Fejlagtig lønindplacering. Tilbagekaldelse. Afgørelsesbegrebet. Partshøring

§ 5. Personel på en 3-årig rådighedskontrakt kan efter eget ønske overgå til en 4-årig rådighedskontrakt ved samme enhed. Ved overgang til 4-årskontrakt medregnes den del af kontraktperioden i 3-årskontrakten, som er opfyldt samt udsendelsesdage i samme periode.

Stk. 2. Efter overgang til 4-årskontrakt udbetales tilgodehavende særlig godtgørelse, jf. § 2, stk. 1, og der ydes rådighedsvederlag, jf. § 3.

Stk. 3. Personel med fuldendt 3-årig rådighedskontrakt tilbydes at gentegne rådighedskontrakt i henhold til § 4.”

Efter § 2, stk. 1, blev særlig godtgørelse udbetalt med 10.000 kr. efter 2. års beredskabsperiode, 20.000 kr. efter 3. år og 30.000 kr. ved periodens udløb. Efter § 4 blev der for en 4-årig kontraktperiode ydet særlig godtgørelse med 15.000 kr. efter 1. år, 20.000 kr. efter 2. år, 25.000 kr. efter 3. år og 30.000 kr. ved periodens udløb.

A havde tidligere fuldført en 3-års-kontrakt.

A oplyste at han i oktober 2000 kontaktede regimentet telefonisk og fik at vide at han kunne få en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som den igangværende 3-års-kontrakt.

I brev af 9. oktober 2000 til regimentet tilkendegav A at han ønskede at blive overført til den nye ordning.

Den 27. oktober 2000 sendte regimentet kontraktudkast til A til underskrift.

Den 30. oktober 2000 underskrev A kontrakten som var gældende i perioden fra den 15. december 1999 til den 14. december 2003. Af kontraktens § 5, stk. 2, fremgik at særlig godtgørelse blev udbetalt efter henholdsvis 2. og 3. kontraktår samt efter kontraktperiodens udløb. Størrelsen af godtgørelsen var ikke anført, men der henvistes til den til enhver tid gældende aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Den 18. januar 2001 skrev regimentet bl.a. følgende til A

”1. Regiment (X) fremsendte ved ref. a. et tilbud til Dem om overgang til ny 4-års rådighedskontrakt ved forsvarets reaktionsstyrker. I forbindelse hermed er De blevet oplyst, at De kunne overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som nuværende 3-årige DIB-kontrakt. Ved ref. b. har De ønsket at overgå til den nye 4-års rådighedskontrakt ved forsvarets reaktionsstyrker.

1.1. Imidlertid må regimentet konstatere, at der jf. protokollatets § 5 til den nye 4-års rådighedskontrakt ikke gives mulighed for, i Deres tilfælde, at overføre anciennitet fra den nuværende 3-årige rådighedskontrakt, men udelukkende fra tidligere fuldendte 3-årige rådighedskontrakter.

2. Regimentet ønsker derfor at De får mulighed for at beslutte om De fortsat ønsker at overgå til den ny 4-års rådighedskontrakt ved forsvarets reaktionsstyrker. I den forbindelse har De følgende tre muligheder

a. Fastholde tilkendegivelsen, som betyder at De overgår til den ny 4 årige kontrakt. Bonus vil her være kr. 10.000,- efter 2 års kontraktperiode, yderligere kr. 20.000 efter 3. år og slutteligt kr. 30.000,- ved kontraktophør. Udsendelsesdage på nuværende og tidligere DIB-kontrakter tæller med ved udregning af rådighedsvederlag. Starttidspunkt på ny 4 årig kontrakt vil være samme tidspunkt som nuværende 3 årige kontrakt. Vælges denne løsning sættes kryds ved den første valgmulighed på tilkendegivelsen.

b. Opsige nuværende 3 årige DIB kontrakt og tegne en ny 4 årig kontrakt. Tidsmæssig anciennitet, bonus og udsendelsesdage på nuværende 3 årige kontrakt bortfalder. Udsendelsesdage på tidligere DIB-kontrakt vil tælle med ved opgørelse af rådighedsvederlag. Vælges denne løsning sættes kryds ved den midterste valgmulighed på tilkendegivelsen.

c. Trække tilkendegivelsen tilbage og fuldføre den nuværende 3 årige DIB-kontrakt. Vælges denne løsning sættes kryds ved den sidste valgmulighed på tilkendegivelsen.

2.2. De anmodes om at returnere det som bilag 1 vedlagte tilkendegivelsesskema i vedlagte svarkuvert ikke senere end 15 FEB 2001.

3. Regimentet beklager at De ikke har fået den korrekte vejledning.”

A skrev herefter den 29. januar 2001 til regimentet at han havde forstået brevet af 18. januar 2001 således at han ikke kunne overføre anciennitet fra nuværende 3-årig kontrakt til 4-årig kontrakt som gentegnerkontrakt. A bad om en begrundelse herfor, og han bad om at afgørelsen blev genovervejet. Endelig spurgte han om klagevejledning.

Regimentet svarede i brev af 19. marts 2001 at det ifølge protokollatet ikke var muligt i forbindelse med overgangsordningen at overgå fra nuværende 3-årig kontrakt til ny 4-årig kontrakt på gentegnervilkår. Det var kun personel med fuldendt 3-årig rådighedskontrakt som kunne gentegne rådighedskontrakt. Anciennitet fra igangværende kontrakt medfulgte ikke. Desuden anførtes bl.a. følgende

”De spørger om DIB-kontrakter ikke er omfattet af aftaleloven. Regimentet kan oplyse at regimentet ingen aftaleret har, men har bemyndigelse til at indgå ansættelsesforhold under aftalte vilkår. Aftaleret ligger mellem Forsvarsministeriet og de faglige organisationer.

Regimentet har efter egen opfattelse ikke brudt nogle aftaler. Regimentet har ikke til sinde og vil ikke bryde en indgået kontrakt. Dette er efter regimentets opfattelse heller ikke sket i denne sag. De har fortsat mulighed for at beholde den indgåede 4-årige reaktionsstyrkekontrakt, der er underskrevet af såvel Dem som regimentet. Dette betyder dog, at Deres kontrakt ikke er en kontrakt under gentegnerordning. Der fremgår efter regimentets opfattelse ikke af den indgåede kontrakt, at det er en kontrakt på gentegnervilkår. Regimentet er efter kontrakttegningen blevet opmærksom på at De under overgangsordningen havde mulighed for at overgå til en kontrakt på gentegnervilkår. Dette ville give nogle konsekvenser, som er beskrevet i ref. b. I den i ref. b. nævnte skrivelse gives De derfor mulighed for at tilkendegive hvilken form for overgangsordning De ønsker at anvende. Regimentet giver Dem i samme skrivelse mulighed for at trække Deres tilkendegivelse tilbage.”

Regimentet mente desuden at A havde fået en fyldestgørende begrundelse i brevet af 18. januar 2001. Regimentet mente ikke at der var tale om en forvaltningsmæssig afgørelse, men alene en administrativ ansættelsesprocedure i henhold til fastsatte løn- og ansættelsesforhold.

Herefter klagede A den 22. marts 2001 til Hærens Operative Kommando. A skrev bl.a. følgende

”Da undertegnede var i tvivl om den nye kontraktforms indflydelse på bl.a. min privatøkonomi kontaktede jeg i oktober 2000 mit regiment telefonisk.

Jeg fik da oplyst, at der overhovedet ikke var noget at betænke sig på, da jeg selvfølgelig ville kunne få kontrakt som gentegner og selvfølgelig kunne få min anciennitet med til den nye kontrakt. Jeg forespurgte herefter, om jeg kunne forvente at modtage bonus kr. 15.000 allerede i december 2000 og blev gjort opmærksom på, at bonusudbetaling ikke kunne forventes før udgangen af marts 2001 pga. de administrative byrder omkring kontraktændringen.

Jeg vil hermed påpege, at protokollatet er en aftale mellem Forsvarsministeriet og HKKF om, hvorledes ordningen skal administreres. Når regimentet ikke er i stand til at læse protokollatet korrekt, kan det ej heller forventes, at undertegnede kan.

Det er muligt, at regimentet ikke har aftaleret omkring løn- og ansættelsesforhold, men det er ikke pointen i denne sag. Pointen er hvorvidt DIB-kontrakter og aftaler som træffes om bl.a. gentegnerkontrakt og anciennitet er omfattet af aftaleloven. Jeg anser min telefonsamtale med regimentet som uddybende oplysninger i forbindelse med tilbud. I forlængelse heraf må min returnerede, underskrevne kontrakt af 301000 anses for en accept af denne aftale. Efter min overbevisning er forsvaret hermed bundet af den indgåede aftale og de vilkår kontrakten er underskrevet på baggrund af.”

Hærens Operative Kommando svarede i brev af 27. marts 2001 bl.a. følgende

” 1. De anmoder ved ref. a. Hærens Operative Kommando (HOK) om at tage stilling til, hvorvidt Regiment (X) og HOK er omfattet af h.h.v. 1) aftaleloven og 2) forvaltningsloven.

Ad 1): Indenfor enkelte områder hvor h.h.v. Regiment (X) og HOK er meddelt bemyndigelse til at indgå aftaler vurderes myndighederne generelt at være omfattet af aftaleloven. Vedrørende kontraktuelle forhold for rådighedspersonel, herunder den nye 4-årsordning, er aftaleretten imidlertid ikke delegeret fra Forsvarsministeriet. Underliggende myndigheder har således alene mulighed for at tilbyde Dem ansættelse indenfor de i protokollatet (ref. b.) anførte muligheder og begrænsninger.

Ad 2): Alle offentlige forvaltningsmyndigheder, der træffer afgørelse i konkrete sager er som udgangspunkt omfattet af forvaltningsloven. Som følge heraf er forsvarets myndigheder derfor omfattet af forvaltningsloven, såfremt myndigheden træffer afgørelse i en konkret sag.

HOK har på baggrund af Deres henvendelse gennemgået Regiment (X)’s afgørelse (bilag til ref. a.) vedr. overførsel til den nye 4-årsordning. Det er HOK vurdering, at protokollatets muligheder for overførsel til den nye 4-årsordning, og de heraf afledte konsekvenser, er fyldestgørende og korrekt beskrevet i Regiment (X)’s skr. til Dem. De er herudover i Regiment (X)’s skr. givet mulighed for at trække Deres tilkendegivelse tilbage, og dermed fortsætte den 3-årige DIB- kontrakt, såfremt De føler at tilkendegivelsen måtte være afgivet på et ufuldstændigt grundlag.

2. De anmoder videre HOK om at kommentere et tænkt eksempel, hvor en DIB-soldat har tegnet en 3-årig kontrakt i december 1997, hvorefter han overgår til en gentegnerkontrakt med virkning fra december 2000.

Personel der har fuldendt en 4-årskontrakt kan fremover tilbydes ansættelse på gentegnervilkår. I medfør af den aftalte overgangsordning kan tilsvarende vilkår tilbydes personel, der har fuldført en 3-årig rådighedskontrakt.

Såfremt en DIB-soldat har påbegyndt sin anden 3-årige kontraktperiode, har han principielt følgende muligheder

· Jf. overgangsordningen at overgå til en 4-årig initialkontrakt, idet den forrettede del af kontrakt perioden i 3-årskontrakten kan medregnes (overførsel af anciennitet).

· Jf. overgangsordningen at overgå til en gentegnerkontrakt. Dette gennemføres på baggrund af den fuldførte 3-årige kontrakt. Det er således en forudsætning, at det eksisterende kontraktforhold opsiges med heraf følgende tab af særlig godtgørelse. Ved ansættelse på en gentegnerkontrakt kan den forrettede del af 3-årskontrakten ikke overføres.

· Fuldføre sin eksisterende 3-årige DIB-kontrakt og efterfølgende få ansættelse på en g1entegnerkontrakt.

HOK er enig i Deres vurdering af, at det ikke har været hensigten bag protokollatet at forringe ansættelsesvilkårene for ’gamle’ DIB-soldater. Dette synes imidlertid heller ikke at være tilfældet, idet de ovenfor anførte muligheder tilsikrer, at forholdene for ansat rådighedspersonel i DIB ikke forringes.

I f.m. implementeringen af 4-årsordningen har HOK og underlagte myndigheder begrænset sig til at yde oplysning om det faktuelle indhold af protokollatet, hvorimod rådighedspersonel i f.m. valg af ansættelsesmulighed - og oplysning om økonomiske konsekvenser heraf - er blevet henvist til at søge råd og vejledning ved deres faglige organisationer.

3. Efter behandling af de i ref. a. anførte forhold må HOK afslutningsvis konkludere, at Deres sag vurderes behandlet i overensstemmelse med ref. b. HOK skal derfor anbefale, at De snarest muligt fremsender en tilkendegivelse til Regiment (X) om, hvilken af de i pkt. 2 anførte muligheder De foretrækker.

4. Idet HOK har betragtet Deres skr. som en anke over en afgørelse i en konkret forvaltningssag, skal det i henhold til forvaltningsloven meddeles Dem, at HOK afgørelse kan ankes til Forsvarskommandoen, Henrik Holmsalle, Postbox 202, 2959 Vedbæk.”

A klagede i brev af 6. april 2001 til Forsvarskommandoen som den 20. april 2001 svarede at den ikke anså sagen som en anke, men som et tilbud til A om en ny kontraktordning som han kunne forholde sig til. Hvis A fortsat mente at sagen var en afgørelsessag, var næste ankeinstans Forsvarsministeriet.

A indbragte herefter den 23. april 2001 sagen for ministeriet.

I brev af 11. juni 2001 rykkede A for svar, og han rykkede igen den 11. juli 2001.

I sin afgørelse af 23. juli 2001 skrev Forsvarsministeriet bl.a. følgende

”De anfører i Deres brev, at Regiment (X), efter Deres overbevisning, har indgået en aftale med Dem om, at De kan overgå fra Deres igangværende 3-årskontrakt til en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen og således, at Deres anciennitet fra den igangværende 3-årskontrakt bibeholdes. De har tidligere fuldført en 3-årskontrakt.

Forsvarsministeriet skal indledningsvis oplyse, at aftalen om den nye 4-årsordning, således som den er beskrevet i protokollat nr. 3 og sendt til Dem med Regiment (X)’s skrivelse af 6. oktober 2000, er indgået mellem Forsvarsministeriet og Hærens Konstabel- og Korporalforening. Der er ikke i denne forbindelse delegeret mulighed for at indgå andre typer af aftaler til fx regimenter.

Overgangsordningen, som De omfattes af, er beskrevet i protokollatets § 5. Det fremgår af § 5, stk. 1 , at personel, som har tegnet en 3-årskontrakt - dvs. er i gang med denne - kan overgå til en almindelig 4-årskontrakt, hvor anciennitet fra 3-årskontrakten medtages. Af § 5, stk. 3 , fremgår, at personel, som har fuldført en 3-årskontrakt kan tegne en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen.

Aftaleparterne har ikke, i protokollat nr. 3, ønsket at aftale muligheden for at overgå fra en eksisterende (gentegnet) 3-årskontrakt, som Deres, til en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen. Årsagen hertil er, at der ikke eksisterer en gentegnerordning i 3-årsordningen. Personel, som ønskede at gentegne i 3-årsordningen tegnede alene en ny 3-årskontrakt på nøjagtigt de samme vilkår, som den sidste. Aftaleparterne har med overgangsordningen skabt mulighed for, at personel, som har gentegnet en 3-årskontrakt, også kan overgå til 4-årsordningen, men alene enten til en alm. 4-årskontrakt under medtagelse af anciennitet, som beskrevet i protokollatets § 5, stk. 1, eller ved at opsige den igangværende 3-årskontrakt og herefter tegne en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen, som anført i protokollat nr. 3 § 5, stk. 3, dvs. uden mulighed for medtagelse af anciennitet. Ved ingen af de nævnte to muligheder stilles personellet ringere i forhold til en bibeholdelse af 3-årskontrakten.

Regiment (X)’s skrivelse af 6. oktober 2000 er en forvaltningsskrivelse, hvori De gøres opmærksom på muligheden for at overgå til den nye 4-årsordning. Regimentet anvender i skrivelsen en tilkendegivelsesformular, som er udarbejdet centralt, og som blev anvendt i orienteringsskrivelserne til alt personel med 3-årskontrakter. Der var således tale om en såkaldt ’opfordring til at gøre tilbud’, hvilket vil sige, at skrivelsen er en opfordring til personellet om at gøre/give tilbud på at tegne en kontrakt i 4-årsordningen. Det er herefter op til Regiment (X) at acceptere den enkeltes tilbud/tilkendegivelse ved at sende en kontrakt til underskrift.

De modtog 27. oktober 2000 en kontrakt til underskrift, som Regiment (X) allerede havde underskrevet. Denne returnerede De 30. oktober 2000 til Regiment (X).

Kontrakten af 30. oktober 2000 er en almindelig 4-årskontrakt i henhold til protokollat nr. 3 § 5, stk. 1, jf. § 2, hvilket også fremgår af kontraktens § 2, punkt b., da Deres anciennitet fra den igangværende 3-årskontrakt er medtaget. Såfremt der derimod skulle have været tale om en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen - og en sådan kan kun indgås efter en fuldført 4-årskontrakt jf. protokollat nr. 3 § 4, eller efter en fuldført 3-årskontrakt jf. protokollat nr. 3 § 5, stk. 3 - så skulle beredskabsperiodens starttidspunkt i Deres nye kontrakt i givet fald have været 1. november 2000.

Forsvarsministeriet skal derfor oplyse Dem om, at De fortsat har mulighed for at tilkendegive, hvorvidt De ønsker at overgå til 4-årsordningen gennem en besvarelse af Regiment (X)’s skrivelse af 18. januar 2001. De kan vælge at aktivere den underskrevne 4-årskontrakt af 30. oktober 2000, eller De kan vælge at opsige Deres igangværende 3-årskontrakt og tegne en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen. I sidstnævnte tilfælde vil Forsvarsministeriet kunne tiltræde, at De stilles, som om denne blev tegnet pr. 30. oktober 2000.”

På en genpart af brevet anbefalede ministeriet til Forsvarskommandoen at det fremover blev anført i kontraktens § 13, Andre særlige aftaler, hvis der var tale om en gentegnerkontrakt.

Herefter klagede A til mig over afgørelsen og myndighedernes sagsbehandling. Jeg bad disse om en udtalelse, herunder særligt om hvorvidt beslutningen om at A alligevel ikke kunne overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som den igangværende 3-årige kontrakt, måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. I bekræftende fald bad jeg myndighederne udtale sig om hvorvidt reglerne om partshøring og klagevejledning kunne anses for overholdt. Jeg bad desuden myndighederne om at tilkendegive hvilken betydning det burde tillægges at kontrakten - da beslutningen om ændringen af vilkårene blev truffet - i realiteten havde været i kraft i over et år.

Regimentet udtalte i brev af 29. august 2001 følgende

”

Regimentet er af den opfattelse, at regimentet har givet (A) de påkrævede begrundelser. Der henvises til de som bilag 1 og 2 vedlagte skrivelser. Regimentet har ikke anført klagevejledning, da regimentet som anført i bilag 2, ikke anser det som en forvaltningsmæssig afgørelse, men udelukkende som en administrativ ansættelsesprocedure i henhold til fastsatte løn- og ansættelsesforhold.

Regimentet er af den opfattelse, at (A) er tillagt den anciennitet, der er optjent på hans 3-årige DIB-kontrakt, da hans 4-års reaktionskontrakt har fået slutdato et år senere end den oprindelige slutdato på den 3-årige DIB-kontrakt.

”

Hærens Operative Kommando udtalte i brev af 29. august 2001 følgende

”

2. HOK har følgende bemærkninger

2.1. Ad de af (A) anførte klagepunkter

Vedr. sagsbehandlingen

Det er HOK vurdering, at der ved ref. b. [brev af 27. marts 2001; min bemærkning] er meddelt en fyldestgørende begrundelse for HOK stillingtagen til de fremsatte klagepunkter. HOK har ikke yderligere at tilføje hertil.

2.2. Ad spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand

Det er i bemærkningerne til Forvaltningslovens anvendelsesområde (ref. c.) [Schultz Lovbibliotek 101, Forvaltningsloven; min bemærkning] anført, at bestemmelsens formulering ’truffet afgørelse’ kun omfatter sagsbehandling i forbindelse med udfærdigelsen af offentlige retsakter i modsætning til indgåelse af kontraktforhold eller andre privatretslige dispositioner. Ansættelse, forfremmelser og afskedigelser er dog omfattet af lovens afgørelsesbegreb - også med hensyn til andre end tjenestemænd.

Sagen vedrører en ændring af klagerens ansættelsesforhold, i.e. overgang fra den hidtidige 3-årige DIB-kontrakt til en 4-årig reaktionsstyrkekontrakt, herunder den personelforvaltende myndigheds afgørelse af, hvorvidt den pågældende kan ansættes på gentegnervilkår. HOK finder på dette grundlag, at sagen som udgangspunkt er omfattet af forvaltningsloven, hvorfor der i HOK besvarelse af den fremsendte klage er anført klagevejledning til Forsvarskommandoen.

Regiment (X)’s skrivelse til klageren var bilagt en kopi af det indgåede protokollat, hvoraf mulighederne for overgang til den 4-årige reaktionsstyrkekontrakt fremgår. Klageren er derved oplyst om det grundlag, hvorpå Regiment (X) kunne/ville træffe afgørelse i sagen.

Klageren blev endvidere i skrivelsen anmodet om at fremsende en bilagt blanket, såfremt han ønskede at blive overført til den nye 4-årsordning. Den ansættende myndighed ville så efterfølgende udfærdige en kontraktformular og tilsende klageren denne til underskrift. Efter modtagelse af klagerens positive tilkendegivelse om overførsel til 4-årsordningen tilsendte Regiment (X) derfor klageren en kontraktformular til underskrift, hvorpå der var anført samme starttidspunkt som den igangværende DIB-kontrakt - idet datoen dog er tidsforskudt 1 år som følge af, at klageren har haft sin DIB-kontrakt stillet i bero i 12 mdr.

Regiment (X) betragtede ikke sagen som omfattet af forvaltningsloven, hvorfor der ikke blev gennemført partshøring eller anført ankevejledning i skrivelserne til klageren. Regiment (X) tilskrev efterfølgende det rådighedspersonel, der tidligere havde fuldført en 3-årig DIB-kontrakt og oplyste dem om muligheden for ansættelse på gentegnervilkår.

2.3. Ad betydning i relation til den 3-årige DIB-kontrakt

I overensstemmelse med det indgåede protokollat har klageren - der tidligere har fuldført en 3-årig DIB-kontrakt - reelt valget mellem ansættelse på tre forskellige vilkår

Fortsat ansættelse på en 3-årig DIB-kontrakt.

Overførsel til 4-årsordningen med overførsel af opnået anciennitet på igangværende kontrakt (initialkontrakt).

Opsigelse af igangværende DIB-kontrakt og efterfølgende ansættelse på 4-årsordningen på ’Gentegner-vilkår’ (Baseret på den allerede fuldførte DIB-kontrakt). Ansættelse på ’Gentegner-vilkår’ medfører ikke tidsmæssig overførsel af anciennitet fra en igangværende DIB-kontrakt.

Betydningen af, at den igangværende kontrakt har været i kraft i 1 år, er efter HOK vurdering alene, at klageren derved har mulighed for overførsel til 4-årsordningen med den anciennitet han har opnået på den igangværende 3- årige DIB-kontrakt. Henset til at klageren tidligere har fuldført en 3-årige DIB-kontrakt, har han imidlertid også mulighed for ansættelse under 4-årsordningen på ’Gentegner-vilkår’, idet denne mulighed dog ikke samtidig åbner mulighed for overførsel af anciennitet fra en igangværende DIB-kontrakt.”

I brev af 6. september 2001 udtalte Forsvarskommandoen følgende

”

Ad 1 + 2: FMN har anmodet om en udtalelse vedrørende (A)’s klage over FKO manglende realitetsbehandling af (A)’s klage af 6. april 2001 samt hvorvidt beslutningen om, at (A) ikke kunne overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som den igangværende 3-årskontrakt, må anses for en afgørelse i forvaltningslovens (FVL) forstand. I bekræftende fald bedes FKO udtale sig om, hvorvidt reglerne om partshøring og klagevejledning må anses for overholdt.

FKO er fortsat af den opfattelse som angivet i FKO svar til (A), jf. ref. b., idet FKO ikke anser denne sag som en afgørelse efter FVL, men derimod et tilbud til (A) om eventuelt at erstatte sin igangværende 3-årige DIB-kontrakt med den nye 4 års reaktionsstyrkekontrakt.

I lighed med FMN svar til (A), ref. c, finder FKO, at Regiment (X)’s skrivelse, ref. d, var en ’opfordring til at gøre tilbud’, således at skrivelsen var en opfordring til personellet om at gøre/give tilbud på at tegne en kontrakt i 4-årsordningen. Regiment (X) vedlagde i den forbindelse protokollat nr. 3, hvoraf det udtrykkeligt fremgår af § 5, stk. 1, at personel på en 3-årig rådighedskontrakt kan overgå til den ny 4-årige rådighedskontrakt, hvor ancienniteten fra den igangværende rådighedskontrakt medtages. Af § 5, stk. 3, følger derimod, at en gentegnerkontrakt forudsætter, at 3-års kontrakten er fuldendt.

Ved tilkendegivelsesformular, ref. e skrev (A) under på, at han var bekendt med indholdet af protokollat nr. 3 samt kontraktformularen. (A) tilkendegav herefter, at han, der på dette tidspunkt havde en 3-årig rådighedskontrakt, ønskede snarest muligt at blive overført til den nye 4- årsordning.

Herefter underskrev (A) en almindelig 4-års rådighedskontrakt, dateret 30. oktober 2000, i henhold til protokollatet § 5, stk. 1, hvor ancienniteten fra den dagældende 3-årige rådighedskontrakt var medtaget. Det følger heraf, at (A) har underskrevet en almindelig 4-års kontrakt med overført anciennitet, og ikke en gentegnerkontrakt.

Da (A) tilsyneladende - på trods af den underskrevne almindelige 4-års rådighedskontrakt - er blevet oplyst om eller har fået den opfattelse at han havde indgået en gentegnerkontrakt, hvor anciennitet fra dagældende 3-årige rådighedskontrakt var medtaget, valgte Regiment (X) ved ref. f at præcisere mulighederne for overgang samt på ny at give (A) mulighed for at tage stilling til, hvilken kontrakt (A) ønskede. På trods af den indgåede kontrakt og ref. f var (A) herefter af den opfattelse, at der var blevet lovet ham, at der ved en gentegnerkontrakt kunne overføres anciennitet fra den dagældende 3-årskontrakt.

FKO finder på ovennævnte baggrund, at Regiment (X)’s skr. af 18 JAN 2001 er en præcisering af mulighederne for overgang til den nye 4 års kontrakt samt fremsættelse af tilbuddet på ny til (A) og ikke, at der er tale om en beslutning om ændring af vilkårene, idet den underskrevne kontrakt af 30. oktober 2001 og tilkendegivelsesformularen af 9. oktober 2001 findes at være i overensstemmelse med protokollatet § 5, stk. 1. FKO finder derfor ikke, at der er truffet en afgørelse i FVL forstand.

Ad 3: En tilkendegivelse af, hvilken betydning det bør tillægges, at kontrakten - da beslutningen om ændringen af vilkårene blev truffet - i realiteten havde været i kraft i over 1 år.

Som anført ovenfor finder FKO ikke, at der med Regiment (X)’s skr. af 18 JAN 2001 er truffet en beslutning om ændring af vilkårene for overgang til 4 års kontrakt, men FKO anser derimod ref. f som en præcisering af overgangsmulighederne samt fremsættelse af tilbuddet på ny. (A) kunne herefter vælge, om han ønskede at fastholde tilkendegivelsen og kontrakten om overgang til en almindelig 4-årskontrakt, hvor anciennitet er medtaget, om han ønskede at opsige den dagældende 3-årige rådighedskontrakt og overgå til 4-årskontrakten som en gentegnerkontrakt uden medtaget anciennitet, eller om han ønskede at trække sin tilkendegivelse, ref. e, tilbage og fortsætte sin dagældende 3-årige rådighedskontrakt.”

Endelig udtalte Forsvarsministeriet i brev af 12. oktober 2001 bl.a. følgende

”Ved indgåelsen af protokollat 3 var det netop af væsentlig betydning for aftaleparterne, at personellet ikke havde mulighed for at overgå fra en eksisterende 3-årskontrakt til en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen, uden at den eksisterende kontrakt samtidig opsiges. Grunden hertil var, at personellet i 4-årsordningen kan tegne såvel 1, 2, 3 som 4-årige gentegnerkontrakter. Dette betyder, at personellet ved at kunne medtage eksempelvis 1 års anciennitet fra en igangværende 3- årskontrakt til en 1-årig gentegnerkontrakt i 4- årsordningen allerede på tidspunktet for tegning af kontrakten i så fald ville have krav på udbetaling af den særlige godtgørelse på 15.000 kr., der udbetales ved beredskabsperiodens/kontraktperiodens udløb, uden at personellet reelt set havde stået til rådighed for forsvaret i 4-årsordningen. I 3-årsordningen var der således ikke mulighed for at tegne en gentegnerkontrakt. Denne mulighed blev først etableret ved indførelsen af 4-årsordningen.

Selve den indgåede kontrakt med (A) den 30. oktober 2000.

For så vidt angår selve kontrakten, som (A) underskrev den 30. oktober 2000, så er der til protokollat 3 udarbejdet én standardkontrakt, der anvendes både til personel, som tegner kontrakt første gang, og til personel, som tegner kontrakt for anden eller tredje mv. gang.

Det er fortsat Forsvarsministeriets opfattelse og synspunkt, at (A) i oktober måned 2000 med Regiment (X) indgik en almindelig 4-årig kontrakt (kopi vedlagt som bilag 5).

Dette synspunkt understøttes af

- kontraktens § 2, punkt b, idet beredskabsperioden/kontaktperioden for (A) er fastsat fra den 15. december 1999 til den 14. december 2003, dvs. at hans anciennitet fra den igangværende 3-årskontrakt er medtaget, jf. protokollatets § 5, stk. 1. Såfremt der skulle have været tale om en gentegnerkontrakt, så ville/skulle ancienniteten ikke været medtaget, og starttidspunktet ville/skulle i så fald have været fastsat til den 30. oktober 2000,

- herudover indeholder kontraktens § 5, stk. 2, følgende ordlyd

’For pligten til med kort varsel at forrette tjeneste i udlandet ydes en særlig godtgørelse efter den til enhver tid gældende aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Godtgørelsen udbetales efter henholdsvis 2. og 3. kontraktår samt efter kontraktperiodens udløb, når jeg har opfyldt alle de i rådighedskontrakten fastsatte forpligtelser.’

Bestemmelsen fastslår således, hvilken særlig godtgørelse, der vil blive udbetalt i en almindelig 4-årskontrakt og hvornår.

Såfremt der tegnes en 4-årig gentegnerkontrakt, vil den særlige godtgørelse blive udbetalt efter henholdsvis 1. , 2., 3. og 4. kontraktår samt efter kontraktperiodens udløb, jf. protokollatets § 4, stk. 1.

Forskellen er således, at der i en gentegnerkontrakt allerede efter 1. kontraktår udbetales en særlig godtgørelse, hvorimod den særlige godtgørelse i en almindelig 4-årskontrakt først kommer til udbetaling efter 2. kontraktår, jf. (A)’s kontrakt, § 5, stk. 2.

(A) har derfor ved gennemlæsning af sin kontrakt (§ 5, stk. 2) kunnet konstatere, hvilken godtgørelse han vil få udbetalt og på hvilket tidspunkt, dvs. udbetaling efter 2. kontraktår første gang.

(A) kunne således med baggrund i kontraktens ordlyd ikke have en berettiget forventning om udbetaling af den særlige godtgørelse allerede efter 1. kontraktår.

For så vidt angår det hændelsesforløb , der førte frem til kontraktens indgåelse , er det ligeledes Forsvarsministeriets opfattelse, at (A) ej heller på grundlag heraf kunne have en berettiget forventning om udbetaling af den særlige godtgørelse allerede efter 1. kontraktår , jf. nærmere herom nedenfor.

- Endelig er der i kontrakten indsat § 13, benævnt ’Andre særlige aftaler’, hvor det i givet fald kan anføres, at der er tale om en gentegnerkontrakt.

Mellem Regiment (X) og (A) findes der således i oktober 2000 at være indgået en juridisk gyldig - men almindelig - 4-årskontrakt, og ikke en gentegnerkontrakt. Såfremt (A) måtte ønske at vælge en anden kontraktform, er dette en mulighed - men inden for protokollatets rammer, jf. nærmere herom nedenfor.

Med baggrund i (A)’s klage til Forsvarsministeriet har ministeriet anmodet Forsvarskommandoen om, at visse forhold i standardkontrakten tydeliggøres/opdeles. Det bør således fremover specifikt fremgå (fx som en overskrift e.l.), såfremt der er tale om en gentegnerkontrakt.

Klagen over selve Forsvarsministeriets afgørelse af 23. juli 2001 og sagsbehandling.

Ved skrivelse af 27. juli 2001 til Folketingets Ombudsmand klager (A) dels over Forsvarsministeriets afgørelse , herunder at Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder ikke har overholdt aftalelovens ord om tilbud, accept af tilbud og tilbagekaldelse af tilbud, dels over Forsvarsministeriets sagsbehandling.

For så vidt angår førstnævnte del (afgørelsen) skal Forsvarsministeriet anføre følgende

Regiment (X) fremsendte ved skrivelse af 6. oktober 2000 til (A) en orienteringsskrivelse, hvor den pågældende gøres opmærksom på muligheden for eventuelt at overgå til den nye 4- årsordning. Regimentet vedlagde til skrivelsen en tilkendegivelsesformular, der var udarbejdet centralt af Hærens Operative Kommando, og som blev vedlagt orienteringsskrivelserne til alt personel på eksisterende 3-årskontrakter. Det fremgår af tilkendegivelsens ordlyd, at den enkelte person for nærværende har en 3-årig rådighedskontrakt med den Danske Internationale Brigade og snarest muligt ønsker at blive overført til den nye 4-årsordning (dvs. at den enkelte - om ønsket - kunne underskrive tilkendegivelsesformularen og herefter returnere denne til Regiment (X)).

Som bilag til Regiment (X)’s skrivelse var endvidere bilagt kopi af protokollat 3 vedrørende den nye 4-årsordning samt en kopi af en kontraktformular for den nye 4-årsordning. (A) skriver i tilkendegivelsen (dateret den 9. oktober 2000) under på, at han er bekendt med indholdet af begge dokumenter, ligesom han ved sin underskrift tilkendegiver, at han er interesseret i snarest muligt at blive overført til den nye 4-årsordning.

Det er Forsvarsministeriets synspunkt, at tilkendegivelsesformularen - i underskrevet stand - er at betragte som en ’opfordring til at gøre tilbud’ fra den enkelte person til forsvaret. Det er herefter i det konkrete tilfælde op til Regiment (X) efterfølgende at acceptere den enkeltes tilbud/tilkendegivelse ved i givet fald at sende en kontrakt til underskrift.

(A) modtog på baggrund af sin skriftlige tilkendegivelse den 27. oktober 2000 fra Regiment (X) en kontrakt til underskrift (et egentligt tilbud fra forsvarets side), som regimentet havde underskrevet den 26. oktober 2000. Denne returnerede (A) i underskrevet stand til regimentet den 30. oktober 2000, hvorefter en endelig kontrakt/aftale om overgang til 4-årsordningen var indgået.

Regiment (X) har ikke på noget tidspunkt ønsket at tilbagekalde det egentlige tilbud (kontrakten), der blev fremsat over for (A) ved kontraktens fremsendelse den 26. oktober 2000, ligesom Regiment (X)/Forsvarsministeriet ej heller har ønsket at ændre den efterfølgende indgåede kontrakt eller dens vilkår. Men på baggrund af et flowdiagram, der udsendes fra Hærens Operative Kommando medio december 2000 til bl.a. Regiment (X), finder regimentet, at personellet ikke er blevet orienteret fuldt ud om begge muligheder for at overgå til 4-årsordningen. Personellet er således ikke i tilstrækkelig grad blevet orienteret om muligheden for at tegne en gentegnerkontrakt. Skrivelsen af 18. januar 2001 er dermed udelukkende ment som en yderligere orientering om/præcisering af mulighederne for overgang til den nye 4-årsordning, idet begge muligheder for overgang til 4-årsordningen nu skitseres, samtidig med at personellet gives mulighed for at trække deres tilkendegivelse henholdsvis underskrift på kontrakten tilbage med henblik på at fortsætte på de pågældendes tidligere 3-årige kontrakter, såfremt man måtte ønske dette. Personellet får således med skrivelsen mulighed for at omgøre en eventuel af enkeltmand tidligere truffen beslutning om overgang til 4-årsordningen, såfremt det måtte ønskes.

Der er dermed tale om, at personellet ensidigt - men inden for rammerne af protokollatet - får mulighed for at ændre på et indgået ansættelsesforhold, såfremt dette måtte ønskes, hvorimod forsvaret ikke på noget tidspunkt for sit vedkommende har ønsket at ændre/har ændret på den med enkeltmand indgåede kontrakt.

Det er Forsvarsministeriets synspunkt, at såvel ministeriet som underliggende myndigheder har overholdt reglerne i aftaleloven, idet der ikke fra regimentets/Forsvarsministeriets eller andres side har været tale om at tilbagekalde/ændre en allerede indgået kontrakt eller vilkårene heri.

Forsvarsministeriet har derfor med baggrund i ovenstående meddelt (A) ved skrivelse af 23. juli 2001, at han har indgået en almindelig 4-årig kontrakt med forsvaret og ikke som påstået af ham en gentegnerkontrakt.

Klagen over Forsvarsministeriets sagsbehandling.

Herudover klager (A) over Forsvarsministeriets sagsbehandling , idet der principalt klages over manglende realitetsbehandling af den pågældendes klage af 23. april 2001, subsidiært klages over, at ministeriet har realitetsbehandlet klagen fra ham forud for realitetsbehandling af klagen i Forsvarskommandoen, og i så fald klages der ydermere over manglende begrundelse. Endvidere klages der over manglende klagevejledning.

Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at ministeriet udførligt har realitetsbehandlet klagen fra (A), jf. skrivelsen af 23. juli 2001 til den pågældende. Ministeriet har gennemgået samtlige sagens akter og foretaget en nøje vurdering af sagen. Forsvarsministeriet fastslår i afgørelsen til (A), at han ikke har tegnet en gentegnerkontrakt som påstået af ham, men derimod har tegnet og indgået en almindelig 4-årskontrakt, (idet Forsvarsministeriet bl.a. henviser til kontraktens § 2, punkt b), hvilket forhold hverken Forsvarsministeriet eller underliggende myndigheder har ønsket at ændre.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse - og dette er et væsentligt punkt i sagen - at (A) ikke kan blive stillet bedre, end hvis han havde fået begge muligheder for overgang til 4-årsordningen endnu tydeligere beskrevet end tilfældet var i oktober måned 2000. (A) er således på tidspunktet for kontraktens indgåelse i oktober 2000

· ikke blevet oplyst om, at han var i færd med at indgå en gentegnerkontrakt, trods Regiment (X)’s modsatte (fejlagtige) anførsel heraf i den senere skrivelse af 18. januar 2001,

· det vedlagte protokollat 3 beskriver begge muligheder for overgang til 4-årsordningen,

· og endelig fremgår det af (A)’s kontrakt, § 2, punkt b, at der er tale om tegning af en almindelig 4-årskontrakt (anciennitet er medtaget), jf. protokollat 3.

På baggrund heraf finder Forsvarsministeriet, at (A) ikke kunne have en berettiget forventning om at have indgået en gentegnerkontrakt (med den forskel og konsekvens, at den særlige godtgørelse udbetales allerede efter 1. kontraktår), hvorfor der ikke er grundlag for at stille (A), som om han i oktober måned 2000 havde tegnet en gentegnerkontrakt.

Forsvarsministeriet finder ligeledes, at ministeriet har begrundet det afgivne svar til (A) dels med henvisning til den indgåede kontrakt, dels med henvisning til, at der ikke i protokollatet er mulighed for, at personellet kan tegne en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen, og samtidig medregne anciennitet fra en igangværende 3-årskontrakt.

Forsvarsministeriet finder ikke , at der er sket en realitetsbehandling af (A)’s klage forud for realitetsbehandling i Forsvarskommandoen, da Forsvarskommandoens skrivelse af 20. april 2001 ifølge Forsvarsministeriets opfattelse er at betragte som en afgørelse i forhold til den af (A) indgivne klage, og hvor den pågældende oplyses om, at han har tegnet en almindelig 4-årskontrakt og ikke en gentegnerkontrakt.

Med hensyn til påstanden om manglende klagevejledning er der efter forvaltningsloven ikke i almindelighed pligt til at give vejledning om muligheden for at indbringe en forvaltningsafgørelse for domstolene. Det følger imidlertid af almindelig, god forvaltningsskik, at borgerne i situationer, hvor et sagsanlæg vil være nærliggende, bør vejledes om muligheden for at indbringe sagen for domstolene. Det kan fx være tilfældet, hvor der på det pågældende forvaltningsområde er særlige regler for, at sagen kan indbringes for domstolene, eller hvor den pågældende i øvrigt forespørger om mulighederne for at klage over afgørelsen (jf. Vejledning om forvaltningsloven, Justitsministeriet 1986, pkt. 143). Forsvarsministeriet har i den konkrete sag vurderet, at et sagsanlæg i denne sag ikke ville være nærliggende, ligesom (A) ikke har forespurgt om mulighederne for at påklage ministeriets svar.

Af den almindelige vejledningspligt, der gælder for alle forvaltningsmyndigheder, følger det endvidere, at myndighederne, når der skønnes at være behov herfor , skal oplyse borgerne om muligheden for at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand (jf. Vejledning om forvaltningsloven, Justitsministeriet 1986, pkt. 142). Forsvarsministeriet har imidlertid ikke i det konkrete tilfælde skønnet, at der i denne sag var behov herfor.

Forsvarsministeriets besvarelse af det første delspørgsmål, stillet af ombudsmanden.

Folketingets Ombudsmand har anmodet Forsvarsministeriet om at udtale sig om, hvorvidt beslutningen om, at (A) ’alligevel ikke kunne overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som den igangværende 3-årige kontrakt, må anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand.’ I bekræftende fald er Forsvarsministeriet bedt om at udtale sig om, hvorvidt reglerne om partshøring og klagevejledning kan anses for overholdt.

Hertil skal Forsvarsministeriet anføre, at det - jf. tidligere - i henhold til protokollat 3 aldrig har været muligt at overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som den igangværende 3-årige kontrakt, hvilket (A) i efteråret 2000, ifølge det foreliggende skriftlige materiale i sagen, heller ikke er blevet stillet i udsigt. Protokollat 3 angiver således, at det er ved tegning af en almindelig 4-årskontrakt, at ancienniteten medtages. (A) skriver dels i tilkendegivelsen (dateret 9. oktober 2000) under på, at han er bekendt med indholdet af protokollatet, dels tilbagesender han den 30. oktober 2000 den underskrevne kontrakt, hvoraf det direkte fremgår, jf. § 2, punkt b, at hans anciennitet er medtaget. Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at (regimentets) skrivelse af 18. januar 2001, hvori det anføres: ’ I forbindelse hermed er De blevet oplyst, at De kunne overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som nuværende 3-årige DIB-kontrakt’, således er fejlagtig , idet personellet i oktober måned 2000 ikke blev oplyst om, at der var mulighed for at overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som den nuværende 3-årige kontrakt med den Danske Internationale Brigade. Det var alene muligheden for at overgå til en almindelig 4-årskontrakt, der var blevet beskrevet på tidspunktet for (A)’s tegning af en almindelig 4-årig kontrakt. Ved Regiment (X)’s skrivelse af 18. januar 2001 angiver regimentet begge muligheder for tegning af reaktionsstyrkekontrakt i 4-årsordningen, opregnet ovenfor i nærværende skrivelse s. 3 samt anmoder personellet om at tilkendegive, hvilken kontraktform der i givet fald - med disse yderligere oplysninger - eventuelt måtte ønskes eller måtte ønskes ændret.

Konklusion på første delspørgsmål.

Forsvarsministeriet må således konkludere

· at (regimentets) skrivelse af 6. oktober 2000 er en orienteringsskrivelse, bilagt en formular (en opfordring fra personellet til forsvaret/Regiment (X) om at gøre tilbud (tilkendegivelsesformularen)), hvor bl.a. (A) gøres opmærksom på muligheden for at overgå til den nye 4-årsordning. Orienteringsskrivelsen og tilkendegivelsesformularen vurderes ikke at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand , idet der ikke derved blev ændret ved (A)’s daværende ansættelsesforhold (den igangværende 3-årskontrakt).

· Regiment (X) fremsender, på baggrund af (A)’s opfordring om at gøre/give tilbud, en kontrakt til den pågældende. Regimentet underskriver kontrakten den 26. oktober 2000, og (A) tilbydes (et egentlig tilbud) at underskrive denne. (A) returnerer kontrakten underskrevet den 30. oktober 2000. Herefter og først da er der mellem Regiment (X) og (A) indgået en aftale om ansættelse i 4-årsordningen, dvs. sket en ændring af ansættelsesvilkårene for (A). Ændringen består i, at han fra at have en almindelig 3-årskontrakt nu er på en almindelig 4-årskontrakt, men hvor starttidspunktet for beredskabsperioden/kontraktperioden er sammenfaldende med 3-årskontraktens starttidspunkt. Ændringen i ansættelsesforholdet indebærer, at (A) får en anden kontraktperiode, idet beredskabsperioden/kontraktperioden nu først ophører den 14. december 2003 (før den 14. december 2002), ligesom terminerne for udbetaling af den særlige godtgørelse til den pågældende er ændret. (Der henvises i den forbindelse til bilag 6.) Der er her tale om en forvaltningsakt/afgørelse efter forvaltningsloven, idet sager om egentlige ansættelsesforhold, dvs. etablering af et tjenesteforhold i det offentliges tjeneste, er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om begrundelse og aktindsigt.

· Ved skrivelse af 18. januar 2001 fremsender Regiment (X) som tidligere nævnt en ny orienteringsskrivelse til personellet, bilagt en ny tilkendegivelsesformular. Som det er tilfældet med regimentets skrivelse af 6. oktober 2000 vurderer Forsvarsministeriet, at denne skrivelse samt bilag ej heller er en afgørelse i forvaltningslovens forstand , idet skrivelsen ikke ændrer ved det ansættelsesforhold, hvorom der blev indgået aftale i oktober måned 2000 mellem (A) og Regiment (X). Da regimentet imidlertid var af den opfattelse, at orienteringen/vejledningen i oktober måned 2000 om protokollatets indhold ikke var tilstrækkelig udførlig, får personellet med denne skrivelse en mulighed for eventuelt at omgøre beslutningen om ansættelsesforholdets karakter, såfremt personellet selv måtte ønske dette. Der ændres ikke ved kontrakten og/eller dens vilkår ; vilkårene har fra første færd stået ’klart’ i protokollat 3 samt i kontrakten.

· Forsvarsministeriet er endelig af den opfattelse, at ministeriets behandling af klagen af 23. april 2001 fra (A) er en afgørelse i forvaltningslovens forstand , idet der er tale om, at ministeriet fastslår over for (A), at den pågældende den 30. oktober 2000 tegnede en almindelig 4-årskontrakt og ikke en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen på de af den pågældende anførte/ønskede vilkår.

På den baggrund finder Forsvarsministeriet således tilsvarende, at såvel Regiment (X), Hærens Operative Kommandos som Forsvarskommandoens skrivelser af henholdsvis 19. marts 2001, 27. marts 2001 og 20. april 2001 alle er afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Vedrørende spørgsmålet om partshøring af (A) i forbindelse med Forsvarsministeriets behandling af klagen skal anføres, at ministeriet foretager partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, når parten ikke kan antages at være bekendt med

at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og

hvis disse oplysninger er til ugunst for parten, og

såfremt de er af væsentlig betydning af sagens afgørelse.

Forvaltningslovens § 19 er ikke til hinder for, at der gennemføres partshøring i videre omfang. Partshøring bør derfor foretages også i tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have nogen interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, medmindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det (jf. Vejledning om forvaltningsloven, Justitsministeriet 1986, pkt. 105).

Forsvarsministeriet har truffet afgørelse udelukkende med baggrund i protokollat 3, den af (A) den 30. oktober 2000 underskrevne kontrakt samt sagens øvrige kendte/foreliggende akter. Forsvarsministeriet finder således ikke at have været i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der ikke har været/kan antages at have været (A) bekendt.

(A) havde - ifølge Forsvarsministeriets opfattelse - allerede fuldt kendskab til afgørelsesgrundlaget. Forsvarsministeriet er fjerde og sidste instans (3. klageinstans).

For så vidt angår spørgsmålet om meddelelse af klagevejledning henvises til det i nærværende skrivelse s. 7-8 anførte.

Forsvarsministeriets besvarelse af det andet delspørgsmål, stillet af ombudsmanden.

Folketingets Ombudsmand anmoder afslutningsvis Forsvarsministeriet om at tilkendegive, hvilken betydning det bør tillægges, ’at kontrakten - da beslutningen om ændringen af vilkårene blev truffet - i realiteten havde været i kraft i over 1 år.’

Hertil skal Forsvarsministeriet - under henvisning til det tidligere anførte - udtale, at Regiment (X) med skrivelsen af 18. januar 2001 ikke ændrede den mellem regimentet og (A) indgåede kontrakt eller vilkårene heri/herfor, idet (A) med skrivelsen udelukkende fik mulighed for at tilkendegive, hvorvidt han ønskede at tegne en gentegnerkontrakt i 4-årsordningen i stedet for den i oktober måned 2000 indgåede almindelige 4-årskontrakt - men naturligvis inden for de givne rammer. Regiment (X)’s skrivelse er således som ovenfor nævnt alene en uddybende præcisering af overgangsmulighederne, men ikke en ændring af vilkår.

(A) fik således - grundet det forhold, at Regiment (X) ikke fandt, at overgangsordningen var blevet beskrevet udførligt for personellet - i januar 2001 mulighed for - såfremt han måtte have fejlopfattet og/eller fortrudt den i efteråret 2000 trufne beslutning

· enten at bibeholde den af ham i oktober måned 2000 tegnede almindelige 4-årskontrakt, hvor ancienniteten fra hans seneste 3-årskontrakt var medtaget,

· eller at opsige den seneste 3-årskontrakt og overgå til 4-årsordningen på gentegnervilkår uden medtaget anciennitet fra 3-årskontrakten,

· eller som et tredje alternativ, grundet sagens særlige omstændigheder, at gå tilbage til den 3-årige kontrakt.”

I brev af 23. oktober 2001 kommenterede A ministeriets udtalelse. A anførte bl.a. følgende

”Vedr. Forsvarsministeriets fremstilling af hændelsesforløbet

Man anfører i Forsvarsministeriets skrivelse side 4, at man mener, at jeg ikke berettiget kunne forvente udbetaling af den særlige godtgørelse allerede efter 1. kontraktår. Dette uddybes på side 7 og 8, hvor man kommer med den påstand at Regiment (X) i sin skrivelse af 18. januar 2001 er fejlagtig i sin formulering

’ I forbindelse hermed er De blevet oplyst, at De kunne overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som nuværende 3-årige DIB-kontrakt.’

Dette er en nyhed for mig.

Som det ses af den fremsendte dokumentation har man ikke tidligere, hverken i Forsvarsministeriet eller de underliggende myndigheder, anfægtet denne skrivelses indhold, og ej heller min påstand om hvad der er blevet mig oplyst telefonisk forud for kontraktens indgåelse. Jeg henviser i denne forbindelse til min skrivelse til Hærens Operative Kommando af 22. marts 2001

’Ad 1.: Da undertegnede var i tvivl om den nye kontraktforms indflydelse på bl.a. min privatøkonomi kontaktede jeg i oktober 2000 mit regiment telefonisk.

Jeg fik da oplyst, at der overhovedet ikke var noget at betænke sig på, da jeg selvfølgelig ville kunne få kontrakt som gentegner og selvfølgelig kunne få min anciennitet med til den nye kontrakt. Jeg forespurgte herefter, om jeg kunne forvente at modtage bonus kr. 15.000 allerede i december 2000 og blev gjort opmærksom på, at bonusudbetaling ikke kunne forventes før udgangen af marts 2001 pga. de administrative byrder omkring kontraktændringen.

Jeg vil hermed påpege, at protokollatet er en aftale mellem Forsvarsministeriet og HKKF om, hvorledes ordningen skal administreres. Når regimentet ikke er i stand til at læse protokollatet korrekt, kan det ej heller forventes, at undertegnede kan.’

Jeg henviser i øvrigt til vedlagte kopi af undertegnedes notater under datoen 19. april 2001, hvor jeg har refereret en telefonsamtale med en ansat i Regiment (X).

Det må altså antages at Forsvarsministeriet

· enten ikke har kontaktet Regiment (X) for uddybende oplysninger, om hvad der faktisk er oplyst de ansatte telefonisk i oktober 2000 - altså forud for min underskrift af ansættelseskontrakten,

· eller at man bevidst forsøger at vildlede Folketingets Ombudsmand.

Afsluttende bemærkninger

Der er ingen tvivl om at det centrale punkt i hele denne sag er, hvad jeg har fået oplyst forud for at have underskrevet kontrakten. Hvis De mener at jeg faktisk ER blevet oplyst at jeg kunne overgå til den ny kontraktordning som gentegner er resten ren og skær fortolkning af aftalelovens § 1, § 10.2.

Jeg finder det som nævnt ovenfor, yderst besynderligt, at man nu begynder at anfægte hændelsesforløbet, når man ikke tidligere er kommet med indsigelser mod min fremstilling. Jeg har igennem hele forløbet ikke lagt skjul på, hvad min udlægning af sagsforløbet har været, og hvis der måtte have været nogen tvivl ’op gennem systemet’ må det være fordi man ikke har indhentet oplysninger om sagen fra underliggende myndigheder. Hvis man ikke har indhentet oplysninger fra underliggende myndigheder kan man vel ikke postulere, at man har gennemført en rimelig og grundig realitetsbehandling af en klage.

Jeg vil sluttelig gerne anmode Dem om at læse vedlagte notater i sin helhed. Disse skal formentlig ikke tages ind i Deres overvejelser, men notaterne er efterhånden en god fremstilling af de overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med denne sag. Desuden mener jeg at notatet indført 19. april 2001 er af yderst væsentlig betydning!!

Notaterne indeholder i øvrigt også oplysninger om at der er andre som har samme opfattelse af sagsforløbet som jeg, og at de derfor også har klaget over Forsvarets manglende vilje til at overholde hvad man har lovet forud for kontraktindgåelse.”

I notatet af 19. april 2001 havde A bl.a. skrevet at regimentet samme dag telefonisk oplyste ham om at regimentet fra starten havde været fejlinformeret af Hærens Operative Kommando.

Regimentet, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet havde ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Hærens Operative Kommando henviste i brev af 7. november 2001 til det udsendte direktiv af 27. september 2000 for implementering af den nye ordning.

Ombudsmandens udtalelse

”1. Overgangsordningen ifølge protokollatet

Reglerne om overgangsordningen findes i protokollatets § 5 som er citeret ovenfor.

Protokollatets § 5, stk. 1, omhandler personel med en igangværende 3-årig rådighedskontrakt. Anciennitet fra 3-års-perioden medregnes ved overgang, og særlig godtgørelse udbetales efter bestemmelserne i § 2, stk. 1.

§ 5, stk. 3, omhandler personel med en fuldendt 3-årig rådighedskontrakt. Særlig godtgørelse ydes efter reglerne i § 4 (gentegnerkontrakt).

§ 5 indeholder ikke særlige regler for personel som både har fuldendt en 3-årig kontrakt og er i gang med en ny 3-årig kontrakt.

§ 5, stk. 3, indeholder således heller ikke en bestemmelse om at anciennitet fra en igangværende 3-årig kontrakt medregnes ved overgang til en gentegnerkontrakt.

Det er på denne baggrund min opfattelse at der ikke i protokollatet er hjemmel til - for personer som også allerede tidligere har fuldendt en 3-årig kontrakt - at overføre anciennitet fra en igangværende 3-årig kontrakt ved overgang til en gentegnerkontrakt.

2. Ansættelsen

Det fremgår af (regimentets) brev af 18. januar 2001 at regimentet vejledte Dem om at De kunne overgå til en gentegnerkontrakt med samme starttidspunkt som den igangværende 3-årige kontrakt. Ministeriets udtalelse om at regimentets brev er fejlagtigt idet der ikke blev givet en sådan vejledning, forekommer på denne baggrund noget uforståelig. Der er ikke i sagen holdepunkter for ministeriets opfattelse, ligesom der heller ikke er notater eller lignende om at sagen i det hele taget har været drøftet mellem ministeriet og regimentet. Jeg betragter derfor ministeriets udtalelse på dette punkt som misvisende og må lægge til grund at regimentet gav den nævnte vejledning. I tillid til regimentets vejledning underskrev De kontrakten hvoraf det fremgik at ancienniteten var medregnet.

Det fremgik desuden af kontrakten (§ 5, stk. 2) at særlig godtgørelse blev udbetalt efter henholdsvis 2. og 3. kontraktår samt efter kontraktperiodens udløb. Dette var ikke i overensstemmelse med reglerne for en gentegnerkontrakt efter hvilke der også blev ydet godtgørelse efter 1. år.

Det var heller ikke i kontrakten anført at der var tale om en gentegnerkontrakt.

Kontraktens ordlyd svarede således ikke fuldt ud til det De var stillet i udsigt.

Der var imidlertid tale om en standardkontrakt som var dateret den 1. oktober 2000 og udsendt fra Forsvarskommandoen til de forskellige enheder den 18. september 2000 i forbindelse med iværksættelse af den nye 4- års-ordning. Der fandtes kun denne ene standardkontrakt som blev anvendt både til personel som tegnede kontrakt første gang, og til personel som tegnede kontrakt for anden eller tredje mv. gang, jf. ministeriets udtalelse. Det fremgår desuden af sagen at ministeriet først efter at De havde klaget til ministeriet, bad Forsvarskommandoen om at det specifikt kom til at fremgå af kontrakten hvis der var tale om en gentegnerkontrakt.

De havde derfor ingen grund til at tro at kontraktudkastet ikke svarede til det De var blevet vejledt om, og jeg mener derfor ikke at der på denne baggrund kan lægges afgørende vægt på selve ordlyden af kontraktens § 5, stk. 2. Der forelå således efter min mening ikke en situation hvor De skulle have reageret over for regimentet, jf. aftalelovens § 6, stk. 2, idet det ikke kan antages at De på grundlag af kontraktudkastet burde have indset at De havde fået forkert vejledning.

Regimentet må da også antages selv at have opfattet situationen således at der var indgået en aftale i overensstemmelse med det telefonisk oplyste. Ellers var der jo ingen grund til at formulere brevet af 18. januar 2001 som sket (jf. særligt brevets pkt. 1 og 1.1, citeret ovenfor).

Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige principper at det ikke bør komme borgeren til skade hvis en myndighed giver forkert vejledning, og at ansvaret for en uklar formulering i et dokument normalt hviler på den myndighed der har affattet dokumentet. Jeg henviser herved til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 262f og 568f, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 391ff (særligt s. 394).

Det er på denne baggrund min opfattelse at der blev truffet en afgørelse om ansættelse på de vilkår som blev oplyst telefonisk af regimentet.

3. Tilbagekaldelsen

I brevet af 18. januar 2001 meddelte regimentet Dem at det alligevel ikke var muligt at overføre anciennitet fra den igangværende 3- års-kontrakt ved overgang til en gentegnerkontrakt. De fik samtidig tilbudt at overgå til den nye 4-årige ordning på ringere vilkår eller at fuldføre den igangværende 3-årige kontrakt.

Således som brevet var formuleret, kan der efter min opfattelse ikke være tvivl om at regimentet ønskede at ændre den trufne afgørelse. Ministeriets udtalelse om at brevet udelukkende var ment som en yderligere orientering om/præcisering af mulighederne for overgang til den nye ordning, er derfor ikke holdbar.

Jeg har tidligere haft lejlighed til at udtale mig i en sag om fejlagtig lønindplacering, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 199*. Jeg udtalte bl.a. følgende

’Det er almindeligt antaget i såvel teori som retspraksis at en myndighed kan tilbagekalde en for adressaten begunstigende afgørelse med sædvanligt opsigelsesvarsel i tilfælde hvor der er sket lønindplacering i strid med gældende overenskomster eller aftaler. Jeg henviser til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 122, Ole Hasselbalch, Ansættelsesretten, 2. udg. (1997), s. 456ff, og Lars Svenning Andersen, Funktionærret, 2. udg. (1998), s. 144f. Endvidere kan nævnes 1977.589 ØL, U 1978.919 H, Folketingets Ombudsmands beretning for 1980, s. 307*, og ombudsmandens sag j.nr. 1986-71-70 refereret s. 121 i Forvaltningsret, jf. ovenfor.’

Regimentet ville derfor have været berettiget til at tilbagekalde afgørelsen med sædvanligt opsigelsesvarsel, dvs. 3 måneder, jf. kontraktens § 9, stk. 3. De fik imidlertid ikke noget varsel, og spørgsmålet er herefter om tilbagekaldelsen kunne ske uden varsel.

I den ovenfor nævnte litteratur er det antaget at ændringer af lønmodtagerens forhold der ligger uden for aftalens vilkår og forudsætninger, må gennemføres ved at lønmodtageren tilbydes ansættelse på ændrede vilkår, og at dette sædvanligvis kræver varsel. Det er på denne baggrund min opfattelse at tilbagekaldelsen først kunne ske med virkning fra udløbet af det sædvanlige opsigelsesvarsel, dvs. fra udgangen af april 2001.

Jeg anser det for beklageligt at tilbagekaldelsen ikke skete med det sædvanlige opsigelsesvarsel.

Ministeriet har anført at regimentet ikke havde kompetence til at træffe en afgørelse som fraveg protokollatet. Som følge af det jeg har anført ovenfor om hjemmelsmanglen, har en eventuel sådan kompetencemangel ingen selvstændig betydning for sagen. Hvis der havde været hjemmel til at træffe den nævnte afgørelse, ville kompetencemanglen i øvrigt normalt kun kunne påberåbes som ugyldighedsgrund af myndigheden i en sag som den foreliggende hvor der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, hvis der var udstedt klare kompetenceregler og afgørelsens adressat havde været i ond tro med hensyn til disses overholdelse. I den konkrete sag var De i god tro med hensyn til om afgørelsen lå inden for protokollatets rammer, og dermed også om den lå inden for regimentets kompetence.

Tilbagekaldelsen betød at De ikke fik ret til både særlig godtgørelse efter de gunstige regler i § 4 og medregning af ancienniteten fra den igangværende 3-årige kontrakt. De ville således ikke være berettiget til godtgørelsen på 15.000 kr. efter 1. år allerede pr. 15. december 2000, men først når der var gået et år efter indgåelsen af en ny 4-årig gentegnerkontrakt.

En så væsentlig ændring af lønnen må antages at gå ud over de beføjelser som følger af den almindelige ledelsesret. Jeg henviser bl.a. til Ole Hasselbalch, Ansættelsesretten, 2. udg. (1997), s. 30, og Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 151f. Beslutningen om at ændre ansættelsesvilkårene var derfor en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Som følge heraf var reglerne i forvaltningsloven gældende i forbindelse med afgørelsen om tilbagekaldelse.

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, har denne ordlyd

’Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndighederne er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

’

Beslutningen om at ændre vilkårene blev meddelt Dem i brev af 18. januar 2001. De blev ikke partshørt inden afgørelsen.

De kunne ikke antages at vide at regimentet nu fortolkede protokollatet anderledes. Da denne vurdering klart var til ugunst for Dem og af væsentlig betydning for tilbagekaldelsen, burde De have været partshørt inden afgørelsen. Jeg henviser til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 341, hvoraf det fremgår at en myndigheds ændrede retsopfattelse i visse tilfælde må sidestilles med at der indhentes nye faktiske oplysninger. Jeg mener ikke at oplysningerne var af en sådan karakter at partshøring kunne undlades efter § 19, stk. 2, litra 1.

Jeg anser det for beklageligt at regimentet ikke var klar over at der var tale om en afgørelse med den virkning at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og klagevejledning skulle finde anvendelse.

Hærens Operative Kommando mente at sagen var omfattet af forvaltningsloven, men forholdt sig ikke til den manglende partshøring og klagevejledning. Dette anser jeg for beklageligt.

Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet anså ikke sagen for en sag om tilbagekaldelse af en forvaltningsakt og dermed ikke for omfattet af forvaltningsloven. Dette anser jeg ligeledes for beklageligt.

Da der ikke er fremkommet oplysninger som kunne føre til at tilbagekaldelsen var uberettiget, foretager jeg mig ikke mere vedrørende den manglende partshøring.

Som anført ovenfor er det min opfattelse at tilbagekaldelsen først kunne ske med virkning fra udløbet af det sædvanlige opsigelsesvarsel, dvs. fra udgangen af april 2001. På det tidspunkt havde kontrakten i realiteten været i kraft i over et år. Efter de gunstige gentegnervilkår havde De således efter forløbet af det første år - pr. 15. december 2000 - krav på udbetaling af en godtgørelse på 15.000 kr.

Under henvisning hertil har jeg henstillet til Forsvarsministeriet at sagen genoptages med henblik på at ministeriet tager stilling til konsekvenserne af det jeg har anført.”

Forsvarsministeriet traf den 28. februar 2003 ny afgørelse i sagen. Ministeriet anerkendte at A fra kontraktens underskrivelse den 30. oktober 2000 til og med den 31. januar 2001, fra hvilket tidspunkt en ny kontrakt blev indgået, var ansat på en 4-årig gentegnerkontrakt med overført anciennitet fra den igangværende kontrakt, dvs. med starttidspunkt den 15. december 1999. A fik således særlig godtgørelse og rådighedsvederlag beregnet efter de gunstige regler for den nævnte periode.

Jeg meddelte herefter ministeriet at jeg ikke foretog mig mere i sagen.

NOTER: (*) FOB 1980, s. 307, og FOB 2000, s. 199.

Fejlagtig lønindplacering. Tilbagekaldelse. Afgørelsesbegrebet. Partshøring

Et regiment, X, orienterede i brev af 6. oktober 2000 A om muligheden for at overgå fra den igangværende 3-årige rådighedskontrakt med den Danske Internationale Brigade til en ny 4-års-ordning. Af brevet fremgik bl.a. følgende

”Overgangsordningen indebærer, at iværksættelsestidspunktet for den nuværende 3-årige kontrakt overføres til den ny 4-årige kontrakt. Såfremt forudsætningen for udbetaling af særlig godtgørelse (bonus) efter 2 års beredskabsperiode er opfyldt ved overgang til den ny ordning udbetales der således 10.000 kr.”

Ordningen fremgik af et medsendt protokollat af 23. august 2000 til en aftale mellem Forsvarsministeriet og Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Protokollatet indeholdt bl.a. følgende bestemmelse

” OVERGANGSORDNING

Ombudsmandens udtalelse

En person i forsvaret fik ved en fejl fornyet sin rådighedskontrakt på gunstigere vilkår end der var hjemmel til. Myndighederne var berettiget til at tilbagekalde afgørelsen, men det burde være sket med sædvanligt opsigelsesvarsel.

Tilbagekaldelsen indebar en væsentlig ændring af lønnen og var derfor en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der var ikke foretaget partshøring inden afgørelsen.

Ombudsmanden kritiserede at flere af de involverede myndigheder ikke havde anset tilbagekaldelsen for en afgørelse med den virkning at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og klagevejledning skulle anvendes.

Da kontrakten på tidspunktet for udløbet af det sædvanlige opsigelsesvarsel i realiteten havde været i kraft i over et år, hvilket efter de gunstige vilkår udløste en godtgørelse på 15.000 kr., henstillede ombudsmanden at sagen blev genoptaget med henblik på at Forsvarsministeriet tog stilling til konsekvenserne af det ombudsmanden havde givet udtryk for. (J.nr. 2001-2518-811).