Aktindsigt i personalesag fra selvejende institution indsendt til Undervisningsministeriet

Aktindsigt i personalesag fra selvejende institution indsendt til Undervisningsministeriet

Ved brev af 14. juli 1999 til Undervisningsministeriet anmodede A om aktindsigt ”i alle offentligt tilgængelige dokumenter omkring klagesagen vedr. afskedigelsen af (B) fra ’(X) Daghøjskole’”.

Undervisningsministeriet traf den 22. juli 1999 følgende afgørelse

”De har i brev af 14. juli 1999 begæret aktindsigt ’i alle offentligt tilgængelige dokumenter omkring klagesagen vedr. afskedigelsen af (B) fra (X) Daghøjskole beliggende i ( ).

Det bemærkes indledningsvis, at der ikke for Undervisningsministeriet har foreligget nogen klagesag vedr. afskedigelsen af (B) eller over ( ). Men Undervisningsministeriet har på anmodning af skolen over for (B)’s organisation redegjort for de ansættelsesretlige regler i forbindelse med (B)’s afskedigelse.

Men hensyn til kompetencen vedr. afskedigelse af lærere og andet personale ved daghøjskoler er den, jfr. lov om daghøjskoler og produktionsskoler mv. (lovbkg. nr. 95 af 8. februar 1999) § 8, stk. 7, hos bestyrelsen. Bestyrelsen kan give skolens leder bemyndigelse til at gøre dette. Ministeriet har ikke oplysninger om, hvorvidt bestyrelsen har været involveret i (B)’s afskedigelse.

Foreløbig vedlægges kopi af følgende dokumenter Undervisningsministeriet har vedr. sagen

- Brev af 16. juni 1999 fra Undervisningsministeriet til (B)’s organisation.

- Brev af 16. juni 1999 fra Undervisningsministeriet til (X) Daghøjskole.

- Brev af 14. juni 1999 fra (X) Daghøjskole til Undervisningsministeriet.

- Dette brev var bl.a. vedlagt de nedenfor anførte breve.

- Brev af 13. april 1999 fra (X) Daghøjskole til (B).

- Brev af 28. marts 1999 fra (X) Daghøjskole til (B).

- (B)’s ansættelsesbrev af 19. januar 1999.

- (B)’s ansættelsesbrev af 11. december 1998.

Undervisningsministeriet skal gøre opmærksom på, at personfølsomme oplysninger er undladt, jfr. lov om offentlighed i forvaltningen § 12, stk. 1, nr. 1 og § 13, stk. 1, nr. 6, som må fortolkes i lyset af de nye regler i lov om offentlighed i forvaltningen § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, jfr. John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side 96.

Yderligere er ministeriets interne arbejdsdokumenter undtaget, jfr. lov om offentlighed i forvaltningen § 7, nr. 1.

Udskrift af journalkort-liste d.d. vedlægges.

Det overvejes nærmere, hvorvidt andre dokumenter som var vedlagt skolens brev af 14. juni 1999 til Undervisningsministeriet er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen. De vil inden 4 uger modtage Undervisningsministeriets afgørelse vedr. dette.

(B), (X) Daghøjskole og (B)’s organisation underrettes om aktindsigten.”

Afgørelsen blev fulgt op af Undervisningsministeriets afgørelse af 18. august 1999 der har følgende ordlyd

”Som anført i Undervisningsministeriets brev af 22. juli 1999 har ministeriet nærmere overvejet om andre dokumenter, som var vedlagt (X) Daghøjskoles brev af 14. juni 1999, er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.

Der vedlægges herefter kopi af følgende dokumenter

- Brev af 28. april 1999 fra (X) Daghøjskole til (B)’s organisation.

- Brev af 7. maj 1999 fra (B)’s organisation til (X) Daghøjskole.

- Brev af 26. maj 1999 fra (X) Daghøjskole til (B)’s organisation.

- Brev af 2. juni 1999 fra (B)’s organisation til (X) Daghøjskole.

Undervisningsministeriet skal gøre opmærksom på, at personfølsomme oplysninger er undladt, jfr. lov om offentlighed i forvaltningen § 12, stk. 1, nr. 1 og § 13, stk. 1, nr. 6.

Yderligere er følgende dokument undtaget i sin helhed

- Brev af 30. november 1998 fra (X) Daghøjskole til (B).

Undervisningsministeriet vurderer, at dette dokument i sin helhed må betragtes som personfølsomt og derfor må undtages, jfr. lov om offentlighed i forvaltningen § 13, stk. 1, nr. 6.

Undervisningsministeriet har med brev af 29. juli 1999 fra Folketingets Ombudsmand modtaget Deres brev af 26. juli 1999.

Brevvekslingen mellem (B)’s organisation og (X) Daghøjskole er vedlagt, jfr. ovenfor, og Undervisningsministeriet mener på den baggrund, at De nu har modtaget de sagsakter, som er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.

Med hensyn til aktoversigtsliste / journalkort bemærkes, at de bilag, som var vedlagt (X) Daghøjskoles brev af 14. juni 1999 (journalkort-listens Dok.LbNr. ( )), ikke anføres selvstændigt i Undervisningsministeriets journalsystem, da de enkelte bilag ikke journaliseres. Den journalkort-liste, som De har modtaget med ministeriets brev af 22. juni 1999, viser derfor sagens samlede akter i Undervisningsministeriets elektroniske journalsystem på daværende tidspunkt. Til Deres orientering vedlægges udskrift af d.d. af journalkort-liste vedr. ministeriets J.nr. ( ).

(B), (X) Daghøjskole og (B)’s organisation underrettes om aktindsigten.”

A klagede ved brev af 22. august 1999 til mig over Undervisningsministeriets afgørelse. På baggrund af A’s henvendelse anmodede jeg den 23. september 1999 Undervisningsministeriet om udlån af sagens akter.

Ved brev af 6. oktober 1999 sendte Undervisningsministeriet A på ny et brev af 13. april 1999 fra X Daghøjskole idet ministeriet oplyste at man ved en fejl havde foretaget en slettelse i dokumentet der ikke burde være foretaget.

Efter at have gennemgået Undervisningsministeriets akter – som jeg modtog med brev af 6. oktober 1999 – anmodede jeg ved brev af 11. februar 2000 Undervisningsministeriet om en udtalelse. Jeg bad endvidere Undervisningsministeriet om at indhente en udtalelse fra Justitsministeriet – som ressortmyndighed på området for så vidt angår offentlighedsloven – om fortolkningen af offentlighedslovens §§ 12 og 13 i lyset af de nye regler i offentlighedslovens § 2, stk. 2.

Ved brev af 6. september 2000 fra Undervisningsministeriet modtog jeg Undervisningsministeriets og Justitsministeriets udtalelser til sagen.

Følgende fremgår af Justitsministeriets udtalelse af 21. august 2000

”Ved et brev af 15. marts 2000 (j.nr. ( )) har Undervisningsministeriet – efter anmodning fra Folketingets Ombudsmand – bedt Justitsministeriet om en udtalelse om fortolkningen af offentlighedslovens §§ 12 og 13 i lyset af de nye regler om aktindsigt i personalesager, jf. lovens § 2, stk. 2 og 3.

Baggrunden er, at Undervisningsministeriet har afslået at give (A) aktindsigt i en række oplysninger i ministeriets sag om afskedigelse af (B) fra den selvejende (private) institution (X) Daghøjskole, og at (A) har påklaget dette afslag til ombudsmanden.

At Undervisningsministeriet har en sådan sag, skyldes efter det oplyste alene, at ministeriet efter anmodning fra (X) Daghøjskole har besvaret et brev fra (B)’s fagforening til skolen og i den forbindelse har modtaget sagens akter fra skolen. Undervisningsministeriet er således ikke i øvrigt involveret i den pågældende sag og er herunder ikke klagemyndighed i forhold til skolens afgørelse om afskedigelse. Undervisningsministeriet fører derimod efter lovgivningen om daghøjskoler et vist tilsyn med skolen (men ikke med de enkelte lærere).

Af de foreliggende oplysninger fremgår det nærmere, at Undervisningsministeriet i et brev af 22. juli 1999 traf afgørelse i anledning af (A)’s begæring om aktindsigt i sagen. Undervisningsministeriet udleverede i den forbindelse en række af sagens dokumenter, men anførte samtidig bl.a., at ’personfølsomme oplysninger er udeladt, jfr. lov om offentlighed i forvaltningen § 12, stk. 1, nr. 1 og § 13, stk. 1, nr. 6, som må fortolkes i lyset af de nye regler i lov om offentlighed i forvaltningen § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3.’

Ved et brev af 18. august 1999 gav Undervisningsministeriet (A) aktindsigt i enkelte yderligere dokumenter.

I anledning af (A)’s klage til Folketingets Ombudsmand har ombudsmanden ved et brev af 11. februar 2000 anmodet Undervisningsministeriet om at redegøre for ’baggrunden for at ministeriet valgte at behandle sagen i lyset af de nye regler om aktindsigt i offentligt ansattes personalesager i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.’ Ombudsmanden har endvidere anmodet Undervisningsministeriet om at indhente en udtalelse fra Justitsministeriet ’om fortolkningen af §§ 12 og 13 i lyset af de nye regler i offentlighedslovens § 2, stk. 2.’

Justitsministeriet har forstået forholdet således, at Undervisningsministeriets sag om (B) – der som nævnt er privat ansat – ikke kan anses for omfattet af de nye regler om aktindsigt i offentligt ansattes personalesager, jf. offentlighedslovens § 2, stk. 2 og 3, men at de almindelige regler i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6 – som sagen herefter bl.a. skal afgøres efter – efter Undervisningsministeriets opfattelse må fortolkes således, at de i videre omfang, end hvad der gjaldt før gennemførelsen af de nye regler, kan begrunde afslag i sager som den foreliggende.

På den baggrund går Justitsministeriet ud fra, at ombudsmanden alene ønsker Justitsministeriets vurdering af det nævnte principielle fortolkningsspørgsmål. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet ikke har nærmere kendskab til den konkrete sag, herunder til de oplysninger, som Undervisningsministeriet har undtaget fra aktindsigt.

Justitsministeriet skal herefter udtale følgende

1. Offentlighedslovens § 2, stk. 2-3, har følgende ordlyd

’Stk. 2. Bortset fra bestemmelsen i § 6 gælder loven ikke for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og § 4, stk. 2.

Stk. 3. I sager som nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt., gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger gælder loven endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.’

De nye regler i § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, blev indsat ved lov nr. 276 af 13. maj 1998 om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. Loven trådte i kraft den 14. maj 1998.

Om baggrunden for reglerne henvises nærmere til betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i personalesager.

2. Undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., angår alene sager om ansatte i ’det offentliges tjeneste’. Sager hos forvaltningsmyndigheder om personer, der ikke er ansat i det offentlige – herunder lærere på private skoler – er således ikke omfattet af bestemmelsen og er derfor undergivet aktindsigt efter lovens almindelige regler.

Det kan i den forbindelse nærmere oplyses, at der under lovforslagets behandling i Folketinget blev rejst spørgsmål om, hvorvidt de nye regler også burde finde anvendelse på bl.a. sager i de kommunale sygesikringsforvaltninger vedrørende privatpraktiserende sundhedspersoner. I en besvarelse af 20. januar 1998 af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg (vedlagt i kopi) anførte Justitsministeriet, at en eventuel særlig regulering af adgangen til aktindsigt i sådanne sager ikke burde ske i offentlighedsloven, men i den pågældende særlovgivning.

Det fremgår i øvrigt af forarbejderne til loven, at de nye regler ikke indebærer nogen ændring i spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger i personalesager er fortrolige og dermed omfattet af myndighedernes tavshedspligt efter straffeloven og forvaltningsloven, jf. Folketingstidende 1997-98, Tillæg A, side 890.

Der er ikke herudover i forarbejderne taget stilling til, om de almindelige undtagelsesregler i offentlighedsloven (herunder opsamlingsbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6) for så vidt angår personer ansat i det private fremover må fortolkes i lyset af lovændringen.

3. Spørgsmålet er omtalt af John Vogter, Offentlighedsloven (3. udg. 1998) side 95 f og 98. Her anføres bl.a. følgende

’Uden for undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt. – og således omfattet af loven og dermed offentlighedsordningen – er konkrete personalesager, der af selskaber, institutioner, og foreninger m.v. uden for den offentlige forvaltning forelægges en kommune til gennemsyn, orientering, godkendelse eller afgørelse og således hos myndigheden undergives administrativ sagsbehandling, jf. § 4.

Disse ansatte har således med hensyn til videregivelse af oplysninger (fra myndighedens sag) til offentligheden i princippet en ringere ’beskyttelse’ mod aktindsigt end ansatte i offentlig tjeneste.

Bestemmelsen i offentlighedslovens §§ 12 og 13 vil dog i praksis sikre, at oplysninger om den ansatte, som kan være af følsom karakter, undtages fra aktindsigt, ligesom det formentlig må antages, at bestemmelserne, herunder § 13, stk. 1, nr. 6, vil blive fortolket i lyset af lovændringen med hensyn til de offentligt ansattes personalesager. Den, der er ansat i en selvejende institution og der varetager opgaver af samfundsmæssig betydning, uden at institutionen af den grund kan anses som en del af den offentlige forvaltning, kan have et lige så stort beskyttelsesbehov mod utryghed og ’forfølgelse’ som den offentligt ansatte.’

Endvidere har Justitsministeriet behandlet spørgsmålet i et notat af 24. juni 1999 om aktindsigt i sager om sundhedspersoner. I notatet (vedlagt i kopi) anføres bl.a. følgende

’Undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., angår ansatte i det offentliges tjeneste. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse på sager om klager over privatpraktiserende eller privatansatte sundhedspersoner.

Spørgsmålet er imidlertid, om undtagelsesbestemmelsen – ud fra et ’afsmitningssynspunkt’ – må antages at have udvidet muligheden for at afslå aktindsigt i disse sager i medfør af andre bestemmelser i offentlighedsloven.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grundlag for at antage, at der i disse sager – efter gennemførelsen af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt. – kan gives afslag på aktindsigt i videre omfang efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 (af hensyn til privatlivet). Det bemærkes herved, at lovændringen ikke har ændret ved, hvilke oplysninger der må anses for fortrolige i offentligt ansattes personalesager. Lovændringen kan derfor heller ikke anses for at have ændret ved, hvilke oplysninger der må anses for fortrolige med hensyn til privatpraktiserende og privatansatte sundhedspersoner.

Spørgsmålet er derfor, om undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., må antages at have udvidet muligheden for – efter opsamlingsbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6 – at afslå aktindsigt i Patientklagenævnets sager vedrørende privatpraktiserende og privatansatte sundhedspersoner.

Herom bemærkes følgende

Det fremgår ikke af forarbejderne til undtagelsesbestemmelsen, at der herved skulle være tilsigtet en ændring af den hidtidige retstilstand vedrørende aktindsigt i en forvaltningsmyndigheds sag om selvstændige og privatansatte, som myndigheden fører tilsyn med.

I forarbejderne er det derimod – med hensyn til spørgsmålet om at begrænse aktindsigt i sager hos de kommunale sygesikringsforvaltninger om privatpraktiserende sundhedspersoner – udtrykkeligt anført, at dette spørgsmål i givet fald bør reguleres i særlovgivningen.

På denne baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse principielt fastholdes, at gennemførelsen af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., ikke betyder, at Patientklagenævnet nu i videre omfang end før lovændringen – efter opsamlingsbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6 – kan afslå at give aktindsigt i oplysninger om privatpraktiserende sundhedspersoner.

Det giver anledning til en vis tvivl, om det anførte også gælder i forhold til oplysninger om ansatte i den private sundhedssektor, som udfører opgaver, der ganske svarer til de opgaver, der udføres af offentligt ansat sundhedspersonale.

På den ene side kan det gøres gældende, at de pågældende har et lige så stort beskyttelsesbehov mod utryghed og ’forfølgelse’ som offentligt ansatte sundhedspersoner. Reale grunde taler derfor for at undtage klagesager vedrørende denne gruppe personer fra aktindsigt i medfør af opsamlingsbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. herved det af John Vogter anførte.

På den anden side kan det gøres gældende, at en sådan anvendelse af opsamlingsbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i givet fald måtte ske i forhold til et større antal privatansatte sundhedspersoner, hvis arbejde det offentlige fører tilsyn med. En så væsentlig indskrænkning i adgangen til aktindsigt forudsætter derfor, at der er udtrykkelig lovhjemmel hertil, eller – i det mindste – at der er klare holdepunkter herfor i forarbejderne til lovændringen vedrørende aktindsigt i offentligt ansattes personalesager. Som nævnt ovenfor er dette ikke tilfældet.

På den anførte baggrund er Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., heller ikke har udvidet muligheden for – efter opsamlingsbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6 – at afslå aktindsigt i Patientklagenævnets sager vedrørende privatansatte sundhedspersoner.

Sammenfattende må det efter Justitsministeriets opfattelse antages, at spørgsmålet om aktindsigt i Patientklagenævnets klagesager vedrørende både privatpraktiserende og privatansatte sundhedspersoner i princippet må afgøres efter de samme retningslinier som dem, der var gældende inden gennemførelsen af lovændringen vedrørende aktindsigt i offentligt ansattes personalesager.’

4. Efter Justitsministeriets opfattelse kan det – af de grunde, der er anført i notatet af 24. juni 1999 – ikke antages, at den nye bestemmelse i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., har udvidet muligheden for at anvende lovens § 12, stk. 1, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold til at afslå aktindsigt i sager om privates ansættelsesforhold.

Med hensyn til spørgsmålet om anvendelse af opsamlingsbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, ud fra det i notatet omtalte ’afsmitningssynspunkt’ bemærkes, at det i notatet er antaget, at der ikke for så vidt angår privatansatte sundhedspersoner – der uanset deres private ansættelsesforhold er undergivet et individuelt offentligt tilsyn – er grundlag for at anvende et sådant synspunkt. Begrundelsen er, at en så væsentlig indskrænkning i adgangen til aktindsigt måtte forudsætte udtrykkelig lovhjemmel eller – i det mindste – klare holdepunkter herfor i forarbejderne til den nævnte ændring af offentlighedsloven.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det vanskeligt at pege på omstændigheder, der taler for, at ’afsmitningssynspunktet’ i stedet skulle gælde i sager som den foreliggende.

Tværtimod er der her – som Justitsministeriet har forstået det – end ikke tale om, at der føres et individuelt tilsyn med de pågældende lærere, men alene om et vist tilsyn med selve skolen. Konsekvensen af Undervisningsministeriets retsopfattelse synes derfor i realiteten at være, at den nævnte udvidede anvendelse af § 13, stk. 1, nr. 6, måtte gælde i alle sager, hvor en forvaltningsmyndighed kommer i besiddelse af oplysninger om en privatansats ansættelsesforhold, f.eks. fordi myndigheden fører tilsyn med den pågældende institution m.v., eller fordi den pågældende retter henvendelse til myndigheden om sin sag.

Af de grunde, der er anført i notatet, finder Justitsministeriet – uanset de reale hensyn, der kan gøre sig gældende – ikke, at der er tilstrækkeligt belæg for en sådan retsopfattelse. Det tilføjes i den forbindelse, at § 13, stk. 1, nr. 6, efter bestemmelsens forarbejder og efter praksis har et snævert anvendelsesområde, jf. nærmere John Vogter, a.st., side 250 ff.

Det er derfor sammenfattende Justitsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om aktindsigt i sager som den foreliggende i princippet må afgøres efter de samme retningslinier som dem, der var gældende inden gennemførelsen af lovændringen vedrørende aktindsigt i offentligt ansattes personalesager. Også her gælder således efter Justitsministeriets opfattelse, at en indskrænkning i adgangen til aktindsigt i givet fald må gennemføres ved en ændring af den pågældende særlovgivning.”

Undervisningsministeriet har i udtalelsen af 6. september 2000 bl.a. anført følgende

”Ombudsmanden anmoder Undervisningsministeriet om i sin udtalelse at komme ’nærmere ind på baggrunden for at ministeriet valgte at behandle sagen i lyset af de nye regler om aktindsigt i offentligt ansattes personalesager i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.’.

Baggrunden for dette var, at sagen vedrører aktindsigt i en personalesag med oplysninger af samme type som dem, der er omfattet af de nye regler om aktindsigt i offentligt ansattes personalesager. Selvom sagen vedrørte en ansat ved en selvejende institution, fandt Undervisningsministeriet, at ansatte ved selvejende institutioner, der i det væsentlige driver undervisning for statslige tilskud, selvom de ikke anses som en del af den offentlige forvaltning, kan have et lige så stort beskyttelsesbehov som offentligt ansatte udfra reale hensyn, jf. herved også John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side 96.

På denne baggrund valgte Undervisningsministeriet en udvidet fortolkning af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6.

Undervisningsministeriet har ved brev af 15. marts 2000 anmodet Justitsministeriet om den ønskede udtalelse. Ved brev af 21. august 2000 har Justitsministeriet afgivet en udtalelse. Kopi vedlægges.

Undervisningsministeriet tager på baggrund af Justitsministeriets udtalelse af 21. august 2000 til efterretning, at offentlighedslovens §§ 12 og 13 ikke kan fortolkes i lyset af de nye regler i offentlighedslovens § 2, stk. 2. Der har således ikke været grundlag for Undervisningsministeriets udvidede fortolkning af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6.

Aktindsigtsanmodninger i Undervisningsministeriets sager om ansatte ved selvejende institutioner skal således behandles efter samme retningslinjer som dem, der var gældende inden gennemførelsen af de nye regler i offentlighedslovens § 2, stk. 2, vedr. aktindsigt i offentligt ansattes personalesager. Disse regler er nærmere beskrevet i Justitsministeriets vejledning 1997 om aktindsigt i personalesager.

Undervisningsministeriet har på den baggrund gennemgået sagens dokumenter for de oplysninger, der blev undtaget fra aktindsigt.

Det er på den baggrund Undervisningsministeriets vurdering, at alene følgende oplysninger kan undtages

Oplysninger der viser, hvilken faglig organisation (B) var medlem af kan generelt undtages. Baggrunden for dette er, at offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. Justitsministeriets vejledning om offentlighedslovens pkt. 42, med henvisning til forvaltningslovens § 28, omfatter oplysninger om enkeltpersoners foreningsmæssige forhold.

Oplysninger om (B)’s cpr-nr. kan generelt undtages. Baggrunden for dette er, at cpr-nr. må betragtes som en oplysning om enkeltpersoners private forhold, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.”

I udtalelsen kommer Undervisningsministeriet endvidere ind på en række nærmere angivne oplysninger som efter ministeriets opfattelse ikke kan undtages fra aktindsigt efter Justitsministeriets fortolkning af bestemmelserne i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6.

Ved brev af 11. oktober 2000 orienterede jeg B om klagen fra A. Jeg vedlagde i den forbindelse kopi af A’s brev af 22. august 1999 til mig, mit brev af 23. september 1999 til Undervisningsministeriet, Undervisningsministeriets brev af 6. oktober 1999 til mig, mit brev af 11. februar 2000 til Undervisningsministeriet, Justitsministeriets brev af 21. august 2000 til Undervisningsministeriet og Undervisningsministeriets brev af 6. september 2000 til mig og bad om B’s eventuelle bemærkninger til sagen.

B har ikke fremsat bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

”Jeg har ved min bedømmelse af sagen lagt til grund at (X) Daghøjskole ikke er en del af den offentlige forvaltning, jf. herved offentlighedslovens § 1, stk. 1, og det anførte i John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., 1998, s. 59.

Efter min gennemgang af sagens akter og Justitsministeriets og Undervisningsministeriets udtalelser til sagen skal jeg udtale at jeg kan tilslutte mig den generelle retsopfattelse som Justitsministeriet giver udtryk for i udtalelsen af 21. august 2000.

På denne baggrund har jeg derfor henstillet til Undervisningsministeriet at ministeriet genoptager behandlingen af sagen og træffer en ny afgørelse vedrørende aktindsigtsspørgsmålet.

Jeg bemærker at jeg ved min bedømmelse af sagen ikke har fundet grundlag for at komme ind på en nærmere vurdering af hvilke konkrete dokumenter og oplysninger der må anses for omfattet af eller undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens regler.

Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i sagen.”

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Begæring om aktindsigt i Undervisningsministeriets akter i en sag om afskedigelse af en medarbejder ved en daghøjskole kunne ikke behandles efter offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., men skulle behandles efter offentlighedslovens generelle regler om aktindsigt. Ombudsmanden udtalte at den pågældende daghøjskole ikke var en del af den offentlige forvaltning. (J.nr.. 1999-2475-801).