Klage over afgørelse om aktindsigt i børns bistandssager. Egenacces. Oplysningsprincippet

§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og

brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.

§ 11. Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler.’

Adgangen til aktindsigt i oplysninger om ens personlige forhold efter offentlighedslovens § 4, stk. 2, er mere vidtgående end den almindelige adgang til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., hvorefter enhver, med de undtagelser der er nævnt i §§ 7-14, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter der er indgået eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Det er endvidere klart at spørgsmålet om aktindsigt efter reglerne skal afgøres ved en konkret afvejning i det enkelte tilfælde. Se herved bl.a. Folketingets Ombudsmands beretning for 1992, s. 60ff.

Efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 2 in fine, kan der undtages oplysninger fra aktindsigt i den udstrækning hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler herfor. Undtagelsesadgangen er således - ligesom i øvrigt efter forvaltningslovens § 15 der ville skulle anvendes dersom der havde været tale om en afgørelsessag - ganske snæver.

Efter Ankestyrelsens hjemvisning af Deres sag den 13. december 1999 til det sociale nævn oplyste (X) Kommunes familieafdeling den 14. februar 2000 over for nævnet at der løbende var meddelt Dem aktindsigt i alt materiale der vedrørte Deres personlige forhold. Det sociale nævn lagde kommunens oplysning til grund og meddelte Dem den 24. marts og den 14. april 2000 at nævnet ikke fandt grundlag for at pålægge kommunen at udlevere akter der vedrørte Deres personlige forhold. Ankestyrelsen tiltrådte denne afgørelse den 4. juli 2000.

De har over for myndighederne og over for mig bestridt at have modtaget de omtalte oplysninger om Deres personlige forhold.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, bad jeg den 12. september 2001 myndighederne om bl.a. at oplyse præcis hvilke (dele af) dokumenter De havde fået aktindsigt i, og hvornår det var sket.

Det fremgår af (X) Kommunes svar af 12. november 2001 (citeret ovenfor) at De har fået (delvis) aktindsigt i H-gruppens interne journal om Deres søn, (D).

Det fremgår endvidere af sagens akter at kommunen den 2. juli 1999 på Deres anmodning sendte Dem et referat af et møde den 4. juni 1999 mellem Dem og familieafdelingen.

I de akter jeg har modtaget fra myndighederne til brug for min sagsbehandling, indgår bl.a. kommunens familieafdelings akter vedrørende (B) og Deres børn, herunder (F)’s rapport af 4. juni 1998. Jeg må på baggrund af (X) Kommunes oplysninger i brev af 12. november 2001 lægge til grund at De ikke har fået (delvis) aktindsigt i disse dokumenter.

Efter en gennemgang af familieafdelingens dokumenter kan jeg imidlertid konstatere at disse indeholder en række oplysninger om Deres personlige forhold.

De pågældende akter ses at være interne arbejdsdokumenter og dermed som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7, jf. § 4, stk. 2. Efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, har myndigheden imidlertid pligt til fra interne arbejdsdokumenter at ekstrahere oplysninger om faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning for sagsforholdet.

Jeg har valgt at opregne et eksempel på oplysninger vedrørende Deres personlige forhold som indgår i familieafdelingens dokumenter, og som De efter min opfattelse havde ret til aktindsigt i

Af familieafdelingens referat af 28. november 1997 vedrørende (B) fremgår bl.a. følgende

’(B) oplyser, at hun lige med sine 3 børn er fraflyttet tidligere samlever og børnenes far.

Samlivet, der har varet 19 år, har iflg. (B) været præget af trusler, ydmygelser, psykisk vold og enkelte tilfælde af fysisk vold mod hende fra mandens side.’

Jeg understreger at ovennævnte citat blot er et eksempel på oplysninger i familieafdelingens dokumenter om Deres børn som De efter min opfattelse havde ret til aktindsigt i efter offentlighedslovens § 4, stk. 2, jf. § 11, stk. 1, jf. § 7.

Jeg mener at det er kritisabelt at (X) Kommune ikke gav Dem aktindsigt i disse oplysninger. Jeg har gjort kommunen bekendt med min opfattelse.

b. Som det fremgår ovenfor, lagde det sociale nævn og Ankestyrelsen i deres afgørelser af henholdsvis 14. april 2000 og 4. juli 2000 (X) Kommunes oplysning om at De løbende var blevet tilsendt samtlige oplysninger vedrørende Deres personlige forhold, til grund.

Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret at den myndighed der skal træffe afgørelse i en sag, har ansvaret for at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Dette indebærer at myndigheden har pligt til at sikre sig dels at myndigheden er i besiddelse af de oplysninger der er nødvendige for at træffe afgørelse i den foreliggende sag, dels at disse oplysninger er korrekte.

På grundlag af dels Deres benægtelse over for myndighederne af at have modtaget de omtalte oplysninger, dels H-gruppens journalnotater af 30. juni, 1. juli og 8. juli 1999 hvorefter De (alene) havde fået (delvis) aktindsigt i H-gruppens akter - i modsætning til familieafdelingens - burde det sociale nævn og Ankestyrelsen efter min opfattelse have bedt (X) Kommune oplyse præcis hvilke (dele af) dokumenter De havde fået aktindsigt i, og hvornår det var sket. Da en sådan undersøgelse ikke blev gennemført, mener jeg ikke at det sociale nævn og Ankestyrelsen handlede i overensstemmelse med det forvaltningsretlige oplysningsprincip.

Jeg finder dette forhold kritisabelt. Jeg har gjort det sociale nævn og Ankestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Jeg påpeger at det sociale nævn og Ankestyrelsen i forbindelse med klagesagens behandling var forpligtede til, fra henholdsvis (X) Kommune og det sociale nævn, at indkalde samtlige sagsakter og ikke blot relevante sagsakter som omtalt i (X) Kommunes udtalelse af 9. november 2000, det sociale nævns udtalelser af 21. maj 2001 og 12. marts 2002 og Ankestyrelsens udtalelse af 31. maj 2001. Efter min opfattelse har myndighederne med disse udtalelser skabt forvirring omkring hvorvidt det sociale nævn og Ankestyrelsen modtog samtlige sagsakter til brug for klagesagens vurdering. Jeg har dog lagt til grund at dette rent faktisk var tilfældet.

c. Jeg har henstillet til Ankestyrelsen at genoptage sagen med henblik på at der træffes en ny afgørelse om aktindsigt i de oplysninger om Deres personlige forhold som er omtalt i (X) Kommunes familieafdelings dokumenter, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Jeg har bedt Ankestyrelsen underrette mig om hvad der videre sker i sagen.”

Den Sociale Ankestyrelse meddelte mig efterfølgende at Ankestyrelsen havde besluttet at genoptage sagen.

Jeg foretog mig herefter ikke mere i sagen.

NOTER: (*) FOB 1988, s. 267, FOB 1992, s. 60, FOB 1997, s. 240.

§ 19 i lov om forældremyndighed og samvær giver ikke ret til aktindsigt, men en ret til at få orientering, typisk i form af mundtlige oplysninger.

”

I retsgrundlaget for afgørelsen citerede nævnet forvaltningslovens § 9 og § 19 i lov om forældremyndighed og samvær.

A klagede den 25. oktober 1999 til Den Sociale Ankestyrelse over det sociale nævns afgørelse. Nævnet genvurderede i den forbindelse A’s sag den 28. oktober 1999 og fastholdt afgørelsen af 22. oktober 1999. Ankestyrelsen traf den 13. december 1999 følgende afgørelse

”De har ikke ret til aktindsigt i (X) Kommunes bistandssag vedrørende Deres 3 børn (C), (D) og (E) efter forvaltningslovens regler.

Begrundelsen er, at De ikke er part i sagen, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1., idet De ikke har del i forældremyndigheden over børnene. De har derfor alene ret til aktindsigt efter offentlighedslovens regler herom.

Efter offentlighedslovens § 4, stk. 2, kan den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11, dog forlange at blive gjort bekendt med oplysninger herom.

De har således ret til aktindsigt i det omfang, der måtte foreligge oplysninger om Deres personlige forhold, som er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Ankestyrelsen tiltræder således nævnets afgørelse for så vidt angår Deres anmodning om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Ankestyrelsen hjemviser samtidig sagen til nævnet med henblik på stillingtagen til, hvorvidt der i (X) Kommunes journal måtte foreligge oplysninger om Deres personlige forhold, som er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 2.”

Den 14. februar 2000 afgav X Kommunes familieafdeling en udtalelse til det sociale nævn i forbindelse med Ankestyrelsens hjemvisning af sagen til nævnet. Kommunen udtalte i den forbindelse at der løbende var meddelt A aktindsigt i alt materiale der vedrørte hans personlige forhold. Den 24. marts 2000 meddelte det sociale nævn A at nævnet på baggrund af kommunens udtalelse ikke kunne foretage sig yderligere i sagen.

A gjorde i brev af 2. april 2000 det sociale nævn opmærksom på at det ikke var korrekt at han løbende var meddelt aktindsigt efter offentlighedslovens § 4, stk. 2. I brevet til nævnet skrev A bl.a. følgende

”

Det fremgår af Deres brevindhold, at de ikke foretager Dem yderligere i sagen fordi (X) Kommune nu påstår man har tilsendt relevante sagsakter.

Denne påstand må jeg klart tilbagevise, idet (X) Kommune nu har nægtet mig aktindsigt om mine personlige forhold siden april måned 1999.

Det eneste jeg har fået er en skriftlig orientering efter myndighedslovens paragraf 19, som ikke afdækker de falske oplysninger om min person i forholdet til mine børn.

Handicapgruppens journalark side 6 (som er indsendt), hvoraf det fremgår, jeg som biologisk far er frakendt retten til kontakt med mine børn, er en oplysning til handicapgruppen der kommer fra familieafdelingen og er hovedårsagen til Den Sociale Ankestyrelses hjemvisning af sagen.

Journalen i familieafdelingen vil afdække, hvorfor familieafdelingen har givet handicapafdelingen den falske oplysning, at jeg retligt skulle være frakendt ret til kontakt med mine børn.

Ud fra dette er mine børn sagsbehandlet og uanset hvor meget der skal klippes og klistres, er aktindsigten om mine personlige forhold, en ret jeg har og det må være klart for enhver, at familieafdelingens journal om mit forhold til mine børn indeholder falske men belastende oplysninger, der er af yderste vigtighed for sagsbehandlingen af mine børns situation.

Mine børn er kort og godt sagsbehandlet som om deres biologiske far er en forbryder, uanset retskendelser og samværsretsafgørelser om det modsatte.”

Det sociale nævn traf herefter den 14. april 2000 en afgørelse i sagen hvor nævnet fastholdt sin opfattelse. Nævnet skrev bl.a. således

”Der er ved denne afgørelse lagt vægt på, at (X) Kommune har oplyst at kommunen har udleveret alle akter der vedrører Dem.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge (X) Kommune at udlevere akter der vedrører Deres personlige forhold”.

A klagede den 19. april 2000 til Den Sociale Ankestyrelse over det sociale nævns afgørelse. I A’s brev til nævnet skrev han bl.a.

”Deres fremstilling af sagen er forkert og virker på mig fordrejet fordi, -

jeg har ikke søgt om aktindsigt i mine børns forhold

jeg har ikke søgt om aktindsigt i mine egne forhold

Jeg har alene søgt om aktindsigt i de belastende oplysninger der er fremsat om min person, fremsat af moderen (B) og ukritisk og uden verificering af rigtighed er indføjet i journalerne i familieafdelingen om mig som almindelig lovlydig borger, far contra mine børn.”

Ankestyrelsen tiltrådte den 4. juli 2000 det sociale nævns afgørelse af 14. april 2000. Ankestyrelsen skrev bl.a. følgende

”Ankestyrelsen finder på baggrund af oplysningerne i sagen, at De har fået fuld aktindsigt i de oplysninger, der måtte foreligge om Deres personlige forhold i (X) Kommunes bistandssag vedrørende Deres 3 børn (C), (D) og (E), jf. offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Det fremgår således af oplysningerne fra (X) Kommune, at der løbende er givet og bliver givet aktindsigt i alt materiale, hvor Deres personlige forhold er omtalt.

Ankestyrelsen tiltræder således nævnets afgørelse herom.

Ankestyrelsen skal med hensyn til det i klagen anførte om, at der i kommunens journal er urigtige oplysninger om Deres samvær med (E) bemærke, at en myndighed efter administrativ praksis ikke af egen drift eller på begæring kan fjerne bestemte oplysninger fra en sag. Såfremt det viser sig, at en oplysning er urigtig, har myndigheden pligt til i sagen at vedlægge det dokument, hvoraf de korrekte oplysninger fremgår.

Ankestyrelsen skal derfor anmode (X) Kommune om at foranledige eventuelle urigtige oplysninger berigtiget.

De vil høre nærmere fra kommunen i denne anledning.”

I et brev af 9. juli 2000 klagede A til mig over myndighedernes afslag på aktindsigt. A klagede endvidere over Civilretsdirektoratets behandling af hans samværssag vedrørende hans søn, D. I A’s brev anførte han bl.a. at alt havde sammenhæng til det manglende samvær med D, og at A stadigvæk ikke havde fået afdækket de falske oplysninger vedrørende ham og hans børn i X Kommunes journaler. A vedlagde H-gruppens journalarks side 6 som han oplyste var årsagen til at han havde søgt om aktindsigt.

Den 13. juli 2000 meddelte jeg A at jeg på baggrund af hans brev af 9. juli 2000 havde oprettet to selvstændige sager: Nærværende sag om myndighedernes afslag på aktindsigt samt en sag vedrørende A’s samværssag (mit j.nr. 2000- 1978-654). Den 30. maj 2001 meddelte jeg at jeg havde besluttet ikke at fortsætte den indledte ombudsmandsundersøgelse af A’s samværssag.

I brev af 3. august 2000 rettede A yderligere henvendelse til mig.

Jeg meddelte den 5. oktober 2000 A at jeg havde forstået hans klage vedrørende aktindsigt som en klage over X Kommunes afgørelser af 21. juli og 21. september 1999, Det Sociale Nævn for X Amts afgørelser af 22. oktober 1999 samt Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 13. december 1999. Ved disse afgørelser blev A meddelt afslag på aktindsigt i kommunens familieafdelings sag vedrørende sine børn. Jeg meddelte at jeg endvidere forstod A’s breve som en klage over det sociale nævns afgørelse af 14. april 2000 og Ankestyrelsens afgørelse af 4. juli 2000. Ved disse afgørelser fandt nævnet og styrelsen ikke grundlag for at pålægge kommunen at udlevere oplysninger vedrørende A’s personlige forhold.

Jeg bad samme dag Ankestyrelsen om en udtalelse i sagen. Jeg bad styrelsen om forinden at indhente en udtalelse om sagen fra det sociale nævn og fra X Kommune, ligesom jeg bad om udlån af sagens akter. I mit brev anførte jeg bl.a.

”Myndighederne bedes i udtalelserne komme ind på om (A)’s ansøgning om aktindsigt blev overvejet efter andre regler i offentlighedsloven end dem der vedrører oplysninger om hans personlige forhold.

Jeg beder desuden om at myndighederne i udtalelserne kommer ind på oplysningsgrundlaget i sagen, herunder på om det sociale nævn og Ankestyrelsen i forbindelse med behandlingen af (A)’s ansøgninger om aktindsigt har været i besiddelse af samtlige kommunens og - for Ankestyrelsens vedkommende - det sociale nævns akter i sagen.

I den forbindelse beder jeg også om at myndighederne kommer ind på grundlaget for at det sociale nævn og Ankestyrelsen - under henvisning til (X) Kommunes oplysning om at (A) løbende var meddelt aktindsigt efter § 4, stk. 2, i offentlighedsloven - har fundet at der ikke var grundlag for at pålægge (X) Kommune at udlevere akter vedrørende (A)’s personlige forhold.”

Den 1. juni 2001 modtog jeg myndighedernes udtalelser. I en udtalelse af 9. november 2000 skrev X Kommune bl.a.

”Ad 1. Der er ikke fundet grundlag for at foretage overvejelser om aktindsigt efter andre regler end de der fremgår af Offentlighedslovens § 4 stk. 2, da der er tale om en personsag der vedrører (A)’s tidligere samlever og de børn som hun har forældremyndigheden over.

(A) er meddelt sine rettigheder i henhold til Lov om Forældremyndighed og samvær § 19.

Ad. 2. Det kan oplyses at (X) Kommune har fremsendt relevante sagsakter til Det sociale Nævn ved besvarelse af klager fra (A).

Endelig kan det oplyses, at moderen er flyttet til (Z) kommune pr. 1.2.2000.

Kopi af sagens akter vedr. (A)’s klager vedlægges.”

Af det sociale nævns udtalelse af 21. maj 2001 fremgik bl.a.

”Det fremgår af brevet at Folketingets Ombudsmand anmoder om oplysning om, hvorvidt nævnet har været i besiddelse af samtlige sagsakter i sagen. Ombudsmanden har endvidere anmodet om uddybning af grundlaget for nævnets afgørelse, hvorefter der ikke var fundet grundlag for at pålægge (X) Kommune at udlevere yderligere sagsakter til (A).

Nævnet bemærker hertil, at der ved sagens behandling ikke er fremkommet oplysninger der giver grundlag for at antage, at (X) Kommune ikke loyalt har oplyst sagen overfor Det Sociale Nævn eller medsendt kopi af relevante sagsakter såfremt der måtte være tvivl om aktindsigtens omfang.

Vedrørende spørgsmålet om retten til orientering efter lov om forældremyndighed og samvær § 19 bemærker nævnet, at nævnet ikke har betragtet (A)’s henvendelse som en klage over omfanget af kommunens orientering efter denne bestemmelse.

Der er den 31. oktober 2000 modtaget klage fra (A) over (Y) Kommunes videregivelse af oplysninger efter lov om forældremyndighed og samvær § 19. Der er den 14. december 2000 modtaget udtalelse og sagsakter fra (Y) Kommune herom. Disse er den 29. december 2000 fremsendt til høring hos (A). (A) har den 8. januar 2001 besvaret henvendelsen. Afgørelsen af klagen afventer herefter behandling i Det Sociale Nævn.

Det Sociale Nævn behandlede henvendelserne fra (A) efter forvaltningslovens § 9, samt offentlighedslovens § 4, stk. 2. Nævnet har ikke vurderet, at der kunne gives aktindsigt efter anden bestemmelse om aktindsigt.

Sagens akter vedlægges og bedes returneret efter endt brug.

Nævnet beklager den sene besvarelse.”

I et brev af 31. maj 2001 udtalte Ankestyrelsen bl.a. følgende

”Ankestyrelsen skal i øvrigt udtale, at afgørelsen af 4. juli 2000 er truffet efter offentlighedslovens regler om egenacces, idet denne regel giver en videregående adgang til aktindsigt med hensyn til oplysninger om egne personlige forhold i en sag, hvori pågældende ikke er part.

Ankestyrelsen har ikke fundet grundlag for at anvende andre regler i offentlighedsloven.

Ankestyrelsen kan endvidere oplyse, at Ankestyrelsen i forbindelse med sagens behandling fik oversendt sagens akter fra det sociale nævn, og at Ankestyrelsen i den forbindelse lagde til grund, at der var tale om samtlige relevante akter.

Ankestyrelsen skal endelig henvise til, at styrelsen i sin afgørelse af 13. december 1999 fandt, at ovennævnte havde ret til aktindsigt i det omfang, der måtte foreligge oplysninger om hans personlige forhold, som er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Ankestyrelsen skal i øvrigt henvise til de i afgørelser af 13. december 1999 og 4. juli 2000 anførte begrundelser.”

I et brev af 12. september 2001 udarbejdede jeg en kortfattet gennemgang af sagen, og jeg meddelte A at jeg havde anmodet myndighederne om en supplerende udtalelse i sagen. Jeg meddelte endvidere A at nærværende sag alene vedrørte hans anmodning om aktindsigt, men derimod ikke afgørelser om orientering efter § 19 i lov om forældremyndighed og samvær.

I mit brev af samme dato til Ankestyrelsen anførte jeg bl.a. følgende

”Myndighederne bedes oplyse om det sociale nævn og Ankestyrelsen ? da myndighederne tog stilling til kommunens henholdsvis nævnets afgørelser om aktindsigt ? har været i besiddelse af samtlige sagsakter i sagerne vedrørende (A)’s børn.

Jeg henviser til en sag omtalt på side 240 i min beretning for 1997.*

Jeg beder endvidere myndighederne om at oplyse præcis hvilke (dele af) dokumenter (A) har fået aktindsigt i, og hvornår det er sket. Jeg beder i den forbindelse myndighederne redegøre nærmere for deres eventuelle overvejelser vedrørende anvendelsen af offentlighedslovens § 11, jf. § 7 i sagen.”

Den 12. november 2001 afgav X Kommune en supplerende udtalelse. Kommunen anførte bl.a.

”Omkring aktindsigt kan det oplyses at (A) den 8.7.1999 fik gennemgået de sagsakter der vedrører oplysninger om ham, hans børn og om relationer mellem fader og børn. Sagens akter blev i den forbindelse gennemgået med jurist ( ), (X) kommune og (A) fik indsigt i flg. akter.

Journalark side 1 til 3 samt side 6 og 7 og delvis side 8. De resterende journalnotater handler ikke om (A) eller børnene alene. Endvidere fik (A) aktindsigt i aflastningsfamiliens navn og adresse samt lægepapirer som handler om (D). Akterne blev udleveret i fotokopi den 9.7.1999.

Dette betyder at (A) har fået aktindsigt i handicapafdelingens interne arbejdsdokumenter vedr. faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet jf. § 11 i offentlighedsloven.

Endelig kan det oplyses at (X) Kommune har fremsendt samtlige sagsakter i sagerne vedr. (A)’s børn til det sociale nævn ved dens behandling af kommunens afgørelse om aktindsigt.

Forvaltningen har ikke haft nogen kontakt til (A) gennem det sidste år.”

I et brev af 20. januar 2002 til mig gjorde A bl.a. gældende at de korrektioner som han den 19. september 1999 havde tilsendt kommunens handicapafdeling, kun var vedlagt sagen som et ubetydeligt underliggende bilag der let kunne overses uanset om journalen blev læst af kyndige. A anførte at korrektionen skulle journalføres, og at han kunne gøre krav på en skriftlig bekræftelse på at det var foretaget, og en sådan havde han aldrig modtaget.

Den 18. februar 2002 sendte jeg en kopi af A’s brev til X Kommune som en anmodning fra ham om at blive vejledt om hans rettigheder efter persondataloven (mit j.nr. 2002-0405-600).

I en supplerende udtalelse af 12. marts 2002 udtalte det sociale nævn bl.a. følgende

”Nævnet tiltrådte den 22. oktober (X) Kommunes afgørelse vedrørende aktindsigt om (A)’s børns forhold.

Nævnet har ved denne og den efterfølgende afgørelse om aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen § 4, stk. 2 lagt til grund at (X) Kommune havde udleveret alle relevante sagsakter til Det Sociale Nævn til brug for vurderingen heraf.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at (X) Kommune gentagne gange overfor Det Sociale nævn har fastholdt at alle relevante sagsakter har været udleveret såvel til (A) som Det Sociale Nævn. Dette er senest gentaget ved (X) Kommunes brev af 12. november 2001 til Den Sociale Ankestyrelse.

Nævnet har i øvrigt udover de af (X) Kommune afgivne erklæringer herom lagt vægt på (X) Kommunes journalnotater af 30. juni 1999, 1. juli 1999 og 8. juli 1999.

Det fremgår af disse notater, at der er meddelt aktindsigt i alle akter undtaget journalark side 4 og 5 samt en del af side 8, undtaget brevveksling med forældremyndighedsindehaveren samt materiale indhentet fra Familieplejen i (Y). Dog er der givet indsigt i lægelige akter vedrørende (D) samt oplysning om aflastningsfamiliens navn og adresse.

(X) Kommune har ved vurdering af omfanget af aktindsigt lagt vægt på, at (A) havde krav på oplysninger som vedrører ham, hans børn og om relationer mellem ham og hans børn. Derimod ikke oplysninger om forældremyndighedsindehaveren eller forholdet mellem denne og hendes børn.

Nævnet har herefter ikke fundet anledning til at antage at der skulle være yderligere dokumenter i kommunens besiddelse der måtte være omfattet af aktindsigt. Nævnet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at betvivle rigtigheden af (X) Kommunes oplysning herom.

Spørgsmålet om adgang til indsigt i akter anset som interne arbejdsdokumenter har (X) Kommune ikke givet oplysning om at der skulle findes akter med relevant indhold der kunne anses for omfattet af aktindsigt.

Der er herunder lagt vægt på, at det af (X) Kommunes journalnotater af 30. juni 1999 og senere ikke er anført at der findes akter anset som interne arbejdsdokumenter og af denne grund var undtaget fra aktindsigt eller dette i øvrigt kunne anses for sandsynliggjort.

Havde sådanne foreligget ville nævnet antageligt efter en konkret vurdering pålægge (X) Kommune at udlevere disse.

”

I Ankestyrelsens supplerende udtalelse af 1. maj 2002 fremgår bl.a. følgende

”Ankestyrelsen skal herefter supplerende udtale, at Ankestyrelsen har været opmærksom på den i Ombudsmandens beretning for 1997 s. 240 nævnte sag, og at det fremgår af (X) Kommunes udtalelse, at samtlige sagsakter i sagerne vedrørende (A)’s børn blev fremsendt til det sociale nævn ved dets behandling af kommunens afgørelse om aktindsigt. Det fremgår videre af nævnets udtalelse af 12. marts 2002, at nævnet har lagt til grund, at (X) Kommune havde udleveret alle relevante sagsakter til nævnet til brug for nævnets afgørelser om aktindsigt.

Af Ankestyrelsens journal fremgår det, at sagens akter er indgået fra nævnet den 5. maj 2000. Ankestyrelsen går således ud fra, at samtlige sagsakter forelå ved sagens behandling i Ankestyrelsen. Det er ikke nøjagtig registreret, hvilke akter der er indgået.

Ankestyrelsen skal i øvrigt hertil bemærke, at (A) jf. brev af 19. april 2000 ikke havde søgt om aktindsigt i sine børns eller i egne forhold men kun om aktindsigt i de belastende oplysninger, der var fremsat af børnenes mor i (X) Kommunes Familieafdelings journal, og som efter (A)’s udsagn var ukorrekte. I sin afgørelse af 4. juli 2002 bemærkede Ankestyrelsen, at en myndighed, såfremt det viser sig, at en oplysning er urigtig, har pligt til at berigtige den.

Det fremgår endvidere af (X) Kommunes udtalelse, hvilke præcise oplysninger, der er givet aktindsigt i.

Det skal endelig udtales, at Ankestyrelsen ikke i denne sag har overvejet anvendelsen af offentlighedslovens § 11, da det ikke var oplysninger om faktiske omstændigheder, som (A) ønskede aktindsigt i men alene de i brev af 19. april 2000 nævnte oplysninger.”

Den 6. maj 2002 tilsendte jeg A myndighedernes supplerende udtalelser som A i brev af 17. maj 2002 fremsatte bemærkninger til.

Ombudsmandens udtalelse

”1. Deres aktindsigtsbegæring

I Deres brev af 3. maj 1999 til (X) Kommune bad De om aktindsigt i oplysninger vedrørende Dem selv og Deres søn (D), og i Deres begæring af 14. juli 1999 til kommunen bad De om aktindsigt i ’så fuldt omfang’ som De havde ret til. Den 16. juli 1999 præciserede De at De ønskede aktindsigt i Deres børns sager, og den 10. august 1999 bad De kommunens familierådgivning om aktindsigt i (F)’s rapport af 4. juni 1998. Endelig anførte De i Deres brev af 19. april 2000 til det sociale nævn at De ikke havde søgt om aktindsigt i Deres eller Deres børns forhold, men i de belastende oplysninger der var fremsat om Deres person.

Ankestyrelsen har i sin supplerende udtalelse af 1. maj 2002 til mig anført at Ankestyrelsen ikke har overvejet anvendelsen af offentlighedslovens § 11 ’da det ikke var oplysninger om faktiske omstændigheder, som (A) ønskede aktindsigt i men alene de i brev af 19. april 2000 nævnte oplysninger’.

Jeg er ikke enig i Ankestyrelsens opfattelse.

I det omfang (X) Kommunes familieafdelings sager indeholder (belastende) oplysninger fremsat af (B) om Dem, vil sådanne oplysninger være omfattet af begrebet ’faktiske omstændigheder’ i offentlighedslovens § 11. I øvrigt mener jeg at det uanset formuleringen i Deres brev af 19. april 2000 klart fremgår af sagen at De søgte kommunens familieafdeling om aktindsigt i så vidt omfang som muligt i sager vedrørende Deres børn.

2. Aktindsigt efter offentlighedsloven og orientering om barnet efter § 19 i lov om forældremyndighed og samvær

Som det fremgår af sagsgennemgangen, fandt Ankestyrelsen i sin afgørelse af 13. december 1999 at Deres aktindsigtsbegæring skulle behandles efter offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt, og Ankestyrelsen hjemviste sagen til det sociale nævn med henblik på nævnets stillingtagen til aktindsigt efter offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Jeg er enig med Ankestyrelsen i at Deres aktindsigtsbegæring skulle behandles efter offentlighedsloven. Jeg er ligeledes enig med Ankestyrelsen i at De alene havde ret til aktindsigt i kommunens familieafdelings bistandssager vedrørende Deres børn i det omfang disse sager indeholdt oplysninger om Deres personlige forhold, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 2. Baggrunden er følgende

Som De er bekendt med, indeholder lov om forældremyndighed og samvær (lov nr. 387 af 14. juni 1995 med senere ændringer) en bestemmelse i § 19 om orientering om barnet til den af forældrene der ikke har forældremyndigheden. Bestemmelsen skal styrke mulighederne for den af forældrene der ikke har del i forældremyndigheden, for at følge barnets opvækst og fremskridt og holde sig orienteret hvis der er problemer eller lignende. Bestemmelsen omhandler ikke aktindsigt.

Den der har orienteringsret efter § 19 i lov om forældremyndighed og samvær, er ikke part i sager om barnets forhold i forvaltningslovens forstand. Dette fremgår direkte af betænkning 1279/1994 ’fælles forældremyndighed, samværsvanskeligheder, børnesagkyndig rådgivning’ som ligger til grund for loven, se betænkningen s. 120, s. 123 og 124.

Det antages derfor i gældende ret at med hensyn til adgangen til at få aktindsigt i sager om barnets forhold kan den af forældrene der ikke har forældremyndigheden over barnet, i almindelighed alene gå frem efter offentlighedslovens regler. Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private forhold, vil medføre at disse forældre ikke har adgang til aktindsigt i sager vedrørende barnet. Se ovennævnte betænkning, s. 120, og forarbejderne til § 19 i lov om forældremyndighed og samvær (Folketingstidende 1994-95, Tillæg A, Bind III, sp. 2202ff). Jeg henviser endvidere til John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1998), 3. udgave, s. 214, og min udtalelse i Folketingets Ombudsmands beretning for 1988, s. 267ff.*

Myndighedernes afgørelser vedrørende offentlighedslovens § 4, stk. 2, giver mig grund til følgende bemærkninger mv.

a. Spørgsmålet om hvorvidt De var berettiget til aktindsigt i oplysninger om Deres personlige forhold, skulle afgøres efter bestemmelserne i offentlighedslovens § 4, stk. 2, jf. (navnlig) § 11, stk. 1, jf. § 7.

De nævnte bestemmelser lyder således

’ § 4.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysninger herom. Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Klage over afgørelse om aktindsigt i børns bistandssager. Egenacces. Oplysningsprincippet

Det fremgår af sagen at A og A’s tidligere samlever, B, har tre børn, C (født 1981), D (født 1985) og E (født 1993). B er eneindehaver af forældremyndigheden over de mindreårige børn.

A har oplyst at B i 1997 over for byretten fremkom med beskyldninger mod ham om incest. Byretten tilsidesatte beskyldningerne som grundløse og fastsatte i kendelse af 15. december 1997 samvær med E. Kendelsen blev stadfæstet i Vestre Landsret den 17. december 1997. Den 3. juni 1998 fastsatte statsamtet udvidet samvær med E. A har ikke samvær med C og D.

Af A’s brev af 15. april 1999 til X Kommunes Socialforvaltning fremgår at A netop havde erfaret at hans søn D, der har fået konstateret sygdommen Tourette, var på weekendaflastning i en aflastningsfamilie, og A bad kommunen om at få årsagen oplyst. Kommunen meddelte den 29. april 1999 at den ikke kunne oplyse A om de nærmere omstændigheder, men blot oplyse at beslutningen var truffet i overensstemmelse med B.

A bad herefter den 3. maj 1999 X Kommunes Socialforvaltning om aktindsigt i oplysninger vedrørende ham og hans søn, D.

Den 14. maj 1999 skrev kommunens familieafdeling til A at hans anmodning om aktindsigt var blevet sendt til handicapafdelingen til besvarelse.

A fik i juli 1999 aktindsigt i en sag vedrørende D i kommunens handicapafdeling (H-gruppen). Af side 6 i H-gruppens journal, der var dateret den 11. juni 1998, fremgik bl.a.

”Moderen har forældremyndigheden over (E) og (D), som ikke ønsker at have kontakt med den biologiske far af fors. årsager, hvilket retten har godkendt.

På grund af en meget vanskelig skilsmisse har (F) fra familierådg. været knyttet til familien, og hun støtter op om i brev af 4/6-98, at der fremskaffes en plejefamilie/aflastningsfamilie til (D).”

A sendte senere kommunen (A’s brev af 19. september 1999) sine korrektioner til H-gruppens journalark side 6. Af A’s korrektioner fremgår bl.a. at B ved dom af 25. marts 1998 beholdt forældremyndigheden over E og D, og at det af domsreferatet fremgik ”at moderen til retten har tilkendegivet, at for E og D, skal der være samvær med børnenes biologiske far”. Det er A’s opfattelse at X Kommune, som følge af de fejlagtige oplysninger i H-gruppens journal, indgik en aftale med familieplejen i Y Kommune om at A ikke måtte have nogen kontakt til sin søn gennem aflastningsfamilien.

I en telefax af 14. juli 1999 bad A X Kommunes familieafdeling om aktindsigt ”i så fuldt et omfang” han havde ret til. I brev af 16. juli 1999 til H-gruppen anførte A bl.a.

”Jeg forstår, at jeg er berettiget til at blive orienteret om mine børns forhold og i den anledning er der fremsendt særskilt anmodning om aktindsigt til familieafdelingen vedr. børnene.

Skulle denne anmodning endnu ikke være modtaget, skal jeg hermed bede om at brevet her betragtes som en anmodning om aktindsigt i mine børns forhold i fuldt omfang, idet jeg forstår De vil informere de relevante afdelinger”.

Den 21. juli 1999 skrev kommunens familieafdeling bl.a. følgende til A

”I din fax af den 14. juli 1999 beder du om aktindsigt i de akter, der måtte findes i Familieafdelingen vedrørende dine børn ( )

Da (B) alene har forældremyndigheden, har du som forældre/far, der ikke har forældremyndighed over børnene, ret til efter anmodning [at] få orientering om børnenes forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. Dette i henhold til lov om forældremyndighed og samvær § 19.

Der har i perioden 11. december 1997 til 31. marts 1999 været iværksat foranstaltninger til børnene i henhold til bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 2, senere Lov om social service § 40, stk. 2, nr. 2.

Baggrunden for foranstaltningen var støtte til børnene i forhold til de familiemæssige forandringer, som var en følge af jeres samlivsophør.

Der er ikke i øjeblikket iværksat foranstaltninger overfor dine børn. Der er således ikke forhold omkring børnene, Familieafdelingen kan orientere dig om.”

Den 10. august 1999 bad A kommunens familierådgivning v/F om aktindsigt i F´s rapport af 4. juni 1998 vedrørende A’s børn.

Den 21. september 1999 meddelte familieafdelingen A at kommunen havde genvurderet sagen, men at afgørelsen ikke blev ændret. Kommunen ville snarest muligt sende sagen til Det Sociale Nævn for X Amt. Med brev af 6. oktober 1999 sendte kommunen sagen til nævnet. Den 22. oktober 1999 tiltrådte det sociale nævn ? ved formandsafgørelse ? kommunens afgørelse. Nævnet anførte bl.a.

”Der er ved denne afgørelse lagt vægt på, at De ikke har del i forældremyndigheden over Deres mindreårige børn.

Aktindsigt i en anden persons forhold forudsætter samtykke fra pågældende eller samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

Da retten til indsigt vedrørende Deres børns forhold alene tilkommer forældremyndighedsindehaveren, med de undtagelser der fremgår af lov om forældremyndighed og samvær § 19 har nævnet ikke grundlag for at pålægge (X) Kommune at meddele Dem aktindsigt vedrørende Deres børns forhold.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En far klagede til ombudsmanden over at en kommune ikke havde opfyldt hans ønske om aktindsigt i hans børns bistandssager. Faren havde ikke del i forældremyndigheden over børnene.

Ombudsmanden udtalte at ønsket om aktindsigt skulle behandles efter offentlighedsloven. Faren havde derfor kun ret til aktindsigt i kommunens bistandssager vedrørende børnene i det omfang sagerne indeholdt oplysninger om hans personlige forhold.

Ombudsmanden kritiserede at det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse - på trods af farens benægtelse - uden nærmere undersøgelser lagde kommunens oplysning om at han løbende havde fået tilsendt samtlige oplysninger vedrørende sine personlige forhold, til grund.

Ombudsmanden henstillede til Ankestyrelsen at genoptage sagen. (J.nr. 2000-2210- 001).