør indeholde oplysning om, hvilken ansættelsesform og aflønning der finder anvendelse for pågældende stilling eller hverv (overenskomstvilkår, efter særlig kontrakt, tjenestemandslignende vilkår osv.).

I tilfælde, hvor flere ansættelsesformer vil kunne anvendes ved stillingens besættelse, f.eks. enten på tjenestemandsvilkår eller overenskomstvilkår, bør dette fremgå af opslaget.

Med hensyn til opslagets indhold i øvrigt, ansøgningsfrister og fornyet opslag bør bestemmelserne i bekendtgørelse af 2. juli 1973 om opslag af tjenestemandsstillinger, §§ 9-10 og 13-14, anvendes i det omfang, bestemmelserne er anvendelige på andre ansættelsesformer end tjenestemandsansættelse.

4. Reglerne i pkt. 1-3 medfører ingen ændring i bestående administrative bestemmelser, kollektive aftaler og overenskomster, der er fastsat af eller indgået med finansministeriet eller efter bemyndigelse fra finansministeriet.’

Det skal bemærkes at bekendtgørelse nr. 401 af 2. juli 1973 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten – som der henvises til i ovennævnte cirkulæreskrivelse – den 1. august 1977 blev ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 403 af 22. juli 1977, jf. sidstnævnte bekendtgørelses § 15.

Ved cirkulære nr. 18 af 30. januar 2001 om statslig personalerekruttering via internet mv. fastsatte finansministeren følgende om indlæggelse af opslag af stillinger og lønnede hverv i staten på internettet

’ 1. Opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, der skal opslås offentligt, skal indlægges på www.job-i-staten.dk efter retningslinierne i Økonomistyrelsens ’Vejledning om statslig personalerekruttering via internet mv.’, januar 2001.

2. Reglerne om opslag i bekendtgørelse nr. 403 af 22. juli 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten og cirkulæreskrivelse nr. 40 af 8. marts 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten berøres ikke af dette cirkulære. Ansættelsesmyndigheden skal således vurdere, om opslag tillige skal ske på anden måde.

3. Cirkulæret har virkning fra den 15. februar 2001.’

Af den vejledning der omtales i punkt 1 i cirkulære nr. 18. af 30. januar 2001, fremgår bl.a. følgende

’For at opnå dækning i hele landet er det indeholdt i kontrakten, at der hver uge bringes en liste over ledige job i staten i både Politiken og Morgenavisen Jyllands- Posten, samtidig med, at den omtalte særsektion omdeles til landets biblioteker, højere læreanstalter og AF-kontorer.

Med aftalen er der skabt et grundlag for, at de statslige institutioner kan mindske deres omkostninger til annoncering efter medarbejdere. Besparelsen kan realiseres ved

– at de elektroniske faciliteter med matchfunktion og CV-søgning vil kunne mindske behovet for traditionel annoncering i trykte medier.

Ved indrykning af basisannoncer medtages oplysninger om stillingen automatisk i oversigtslisten hver uge i Politikens særsektion og i Morgenavisen Jyllands- Posten.

Internettet alene er ikke i alle situationer tilstrækkeligt til at få et tilfredsstillende rekrutteringsgrundlag. Henvisningsannoncer og/eller traditionelle stillingsannoncer kan være et nødvendigt supplement til elektronisk annoncering.

Det skal understreges, at der med denne nye ordning ikke sker nogen indgriben i den enkelte institutions valgfrihed med hensyn til annonceringsmedie. Job-i-Staten skal ses som et supplement. Det er således fortsat den enkelte jobudbyder der beslutter, om en ledig stilling tillige skal opslås offentligt på anden måde, f.eks. i aviser og fagblade eller i andre jobbaser på internettet.’

I Finansministeriets personaleadministrative vejledning blev der i kapitel 17, punkt 5, i en tidligere version anført bl.a. følgende om offentlige opslag af tjenestemandsstillinger

’5. Offentligt opslag skal ske ved den form for annoncering, der bedst bringer opslaget til offentlighedens kendskab, jf. opslagsbekendtgørelsens § 2.

Der kan f.eks. annonceres i Statstidende, dagspressen eller fagblade. Også opslag på Internettet vil kunne anvendes. Af hensyn til ansøgere uden adgang til Internettet, bør der dog altid bringes en henvisning til opslaget på Internettet i den trykte presse.’

For så vidt angår overenskomstansatte mfl., blev det i vejledningen i en tidligere version bl.a. anført at ’[s]tillinger bør som alt overvejende hovedregel opslås offentligt, jf. Fmst. cirkskr. 8/3 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten’.

I den nugældende version af Finansministeriets personaleadministrative vejledning anføres det samme for så vidt angår opslag af stillinger for overenskomstansatte mfl., mens der i punktet for tjenestemandsstillinger nu bl.a. anføres følgende

’5. Opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, der skal opslås offentligt, skal indlægges på www.job-i-staten.dk efter retningslinierne i Økonomistyrelsens vejledning om statslig personalerekruttering via internet mv., jf. Fmst. cirk. 30/1 2001.

Reglerne i opslagsbekendtgørelsen berøres ikke heraf, jf. cirkulærets pkt. 2.

Efter opslagsbekendtgørelsens § 2 skal offentligt opslag ske ved anvendelse af den form for annoncering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlig kundskab.

Ansættelsesmyndigheden skal derfor foretage en konkret vurdering af, om der ud over opslaget på www.job-i-staten.dk skal ske opslag på anden måde , f.eks. i dagspresse, fagblade eller Statstidende.’

1.2. I de senere års ny lovgivning har der bl.a. været involveret spørgsmål om vedtagelse af nye regler vedrørende anvendelse af digital kommunikation inden for den offentlige forvaltning.

Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 om ændring af forvaltningsloven blev der således i forvaltningsloven indsat et nyt kapitel 8 a om ’[a]nvendelse af digital kommunikation’. Kapitlet indeholder en enkelt bestemmelse – § 32 a – som bestemmer følgende

’ § 32 a. Vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.’

Det blev ved ændringsloven bestemt at den nye regel i forvaltningslovens kapitel 8 a gælder for al virksomhed der udøves inden for den offentlige forvaltning, jf. ændringslovens § 1, nr. 1.

I bemærkningerne til forslaget til lov om ændring af forvaltningsloven anføres bl.a. følgende (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, s. 2063ff)

’ Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Kommunikation mellem borgerne indbyrdes samt kommunikation fra offentlige myndigheder til borgerne er ikke omfattet af lovforslaget. Her vil de nødvendige ændringer i formkrav, der indebærer en uhensigtsmæssig hindring for brug af digital kommunikation, i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger i delbetænkningen blive gennemført ved ændringslove på det enkelte område.

2. Gældende ret

2.1. Der findes ikke nogen generel lovregulering om formen for borgernes henvendelser til den offentlige forvaltning.

Som udgangspunkt må det derfor antages, at borgerne kan rette henvendelse til forvaltningen i den form, som de selv ønsker, forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne form.

3. Justitsministeriets udvalg om retsvirkningerne af digital signatur mv.

Udvalget har overvejet, om kommunikation fra offentlige myndigheder til virksomheder, borgere mv. også bør være omfattet af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at behovet for at ændre gældende formkrav på dette punkt formentlig ikke er særligt stort, og at retssikkerhedsmæssige hensyn taler for ikke i bekendtgørelsesform at fravige gældende lovregler, der giver borgerne ret til at modtage kommunikation fra det offentlige på en bestemt måde.

4. Justitsministeriets forslag

Kommunikation mellem borgerne indbyrdes samt kommunikation fra offentlige myndigheder til borgerne er ikke omfattet af lovforslaget. Her vil de nødvendige ændringer i formkrav, der indebærer en uhensigtsmæssig hindring for brug af digital kommunikation, i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger blive gennemført ved ændringslove på det enkelte område. Der henvises til pkt. 1.2 ovenfor.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Det foreslås at indsætte en bemyndigelse i forvaltningsloven til, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.

Der er heller ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation (f.eks. ved at fastsætte, at borgernes henvendelse til en offentlig myndighed alene kan ske ved brug af digital kommunikation).’

Bestemmelsen bemyndiger således vedkommende minister til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om digital kommunikation fra borgerne til forvaltningen. Der kan efter bestemmelsen fastsættes regler om ret (men ikke om pligt) for borgerne til at anvende digital kommunikation til forvaltningen, og bestemmelsen giver således ikke mulighed for at fastsætte regler om pligt for borgerne til at kommunikere digitalt med forvaltningen. Bestemmelsen indeholder heller ikke hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation fra forvaltningen til borgerne, herunder ikke hjemmel til at fastsætte regler om at forvaltningen kan kræve at borgerne modtager meddelelser fra forvaltningen i digital form.

Ved lov nr. 419 af 31. maj 2000 om Statstidende blev der vedtaget en ny lov om Statstidende. Formålet med loven var bl.a. at Statstidende trinvis skulle overgå til elektronisk form. I lovens § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, og § 7 bestemmes således følgende

’ § 1. Forskningsministeren fører en database, der indeholder de meddelelser, som ifølge § 3 optages i Statstidende.

Stk. 2. Meddelelserne formidles til offentligheden på følgende måder

Gennem det elektroniske Statstidende, der offentliggøres via Internettet eller lignende alment tilgængeligt elektronisk medium.

Gennem det trykte Statstidende, der udgives, så længe forholdene tilsiger det, jf. § 7, stk. 3.

Som elektroniske masseudtræk inklusive personnumre til afgrænsede grupper af modtagere.

§ 5. Alle meddelelser offentliggøres i det elektroniske og det trykte Statstidende. Offentliggørelse af personoplysninger må kun ske med de begrænsninger, der følger af stk. 2 og 3.

§ 7. Hvor der er knyttet retsvirkninger til offentliggørelsen af en meddelelse i Statstidende, følger retsvirkningerne af offentliggørelsen i det trykte Statstidende.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter regler om, på hvilke steder det trykte Statstidende skal være gratis tilgængeligt for offentligheden, så længe der er retsvirkninger knyttet til offentliggørelsen af det trykte Statstidende.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at retsvirkningerne skal følge af offentliggørelsen i det elektroniske Statstidende og i tilknytning hertil, at udgivelsen af det trykte Statstidende ophører. Regler herom kan først fastsættes, når det elektroniske Statstidende er gratis tilgængeligt for offentligheden på de steder, som er fastsat i medfør af stk. 2.’

I bemærkningerne til forslaget til lov om Statstidende anføres bl.a. følgende (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 912ff)

’ Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Det elektroniske Statstidende har en række fordele i forhold til den trykte udgave både økonomisk og med hensyn til brugsværdi, og det kan forudses, at behovet for en trykt udgave vil mindskes med årene. En forudsætning for, at den elektroniske udgave kan erstatte den trykte, vil dog være, at man flytter retsvirkninger, som er knyttet til offentliggørelsen af en række meddelelser i Statstidende, fra det trykte til det elektroniske Statstidende, sådan som det er sket for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ’Registreringstidende’. Lovforslaget lægger op til, at det sker inden for en kortere årrække. Det vil dog ikke ske samtidig med lovens ikrafttræden, idet en række forhold skal være bragt på plads, inden forskningsministeren kan træffe beslutning om at lade retsvirkningerne følge af offentliggørelsen i det elektroniske Statstidende.

Med overgang til udgivelse af Statstidende i elektronisk form vil brugeren fra egen PC eller fra en PC på et folkebibliotek gratis kunne søge og læse i Statstidende.

Der vil blive tale om en klar forbedring af offentlighedens adgang til officiel information. Statstidende er i dag fremlagt på hovedbibliotekerne, hvor den benyttes ganske sparsomt. Men i fremtiden vil den være tilgængelig, ikke blot på bibliotekerne, men fra enhver PC med forbindelse til Internettet. Denne mulighed er ikke alene interessant for de ’professionelle’ brugere hos virksomheder og offentlige myndigheder. Allerede nu har over 33% af danskerne adgang til Internettet fra hjemmet, og Statens Bibliotekstjeneste forventer, at stort set alle landets hovedbiblioteker i løbet af 1999 vil have givet deres brugere adgang til Internettet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det trykte Statstidende udgives, ’så længe forholdene tilsiger det.’ Denne formulering dækker over, at Statstidende nødvendigvis skal udkomme i trykt form, indtil forskningsministeren i medfør af § 7 bestemmer, at eventuelle retsvirkninger af offentliggjorte meddelelser knyttes til offentliggørelsen i det elektroniske Statstidende. Bestemmelse herom kræver bl.a., at det elektroniske Statstidende reelt er gjort tilgængeligt for offentligheden, jf. bemærkningerne til § 7.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1 , at retsvirkningerne af offentliggørelsen følger af offentliggørelse i det trykte Statstidende, indtil forskningsministeren bestemmer andet i medfør af stk. 3.

Som en konsekvens heraf bestemmer stk. 2 , at forskningsministeren fastsætter regler om, at det trykte Statstidende skal være gratis tilgængeligt for offentligheden på nærmere bestemte steder, så længe der er retsvirkninger knyttet til offentliggørelsen af meddelelser i den trykte udgave. Fra det tidspunkt, hvor der ikke længere er knyttet retsvirkninger til offentliggørelsen i det trykte Statstidende, bortfalder pligten til at stille den trykte udgave til rådighed for offentligheden på de pågældende steder. Til gengæld skal den elektroniske udgave så være tilgængelig, jf. stk. 3.

Ifølge stk. 3 kan forskningsministeren fastsætte regler om, at retsvirkninger følger af offentliggørelsen i det elektroniske Statstidende og i tilknytning hertil, at udgivelsen af det trykte Statstidende ophører. Regler herom kan først fastsættes, når det elektroniske Statstidende er gratis tilgængeligt for offentligheden på de steder, som er fastsat i medfør af stk. 2.

Beslutning om at knytte retsvirkninger af offentliggørelse til det elektroniske Statstidende kan først træffes, når det elektroniske Statstidende er gratis tilgængeligt for offentligheden på de steder, som er fastsat i medfør af stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være rimeligt at stille krav om, at den interesserede borger har egen PC, egne programmer og egen opkobling til Internet for at kunne komme i forbindelse med IT-systemet. Der bør heller ikke stilles krav om, at borgeren selv er i stand til at betjene systemet – selvom systemet bør udformes så brugervenligt, at det ikke kræver særlige forkundskaber at anvende det. Borgeren må i rimeligt omfang kunne få personlig hjælp og vejledning i forbindelse med betjening af systemet på f.eks. bibliotekerne.

Som nævnt under afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, forventes stort set alle landets hovedbiblioteker inden udgangen af 1999 at tilbyde deres brugere adgang til Internettet, og det er således rimeligt at antage, at elektronisk Statstidende kan være tilgængelig for offentligheden på folkebibliotekerne (hovedbibliotekerne) inden for overskuelig tid. Det vil muliggøre, at retsvirkningerne af offentliggørelse overføres til offentliggørelse i den elektroniske udgave.’

Der er på nuværende tidspunkt ikke i medfør af statstidendelovens § 7, stk. 3, fastsat regler om at eventuelle retsvirkninger knyttet til offentliggørelsen i Statstidende skal følge af offentliggørelsen i det elektroniske Statstidende.

2. Min vurdering

Det følger af de i afsnit 1.1. nævnte regler at ledige stillinger (og lønnede hverv) inden for staten som altovervejende hovedregel besættes efter offentligt opslag. Disse regler bygger på en almindelig forudsætning om at ledige stillinger inden for staten skal besættes med den bedst kvalificerede blandt ansøgerne, og i den forbindelse skal offentligt opslag sikre at den interesserede offentlighed får kendskab til at der er ledige stillinger, jf. for så vidt angår tjenestemandsstillinger de ovenfor refererede bemærkninger til § 5, stk. 1, i forslag til lov om tjenestemænd.

Det fremgår af punkt 2 i cirkulære nr. 18 af 30. januar 2001 om statslig personalerekruttering via internet mv. at de hidtil gældende regler om opslag af tjenestemandsstillinger i staten og om opslag af andre ledige stillinger og lønnede hverv i staten ikke berøres af cirkulæret. Ansættelsesmyndigheden skal således vurdere om der tillige skal ske opslag på anden måde end ved indlæggelse på www.job-i- staten.dk.

Til dette punkt 2 skriver Personalestyrelsen i redegørelsen af 2. juli 2001 bl.a. at hvis ansættelsesmyndigheden skønner at annoncering på www.job-i-staten.dk er bedst egnet til at bringe opslaget til offentlighedens kundskab, kan opslag i den trykte presse undlades, på samme måde som ansættelsesmyndigheden tidligere har kunnet og fortsat kan vælge udelukkende at annoncere f.eks. i Statstidende eller i et landsdækkende dagblad hvis denne annonceringsform skønnes bedst egnet. Videre skriver styrelsen at da der samtidig med annonceringen på internettet bringes en oplistning af ledige stillinger i staten i to landsdækkende dagblade, har de nye regler imidlertid også gjort det muligt for ansøgere uden umiddelbar adgang til internettet at holde sig orienteret om ledige stillinger i staten.

Det står mig ikke helt klart om Personalestyrelsen med det anførte mener at der ud over annoncering på www.job-i-staten.dk af ledige stillinger også i almindelighed altid skal ske oplistning af stillingerne i to landsdækkende dagblade, eller om sidstnævnte kun skal ske ud fra et skøn over hvad der er bedst egnet. Jeg henviser til formuleringen af de pågældende afsnit i styrelsens redegørelse af 2. juli 2001 sammenholdt med den omstændighed at det i en tidligere version af Finansministeriets personaleadministrative vejledning – i modsætning til den nugældende version af vejledningen – fremgik at i tilfælde af at opslag skete på internettet, burde der af hensyn til ansøgere uden adgang til internettet også altid bringes en henvisning til opslaget på internettet i den trykte presse.

For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten efter de gældende regler herom i almindelighed kan ske alene i form af en annoncering på www.job-i-staten.dk (herunder en oplistning i to landsdækkende dagblade), er det min opfattelse at der isoleret set efter ordlyden af reglerne i princippet ikke er noget til hinder herfor.

Det afgørende er efter min opfattelse imidlertid om formålet med at kræve offentligt opslag hermed stadig opfyldes. Det må i den forbindelse være relevant bl.a. at inddrage lovgivningsmagtens eventuelle synspunkter om anvendelse af digital kommunikation mellem borgerne og staten, som der er tale om.

Som nævnt bygger reglerne om offentligt opslag på en almindelig forudsætning om at ledige stillinger (og lønnede hverv) inden for staten skal besættes med den bedst kvalificerede blandt ansøgerne, og i den forbindelse skal offentligt opslag sikre at den interesserede offentlighed får kendskab til at der er ledige stillinger. Spørgsmålet er hvorledes dette sikres bedst muligt.

Efter den i afsnit 1.2 omtalte bestemmelse i forvaltningslovens § 32 a kan der fastsættes regler om ret (men ikke om pligt) for borgerne til at anvende digital kommunikation til forvaltningen, og bestemmelsen giver således ikke mulighed for at fastsætte regler om pligt for borgerne til at kommunikere digitalt med forvaltningen.

I den ligeledes i afsnit 1.2 omtalte lov om Statstidende hvis formål bl.a. er at Statstidende gradvis skal overgå til elektronisk form, blev det i lovens § 7, stk. 3, bestemt at regler om at de retsvirkninger der følger af offentliggørelse i Statstidende, skulle regnes fra offentliggørelsen i det elektroniske Statstidende, først kan fastsættes når det elektroniske Statstidende er gratis tilgængeligt for offentligheden på nærmere angivne steder. I bemærkningerne til bestemmelsen blev det bl.a. anført at det ikke ville være rimeligt at stille krav om at den interesserede borger har egen pc, egne programmer og egen opkobling til internettet for at kunne komme i forbindelse med it-systemet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i medfør af statstidendelovens § 7, stk. 3.

Ud fra de to nævnte lovbestemmelser, herunder bemærkningerne til dem, kan det efter min opfattelse udledes at lovgivningsmagten – i hvert fald på tidspunktet for bestemmelsernes vedtagelse – har været tilbageholdende med at forudsætte at borgerne havde adgang til pc, herunder internettet.

Heroverfor står at det ganske givet bliver mere og mere almindeligt at borgerne via egen pc, på biblioteket eller andet sted har adgang til internettet, uden at jeg dog på det foreliggende grundlag kan have nogen mere præcis opfattelse heraf. I bemærkningerne til forslaget til lov om Statstidende nævnes det bl.a. at ’[a]llerede nu har over 33 % af danskerne adgang til Internettet fra hjemmet, og Statens Bibliotekstjeneste forventer, at stort set alle landets hovedbiblioteker i løbet af 1999 vil have givet deres brugere adgang til Internettet’. Men som nævnt er der dog ikke på nuværende tidspunkt fastsat regler i medfør af statstidendelovens § 7, stk. 3.

Der kan også i et vist omfang peges på et økonomisk aspekt. Mens brug af en adgang til internettet fra egen pc koster penge for potentielle stillingsansøgere, kan stillingsannoncer i aviser for læserne siges at være en gratis ydelse i forhold til avisen i øvrigt.

Det er således efter min opfattelse svært at sige noget endegyldigt om hvad der skal til for kunne sige at de gældende regler om offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten er opfyldt. Det beror i et vist omfang på et skøn. Ud fra en samlet vurdering er det dog min umiddelbare opfattelse at på nuværende tidspunkt vil offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten alene i form af annoncering på www.job-i-staten.dk i almindelighed ikke opfylde gældende regler herom. Jeg har lagt vægt på formålet med reglerne sammenholdt med at lovgivningsmagten efter min opfattelse i de ovenfor omtalte 2 tilfælde er veget tilbage fra – i hvert fald på tidspunktet for bestemmelsernes vedtagelse – at forudsætte at borgerne havde adgang til pc, herunder internettet.

Heroverfor står imidlertid som nævnt at det ganske givet bliver mere og mere almindeligt at borgere via egen pc, på biblioteket eller andet sted har adgang til internettet. Der vil således efter min opfattelse være tale om en glidende overgang fra den nugældende situation og til en situation hvor formålet med de gældende regler om offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten vil være tilgodeset også ved i almindelighed alene at annoncere på www.job-i-staten.dk.

Under henvisning til at der må være tale om en sådan glidende overgang, er det min umiddelbare opfattelse at en ordning hvor offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten sker i form af såvel en annoncering på www.job- i-staten.dk som en oplistning i to landsdækkende dagblade i en mere udbygget form end den der foregår i dag, vil kunne opfylde gældende regler for offentligt opslag. Herudover gælder selvfølgelig stadig den eksisterende forpligtelse til at foretage en vurdering af annoncemediets egnethed i forhold til den konkrete stilling, dvs. om det er tilstrækkeligt at anvende annoncering på internettet og oplistning i to landsdækkende aviser.

For så vidt angår min bemærkning om at en oplistning i to landsdækkende dagblade bør ske i en udbygget form i forhold til den der anvendes i dag, henviser jeg til at der i de nuværende annoncer ikke angives et telefonnummer hvortil der kan rettes henvendelse med et ønske om yderligere oplysninger om stillingen, herunder rekvirering af selve stillingsopslaget, eller en postadresse hvortil en anmodning om disse oplysninger og en ansøgning kan sendes. Efter min opfattelse vil det således være bedst i overensstemmelse med gældende regler, herunder deres formål, om offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten hvis henvisningsannoncerne indeholder et telefonnummer hvortil der kan ringes om yderligere oplysninger om stillingen, herunder rekvirering af selve stillingsopslaget, og en postadresse hvortil en anmodning om disse oplysninger og en ansøgning kan sendes, for på den måde at tilgodese dem der ikke har (nem) adgang til internettet.

Jeg skal herefter anmode Personalestyrelsen om at overveje at præcisere retningslinjerne i Finansministeriets personaleadministrative vejledning for anvendelse af de gældende regler om offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten i overensstemmelse med ovennævnte.

Jeg beder om at blive underrettet om Personalestyrelsens overvejelser.”

Jeg modtog herefter brev af 19. marts 2003 fra Personalestyrelsen hvoraf det fremgik at styrelsen var enig i mine betragtninger, herunder betragtningen om at henvisningsannoncerne burde indeholde et telefonnummer og en postadresse. Personalestyrelsen bemærkede samtidig at henvisningsannoncerne indgik som et led i den aftale om rekruttering til staten via elektroniske medier mv. som Statens Information havde indgået, og at Personalestyrelsen derfor i første omgang ville undersøge mulighederne for at foretage de nævnte ændringer i forbindelse med den kommende genforhandling af kontrakten i 2004.

Den 31. marts 2003 meddelte jeg Personalestyrelsen at jeg efter omstændighederne tog styrelsens bemærkninger om ændringer i henvisningsannoncerne til efterretning, men anmodede samtidig om at blive underrettet hvis det viste sig at der ville kunne opstå forsinkelser i forhold til den nævnte tidsplan.

Opslag af ledige stillinger i staten via internettet

I en artikel fra Politikens netavis den 21. december 2000 blev den fremtidige annoncering af ledige stillinger i staten omtalt. Det fremgik af artiklen at alle ledige statslige stillinger for fremtiden skulle samles i én database på internettet, samtidig med at stillingerne ville blive annonceret i overskriftsform i to landsdækkende aviser.

Under henvisning til nævnte artikel – og til § 17, stk. 1, i ombudsmandsloven – bad jeg den 8. januar 2001 Statens Information om nærmere oplysninger om den fremtidige annoncering af statens ledige stillinger, herunder særligt om Statens Informations overvejelser vedrørende spørgsmålet om tilgængelighed af informationerne om ledige statslige stillinger for borgere uden umiddelbar adgang til internettet.

Den 11. januar 2001 besvarede Statens Information min henvendelse. Det fremgik heraf bl.a. at den nye ordning var tænkt som et supplement til de allerede gældende regler om opslag af ledige stillinger i staten. Statens Information skrev bl.a. følgende

”Job-i-Staten er en hjemmeside, hvor alle statslige institutioner kan indtaste ledige stillinger. Gør alle statslige institutioner det, opstår en dækkende liste over alle aktuelt ledige stillinger i staten. Dermed lever Danmark op til en aftale, der er indgået mellem EU-landene. Disse finder det hensigtsmæssigt, at hvert medlemsland opretter en hjemmeside med ledige stillinger i de respektive landes statsapparater samt en beskrivelse af de formelle vilkår, som knytter sig til stillingen (f.eks. lønrammer). Aftalen er blevet beskrevet sådan for mig af Økonomistyrelsen.

– Det er meget vigtigt at understrege, at denne nye service ikke på nogen måde anfægter den enkelte institutions ret til at annoncere ledige stillinger, hvor det passer institutionen. Der er således tale om et supplement til, og ikke en erstatning for, hidtidig statslig stillingsannoncering.

Som du selv rigtigt skriver vil Politiken og Jyllands-Posten ugentlig bringe en liste over alle de stillinger som aktuelt er at finde i Job- i-Staten. Af listen vil fremgå, hvilken institution som udbyder stillingen, og det er derfor muligt for den enkelte at kontakte institutionen, også selv om vedkommende ikke har egen adgang til internet.

– Når det gælder tilgængeligheden opfatter jeg Job-i-Staten som et markant fremskridt. Der har til dato ikke eksisteret et samlet overblik over aktuelt ledige stillinger i Staten. Det vil der gøre, når Job-i-Staten er i drift – både på internet og på tryk. Og det er vel at mærke et supplement til den allerede eksisterende annoncering i dagblade, fagblade etc.

Tilsvarende kan enhver institution indrykke en annonce i Politiken – eller hvilken som helst anden avis – for at gøre opmærksom på den ledige stilling. Også det er alene op til institutionen at afgøre.

Jeg forventer, at Job-i-Staten vil være i drift fra ultimo februar. Indtil nogen bestemmer noget andet er det en helt frivillig sag for institutionerne, om de vil benytte sig af denne gratis publiceringsmulighed. Jeg ved, at Personalestyrelsen overvejer at udsende et cirkulære, der forpligter den enkelte institution til at publicere alle ledige stillinger på internettet, konkret i Job-i-Staten. Det vil i så fald være en god parallel til bestemmelsen om elektroniske publikationer.”

Jeg anmodede herefter den 2. april 2001 Personalestyrelsen om en redegørelse vedrørende annoncering af ledige stillinger i staten. Jeg skrev bl.a. følgende

”I cirkulære nr. 18 af 30. januar 2001 om statslig personalerekruttering via internet mv. har Personalestyrelsen anført at opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, der skal opslås offentligt, skal indlægges på www.job-i-staten.dk efter retningslinjerne i Økonomistyrelsens ’Vejledning om statslig personalerekruttering via internet mv.’

I Økonomistyrelsens vejledning om statslig personalerekruttering via internet mv. er på side 3 bl.a. anført følgende

’

Med aftalen er der skabt grundlag for, at de statslige institutioner kan mindske deres omkostninger til annoncering efter medarbejdere. Besparelsen kan realiseres ved

– at de elektroniske faciliteter med matchfunktion og CV-søgning vil kunne mindske behovet for traditionel annoncering i trykte medier.

Internettet alene er ikke i alle situationer tilstrækkeligt til at få et tilfredsstillende rekrutteringsgrundlag. Henvisningsannoncer og/eller traditionelle stillingsannoncer kan være et nødvendigt supplement til elektronisk annoncering.

Det er således fortsat den enkelte jobudbyder der beslutter, om en ledig stilling tillige skal opslås offentligt på anden måde, f.eks. i aviser og fagblade eller i andre jobbaser på internettet.

’

I Finansministeriets personaleadministrative vejledning, kapitel 17, anføres det om offentlige opslag af tjenestemandsstilling at opslag på internettet vil kunne anvendes. Det tilføjes at der af hensyn til ansøgere uden adgang til internettet altid bør bringes en henvisning til opslaget på internettet i den trykte presse.

På denne baggrund har jeg forstået at hvis ledige statslige stillinger kun opslås på www.job-i-staten.dk med oplysning om stillingen i oversigtslisten i Politiken og Jyllands-Posten (basisannoncering), vil dette efter Personalestyrelsens opfattelse efter omstændighederne kunne opfylde gældende regler om offentligt opslag af statslige stillinger.

Jeg har tidligere rettet henvendelse til Statens Information om forskellige spørgsmål vedrørende annoncering af ledige stillinger i staten på den nye hjemmeside og vedlægger til orientering kopi af korrespondancen.

Jeg har forstået på brevet fra Statens Information af 11. januar 2001 at det ikke har været tanken at ændre de retlige principper for besættelse af ledige stillinger i det offentlige, dvs. navnlig reglerne om offentligt opslag og princippet om at offentlige institutioner som udgangspunkt har pligt til at søge en ledig stilling besat med den bedst egnede ansøger. Dette fremgår – for så vidt angår offentligt opslag – nu udtrykkeligt af cirkulærets pkt. 2. Så vidt jeg har forstået, er princippet om at elektronisk kommunikation med offentlige myndigheder bør være et tilbud til borgerne ( jf. Forskningsministeriets vejledning om de forvaltningsretlige konsekvenser af elektronisk arkivering, sagsbehandling og kommunikation, 1996), også uforandret.

Med henvisning hertil – og til ombudsmandslovens § 17, stk. 1 – beder jeg Personalestyrelsen om at redegøre nærmere for om basisannoncering på www.job-i-staten.dk efter styrelsens opfattelse sikrer ansøgere uden umiddelbar adgang til internettet mulighed for at søge ledige stillinger på lige fod med ansøgere med adgang til internettet. Jeg henviser i den forbindelse særlig til at det ikke fremgår af oversigtslisten i aviserne at yderligere oplysninger om stillingerne (svarende til oplysningerne på www.job-i-staten.dk) kan fås ved henvendelse til de enkelte institutioner, og til at der ikke er oplysninger om de enkelte institutioners telefonnummer eller adresse. Endvidere beder jeg styrelsen om i redegørelsen at komme ind på om det burde være præciseret i vejledningen, at anvendelsen af matchningsfunktionen ikke må ske på en sådan måde at rekrutteringsgrundlaget reelt kun kommer til at bestå af allerede indlagte cv’er.”

I redegørelse af 2. juli 2001 udtalte Personalestyrelsen herefter bl.a. følgende

”Efter tjenestemandslovens § 5, stk. 1, sker ansættelse som tjenestemand efter offentligt opslag, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

Efter lovens § 5, stk. 6, fastsætter Finansministeren nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag, hvilket er sket med bekendtgørelse af 22. juli 1977.

Ifølge bekendtgørelsens § 2 sker offentligt opslag ved anvendelse af den form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlig kundskab, og avertering kan alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed ske gennem Statstidende, dagspressen, fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.

Finansministeriet har i cirkulæreskrivelse af 8. marts 1976 henstillet, at andre ledige stillinger og lønnede hverv besættes efter offentligt opslag, medmindre det drejer sig om vikariater, ferieafløsning eller tilsvarende kortvarig beskæftigelse.

Ifølge Personalestyrelsens cirkulære af 30. januar 2001 om statslig personalerekruttering via internet mv. skal opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, der skal opslås offentligt, indlægges på www.job-i-staten.dk efter retningslinierne i Økonomistyrelsens vejledning om statslig personalerekruttering via internet mv.

Det fremgår samtidig af cirkulærets pkt. 2, at de nævnte regler om opslag af tjenestemandsstillinger i staten og om opslag af andre ledige stillinger og lønnede hverv ikke berøres heraf, og at ansættelsesmyndigheden skal vurdere, om der tillige skal ske opslag på anden måde end ved indlæggelse på www.job-i-staten.dk.

Annonceringen på www.job-i-staten.dk adskiller sig alene fra de hidtil kendte annonceringsformer ved at være obligatorisk. Den pligtmæssige indlæggelse fritager således ikke ansættelsesmyndigheden fra den eksisterende forpligtelse til at foretage en vurdering af annonceringsmediets egnethed i forhold til den konkrete stilling.

Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at annoncering på www.job-i-staten.dk er bedst egnet til at bringe opslaget til offentlighedens kundskab, kan opslag i den trykte presse undlades, på samme måde som ansættelsesmyndigheden tidligere har kunnet og fortsat kan vælge udelukkende at annoncere f.eks. i Statstidende eller i et landsdækkende dagblad, hvis denne annonceringsform skønnes bedst egnet.

Det bemærkes, at den nye annonceringsform betyder, at det er blevet langt lettere at holde sig orienteret om ledige stillinger i staten for den meget store del af befolkningen, der i dag har umiddelbar adgang til internettet.

Da der samtidig med annonceringen på internettet bringes en oplistning af ledige stillinger i staten i to landsdækkende dagblade, har de nye regler imidlertid også gjort det muligt for ansøgere uden umiddelbar adgang til internettet at holde sig orienteret om ledige stillinger i staten.

Med hensyn til risikoen for, at rekrutteringsgrundlaget udelukkende kommer til at bestå af allerede indlagte cv’er bemærkes, at ’ejeren’ af et matchende cv først bliver ansøger til en opslået stilling, hvis den pågældende indgiver en egentlig ansøgning til ansættelsesmyndigheden.

Ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at behandle ansøgninger, der modtages som mail, på samme måde som andre ansøgninger.

Styrelsen vil på den givne foranledning overveje en præcisering heraf i forbindelse med den kommende revision af Personaleadministrativ Vejledning.”

I Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten var der søndag den 2. februar 2003 en annonce i avisernes stillingssektioner med overskriften ”job-i-staten.dk”. I annoncerne, der var identiske, stod der bl.a. følgende

”Tast ind på www.job-i-staten.dk, derefter kviknummeret og bliv bragt direkte til stillingsopslaget. Mere information fås ved at sende en e-mail til følgende adresse: service@job-i-staten.dk. De seneste ledige stillinger aktiveret på www.job-i-staten.dk.”

Umiddelbart herefter var der i annoncerne oplistet en række stillinger i staten. Til hver stilling var der oplysning om dels stillingsbetegnelse, dels arbejdsgiver, dels arbejdssted og dels kviknummer. Som eksempel kan nævnes en stilling i Finansministeriet hvor der under stillingsbetegnelse stod ”Afdelingschef”, under arbejdsgiver stod ”Finansministeriet”, under arbejdssted stod ”Storkøbenhavn” og under kviknummer stod ” 328447898”. Der var således ikke anført nærmere om arbejdsgiverens postadresse eller telefonnummer hvortil der kunne rettes henvendelse for yderligere information om stillingen mv.

Ved opslag på www.job-i-staten.dk vedrørende ovennævnte stilling i Finansministeriet blev der orienteret nærmere om stillingen, herunder om ansættelsesområde og ‑form samt løn. Ligeledes blev der orienteret om at yderligere oplysninger kunne fås ved henvendelse til ministeriet på et bestemt telefonnummer, og om til hvilken postadresse en eventuel ansøgning skulle sendes.

Ombudsmandens udtalelse

”Sagen har herefter givet mig anledning til at overveje om den måde hvorpå ledige stillinger i staten annonceres – som beskrevet af Personalestyrelsen i redegørelsen af 2. juli 2001 – efter min opfattelse er i overensstemmelse med gældende regler om opslag af ledige stillinger i staten.

1. Retsgrundlag

1.1. I § 5, stk.1 og 2, i lov om tjenestemænd (lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998) bestemmes følgende

’ § 5. Ansættelse som tjenestemand sker efter offentligt opslag, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 2. Opslaget skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden for stillingen gældende lønramme og det for tiden gældende tjenestested.’

I bemærkningerne til forslaget til lov om tjenestemænd anføres bl.a. følgende om lovens § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, sp. 3877

’Som overvejende hovedregel bør efter kommissionens opfattelse enhver stilling besættes efter opslag, der som hovedregel skal være offentligt for at sikre, at såvel personer uden for staten som ansatte i andre styrelser får adgang til at ansøge. Der bør således ikke kun finde internt opslag sted i den styrelse, hvor stillingen er ledig. Et offentligt opslag kan have mange former, afhængigt af tjenestestedets beliggenhed og stillingens art. Hensigten er at sikre, at den interesserede offentlighed får kendskab til, at der er ledige tjenestemandsstillinger. Opslaget behøver derfor ikke altid at have karakter af annoncering i statstidende eller dagspressen.’

Med hjemmel i tjenestemandsloven har finansministeren udstedt bekendtgørelse nr. 403 af 22. juli 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten (opslagsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsens §§ 1 og 2 bestemmes følgende

’ § 1. Ifølge tjenestemandslovens § 5, stk. 1, sker ansættelse som tjenestemand efter offentligt opslag, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 2. Offentligt opslag som nævnt i stk. 1 skal herefter, medmindre andet er bestemt nedenfor, finde sted forud for enhver tjenestemandsansættelse, uanset om ansættelse skal ske i form af ansættelse på prøve, som varig ansættelse eller på åremål.

Stk. 3. Endvidere bør offentligt opslag finde sted, når en tjenestemandsstilling skal besættes gennem midlertidig tjeneste i højere stilling og det må forventes, at den midlertidige tjeneste vil strække sig over et ikke ganske kortvarigt tidsrum.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Ombudsmanden undersøgte af egen drift en sag om annoncering af ledige stillinger i staten på internettet. Det var ombudsmandens umiddelbare opfattelse at offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) udelukkende i form af annoncering på internettet ikke ville opfylde gældende regler for offentligt opslag på nuværende tidspunkt. Derimod kunne den indførte ordning hvor offentligt opslag af ledige stillinger (og lønnede hverv) i staten skete i form af såvel en annoncering på en internetadresse som i to landsdækkende dagblade, opfylde gældende regler. Dog burde annonceringen i dagbladene udbygges med oplysninger om telefonnummer som kunne anvendes ved henvendelser om yderligere oplysninger om stillingen. Desuden burde der være oplysning om en postadresse til brug bl.a. ved ansøgninger. Herudover gjaldt den eksisterende forpligtelse til at foretage en vurdering af annoncemediets egnethed i forhold til den konkrete stilling stadig, dvs. forpligtelse til at vurdere om det var tilstrækkeligt at anvende annoncering på internettet og i to landsdækkende aviser. (J.nr. 2001-0025-810).