Midlertidig udelukkelse og efterfølgende bortvisning af elev fra et privat gymnasium

§ 14, stk. 2, giver rektor mulighed (for at) bortvise en elev. Men § 14, stk. 3 fordrer, at det kun sker, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været forsøgt.

Træffes der afgørelse om bortvisning efter § 14, stk. 2 af rektor for en privat gymnasieskole, finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning anvendelse ifølge bekendtgørelsens § 15.

(A)’s mulighed for en fair behandling synes slet ikke at være til stede her. ( ) Til selve forløbet er der også uoverensstemmelser, f.eks. ( )

Derfor ønsker vi at bortvisningen kaldes tilbage.

Vi skal bede om at blive partshørt om alle de til grund liggende forklaringer.

Vi ønsker fuld aktindsigt.

Vi ønsker konkret klagevejledning.”

Af et referat - udfærdiget af gymnasieskolen - af mødet den 17. november 2000 mellem bl.a. forældrene, A og rektor D fremgik følgende

”

På mødet fastholdt (D) og ( ) deres beslutning om bortvisning af (A), idet de henviste til brev af 17.11.2000 ( ) og brev også af 17.11.2000 ( )

Endvidere oplyste (D) om klageadgang ( )

(D) fremførte, at han ikke forstod det hensigtsmæssige i mail af 17.11.2000 kl. 13.16, idet der en halv time inden telefonisk var aftalt, at familien (C) til mødet fredag 17.11.2000 kl. 13.55 skulle høres.

”

Den 17. november 2000 indbragte forældrene følgende klage for Undervisningsministeriet

”

Afgørelsen er efter elev og forældres opfattelse helt urimelig i sit indhold, og proceduren omfattet af så graverende fejl og mangler, at vi opfatter den som ugyldig.

Først tirsdag over middag er der tilsyneladende kommet sådanne nye oplysninger i sagen, at (A) hjemsendes uden varsel. Vi har ikke fået indsigt i, hvad for oplysninger, der er tale om. Vi finder, at hjemsendelsen savner grundlag, og desuden er iværksat for sent i forhold til, at episoden blev vurderet og afsluttet med en mundtlig advarsel fredag aften.

På mødet siger rektor, at der ikke er mere at tale om efter vores indsigelse. Han - og han alene - har retten til at afgøre om (A) skal bortvises, og det har han afgjort. Det kan ingen ændre. Der er ikke noget at blive partshørt om eller få aktindsigt i. Og hvis vi vil klage, kan vi gøre det til undervisningsministeriet, så vil han nu overgive sagen til skolens advokat. I øvrigt kan han oplyse os om, at han netop har været i kontakt med undervisningsministeriet ved ( ), der helt har givet rektor medhold i, sagens håndtering.

Vi mener, det er en klar overtrædelse af gymnasiebekendtgørelsens § 14 og § 15.

Vi ønsker, at bortvisningen af (A) bliver kendt ugyldig. Grundlaget, det er sket på, er ikke tilstrækkeligt. Der har heller ikke været forsøgt mindre vidtgående foranstaltninger. Der er sket væsentlige procedurefejl.

”

Ved e-mail af 23. november 2000 fremsendte forældrene et referat til gymnasieskolen fra mødet den 17. november 2000 idet det referat som skolen havde udarbejdet, efter deres opfattelse var manipulerende og ikke afspejlede indhold og stemning på mødet.

Den 27. november 2000 udtalte X gymnasieskole følgende over for Undervisningsministeriet

”

Kl. ca. 21.00 kom 2 elever, (A) og (B), 9. klasse i verbal og fysisk konfrontation. Konfrontationen blev stoppet af kammerater og senere af vagter. Ledende inspektor ( ) talte efterfølgende med (A) og (B) samt en af deres kammerater og skønnede ud fra de oplysninger hun havde på daværende tidspunkt, at situationen og skolen var bedst tjent med foreløbig at bilægge konflikten, og bortviste derfor ikke eleverne.

Mandag morgen henvendte (B) sig til undertegnede og erklærede, at han var blevet overfaldet og forsætligt brændt med cigaret og slået af (A). Jeg meddelte (B), at jeg måtte undersøge sagen nærmere. (B) havde endvidere henvendt sig til skolens sundhedsplejerske ( ), som senere har bekræftet overfor mig, at (B) havde blodudtrækning på kæbe/hals, som følge af slag.

I løbet af mandag 13.11.2000 fik jeg flere oplysninger i sagen dels fra ( ) [ledende inspektor; min bemærkning] dels fra de kolleger der havde haft funktion som festvagter. Efter at have talt med ledende inspektor og kollegerne fandt jeg, at konfrontationen tilsyneladende var af så grov karakter at en nærmere undersøgelse var strengt nødvendig.

Dette bevirkede, at jeg tirsdag 14.11.2000 sammen med ( ) og afdelingsinspektør ( ), der som leder af grundskolen har kendskab til ( ), og (A), som han har undervist i skoleåret 1999/2000 i 10. klasse, indkaldte (A) og (B) enkeltvis til mit kontor, således at de kunne afgive forklaring om hændelsesforløbet til visefesten fredag 10.11.2000. (A)’s og (B)’s beskrivelser af hændelsesforløbet stemte ikke overens.

På baggrund af samtalerne med (A) og (B) anså jeg sagen for så alvorlig, og at der kunne være tale om en så grov forseelse (jfr. Gymnasiebekendtgørelse § 14, stk. 6) at jeg mente, at det var nødvendigt at iværksætte en suspension af (A) og (B) for at have lejlighed til at foretage de nødvendige undersøgelser af hændelsesforløbet.

( ) og undertegnede tilkaldte tirsdag 14.11.2000 (A) og (B) enkeltvis og meddelte dem, at de var suspenderet indtil sagen var nærmere undersøgt, samt at jeg ville meddele deres forældre suspensionen pr. brev.

Fra tirsdag 14.11.2000 til fredag 17.11.2000 modtog undertegnede en lang række mails fra familien (C). Som det fremgår af mit brev af 17.11.2000 - se bilag 2 - betragter jeg suspensionsperioden som en undersøgelsesperiode, hvor skolen skal have mulighed for i fred og ro at undersøge sagen, hvilket jeg meddelte familien (C) i mail af 15.11.2000.

I løbet af onsdag 15.11.2000 og torsdag 16.11.2000 tilkaldte jeg 3 vidner som havde overværet episoden. 2 drenge fra ( ) samt en pige fra ( ). ( ) og undertegnede foretog et grundigt og omfattende interview af eleverne angående hændelsen fredag aften. Det fremgik med tydelighed, at (A) forsætligt havde skoddet cigaret i panden på (B) samt efterfølgende slået ham. Jeg henviser her til min beskrivelse i brev af 17.11.2000 - bilag 3. Heraf fremgår skolens opfattelse af sagsforløbet.

For at sikre en så korrekt og saglig behandling af sagen som muligt indkaldte jeg torsdag 16.11.2000 kl.11.35 gymnasiets pædagogiske råd. ( ) På mødet gjorde jeg rede for skolens opfattelse af hændelsesforløbet og hørte pædagogisk råd. Pædagogisk råd tog enstemmig stilling til sagen og udtalte, at (A) efter rådets mening skulle bortvises fra skolen - se venligst bilag 4.

Torsdag 16.11.2000 afholdt bestyrelsen og ledelsen for (X) Gymnasieskole ekstraordinært møde angående Ny løn. På mødet fremlagde jeg sagen og gjorde rede for, at skolens holdning var, at (A) skulle bortvises, samt at der skulle tages stilling til (B)’s adfærd. Bestyrelsen godkendte og billigede mit forslag om bortvisning af (A), idet jeg gjorde opmærksom på, at jeg agtede at indkalde familien (C) og familien ( ) til møde mandag 20.11.2000 med henblik på at høre deres opfattelse af sagen.

For god ordens skyld skal det tilføjes, at vi fredag formiddag 17.11.2000 mailede bilag 2, bilag 3 og bilag 4 til familien (C).

Fredag formiddag kontaktede jeg telefonisk Uddannelsesstyrelsen for at søge yderligere information om disciplinærsager og talte med (...), som naturligvis ikke i telefonen kunne vurdere sagen, men på baggrund af mine informationer henviste til Gymnasiebekendtgørelsen § 14, stk. 6. Fredag kl. ca. 13.00 blev jeg telefonisk kontaktet af (C), der udbad sig et møde samme dag, hvilket jeg imødekom, jfr. bilag 5. Kl. 13.16 modtog jeg mail fra familien (C) med ønsket om aktindsigt og klagevejledning. På mødet kl. 13.55, hvor ( ) og undertegnede var til stede, meddelte jeg familien (C) klagevejledning samt, at familien havde fået den fornødne aktindsigt. Efter høring af familien (C)’s syn på sagen, meddelte jeg at beslutningen om bortvisning stod ved magt, hvorefter familien (C) meddelte, at de ville indbringe sagen for Uddannelsesstyrelsen - jfr. venligst bilag 6.

Konkluderende kan det siges: Undertegnede og skolen har i hele sagsforløbet bestræbt os på en så redelig og saglig sagsbehandling som muligt. Vi har gennemført en temmelig omfattende undersøgelse af hændelsesforløbet og har fundet forseelsen af så grov karakter, at det har været nødvendigt at agere med suspension og bortvisning af (A), jfr. Gymnasiebekendtgørelsen § 14, stk. 6.

I forbindelse med undersøgelse af sagen har jeg ikke alene hørt pædagogisk råd, hvilket der er en årelang tradition for i den danske gymnasieskole, men også forelagt sagen for bestyrelsen.

Endvidere har vi fredag 17.11.2000 givet familien (C) klagevejledning, sagsindsigt og partshøring jfr. Gymnasiebekendtgørelsens § 15.

”

Ved brev af 12. december 2000 fremsatte forældrene indsigelser mod gymnasieskolens udtalelse, herunder sagsfremstillingen der efter deres opfattelse ikke var i overensstemmelse med det hændelsesforløb som de og A havde oplevet. Forældrene anførte endvidere at der ikke var foretaget partshøring i sagen inden der blev truffet afgørelse om bortvisning, og at der burde have været truffet afgørelse om en mindre vidtgående sanktion.

I brev af 9. januar 2001 til Undervisningsministeriet fastholdt gymnasieskolen den afgivne sagsfremstilling og bemærkede at skolen havde fulgt gymnasiebekendtgørelsens bestemmelser vedrørende brug af suspension, partshøring, klagevejledning og bortvisning.

Den 23. januar 2001 fremsatte forældrene yderligere bemærkninger til sagen.

Undervisningsministeriet traf afgørelse i sagen den 6. februar 2001 og anførte heri

”

Vi skal indledningsvis bemærke, at Undervisningsministeriet ikke kan - og ikke skal - fastslå det nøjagtige hændelsesforløb. Ministeriet skal alene træffe afgørelse af, om rektors afgørelse om bortvisning af (A) ligger inden for rektors beføjelser, og om sagsbehandlingen er foregået i overensstemmelse med gymnasiebekendtgørelsens § 14 og med forvaltningsloven.

Hændelsesforløbet

Ministeriets overvejelser

Det kan formentlig ikke af en vidneforklaring fastslås, om en handling er foretaget forsætligt. Det, de afhørte har ment, er formentlig, at det ikke så ud som en uoverlagt bevægelse, at (A) skoddede sin cigaret på (B)’s pande.

På grundlag af den stedfundne undersøgelse, herunder rektors anbringender om, at de afhørte øjenvidner til episoden samstemmende har erklæret, at det ikke så ud som en uoverlagt bevægelse, at (A) skoddede sin cigaret på (B)’s pande, finder Undervisningsministeriet, at rektor har foretaget, hvad der må kræves af en ansvarlig skoleleder for at klarlægge, om der foreligger fornødent grundlag for at foretage bortvisning efter reglerne i gymnasiebekendtgørelsens § 14.

Efter ministeriets opfattelse har rektor opfyldt forvaltningslovens krav om partsoffentlighed og aktindsigt.

Ministeriet finder herefter ikke grundlag for at omgøre rektors afgørelse af 17. november 2000. Afgørelsen står herefter ved magt.”

Ved brev af 27. februar 2001 klagede forældrene til mig over at X gymnasieskole havde truffet afgørelse den 14. november 2000 om midlertidigt (”indtil videre”) at udelukke A fra undervisningen på gymnasiet og den 17. november 2000 om at bortvise ham fra gymnasiet. Forældrene klagede endvidere over gymnasiets behandling af sagen. Herudover klagede de over Undervisningsministeriets afgørelse i sagen af 6. februar 2001 samt ministeriets sagsbehandlingstid.

I den anledning rejste jeg ved brev af 11. april 2001 nogle spørgsmål over for Undervisningsministeriet. Jeg skrev bl.a.

”Bekendtgørelse nr. 411 af 31. maj 1999 om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen indeholder følgende bestemmelser

’§ 14. Eleverne skal følge skolens ordensregler. Rektor skal sikre, at eleverne ved undervisningens start orienteres om ordensreglerne og om konsekvenserne ved tilsidesættelse af reglerne.

Stk. 2. Rektor kan som pædagogisk ansvarlig leder bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft overtræder skolens ordensregler.

Stk. 3. En elev kan kun bortvises fra skolen, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 4, forgæves har været forsøgt.

Stk. 4. Rektor afgør, ud fra karakteren af de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal forsøges iværksat for at undgå at bortvise eleven, herunder samtaler, advarsler og midlertidig udelukkelse fra undervisningen i enkelte fag eller fra undervisningen som helhed.

Stk. 5. En midlertidig udelukkelse fra undervisningen kan højst finde sted i 5 skoledage. Samtidig med en midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal eleven have en skriftlig advarsel om konsekvenserne af en gentagelse af den adfærd, som har ligget til grund for den midlertidige udelukkelse fra undervisningen.

Stk. 6. Findes en elev at have gjort sig skyldig i en særlig grov forseelse, og må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om bortvisning, kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse om bortvisning.

§ 14 er bygget op omkring det grundlæggende krav i stk. 1 , hvorefter en skole skal have nogle ordensregler, som eleverne skal følge. Rektor skal aktivt sikre, at reglerne er kendt, og at sanktionerne ligeledes er kendt for eleverne.

Bestemmelsen i stk. 2 rummer to bemyndigelser til rektor med hensyn til sanktioner, herunder muligheden for bortvisning af elever ved en grov overtrædelse af ordensreglerne.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at bortvisning kun kan finde sted efter at mindre vidtgående foranstaltninger har været anvendt. Bestemmelsen skal sammenholdes med stk. 4 , der opregner nogle eksempler på sådanne sanktioner. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke udtømmende og det må anses for nærliggende, at skolen i ordensreglerne foretager en nærmere regulering heraf inden for de rammer, der er angivet i § 14.

Bestemmelsen i stk. 5 indeholder særlige procedure- og formkrav til en afgørelse om suspension, der er et af de midler, som er nævnt i stk. 4. Kravene kan ikke fraviges af skolen i ordensreglerne eller konkret, dog med undtagelse af, at der foreligger et tilfælde som er omfattet af stk. 6 , dvs. at der typisk foreligger en akut situation, hvor der dels er tale om en særlig grov forseelse, og dels om, at forseelsen umiddelbart må påregnes at resultere i bortvisning. Der er i så fald mulighed for efter en summarisk sagsbehandling at suspendere eleven, men straks efter skal der foretages en helt almindelig sagsbehandling med henblik på eventuel bortvisning efter § 14, stk. 2.

For behandlingen på private skoler af disse afgørelser - altså bortset fra den summariske og foreløbige behandling efter stk. 6 - gælder bestemmelserne i § 15 om begrundelse, partshøring og klagevejledning.

Ministeriet lagde for så vidt angår spørgsmålet om partshøring til grund, at forud for skolens afgørelse om bortvisning ved brev af 17. november 2001 [rettelig 2000; min bemærkning] havde der fundet samtale sted mellem (A) og skolen, hvor (A) havde mulighed for at fremføre sin oplevelse af hændelsesforløbet den pågældende aften. Vi havde endvidere opfattelsen af, at skolen havde partshørt (A)’s forældre inden den endelige afgørelse om bortvisning blev truffet, idet det for os fremstod, som om mødet den 17. november mellem skolen og (A)’s forældre fandt sted, inden skolens brev om bortvisning blev afsendt. På mødet oplyste skolen endvidere om klagemuligheder.

Efter fornyet gennemgang af sagen fremgår det imidlertid, at samtalen mellem skolen, eleven og klagerne fandt sted, efter at skolen havde foretaget afgørelsen om bortvisning, idet afgørelsen blev meddelt den 17. november ved e- mail sendt kl. 12.25, mens mødet mellem parterne fandt sted samme dag kl. 13.55.

Det fremgår også af sagen, at eleven ikke har fået forelagt de faktiske oplysninger, som rektor har lagt til grund for afgørelsen, f.eks. ved kopi af de oplysninger, rektor har meddelt pædagogisk råd og skolens bestyrelse.

Vi mener herefter ikke, at skolen har foretaget partshøring i overensstemmelse med § 15 i bekendtgørelsen.

I skolens begrundelse for afgørelsen af 17. november 2000 om bortvisning redegøres der for de hovedhensyn, der har været bestemmende for skolens skønsudøvelse, men afgørelsen indeholder ikke en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen blev truffet, jf. forvaltningsloven.

I skolens supplerende brev til klagerne af samme dato henvises der til gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 6, som grundlag for suspension og bortvisning. Som tidligere nævnt kan § 14, stk. 6, ikke udgøre hjemmel for afgørelsen.

Skolens afgørelse om bortvisning indeholder endvidere ikke oplysninger om klagevejledning.

Samlet er det således efter ministeriets fornyede gennemgang af sagen vor opfattelse, at skolen ikke har opfyldt kravet i bekendtgørelsens § 15 om tilsvarende anvendelse af forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Til spørgsmålet om, hvem der er part i sagerne om henholdsvis suspension og bortvisning skal vi oplyse, at eleven efter ministeriets opfattelse er den direkte part, hvorimod forældrene som indehavere af forældremyndighed kan gøre sig til parter i en klagesag ligesom forældrene kan gøre sig til parter i sagen om bortvisning, hvis der forinden er givet advarsel eller hvis eleven har været midlertidigt udelukket fra undervisningen.

Vi beklager endvidere ministeriets sagsbehandlingstid, men vi vil dog samtidig gøre opmærksom på, at afgørelsen i vidt omfang blev forsinket på grund af tilvejebringelse af supplerende materiale og deraf følgende høring af parterne i klagesagen.”

Den 24. maj 2001 fremsatte forældrene bemærkninger til ministeriets udtalelse. De skrev bl.a.

”Vedrørende begrundelse

Vi er enige i at begrundelsen lider af de fejl og mangler, som Undervisningsministeriet påpeger.

Herudover gøres det gældende, at der i henhold til § 14, stk. 3 kun kan ske bortvisning efter at mindre vidtgående foranstaltninger har været anvendt. Skolens skønsudøvelse der helt har set bort fra § 14 stk. 3, har derfor hvilet på et forkert grundlag.

Vedrørende part i sagen

Det fremgår med al tydelighed af sagens akter, at vi som indehavere af forældremyndigheden, straks da (A) fortalte os om den afhøring skolen foretog af ham tirsdag den 14. november, gjorde os til part i sagen ved at rette henvendelse til skolen onsdag den 15. november om morgenen.

Vi håber nu, at behandlingen af sagen vil gøre det muligt for (A) at vælge om han vil fortsætte sin skolegang efter sommerferien på (Y) gymnasieskole eller på (X) gymnasieskole.”

Ved brev af 8. juni 2001 partshørte jeg Undervisningsministeriet over forældrenes brev af 24. maj 2001. Jeg bad i den forbindelse Undervisningsministeriet om oplysning om hvorvidt ministeriet er beføjet til at fremkomme med en tilkendegivelse af hvilken konsekvens ministeriets udtalelse af 14. maj 2001 skulle have for beslutningen om at bortvise A fra gymnasieskolen. I bekræftende fald bad jeg ministeriet om at fremkomme med en sådan tilkendegivelse. Herudover skrev jeg til ministeriet

”

Undervisningsministeriet har i udtalelsen af 14. maj 2001 oplyst følgende vedrørende spørgsmålet om partshøring

’

Det fremgår også af sagen, at eleven ikke har fået forelagt de faktiske oplysninger, som rektor har lagt til grund for afgørelsen, f.eks. ved kopi af de oplysninger, rektor har meddelt pædagogisk råd og skolens bestyrelse.

Vi mener herefter ikke, at skolen har foretaget partshøring i overensstemmelse med § 15 i bekendtgørelsen.’

Af udtalelse af 27. november 2000 fra rektor for (X) gymnasieskole til Undervisningsministeriet fremgår bl.a. følgende

’I løbet af onsdag 15.11.2000 og torsdag 16.11.2000 tilkaldte jeg 3 vidner som havde overværet episoden. 2 drenge fra ( ) klasse samt en pige fra ( ). Afdelingsinspektør ( ) og undertegnede foretog et grundigt og omfattende interview af eleverne angående hændelsen fredag aften. Det fremgik med tydelighed, at (A) forsætligt havde skoddet cigaret i panden på (B) samt efterfølgende slået ham.’

Jeg anmoder Undervisningsministeriet om oplysning om hvorvidt de nævnte vidneforklaringer er omfattet af formuleringen ’de faktiske oplysninger, som rektor har lagt til grund for afgørelsen’ i citatet ovenfor.

Undervisningsministeriet udtaler den 14. maj 2001 at det retlige grundlag for en bortvisning findes i § 14, stk. 2, i gymnasiebekendtgørelsen. Ministeriet anfører endvidere at denne bestemmelse rummer to bemyndigelser til rektor med hensyn til sanktioner, herunder muligheden for bortvisning af elever ved en grov overtrædelse af ordensreglerne.

Jeg anmoder Undervisningsministeriet om at fremsende ordensreglerne for (X) gymnasieskole til mig.

”

Med brev af 14. august 2001 sendte X gymnasieskole skolens ordensregler til Undervisningsministeriet. Gymnasieskolen udtalte i den forbindelse

”Skolen lagde ved sin afgørelse vægt på de forklaringer øjenvidnerne afgav tirsdag 14.11.2000 til afdelingsinspektør ( ) og undertegnede, jfr. de tidligere afgivne redegørelser i sagen.

Det kan endvidere oplyses, at skolen fredag 17.11.2000 gjorde forældrene og eleven bekendt med, at skolen ved sin afgørelse lagde vægt på de af øjenvidnerne afgivne forklaringer.

Det fremgår af ministeriets brev af 14. maj, at det er ministeriets opfattelse, at skolen ikke har foretaget partshøring i overensstemmelse med § 15 i gymnasiebekendtgørelsen. Ministeriets opfattelse tages til efterretning, og familien (C) er d.d. blevet tilskrevet, som vedlagte kopi af brevet udviser.

Det bemærkes samtidig, at en afsluttende udtalelse fra forældrene ikke kan antages at ville have haft betydning for den i sagen trufne beslutning. Der henvises her dels til øjenvidnernes autentiske forklaring og dels til den vurdering Undervisningsministeriet tidligere har foretaget i sagen, jfr. ministeriets brev af 6. februar 2001, ( )

I ministeriets brev af 14. maj 2001 til ombudsmanden anfører ministeriet endvidere, at skolen ikke har opfyldt gymnasiebekendtgørelsens krav om begrundelse og klagevejledning.

Denne opfattelse deles ikke.

”

Ved brevet af 14. august 2001 beklagede X gymnasieskole over for forældrene at gymnasieskolen ikke havde foretaget partshøring i overensstemmelse med § 15 i gymnasiebekendtgørelsen.

Den 11. september 2001 rykkede jeg Undervisningsministeriet for et svar på mit brev af 8. juni 2001.

Den 21. september 2001 afgav Undervisningsministeriet følgende udtalelse til mig

”

Om det af klagerne i brev af 25. maj 2001 til Ombudsmanden anførte ’Vedrørende begrundelse’ bemærkes, at skolen helt åbenbart har overset betydningen af § 14 herunder § 14, stk. 3. Skolen har imidlertid ved foretagelse af midlertidig udelukkelse af eleven forud for bortvisningen reelt anvendt et af de midler, der anvises i § 14, stk. 3, jf. stk. 6.

Med hensyn til det af klagerne anførte ’Vedrørende part i sagen’ er det ministeriets opfattelse, at forældrene gjorde sig til parter i sagen, da de reagerede med en række e-mails til skolen på skolens e-mail af 15. september 2000 kl. 09:10 om den midlertidige bortvisning af eleven. Forældrenes første reaktion synes afsendt med e- mail den 15. september 2000 kl. 10:46.

Spørgsmålet om, hvorvidt vidneforklaringerne er omfattet af ministeriets formulering om ’de faktiske oplysninger, som rektor har lagt til grund for afgørelsen’ kan vi besvare bekræftende. Således som sagen er oplyst, synes bestyrelsen, pædagogisk råd og rektor at have lagt vægt på oplysninger om de faktiske begivenheder, som klageren ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, før afgørelsen blev truffet.

Ombudsmanden har endvidere bedt ministeriet oplyse, hvorvidt vi er beføjet til at fremkomme med en tilkendegivelse af, hvilken konsekvens ministeriets udtalelse af 14. maj 2001 skal have for skolens beslutning om elevens bortvisning. Navnlig under hensyn til den lange tid der er gået siden skolens mangelfulde afgørelse blev truffet finder ministeriet ikke, at afgørelsen nu bør omgøres med den virkning at eleven kan fortsætte på skolen, jf. gymnasiebekendtgørelsens § 34, stk. 4. Ministeriet finder, at tidspunktet for en sådan omgørelse allerede var forpasset i foråret 2001, hvor vi i anledning af klagerens henvendelse til Folketingets Ombudsmand fik lejlighed til at revurdere sagen.

Skolen har med sit høringssvar af den 14. august 2001 til ministeriet indsendt sine ordensregler, der er benævnt ’( ) abc’. Ministeriet finder ikke, at dette dokument fuldt ud lever op til, hvad gymnasiebekendtgørelsens § 14 forudsætter om en skoles ordensregler, idet de ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om disciplinære forseelser og om konsekvenser ved tilsidesættelse af reglerne. Ministeriet har derfor under henvisning til gymnasielovens § 15 a pålagt skolen, at revidere ordensreglerne således, at kravene til sådanne regler opfyldes.

”

Den 27. september 2001 partshørte jeg forældrene over gymnasieskolens og Undervisningsministeriets udtalelser af 14. august og 21. september 2001. Brevet besvarede forældrene den 15. oktober 2001 således

”

Ad Undervisningsministeriets brev af 21. september 2001

I afsnit 2 anføres: ’ Skolen har imidlertid ved foretagelse af midlertidig udelukkelse af eleven forud for bortvisningen reelt anvendt et af de midler, der anvises i § 14, stk. 3, jf. stk. 6.’

Ordlyden af § 14, stk. 3, siger imidlertid at bortvisning kun kan ske, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været forsøgt. Vi har ikke klaget over en midlertidig udelukkelse. Det ville ikke have været en forgæves foranstaltning. Vi ville gerne have deltaget i at foreholde de 2 unge mennesker et ansvar for at opføre sig ordentligt og fredeligt. Med vores søns hidtidige adfærd i og uden for skolen, véd vi, at det ikke ville have været forgæves.

Den konkrete sagshåndtering viser imidlertid tydeligt, at mindre vidtgående foranstaltninger ikke forgæves har været forsøgt. Det har slet ikke været forsøgt!

Når afgørelsen er truffet i strid med § 14, stk. 3 og uden at rektor har opfyldt kravet i bekendtgørelsens § 15 om tilsvarende anvendelse af forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning er det vores opfattelse at afgørelsen må bortfalde med den virkning, at (A) ikke kan betragtes som bortvist fra skolen eller ophørt med sin skolegang pga. disciplinære problemer. Lige som skolen valgte at informere om (A)’s personsag i klasserne, må skolen pålægges at informere om at (A) ikke er ophørt af disciplinære årsager, men pga. (af) en forkert og senere langtrukken behandling af en uheldig episode mellem 2 elever.

(A) er blevet dybt uretfærdigt behandlet, og har fået ødelagt sin skolegang. Selv efter Undervisningsministeriets brev af 14. maj 2001 har skolen ikke forsøgt at finde en afbalanceret løsning på problemerne. ( ) Men (A) har stadig kammerater på skolen, som han selvfølgelig gerne vil mødes med både i og uden for skolens område.”

Ved brev af 10. december 2001 anmodede jeg Undervisningsministeriet om endnu en udtalelse. Jeg skrev bl.a.

” 1. Hjemmel til at træffe afgørelse i klagesag vedrørende aktindsigt

I mit brev af 11. april 2001 anførte jeg bl.a.

’I afgørelsen af 6. februar 2001 har Undervisningsministeriet anført at rektor for gymnasieskolen efter ministeriets opfattelse har opfyldt forvaltningslovens krav om aktindsigt. Jeg forstår det sådan at ministeriet derved har truffet afgørelse om spørgsmålet om aktindsigt. Jeg anmoder Undervisningsministeriet om en udtalelse om med hvilken hjemmel ministeriet har truffet denne afgørelse.’

I besvarelse heraf oplyste Undervisningsministeriet i udtalelsen af 14. maj 2001

’ bemærker vi, at formuleringen ikke umiddelbart giver mening, da skolen ikke er en del af den offentlige forvaltning, hvorfor forvaltningsloven ikke finder anvendelse. Ministeriet burde derfor ikke have udtrykt sig, som det er sket.’

Jeg anmoder Undervisningsministeriet om udtrykkeligt at meddele mig hvorvidt ministeriet har truffet en afgørelse vedrørende spørgsmålet om rektors stillingtagen til en anmodning om aktindsigt. I bekræftende fald anmoder jeg tillige ministeriet om at oplyse med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet.

2. Afgørelse om suspension (midlertidig udelukkelse)

I brevet af 11. april 2001 anmodede jeg endvidere Undervisningsministeriet om en redegørelse for bl.a. følgende spørgsmål

Efter hvilken bestemmelse har (X) gymnasieskole truffet afgørelse om henholdsvis suspension og efterfølgende bortvisning.

I hvilket omfang finder forvaltningslovens bestemmelse om partshøring, begrundelse og klagevejledning anvendelse ved gymnasieskolens beslutning om suspension og bortvisning.’

Undervisningsministeriet har i udtalelsen af 14. maj 2001 oplyst følgende

’

Efter den fornyede gennemgang af sagen er det nu ministeriets opfattelse, at afgørelsen om suspension ikke kunne træffes under henvisning til § 14, stk. 6, da anvendelsen af denne bestemmelse forudsættes at skulle ske i umiddelbar forlængelse af den pågældende forseelse af særlig grov karakter, som er bestemmelsens ’gerningsindhold’. Bestemmelsen kan heller ikke udgøre det retlige grundlag for bortvisning, da bestemmelsen herom er fastsat i § 14, stk. 2.

§ 14 er bygget op omkring det grundlæggende krav i stk. 1, hvorefter en skole skal have nogle ordensregler, som eleverne skal følge. Rektor skal aktivt sikre, at reglerne er kendt, og at sanktionerne ligeledes er kendt for eleverne.

Bestemmelsen i stk. 2 rummer to bemyndigelser til rektor med hensyn til sanktioner, herunder muligheden for bortvisning af elever ved en grov overtrædelse af ordensreglerne.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at bortvisning kun kan finde sted efter at mindre vidtgående foranstaltninger har været anvendt. Bestemmelsen skal sammenholdes med stk. 4, der opregner nogle eksempler på sådanne sanktioner. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke udtømmende og det må anses for nærliggende, at skolen i ordensreglerne foretager en nærmere regulering heraf inden for de rammer, der er angivet i § 14.

Bestemmelsen i stk. 5 indeholder særlige procedure- og formkrav til en afgørelse om suspension, der er et af de midler, som er nævnt i stk. 4. Kravene kan ikke fraviges af skolen i ordensreglerne eller konkret, dog med undtagelse af, at der foreligger et tilfælde som er omfattet af stk. 6, dvs. at der typisk foreligger en akut situation, hvor der dels er tale om en særlig grov forseelse, og dels om, at forseelsen umiddelbart må påregnes at resultere i bortvisning. Der er i så fald mulighed for efter en summarisk sagsbehandling at suspendere eleven, men straks efter skal der foretages en helt almindelig sagsbehandling med henblik på eventuel bortvisning efter § 14, stk. 2.

For behandlingen på private skoler af disse afgørelser - altså bortset fra den summariske og foreløbige behandling efter stk. 6 - gælder bestemmelserne i § 15 om begrundelse, partshøring og klagevejledning.

’

I den supplerende udtalelse af 21. september 2001 har Undervisningsministeriet oplyst følgende

’

Om det af klagerne i brev af 25. maj 2001 til Ombudsmanden anførte ’Vedrørende begrundelse’ bemærkes, at skolen helt åbenbart har overset betydningen af § 14 herunder § 14, stk. 3. Skolen har imidlertid ved foretagelse af midlertidig udelukkelse af eleven forud for bortvisningen reelt anvendt et af de midler, der anvises i § 14, stk. 3, jf. stk. 6.

’

Jeg må forstå Undervisningsministeriets udtalelser således at bestemmelsen i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 6, ikke har kunnet danne grundlag for gymnasieskolens afgørelse af 14. november 2000 om at suspendere (midlertidig udelukke) (A) fra almindelig undervisning ’indtil videre på grund af sin adfærd ved visefesten fredag den 10.11.2000’.

I brevet af 17. november 2000 fra (X) gymnasieskole til forældrene (C) anføres følgende

’En sådan seriøs undersøgelse af en meget alvorlig sag indebærer suspension af de involverede parter, ligesom der selvfølgelig ikke i suspensionsperioden foregår kommunikation med de involverede elever og deres forældre. Suspensionsperiodens formål er netop at give skolen mulighed for i fred og ro, og uden indblanding, at foretage en så uvildig undersøgelse som muligt’.

På baggrund af Undervisningsministeriets udtalelser i sagen står det mig imidlertid ikke helt klart efter hvilken bestemmelse afgørelsen om suspension (midlertidig udelukkelse) efter ministeriets opfattelse herefter kunne have været truffet lovligt.

Ud over bestemmelsen i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 6 - der efter ministeriets opfattelse ikke kan danne grundlag for den trufne afgørelse - indeholder bekendtgørelsen i § 14, stk. 3, en bestemmelse om at en elev kun kan bortvises når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 4, forgæves har været forsøgt. I stk. 4 opregnes eksempler på sådanne foranstaltninger (’herunder samtaler, advarsler og midlertidig udelukkelse fra undervisningen i enkelte fag eller fra undervisningen som helhed’). Jeg er enig med Undervisningsministeriet i at bestemmelsen i stk. 4 ikke er udtømmende. Karakteristisk for de nævnte eksempler er imidlertid efter min opfattelse at de alle synes at være adfærdsregulerende, jf. dels bestemmelsens formulering ’forsøges iværksat for at undgå at bortvise eleven’, dels bestemmelsen i stk. 5 hvorefter en midlertidig udelukkelse fra undervisningen højst kan finde sted i 5 skoledage, og at eleven samtidig med en midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal have en skriftlig advarsel om konsekvenserne af en gentagelse af den adfærd som har ligget til grund for den midlertidige udelukkelse fra undervisningen.

Efter min opfattelse rejser der sig et spørgsmål om hvorvidt den konkrete suspension (midlertidig udelukkelse fra undervisning) der - som oplyst af skolen - havde til formål at give skolen mulighed for i fred og ro at foretage en uvildig undersøgelse, lovligt kunne træffes, og i bekræftende fald da med hjemmel i hvilken bestemmelse.

Jeg anmoder herefter Undervisningsministeriet om en udtalelse om hvorvidt den stedfundne afgørelse om suspension er omfattet af gymnasiebekendtgørelsen, og i såvel bekræftende som benægtende fald da med hvilken hjemmel en sådan afgørelse kan træffes.

Ved vurderingen af hjemmelsspørgsmålet anmoder jeg Undervisningsministeriet om også at inddrage det spørgsmål der er anført nedenfor under punkt 3 (afgørelse om bortvisning), hvorefter det ønskes oplyst hvorvidt gymnasieskolen lovligt kunne træffe den konkrete afgørelse om bortvisning med hjemmel i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 2, når henses til at skolen ikke har fastsat ordensregler. Hvis det forudsættes at gymnasieskolen ikke lovligt kunne træffe den konkrete afgørelse om bortvisning med hjemmel i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 2, fordi skolen ikke har fastsat ordensregler, rejser der sig et spørgsmål om hvorvidt der så lovligt kunne træffes afgørelse om suspension (midlertidig udelukkelse). Spørgsmålet omfatter en stillingtagen til hvorvidt en afgørelse om suspension forudsætter at der efterfølgende retligt kan ske bortvisning.

3. Afgørelse om bortvisning

Jeg må endvidere forstå Undervisningsministeriets udtalelse af 14. maj 2001 således at den trufne afgørelse om bortvisning af (A) har hjemmel i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 2 (’( ) kan ( ) bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft overtræder skolens ordensregler’).

Af betydning for dette spørgsmål fremgår bl.a. følgende af Undervisningsministeriets udtalelse af 21. september 2001

’Skolen har med sit høringssvar af den 14. august 2001 til ministeriet indsendt sine ordensregler, der er benævnt ’( ) abc’. Ministeriet finder ikke, at dette dokument fuldt ud lever op til, hvad gymnasiebekendtgørelsens § 14 forudsætter om en skoles ordensregler, idet de ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om disciplinære forseelser og om konsekvenser ved tilsidesættelse af reglerne’.

Jeg forstår det sådan at de ordensregler der måtte være fastsat for gymnasieskolen, fremgår af dokumentet ’( ) abc’ og således ikke af andre dokumenter eller på anden måde. Efter en gennemgang af dokumentet ’( ) abc’ er det imidlertid min opfattelse at dette dokument på ingen måde indeholder bestemmelser om disciplinære forseelser og om konsekvenser ved tilsidesættelse af sådanne regler.

Det er således et spørgsmål om gymnasieskolen lovligt kunne træffe den konkrete afgørelse om bortvisning med hjemmel i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 2, når henses til at skolen ikke har fastsat ordensregler af den nævnte karakter. Jeg anmoder om Undervisningsministeriets udtrykkelige stillingtagen hertil.

Hvis det forudsættes at den konkrete afgørelse lovligt kan træffes efter bestemmelsen i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 2, rejser der sig yderligere et spørgsmål om hvorvidt betingelsen i § 14, stk. 3, også er opfyldt (’ kun bortvises fra skolen, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 4, forgæves har været forsøgt’).

Jeg vedlægger i den forbindelse en kopi af brev af 15. oktober 2001 fra forældrene (C). Det er i brevet anført at der slet ikke har været forsøgt ’mindre vidtgående foranstaltninger’.

På baggrund af de spørgsmål som jeg har rejst ovenfor vedrørende afgørelsen om suspension (midlertidig udelukkelse fra undervisningen), og forældrenes bemærkning anmoder jeg om Undervisningsministeriets udtrykkelige bemærkninger til det rejste spørgsmål om hvorvidt betingelsen i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 3, har været opfyldt i den konkrete sag.

4. Anvendelse af forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse, partshøring og klagevejledning

Undervisningsministeriet har i udtalelsen af 14. maj 2001 anført følgende

’

For behandlingen på private skoler af disse afgørelser - altså bortset fra den summariske og foreløbige behandling efter stk. 6 - gælder bestemmelserne i § 15 om begrundelse, partshøring og klagevejledning. ’

Efter bestemmelsen i gymnasiebekendtgørelsens § 15 finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning anvendelse for afgørelser efter bekendtgørelsens § 13, stk. 9, og § 14, stk. 2.

Jeg må forstå Undervisningsministeriets udtalelse af 14. maj 2001 således at de nævnte regler i forvaltningsloven efter ministeriets opfattelse også finder anvendelse når rektor iværksætter mindre vidtgående foranstaltninger (f.eks. skriftlig advarsel eller midlertidig udelukkelse fra undervisningen, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 4).

Jeg anmoder Undervisningsministeriet meddele mig om jeg har forstået ministeriets udtalelse af 14. maj 2001 korrekt. Hvis det er tilfældet, anmoder jeg endvidere ministeriet om at meddele mig ministeriets overvejelser vedrørende det retlige grundlag for at lade de nævnte regler i forvaltningsloven finde anvendelse på rektors beslutning om at iværksætte mindre vidtgående foranstaltninger.

5. Andet

Jeg anmoder endvidere om Undervisningsministeriets eventuelle yderligere bemærkninger til brevet af 15. oktober 2001 fra forældrene (C).”

Den 13. februar 2002 udtalte Undervisningsministeriet supplerende

”

Ad 1. Hjemmel til at træffe afgørelse i klagesag vedrørende aktindsigt

Ministeriet har ikke truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om rektors stillingtagen til anmodningen om aktindsigt.

Ministeriets afgørelse af 6. februar 2001 burde med hensyn til dette spørgsmål have indeholdt den vejledning til klageren, at forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt ikke gælder for (X) gymnasieskole.

Ad 2. Afgørelse om suspension (midlertidig udelukkelse)

Afgørelse om midlertidig udelukkelse fra undervisningen (suspension) kan ske efter gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 3, jf. stk. 4 og 5. Det fremgår af sammenhængen i § 14, at afgørelse kan være begrundet i, at elevens adfærd forventes påvirket positivt som følge af den trufne afgørelse således, at en bortvisning derved kan undgås.

De citerede bestemmelser foreskriver ikke udtrykkeligt, at afgørelsen om suspension skal eller kun kan træffes på grundlag af skolens ordensregler. Det gælder derimod efter bestemmelsen i § 14, stk. 2, for en afgørelse om bortvisning.

En midlertidig udelukkelse fra undervisningen, der opfylder betingelserne i stk. 5, kan træffes diskretionært af rektor, hvis afgørelsen i øvrigt er sagligt begrundet i det nævnte adfærdsregulerende hensyn og altså kan tjene til at undgå en bortvisning af eleven.

Hvis bortvisning af eleven med begrundelse i elevens overtrædelse af skolens ordensregler på forhånd er udelukket, fordi skolen ikke har ordensregler, vil midlertidig udelukkelse dog ikke kunne foretages med hjemmel i § 14.

Bortvisning af disciplinære grunde, og foranstaltninger, der iværksættes for at undgå bortvisning af disciplinære grunde, kan kun finde sted med hjemmel i § 14 såfremt der foreligger ordensregler på skolen.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 14, stk. 6 handler ikke om midlertidig udelukkelse fra undervisningen i samme forstand som stk. 4 og 5 omhandler. Der er ikke her tale om en adfærdsregulerende foranstaltning men om, hvad man kunne kalde anticiperet bortvisning altså det forhold, at afgørelsen om bortvisning foregribes af en afgørelse om umiddelbar hjemsendelse, indtil den endelige afgørelse kan foreligge.

Formålet med bestemmelsen er bl.a., at give rektor mulighed for at beskytte skolens øvrige elever eller ansatte mod trusler fra den krænkende elev eller i øvrigt at sikre formålet med den påregnede bortvisning. Altså et helt andet formål end midlertidig udelukkelse efter stk. 3, jf. stk. 4.

Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der foreligger en særlig grov forseelse, som gør bortvisning i disciplinært øjemed påregnelig. Også denne bestemmelse kan derfor kun anvendes, hvis der foreligger ordensregler på skolen.

Efter ministeriets opfattelse kunne den midlertidige udelukkelse af eleven derfor ikke retmæssigt foretages efter reglerne i § 14, eller andre bestemmelser i gymnasiebekendtgørelsen.

Rektor træffer i henhold til gymnasielovens § 12, stk. 3, alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Nogle afgørelser er normeret ved regelfastsættelse, jf. fx de nævnte regler om disciplinære sanktioner i gymnasiebekendtgørelsens § 14.

Det antages imidlertid, at rektor som led i udøvelsen af pædagogisk ledelse af skolen uden for det regulerede område kan træffe diskretionære afgørelser i forhold til eleverne alene med hjemmel i anstaltsforholdet mellem eleven og rektor, jf. om spørgsmålet i almindelighed fx Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, p. 216.

Denne mulighed var efter ministeriets opfattelse dog ikke aktuel i den foreliggende sag, hvor reglerne foreskriver en anden løsning.

Ad 3. Afgørelse om bortvisning

Skolen kunne ikke lovligt træffe afgørelse om bortvisning med hjemmel i gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 2, idet skolen ikke har fastsat egentlige ordensregler. Af bekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2 fremgår det udtrykkeligt, at disciplinære sanktioner forudsætter, at skolen har fastsat ordensregler, og at bortvisning kan ske, når eleven groft overtræder disse regler.

Efter Undervisningsministeriets opfattelse har betingelserne i bekendtgørelsens § 14, stk. 3, ikke været opfyldt i denne sag.

Ad 4. Anvendelse af forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse, partshøring og klagevejledning

Vi bekræfter, at bestemmelsen i § 15 om begrundelse, partshøring og klagevejledning kun finder anvendelse for afgørelser efter bekendtgørelsens § 13, stk. 9 og § 14, stk. 2.

Ministeriets udtalelse om spørgsmålet i brevet af den 14. maj 2001 er påvirket af den opfattelse, at skolen burde have truffet afgørelsen i henhold til § 14, stk. 2, og at den omstændighed, at skolen befandt sig i en retsvildfarelse med hensyn til anvendelsesområdet for stk. 6, ikke burde berøve eleven de rettigheder, der følger af § 15.

Vi beklager formuleringen i brevet, hvorefter bestemmelsen på trods af sin ordlyd også skulle finde anvendelse når rektor iværksætter mindre vidtgående foranstaltninger.

Ad 5. Andet

I anledning af klagernes brev af den 15. oktober 2001 til ombudsmanden bemærker vi endelig, at sagen også efter ministeriets opfattelse er overordentlig uheldigt håndteret både på skolen og i ministeriet, og at det er meget forståeligt, at eleven og forældrene føler sig dårligt behandlet.

Den omstændighed, at bortvisningen af (A) var behæftet med væsentlige retlige mangler har dog glædeligvis ikke ført til, at han har måttet afbryde sin uddannelse.”

Den 22. februar 2002 meddelte forældrene mig at de ikke havde kommentarer til Undervisningsministeriets brev af 13. februar 2002.

Ved telefonisk henvendelse den 6. maj 2002 oplyste forældrene at de ønskede at gymnasieskolen tilkendegav at skolen havde begået en fejl, og at gymnasieskolen trak afgørelsen om bortvisning af A tilbage således at A fik mulighed for at mødes med sine kammerater på skolens område. Efter forældrenes opfattelse burde Undervisningsministeriet tilkendegive en sådan følge af sagen over for gymnasieskolen.

I brev af 11. september 2002 meddelte jeg forældrene følgende

”

For så vidt angår Deres klagepunkter i relation til de afgørelser som (X) gymnasieskole har truffet og skolens behandling af sagerne, bemærker jeg at ombudsmanden behandler klager over den offentlige forvaltning (§ 7, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand). Ombudsmanden kan derimod ikke behandle klager over privates virksomhed.

(X) gymnasieskole er et privat gymnasium og således ikke en del af den offentlige forvaltning. Jeg er derfor afskåret fra at foretage mig noget direkte over for gymnasieskolen.

Jeg har derfor alene behandlet Deres henvendelse til mig som en klage over Undervisningsministeriets afgørelse af 6. februar 2001 og ministeriets sagsbehandlingstid.

Jeg har imidlertid besluttet at afslutte min behandling af sagen uden afgivelse af en egentlig ombudsmandsudtalelse. Jeg henviser herved til § 16, stk. 1, i ombudsmandsloven. Heraf fremgår det at ombudsmanden afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. Ved min beslutning om ikke at foretage mig mere i sagen har jeg lagt vægt på følgende forhold

At Undervisningsministeriet i brevet af 13. februar 2002 har bekræftet at § 15 i gymnasiebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 411 af 31. maj 1999 om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen) kun finder anvendelse for afgørelser efter bekendtgørelsens § 13, stk. 9, og § 14, stk. 2,

at Undervisningsministeriet i brevet af 14. maj 2001 har udtalt at gymnasieskolen ikke har opfyldt gymnasiebekendtgørelsens § 15 om anvendelse af forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning - dette i forbindelse med gymnasieskolens afgørelse om bortvisning af (A), jf. ministeriets brev af 13. februar 2002 om omfanget af gymnasiebekendtgørelsens § 15,

at Undervisningsministeriet i brevet af 13. februar 2002 har udtalt at den midlertidige udelukkelse af (A) ikke har været hjemlet hverken efter gymnasiebekendtgørelsens bestemmelser eller på andet grundlag, og

at Undervisningsministeriet i det samme brev har udtalt at gymnasieskolen ikke har haft hjemmel til at bortvise (A) efter gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 2, da skolen ikke havde fastsat egentlige ordensregler.

Undervisningsministeriet har således nu givet Dem medhold i særdeles væsentlige dele af Deres klage.

Herefter, og idet der efter min gennemgang af sagens akter ikke er udsigt til at jeg vil kunne kritisere den tid der er medgået i Undervisningsministeriet fra ministeriet modtog Deres klage af 17. november 2000, og til ministeriet traf afgørelse den 6. februar 2001, foretager jeg mig ikke mere i sagen ud over det der fremgår umiddelbart nedenfor.

Undervisningsministeriet har i udtalelsen af 21. september 2001 anført at ministeriet - navnlig under hensyn til den lange tid der er gået siden skolens mangelfulde afgørelse blev truffet - ikke finder at afgørelsen bør omgøres med den virkning at eleven kan fortsætte på skolen. Ministeriet finder at tidspunktet for en sådan omgørelse allerede var forpasset i foråret 2001 da ministeriet i anledning af Deres henvendelse til mig fik lejlighed til at revurdere sagen. Jeg forstår det således at Undervisningsministeriet herved har foretaget en afvejning af på den ene side en tidsfaktor og på den anden side karakteren og omfanget af de mangler som ministeriet på daværende tidspunkt vurderede at afgørelsen om bortvisning var behæftet med.

Undervisningsministeriet har i udtalelsen af 13. februar 2002 tilkendegivet at bortvisningen af (A) nu yderligere vurderes at være behæftet med væsentlige retlige mangler.

Jeg har sendt en kopi af dette brev til Undervisningsministeriet som en orientering om at jeg ikke foretager mig mere i sagen. Kopien er imidlertid også sendt til Undervisningsministeriet som en anmodning fra Dem om at ministeriet i et brev direkte til Dem tager stilling til hvorvidt ministeriet på baggrund af ministeriets nuværende vurdering af de mangler som afgørelsen om bortvisning af (A) er behæftet med, vil foretage sig mere over for gymnasieskolen. Jeg har bedt Undervisningsministeriet om at underrette mig om ministeriets svar til Dem.”

Den 7. februar 2003 orienterede Undervisningsministeriet mig om ministeriets svar af samme dato til forældrene. Af dette svar fremgik det at ministeriet over for gymnasieskolen havde påpeget at ministeriet fandt det uheldigt at skolen ikke havde fastsat fyldestgørende ordensregler, og at ministeriet havde henstillet til skolen at sådanne blev udarbejdet snarest muligt.

Den 20. marts 2003 meddelte jeg Undervisningsministeriet at jeg ikke havde modtaget en klage fra forældrene i anledning af ministeriets brev af 7. februar 2003, og at jeg herefter ikke foretog mig yderligere.

§ 15. For afgørelser efter § 13, stk. 9, og § 14, stk. 2, truffet af rektor for en privat gymnasieskole, finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.’

Ved min behandling af sagen er jeg gået ud fra at (X) gymnasieskole er et privat gymnasium og således ikke en del af den offentlige forvaltning. Jeg beder Undervisningsministeriet om at forholde sig til dette.

I afgørelsen af 6. februar 2001 har Undervisningsministeriet anført at rektor for gymnasieskolen efter ministeriets opfattelse har opfyldt forvaltningslovens krav om aktindsigt. Jeg forstår det sådan at ministeriet derved har truffet afgørelse om spørgsmålet om aktindsigt. Jeg anmoder Undervisningsministeriet om en udtalelse om med hvilken hjemmel ministeriet har truffet denne afgørelse.

Jeg anmoder endvidere Undervisningsministeriet om at ministeriets udtalelse indeholder en redegørelse for følgende spørgsmål

Efter hvilken bestemmelse har (X) gymnasieskole truffet afgørelse om henholdsvis suspension og efterfølgende bortvisning.

I hvilket omfang finder forvaltningslovens bestemmelse om partshøring, begrundelse og klagevejledning anvendelse ved gymnasieskolens beslutning om suspension og bortvisning.

Hvem er part i sagerne om suspension og bortvisning.

Ministeriets overvejelser vedrørende spørgsmålene om dels hvorvidt gymnasieskolen har foretaget partshøring i overensstemmelse med forvaltningsloven, dels hvorvidt gymnasieskolen har anført en begrundelse i overensstemmelse med forvaltningsloven.

Jeg anmoder tillige Undervisningsministeriet om en udtalelse vedrørende ministeriets begrundelse for afgørelsen af 6. februar 2001 og ministeriets sagsbehandlingstid.”

I besvarelse heraf udtalte Undervisningsministeriet den 14. maj 2001

”

Spørgsmålet om, hvorvidt (X) gymnasieskole er et privat gymnasium og således ikke en del af den offentlige forvaltning, kan vi besvare bekræftende.

Til det i ministeriets afgørelse af 6. februar 2001 anførte om at rektor, efter ministeriets opfattelse, har opfyldt forvaltningslovens krav om partsoffentlighed og aktindsigt bemærker vi, at formuleringen ikke umiddelbart giver mening, da skolen ikke er en del af den offentlige forvaltning, hvorfor forvaltningsloven ikke finder anvendelse. Ministeriet burde derfor ikke have udtrykt sig, som det er sket.

Med hensyn til spørgsmålet om efter hvilken bestemmelse (X) gymnasieskole har truffet afgørelse om suspension og efterfølgende bortvisning kan vi oplyse, at afgørelserne ifølge skolens brev af 17. november 2000 til forældrene er truffet i henhold til § 14, stk. 6, i gymnasiebekendtgørelsen. I ministeriets afgørelse af klagesagen er der mere ubestemt blot henvist til ’reglerne i gymnasiebekendtgørelsens § 14’.

Efter den fornyede gennemgang af sagen er det nu ministeriets opfattelse, at afgørelsen om suspension ikke kunne træffes under henvisning til § 14, stk. 6, da anvendelsen af denne bestemmelse forudsættes at skulle ske i umiddelbar forlængelse af den pågældende forseelse af særlig grov karakter, som er bestemmelsens ’gerningsindhold’. Bestemmelsen kan heller ikke udgøre det retlige grundlag for bortvisning, da bestemmelsen herom er fastsat i § 14, stk. 2.

§ 34. Klage over rektors afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af eleven/kursisten indgives til Undervisningsministeriet inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven/kursisten.

Stk. 2. Hvis eleven/kursisten er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 3.

Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.’

Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985) indeholder følgende bestemmelser

’§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder, m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

Midlertidig udelukkelse og efterfølgende bortvisning af elev fra et privat gymnasium

A der var elev på et privat gymnasium, X, deltog den 10. november 2000 i en visefest på skolen. Under festen opstod en kontrovers mellem A og en anden elev, B.

Den 14. november 2000 havde rektor D for gymnasieskolen en samtale med bl.a. A. Herefter blev A midlertidigt udelukket (”indtil videre”) fra almindelig undervisning. Dette modtog A’s forældre, C, meddelelse om ved brev af samme dato fra gymnasiet.

Ved flere e-mails af 15. november 2000 rettede forældrene henvendelse til gymnasiet vedrørende sagen.

På baggrund af endnu en e-mail af 16. november 2000 fra forældrene til gymnasiet meddelte rektor den samme dag forældrene at han ville kontakte dem så snart der forelå en afgørelse.

Ved e-mail af 17. november 2000 (kl. 08.27) til skolens ledelse indgav forældrene en formel klage og anmodede om oplysning om hjemlen til den trufne afgørelse. De anmodede endvidere om aktindsigt i grundlaget for afgørelsen.

Ved en vedhæftet fil til en e-mail af 17. november 2000 (kl. 12.25) til forældrene meddelte rektor for X gymnasieskole bl.a.

”Det er korrekt at ledende inspektor ( ) foreløbigt afsluttede sagen fredag aften. Til dette er blot at sige, at ( ) ud fra de på dette tidspunkt tilgængelige informationer traf et fornuftigt valg. Men det er klart, at når der i løbet af mandag 13.11 og tirsdag 14.11.2000 fremkommer oplysninger, bl.a. fra skolens lærere der har været til stede fredag 10.11.2000, der i den grad skærper situationen og godtgør, at der er tale om alvorlig voldelig adfærd, har jeg intet andet valg end at iværksætte en seriøs undersøgelse af hændelsesforløbet.

En sådan seriøs undersøgelse af en meget alvorlig sag indebærer suspension af de involverede parter, ligesom der selvfølgelig ikke i suspensionsperioden foregår kommunikation med de involverede elever og deres forældre. Suspensionsperiodens formål er netop at give skolen mulighed for i fred og ro, og uden indblanding, at foretage en så uvildig undersøgelse som muligt.

Jeg meddelte sammen med afdelingsinspektør ( ), tirsdag 14.11.2000 (A), at han var suspenderet.

I løbet af onsdag 15.11.2000 og torsdag 16.11.2000 undersøgte ( ) og jeg hændelsesforløbet, jævnfør vedlagte brev, ligesom jeg indkaldte pædagogisk råd i gymnasiet for at sikre mig, at gymnasielærernes holdning til og vurdering af sagen indgik i det samlede sagsforløb.

Torsdag 16.11.2000, om aftenen forelagde jeg på et ekstraordinært bestyrelsesmøde sagsforløbet og beslutningen om at opsige samarbejdet med jer omkring (A)’s skolegang, hvilket bestyrelsen godkendte.

Som grundlag for suspensionen og bortvisning af (A) kan jeg henvise til Gymnasiebekendtgørelsen (BEK. nr. 411 af 31. maj 1999) § 14 stk. 6

Såfremt I ønsker at drøfte sagen og hændelsesforløbet med mig, og ( ), vil jeg foreslå at vi mødes på mit kontor mandag 20.11.2000 kl. 9.00.”

Af en yderligere vedhæftet fil fremgik bl.a. følgende

”I forlængelse af suspensionen af (A) ( ) har inspektor ( ), afdelingsinspektør ( ) og undertegnede efterforsket sagen grundigt, idet vi dels har bedt de to involverede parter (A) og (B) afgive forklaring, dels har indhentet forklaring hos tre vidner fra 10. klasse og gymnasiet.

Vi har ikke fundet anledning til at lægge (A)’s og (B)’s forklaring til grundlag for vores vurdering af hændelsesforløbet eller i beskrivelsen af årsagsforholdene. De involverede parters forklaring har alene dannet udgangspunkt for en forudgående forståelse af sagen og for spørgsmål til vidnerne.

Af vidneudsagnene fremgår klart, at ( )

På baggrund af ovenstående ser (X) gymnasieskole sig desværre ikke længere i stand til at have (A) som elev, idet vi under alle omstændigheder finder, at forsætlig anvendelse af cigaret mod ansigt mod anden person i den grad er i uoverensstemmelse med de normer og regler der gælder for skolen. (A) udmeldes d.d. af (X) gymnasieskole.”

Ved e-mail af 17. november 2000 (kl. 13.16) til skolens ledelse bekræftede forældrene et møde den samme dag kl. 13.55. I en vedhæftet fil anførte C

”Vi skal hermed gøre indsigelse mod suspension og bortvisning af (A).

Gymnasiebekendtgørelsens § 14, stk. 6 vedrører hjemsendelse. Den kunne efter vores opfattelse være bragt i anvendelse den 10. november, hvor episoden fandt sted, og skolens ledelse håndterede sagen. Vi finder ikke, at den kan bringes i anvendelse 4 dage senere.

Resumé

Forældrene til en elev på et privat gymnasium klagede til ombudsmanden over at rektor for gymnasieskolen midlertidigt havde udelukket og efterfølgende bortvist deres søn fra skolen, og over at Undervisningsministeriet ikke havde ændret rektors afgørelser. Forældrene klagede endvidere over den tid som ministeriet havde taget om at behandle klagen. U nder sagens behandling hos ombudsmanden udtalte Undervisningsministeriet at reglerne i gymnasiebekendtgørelsen om partshøring, begrundelse og klagevejledning finder anvendelse ved afgørelser om bortvisning, og at gymnasieskolen ikke havde opfyldt reglerne i forbindelse med bortvisningen af sønnen.

Ministeriet udtalte også senere at der hverken var hjemmel til at udelukke sønnen midlertidigt efter gymnasiebekendtgørelsens bestemmelser eller på andet grundlag eller til senere at bortvise ham efter bekendtgørelsens bestemmelser.

Ombudsmanden meddelte forældrene at gymnasieskolen som et privat gymnasium ikke var en del af den offentlig forvaltning, og at ombudsmanden derfor var afskåret fra at foretage sig noget direkte over for skolen. Ombudsmanden meddelte endvidere forældrene at han havde besluttet at afslutte sin behandling af sagen uden at afgive en egentlig ombudsmandsudtalelse. Ombudsmanden henviste til at Undervisningsministeriet under sagens behandling havde givet forældrene medhold i væsentlige dele af klagen, og at der ikke var udsigt til at han kunne kritisere sagsbehandlingstiden i Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet havde tidligere under sagens behandling udtalt at man navnlig under hensyn til den lange tid der var gået siden skolens afgørelse blev truffet, ikke mente at afgørelsen om bortvisning burde ændres med den virkning at sønnen kunne fortsætte på skolen. Ombudsmanden sendte Undervisningsministeriet en kopi af sit afsluttende brev til forældrene som en anmodning fra forældrene om at ministeriet tog stilling til hvorvidt man på baggrund af ministeriets seneste vurdering af manglerne ved afgørelsen om bortvisningen, ville foretage sig mere over for gymnasieskolen. Ombudsmanden bad Undervisningsministeriet om underretning om ministeriets svar til forældrene. (J.nr. 2001-0762-711).