Videregivelse af fortrolige oplysninger i adoptionssag

Videregivelse af fortrolige oplysninger i adoptionssag

I januar 1996 godkendte X Amts Adoptionssamråd at et ægtepar, A, kunne modtage en kinesisk pige til adoption. I april 1996 hentede ægteparret pigen. Efter hjemkomsten blev det opdaget at den pige ægteparret havde modtaget, var en anden end det barn ægteparret oprindelig blev godkendt til at adoptere. Samrådet overvejede derpå at trække godkendelsen tilbage. Da ægteparret ønskede at beholde barnet, traf samrådet den 1. maj 1996 afgørelse om at der ikke var noget til hinder for at de adopterede barnet. I juni 1996 fik ægteparret af X Statsamt bevilling til adoption af pigen.

Amtet rettede i brev af 9. januar 1998 forespørgsel til Civilretsdirektoratet om oplysningsniveauet i sager om adoption af kinesiske børn og omtalte bl.a. ægteparrets adoptionssag. I brevet oplyste amtet at der ”vedlægges kopi af sag”.

I januar/februar 1998 blev ægteparret kontaktet af en journalist fra Y tv-station der kendte noget til deres adoptionssag, og som bad dem om papirer vedrørende sagen. Ægteparret afslog.

Den 24. april 1998 blev ægteparret klar over at der i Y tv-station ville komme en udsendelse om adoptioner - herunder adoptioner fra Kina. En af historierne handlede om ( ), dvs. sagen om ægteparrets datter. Ægteparret kontaktede adoptionssamrådet hvis sekretariatsleder oplyste at hun havde udleveret dokumenter fra parrets adoptionssag til Y tv-stations journalister.

Ægteparret bad derpå om at få aktindsigt i det materiale der var sendt til Y tv-station. X Amt svarede i brev af 11. maj 1998. Af brevet fremgik at materialet var blevet udleveret den 26. januar 1998 til Y tv-station. Med brevet vedlagdes kopi af det udleverede materiale. Der var tale om i alt 11 sider fra referatarkene i ægteparrets adoptionssag i amtet. Der var foretaget udstregning af nogle navne, mens alle øvrige oplysninger, herunder om ægteparrets rejse til Kina samt om meddelte tilladelser om undersøgelser og vurderinger, fremgik af arkene.

Ægteparret henvendte sig til Y tv-station for at få standset udsendelsen om dem og deres datter. Y tv-station beroligede ægteparret med at oplysningerne i udsendelsen ville blive sendt i en sådan form at det ville være umuligt for seerne at identificere ægteparret eller deres barn. Y tv-station oplyste at de havde fået ”aktindsigt i en hel del sager, som amterne har indbragt for Civilretsdirektoratet”. Den 20. maj 1998 skrev Y tv-station yderligere et brev til ægteparret. I dette brev skrev Y tv-station at ”I selv (har) henvendt jer for at bede amtet orientere civilretsdirektoratet om sagen”. Endnu engang beroligede Y tv- station ægteparret med at oplysningerne ville blive gengivet i anonymiseret form.

Den 24. maj 1998 skrev ægteparret til Y tv- station og korrigerede oplysningerne om at de skulle have bedt X Amt om at orientere Civilretsdirektoratet om deres sag. Ægteparret afviste ligeledes at de skulle have klaget til Civilretsdirektoratet i denne sag.

Såvel ægteparret som adoptionscenter Z rettede henvendelse til Civilretsdirektoratet og klagede over at amtskommunen havde givet Y tv- station aktindsigt i sagen. Civilretsdirektoratet svarede i brev af 13. juli 1998 til adoptionscenter Z

”

(X) Amt rettede i sin henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet en generel forespørgsel vedrørende oplysningerne om kinesiske børn, der er bragt i forslag til danske adoptionsansøgere. Forespørgslen, der udsprang af Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 18. marts 1996 om oplysning om kinesiske børn til adoption i Danmark, var endvidere vedlagt to orienteringssager, herunder familien (A)’s afsluttede adoptionssag.

Den omstændighed, at henvendelsen af 9. januar 1998 var vedlagt to orienteringssager, har efter Civilretsdirektoratets opfattelse ikke selvstændig betydning for, hvorvidt de to konkrete sager falder ind under offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Adgangen til at få aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter således både verserende og afsluttede sager, jf. herved lovens § 4, stk. 1.

Ved vurderingen af, hvorvidt der var grundlag for at meddele aktindsigt i oplysninger vedrørende de konkrete sager, er det derimod efter direktoratets opfattelse navnlig afgørende, hvorvidt der er tale om oplysninger, der er omfattet af reglerne om tavshedspligt.

For så vidt angår klagen over (X) Amtskommunes afgørelse om meddelelse af aktindsigt skal direktoratet bemærke følgende

Af offentlighedslovens § 15, stk. 1, følger det, at anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der indgår i en afgørelsessag, skal behandles og afgøres af den myndighed, der i øvrigt skal træffe afgørelse i sagen. Såfremt der ikke er tale om en afgørelsessag, skal den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse, afgøre sagen om aktindsigt.

Efter offentlighedslovens § 15, stk. 2, kan en afgørelse om aktindsigt påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Efter adoptionsloven er Civilretsdirektoratet overordnet myndighed på adoptionsområdet og kan udstede regler om godkendelse som adoptant og om behandlingen af adoptionssager.

Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om godkendelse som adoptanter tilkommer derimod de amtskommunale adoptionssamråd, hvis afgørelser kan påklages til Adoptionsnævnet.

Under hensyn til, at afgørelsen om meddelelse af aktindsigt angår dokumenter, der indgår i en generel forespørgsel til Civilretsdirektoratet, finder direktoratet ikke, at denne afgørelse vil kunne påklages til Adoptionsnævnet.

Der er ikke i øvrigt ved lov eller i henhold til lov fastsat klageadgang til direktoratet i sager, der behandles af de amtskommunale adoptionssamråd eller af amtskommunerne som led i disses funktion som sekretariat for adoptionssamrådene.

Det er derfor direktoratets umiddelbare opfattelse, at vi ikke er kompetent til at behandle klagen over afgørelsen om meddelelse af aktindsigt.

Det skal dog bemærkes, at direktoratet som overordnet myndighed på adoptionsområdet må antages at have et ulovbestemt overordnet tilsyn med adoptionsområdet, og at direktoratet som led heri efter omstændighederne har mulighed for at fremkomme med vejledende udtalelser.

Til brug for vores vurdering af hvorvidt direktoratet på denne baggrund bør udtale sig i den konkrete sag, har direktoratet fundet det rigtigst at bede (X) Amtskommune om at fremkomme med en udtalelse.

”

X Amt skrev den 30. juli 1998 således til Civilretsdirektoratet

”Med henvisning til brev fra Civilretsdirektoratet, dateret den 13. juli 1998, kan jeg oplyse, at det ikke er Adoptionssamrådet, der besluttede at imødekomme (Y) tv-stations anmodning om aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet, men Samrådssekretariatet/undertegnede, som på egen hånd besluttede at efterkomme aktindsigtsbegæringen.

Den 23. januar 1998 anmodede ( ), (Y) tv- station, om aktindsigt i amtets brev til Civilretsdirektoratet, dateret den 9. januar 1998. Den 26. januar 1998 fremsendte jeg amtets brev med bilag i anonymiseret form til (Y) tv-station, jfr. § 4, stk. 1 i Offentlighedsloven.

Da de fremsendte papirer er anonymiserede, skulle det således ikke være muligt for (Y) tv- station at identificere familien og barnet på dette grundlag.

(Y) tv-station har da også den 28. april 1998 over for amtet bekræftet, at de ikke har identificeret familien i de fremsendte anonymiserede papirer fra amtet, men har kendskab til familien fra anden kilde uden for amtets regie.

Jeg har ikke fundet grundlag for at hemmeligholde navnet på adoptionscenter (Z)’s kontaktperson i Kina samt navnet på den kinesiske institution og den ansatte leder, efter Offentlighedslovens bestemmelser.

Adoptionscenter (Z) kommer da heller ikke nærmere ind på begrundelsen for hemmeligholdelse af navnene, jfr. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til det fremsendte materiale.”

I et brev af 20. august 1998 til ægteparret beklagede chefen for amtets børn og unge-afdeling at der var blevet udleveret oplysninger om ægteparret og deres familie der, ”selv om de var anonymiserede, ville kunne danne baggrund for en identifikation”. Amtet anførte bl.a.

”

På den baggrund har jeg fundet, at der ved udleveringen af materiale til ( ), (Y) tv-station, er blevet givet personlige oplysninger om Dem og Deres familie, der, selv om de er anonymiserede, ville kunne danne baggrund for en identifikation.

(X) Amt har efter udleveringen til (Y) tv-station i en anden sag modtaget en afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse, der siger, at (X) Amt kunne have afslået (Y) tv-stations anmodning om aktindsigt under henvisning til, at der var tale om en sagstype, der i sin helhed er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven.

Jeg beklager dybt, at De er blevet bragt i denne situation.

Jeg har samtidig rettet henvendelse til (Y) tv- station med anmodning om at sikre, at de oplysninger, som (X) Amt således uberettiget har tilsendt dem, ikke på nogen måde bliver brugt af (Y) tv-station.

(X) Amt kan desværre ikke gøre mere i forhold til (Y) tv-station.

Jeg vil endnu en gang undskylde det passerede.”

I et brev af 28. august 1998 til adoptionscenter Z skrev Civilretsdirektoratet at direktoratet ikke fandt anledning til at udtale sig nærmere i sagen. Direktoratet begrundede denne beslutning således

”

Civilretsdirektoratet har nu modtaget en udtalelse af 30. juli 1998 fra (X) Amt. Af udtalelsen fremgår det, at amtet har sendt genpart heraf til adoptionscenter (Z) og til familien (A).

Af udtalelsen fremgår det bl.a., at beslutningen om at meddele (Y) tv-station aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998 er truffet af samrådssekretariatet/fuldmægtig ( ).

Civilretsdirektoratet skal herefter meddele, at direktoratet ikke finder anledning til at udtale sig nærmere i sagen.

Direktoratet lægger herved vægt på, at sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med, at der er givet (Y) tv-station delvis aktindsigt, er sket en krænkelse af den tavshedspligt, der påhviler personer, der virker inden for den offentlige forvaltning. Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at beslutningen om at meddele aktindsigt er truffet i samrådssekretariatet, hvis medarbejdere er ansatte ved amtskommunen.

Efter § 31, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er amtsborgmesteren øverste daglige leder af forvaltningen i amtskommunen, og amtsborgmesteren kan således behandle klager over ansatte i amtskommunen.

Direktoratet er bekendt med, at (X) Amt den 20. august 1998 har taget stilling til Deres klage, og direktoratet foretager sig herefter ikke videre i sagen.”

I brev af 2. september 1998 skrev ægteparret bl.a. følgende til amtsborgmesteren om sagen

”Civilretsdirektoratet meddeler os d. 28. august, bl.a. under henvisning til undskyldningen fra (X) Amt at de henlægger sagen.

Af resumeet fremgår det, at fra april frem til august har (X) Amt ment, at sådanne papirer måtte udleveres. Vi kan ikke være af en anden opfattelse. Der har ikke været nogen som helst hjælp at hente fra Amtet over for (Y) tv-station. Vi har måttet true (Y) tv-station med retssag, hvis de anvendte papirerne, som Amtet havde udleveret. Det ville have klædt Børn og Unge- området, hvis de dels tidligere havde erkendt, at der var begået en ’kapital-brøler’ dels aktivt havde hjulpet med at få trukket de papirer, som (Y) tv-station havde fået udleveret, tilbage. Da henvendelsen til (Y) tv-station fra Amtet skete var udsendelsen redigeret færdig.

Efter at have set udsendelsen d. 1. september kan vi se, at de personlige oplysninger, som de ville have brugt på vores datter er klippet væk, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse med.

Hele denne ulykkelige sag afslører, hvorledes Børn og Unge Området opfatter adoptivforældre. Vi og vores børn er ’sager/klienter’ der kan (mis)bruges i adoptionspolitisk sammenhæng. Det har været tydeligt for os, at (X) Amt fandt hensynet til vores datters sags karakter mere vigtig end beskyttelsen af barnet, til trods for at Amtet i adoptionsforhold mener, at de varetager barnets tarv.

For os at se ligner det et ’storvaskeri’, vi får en undskyldning 4 måneder efter og vi kan ikke være sikre på, at noget sådan ikke gentager sig. Vores fornemmelse af ’storvask’ bekræftes af at vores sagsbehandler end ikke har fået at vide, at ( ) har givet os en undskyldning, så vi frygter at trods undskyldningen er der ingen som har lært noget.

Vi vil derfor bede dig om at tage stilling til 2 ting

Hvorledes får vi fjernet de personlige papirer fra (Y) tv-station. Både vi og (X) Amt kan ikke være sikre på, at de ikke benyttes i en anden udsendelse - så det er i alles interesse, at de fjernes derfra, da (X) Amt har erkendt, at de uretmæssigt er blevet udleveret. Det er (X) Amt, som har udleveret papirerne, så det må være Amtet som sørger for at få en bekræftelse på, at papirerne hos (Y) tv-station er destrueret.

At sikre, at sagen får konsekvenser. Vi ved jo reelt ikke om det kan gentage sig, nu når vores sag er afsluttet.”

Amtsborgmesteren svarede i brev af 29. september 1998 på ægteparrets klage. Han anførte bl.a.

”I orienterede mig ved brev af 2. september 1998 om Jeres adoptionssag. Jeg har været glad for at læse, at I har fået en dejlig pige, og jeg vil indledningsvis beklage, at der skal gå skår i denne glæde på baggrund af en sag, der desværre kommer til at involvere Jeres familie.

I (X) Amtsråd mener vi, at åbenhed over for borgerne er vigtig. Men åbenheden overfor borgerne betyder også åbenhed overfor pressen indenfor lov om offentlighed i forvaltningen. Overfor det står Amtsrådets ansvar for at beskytte de borgere, der udleverer personlige oplysninger til amtet. Og oven i disse modstridende hensyn kommer så, at det ikke er helt klart, hvad der er gældende ret omkring aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Det er denne usikkerhed, som I har mærket og mærker i forbindelse med spørgsmålet om aktindsigt i Jeres adoptionssag. Det er en usikkerhed, som ingen kan være tjent med, og amtets centrale juridiske afdeling er aktuelt ved at udarbejde et notat om aktindsigt, der skal sikre, at praksis ændres, og at en sag som denne ikke gentager sig i (X) Amt.

I beder mig tage konkret stilling til to ting: Hvordan vi får fjernet papirerne fra (Y) tv-station, og spørgsmålet om sagens konsekvenser.

I forhold til (Y) tv-station, så er I også orienteret om, at forvaltningen har skrevet til (Y) tv- station og bedt dem undlade at bruge de oplysninger, der er udleveret. (Y) tv-station har overfor forvaltningen oplyst, at de fortsat er af den opfattelse, at de kun har modtaget oplysninger, de er berettigede til at modtage. Forvaltningen har på baggrund af Jeres henvendelse henvendt sig til (Y) tv-station igen, brevet er vedlagt til Jeres orientering.

Jeg ved, at spørgsmålet om aktindsigt i personsager har været drøftet med de medarbejdere i Børn og Unge Afdelingen, der behandler henvendelserne, og at afdelingen har ændret praksis i spørgsmål om aktindsigt i personsager, så de nu holder sig til en meget snæver fortolkning. Jeg er meget enig i den opstramning, forvaltningen har lavet på baggrund af Jeres henvendelse, og I har på den baggrund fået en undskyldning fra forvaltningen.”

I et brev af 11. august 1999 klagede ægteparret til mig over sagsforløbet. I den anledning indhentede jeg udtalelser fra X Amt. Jeg bad amtet udtale sig om følgende

”

(A) oplyser i brevet at (Y) tv-station i januar/februar 1998 kontaktede dem. Af oplysningerne ses at (Y) tv-station kendte deres identitet fra en anden kilde end amtet. Amtet har oplyst at udleveringen skete i henhold til offentlighedsloven. Dette fremgår bl.a. af amtets brev af 30. juli 1998. Jeg beder amtet udtale sig om følgende

Ifølge offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private forhold.Er amtet enig i at de oplysninger der blev udleveret til (Y) tv-station, var omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1?

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, må jeg antage at udleveringen skete som meddelelse af meroffentlighed i henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Meroffentlighed må imidlertid kun meddeles med respekt af tavshedspligtsreglerne.Er amtet enig med mig i at de pågældende oplysninger var tavshedsbelagte, og at en udlevering af oplysningerne til (Y) tv-station derfor var omfattet af straffelovens § 152?

Jeg har forstået at amtet mener at sletningen af navnene i de udleverede akter bevirkede at en udlevering af oplysningerne ikke ville indebære en udlevering af fortrolige oplysninger til uvedkommende.Jeg beder i den forbindelse amtet oplyse hvad amtet havde gjort for at sikre sig at (Y) tv-station ikke i forvejen var bekendt med de pågældendes identitet, eller for at den ikke forholdsvis enkelt kunne skaffe sig den oplyst.

Jeg beder amtet oplyse hvorfor amtet ikke indhentede samtykke fra (A) til enten udleveringen af dokumenterne, eller til at amtet kunne give (Y) tv-station oplysningerne om deres navne med henblik på at (Y) tv-station selv henvendte sig direkte til de pågældende.

Dokumenterne der blev udleveret til (Y) tv- station, stammede fra Adoptionssamrådets sag om godkendelse af (A) som adoptanter. Adoptionssamrådet er oprettet ved adoptionslovens § 25 a og tillagt beføjelser direkte ved lov. Samrådet er således et selvstændigt forvaltningsorgan i forhold til (X) Amt, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 6.På denne baggrund beder jeg amtet oplyse årsagen til at udleveringen ikke blev besluttet af Adoptionssamrådet eller på samrådets vegne, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1. Jeg beder samtidig om oplysning om hvilken procedure der er blevet fulgt i forbindelse med at sagens akter tilsyneladende er indgået i en generel sag i amtet om sager vedrørende børn fra Kina, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2.

Afgørelser om aktindsigt i henhold til offentlighedsloven kan påklages efter de samme retningslinjer som gælder for klage i den underliggende sag, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 2. Adoptionssamrådets afslag på godkendelse som adoptant kan påklages til Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b. Jeg beder amtet tage stilling til om ikke afgørelsen om at udlevere dokumenterne burde have været truffet på vegne af Adoptionssamrådet, og om afgørelsen kunne påklages til Adoptionsnævnet.

Jeg beder amtet forelægge sagen for Adoptionssamrådet med henblik på at samrådet kan tage stilling til om samrådet mener sig kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenter i samrådets sager. I bekræftende fald bedes samrådet endvidere tage stilling til de spørgsmål der er rejst under punkt 1-6.

Jeg beder amtet om at videresende sagen - efter at have indhentet udtalelse fra Adoptionssamrådet - til Civilretsdirektoratet med henblik på at direktoratet udtaler sig om spørgsmålene 5- 7.

Civilretsdirektoratet bedes sende direktoratets egne bemærkninger og de indhentede udtalelser til Adoptionsnævnet som jeg beder tage stilling til om nævnet anser sig for kompetent til at behandle (A)’s klage. I bekræftende fald beder jeg nævnet træffe afgørelse i forhold til de pågældende om berettigelsen af at dokumenterne blev udleveret til (Y) tv-station.”

X Amt svarede i brev af 9. august 2000 bl.a. følgende

”Ad spørgsmål 1

Amtet er enig i, at de oplysninger, der blev udleveret til (Y) tv-station, er omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Når udleveringen fandt sted, skyldtes det, at opfattelsen har været, at anonymiseringen indebar, at de sagen omhandlende personer ikke kunne genkendes.

Ad spørgsmål 2

Der henvises indledningsvist til det ovenfor under spørgsmål 1, 2. punktum anførte.

Amtet kan tilslutte sig, at oplysningerne var tavshedsbelagte, og at oplysningerne er omfattet af den kategori, som Straffelovens § 152 omhandler.

Pågældende medarbejder har imidlertid ikke haft forsæt til at overtræde tavshedspligten.

Ad spørgsmål 3

Ekspeditionen af aktindsigtsbegæringen er foretaget af en medarbejder i (X) Amt i forbindelse med dennes sekretariatsbetjening af Adoptionssamrådet. Ekspeditionen ses derfor at være foretaget på samrådets vegne.

Ifølge det oplyste har pågældende medarbejder ikke gjort noget for at sikre sig, at (Y) tv-station ikke i forvejen var bekendt med de pågældendes identitet.

Det har således været opfattelsen, at anonymiseringen var tilstrækkelig til at sikre, at de pågældende ikke kunne identificeres - hvilket imidlertid, beklageligvis, har vist sig ikke at være tilfældet.

Ad spørgsmål 4

Der henvises til det ovenfor under spørgsmål 3 anførte. Man kan tilslutte sig, at en henvendelse fra Adoptionssamrådets sekretariat af nævnte indhold til klagerne havde været formålstjenligt, men en sådan henvendelse har, beklageligvis, ikke fundet sted.

Ad spørgsmål 5

Amtet er enig i, at Adoptionssamrådet er en selvstændig myndighed. Amtet er endvidere enig i, at spørgsmål om aktindsigt m.v. henhører under Adoptionssamrådets ressort. Dette følger også implicit af den indledende besvarelse af spørgsmål 3.

Den medarbejder, der har forestået ekspeditionen af sagen, er ansat i (X) Amt, og pågældende medarbejder er tilknyttet Adoptionssamrådets sekretariat, ligesom pågældende er medlem af Adoptionssamrådet.

Pågældende medarbejder har derfor i forbindelse med ekspeditionen optrådt på Adoptionssamrådets vegne - hvorved bemærkes at sager om aktindsigt, udlevering af faktuelle oplysninger m.v. sædvanligvis ekspederes administrativt.

Sagens akter er ikke indgået i en generel sag i amtet. Forholdet er derimod som anført ovenfor det, at amtet udøver sekretariatsbistand for Adoptionssamrådet. Adoptionssamrådet er tidligere af Civilretsdirektoratet blevet anmodet om at fremsende orientering om de enkelte sager, hvor der har været problemer. Der henvises til Civilretsdirektoratets cirkulære af 18. marts 1996, der vedlægges i kopi.

Sagens akter er således indgået i en sag hos (X) Amt i amtets egenskab af sekretariat for Adoptionssamrådet, og alle ekspeditioner i sagen er foretaget på denne baggrund - det vil sige på vegne af Adoptionssamrådet.

Ad spørgsmål 6

Der henvises indledningsvist til det ovenfor i relation til spørgsmål 5 anførte. Amtet kan således tilslutte sig, at afgørelsen om udlevering af dokumenterne henhører under Adoptionssamrådets kompetence - og udleveringen er da også foretaget af sekretariatet på samrådets vegne. Man kan ligeledes tilslutte sig, at afgørelsen herom kunne påklages til Adoptionsnævnet.

Som det - om end indirekte - vil fremgå af ovenstående, finder man, at begivenhedsforløbet er beklageligt, hvilket også tidligere er tilkendegivet overfor klagerne.

Når henvendelser fra klagerne er besvaret af amtet og amtsborgmesteren, skal dette ses i lyset af den kendsgerning, at amtet føler et medansvar for det passerede, jvf. den kendsgerning at amtet udfører sekretariatsbistand for Adoptionssamrådet.

Det kan i øvrigt oplyses, at Adoptionssamrådet har oplyst, at der nu er tilrettelagt en praksis, der sikrer, at tilsvarende ikke kan finde sted på ny.”

Civilretsdirektoratet udtalte sig i brev af 20. marts 2001. Direktoratet anførte bl.a.

”Civilretsdirektoratet finder indledningsvis anledning til at knytte nogle generelle bemærkninger dels til myndighedsstrukturen på adoptionsområdet, dels til forløbet omkring udleveringen af oplysninger til (Y) tv-station, herunder (A)’s klage til Civilretsdirektoratet, og endelig til forløbet omkring amtets henvendelse af 9. januar 1998 til direktoratet.

1. Efter adoptionslovens § 4 a er det normalt en betingelse for at adoptere et barn, at ansøgeren efter en undersøgelse er godkendt som adoptant.

Opgaven med at godkende adoptanter er henlagt til de amtskommunale adoptionssamråd. Ifølge adoptionslovens § 25 a, stk. 1, opretter justitsministeren for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommune et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget af amtskommunen (kommunen) afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant, jf. § 4 a.

Amterne har på adoptionsområdet til opgave at virke som sekretariat for adoptionssamrådene.

Amternes opgaver i den forbindelse er nærmere beskrevet i Civilretsdirektoratets Vejledning om International Adoption, kapitel 1, side 19-20, der vedlægges i kopi. Til orientering vedlægges endvidere uddrag af forarbejderne til den ændring af adoptionsloven i 1976 (L 137 af 24. marts 1976), hvorved de amtskommunale adoptionssamråd blev oprettet.

Adoptionssamrådenes afgørelser kan påklages til Adoptionsnævnet , jf. adoptionslovens § 25 b.

Indtil den seneste ændring af adoptionsloven (lov nr. 358 af 2. juni 1999) var klageadgangen reguleret i bestemmelsens stk. 1, hvoraf fremgik, at et samråds afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptant kan indbringes for Adoptionsnævnet. Det blev antaget, at Adoptionsnævnet i den forbindelse kunne tage stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, som hævdedes at have fremkaldt et forkert eller mangelfuldt grundlag for samrådets afgørelse, ligesom nævnet havde adgang til at tage stilling til andre sagsbehandlingsspørgsmål, der ville kunne have betydning for afgørelsens indhold.

Kompetencen til at fastsætte regler om godkendelse som adoptant og om adoptionssagernes behandling tilkommer ifølge adoptionslovens § 25 justitsministeren.

Der var indtil den seneste lovændring ikke fastsat nærmere regler i adoptionsloven om tilsynet med de amtskommunale adoptionssamråd. Det blev imidlertid antaget, at det generelle faglige tilsyn med adoptionssagernes behandling blev varetaget af justitsministeren (Civilretsdirektoratet), og at direktoratet i den forbindelse kunne behandle klager, der ikke rettede sig mod konkrete afgørelser, men indeholdt en mere generel kritik af den måde, hvorpå myndighederne opfyldte lovgivningens krav på, eller klager over, at disse generelt ikke kunne anses for opfyldt.

Det blev endvidere antaget, at klager over amtskommunens sagsbehandlingstid, eller over optræden m.v. fra ansatte ved amtskommunen kunne rettes til amtsborgmesteren.

Der henvises i den forbindelse til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 40 FT 1998-99 samt til afsnit 3.1.1.1 og afsnit 7.1.1. i Adoptionsudvalgets betænkning nr. 1338/1997. Kopier heraf vedlægges til orientering.

Som nævnt ovenfor blev der ved lov nr. 358 af 2. juni 1999 gennemført en række ændringer i adoptionsloven.

Således fremgår det nu af adoptionslovens § 25 b, stk. 3, at et samråds afgørelse i medfør af adoptionsloven kan indbringes for Adoptionsnævnet, ligesom det fremgår af samme bestemmelses stk. 4, at Adoptionsnævnet fører tilsyn med samrådene.

I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag L 40, FT 1998-99, blev der bl.a. rejst spørgsmål om tilsynet på området. I tilknytning hertil anførtes bl.a. følgende i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget

’Kompetenceordningen for så vidt angår en række spørgsmål af praktisk karakter, kan i den forbindelse mere skematisk fremstilles således

· Klager over samrådenes afslag på godkendelse som adoptant kan indbringes for Adoptionsnævnet.

· Klager over samrådenes og samrådssekretariaternes sagsbehandling kan - for så vidt angår spørgsmål af betydning for den trufne afgørelse - ligeledes indbringes for Adoptionsnævnet.

· Klager over overtrædelse af reglerne om god forvaltningsskik, herunder lang sagsbehandlingstid eller uhøflig optræden m.v. i samrådssekretariaterne, kan indbringes for amtsrådet.

· Klager over de formidlende organisationer...’

Til orientering vedlægges endvidere kopi af justitsministerens svar på spørgsmål nr. 46 og 49 fra Folketingets Retsudvalg.

2. I slutningen af januar 1998 fik (Y) tv-station aktindsigt i en henvendelse af 9. januar 1998 fra (X) Amt til Civilretsdirektoratet (ombudsmandens bilag 1). (Y) tv-station var på daværende tidspunkt ved at forberede en dokumentarudsendelse om adoption og havde i den forbindelse kontakt med en række forskellige aktører på adoptionsområdet. Udsendelsen blev vist den ( ) under titlen ( ).

Den henvendelse af 9. januar 1998, som (Y) tv-station fik aktindsigt i, havde karakter af en generel forespørgsel vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn, der bringes i forslag til danske adoptionsansøgere. Henvendelsen indeholdt bl.a. en omtale af fem sager, som samrådet havde behandlet siden oktober 1997, og som fandtes problematiske. Herudover var henvendelsen vedlagt to orienteringssager, herunder familien (A)’s afsluttede adoptionssag.

I forbindelse med aktindsigten havde (X) Amt bl.a. foretaget en sletning af navne m.v. på de børn og adoptivforældre, som var omtalt i henvendelsen og i de vedlagte dokumenter. Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der traf afgørelse om meddelelse af aktindsigt, henvises til besvarelsen af spørgsmål 5-7.

Ved brev af 19. maj 1998 rettede (A) sammen med den adoptionsformidlende organisation, adoptionscenter (Z), henvendelse til Civilretsdirektoratet, hvori de bl.a. klagede over, at amtet havde givet (Y) tv-station aktindsigt i den del af henvendelsen, som vedrørte deres adoptionssag.

Ved brev af 13. juli 1998 orienterede Civilretsdirektoratet klagerne om, at man havde anmodet (X) Amt om en udtalelse til brug for direktoratets overvejelser om, hvorvidt direktoratet burde udtale sig i anledning af klagen. Direktoratet tilkendegav samtidig, at afgørelsen om at give aktindsigt til (Y) tv-station efter direktoratets opfattelse ikke kunne påklages til Adoptionsnævnet.

Civilretsdirektoratet modtog efterfølgende en udtalelse fra (X) Amt, hvoraf fremgik, at afgørelsen om at give (Y) tv-station aktindsigt var truffet af samrådssekretariatet/fuldmægtig ( ). Efterfølgende blev direktoratet endvidere orienteret om, at (X) Amt i et brev af 20. august 1998 havde beklaget over for (A), at der i forbindelse med aktindsigten til (Y) tv-station var blevet givet oplysninger om familien.

På denne baggrund meddelte Civilretsdirektoratet ved brev af 28. august 1998, at man ikke fandt anledning til at udtale sig nærmere om sagen. Direktoratet henviste i den forbindelse til, at sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med aktindsigten var sket en krænkelse af den tavshedspligt, der påhviler personer, der virker inden for den offentlige forvaltning. Direktoratet henviste endvidere til, at beslutningen om aktindsigt var truffet af samrådssekretariatet, hvis medarbejdere er ansat ved amtskommunen.

3. (X) Amts henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet knyttede sig til den fokus, der bl.a. på daværende tidspunkt var omkring adoption af kinesiske børn.

Civilretsdirektoratet havde den 18. marts 1996 udsendt en cirkulæreskrivelse om oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn, som bringes i forslag til danske adoptionsansøgere.

I cirkulæreskrivelsen udstak Civilretsdirektoratet nogle nærmere retningslinier for samrådenes behandling af matchingforslag vedrørende kinesiske børn. Om baggrunden for cirkulæreskrivelsen samt om indholdet af de særlige retningslinier for behandlingen af matchingsager vedrørende kinesiske børn henvises til cirkulæreskrivelsen, der er vedlagt (X) Amts udtalelse til ombudsmanden.

I cirkulæreskrivelsen anmodede Civilretsdirektoratet samtidig om løbende at modtage underretning, hvis der måtte vise sig at være helbredsmæssige problemer med de kinesiske børn, som kommer til landet.

I begyndelsen af 1998 rettede såvel (X) Amt som adoptionscenter (Z) henvendelse til Civilretsdirektoratet vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn.

Adoptionscenter (Z) havde således umiddelbart forinden - i et brev af 6. januar 1998 - rettet henvendelse til Civilretsdirektoratet og havde i den forbindelse bl.a. oplyst, at organisationen gennem de sidste måneder af 1997 havde oplevet store problemer med godkendelse af matchingforslag fra Kina i (X) Amt. Organisationen omtalte i den forbindelse fire konkrete sager. Organisationen redegjorde endvidere for de aktuelle forhold ved formidlingen af børn fra Kina og efterlyste en præcisering af cirkulæreskrivelsen fra 1996.

På baggrund af henvendelserne fra henholdsvis (X) Amt og adoptionscenter (Z) fandt Civilretsdirektoratet anledning til på ny at overveje retningslinierne for oplysningsniveauet for kinesiske børn i forslag, herunder om forudsætningerne for direktoratets cirkulæreskrivelse fra 1996 fortsat var til stede.

Civilretsdirektoratet anmodede i den forbindelse bl.a. Adoptionsnævnet om en udtalelse, ligesom direktoratet rettede henvendelse til samtlige amtskommunale adoptionssamråd og amtskommunale samrådssekretariater med henblik på at få oplyst, hvorvidt der havde vist sig at være helbredsmæssige problemer med de kinesiske adoptivbørn, som indtil da var kommet til Danmark. Direktoratet anmodede endvidere de formidlende organisationer om nærmere at beskrive proceduren i forbindelse med gennemførelsen af adoptioner i Kina, herunder hvilke procedurer der gjaldt i relation til at sikre identiteten af de børn, der blev bragt i forslag til danske adoptionsansøgere. Direktoratet rettede også forespørgsel til adoptionsmyndighederne i Sverige, Norge og Finland om disses erfaringer med adoption af børn fra Kina.

På baggrund af de modtagne oplysninger, herunder Adoptionsnævnets udtalelse af 28. august 1998 (kopi heraf vedlægges), besluttede Civilretsdirektoratet at indkalde de implicerede myndigheder og organisationer her i landet til en drøftelse af oplysningsniveauet i sager vedrørende kinesiske børn. Mødet blev afholdt i Civilretsdirektoratet den 13. januar 1999, og referat af mødet blev udsendt ved en skrivelse den 19. marts 1999. Kopi af skrivelsen vedlægges til orientering.

Endelig kan det oplyses, at Adoptionsnævnet - sideløbende med direktoratets generelle overvejelser på området - som rekursmyndighed behandlede to af de sager, som i øvrigt var omtalt i (X) Amts generelle henvendelse til Civilretsdirektoratet. Adoptionssamrådets afgørelser i disse to sager var således blevet påklaget særskilt til nævnet af ansøgerne og adoptionscenter (Z).

4. Civilretsdirektoratet skal herefter bemærke følgende vedrørende spørgsmål 5-7 i ombudsmandens brev til (X) Amt.

Ad spørgsmål 5

’Dokumenterne der blev udleveret til (Y) tv- station, stammede fra Adoptionssamrådets sag om godkendelse af (A) som adoptanter. Adoptionssamrådet er oprettet ved adoptionslovens § 25 a, og tillagt beføjelser direkte ved lov. Samrådet er således et selvstændigt forvaltningsorgan i forhold til (X) Amt, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 6.

På denne baggrund beder jeg amtet oplyse årsagen til, at udleveringen ikke blev besluttet af Adoptionssamrådet eller på samrådets vegne, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1.

Jeg beder samtidig om oplysninger om hvilken procedure der blev fulgt i forbindelse med at sagens akter tilsyneladende er indgået i en generel sag i amtet om sager vedrørende børn fra Kina, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2.’

I (X) Amts brev af 30. juli 1998 til Civilretsdirektoratet (ombudsmandens bilag 6) blev det oplyst, at det ikke var adoptionssamrådet, der besluttede at imødekomme (Y) tv-stations anmodning om aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998, men samrådssekretariatet/fuldmægtig ( ), som på egen hånd besluttede at efterkomme aktindsigtsbegæringen.

Dette er efterfølgende nærmere præciseret i (X) Amts udtalelse af 9. august 2000 til Folketingets Ombudsmand, hvoraf bl.a. fremgår, at ekspeditionen af aktindsigtsbegæringen blev foretaget af en medarbejder i (X) Amt i forbindelse med dennes sekretariatsbetjening af adoptionssamrådet, og at ekspeditionen derfor ses foretaget på samrådets vegne.

Civilretsdirektoratet kan henholde sig hertil.

Der henvises i den forbindelse også til det, som er anført ovenfor under pkt. 1 om amternes opgaver på adoptionsområdet. Herudover kan det mere generelt oplyses, at Civilretsdirektoratet hverken på daværende tidspunkt eller i dag har fastsat nærmere retningslinier vedrørende kompetencen til at tage stilling til anmodninger om aktindsigt, som rettes til adoptionssamrådene. I den kommenterede offentlighedslov, 3. udgave, side 267, anføres det imidlertid, at det i praksis vil være den medarbejder, der forestår forberedelsen af myndighedens afgørelse i det underliggende sagsforhold, der i almindelighed vil være bemyndiget til at træffe afgørelse om aktindsigtsspørgsmål.

For så vidt angår spørgsmålet om proceduren i forbindelse med, at sagens akter tilsyneladende er indgået i en generel sag i amtet, skal Civilretsdirektoratet ligeledes henholde sig til det, som er anført i (X) Amts udtalelse til ombudsmanden. Heraf fremgår, at sagens akter ikke er indgået i en generel sag i amtet, men at forholdet derimod er, at sagens akter er indgået i en sag hos amtet i amtets egenskab af sekretariat for adoptionssamrådet, og at alle ekspeditioner i sagen er foretaget på denne baggrund - det vil sige på vegne af adoptionssamrådet.

Direktoratet skal endvidere henvise til, at det i henvendelsen af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet (ombudsmandens bilag 1) bl.a. anføres, at ’Adoptionssamrådet/Adoptionssekretariatet ønsker Civilretsdirektoratets tilkendegivelse ...’.

Ad spørgsmål 6

’Afgørelser om aktindsigt i henhold til offentlighedsloven kan påklages efter de samme retningslinjer som gælder for klage i den underliggende sag, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 2. Adoptionssamrådets afslag på godkendelse som adoptant kan påklages til Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b.

Jeg beder amtet tage stilling til om ikke afgørelsen om at udlevere dokumenterne burde være truffet på vegne af adoptionssamrådet, samt om afgørelsen kunne påklages til Adoptionsnævnet.’

For så vidt angår spørgsmålet om, hvem der burde have truffet beslutningen om udlevering, henvises til det, som er anført oven for under spørgsmål 5.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var adgang til at påklage afgørelsen om aktindsigt til Adoptionsnævnet, må derfor ses i sammenhæng med karakteren af den sag, hvori der blev givet aktindsigt.

Civilretsdirektoratet har forstået det således, at (Y) tv-station fik aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet. I lyset heraf må det således efter direktoratets opfattelse være denne sag (amtets sagsnummer 403-30-11-98), som må anses for at være ’hovedsagen’ i relation til spørgsmålet om aktindsigt.

I sagen indgik en række dokumenter vedrørende bl.a. familien (A). Uanset at disse dokumenter stammede fra samrådets sag om godkendelse af familien som adoptanter, må de efter direktoratets opfattelse også anses for dokumenter i sagen vedrørende henvendelsen til Civilretsdirektoratet (hovedsagen) og derfor undergivet aktindsigt i denne sag efter offentlighedslovens almindelige bestemmelser.

(X) Amts henvendelse af 9. januar 1998 havde karakter af generel forespørgsel til Civilretsdirektoratet vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn. I henvendelsen anførtes det således bl.a., at ’Adoptionssamrådet/Adoptionssekretariatet ønsker Civilretsdirektoratets tilkendegivelse vedrørende de kinesiske matchningssager, både af hensyn til samrådets afgørelser, men også til brug for udfærdigelse af pædiatererklæringer i fremtiden.’

Indsendelsen af dokumenterne i de konkrete adoptionssager, herunder familien (A)’s sag, til Civilretsdirektoratet kan således ikke antages at være sket som led i behandlingen af de konkrete sager, men derimod som led i en generel opfordring til direktoratet om at overveje retningslinierne vedrørende behandlingen af sager om kinesiske børn. Der henvises i den forbindelse også til det efterfølgende forløb, som er nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 3.

Ifølge offentlighedslovens § 15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Af den dagældende bestemmelse i adoptionslovens § 25 b, stk. 1, fremgik, at Adoptionsnævnet var rekursinstans i forhold til adoptionssamrådenes afslag på ansøgninger om godkendelse som adoptant.

Henset til, at den sag, hvori der blev givet (Y) tv-station aktindsigt, vedrørte en generel henvendelse til Civilretsdirektoratet, måtte det således antages at ligge uden for nævnets kompetence at tage stilling til klager vedrørende denne sag. I konsekvens heraf måtte det også antages at ligge uden for nævnets kompetence at tage stilling til klager over aktindsigtsspørgsmål vedrørende denne sag.

Der henvises i øvrigt til det, som er anført ovenfor under pkt. 1 om myndighedsstrukturen på adoptionsområdet.

Ad spørgsmål 7.

’Jeg beder amtet forelægge sagen for Adoptionssamrådet med henblik på at samrådet kan tage stilling til om samrådet mener sig kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenter i samrådets sager. I bekræftende fald bedes samrådet endvidere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst under punkt 1-6.’

Civilretsdirektoratet kan henholde sig til det, som er anført ovenfor under spørgsmål 5 og 6.

Civilretsdirektoratet skal endvidere henvise til, at (X) Amt ved breve af henholdsvis den 20. august 1998 og den 29. september 1998 over for familien (A) har beklaget, at der er sket udlevering af dokumenter fra familiens adoptionssag, og at denne beklagelse er gentaget i amtets udtalelse til ombudsmanden og er tiltrådt af adoptionssamrådet ved (X) Amt i forbindelse med samrådets behandling af ombudsmandssagen.”

Adoptionsnævnet anførte i en udtalelse af 5. april 2001 at nævnet kunne henholde sig til det Civilretsdirektoratet havde skrevet i udtalelsen af 20. marts 2001.

Ægteparret oplyste i brev af 17. juni 2001 at de ikke havde bemærkninger til myndighedernes udtalelser.

Ombudsmandens udtalelse

”Udleveringen af dokumenter til journalister fra (Y) tv-station

Udleveringen af en del af adoptionssagens akter til (Y) tv-station skete som en imødekommelse af en anmodning fra nogle journalister om aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 4. Ifølge denne bestemmelse kan - med de undtagelser der er nævnt i lovens §§ 7-14 - enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter der er indgivet til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed.

Ifølge § 12, stk. 1, nr. 1, i loven omfatter retten til aktindsigt ikke ’oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold’.

Der er enighed i sagen om at de dokumenter der blev udleveret, kunne være tilbageholdt i henhold til denne bestemmelse. Det bemærkes i denne forbindelse at der ikke kan antages at være en generel pligt til at anonymisere oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1, og derpå udlevere dem.

I § 4, stk. 1, 2. pkt., er det bestemt at en forvaltningsmyndighed ’kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.’. Denne bestemmelse fastslår at offentlighedsloven er en minimumslov, og at den ikke er til hinder for at der gives meroffentlighed. Meroffentlighedsprincippet er forudsat i særlig grad at skulle anvendes i forhold til medierne som et led i formidlingen af oplysninger til offentligheden.

Ved håndhævelsen af meroffentlighedsprincippet er myndighederne forpligtede til at respektere reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6. Ifølge denne sidste bestemmelse er en oplysning omfattet af tavshedspligt når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private interesser, herunder navnlig til ’enkeltpersoners ( ) interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige ( ) forhold’.

De udleverede dokumenter indeholdt utvivlsomt oplysninger af denne karakter. Også herom er der enighed i sagen.

Sekretariatslederen har henvist til at dokumenterne blev anonymiseret idet navne på implicerede personer, herunder Deres og Deres datters navne, blev slettet.

Jeg er for så vidt enig i at en effektiv anonymisering kunne have bevirket at oplysningerne kunne udleveres. Hertil må imidlertid kræves at der er stor sikkerhed for at den hvortil oplysningerne bliver udleveret, ikke i forvejen har kendskab til den pågældendes identitet, ligesom det må kræves at oplysningerne selv ikke indeholder sådanne kendetegn at en identifikation er mulig.

Efter min mening var det ikke i denne henseende tilstrækkeligt at nogle navne blev slettet. I øvrigt viste det sig at journalisterne allerede kendte Deres identitet, og at oplysningerne allerede af denne grund mistede deres karakter af at være anonyme.

Det tilføjes at en udlevering naturligvis kunne være sket med samtykke fra Dem da oplysningerne vedrørte Deres eller Deres datters personlige forhold. Et sådant samtykke forelå ikke.

Det er på denne baggrund min opfattelse at amtet hverken havde pligt eller ret til at udlevere oplysningerne til (Y) tv-station.

Under hensyn til at amtet bl.a. i breve af 20. august og 29. september 1998 har erkendt og undskyldt dette forhold, finder jeg ikke grundlag for at foretage mig videre i den anledning.

Civilretsdirektoratets brev af 28. august 1998

I dette brev meddelte direktoratet adoptionscenter (Z) at direktoratet ikke fandt anledning til at udtale sig nærmere i sagen.

Direktoratet lagde herved til grund at det, som anført i brevet af 28. august 1998, som et led i sit ulovbestemte overordnede tilsyn med adoptionsområdet havde mulighed for at fremkomme med en vejledende udtalelse. Direktoratet havde imidlertid afstået herfra fordi sagen drejede sig om hvorvidt en ansat i amtskommunen havde overtrådt sin tavshedspligt. Dette spørgsmål fandt direktoratet henhørte under amtsborgmesteren som øverste daglige leder af amtskommunens forvaltning.

Denne opfattelse er jeg ikke enig i. Udleveringen af oplysningerne skete som et led i sekretariatets behandling af en ansøgning om aktindsigt. Denne beslutning blev truffet efter delegation fra adoptionssamrådet.

Godkendelse af adoptanter besluttes ifølge adoptionslovens § 25 a af adoptionssamrådet. Ifølge offentlighedslovens § 15, stk. 1, følger kompetencen til at træffe afgørelser om aktindsigt reglerne om kompetence i de underliggende sager. Det følger heraf at også kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt tilkommer adoptionssamrådet som en selvstændig af amtskommunen uafhængig forvaltningsmyndighed. Sekretariatslederens beslutning om at udlevere oplysningerne måtte derfor anses for en afgørelse der blev truffet på vegne af samrådet. Samrådet er uafhængigt af amtskommunens forvaltning, og der kan således ikke indgives klage til amtsborgmesteren over afgørelsen.

På denne baggrund anser jeg Civilretsdirektoratets oplysning om at spørgsmålet henhørte under amtsborgmesteren som et led i hans arbejdsgiverbeføjelser, for urigtig.

Ifølge forvaltningslovens § 7, stk. 2, skal en forvaltningsmyndighed som modtager en skriftlig henvendelse som ikke vedrører myndighedens sagsområde, så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed.

Direktoratet burde i overensstemmelse med § 7, stk. 2, have videresendt adoptionscenter (Z)’s brev til Adoptionsnævnet. Direktoratet mente selv - fejlagtigt - at spørgsmålet kunne indbringes for amtsborgmesteren. Amtskommunen burde derfor i overensstemmelse med denne opfattelse have videresendt henvendelsen til amtsborgmesteren.

Rette klageinstans

Det må som anført ovenfor lægges til grund at udleveringen af oplysningerne blev besluttet af samrådets sekretariat på vegne af samrådet.

Ifølge offentlighedslovens § 15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed som er klageinstans i forhold til den afgørelse begæringen om aktindsigt vedrører.

De udleverede akter stammede fra sagen om godkendelse af Dem som adoptanter. Ifølge adoptionslovens § 25 b, stk. 3, kan samrådets afgørelser indbringes for Adoptionsnævnet. Samrådets afgørelse om imødekommelse af (Y) tv-stations anmodning om aktindsigt kunne således påklages til Adoptionsnævnet.

I dette tilfælde hvor dokumenterne drejede sig om Deres og Deres datters personlige forhold, må det antages at De var klageberettiget idet udleveringen af oplysningerne må antages at have væsentlig retlig interesse for Dem.

Civilretsdirektoratet har henvist til at dokumenterne stammede fra en generel sag vedrørende børn fra Kina som samrådet havde rejst over for Civilretsdirektoratet som et led i Civilretsdirektoratets ressorttilsyn. Det er direktoratets opfattelse at når akterne er indgået i denne generelle sag og der ikke i forhold til denne sag er adgang til at klage til statslige myndigheder, kan heller ikke spørgsmålet om aktindsigt påklages.

Denne opfattelse er efter min vurdering ikke holdbar. Der må lægges vægt på at de udleverede dokumenter oprindelig blev oprettet i forbindelse med sagen om godkendelse af Dem som adoptanter, en sag som kunne påklages til Adoptionsnævnet. Det harmonerer mindre godt med klageretten i offentlighedslovens § 15, stk. 2, hvis det antages at denne klageret mistes såfremt dokumenterne overføres til generelle sager der ikke er undergivet rekurs.

Heller ikke det forhold at der formelt blev søgt om aktindsigt i den generelle sag og dokumenterne derfor blev udleveret fra denne sag, kan efter min mening være afgørende. Hvis dette synspunkt lægges til grund, vil parternes klageadgang bero på rene tilfældigheder. Havde eksempelvis (Y) tv-stations journalister udtrykkeligt bedt om aktindsigt i godkendelsessagen, ville de kunne have påklaget et afslag til Adoptionsnævnet. At journalisterne bad om at få dokumenterne fra en generel sag - hos samme myndighed - hvori godkendelsessagens dokumenter indgik, bevirkede at et eventuelt afslag slet ikke kunne påklages. En sådan retstilstand ville være både vilkårlig og åbne muligheder for at myndighederne unddrager sig en klagemulighed.

Det samme gælder naturligvis i forhold til Deres muligheder for at klage over at anmodningen blev imødekommet. Det følger af det anførte at De efter min opfattelse var berettiget til at klage over at samrådet havde udleveret dokumenterne fra Deres adoptionssag, til Adoptionsnævnet.

Civilretsdirektoratet burde efter min mening have givet udtryk herfor og i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 7, stk. 2, have videresendt Deres og adoptionscenter (Z)’s brev til Adoptionsnævnet.

Jeg har gjort Civilretsdirektoratet, Adoptionsnævnet og adoptionssamrådet bekendt med min opfattelse.”

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Et ægtepar blev af et adoptionssamråd godkendt til at adoptere en kinesisk pige. Parret tog selv til Kina og hentede pigen. Efter hjemkomsten blev det opdaget at den pige ægteparret havde modtaget, var en anden end det barn de var blevet godkendt til at adoptere.

Til brug for en tv-udsendelse udleverede adoptionssamrådets sekretariat oplysninger om parrets adoption. Oplysningerne var kun delvis anonymiserede idet kun navne var slettet. Parret blev bekendt med at en af historierne i udsendelsen ville handle om deres sag, og bad adoptionssamrådet om aktindsigt i det materiale der var sendt til tv-stationen.

Ægteparret henvendte sig til tv-stationen for at få stoppet udsendelsen. Tv-stationen forsikrede ægteparret om at det ikke ud fra udsendelsen ville være muligt at identificere dem eller deres datter.

Ægteparret klagede både til amtet og Civilretsdirektoratet over at materialet var blevet udleveret uden deres samtykke. Civilretsdirektoratet afviste klagen og udtalte at spørgsmålet om hvorvidt tavshedspligten eventuelt var blevet overtrådt af en medarbejder i amtet, hørte under amtsborgmesteren.

Ombudsmanden udtalte at amtet hverken havde pligt eller ret til at udlevere oplysningerne til tv-stationen. Ombudsmanden mente at Civilretsdirektoratets opfattelse ifølge hvilken spørgsmålet hørte under amtsborgmesteren, var urigtig, og gav udtryk for at direktoratet burde have videresendt klagen til Adoptionsnævnet. (J.nr. 1999-2432-603).