Inspektion af Syddansk Universitet

Inspektion af Syddansk Universitet

Resumé

Den 15. oktober 2002 inspicerede inspektionschefen og medarbejdere fra inspektionsafdelingen på ombudsmandens vegne Syddansk Universitet i Odense særligt med handicaptilgængelighed for øje.

Inspektionen gav anledning til kritik og henstillinger på en række punkter, herunder vedrørende indgangspartier, elevatorer, adgangen til studenterboghandelen, skiltningen, handicaptoiletter, kortlæsere på kopimaskiner og universitets auditorier som blandt andet var indrettet uhensigtsmæssigt i sikkerhedsmæssig henseende.

Inspektionen gav desuden anledning til bemærkninger om universitets handicapparkeringspladser.

(J.nr. 2002-2846-160).

Den 10. januar 2003 afgav inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til bl.a.

Syddansk Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

”1.

Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folke­tingets Ombudsmand i kraft.

Ifølge lovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige forvaltning.

Efter ombudsmandslovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed.

Folketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks. fængsler, arresthuse og psykiatriske afdelinger.

Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere.

Folketinget bad ved beslutningen Folketingets Ombudsmand om at ’følge udviklingen i ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence’.

Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af handicappede består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisationer.

Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelser på området.

Generelle initiativer er taget i forhold til det tidligere By- og Boligministerium (nu Erhvervs- og Økonomiministeriet), Trafikministeriet og DSB samt nogle kommuner.

Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede.

Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært vedrører mere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt med handicaptilgængelighed for øje.

Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgængelighed for alle brugere af bygningerne.

Formålet med inspektionerne er dels generelt at følge udviklingen på området for tilgængelighed for handicappede og derved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels i konkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt.

I dette formål ligger tillige et ønske om i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning at skabe opmærksomhed om området.

Som et led i denne virksomhed foretog jeg og tre af embe­dets øvrige medarbejdere den 15. oktober 2002 inspektion af Syddansk Universitet, Odense.

Til stede under inspektionen var bl.a. fra universitetet universitetsdirektør (…), konstitueret bygningschef, ingeniør (…), fællestillidsmand, lektor (…), fuldmægtig (…) og medlem af konsistorium, stud.med. (…).

Jeg havde anmodet (…) som er medarbejder ved Dansk Center for Tilgængelighed, om som kørestolsbruger at bistå under inspektionen. (…)’s tilstedeværelse bidrog til at anskueliggøre tilgængelighedsforholdene under inspektionen.

Syddansk Universitet, Odense blev bl.a. udvalgt som genstand for inspektionen ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for handicappede på universitetet, omfanget af brugen af universitets bygninger og universitets repræsentativitet for tilsvarende offentlige bygninger.

Inspektionen bestod af en indledende samtale med ledelsen, medarbejderrepræsentanter fra det lokale samarbejdsudvalg og en studenterrepræsentant samt rundgang i universitets bygninger og på universitets område.

Ruten under gennemgangen af bygningerne blev tilrettelagt efter mit valg efter nærmere forslag fra universitetsledelsen.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Syddansk Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henblik på universitetets og ministeriets eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold som de er beskrevet i rapporten.

Ministeriet har med brev af 12. december 2002 fremsendt enkelte bemærkninger som er indarbejdet i denne rapport.

2.

Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger

Konkrete regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven med tilhørende bygningsreglement.

Aktuelt gælder bygningsreglement 1995 (med senere ændringer) som erstattede det tidligere bygningsreglement 1982.

Bygningsreglement 1995 indeholder ligesom (og i videre omfang end) bygningsreglement 1982 specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for handicappede.

For ny- eller tilbygninger gælder samtlige krav i bygningsreglementet.

Ved ombygninger eller anvendelsesændringer skal alene overholdes de regler i byggelovgivningen som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser (byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).

Syddansk Universitet, Odense er opført fra starten af 1970’erne, og der bygges fortsat i forbindelse med universitetet.

De aktuelt gældende regler for nybyggeri var således ikke trådt i kraft på det tidspunkt da bygningerne som huser Syddansk Universitet, Odense, blev påbegyndt opført, og gælder dermed ikke for den ældre del af bygningerne.

Grundlaget for Folketingets Ombudsmands vurderinger i inspektionssager som den foreliggende er de gældende regler på området (byggelovgivningen, den nævnte folketingsbeslutning, FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede mv.) og en humanitær/praktisk orienteret målestok med udgangspunkt i den reelle handicaptilgængelighed.

Et bidrag er desuden Dansk Standard DS 3028 – Tilgængelighed for alle – som er udarbejdet af Dansk Standard bl.a. i samarbejde med By- og Boligministeriet og forskellige handicaporganisationer samt i henhold til Dansk Center for Tilgængeligheds anbefalinger.

3.

Generelle forhold vedrørende Syddansk Universitet, Odense

Syddansk Universitet, Odense rummer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet.

De besigtigede bygninger på Syddansk Universitet er beliggende på henholdsvis Campusvej og J.B.

Winsløwsvej (Winsløwparken).

Med undtagelse af en enkelt bygning er universitetsbygningerne på Campusvej sammenhængende.

Bygningerne på Campusvej rummer et samlet areal på ca. 170.000 m2.

Universitetet betjener 15.000-16.000 studerende hvoraf 5.000-6.000 har deres daglige gang på universitetet.

Dertil kommer universitetets medarbejdere.

Ledelsen oplyste under inspektionen at universitetet selv er opmærksom på tilgængelighedsspørgsmålet.

Universitetet oplever i stigende grad at krav fra brandmyndigheder om sektionering af bygningerne, etablering af branddøre mv. kolliderer med ønsket om et åbent og (dermed) handicapegnet universitet.

Universitetet har afgivet oplysninger til Undervisningsministeriets tilgængelighedsguide (www.tgu.dk) for så vidt angår alle undervisningsbygninger på Campusvej og de fleste bygninger i Winsløwparken (med undtagelse af bygning 23).

På en række konkrete punkter fremgår det af tilgængelighedsguiden at spørgsmål ikke er blevet besvaret.

Universitetet tilkendegav under inspektionen at universitetet ville undersøge baggrunden for at disse oplysninger mangler, og om muligt tilvejebringe dem.

Jeg beder universitetet om at blive orienteret herom.

4.

Tilgængelighedsforholdene på Campusvej

4.1.

Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

Universitetet har ca. 12 handicapparkeringspladser i området ved Campusvej.

Universitetet har ikke modtaget klager over for få parkeringspladser.

Det er ledelsens ansvar at det fornødne antal handicapparkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid.

Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skal sikres at de faktisk er til rådighed for handicappede, og at pladserne har en placering på området som er hensigtsmæssigt for brugerne.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at handicapparkeringspladser placeres tættest muligt ved indgangen, ideelt i højest 30 meters gangafstand.

Jeg forstår at en del af handicapparkeringspladserne ved Campusvej er placeret forholdsvis langt fra indgangene (sammen med de almindelige parkeringspladser).

Jeg må konstatere at de fleste handicapparkeringspladser ikke lever op til anbefalingen.

Universitetet råder over et antal parkeringspladser i umiddelbar nærhed af indgangene som kan reserveres til bestemte formål, herunder af handicappede eller andre med særligt behov herfor.

Pladserne rekvireres gennem universitets bygningsafdeling, f.eks. telefonisk.

Det har hidtil været problemfrit for handicappede at få en sådan reservation.

Jeg foretager mig på denne baggrund ikke yderligere vedrørende spørgsmålet om antallet af handicapparkeringspladser og disses placering ud over at henvise til anbefalingen ovenfor.

De nærmeste handicapparkeringspladser ved hovedindgangen befinder sig godt 100 meter fra indgangen.

Der er to pladser på dette sted.

Arealet foran hovedindgangen er brostensbelagt, men gennemskæres af stier (som enten er flisebelagte eller asfalterede) som er egnede til kørsel med kørestol.

På tidspunktet for inspektionen var pladsen foran hovedindgangen præget af en afskærmet udgravning til brug for en kunstnerisk udsmykning.

Udgravningen har nødvendiggjort placeringen af tre stålplader hen over stien.

Pladerne rager nogle centimeter op over stien.

Se illustration 1-2.

Placeringen af de store stålplader er naturligvis ikke hensigtsmæssig ud fra et tilgængelighedssynspunkt.

Stålpladerne er midlertidigt placeret og fjernes når arbejdet med udsmykningen er færdiggjort.

Jeg foretager mig på denne baggrund ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.

De to handicapparkeringspladser foran hovedindgangen som blev besigtiget, var markeret med gule skilte med sort tekst og handicapsymbol.

Pladserne var ca. 2,5 meter brede.

Se illustration 3.

En anden handicapparkeringsplads umiddelbart foran indgang E som også blev besigtiget i forbindelse med inspektionen, var egnet til en kassevogn, dog forudsat at kørestolsbrugeren har udstigning i siden af vognen.

Arealet bag de ovenfor nævnte to handicapparkeringspladser var tilstrækkeligt stort til en kassevogn med udstigning bag i vognen.

Bygningsreglement 1995, kapitel 2.6.2, stk. 3, er sålydende

’Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat.’

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler i overensstemmelse med DS 3038:2001, pkt. 4.1, at handicapparkeringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i længden).

Den normale bredde på en parkeringsplads er 2,5 meter.

Gangsti og lignende kan efter centerets anbefalinger indgå som det ekstra areal hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet.

Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden (og 8 meter i længden).

Allerede under inspektionen tilkendegav universitetsledelsen at universitetet vil sørge for at handicapparkeringspladserne udvides således at de bliver mindst 3,5 meter brede, ved at inddrage en yderligere parkeringsplads.

Jeg foretager mig på denne baggrund ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

Jeg henstiller dog til universitetet at samtlige handicapparkeringspladser på universitetet gennemgås med henblik på at sikre den nødvendige bredde.

Jeg beder universitetet om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Universitetet oplyste i øvrigt at der har været nogen misbrug af handicapparkeringspladserne.

Universitetet har dog ikke modtaget klager over det.

Universitetet har med virkning fra 1. september 2002 indgået aftale med et privat parkeringsfirma som udfører kontrol, herunder af om parkeringspladser til handicappede respekteres.

Der er indført en parkeringsafgift på 510 kr. som opkræves af parkeringsfirmaet for overtrædelser af parkeringsrestriktioner.

Det er universitetets indtryk at misbruget af handicapparkeringspladserne allerede er bragt til ophør.

Jeg foretager mig ikke yderligere vedrørende spørgsmålet om kontrol med handicapparkeringspladserne.

4.2.

Hovedindgang

De under punkt 4.1 nævnte stier foran hovedindgangen er ikke forsynet med taktile ledelinjer, tilstrækkelig mærkbart belægningsskift eller anden form for markering af sving for svagsynede/blinde.

Stiføringen kan uden markering lede svagsynede/blinde ud på en vej/cykelsti eller ind i en ståltrappe på siden af huset.

Jeg henstiller til universitetet at undersøge mulighederne for at forsyne stierne med markeringer for svagsynede/blinde.

Se illustration 4.

Selve hovedindgangen til universitetet er en niveaufri adgang gennem brede dobbelte glasdøre.

Der er automatisk døråbner på dørene, som er skydedøre.

Dørbredden er fuldt tilstrækkelig til passage af kørestole.

Glaspartiet er i hele sin udstrækning markeret med små lodrette hvide streger med få centimeters mellemrum; når dørene skydes til side, opstår således en åbning uden lodrette streger som svagsynede kan orientere sig mod.

Se illustration 5.

Glaspartiet med de dobbelte glasskydedøres mange spejlinger og refleksioner af lys mv. giver et meget forvirrende synsindtryk som kan være vanskeligt at orientere sig efter for svagsynede.

De små lodrette streger afhjælper kun til dels dette problem.

Jeg henstiller til universitetet at overveje løsningsmuligheder som kan forbedre orienteringsmulighederne ved dørene for svagsynede.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Udvendigt på glaspartiet er påsat et skilt med påskriften ’Cykler henvises til stativerne’.

Gulvet i mellemgangen mellem glaspartierne er belagt med en måtte bestående af henholdsvis tværgående gummilameller og tværgående måttebelægning.

Den tilstedeværende kørestolsbruger havde ikke problemer med at køre på dette underlag.

4.3.

Gydehutten og omkringliggende arealer

Universitets stueetage er opbygget omkring en lang gang, Gydehutten, som strækker sig fra hovedindgangen til indgang F i den modsatte ende.

Gydehutten fremstår lidt mørk og virker dunkelt oplyst.

Indretningen er dog – uanset flere opstillinger af sofamiljøer og grønne planter – egnet også til handicappede.

Således er der i hele gangens udstrækning god plads til kørestolsbrugere, og for synshandicappede er der lige og ubrudte gangbaner og kontrastfarver på de fleste døre til de omkringliggende lokaler.

I forbindelse med min inspektion af Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet, Amager, henstillede jeg at lysforholdene blev gennemgået, og at i hvert fald defekte lyskilder blev bragt i orden.

Fakultetet gennemgik på denne baggrund luxniveauet i gange, undervisningsrum og auditorier og konstaterede et for lavt niveau uanset om alle belysningsarmaturer fungerer.

På denne baggrund oplyste fakultetet at fakultetet ville foranledige at et rådgivende arkitektfirma udarbejder et projekt for forbedring af belysningen i de kritiske områder, og at arbejdet efterfølgende udføres.

Jeg udtalte at jeg gik ud fra at gennemgangen af auditorier og undervisningslokaler også omfatter tavlebelysningen.

Jeg beder Syddansk Universitet oplyse om eventuelle planer for tilsvarende at undersøge lysforholdene på Syddansk Universitet, Odense.

4.3.1.

Trappen

Få meter inden for hovedindgangen fører en bred stentrappe op til forhallen (Campustorv).

Trappen er stejl og har 32 trin med en hvilerepos midt på trappen.

Der er håndlister i hver side og midt på trappen.

De enkelte trin på trappen, som er udformet i marmorsplit, er ikke markeret med kontrastfarve.

Se illustration 6.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at trinforkanter på trapper markeres på hvert trin med kontrastfarve på en sådan måde at det kan ses både når man går op, og når man går ned.

Jeg beder universitetet oplyse om eventuelle planer for markering af trappens trin med kontrastfarve.

4.3.2.

Elevatoren ved hovedindgangen

Til højre for trappen ved hovedindgangen er en elevator.

Der er ingen skiltning til elevatoren, som ikke kan ses umiddelbart fra indgangspartiet.

Elevatorens udvendige betjeningsknapper er placeret i en højde af ca. 110 centimeter.

Elevatorens indvendige mål er ca. 140 x 140 centimeter, og den tilstedeværende kørestolsbruger havde ingen vanskeligheder med at dreje sin kørestol omkring i elevatorstolen.

Elevatorens indvendige knappanel er placeret i en højde af ca. 106 centimeter.

De indvendige knapper er forhøjede, og knappernes funktion er med tekst påtrykt elevatorens væg.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at betjeningsknapper i elevatorer er ophøjede, og at det kan ses, høres og føles når de aktiveres.

Tekst og tal skal efter centerets anbefalinger være udformet i relief og anbringes så nær på knapperne som muligt, men ikke på selve knapperne.

Jeg henstiller til universitetet at der opsættes tekst og tal i relief i overensstemmelse med centerets anbefaling.

Min henstilling gælder alle universitetets elevatorer hvortil studerende, ansatte og besøgende har almindelig adgang.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

4.3.3.

Studenterboghandelen

Til højre for trappen ved hovedindgangen ligger universitetets boghandel.

Boghandelen er opdelt i tre etager, og der er adgang til boghandelen fra stueplan og fra 1. sal.

Mellemetagen udgøres af en indvendig hems hvortil der fra stueplan og 1. sal er adgang via en indvendig ståltrappe.

Der er ikke adgang til boghandelens mellemste etage via elevator.

Det blev oplyst at personalet er behjælpelig med at finde bøger mv. frem til handicappede også fra den mellemste etage.

Det optimale ville være at etablere lift- eller elevatoradgang til den mellemste etage.

Henset til de praktiske forhindringer som boghandelens begrænsede plads byder på, omkostningerne herved og oplysningerne om mulighederne for at få hjælp af personalet, foretager jeg mig imidlertid ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.

Facaden til boghandelen fra stueplan udgøres af en sektionsinddelt glasvæg.

På den indvendige side af glasvæggen er opstillet reoler eller stabler af bøger mv.

Mellemrummet mellem reoler og bogstabler er de fleste steder markeret ved plakater og opslag.

Enkelte steder er ikke sådanne markeringer.

Universitetet foreslog under inspektionen at sørge for at der alle steder opsættes markeringer således at svagsynede ikke overser glasfacaden.

Jeg beder universitetet om underretning når der er opsat markeringer.

Indgangen til boghandelen fra stueplan sker gennem en glasdør.

Der er et gult skilt på døren med teksten ’Indgang – tryk’.

Døren åbner indad, og dørbredden er ca. 57 centimeter.

Dørhåndtaget består af et hul i glasdøren som man således må gribe i når man skal ud fra boghandelen.

Den nødvendige trækkraft for at åbne døren blev – med en almindelig fiskevægt – målt til ca. 5,5 kg.

Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne kun med en del besvær komme ind i og ud af studenterboghandelen ved egen hjælp.

Se illustration 7.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler i overensstemmelse med DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, at den frie åbning i døre er mindst 77 centimeter, samt at dørgreb er lette at betjene og lokalisere og gode at gribe om.

Centeret anbefaler desuden at døre er lette at åbne

Alle typer manuelt betjente døre – herunder med dørpumpe – skal kunne åbnes ved at bruge en trækkraft på højst 25 N som svarer til 2,5 kg.

Jeg henstiller til universitetet at undersøge mulighederne for at etablere en bredere døråbning som ikke udgør en hindring for kørestolsbrugere.

Jeg henstiller desuden til universitetet at etablere et dørgreb som lever op til anbefalingerne, samt at gøre døren lettere at åbne således at også handicappede med begrænsede finger- og armkræfter kan betjene døren.

Jeg beder om underretning om hvad mine henstillinger giver anledning til.

Indgangen til boghandelen fra etagen ovenover (Campustorv) består af to parallelle lige store indgange som altid står åbne i boghandelens åbningstid.

Indgangene giver plads til passage for kørestole.

4.3.4.

Campustorv

Campustorv er en stor forhal der ligger mellem hovedindgangen og Gydehutten.

Torvet udgøres af et stort, åbent, højloftet rum med et cafehjørne med borde og stole og skranker med servicefunktioner.

Visse steder er desuden (ubemandede) informationsskranker med opslagstavler, informationsskærme og blanketter.

Skrankerne for indskrivningskontoret og Cafe Campus er bygget ind i muren omkring torvet.

Skiltene over de enkelte skranker er udført i børstet stål som er opsat direkte på de grå betonvægge.

Se illustration 8.

Skiltningen på torvet som viser vej til universitets forskellige lokaliteter, er opsat på grå betonvægge.

Skiltenes baggrund er grå, og retningsangivelsen er anført med gråsorte bogstaver og sorte pile.

Se illustration 9.

Skilte og tavler bør af hensyn til svagsynede være udført med en grundfarve som står i kontrast til væggen eller baggrunden.

Samtidig bør farverne på bogstaverne stå i kontrast til grundfarven på tavlen.

Skiltene som viser vej til universitetets lokaliteter, er vanskelige at se på længere afstand, og læsbarheden er meget afhængig af afstand og lysvinkel.

Det samme gælder i udpræget grad skiltene over skrankerne.

Svagsynede vil have særlig svært ved at få øje på skiltningen og læse den på afstand.

Navnlig henset til hallens størrelse er dette uhensigtsmæssigt.

Jeg beder universitetet oplyse om eventuelle planer for en forbedring af skiltningen på Campustorv af hensyn til svagsynede.

Skranken ved indskrivningskontoret er todelt.

Den nedre del består af en traditionel skranke udført i træ.

Den øvre del består af en metalhylde med en tonet glasrude som er placeret mellem den nedre skranke og metalhylden.

Den samlede skrankehøjde og glasruderne gør det umuligt eller meget vanskeligt for kørestolsbrugere at anvende skranken til udfyldning af formularer og lignende.

Ca. 15-20 meter fra skranken er imidlertid en bordopstilling med stole hvor blanketudfyldningen kan foregå.

Skranken ved Cafe Campus er samme konstruktion som skranken ved indskrivningskontoret.

Se illustration 10.

Højden på den nederste del af skranken muliggør for så vidt anvendelse af skranken for kørestolsbrugere og lave personer.

Uanset at blanketudfyldning mv. som anført kan foregå ved borde i nærheden, ville det dog være ønskeligt at blandt andre kørestolsbrugere har samme mulighed for at benytte skranken som andre besøgende; dette lader sig imidlertid ikke gøre på grund af konstruktionen af den øvre skranke – som jeg forstod ikke tjener noget praktisk formål.

Jeg beder universitetet oplyse om universitetet har gjort sig overvejelser om afhjælpning af dette problem.

En mulighed kunne f.eks. være at fjerne de tonede glasruder.

Dankortterminalen i Cafe Campus er placeret oven på skranken i en højde af ca. 110 centimeter.

Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne akkurat nå terminalen, men kunne ikke trække et dankort igennem og betjene terminalens tastatur ligesom det ikke var muligt for ham at skærme for tastaturet ved indtastning af PIN-kode.

Det er utilfredsstillende at kørestolsbrugere ikke har samme mulighed for at benytte dankortterminalen som andre besøgende.

Jeg går ud fra at universitetet vil ændre på dankortterminalens placering (og eventuelt hældningsgraden) således at også kørestolsbrugere kan benytte den.

Jeg beder universitetet om at oplyse hvorledes dette sker.

4.3.5.

Konferencesektionen

Universitetet har en konferencesektion bestående af et konferenceauditorium og en række mindre lokaler til møder mv.

Sektionen anvendes ikke til universitetets almindelige undervisning, men hovedsagelig til eksterne konferencer, ph.d.-forsvar og masteruddannelsen.

Konferenceauditoriet er placeret til venstre for hovedindgangen.

Auditoriet er udformet som et amfiteater med smalle rækker af sæder med borde foran.

Auditoriet har egen elevator til pladsen foran stolerækkerne.

Bagved stolerækkerne, øverst i auditoriet, er plads til kørestolsbrugere.

Der er indrettet bordplads til kørestolsbrugere, og der er rimelig plads for kørestolsbrugere under bordet.

Konferencerummet er udstyret med teleslynge således at hørehandicappede på forlangende får udleveret særlige trådløse høretelefoner.

Konferencesektionen har eget handicaptoilet (lokale 1.1031A – Ø5-201b-1).

Toilettet er rummeligt og giver god plads for kørestolsbrugere.

Toilettet er udstyret med armstøtter.

Mellem toilettet og håndvasken er opsat en holder med papirhåndklæder.

På væggen på den anden side af håndvasken sidder en sæbebeholder og under sæbebeholderen en affaldsbeholder.

Håndvasken i toilettet er udstyret med en vandhane som er nem at betjene, også i almindelighed for personer med nedsat muskelkraft i arme og hænder.

Bag vandhanen er en stålplade og over stålpladen et spejl der således er meget højt placeret.

Se illustration 11.

Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.5, skal håndvasken på handicaptoiletter kunne nås siddende på wc’et og servietautomat anbringes inden for rækkevidde af såvel stående som siddende der befinder sig foran håndvasken eller sidder på wc’et.

Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.5, skal spejl desuden kunne benyttes af såvel stående som siddende, dvs. række fra 0,9 til 1,9 meter over gulv.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler desuden at affaldsbeholder kan nås siddende på wc, og at sæbedispenser kan nås både fra wc’et og siddende foran håndvasken.

Det er uhensigtsmæssigt at spejlet er placeret så højt at kørestolsbrugere i almindelighed ikke vil kunne benytte det.

Det er ligeledes uhensigtsmæssigt at en handicappet bruger af toilettet ikke kan vaske og tørre hænder siddende på wc’et.

Jeg henstiller at indretningen i handicaptoiletterne (her og andre steder på universitetet) ændres således at de ovennævnte retningslinjer imødekommes.

Jeg beder universitetet om oplysning om hvad min henstilling giver anledning til.

Under inspektionen besigtigede jeg et mindre konferencerum (lokale 98).

Lokalet er indrettet med stole og borde og en tavle mv.

På tidspunktet for inspektionen var bordopstillingen indrettet til undervisning/forelæsning.

Bordhøjden blev kontrolleret, og den muliggjorde brug af bordene for kørestolsbrugere.

Fra konferencerummet er udgang til en stålveranda.

Dørtrinnet er ca. 5,5 centimeter højt, og det voldte den tilstedeværende kørestolsbruger en del besvær at komme ind og ud af døren på egen hånd.

Navnlig indgangen udefra volder problemer på grund af det korte tilløbsstykke.

Se illustration 12.

Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, må dørtrin maksimalt være 25 millimeter høje.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler helst kun 15-20 millimeter, og at dørtrin udføres med affasede kanter.

Centeret anbefaler desuden at dørtrin (bundstykker) udføres forsænkede med ‘fjedrende’ dørtrin der trykkes ned af kørestolens vægt.

Den begrænsede eller manglende tilgængelighed til og fra verandaen som dørtrinnet indebærer, bør løses.

Universitetet udtrykte under inspektionen enighed med mig heri.

En løsning kunne eventuelt være at montere en mindre rampe på dørtrinnet.

Jeg beder universitetet om oplysning om hvorledes problemet løses.

4.3.6.

Undervisningslokale 82

Undervisningslokale 82 ligger med indgang direkte fra Gydehutten.

Lokalet er indrettet til almindelig undervisningsbrug med stole, borde, en tavle mv.

Bordhøjden blev kontrolleret, og den muliggjorde brug af bordene for kørestolsbrugere.

Døren ud til Gydehutten var forsynet med en dørpumpe som forekom lidt stram.

Jeg henstiller til universitetet at universitetets dørpumper gennemgås med henblik på at sikre at dørpumperne ikke er unødigt stramme.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

4.3.7.

Gårdhave

Flere steder på universitetet er der gårdhaver med græs, buske og træer.

Disse benyttes af de studerende i pauser og lignende.

Under inspektionen blev gårdhaven som befinder sig ved siden af Kantine V, besigtiget.

Adgangen til gården sker gennem en tung dør som åbnes udad.

Niveauforskellen er udlignet med en rampe.

Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne komme ud i og ind fra gårdhaven ved egen hjælp.

Se illustration 13.

Gårdhaven giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.3.8.

Kantine IV

Kantine IV er placeret ved indgang A med direkte adgang til Gydehutten.

Kantinen har diske med plads til udstillet mad.

Der er slisker til kundernes bakker.

Den tilstedeværende kørestolsbruger forsøgte at og kunne gøre brug af slisken.

De fleste steder hvor der var opstillet service, bestik, mad mv., kunne kørestolsbrugeren desuden betjene sig ved egen hjælp.

I kantinen er opstillet rækker af borde med stole.

Bordhøjden blev kontrolleret, og den muliggjorde brug af bordene for kørestolsbrugere.

Selv om adgangen rundt om bordene i en menneskefyldt kantine normalt ikke vil muliggøre fri adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede, var der rimelig adgang til et forholdsvis stort antal siddepladser for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Maden betales ved en af to parallelle diske.

Der var uhindret adgang til kasserne, og sliskerne til kundernes bakker var placeret på samme måde som beskrevet ovenfor.

Dankortterminalerne var placeret dels på en holder ca. 10 centimeter over disken, dels stående på disken.

Kørestolsbrugere vil vanskeligt eller slet ikke kunne betjene terminalerne.

Se illustration 14-15.

Jeg går ud fra at universitetet også her vil sørge for at ændre på dankortterminalernes placering (og hældningsgrad) således at også kørestolsbrugere kan benytte dem.

Jeg beder universitetet om at oplyse hvorledes dette sker.

I forbindelse med kantinen er opstillet en række automater med drikkevarer, slik og lignende.

Enkelte af automaterne er indrettet med lavt placerede knappaneler, møntindkast osv. som muliggør anvendelse for kørestolsbrugere.

De fleste er dog vanskelige eller umulige at benytte for kørestolsbrugere.

Jeg går ud fra at universitetet i forbindelse med den løbende udskiftning af automaterne er opmærksom på at påse at handicappedes behov tilgodeses.

4.3.9.

Kantine II

Kantine II er som Kantine IV placeret med udgang til Gydehutten.

Kantinen ligger i umiddelbar nærhed af udgang B.

Kantinen var lukket på tidspunktet for inspektionen på grund af efterårsferie.

Der er adgang til kantinen gennem glasdøre som er forsynet med mekanisk døråbner.

Døråbneren betjenes af en letbetjent trykknap placeret på en stander ca. 1,5 meter fra døren.

Kantinen er i øvrigt indrettet på samme måde som Kantine IV, og jeg henviser til mine beskrivelse heraf under punkt 4.3.8.

Også Kantine II er forsynet med en række automater med drikkevarer, slik og lignende.

Kun en del af disse var handicapegnede.

Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 4.3.8.

Kantine II giver ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.

4.3.10.

Korttelefon

Umiddelbart ud for Kantine II er opsat en mønttelefon på væggen.

Telefonen er placeret forholdsvis lavt og kunne – dog ikke uden besvær – betjenes af den tilstedeværende kørestolsbruger.

Se illustration 16.

Telefonens placering vil i almindelighed muliggøre brug af telefonen for kørestolsbrugere, men det ville være en fordel hvis telefonen var placeret ca. 10 centimeter lavere.

Jeg foretager mig ikke yderligere vedrørende spørgsmålet, men bemærker at jeg går ud fra at universitetet i fremtiden er opmærksom på kørestolsbrugeres særlige forhold ved placering af kort- og mønttelefoner.

4.3.11.

Syddansk Universitetsbibliotek

Med adgang fra Gydehutten ligger Syddansk Universitetsbibliotek.

Der er adgang til biblioteket i stueetagen gennem en solgård overdækket med glastag.

I solgården er et sofaarrangement.

Dørene ind til biblioteket er tunge, men det blev oplyst at mindst en af dørene altid står åben (på vid gab) i bibliotekets åbningstid.

Biblioteket er i to etager og betjener hovedsagelig Syddansk Universitet, men er i øvrigt åbent for offentligheden.

Biblioteket åbningstider er normalt mandag til torsdag fra 8.00 til 19.00 og fredag fra 8.00 til 16.00.

Biblioteket har desuden åbent fra 10.00 til 13.00 seks lørdage i semesterperioderne.

I nærheden af udgangene mod syd og nord (hovedindgangen) har biblioteket personligt betjente skranker med udlån, aflevering mv. mandag til fredag fra 8.15 til 16.00.

Biblioteket har sin egen hjemmeside (www.bib.sdu.dk) hvorfra der kan søges på litteratur og bestilles bøger til udlån.

Bøger kan desuden bestilles telefonisk.

På bibliotekets hjemmeside er desuden angivet følgende beskrivelse af biblioteket

’Samlinger

Bibliotekets bog- og tidsskriftsbestand tager primært sigte på at betjene studerende og forskere inden for de mange områder der forskes og undervises i på Syddansk Universitetsbibliotek i Odense.

Der indkøbes dog litteratur inden for stort set alle fagområder.

Biblioteket i Odense råder over mange særsamlinger samt store mængder ældre litteratur.

Tilgængelighed

En stor del af bibliotekets bog- og tidsskriftsbestand er direkte tilgængelig på åbne hylder, så man selv kan hente de bøger man ønsker at låne (Bibliografier, referenceværker, håndbøger og visse tidsskrifter er dog ikke til udlån).

Søgninger

Der ydes bistand og service i brugen af SDUB’s samlede materialebestand – se samlinger.

Via bibliotekskatalogen ODIN kan der søges og bestilles bøger til hjemlån – se låneregler.

Der er opstillet en række pc’er med internet-adgang til søgning i bibliotekskatalogen ODIN, andre bibliotekskataloger, databaser, tidsskrifter osv. Der er ligeledes en righoldig samling af håndbøger, bibliografier og opslagsværker i biblioteket.

Faciliteter

Der er opstillet et antal kopimaskiner til selvkopiering rundt på biblioteket.

På bibliotekets fagsale er der et stort antal studiepladser til rådighed.

Dels som enkelte læsepladser og dels som gruppearbejdspladser.

Der er indrettet læsesal med læsepladser, der kan benyttes når man ønsker at arbejde i rolige omgivelser.

Der er desuden indrettet overvågede læsepladser, hvor materiale der kun er til brug på læsesal kan benyttes.

Læsesalen åbner kl. 8.15 og lukker sammen med resten af biblioteket.’

I stueetagen med indgang fra Gydehutten findes bibliotekets udlånsskranke, avis- og tidsskriftreoler (aktuelle papirudgaver) samt avissamlingen på mikrofilm.

Der er desuden opstillet to kopimaskiner og aflåselige skabe til de besøgendes tasker.

Udlånsskranken er ca. 1 meter høj og udstyret med taskehylde.

Ved en sænket del af skranken sidder en bibliotekar og registrerer ind- og udlån.

Den forsænkede del af skranken er ikke udstyret med taskehylde hvilket gør det muligt for kørestolsbrugere at komme tættere på skranken.

Skranken giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Avis- og tidsskriftsreolerne består af syv hylder hvoraf den nederste er placeret ca. 10 centimeter over gulvhøjde og den øverste i ca. 180 centimeters højde.

Reolernes højde kan gøre det besværligt eller umuligt for nogle handicappede at betjene sig selv.

Det samme gælder for nogle ældre og lave personer i øvrigt.

Jeg går ud fra at biblioteket er opmærksom på at fylde reolerne op nedefra og i øvrigt hjælpe til med det samme hvis en besøgende beder om hjælp.

I mikrofilmafdelingen er opstillet fem mikrofilmlæsere i en højde som gør det muligt at anvende dem for kørestolsbrugere.

Mikrofilmene opbevares i arkivstålskabe.

Umiddelbart foran mikrofilmafdelingen er opstillet to kopimaskiner til bibliotekets brugere.

Der er tilstrækkelig gode adgangsforhold til maskinerne.

Kopimaskinerne vil imidlertid kun delvis kunne betjenes af kørestolsbrugere på grund af maskinernes højde.

Kopimaskinerne er desuden udstyret med kortlæsere til værdikort som kan købes i biblioteket.

Kortlæserene er placeret ca. 20 centimeter over kopimaskinernes højde, og kørestolsbrugere vil i almindelighed ikke kunne betjene dem, herunder vil det ikke være muligt for kørestolsbrugere at se det display som angiver restværdien af kortet.

Se illustration 17.

Det er naturligvis ikke tilfredsstillende at kopimaskinerne ikke kan betjenes fuldt ud af alle kørestolsbrugere.

Navnlig placeringen af kortlæserne udgør et problem.

Jeg henstiller at kortlæserne sænkes, hvilket efter min vurdering umiddelbart kunne ske.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Jeg går desuden ud fra at bibliotekets personale yder hjælp til handicappede som ikke selv kan betjene kopimaskinerne.

På denne baggrund foretager jeg mig ikke videre vedrørende kopimaskinerne.

Der er adgang til bibliotekets 1. sal dels via en indvendig trappe fra avis- og tidsskriftssektionen, dels via en elevator.

Trappen har 24 trin som er grå med sølvfarvede stålforkanter.

Elevatoren er egentlig en vareelevator som benyttes til transport af bøger mv.

Elevatoren er placeret uden for bibliotekets besøgsområde et stykke væk fra skranken.

Der er ingen skiltning til elevatoren, og døren ind til den gang hvorfra der er adgang til elevatoren, er forsynet med et skilt med påskriften ’Kun adgang for bibliotekets personale’.

Døren ind til elevatoren er stor og tung.

Den nødvendige trækkraft for at åbne døren blev – med en almindelig fiskevægt – målt til ca. 5-6 kg.

Elevatorens betjeningsknapper er placeret tæt ved elevatorens bagvæg og er ikke udstyret med tekst i relief.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at betjeningsknapper der tilkalder elevatorer, sidder i ca. 1 meters højde på væggen ved siden af elevatordøren og mindst 0,5 meter fra indvendigt hjørne.

Indvendige betjeningsknapper anbefales opsat i et vandret panel i en højde på 0,9-1,2 meter over gulvet, midtfor på langsidens væg.

Elevatorens placering er uhensigtsmæssig henset til at den også skal anvendes af bibliotekets handicappede besøgende.

Dertil kommer at der ikke er skiltning fra indgangs-/skrankeområdet til elevatoren, og at skiltet på døren ind til den gang hvorfra der er adgang til elevatoren, ligefrem forbyder adgang for besøgende.

Jeg henstiller at der opsættes klar skiltning fra indgangs-/skrankeområdet til elevatoren, og at det ved skiltning klargøres at bibliotekets handicappede besøgende har adgang til det område hvor elevatoren er placeret.

Jeg beder universitetet om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Jeg henviser for så vidt angår knappaneler med tekst og tal i relief, til mine bemærkninger og min henstilling ovenfor under pkt. 4.3.2.

Jeg beder i tilslutning hertil universitetet om at undersøge mulighederne for at flytte knappanelet således at det placeres mindst 50 centimeter fra hjørnet.

Min henstilling gælder alle universitets elevatorer hvortil studerende, ansatte og besøgende har almindelig adgang, og hvor knappanelet ikke allerede er således placeret.

Jeg beder universitetet om oplysning om mulighederne for at flytte knappanelet.

Bibliotekets 1. sal rummer bog- og tidsskriftsamlinger bl.a. omfattende naturvidenskab, medicin, natur- og sundhedsvidenskab, idræt, samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi.

Bibliotekets areal strækker sig omkring en lang gang i hele etagens længde.

Bøger mv. er opstillet i reoler, typisk med seks hylder.

Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne nå fem af de seks hylder; den øverste var placeret for højt, og for så vidt angik den næstøverste hylde, var det vanskeligt at orientere sig om bogtitler og forfatternavne mv.

Det blev oplyst at personalet altid er behjælpelige med at finde og nedtage bøger mv.

Reolerne er opstillet i ensartede rækker med mellemrum der gjorde det muligt for den tilstedeværende kørestolsbruger at manøvrere mellem reolerne, herunder at vende rundt.

For enden af nogle af gangarealerne mellem reolerne er opstillet en arbejdsplads bestående af et lille bord med en stol.

Den snævre opstilling med bord, reol, stol og bagvæg gav dårlige muligheder for at kørestolsbrugere kan anvende arbejdspladsen.

Gangarealerne mellem reolerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Henset til at biblioteket har andre læsepladser, foretager jeg mig heller ikke yderligere vedrørende de nævnte arbejdspladser.

På 1. sal er desuden en række pc-pladser hvor bibliotekets besøgende har adgang til at søge i forskellige databaser.

Bordhøjden blev kontrolleret, og den muliggjorde brug af bordene for kørestolsbrugere.

4.3.12.

Auditorium U55

Auditorium U55 er placeret med indgang fra Gydehutten nær indgang B.

Auditoriet er udformet som et amfiteater med smalle rækker af sæder med borde foran.

Bagved stolerækkerne, øverst i auditoriet, er plads til kørestolsbrugere.

Der er ikke indrettet bordplads til kørestolsbrugere, og udsynsforholdene vil være blokerede såfremt der sidder tilhørere på pladserne umiddelbart foran kørestolsbrugeren.

Konferencerummet er udstyret med teleslynge således at hørehandicappede på forlangende får udleveret særlige trådløse høretelefoner.

Trappen ned til pladsen foran stolerækkerne er forsynet med kontrastfarver på trappetrinenes forkanter.

Universitetsledelsen udtrykte allerede under inspektionen villighed til at nedlægge et antal pladser på den øverste ordinære stolerække således at udsynsproblemet bliver løst.

Jeg forstod at universitetet samtidig vil være indstillet på at opsætte bordplader til de herved etablerede handicappladser.

Jeg beder om underretning når dette er sket.

4.3.13.

Auditorium U45

Auditorium U45 er placeret med indgang fra Gydehutten nær indgang F.

Auditoriet er ligesom U55 udformet som et amfiteater med smalle rækker af sæder med borde foran.

Bagved stolerækkerne, øverst i auditoriet, er plads til kørestolsbrugere.

Der er ikke indrettet bordplads til kørestolsbrugere.

Udsynsforholdene bliver i dette auditorium ikke forringet af eventuelle tilhørere på de øverste ordinære rækker.

Konferencerummet er udstyret med teleslynge således at hørehandicappede på forlangende får udleveret særlige trådløse høretelefoner.

Jeg forstod at universitetet vil være indstillet på at opsætte bordplader til et antal handicappladser midtfor i auditoriets bageste del, eventuelt som klapborde.

Jeg beder om underretning når dette er sket.

Trappen ned til pladsen foran stolerækkerne er forsynet med kontrastfarver på trappetrinenes forkanter.

Trappen er konstrueret således at gulvplanet bag stolerækkerne brydes af trappens øverste trin.

Der opstår herved en niveauforskel af et trappetrins højde.

Niveauforskellen er i trappetrinnets længde tydeligt markeret med kontrastfarve, men afmærkningen er ikke tydelig i trappetrinnets dybde, dvs. på siderne af trinnet.

Se illustration 18.

Auditoriets konstruktion er for så vidt angår niveaufaldet ved trappen, ikke fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarlig for kørestolsbrugere, gangbesværede og navnlig svagsynede.

Jeg forstod at universitetet ville markere niveauforskellen hele vejen rundt om trappetrinnet.

Jeg beder om underretning når dette er sket.

4.3.14.

Elevator til bibliotekets nordlige udlånsskranke

Universitetsbiblioteket har som nævnt personligt betjente skranker med udlån, aflevering mv. i nærheden af udgangene mod syd og nord (hovedindgangen).

Der er adgang til udlånsskranken i nærheden af nordindgangen via elevator.

Elevatoren er udstyret med en automatisk dør som betjenes via en knap.

Elevatordøren lukker få sekunder efter at den har åbnet sig.

Elevatorens indvendige knappanel er placeret midt på den ene væg.

Knappanelet er ikke udstyret med tekst i relief.

Jeg henviser for så vidt angår knappanel med tekst og tal i relief, til mine bemærkninger og min henstilling ovenfor under pkt. 4.3.2.

Universitetsledelsen tilkendegav allerede under inspektionen at dørens lukketid ville blive reguleret således at døren ikke lukker for hurtigt.

Jeg går ud fra dørens lukketid nu er blevet reguleret.

5.

Tilgængelighedsforholdene i Winsløwparken

Winsløwparken ligger på J.B.

Winsløwsvej i tilknytning til Odense Universitetshospital.

Winsløwparken består af fem bygninger (bygning 15, 17, 19, 21 og 23).

I bygningerne 19, 21 og 23 foregår undervisning i forskellige grene af sundhedsvidenskab.

Jeg besigtigede under inspektionen universitetets bygninger i Winsløwparken – dog kun i begrænset omfang.

5.1.

Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

I Winsløwparken var på tidspunktet for inspektionen kun én handicapparkeringsplads.

Der pågik på daværende tidspunkt et ombygningsprojekt på parkens parkeringsareal som bl.a. vil resultere i yderligere to handicapparkeringspladser.

Én handicapparkeringsplads ved Winsløwparken er efter min opfattelse for lidt.

På baggrund af det aktuelle ombygningsprojekt foretager jeg mig dog ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.

Fra den ene eksisterende handicapparkeringsplads ind til indgangen til bygning 21 er en niveauforskel på ca. 6-7 centimeter.

Se illustration 19.

Ifølge bygningsreglementet 1995, kapitel 2.6.3, stk. 2, skal adgangs- og tilkørselsarealer være udformet så bebyggelsen kan benyttes af personer hvis funktionsevne er nedsat.

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe.

Jeg har ingen oplysninger om hvornår adgangsarealet er etableret, og jeg kan derfor ikke tage stilling til om arealet burde være bygget i overensstemmelse med bygningsreglementet 1995.

Jeg må imidlertid konstatere at adgangsforholdene ikke er tilfredsstillende, og jeg henstiller til universitetet at adgangsforholdene fra den ene eksisterende handicapparkeringsplads ind til indgangen til bygning 21 bringes i overensstemmelse med bygningsreglement 1995.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

5.2.

Indvendige tilgængelighedsforhold i Winsløwparken

5.2.1.Elevator i bygning 21

Til højre for indgangen til bygningen er en elevator.

Elevatorens indvendige knappanel er placeret tæt ved elevatorens ene hjørne.

De indvendige knapper er forhøjede, og knappernes funktion er med tekst påtrykt elevatorens væg.

Knappanelet er ikke forsynet med tekst i relief.

Knappanelet er placeret forholdsvis højt.

Se illustration 20.

Jeg henviser for så vidt angår knapper med tekst og tal i relief, til mine bemærkninger og min henstilling ovenfor under pkt. 4.3.2.

Jeg henviser for så vidt angår placeringen af knappanelet, til mine bemærkninger og min henstilling under pkt. 4.3.11.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at betjeningsknapper placeres i en højde på 0,9-1,2 meter over gulvet.

Jeg går ud fra at universitetet i forbindelse med sin undersøgelse er opmærksom herpå.

5.2.2.

Dør ved gangbro mellem bygning 21 og 19

Bygningerne 21 og 19 er forbundet af en gangbro i 2. sals højde.

Gangbroen er i begge ender aflukket med døre.

Den nødvendige trækkraft for at åbne døren ved bygning 21 blev – med en almindelig fiskevægt – målt til ca. 4,5 kg.

Idet jeg henviser til mine bemærkninger om betjeningsvenlige døre under pkt. 4.3.3, henstiller jeg til universitetet at gøre døren lettere at åbne således at også personer med begrænsede finger- og armkræfter kan betjene døren.

Jeg beder om underretning om hvad mine henstillinger giver anledning til.

5.2.3.

Dataøvelseslokale 19.17

Dataøvelseslokalet i bygning 19 er indrettet med en række arbejdspladser ved borde med diverse elektronisk udstyr.

Bordhøjden blev kontrolleret, og den muliggjorde brug af bordene for kørestolsbrugere.

I lokalet er et stålbord med en vask.

Vasken er placeret højt, og den tilstedeværende kørestolsbruger havde vanskeligt ved at betjene vasken.

Se illustration 21.

Jeg beder universitetet om at oplyse hvorledes vasken indgår i undervisningen, samt om der findes alternative vaskemuligheder i nærheden som eventuelt kan opfylde kørestolsbrugeres behov for at benytte en vask i forbindelse med undervisningen.

5.2.4.’Hestestalden’ 19.18

Umiddelbart over for dataøvelseslokalet ligger ’Hestestalden’ som er inddelt i afskærmede båse – heraf navnet.

Båsene indeholder arbejdspladser med borde, stole, pc’er, brikse og andet udstyr.

Lokalet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

5.2.5.

Elevator i bygning 19

Elevatoren i bygning 19 svarer til elevatoren i bygning 21 som er omtalt under punkt 5.2.1.

Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 5.2.1.

5.2.6.

Undervisningslokale 19.19

Undervisningslokale 19.19 er et traditionelt undervisningslokale med borde i rækker med stole, kateder, tavle mv.

Bordhøjden blev kontrolleret, og den muliggjorde brug af bordene for kørestolsbrugere.

Undervisningslokale 19.19 giver mig ikke anledning til bemærkninger.

5.2.7.

Café/kantine

Bygning 19 har en kantine til betjening af de studerende og personalet i Winsløwparken.

Kantinen ligger i stueplan.

Der er udsigt over kantinen fra de omkringliggende gangarealer på etagen ovenover.

Kantinen har stengulv og en ståltrappe med trin af træ til etagen ovenover.

Trappens trin er adskilte ved synlige mellemrum.

Trappen er placeret inde i lokalet, og trappens bagside er noget mørk, bl.a. fordi trappens grå stålkonstruktion går i ét med det grå gulv.

Se illustration 22.

Trappens placering, farverne i lokalet og lysforholdene gør trappen vanskelig at se for svagsynede som har risiko for at støde ind i trappens bagside.

Jeg henstiller til universitetet at der opstilles en stor plante eller andet umiddelbart bag trappen som kan bryde ganglinjen og henlede svagsynedes opmærksomhed på trappen.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Kantinen var lukket på tidspunktet for inspektionen, men det var muligt at besigtige slisken til kundernes bakker som var placeret tilstrækkelig lavt for kørestolsbrugere.

Det blev under inspektionen aftalt at universitetet undersøger placeringen af kantinens dankortterminal under hensyn til bemærkningerne under punkt 4.3.8 herom.

Jeg beder om underretning om udfaldet af disse undersøgelser.

I kantinen er opstillet en række automater med drikkevarer, slik og lignende.

Automaternes betjeningsknapper er placeret højt, men den tilstedeværende kørestolsbruger kunne dog betjene automaterne.

Jeg går også for så vidt angår disse automater, ud fra at universitetet i forbindelse med den løbende udskiftning af automaterne er opmærksom på at påse at handicappedes behov tilgodeses.

5.2.8.

Læsesal

I bygning 19 er en mindre læsesal.

Døren til læsesalen, som er af glas, er smal, men åbner let.

Læsesalen er udstyret med arbejdspladser bestående af borde med lamper og stole.

Bordhøjden blev kontrolleret, og den muliggjorde brug af bordene for kørestolsbrugere.

Læsesalen giver mig ikke anledning til bemærkninger.

5.2.9.

Indgang til bygning 19 og 21

Under den omtalte gangbro mellem bygning 19 og bygning 21 er der indgange til bygningerne.

Ingen af indgangene er niveaufri.

Således blev dørtrinnet ved indgangen til bygning 21 målt til ca. 3 centimeter.

Se illustration 23.

Som nævnt skal adgangs- og tilkørselsarealer være udformet så bebyggelsen kan benyttes af personer hvis funktionsevne er nedsat.

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, jf. bygningsreglementet 1995, kapitel 2.6.3, stk. 2.

Jeg henviser til mine bemærkninger under pkt. 4.3.5 om dørtrin.

Jeg har ingen oplysninger om hvornår indgangspartierne er etableret, og jeg kan derfor ikke tage stilling til om de burde være bygget i overensstemmelse med bygningsreglementet 1995.

Jeg må imidlertid konstatere at adgangsforholdene ved disse døre ikke er tilfredsstillende, og jeg henstiller til universitetet at adgangsforholdene bringes i overensstemmelse med bygningsreglement 1995.

Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

6.

Opfølgning

Jeg beder om at Syddansk Universitet sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

7.

Underretning

Denne rapport sendes til Syddansk Universitet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Dansk Center for Tilgængelighed, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Boligstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.”