Aktindsigt i revisionsrapport

§ 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 har følgende ordlyd

’§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

2)tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.’

Som det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 2, kan oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignende kun undtages fra de almindelige regler om aktindsigt for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed oplysningerne angår at begæringen om aktindsigt ikke imødekommes.

Efter forarbejderne er bestemmelsen kun anvendelig hvis indrømmelsen af aktindsigt efter et konkret skøn må antages at medføre en nærliggende risiko for at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende virksomhed et økonomisk tab af nogen betydning, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg B, sp. 3088.

I tvivlstilfælde bør der indhentes en udtalelse fra den hvis interesse kan være til hinder for at begæringen om aktindsigt imødekommes, jf. pkt. 42 i Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven (1986).

Som begrundelse for at nægte Dem aktindsigt efter § 12, stk. 1, nr. 2, anførte Strukturdirektoratet at revisionsrapporten indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold i (V) ’som der er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden’. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henviste til at ’revisionsrapporten indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold i (V), som det er af væsentlig betydning for virksomheden at hemmeligholde’. Myndighederne har således alene gengivet den efter myndighedernes opfattelse relevante del af bestemmelsen, men har ikke nærmere redegjort for hvilke og hvor omfattende økonomiske tab der er tale om, herunder på hvilken måde aktindsigten ville kunne påføre (V) tab.

Jeg må derfor lægge til grund at myndighederne ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, har foretaget en nærmere konkret vurdering af om det vil være af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden at Deres begæring ikke blev imødekommet.

Offentlighedslovens § 10, nr. 4

Offentlighedslovens § 10, nr. 4, er sålydende

’ § 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke

4)Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.’

Begrundelsen for undtagelsen er at sikre at det offentlige på samme måde som en modpart har ret til – som grundlag for sine overvejelser forud for eller i forbindelse med en retssag – at søge fornøden sagkyndig vejledning uden at andre skal have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne responsa, jf. betænkning nr. 325/1963, s. 67 (angående den tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedsloven af 1963, § 6).

Strukturdirektoratet har i afgørelsen af 8. juni 1999 henvist til § 10, nr. 4, men har ikke nærmere begrundet hvorfor direktoratet mener at revisionsrapporten er omfattet af bestemmelsen. Ministeriet har i sin afgørelse af 24. august 1999 anført at revisionsrapporten er ’udarbejdet som led i Strukturdirektoratets fornyede kontrol af sagen om tilskud til (V) således, at det kan sandsynliggøres, at alle udbetalinger vedrører det tilskudsberettigede udviklingsarbejde’.

I betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision er bestemmelsens anvendelsesområde beskrevet på s. 237ff. På s. 239f anførte udvalget bl.a. følgende

’Indledningsvis bemærkes, at bestemmelsens anvendelsesområde er brevveksling med sagkyndige i det angivne øjemed, dvs. til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Bestemmelsen kan ikke antages at være begrænset til sagkyndig rådgivning om juridiske tvivlsspørgsmål. Det må således anses for utvivlsomt, at også andre typer af sagkyndige udtalelser f.eks. om tekniske, regnskabsmæssige og lægelige forhold, vil kunne undtages fra adgangen til aktindsigt med hjemmel i bestemmelsen, ( )

Undtagelsesadgangen efter § 5, nr. 7 [svarende til den nuværende § 10, nr. 4; min bemærkning] vedrører som nævnt ikke blot brevveksling med sagkyndige i forbindelse med verserende retssager, men også ved overvejelse af, om retssag bør føres. Det er givet, at enhver sådan brevveksling om muligheden for en retssag vil være omfattet af bestemmelsen, uanset at sandsynligheden for et sagsanlæg må betegnes som ringe. Det er imidlertid herudover antaget, at også brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål , der ikke har direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag, vil kunne unddrages adgangen til aktindsigt med hjemmel i § 5, nr. 7.

’

I John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1998), s. 206f, gøres samme synspunkter gældende, dog med en præcisering af at ’ også brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål – men derimod næppe med hensyn til andre spørgsmål [min fremhævelse] – der ikke har direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag, vil kunne undtages fra aktindsigt efter nr. 4.

’

Det fremgår af de ovenfor anførte citater at enhver brevveksling med sagkyndige ved overvejelse af om retssag bør føres, er omfattet af undtagelsen fra retten til aktindsigt. Herudover antages det imidlertid at brevveksling med sagkyndige om ’juridiske tvivlsspørgsmål’ kan undtages hvis en retssag uden at være under konkret overvejelse dog må underforstås som en nærliggende mulighed. Ved afgrænsningen af hvor nærliggende muligheden for en domstolsprøvelse i sådanne tilfælde skal være, skelnes der således mellem brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål og andre spørgsmål: Når der er tale om afklaring af juridiske tvivlsspørgsmål – i modsætning til andre spørgsmål – behøver der ikke at være en direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg for at brevveksling kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Ved afklaring af spørgsmålet om hvorvidt revisionsrapporten angik overvejelser af ’om retssag bør føres’, eller hvorvidt en retssag i øvrigt måtte anses for en nærliggende mulighed, må der bl.a. lægges vægt på sagens forudgående forløb og den fastlæggelse af formålet med udarbejdelsen af revisionsrapporten som fremgår af den kontrakt som Strukturdirektoratet indgik med (R) den 13. januar 1999. Heraf fremgår det at revisionsselskabet bl.a. skulle bistå med en vurdering af om der eventuelt forelå bedrageri, henholdsvis forsømmelighed fra beløbsmodtageren eller dennes revisor. Disse spørgsmål blev imidlertid ikke gjort til genstand for vurdering i revisionsrapporten hvor der alene blev foretaget en gennemgang af om tilskudsgrundlaget var korrekt opgjort, og af om der var handlet i overensstemmelse med bevillingstilsagnet mv.

Det kan derfor efter min opfattelse give anledning til tvivl om revisionsrapporten med rette kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, allerede under henvisning til at den vedrører spørgsmålet ’om retssag bør føres’ eller – hvis dette ikke er tilfældet – om der var tale om en vurdering af ’juridiske tvivlsspørgsmål’, og i så fald om muligheden for en retssag måtte anses for at være en nærliggende mulighed.

Det fremgår ikke nærmere af Strukturdirektoratets eller ministeriets afgørelser hvilke overvejelser myndighederne har foretaget vedrørende disse spørgsmål, eller hvilken betydning sådanne eventuelle overvejelser blev tillagt for adgangen til at undtage revisionsrapporten efter offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Jeg har derfor ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at foretage en vurdering af om det var berettiget at ministeriet tillige afslog Deres ønske om aktindsigt efter § 10, nr. 4.

Sammenfatning

Jeg må lægge til grund at myndighederne ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, har foretaget en nærmere konkret vurdering af om det vil være af væsentlig økonomisk betydning for (V) at Deres begæring ikke blev imødekommet.

Det kan efter min opfattelse endvidere give anledning til tvivl om revisionsrapporten med rette kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, allerede under henvisning til at den vedrører spørgsmålet ’om retssag bør føres’ eller – hvis dette ikke er tilfældet – om der var tale om en vurdering af ’juridiske tvivlsspørgsmål’, og i så fald om muligheden for en retssag måtte anses for at være en nærliggende mulighed.

Det fremgår ikke nærmere af Strukturdirektoratets eller ministeriets afgørelser hvilke overvejelser myndighederne har foretaget vedrørende disse spørgsmål, eller hvilken betydning sådanne eventuelle overvejelser blev tillagt for adgangen til at undtage revisionsrapporten efter offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Jeg har derfor ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at foretage en vurdering af om det var berettiget at ministeriet tillige afslog Deres ønske om aktindsigt efter § 10, nr. 4.

Jeg har på den baggrund henstillet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at ministeriet genoptager behandlingen af Deres anmodning om aktindsigt og meddeler Dem en ny afgørelse i lyset af det jeg har anført.

Jeg går ud fra at ministeriet i forbindelse med den fornyede behandling af Deres sag (på ny) vil tage stilling til spørgsmålet om ekstrahering af oplysninger efter offentlighedslovens § 12, stk. 2, og eventuelt § 11, stk. 1 (nemlig hvis ministeriet når frem til at aktindsigt i revisionsrapporten bør afslås alene med henvisning til § 10, nr. 4). Efter § 11, stk. 1, skal myndighederne – uanset bestemmelsen i lovens § 10, nr. 4 – meddele aktindsigt i oplysninger om faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, i overensstemmelse med lovens almindelige regler. Jeg bemærker at denne vurdering ikke er sammenfaldende med den vurdering som myndighederne har foretaget efter offentlighedslovens § 12, stk. 2.

Jeg har endvidere anmodet ministeriet om – hvis ministeriet fastholder afslaget på aktindsigt – at overveje om der nu måtte være grundlag for at give Dem aktindsigt i revisionsrapporten efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. punktum. Ifølge denne bestemmelse kan en forvaltningsmyndighed give aktindsigt i videre omfang end det følger af offentlighedslovens regler medmindre andet følger af regler om tavshedspligt mv. (meroffentlighed). Jeg har i den forbindelse over for ministeriet særlig henvist til den tid der nu er gået siden revisionsrapportens udarbejdelse, og til udfaldet af sagen i forhold til (V) .

Jeg har bedt ministeriet underrette mig om udfaldet af den fornyede behandling af sagen.

Jeg er bekendt med at De under en telefonsamtale den 5. december 2000 med en af mine medarbejdere udtrykte ønske om at jeg også foretager en undersøgelse af Strukturdirektoratets rolle i sagen i øvrigt, herunder særligt af hvad De opfatter som direktoratets manglende vilje til at tage stilling til de indsigelser som De og andre bestyrelsesmedlemmer i sin tid fremsatte over for Strukturdirektoratet vedrørende (V).

De har tidligere rettet henvendelse til mig om dette spørgsmål. Den 22. november 1999 skrev jeg således til Dem at jeg måtte bede Dem om at vurdere om De – efter at have modtaget svar af 29. oktober 1999 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på en henvendelse til ministeriet vedrørende sagen – fortsat mente at der var grundlag for at bede mig om at gennemgå sagen.

I Deres efterfølgende henvendelse af 30. november 1999 klagede De alene over afslaget på aktindsigt.

Jeg har i forbindelse med min gennemgang af sagens akter noteret mig at Strukturdirektoratet faktisk på et senere tidspunkt – og bl.a. på baggrund af Deres henvendelser – iværksatte fornyet kontrol over for (V), og at dette har ført til at der blev rejst og gennemført et tilbagebetalingskrav over for virksomheden.

Jeg mener ikke at der er tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte en ombudsmandsundersøgelse særskilt vedrørende Strukturdirektoratets rolle i sagen. Ombudsmanden afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse (§ 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand).

Hvis De mener at Strukturdirektoratet har handlet ansvarspådragende over for Dem, har De mulighed for eventuelt at få prøvet Deres påstand ved at anlægge civilt søgsmål mod direktoratet ved domstolene.

”

Jeg modtog efterfølgende fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kopi af Direktoratet for FødevareErhvervs fornyede afgørelse i sagen af 19. juni 2001.

Det fremgik heraf at direktoratet havde givet A aktindsigt i revisionsrapporten. Direktoratet have dog undtaget navnene på personer nævnt i flere af bilagene under henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

Jeg meddelte herefter ministeriet at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.

Aktindsigt i revisionsrapport

Det fremgik af sagens akter at virksomheden V for perioden 1. marts 1995-28. februar 1997 fik bevilget tilskud fra Strukturdirektoratet til et økologisk udviklingsprojekt vedrørende forædlede kødprodukter som bl.a. indebar etablering af et økologisk kødforædlingsselskab. Frem til en ekstraordinær generalforsamling i V den 10. juli 1996 var A medlem af virksomhedens bestyrelse. A udtrådte af bestyrelsen efter uoverensstemmelser med V’s direktør idet A bl.a. havde givet udtryk for at der aldrig var blevet iværksat et egentligt udviklingsarbejde.

Det fremgik endvidere bl.a. at Strukturdirektoratet indstillede udbetalingen af tilskud den 4. juni 1996 efter en telefonisk henvendelse fra A, og at direktoratet den 20. august 1996 gennemførte et kontrolbesøg i virksomheden hvilket ikke gav anledning til at vurdere at bevillingstilsagnets vilkår ikke skulle være overholdt.

Ved brev af 3. juni 1998 rettede A henvendelse til folketingsmedlem Jeppe Kofod om sagen. Jeppe Kofod videresendte A’s brev til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På baggrund heraf og af flere henvendelser fra A (og andre tidligere bestyrelsesmedlemmer) til Strukturdirektoratet anmodede ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. december 1998 Strukturdirektoratet om at forestå yderligere kontrol af V’s udviklingsprojekt under inddragelse af faglig bistand, f.eks. fra en statsautoriseret revisor. Ministeren bad om at der i gennemførelsen af kontrollen bl.a. blev foretaget lønafstemning.

I brev af 31. december 1998 til Strukturdirektoratet anmodede A om aktindsigt i ”den forestående revision, eller hvis den var foretaget, aktindsigt i det eksisterende materiale”. A anførte at han som følge af direktoratets godkendelse i 1996 af V’s regnskab havde lidt et tab på ca. 40.000 kr. Beløbet bestod af advokatomkostninger i forbindelse med en injuriesag anlagt af D, V’s direktør, mod A på baggrund af udtalelser fra A’s side om bedrageri. Sagen blev forligt i oktober 1998 bl.a. under forudsætning af at hver part skulle bære egne omkostninger.

Den 13. januar 1999 indgik Strukturdirektoratet kontrakt med revisionsaktieselskabet R om konsulentbistand i form af revisionsmæssig gennemgang af tilskudssagen vedrørende V. I § 1 i kontrakten fastlagdes formålet med gennemgangen således

”Revisionsfirmaet skal levere bistand i forbindelse med gennemgang af tilskudssagen med henblik på vurdering af, hvorvidt tilskudsgrundlaget er korrekt opgjort, herunder om der eventuelt foreligger bedrageri henholdsvis forsømmelighed fra modtageren af tilskudsbeløbet henholdsvis dennes revisor.”

Den 20. april 1999 forelå revisionsselskabets revisionsrapport. Rapporten indeholdt bl.a. en vurdering af om det af V opgjorte tilskudsgrundlag var korrekt, og af om V havde fulgt bevillingstilsagnet mv.

På baggrund af et brev af 1. maj 1999 fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anmodede A den 6. maj 1999 på ny Strukturdirektoratet om aktindsigt i revisionsrapporten, jf. offentlighedslovens §§ 4-6.

Den 11. maj 1999 bad Strukturdirektoratet Kammeradvokaten om at vurdere hvilke sagsakter efter 31. december 1998 A havde adgang til at få aktindsigt i. Kammeradvokaten blev samtidig bedt om at vurdere om der var grundlag for at antage at der var begået strafbare forhold af V eller selskabets revisor i forbindelse med modtagelse af tilskud, og om direktoratet kunne stille krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvis.

Efter at have modtaget en udtalelse af 2. juni 1999 fra Kammeradvokaten vedrørende spørgsmålet om aktindsigt traf Strukturdirektoratet den 8. juni 1999 følgende afgørelse

”Vedrørende anmodning om at få aktindsigt i dokumenter vedrørende ny revision af tilskud til (V)

I brev af 31. december 1998 har De anmodet om at få aktindsigt i den forestående revision.

I brev af 6. maj 1999 har De anmodet om aktindsigt i revisionsrapport udarbejdet af (R).

Strukturdirektoratet anmodede den 11. maj 1999 Kammeradvokaten om en udtalelse om, hvilke dokumenter, De kan få aktindsigt i.

Kammeradvokaten har med brev af 2. maj 1999 meddelt, at ansøgningen om aktindsigt skal behandles efter offentlighedslovens regler, idet de pågældende dokumenter vedrører den periode, hvor De ikke længere var medlem af bestyrelsen i (V). De betragtes som udenforstående i relation til de oplysninger, der indeholder forretningshemmeligheder vedrørende selskabet.

Kammeradvokaten har sammenfattende konkluderet, at De ikke har ret til aktindsigt i revisionsrapporten, jf. lov om offentlighed i forvaltningen § 10, nr. 4, og § 12, stk. 1, nr. 2 idet dog bilag 1 til revisionsrapporten er omfattet af aktindsigt.

Ifølge lov om offentlighed i forvaltningen § 10, nr. 4 er myndighedens brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, ikke omfattet af retten til aktindsigt.

Ifølge lov om offentlighed i forvaltningen § 12, stk. 1, nr. 2 omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Det er konkret lagt til grund, at revisionsrapporten af 20. april 1999 indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold i (V), som der er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden.

Efter lovens § 12, stk. 2 skal direktoratet dog give aktindsigt i de dele af dokumentet, der ikke indeholder oplysninger, som er af væsentlig økonomisk betydning at hemmeligholde.

Dette er baggrunden for, at De får fremsendt kopi af bilag 1 til revisionsrapporten, der indeholder en oversigt over det tidsmæssige forløb i tilskudssagen.

For så vidt angår selskabets og revisors kommentarer til revisionsrapporten, er disse foreløbigt undtaget fra aktindsigt, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3 til dels § 12, stk. 1, nr. 2.

Efter lov om offentlighed i forvaltningen § 13, stk. 1, nr. 3, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

På den baggrund er revisionsrapporten samt selskabets og revisors kommentarer hertil undtaget fra aktindsigt, indtil direktoratet har truffet afgørelse om eventuel strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Strukturdirektoratet har anmodet Kammeradvokaten om at vurdere, om der er begået strafbare forhold af (V) eller selskabets revisor i forbindelse med modtagelse af tilskud.

Kammeradvokaten har endnu ikke afsluttet denne del af undersøgelsen.

Det skal endvidere bemærkes, at Kammeradvokaten har lagt til grund, at De ikke har påberåbt Dem forhold, der kan opveje hensynet til selskabet.

For så vidt angår korrespondancen mellem direktoratet og departementet og (V) vurderer Kammeradvokaten, at der kan gives aktindsigt i disse dokumenter bortset fra kommentaren til revisionsrapporten.

På baggrund af det ovenfor anførte begrænses aktindsigten til de i vedlagte følgende bilag anførte dokumenter i sagen efter 31. december 1998. I relation til vedlagte bilag skal bemærkes, at der ikke er pligt til at kopiere sagsakter, der stammer fra den, der ønsker aktindsigt eller som han allerede har fået tilsendt.”

I et brev af 9. juni 1999 klagede A til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri over afgørelsen. Han gjorde gældende at de efter hans opfattelse uretmæssigt hjemtagne tilskud netop vedrørte det sidste år han sad i bestyrelsen. Vedrørende Strukturdirektoratets bemærkning om at A ikke havde påberåbt sig forhold der kunne opveje hensynet til selskabet, henviste A til at han havde måttet bære sagsomkostninger på ca. 40.000 kr. som han ville kræve tilbage af V’s direktør når sagen engang blev belyst.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri traf afgørelse i sagen den 24. august 1999. Afgørelsen havde dette indhold

”

Fødevareministeriet har vurderet Deres henvendelse på baggrund af Forvaltningsloven og Offentlighedsloven.

Forvaltningsloven

Fødevareministeriet vurderer, at De ikke efter Forvaltningslovens regler kan betragtes som part i sagen, og at De dermed ikke kan få aktindsigt i revisionsrapporten.

Efter Forvaltningslovens § 9, stk. 1, bestemmes nemlig, at kun den, der er part i en sag, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet, men praksis på området betyder, at lovens partsbegreb omfatter ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig retlig interesse i sagens afgørelse. I tvivlstilfælde, om hvorvidt en person kan anses som part i en sag, lægges navnlig vægt på, hvor væsentlig den pågældendes interesse i sagen er.

Fødevareministeriet har fået oplyst, at De var medlem af bestyrelsen for (V) frem til 10. juli 1996. Fødevareministeriet finder derfor, at De den 6. maj 1999, hvor De anmodede om aktindsigt i revisionsrapporten, ikke umiddelbart kan betragtes som part i sagen.

Fødevareministeriet har herefter vurderet, om De af andre årsager har en væsentlig interesse i sagen, der kunne betyde, at De burde have aktindsigt i revisionsrapporten. Her er bl.a. Deres udsagn om at måtte tåle at bære sagsomkostninger på ca. 40.000 kr., som følge af direktør (D)’s sagsanlæg mod Dem, blevet vurderet. Fødevareministeriet har fået oplyst, at udgifterne vedrører Deres advokatomkostninger som følge af en injuriesag, der blev anlagt mod Dem af (D). Fødevareministeriet har endvidere fået oplyst, at denne injuriesag er hævet, efter at De har beklaget to udtryk, og at det i forliget er bestemt, at hver part skal bære egne omkostninger. Fødevareministeriet må derfor samlet konkludere, at De heller ikke efter en udvidet fortolkning af partsbegrebet efter Fødevareministeriets vurdering kan betragtes som part i sagen efter Forvaltningslovens bestemmelser.

Offentlighedsloven

Offentlighedsloven indeholder en bestemmelse om, hvilke oplysninger der kan undtages fra retten til aktindsigt, jf. § 12. Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Idet Fødevareministeriet vurderer, at revisionsrapporten indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold i V, som det er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden at hemmeligholde, finder Fødevareministeriet, at De ikke kan få aktindsigt i revisionsrapporten i sin helhed. Ifølge § 12, stk. 2, skal De, såfremt kun dele af revisionsrapporten falder inden for bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, gøres bekendt med øvrige dele af rapporten, som De kan få aktindsigt i. Fødevareministeriet har fået oplyst, at De allerede har modtaget kopi af bilag 1 til revisionsrapporten, der indeholder en gennemgang af det tidsmæssige forløb i tilskudssagen i hovedtræk. Bilag 1 er meget omfattende, og Fødevareministeriet vurderer, at den øvrige revisionsrapport, idet der dog ses bort fra oplysninger i selve revisionsrapporten, der er gengivet i bilag 1, indeholder oplysninger, der er af væsentlig betydning for virksomheden at hemmeligholde, bl.a. oplysninger om lønomkostninger m.v., hvorfor De ikke kan få aktindsigt i rapporten.

Fødevareministeriet bemærker desuden, at det fremgår af § 10, stk. 1, nr. 4, at myndigheders brevveksling med sagkyndig til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, ikke er omfattet af retten til aktindsigt.

Den pågældende revisionsrapport er udarbejdet som led i Strukturdirektoratets fornyede kontrol af sagen om tilskud til (V) således, at det kan sandsynliggøres, at alle udbetalinger vedrører det tilskudsberettigede udviklingsarbejde. Strukturdirektoratets fornyede kontrol, herunder revisionsrapporten, er efter Fødevareministeriets vurdering derfor omfattet af undtagelsen fra aktindsigt, idet der er tale om brevveksling med sagkyndig ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Fødevareministeriet er således enig med Strukturdirektoratet i, at De ikke har ret til aktindsigt i revisionsrapporten. Ifølge Strukturdirektoratet har De dog allerede modtaget kopi af bilag 1 til rapporten, der indeholder en oversigt over det tidsmæssige forløb i tilskudssagen.

Endvidere kan bemærkes, at hvis Strukturdirektoratet imidlertid skulle beslutte at undersøge, om De som bestyrelsesmedlem har pådraget Dem et ansvar over for Strukturdirektoratet i anledning af de udbetalte tilskud, vil spørgsmålet om aktindsigt efter Fødevareministeriets vurdering skulle overvejes på ny.

”

Den 30. november 1999 klagede A til mig over afslaget på aktindsigt. I anledning af klagen bad jeg den 14. december 1999 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Strukturdirektoratet om udtalelser i sagen.

I en udtalelse af 1. februar 2000 skrev Strukturdirektoratet således

”

Strukturdirektoratet har den 11. juni 1996 givet (A) aktindsigt i alle sagens dokumenter, og hans advokat ( ) har den 1. november 1996 fået aktindsigt i hovedparten af sagens dokumenter.

I brev af 31. december 1998 anmodede (A) om at få aktindsigt i sagsforløbet vedrørende den fornyede gennemgang af sagen vedrørende tilskud til (V).

I brev af 6. maj 1999 anmodede (A) om aktindsigt i Revisionsrapport af 20. april 1999 fra (R).

Strukturdirektoratet anmodede den 11. maj 1999 Kammeradvokaten om en udtalelse om, hvilke sagsakter efter den 31. december 1998 (A) har adgang til at få aktindsigt i. Anmodningen blev på grundlag af, at (A) tidligere havde fået aktindsigt, og da hans anmodning vedrørte den fornyede gennemgang af sagen og revisionsrapporten begrænset til dokumenter i sagen efter den 31. december 1998.

I brev af 2. juni 1999 har Kammeradvokaten meddelt sin vurdering af, hvilke dokumenter adgangen til aktindsigt omfatter.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at (R)’s Revisionsrapport af 20. april 1999 indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold i (V), som det er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden at hemmeligholde.

(A) har derfor efter Kammeradvokatens vurdering ikke ret til aktindsigt i revisionsrapporten som helhed, jf. reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen, § 12, stk. 1, nr. 2.

På grundlag af Kammeradvokatens vurdering har Strukturdirektoratet i brev af 8. juni 1999 givet aktindsigt i nærmere angivne dokumenter.

I brev af 30. august 1999 har Kammeradvokaten meddelt en supplerende udtalelse. Kammeradvokatens opfattelse er, at de hensyn, som i dette tilfælde begrunder undtagelsen fra aktindsigt fortsat gør sig gældende, indtil der er truffet en endelig afgørelse vedrørende revisors disciplinæransvar, det vil sige, foreløbigt indtil Disciplinærnævnets kendelse foreligger.

Strukturdirektoratet skal henholde sig til Kammeradvokatens udtalelser. Der er endnu ikke modtaget en kendelse fra Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer.

”

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udtalte i et notat af 7. februar 2000 følgende

”Udtalelse vedrørende (A)

(A) har i brev af 9. juni 1999 til fødevareministeren klaget over Strukturdirektoratets behandling af (A)’s anmodning om aktindsigt i en revisionsrapport udarbejdet af (R) vedrørende økologitilskud til (V).

Ministersekretær ( ) meddelte i brev af 15. juli 1999 til (A), at henvendelsen ville blive behandlet som en klagesag i Fødevareministeriets departement.

Fødevareministeriet vurderede henvendelsen på baggrund af Forvaltningsloven og Offentlighedsloven.

Forvaltningsloven

Fødevareministeriet vurderede, at (A) ikke efter Forvaltningslovens regler kunne betragtes som part i sagen, og at han dermed ikke kunne få aktindsigt i revisionsrapporten.

Fødevareministeriet lagde vægt på, at (A) var medlem af bestyrelsen for (V) frem til 10. juli 1996, og at han derfor ikke umiddelbart kunne betragtes som part i sagen.

Fødevareministeriet vurderede, om (A) af andre årsager havde en væsentlig interesse i sagen, der kunne betyde, at han burde have aktindsigt i revisionsrapporten. Fødevareministeriet vurderede i den sammenhæng bl.a. (A)’s udsagn om at måtte tåle at bære sagsomkostninger på ca. 40.000 kr., som følge af (D)’s sagsanlæg mod ham. Udgifterne på ca. 40.000 kr. vedrørte advokatomkostninger som følge af en injuriesag, der blev anlagt mod (A) af (D). Injuriesagen blev hævet efter, at (A) beklagede to udtryk, og i forliget blev bestemt, at hver part skulle bære egne omkostninger. Fødevareministeriet konkluderede derfor, at (A) heller ikke efter en udvidet fortolkning af partsbegrebet efter Fødevareministeriets vurdering kunne betragtes som part i sagen efter Forvaltningslovens bestemmelser.

Offentlighedsloven

Fødevareministeriet vurderede, at revisionsrapporten indeholder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold i (V), som det er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden at hemmeligholde og ministeriet fandt derfor, at (A) ikke kunne få aktindsigt i revisionsrapporten i sin helhed.

Fødevareministeriet vurderede, at (A) ikke kunne få aktindsigt i revisionsrapporten, idet denne indeholder oplysninger, der er af væsentlig betydning for virksomheden at hemmeligholde, bl.a. oplysninger om lønomkostninger m.v. (A) havde dog allerede af Strukturdirektoratet modtaget kopi af bilag 1 til rapporten.

Fødevareministeriet lagde endvidere vægt på, at revisionsrapporten var udarbejdet som led i Strukturdirektoratets fornyede kontrol af sagen om tilskud til (V). Strukturdirektoratets fornyede kontrol, herunder revisionsrapporten, var derfor efter Fødevareministeriets vurdering omfattet af undtagelsen fra aktindsigt, idet der var tale om brevveksling med sagkyndig ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Fødevareministeriet var således enig med Strukturdirektoratet i, at (A) ikke havde ret til aktindsigt i revisionsrapporten.”

I et brev af 23. februar 2000 kommenterede A udtalelserne og henviste igen til at hans indgåelse af forlig med V’s direktør skyldtes Strukturdirektoratets adfærd, og at dette havde kostet ham 40.000 kr.

Ombudsmandens udtalelse

”Det spørgsmål som foreligger til min bedømmelse, vedrører Deres adgang til aktindsigt i den af revisionsselskabet (R) udarbejdede revisionsrapport efter reglerne i forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Jeg har således ikke vurderet spørgsmålet om Deres adgang til aktindsigt i de kommentarer til revisionsrapporten som (V) og selskabets revisor efterfølgende fremkom med.

Reglerne om aktindsigt i forvaltningslovens kapitel 4 gælder kun for den der er part i en sag. Spørgsmål om meddelelse af aktindsigt til andre end en sags parter må afgøres efter offentlighedsloven.

Partsbegrebet er bl.a. behandlet af John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 257ff, Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling, 4. udgave (1995), s. 154ff, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 45ff. Det fremgår heraf at kerneområdet for partsbegrebet er afgørelsens adressat, men at også andre som har en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagen, kan have partsstatus.

Det kan ikke give mig anledning til kritik at Strukturdirektoratet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lagt til grund at De ikke på tidspunktet for sagens behandling kunne anses for at være part i sagen om eventuelt uberettiget udbetaling af tilskud, og at myndighederne derfor behandlede Deres anmodning om aktindsigt i revisionsrapporten efter reglerne i offentlighedsloven.

Jeg bemærker herved at den interesse i sagen som De har påberåbt Dem vedrørende dækning af Deres omkostninger i forbindelse med injuriesøgsmålet anlagt mod Dem af direktøren for (V), efter min opfattelse ikke har en sådan karakter at det kan medføre at De må anses som part. Jeg har endvidere lagt vægt på at der heller ikke, som sagen foreligger oplyst for mig, var taget skridt til undersøgelse af om der muligvis kunne gøres et erstatningskrav gældende over for Dem vedrørende de udbetalte tilskud i Deres egenskab af medlem af bestyrelsen for (V) indtil juli 1996.

Strukturdirektoratet og ministeriet henviste som grundlag for at afslå Deres anmodning om aktindsigt til offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og § 10, nr. 4.

Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Strukturdirektoratet fik gennem et revisionsselskab foretaget en gennemgang af en sag om tilskud til en privat virksomheds gennemførelse af et økologisk udviklingsprojekt. Udarbejdelsen af revisionsrapporten blev iværksat bl.a. på baggrund af henvendelser fra et tidligere medlem af bestyrelsen for virksomheden. Revisionsrapporten skulle vurdere om tilskudsgrundlaget var opgjort korrekt, herunder om der eventuelt forelå bedrageri eller forsømmelse fra modtagerens eller dennes revisors side.

Det tidligere bestyrelsesmedlem fik af Strukturdirektoratet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afslag på aktindsigt i revisionsrapporten under henvisning til offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og § 10, nr. 4.

Ombudsmanden måtte lægge til grund at myndighederne ikke havde foretaget en nærmere konkret vurdering af om det ville være af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden at begæringen om aktindsigt ikke blev imødekommet. Ombudsmanden havde på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere om det var berettiget at ministeriet tillige afslog anmodningen om aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Ombudsmanden henstillede derfor til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at ministeriet genoptog behandlingen af anmodningen om aktindsigt. (J.nr. 1999-3606-301).