Inspektion af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet - handicaptilgængelighed

Inspektion af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet - handicaptilgængelighed

Resumé

Den 17. oktober 2000 foretog inspektionschefen inspektion af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet særligt med handicaptilgængelighed for øje.

Inspektionen gav anledning til kritik på en række punkter, herunder vedrørende handicapparkeringspladser, indgangsparti, døråbningstiden for elevatorerne, handicaptoiletter, adgang til gårdhaver, indretningen af Store og Lille Auditorium, adgangsforholdene til studentercafeen, maskiner, borde mv. i kopirummet, indgangsforholdene til nogle pavilloner og belysningen.

Inspektionen gav desuden anledning til en række henstillinger.

(J.nr. 2000-2494-160).

Den 1. marts 2001 inspektionschefen følgende rapport til Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet og Undervisningsministeriet.

1.

Indledning

…

Efter ombudsmandslovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed.

Folketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks. fængsler, arresthuse og psykiatriske afdelinger.

Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere.

Folketinget bad ved beslutningen Folketingets Ombudsmand om at "følge udviklingen i ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence."

Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af handicappede består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisationer.

Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelser på området.

Generelle initiativer er taget i forhold til By- og Boligministeriet og Trafikministeriet samt nogle kommuner.

Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede.

Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært vedrører mere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt med handicaptilgængelighed for øje.

Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgængelighed for alle brugere af bygningerne.

Formålet med inspektionerne er dels generelt at følge udviklingen på området for tilgængelighed for handicappede og derved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels i konkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt.

I dette formål ligger tillige et ønske om i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning at skabe opmærksomhed om området.

Som et led i denne virksomhed foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere den 17. oktober 2000 inspektion af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (i daglig tale kaldet Københavns Universitet Amager – KUA).

Til stede under inspektionen var bl.a. fra Humanistisk Fakultet prodekan Thorkil Damsgaard Olsen, områdeleder Ole Krarup Jensen og driftschef Stig Andersen.

Jeg havde anmodet en medarbejder der er ansat ved Center for Ligebehandling af Handicappede som juridisk medarbejder, til som kørestolsbruger at bistå under inspektionen.

Den pågældende har også nedsat muskelkraft i armene.

Desuden deltog i inspektionen på deres eget initiativ yderligere to kørestolsbrugere fra foreningen Handicappede Studerende & Kandidater.

Kørestolsbrugernes tilstedeværelse bidrog til at anskueliggøre tilgængelighedsforholdene under inspektionen.

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet er som genstand for inspektionen bl.a. udvalgt ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for handicappede i institutionen, omfanget af den brug som gøres af fakultets bygninger, og institutionens repræsentativitet for tilsvarende uddannelsesinstitutioner.

Inspektionen bestod af en indledende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter fra det lokale samarbejdsudvalg samt repræsentanter fra Handicappede Studerende & Kandidater, rundgang i universitets bygninger og på universitets område og en opsamlende samtale med ledelsen.

Forinden inspektionen havde mine medarbejdere og jeg aflagt et besøg på KUA for at være velorienteret om bygningerne forud for inspektionen.

Ruten under gennemgangen af bygningerne blev tilrettelagt efter mit valg.

I tilslutning til inspektionen blev der udarbejdet

-et referat af 18. oktober 2000 af samtaler med ledelsen mfl. og

-et notat af samme dato om iagttagelser under rundgang.

Med brev af 30. oktober 2000 sendte jeg det nævnte materiale til Det Humanistiske Fakultet og til Rektor ved Københavns Universitet idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser.

Det Humanistiske Fakultet sendte ved brev af 5. december 2000 fakultetets bemærkninger til materialet.

Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Det Humanistiske Fakultet, Rektor ved Københavns Universitet og Undervisningsministeriet til eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte give anledning til.

Jeg har fra Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet modtaget bemærkninger som er indarbejdet i denne rapport.

2.

Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger

Konkrete regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven med tilhørende bygningsreglement.

Aktuelt gælder bygningsreglement 1995, som erstattede det tidligere bygningsreglement 1982.

Bygningsreglement 1995 indeholder ligesom (og i videre omfang end) bygningsreglement 1982 specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for handicappede.

For ny- eller tilbygninger gælder samtlige krav i bygningsreglementet.

Ved ombygninger eller anvendelsesændringer skal alene overholdes de regler i byggelovgivningen som er væsentlige i forhold til forandringerne (byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).

For så vidt angår langt størstedelen af byggeriet på KUA, var disse regler imidlertid ikke trådt i kraft på det tidspunkt da bygningerne blev opført.

Grundlaget for Folketingets Ombudsmands vurderinger i inspektionssager som den foreliggende er de eksisterende regler på området som er gældende (byggelovgivningen, den nævnte folketingsbeslutning, FN's standardregler om lige muligheder for handicappede mv.), og en humanitær/praktisk orienteret målestok med udgangspunkt i den reelle handicaptilgængelighed.

3.

Generelle forhold vedrørende Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet

KUA er opført mellem 1973 og 1976.

Bygningerne blev taget i brug løbende i den samme periode.

Der er truffet beslutning om at KUA delvist skal rives ned og erstattes af nyt byggeri.

Det vil ske i perioden 2003 til 2008 således at KUA helt eller delvist vil være i brug frem til og med 2006.

Hvilke dele af bygningerne som fortsat skal anvendes efter dette tidspunkt, er ikke klart efter det oplyste.

I forbindelse med planlægningen af det nye byggeri har universitetet taget hensyn til handicaptilgængeligheden, herunder ved at inddrage Handicappede Studerende & Kandidater.

D e vurderinger som jeg har foretaget i forbindelse med inspektionen af KUA skal ses i lyset af den forestående delvise, løbende lukning af KUAs eksisterende bygninger.

4.

Tilgængelighedsforholdene

4.1.

Handicapparkering

Til venstre for KUAs hovedindgang (som ligger ud mod Njalsgade) ligger de fleste af KUAs handicapparkeringspladser.

Der er fem parkeringsbåse reserveret til handicappede.

De er markeret med skilte.

Båsene er lidt bredere end almindelige parkeringsbåse.

Ved yderligere en bred bås står en stander uden skilt, og det blev oplyst at dette tidligere har været en handicapparkeringsplads, som imidlertid er blevet inddraget til almindelig parkering, hvorfor skiltet er nedtaget.

På tidspunktet for inspektionen var fire af de fem pladser optaget.

Alle bilerne havde handicapskilt i forruden.

Ind over en plads var parkeret en bil uden handicapskilt.

På den store parkeringsplads som er placeret bag ved KUA (ved siden af pavillonerne), er der to båse som havde en slidt afmærkning til handicapparkering, men uden skilte.

Denne parkeringsplads har flere end 250 parkeringsbåse.

Under den indledende samtale blev det af kørestolsbrugerne fra Handicappede Studerende & Kandidater tilkendegivet at ikke-handicappedes brug af de få handicapparkeringspladser som er til rådighed, er en kilde til frustration.

Handicappede Studerende & Kandidater kontakter selv Parkering København i forbindelse med semesterstart, hvor misbruget typisk er størst.

Parkering København foretager en særlig indsats på denne baggrund, hvilket plejer at hjælpe efter nogen tid.

Handicappede Studerende & Kandidater oplyste at en af handicapparkeringspladserne ud mod Njalsgade er blevet nedlagt for nylig, hvilket Handicappede Studerende & Kandidater finder utilfredsstillende.

Handicappede Studerende & Kandidater skønnede at ca. 15-20 personer p.t. har behov for handicapparkeringspladser.

Disse brugere har dog ikke nødvendigvis behovet på samme tid.

Jeg gav under inspektionen udtryk for den opfattelse at universitetet bør have overblik over antallet af kørestolsbrugere (studerende og ansatte) som har behov for en handicapparkeringsplads, og det samlede antal parkeringspladser som er reserveret til disse.

Jeg bemærkede at det i videst mulige omfang bør tilstræbes at parkeringsforholdene tilfredsstiller behovet.

Ledelsen oplyste at der ikke føres løbende opsyn med handicapparkeringspladserne.

Dette skyldes at der ikke er ressourcer til en effektiv, løbende kontrol.

Universitetets betjente udfører en vis stikprøvekontrol.

Misbruget skyldes bl.a. at KUA samlet set har for få parkeringspladser, og at handicapparkeringspladserne er placeret nær ved hovedindgangen.

Det er ledelsens ansvar at det fornødne antal handicapparkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid.

Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skal sikres at de faktisk er til rådighed for handicappede, og at pladserne er placeret sådanne steder på området at det er hensigtsmæssigt for brugerne.

Der er, som det fremgår af det der er anført ovenfor, fem parkeringsbåse til handicappede ved hovedindgangen og to båse med slidt afmærkning ved pavillonerne.

Handicappede Studerende & Kandidater skønnede som nævnt at 15-20 personer har behov for handicapparkeringspladser – dog ikke nødvendigvis på samme tid.

En plads ved hovedindgangen er nedlagt for nylig.

Det er efter min opfattelse utilfredsstillende at der ikke er klarhed over det aktuelle behov for handicapparkeringspladser, at der ikke føres en effektiv kontrol med at afmærkningen af pladserne respekteres, og at det tilsyneladende er overladt til de studerende selv at rette henvendelse til Parkering København ved misbrug af pladserne.

Jeg henstiller at universitetet kortlægger det præcise behov på handicapparkeringspladser, at den nedlagte handicapparkeringsplads ved hovedindgangen straks genetableres, at de to handicapparkeringspladser ved pavillonerne straks bliver tydeligt afmærket, og at der fra universitetets side føres en effektiv kontrol med at der ikke sker misbrug af handicapparkeringspladserne.

Når kortlægningen af behovet for handicapparkeringspladser er tilendebragt, går jeg ud fra at der bliver etableret de fornødne pladser på hensigtsmæssige steder.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.2.

Indgang ved handicapparkeringspladser – indgang 84

15 til 20 m fra handicapparkeringspladserne ved Njalsgade er en af de fire indgange til universitetet med niveaufri adgang som kørestolsbrugere derfor kan anvende.

Fra parkeringspladserne hen til indgangen er arealet brolagt.

Der er en mindre stigning umiddelbart foran indgangen.

Der er desuden to firkantede dæksler (ca. 50 cm gange 50 cm) som ikke ligger i niveau.

Ca. tre m fra yderdøren er der en stander med en stor kontakt til automatisk døråbning.

Dækslerne er placeret et foran og et bagved standeren.

Yderdøren åbner udad.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere afprøvede døråbneren, som hun godt kunne betjene.

Indvendigt betjenes døråbneren også af en kontakt.

For at komme fra standeren hen til yderdøren skal en kørestolsbruger enten køre hen over et af de to dæksler eller udenom.

Det kan være vanskeligt at nå rundt omkring dækslet, hen til døren og igennem den inden døren lukker i automatisk.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere forsøgte sig og nåede det kun akkurat.

Når den automatiske dør lukker i, skal den blot have en lille modstand før den på ny åbner sig helt igen, medmindre der trykkes på kontakten igen.

Inden for yderdøren er der et vindfang.

Man skal passere en riflet gummimåtte for at nå frem til den inderste dør, som er en forholdsvis let svingdør.

Denne dør kan svinge begge veje, men har ikke automatisk åbning.

På tidspunktet for inspektionen stod døren åben med en kile i.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere forsøgte at komme igennem svingdøren på egen hånd efter at kilen var fjernet.

Det lykkedes ikke.

Ved siden af vindfanget ligger en betjentstue, hvorfra der er begrænset udsyn over vindfanget.

Det er naturligvis af væsentlig betydning at kørestolsbrugere uden besværliggørende forhindringer ved egen hjælp kan komme fra handicapparkeringspladserne og ind i bygningen.

Indgang 84 lever ikke op til dette krav.

Brolægningen er ikke optimalt jævn fra parkeringspladsen til indgangsdøren.

Det ene dæksel befinder sig på selve kørevejen.

Dækslerne er ikke i niveau, og de besværliggør i høj grad muligheden for at komme ind i bygningen.

Jeg henstiller at brolægningen, herunder de to dæksler i kørearealet, bliver jævnet.

Jeg henviser i øvrigt til de forhold der er etableret ved indgang 88, og som er nævnt nedenfor.

Det er utilfredsstillende at der ved hovedindgangspartiet for handicappede ikke er etableret automatisk døråbner af begge døre i vindfanget.

Jeg henviser til at det ikke lykkedes for den nævnte kørestolsbruger at komme igennem svingdørene.

Jeg henstiller at der etableres automatisk døråbning på begge døre i indgangspartiet.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Jeg går ud fra at indstillingen af døråbningstiden blev ændret umiddelbart efter inspektionen således at det er muligt med en passende tidsmargin at nå fra knappen og igennem døren.

4.3.

Engelskkantinen

Kantinens drift er bortforpagtet.

Kantinen består af en disk med plads til udstillet mad.

Der er en sliske til kundernes bakker.

Bag disken står personalet.

Foran slisken er der to støbte søjler og mellem disse en afskærmning med en tavle og to køleskabe som står op ad søjlerne.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere forsøgte sig, men kunne ikke gøre brug af slisken da denne var placeret højere oppe end hun kunne nå.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere oplyste at det kunne være vanskeligt at manøvrere rundt i kørestol foran slisken, særligt på grund af de to køleskabe, der indsnævrer adgangsforholdene ved sammenstimlen af kunder.

Det kan i forbindelse hermed skabe negativ opmærksomhed mod kørestolsbrugere, som kommer til at spærre vejen for andre.

Foran serveringsarealet står rækker af borde med stole.

På tidspunktet for inspektionen var kantinen lukket og stolene sat op på bordene, men det blev oplyst at når kantinen er i brug og stolene sat ned på gulvet, kan det være meget vanskeligt eller umuligt at komme ud af kantinen for en kørestolsbruger.

Der er et ubenyttet areal mod vinduet som vender ud mod det åbne areal ved hovedindgangen, hvor en bordrække eventuelt kunne flyttes hen.

Dette ville lette adgangsforholdene for kørestolsbrugere.

Kantinen bør efter min opfattelse gennemgås med henblik på at den indrettes således at de vanskeligheder for kørestolsbrugere som blev konstateret under inspektionen, bliver afhjulpet.

Jeg sigter specielt til en opstilling af bordene i serveringsområdet således at kørestolsbrugerne har mulighed for at færdes i hvert fald i størstedelen af området.

Jeg sigter også til indsnævringerne af adgangsforholdene foran slisken.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.4.

Elevator ved trappe 8

Der er i alt syv elevatorer i bygningerne, som alle ligger i tilknytning til en trappeopgang.

Elevatorerne er identiske.

Under inspektionen blev elevatoren foran trappe 8 besigtiget.

Elevatordøren lukker et til to sekunder efter at den har åbnet sig.

Det blev oplyst at dette interval kan indstilles manuelt, og at det var en fejl at dørene lukkede så hurtigt.

Ledelsen lovede at rette op på dette forhold umiddelbart efter inspektionen.

Elevatorens dørbredde er 80 cm.

Den indvendige bredde af elevatorstolen er ca. 145 cm.

Dybden er ca. 130 cm.

Knapperne til elevatoren er placeret ca. 30 cm fra elevatorstolens forreste, højre hjørne fra en position i elevatoren med front mod døren.

Den øverste knap (som er en alarmklokke) er placeret ca. 115 cm over gulvet.

Der er ingen taktil belægning på knapperne til brug for synshandicappede.

Jeg går ud fra at elevatordørenes åbningstid ved samtlige elevatorer blev indstillet hensigtsmæssigt umiddelbart efter inspektionen, og at ledelsen af KUA til stadighed er opmærksom på om elevatorerne fungerer tilfredsstillende, også for kørestolsbrugerne.

Elevatorstolens mål lever ikke op til de krav der i dag følger af bygningsreglementet.

I betragtning af at der ikke er tale om ulovlige forhold, og i betragtning af at KUA som nævnt ikke på længere sigt skal benytte bygningen i den nuværende udformning, foretager jeg mig imidlertid ikke videre vedrørende dette forhold.

4.5.

Herretoilet ved trappe 8

På begge sider af alle elevatorerne ligger henholdsvis et dame- og et herretoilet som begge har et tilknyttet handicaptoilet ud over et almindeligt toilet.

Det blev oplyst at disse toiletter, som er indbyrdes spejlvendte, er ens ved alle syv elevatorer.

Under inspektionen blev herretoilettet ved trappe 8 besigtiget.

Døren til toiletlokalet er tung og åbner udad.

Lyset tændes automatisk når døren åbnes.

Der er tale om et flisebelagt lokale med et forrum, et almindeligt toilet og et handicaptoilet.

Foran toiletbåsene er der en vask med spejl.

Der er fliser på gulvet.

Handicaptoilettet måler ca. 180 cm gange 180 cm.

Døren ind til toilettet er bred og åbner udad.

Toilettet er placeret mod bagvæggen med front mod døren.

Selve toiletkummen er placeret på en rektangulær sokkel som rager ud fra toiletkummens fod.

Fra bagvæggen til forkanten af soklen er der ca. 80 cm.

Fra den nærmeste væg til soklens side er der ca. 76 cm.

Der er ét armgreb som er placeret lidt over og til højre for toilettet i sidderetningen.

Håndvasken er placeret til venstre for toilettet i sidderetningen.

Såvel vasken som spejlet havde en god højde ifølge en af de tilstedeværende kørestolsbrugere.

Sæbebeholder, holderen til papirservietter og kurven til brugte servietter er tillige placeret til venstre for toilettet i sidderetningen.

Wc-papirholderen er placeret til højre for toilettet i sidderetningen.

Disse fire sidstnævnte kan ikke nås af alle kørestolsbrugere.

Bygningsreglement 1995 stiller følgende krav vedrørende handicaptoilet i andre bygninger end beboelsesbygninger

Bygningsreglement 1995, pkt. 4.4.1, stk. 4

”Stk. 4.

På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.” Bygningsreglements pkt. 4.4.4, stk. 5

”Stk. 5.

I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.” Center for Ligebe-handling af Handicappede er i en vejledning fra 1996 om tilgængelighedskravene i bygningsreglementet fremkommet med konkrete anbefalinger til udmøntning af bygningsreglementets krav.

Vejledningen er tilrettelagt af en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre en række handicaporganisationer og Bygge- og Boligstyrelsen.

Centret anbefaler at handicaptoiletter har et indre mål på mindst 190 cm gange 200 cm, og at der er en fri manøvreplads på 150 cm i diameter fri af dørens eventuelle opsving og inventargenstande.

Centret anbefaler desuden at håndvask og wc bør placeres således at man siddende på wc’et har mulighed for at nå håndvaskens betjeningsgreb.

Højden til overkanten på wc-sædet børe være ca. 48 cm.

På den anden (frie) side af wc’et bør der være en fri afstand på mindst 90 cm fra wc’et til væggen.

På væggen bag wc’et bør der på begge sider af wc’et opsættes armstøtter der kan bære en persons fulde vægt.

Underkant og overkant af spejl bør være i en højde af ca. 90 cm og 190 cm.

Håndvasken bør opsættes i en højde af ca. 80 cm. over gulvet.

Endelig anbefaler centret at betjeningshøjden for diverse udstyr er max. 120 cm over gulv.

De indre mål på toilettet lever ikke op til de nævnte anbefalinger.

Indretningen af det besigtigede toiletrum – der efter det oplyste svarer til alle de øvrige handicaptoiletter på nær ét (i pavillon P1-2) – betyder desuden at flere forhold ikke lever op til anbefalingerne.

Afstanden fra den nærmeste væg til soklens side er ca. 76 cm.

Dette vanskelig- eller umuliggør at en kørestolsbruger kan køre kørestolen op ved siden af toiletkummen.

Jeg henstiller at indretningen i handicaptoiletterne ændres således at der er bedre afstand mellem den nærmeste væg og toiletkummen.

Så vidt jeg kan bedømme, kan dette opnås ved at fjerne (dele af) soklen hvorpå toiletkummen er placeret.

Jeg henstiller endvidere at handicaptoiletterne gennemgås for ændret placering af forskelligt toiletudstyr, og at toiletterne forsynes med armgreb i begge sider.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.6.

Gårdhaver

Flere steder på KUA er der gårdhaver med græs, buske, træer og bænke.

Disse benyttes af de studerende i pauser o.l.

Under inspektionen blev gårdhaven som befinder sig ved siden af Store Auditorium, besigtiget.

Adgangen til gården sker gennem en meget tung dør på gang 8 som åbnes udad.

Der er inden for døren et dørtrin og uden for døren en bred, hævet rist som er ca. 10 cm høj.

I gårdhaven er arealet mod gang 8 i hele bredden i øvrigt brolagt ca. tre m ud fra muren til gang 8; resten af gårdhaven er en beplantet græsplæne.

Der er ingen ramper e.l., og det er derfor ikke muligt for kørestolsbrugere på egen hånd at benytte gården.

Det må konstateres at det ikke er muligt for en kørestolsbruger at komme fra bygningen ud i gårdhaverne.

Det skyldes dels de meget tunge døre, dels at der mangler ramper ved den rist som er hævet ca. 10 cm over niveau.

Det er naturligvis ikke acceptabelt at kørestolsbrugere helt er afskåret fra at komme i de gårdhaver som benyttes af de studerende til pauser o.l.

Jeg henstiller at der ved udgangene til alle gårdhaver etableres ramper.

Jeg henstiller desuden at dørene i hvert fald til de mest benyttede gårdhaver forsynes med automatisk døråbning.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.7.

Store Auditorium 8.1.13

Det store auditorium befinder sig på gang 8.

Auditoriet er udformet som et amfiteater med smalle rækker af sæder med borde foran.

Der er fra gang 8 to døre til auditoriet, som begge åbner udad.

Der er intet dørtrin.

Hver dør fører ind til en lille repos umiddelbart foran trappen ned til tavlerne og stolerækkerne.

Herfra fører tre trappetrin ned til endnu en lille repos.

Derefter er der trapper hele vejen ned til tavlerne.

Det blev oplyst at kørestolsbrugere sidder enten på den lille repos øverst oppe eller helt nede foran stolerækkerne.

Der er kun begrænset udsyn over auditoriet og til tavlerne fra reposen øverst oppe.

Adgangen til området foran tavlen sker via elevatoren ved trappe 7, gennem en kældergang og en dør fra gangen ind til auditoriet.

Døren fra gangen er en dobbeltdør som åbner udad.

Døren er i almindelighed låst.

Handicappede kan få hjælp af betjentene til at finde vej til arealet foran stolerækkerne.

Der er ikke opstillet borde til brug for kørestolsbrugere hverken på den øverste repos eller i området foran stolerækkerne.

Trapperne i auditoriet er godt afmærkede for synshandicappede med striber i kontrastfarve på trappeforkanterne.

Der er håndlister på væggene ved trapperne, dog ikke ved de tre øverste trin.

Der er installeret mikrofon og højttalere i auditoriet.

Indretningen af Store Auditorium er efter min opfattelse kritisabel.

Kørestolsbrugere bør kunne tilbydes pladser i auditoriet på linie med de pladser som andre stude-rende tilbydes.

Et tilbud om placering på det lille repos – hvor udsynet er begrænset, hvor der ikke er et bord, og hvor arealet bruges til ind- og udgang til auditoriet – er ikke acceptabelt.

Tilbudet om via kælderen at komme til at sidde i området foran tavlen – uden bord – er heller ikke acceptabelt.

Jeg har herved også taget i betragtning at det er uheldigt at en kørestolsbruger på denne måde ”udstilles” for de øvrige tilstedeværende i auditoriet.

Jeg henstiller at forholdene i Store Auditorium snarest bringes i orden således at kørestolsbrugerne kan tilbydes pladser på linie med andre studerende.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.8.

Undervisningslokale 6.1.58

Under inspektionen blev et enkelt undervisningslokale besigtiget.

Der var en dør uden dørtrin som åbnede indad.

Lokalet var indrettet med skoleborde og stole.

Der var adgang for kørestolsbrugere, som dog ikke kunne bevæge sig frit rundt i lokalet på grund af bordenes opstilling.

Det blev oplyst at bordene opstilles i mange forskellige formationer afhængigt af underviseren, antallet af studerende mv.

Undervisningslokalet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.9.

Indgang 88

Indgang 88 med niveaufri adgang befinder sig ud mod Njalsgade yderligere et stykke væk fra hovedindgangen end indgang 84.

Få m fra indgangen er der to parkeringspladser som er særligt reserverede til Center for Hjerneskade.

Arealet uden for indgangen er nybelagt med brosten med cement imellem.

Der er en mindre stigning umiddelbart foran døren.

Der er også her et firkantet dæksel (ca. 50 cm gange 50 cm), der er helt i niveau med det omkringliggende areal.

Dækslet er placeret lidt væk fra standeren med den automatiske døråbner.

Denne indgang har ligesom indgang 84 automatisk døråbner som betjenes fra en stor kontakt på en stander (kontakten kan betjenes fra kørestolshøjde).

Døren åbner udad.

En af kørestolsbrugerne afprøvede døråbneren, som hun godt kunne betjene.

Der er kun én dør ved denne indgang.

Indvendigt sidder en sensor som automatisk udløser døråbneren.

Indgangspartiet er betalt af Center for Hjerneskadede, der er lejer i bygningen.

Indgangspartiet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.10.

Studentercenterets café ”Mødestedet” 13.1.74

Mødestedet består af et areal med bl.a. et poolbord og almindelige borde og stole ud mod vinduespartierne.

Selve caféen, herunder udskænkningsdisken, udgøres af et forsænket område med en mur omkring.

Der er i den forsænkede café halvmørkt selv i dagslys.

En kørestolsbruger har ikke direkte udsyn hen over muren til caféen.

Der er fem trappetrin ned til caféområdet.

Forkanten på trinene er umarkeret, og der er ingen håndlister.

Det blev oplyst at handicappede som ønsker servering, formentlig kan henvende sig ved en dør som fører ind til området bag disken.

Her er det muligt at få direkte servering.

Det er naturligvis utilfredsstillende at caféen er indrettet på en sådan måde at en kørestolsbruger er afskåret fra at deltage i det almindelige liv i caféen, men er henvist til at henvende sig ved en dør som fører ind til området bag disken, for at kunne få serveret i caféen.

Jeg er imidlertid opmærksom på at det vil kræve meget omfattende bygningsmæssige ændringer at rette op på dette.

Jeg afstår derfor fra at fremkomme med en henstilling herom.

4.11.

Studentercentrets ekspedition 13.1.70

Studentercentret er et antal lokaler ved Mødestedet der anvendes af de studerende i forbindelse med praktisk forberedelse af materialer mv.

I ekspeditionslokalet kan de studerende købe kopikort til centrets kopimaskiner (der alle bruger kort) samt få indbundet opgaver, materialesamlinger mv.

Ekspedition af de studerende foregår i et mindre lokale ved en skranke der inddeler lokalet i en kundedel (ca. en tredjedel) og en personaledel (resten).

Adgangen til lokalet foregår via en dør i lokalets ene ende.

I kundedelen tættest på døren står der langs væggene borde med forskellige maskiner til indbinding.

Pladsen i denne del af lokalet er sparsom.

På skranken er der et kasseapparat og forskellige kontorartikler.

Bag skranken står en reol med diverse indbindingsmaterialer og bag denne yderligere kontorinventar.

Det blev af en ansat student oplyst at personalet gerne hjælper de studerende og naturligvis også handicappede med betjeningen af maskinerne, og at man i øvrigt udfører arbejde på bestilling, specielt hvis der er tale om større projekter.

Studentercentrets ekspedition giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.12.

Studentercentrets kopirum 13.1.60

Kopirummet anvendes af studerende til kopiering af materialer mv.

Midt i lokalet står et stort bord til sortering af kopier mv.

Bordet er konstrueret til stående personer og er derfor ikke anvendeligt for kørestolsbrugere.

De kopimaskiner der er opstillet i lokalet, vil kun delvis kunne betjenes af kørestolsbrugere.

F.eks. sidder de kopikortterminaler hvori studerende skal indstikke deres kopikort, oven på kopimaskinerne, hvor de vanskeligt kan nås af almindelige kørestolsbrugere.

Det er naturligvis ikke tilfredsstillende at maskiner, borde mv. i kopirummet ikke kan betjenes af kørestolsbrugere.

Under inspektionen oplyste ledelsen at der i de nye bygninger som KUA flytter ind i, er indrettet kopirum der gør det muligt for handicappede, herunder kørestolsbrugere, at benytte maskiner, borde mv.

Under hensyn hertil og til det oplyste om den hjælp der ydes fra Studentercentrets ekspedition, foretager jeg mig ikke videre vedrørende kopirummet.

4.13.

Elektronisk dørlås ved lokale 13.1.44

Lokale 13.1.44 mfl. anvendes til udlån til specialestuderende som arbejdslokaler.

Lokalerne er aflåst med koder.

Foran lokalerne sidder en elektronisk dørlås med trykknapper i ca. en meters højde som skal anvendes for at få adgang til lokalet.

Lokalernes og låseanordningernes placering giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.14.

Indgang 100

Indgangen er placeret ud mod det åbne areal mod øst.

Arealet uden for indgangen er brolagt.

Der er en metalrist der fungerer som rampe fra døren ned til brostensarealet.

Der er to døre som omgiver et mindre vindfang med en gummimåtte.

Dørene, som begge er automatiske, aktiveres via store kontakter som er placeret henholdsvis indenfor og udenfor på en stander.

Ved denne dør er standeren lidt højere end ved indgang 84 og 88.

Indgangspartiet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.15.

Lille Auditorium 15.1.30a

Det lille auditorium befinder sig i bygningens sydøstlige hjørne.

Auditoriet er udformet som et amfiteater med smalle rækker af sæder med borde foran.

Der er fra gang 15 to døre til auditoriet, som begge åbner udad.

Der er intet dørtrin.

Hver dør fører ind til en lille repos umiddelbart foran trappen ned til tavlerne og stolerækkerne.

Kørestolsbrugere er henvist til at sidde på denne lille repos øverst oppe.

Der er ikke mulighed for kørestolsbrugere for at komme ind til området foran stolerækkerne i dette auditorium.

Der er kun begrænset udsyn over auditoriet og til tavlerne fra reposen øverst oppe.

Fra den lille repos øverst oppe fører en rampe ned til endnu en lille repos.

Derefter er der trapper hele vejen ned til tavlerne.

Rampen er belagt med riflet gummi og dækker et område som i Store Auditorium har tre trappetrin.

Rampen er meget stejl idet den har et niveaufald på ca. 32 cm og er ca. 112 cm lang.

I den venstre side af auditoriet i indgangsretningen er rampen markeret med gule advarselsstriber.

Trapperne er også i dette auditorium godt afmærkede for synshandicappede med striber i kontrastfarve på trappeforkanterne.

Der er håndlister på væggene ved trapperne.

I dette auditorium er der håndlister i hele trappens længde (herunder det stykke som er erstattet af en rampe).

Der er installeret mikrofon og højtalere i auditoriet.

På bordet foran den nederste stolerække sidder et piktogram af en person med en stok.

Det blev oplyst at mærket er påsat efter aftale med Dansk Blindesamfund og indikerer at pladsen er reserveret til synshandicappede.

Der sidder normalt flere mærker af denne slags i begge auditorier, men de bliver fjernet af de studerende.

Det blev oplyst at et antal pladser på bageste række er reserveret til tegnsprogstolke og hørehæmmede.

Det fremgik dog ikke ved afmærkning e.l.

Indretningen af Lille Auditorium er efter min opfattelse kritisabel.

Som udtalt ovenfor om Store Auditorium bør kørestolsbrugere kunne tilbydes pladser i auditoriet på linie med de pladser som tilbydes andre studerende.

For kørestolsbrugere er der alene adgang til auditoriet på de to nævnte reposer.

Fra den øverste repos er der ikke udsyn til hele tavlen i auditoriet.

Adgangsvejene til den nedre repos ad den meget stejle rampe er efter min opfattelse helt uforsvarlige.

En kørestolsbruger kan ikke anvende den ved egen hjælp, men er henvist til at få hjælp af andre (studerende).

Der er en ikke ubetydelig risiko for at en kørestolsbruger ved en forkert hjælp/bevægelse kan fortsætte i kørestolen ud over trappen og styrte ned ad denne.

Jeg finder ikke anledning til i denne rapport at gå nærmere ind på de spørgsmål om ansvarsplacering der kan blive tale om ved en sådan ulykke.

Jeg henstiller at forholdene i Lille Auditorium snarest bringes i orden således at kørestolsbrugere kan tilbydes pladser på linie med de pladser som tilbydes de øvrige studerende.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.16.

Opholdsrum med ”buer” 17.1.8

I nærheden af trappe 18 er der et opholdsareal for studerende.

I det står fem halvcirkelformede betonmure som omkranser et større område.

Hver halvcirkel rummer en sofa, og der står desuden borde og stole.

Halvcirklerne er placeret tæt sammen, og det er kun ét sted muligt at komme ind imellem halvcirklerne med en normal kørestol.

Det blev oplyst at buerne er opført i 1997.

Det blev oplyst at området ud over som opholdsareal også anvendes i forbindelse med eksamenstilmelding, hvor der opstilles yderligere borde der fungerer som skranker.

Ledelsen tilkendegav at man ville tage højde for den begrænsede adgang for kørestolsbrugere i forbindelse med fremtidig anvendelse til dette formål.

Det er for mig umiddelbart uforståeligt at man i 1997 tilsyneladende uden nærmere begrundelse herfor indrettede et lokale for de studerende der hindrer kørestolsbrugeres naturlige færden i området.

Da KUA – lægger jeg til grund – skal flytte fra bygningen, foretager jeg mig imidlertid ikke videre vedrørende dette spørgsmål idet jeg går ud fra at ledelsen – som tilkendegivet under inspektionen – vil være opmærksom på at den ene passage ind til området som kan anvendes af kørestolsbrugere, holdes fri ikke blot i forbindelse med eksamenstilmelding.

4.17.

Indgang 106

Indgang 106 med niveaufri adgang er beliggende på bygningens sydlige side ud mod den store parkeringsplads og undervisningspavillonerne.

Indgangen består af to døre som omgiver et vindfang.

Yderdøren har automatisk åbning som betjenes på store kontakter indvendigt og udvendigt.

Døren åbner udad.

Udvendigt er kontakten placeret på en stander.

Kontakterne kan betjenes fra en kørestol.

Den indvendige dør er en svingdør svarende til svingdøren ved indgang 84.

Arealet foran indgangen er brolagt med en flisebelagt sti.

Fra parkeringspladsen op til indgangen er der en lang rampe.

Rampen er bygget i 1970’erne og er rettet op for et par år siden.

Den er ca. 20 m lang og har en stigning på ca. 83 cm.

Neden for rampen er der et støbt betonareal med ca. fire cm brede riller i.

Rillerne er fyldt ud med trælister, som dog mangler flere steder.

En af kørestolsbrugerne fra Handicappede Studerende & Kandidater tilkendegav at hun ikke turde anvende rampen på egen hånd.

Fra betonarealet og langs parkeringspladsen til pavillonerne er der en sti ligeledes i støbt beton med riller.

Også i denne sti mangler der flere steder trælister, eller trælisterne er så medtagne af råd at de ikke længere udfylder rillerne.

Det blev oplyst at der rundt om hele bebyggelsen er en sti svarende til den ovennævnte, men at dele af denne på tidspunktet for inspektionen var lukket på grund af ombygninger.

Jeg henviser til det som jeg har udtalt om indgang 88.

Jeg henstiller at der også her etableres automatisk døråbner i begge døre.

Jeg beder oplyst hvad der sker i anledning af min henstilling.

Bygningsreglement 1995, pkt. 4.2.2, stk. 3, er sålydende

”Stk. 3.

Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være en vandret plads eller repos på mindst 1,3 m x 1,3 m.

Ramper med en hæld-ning på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning.” Rampen er som anført ca. 20 m lang og har en stigning på ca. 83 cm.

Efter de regler i bygningsreglementet der gælder nu, skulle rampen således have været forsynet med en repos.

Jeg henstiller at det overvejes at etablere en repos, og at mulighederne herfor undersøges.

Jeg går ud fra at trælisterne i betonarealet oprindelig er nedfældet dér for bl.a. at lette muligheden for at færdes med kørestol.

Jeg henstiller at området gås efter og at skader i fornødent omfang udbedres.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.18.

Pavillonerne

Pavillonerne indeholder undervisningslokaler.

Der er i alt fire pavilloner med hver to undervisningslokaler.

Pavillonerne er efter det oplyste opført ultimo 1994.

Adgangsvejen fra betonstien til pavillonerne består af en flisebelagt sti som stiger umiddelbart før pavillonerne.

Stien har tværstier til pavillonernes døre og er overdækket i hele sin udstrækning.

Stien er placeret på en vold, og den er omgivet af værn/håndlister i knap en meters højde.

Der er ikke fodværn på stien.

Indgangen til pavillonerne består af tunge døre som åbner udad.

Der er høje dørtrin ved dørene.

Dørtrinnene er udvendigt søgt kompenseret ved små, meget stejle ramper af metal.

Indvendigt – hvor trinnet er knapt så højt – er niveauforskellen søgt udlignet ved trælister, som dog ikke findes alle steder.

Under inspektionen forsøgte en af kørestolsbrugerne at passere ind gennem døren til pavillon P1-2, hvilket resulterede i at hendes kørestol sad fast efter at forhjulene var kommet ind over dørtrinnene.

Hun kunne kun komme fri igen med hjælp fra andre.

I pavillon P1-2 ligger et handicaptoilet som er meget stort og tilgængeligt.

Indeklimaet i pavillon P1-2 var ikke godt.

Samtlige udluftningskanaler i disse to lokaler var lukkede på tidspunktet for inspektionen.

På grund af tidspunktet for pavillonernes opførelse er de omfattet af bygningsreglement 1982.

Jeg henstiller at værns og håndlisters placering gennemgås og om fornødent korrigeres således at de er placeret i overensstemmelse med bygningsreglementets regler herom.

Indgangsforholdene til pavillonerne er helt uacceptable.

Det er – som det fremgik under inspektionen – ikke muligt for en kørestolsbruger at komme ind og ud af bygningerne ved egen hjælp.

Det er helt uforståeligt at der er etableret så utilstrækkelige ramper som der er tale om, og som på ingen måde lever op til bygningsreglementets krav.

Jeg henstiller at indgangsforholdene til pavillonerne bringes i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

Jeg går ud fra at ledelsen vil være opmærksom på at udluftningskanalerne i pavillonen holdes åbne.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.19.

Danskkantinen

Kantinens drift er bortforpagtet.

Kantinen består af et større område med diske med udstillet mad.

Der er en sliske til kundernes bakker.

En kørestolsbruger vil i et vist omfang kunne nå den lune mad selv, og en af de tilstedeværende kørestolsbrugere forsøgte sig og kunne i et vist omfang anvende bakkeslisken.

Derudover er maden placeret i gennemsigtige montrer således at det meste af maden kan ses fra en kørestolsbrugers højde.

Maden betales ved en af to særlige diske som er placeret nærmere selve kantinearealet hvor bordene står.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere kunne komme igennem til kassen, men ville ikke kunne anvende dankortterminalen, som sad placeret højt oppe.

Der var i øvrigt en del bedre plads til at komme rundt i kørestol end i Engelskkantinen.

Jeg henstiller at det undersøges om der kan findes en sådan placering til dankortterminalen at kørestolsbrugere kan benytte denne.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Herudover giver Danskkantinen mig ikke anledning til bemærkninger.

4.20.

Telefonbokse

Der er placeret telefonbokse flere steder rundt omkring på KUA.

I forhallen til højre for hovedindgangen (indgang 80) fra en position indenfor med front mod indgangen er der tre korttelefoner hvoraf den ene er sænket således at den kan nås fra en kørestol.

Det ville være ønskeligt at der mere end ét sted var telefonbokse (korttelefoner) der kan nås fra en kørestol.

Under hensyn til at KUA skal flytte fra bygningerne, og til den almindelige udbredelse af mobiltelefoner, finder jeg imidlertid ikke anledning til at foretage mig videre vedrørende dette spørgsmål.

4.21.

Trappe 10

KUA er forsynet med i alt 19 trappeskakter der er identiske.

Ved trappe 10 foretog ombudsmandens medarbejdere en opmåling.

Trapperne er brede ståltrapper med håndlister.

Håndlisterne består af to planker med en ståldrager imellem.

Der er en hvilerepos langs skaktens ene væg og derudover to mindre reposer mellem hver etage.

Trinene er ca. 17,5 cm høje og ca. 28 cm dybe.

Trinene rager ca. to cm ind over de underliggende trin.

Flere steder er kantmalingen slidt af, hvilket kan gøre det vanskeligt for synshandicappede at vurdere trinnenes afstand og placering.

Kantmalingen på trapperne bør efterses og i fornødent omfang udbedres.

Trapperne giver mig ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min tilkendegivelse.

4.22.

Institutbibliotek på Institut for Nordisk Filologi 9.2.7 – 9.2.23

Døren ind til biblioteket åbner indad og er tung.

I indgangspartiet er der umiddelbart inden for døren placeret to ca. 1,7 m høje og ca. 80 cm brede detektorer tilsluttet bibliotekets bogtyverialarm.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere forsøgte sig og kunne med en del besvær komme gennem indgangspartiet, uden om detektorerne og ind på selve biblioteket.

Jeg har ingen bemærkninger til dette bibliotek.

4.23.

Opholdskrog 9.2.104 (Center for Kvinde- og Kønsforskning) og 17.2.8

Opholdskrog 9.2.104 er et opholdsareal for personalet.

Der er et gult tekøkkenmodul (en unit) i en niche som er lidt anderledes end de almindelige nicher på KUA.

Nichen er ombygget ved opførelse af en væg langs gangen, og selve modulet er ”halveret” i forhold til de almindelige tekøkkenmoduler på KUA således at afstanden fra væg til modul er ca. 50 cm.

Modulet kan i begrænset omfang anvendes af kørestolsbrugere.

Opholdskrog 17.2.8 er et tekøkkenmodul som er standard for de moduler som er placeret rundt omkring på KUA i forbindelse med de studerendes opholdsarealer.

Modulet består af høje gulmalede træplader som omkranser et køkkenbord med vask, et køleskab, skuffer og skabe.

En af de tilstedeværende kørestolsbrugere forsøgte sig, men kunne ikke anvende modulet, dels fordi pladsen ved køkkenbord mv. er trang, dels fordi lågerne på skabe og køleskab åbner udad mod indgangspartiet og således ikke vil kunne betjenes af en kørestolsbruger.

Det er naturligvis uheldigt at tekøkkenmodulerne kun i et vist omfang eller slet ikke kan betjenes af kørestolsbrugere.

Da KUA – lægger jeg til grund – skal fraflytte bygningen, foretager jeg mig imidlertid ikke videre vedrørende dette forhold.

4.24.

Orientering i bygningen

Det var den almindelige opfattelse blandt brugerne af KUA at det er vanskeligt at orientere sig i bygningskomplekset.

For syns- og bevægelseshandicappede kan det være et specielt stort problem.

Det kommer her også i betragtning at bygningerne er indrettet med et stort antal tunge branddøre på gangene.

Kørestolsbrugere kan principielt færdes overalt i bygningerne, men branddørene udgør en væsentlig hindring for at kørestolsbrugere ved egen hjælp kan komme omkring i bygningerne.

Efter min opfattelse er der behov for at kørestolsbrugeres mulighed for færden i bygningerne undersøges nærmere, og at det herefter overvejes at etablere automatiske dørlukkere på i hvert fald et antal af branddørene.

De kan da stå åben i dagtimerne og lukkes automatisk i tilfælde af brand.

Der kan i den forbindelse også være behov for at der (ved hjælp af IT eller på anden måde) etableres vejledning i ruter rundt i bygningerne –hvor der også tages højde for de ruter som må foretrækkes af kørestolsbrugere.

Jeg henstiller at en sådan undersøgelse iværksættes.

Jeg henstiller endvidere at der i den forbindelse indgår overvejelser om flugtveje og -planer for handicappede, herunder kørestolsbrugere.

Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.

4.25.

Rygeforbud

Under inspektionen oplyste ledelsen at der var overvejelser om – med visse undtagelser – at indføre et generelt rygeforbud i bygningerne.

Jeg henstiller at der i forbindelse med eventuel indførelse af et generelt rygeforbud med visse undtagelser tages hensyn til at der også blandt handicappede – herunder kørestolsbrugere – er rygere som bør tilgodeses på samme måde som det er tilfældet med andre rygere.

4.26.

Belysningen

Flere steder – navnlig på gangene – forekommer belysningen utilstrækkelig.

Adskillige steder måtte det konstateres at lyskilder ikke fungerede.

En så dunkel belysning som der var tale om flere steder, kan for synshandicappede være en væsentlig hindring for fri færden i bygningerne.

Jeg henstiller at lysforholdene gennemgås, og at i hvert fald defekte lyskilder bringes i orden.

5.

Opfølgning

Jeg beder om at Det Humanistiske Fakultet sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Undervisningsministeriet, som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

6.

Underretning

Denne rapport sendes til Det Humanistiske Fakultet, Rektor ved Københavns Universitet, Undervisningsministeriet, Center for Ligebehandling af Handicappede, Handicappede Studerende & Kandidater, By- og Boligministeriet og Folketingets Retsudvalg.