Påbud til mælkeproducerende landmand. Notatpligt. Partshøring. Begrundelse

Påbud til mælkeproducerende landmand. Notatpligt. Partshøring. Begrundelse

Den 14. april 1997 foretog Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by et ordinært tilsyn af A’s produktionsbedrift. Tilsynet var varslet ved brev til A af 8. april 1997. I forbindelse med tilsynet blev en tilsynsattest udfærdiget, og den blev underskrevet af både A og tilsynsførende dyrlæge, B. Af tilsynsattesten, der er en fortrykt blanket, fremgår ud over den fortrykte tekst følgende

”Talt om: Rengøring af båse

Benytter engangsaftørring af yver (papir)

Renovering af malkestald og mælkerum

Der skal desinficeres med godkendt middel efter hver malkning samt tank vaskes + desinficeres når den er tom.”

På baggrund af tilsynet blev A ved brev af 15. april 1997 meddelt et påbud. Af påbudet fremgår bl.a.

”Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i x-by foretog d. 14.04.97 et ordinært tilsyn i ovennævnte mælkeleverende besætning efter tilsagn ved tilsynsbrev af d. 08.04.97.

Ved dette besøg blev der konstateret flere forhold, der i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport af mælk skal rettes.

Nogle af disse forhold er tidligere blevet påtalt ved tilsyn af d. 19.04.94 samt besøg af d. 17.07.95.

På baggrund af dette skal Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i (X-by) meddele følgende påbud

Gulvet i mælkerummet skal renoveres, så gulvet er let at rengøre, og bortledning af væske lettes.

Tilgang fra staldområde til mælkerum skal holdes rene.

Gulvene i malkestalden skal renoveres, så gulvet i malkegraven, såvel som gulvet, dyrene malkes på kan rengøres effektivt, og bortledning af væske fra gulvene muliggøres.

Væggene i malkestalden og malkegraven renoveres, så overfladen er glat og let at rengøre.

Kantningen i malkegraven renoveres.

Tilgange fra staldområder til malkestald holdes rene.

Skadedyr og utøj hos dyrene skal bekæmpes, og dyrene holdes velplejede.

Båsene skal rengøres jævnligt for ophobning af løst møg.

Loft i stald rengøres.

Malkesæt, rørsystem og øvrigt udstyr, der anvendes ved malkningen, skal efter brugen afskylles med vand, rengøres og desinficeres. Desinfektionsmiddel skal være godkendt af Veterinærdirektoratet.

Tank, der anvendes til køling og opbevaring af mælk, skal snarest efter tømning afskylles med vand, rengøres og desinficeres. Desinfektionsmiddel skal være godkendt af Veterinærdirektoratet.

Frist

Ovennævnte påbud skal snarest og senest d. 01.06.97 være rettet. Dog skal pkt. 2, 6, 7, 8, 10 og 11 rettes straks.

Lovgrundlag

Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport af mælk.

Der vil fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrollens side blive foretaget ekstra tilsyn for at konstatere, om de nævnte påbud overholdes. For dette tilsyn vil der blive opkrævet et gebyr til dækning af de ekstra omkostninger forbundet hermed.”

Den 2. juni 1997 foretog Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by et ekstra tilsyn hos A. I tilsynsattest af samme dato er det anført at ingen af kravene i påbudsbrevet af 15. april 1997 var opfyldt. Ved brev af 3. juni 1997 blev påbudskravene indskærpet. Af brevet fremgår bl.a.

”Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i (X-by) foretog d. 02.06.97 et ekstra tilsyn i ovennævnte mælkeleverende besætning for at konstatere, om påbud givet i brev af d. 15-04-97 var opfyldt.

Det blev af ejer A oplyst, at ingen af påbudskravene var opfyldt.

På baggrund af dette skal Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i (X-by) hermed indskærpe, at påbudskravene stillet i brev af d. 15-04-97 og vedlagt i kopi er opfyldt senest d. 01-07-97.”

Den 2. juli 1997 foretog Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by et opfølgningstilsyn hos A. A var ikke til stede ved tilsynet. I forbindelse med tilsynet udfærdigede tilsynsførende dyrlæge B en tilsynsattest der blev lagt på A’s mælketank. Tilsynsattesten har ud over den fortrykte tekst følgende indhold

”Tilsynsbesøg af d.d. for at efterse påbudskrav i brev af d. 15-4-97.

Forskellige tiltag gjort. Brev følger.”

A blev ved brev af 4. juli 1997 underrettet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i X-by om forløbet af opfølgningstilsynet. Af brevet fremgår bl.a.

”Det blev her konstateret, at forskellige tiltag til at efterleve de påbudte krav var efterfulgt fra Deres side.

Det skal dog præciseres, at følgende forhold skal rettes

Væggen med foderautomater i malkestalden skal renoveres og opkalkes.

Afløbsrende på malkegulvet ved malkegraven skal renoveres, så der ikke samler sig hulheder med vand og fugt.

Loft i stald rengøres/fejes ned.

Båsene skal rengøres for møg, idet der skal være gode betingelser for dyrenes opstaldning, hygiejne, renholdelse og sundhed.

Yderligere skal det præciseres, at tilgange fra staldområder til malkestald og mælkerum dagligt skal renholdes.

Ligeledes skal malkesæt, rørsystem og øvrigt udstyr (herunder tank), der anvendes ved malkning hver gang efter brug

1. afskylles med vand

2. rengøres med et rengøringsmiddel

3. afskylles med vand

4. desinficeres med et godkendt desinfektionsmiddel.

Inden systemet anvendes til malkning skal det gennemskylles med rent vand.”

Ved brev af 27. juli 1997 klagede A via Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by til Veterinær- og Fødevaredirektoratet over Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-bys sagsbehandling og afgørelser. A anførte bl.a. følgende

”Brev af 14/4.

Punkt

1. Kravet er accepteret og udført.

2. Nævnte tilgang var renholdt i henhold til nr. 418.

3. Kravet accepteret og udført.

4. Væggene i malkegraven er blevet malet. Væggene i malkestalden var rengjort med højtryksrenser. Kravet ang. glat overflade, kan jeg ikke finde i nr. 418.

5. Accepteret og udført.

6. Nævnte tilgang var renholdt meget bedre end krævet i 418.

7. Accepteret og udført.

8. Båsene i stalden var tørre, hvilket ikke blev modsagt. Rengøring som krævet kan jeg ikke finde grundlag for i 418.

9. Accepteret og udført for nylig.

10 og 11. Samtale om emnet. Nogle af mine rutiner ændret.

Brev af 2/7 1997

1. Pudslaget trænger nogle steder til reparation. Dette bliver gjort i forbindelse med rep./udskiftning af inventar i løbet af d.å., formodentlig aug./sep. Væggene er rengjort. Krav om kalkning kan jeg ikke finde i nr. 418.

2. Behov for rep. er efter min mening, langt under bagatelgrænsen, og er derfor ikke udført.

3. Accepteret og udført.

4. Kravet om rengøring kan ikke accepteres da båsene opfylder lovens krav, og bliver rengjort dagligt efter normal praksis.

5. Var rengjort som krævet i nr. 418.

6. Ingen bemærkning, undtaget at, gns. kimtal på dette tidspunkt var ca. 1/3 af lovkrav.

Bemærkninger i øvrigt.

Jeg ønsker begrundelse for den af Miljø- og levnedsmiddelkontrollen (X-by) benyttede fremgangsmåde, med medbragt vidne, samtidig med uanmeldt besøg. Jeg anser denne metode for både unødvendig, og kritisabel, da den hindrer/afskærer mig muligheden for at kunne føre vidne.”

Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by sendte med brev af 12. august 1997 A’s klage videre til Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Kontrollen fremkom samtidig med bl.a. følgende bemærkninger til A’s klage

”Tilsynsførende dyrlæge ved Miljø- og levnedsmiddelkontrollen i (X-by) (B) foretog d. 19-04-94 et registreringsbesøg hos lev. nr. ( ) (A).

Et ordinært tilsyn blev udført d. 14-04-97 efter tilsagn ved brev af d. 08-04-97 (jævnfør bilag 2) af tilsynsførende dyrlæge (C) og tilsynsførende dyrlæge (B). Der blev her konstateret flere forhold, der skulle forbedres, og disse forhold blev diskuteret med (A), en kortfattet tilsynsattest blev udfærdiget og underskrevet (jævnfør bilag 3), og det blev tilkendegivet, at et påbudsbrev, med de forhold der skulle rettes, ville blive tilsendt.

Påbudsbrev af d. 15-04-97 blev herefter tilsendt (A) med tidsfrister til d. 01-06-97 (jævnfør bilag 4). Det skal bemærkes, at påbudene ikke blev anket.

D. 02-07-97 foretog tilsynsførende dyrlæge (B) og tilsynsførende dyrlæge (D) et uanmeldt ekstraordinært besøg. Det blev meddelt, at (A) ikke var at træffe, hvorfor tilsynet blev foretaget uden (A)’s tilstedeværelse. Det blev ved dette tilsyn konstateret, at flere af kravene stillet i brev af d. 15-04-97 (bilag 4) var effektueret.

En tilsynsattest blev lagt på mælketanken (jævnfør bilag 7), hvor det var noteret, at et brev ville blive tilsendt. Dette brev af d. 04-07-97 (jævnfør bilag 8) præciserede, at forskellige forhold skulle rettes, og at Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen ville følge op på disse forhold efter d. 01-08-97.

Til orientering vedlægges en kopi af MLK (X-by)’s journaloversigt på (A), der viser øvrig sagsbehandling på celletal, kimtal o.a. (bilag 9).

MLK (X-by)’s kommentarer til krav stillet i brev af d. 04-07-97 (bilag 8)

vedr. pkt. 1.

Væggen med foderautomater i malkestalden har ved besøgene fremstået beskidt af møg, jordslåethed og foderrester. Den er tillige ujævn, da pudslag flere steder er faldet af. Den fremstår som en pudset murstensmur, der er kalket over.

Krav om renovering og kalkning er stillet på baggrund af dette, idet der i bekendtgørelse nr. 418 bilag A pkt. 1.2 kræves, at vægge og gulve i malkestald er lette at rengøre, og pkt. 2.1 hvor malkestald til enhver tid skal være tilstrækkeligt renholdt, ryddelig og vel vedligeholdt.

vedr. pkt. 2.

Afløbsrenden på malkegulvet ved malkegraven befinder sig midt på gulvet (ikke ude i siden), hvor køerne står til malkning. Renden er en ujævn fure et sted mellem 5 og 10 cm. dyb og min. ½ m. lang. Den ender i et udækket afløb (plastrør). Ved besøgene har der altid stået mælkehvidt vand i denne fure.

Krav om renovering er stillet på baggrund af dette, ( ) bekendtgørelse nr. 418 bilag A pkt. 1.2 ( )

Vedr. pkt. 4.

Båsene i løsdriftstalden har ved besøgene været tildækket af tørt fasttrampet møg, der ligger i toppe og buler uden strøelse.

Krav om renligholdelse af båsene er stillet på baggrund af dette, ( ) bekendtgørelse nr. 418 § 10 ( ) samt bilag A pkt. 2.1 ( )

Vedr. pkt. 5.

Områderne, hvor malkekøerne går ind og ud af malkestalden samt området fra malkestald til mælkerum (køerne passerer forbi døren til mælkerummet), har ved besøgene været snavsede.

Krav om daglig renholdelse af disse tilgange er baseret herpå, ( ) bilag A pkt. 1.2 ( ) og pkt. 2.3 ( )

Vedr. pkt. 6.

(A) har 2 gange i 1996 (marts og november) fået tilsendt kimtalsadvarsel (geo.gen. over 100.000), og ved tilsynsbesøget d. 04-07-97 lå det geo. gen. på 31.000. Af de sidste 8 tal var 2 på henholdsvis 110.000 (udtaget 23-06-97) og 140.000 (udtaget 28-05-97).

På dette grundlag ( ) bilag A pkt. 2.11 og 2.12 ( )”

Veterinær- og Fødevaredirektoratet foretog den 1. september 1997 en besigtigelse af A’s ejendom hvor A var til stede. Direktoratet udarbejdede i forbindelse med besigtigelsen et notat over sine iagttagelser. Notatet har (ifølge direktoratets renskrift af 12. august 1999) følgende indhold

”Væg i malkestald pudset – foderautomater fjernet – ingen overfladebehandling (kan næppe modstå rengøring).

Hul i gulv repareret, men stadig stort.

Der er ikke effektivt afløb fra ’ko-området’ (søer m. vand).

Båse i løsdriftstald ca. 1 cm tørt fasttrampet komøg. Murstensvæg.

Ingen bemærkninger til loft (er nedfejet).

Hul i væg til malkestald – mangler afslutning. Ingen dør.

Malkegrav gør et slidt indtryk – defekte kanter og fliser – er dog reparerede.

Malkeområdet vanskeligt at holde rent p.g.a. indretningen, smalle adgangsveje.

Væg overfor nypudset væg er en murstensvæg m. foderautomater.

Praksis at rense malkestald m. højtryksrenser, væg kan næppe holde ifølge (A)’s udsagn.”

Veterinær- og Fødevaredirektoratet stadfæstede i brev af 10. september 1997 Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-bys påbud. I brevet af 10. september 1997 anførte direktoratet bl.a. følgende

”Veterinær- og Fødevaredirektoratet skal hermed stadfæste MLK’s ovennævnte påbud.

Da det ved besigtigelse af ejendommen den 1. september 1997 kunne konstateres, at MLK’s påbud delvis var efterkommet, skal følgende tilføjes

Væggen i malkestalden var ved besigtigelsen repareret (pudset). Direktoratet vurderer, at holdbar overfladebehandling af væggen er påkrævet, således at væggen kan modstå daglig rengøring.

Endvidere blev konstateret, at afløbsrende i gulvet omkring malkegraven var blevet nødtørftigt repareret. Det præciseres, at gulvet til enhver tid skal være vel vedligeholdt.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet finder ikke, at De har fået for kort frist til at udføre arbejdet.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet skal endvidere afgøre, at besætningsejerens tilstedeværelse ikke er en forudsætning for, at tilsynsmyndigheden kan føre tilsyn på ejendommen.

Begrundelse

Vedr. krav om renovering af kalkning af væg ved malkestalden.

Produktionsbekendtgørelsen [i en note præciseret som bekendtgørelse nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport af mælk; min tilføjelse], Bilag A, punkt 1.2 og 2.1 foreskriver, at vægge i malkestalden skal have gulve og vægge, der er lette at rengøre og at malkestalden til enhver tid skal være tilstrækkeligt renholdt, ryddelig og vel vedligeholdt.

Da det ved besigtigelsen kunne konstateres, at De havde foretaget reparation af væggen mm., kan Direktoratet som følge deraf ikke tage stilling til væggens tilstand, da MLK stillede krav om reparation. Væggen forekom dog stadig i en tilstand, der næppe kunne modstå daglig rengøring, og De tvivlede endda selv på, at væggen ville være holdbar.

De har ret i, at Produktionsbekendtgørelsen ikke udtrykkeligt foreskriver kalkning af væggen, som krævet af MLK. Direktoratet vil derfor lægge mere vægt på, at væggen bibringes en holdbar overfladebehandling, der kan modstå daglig rengøring.

Vedr. renholdelse af kobåsene.

Produktionsbekendtgørelsen, Bilag A, punkt 2.5 og 2.6 foreskriver, at dyrene skal holdes rene og velplejede, og at båsene skal holdes tørre, om nødvendigt ved brug af strøelse.

Ved besigtigelsen kunne konstateres et mindre lag af fasttrampet, tørt møg. De mente, at man af hensyn til dyrenes velbefindende ikke bør rengøre båsene i bund, da dyrene derved vil komme til at ligge for hårdt. De mente ikke at der kunne strøs med halm, da dette ville tilstoppe spalterne. Endvidere mente De ikke, at en kvægbesætning i hygiejnemæssig henseende bør vurderes på lige fod med andre levnedsmiddelvirksomheder.

Direktoratet er enig i, at der ikke til enhver tid kan være fuldstændigt rent i båsene, eftersom køerne uundgåeligt slæber møg med op i båsene. Direktoratet kan dog ikke anerkende Deres argument, at båsene af hensyn til dyrenes velbefindende ikke bør rengøres i bund. Der må findes en løsning der tilgodeser såvel tilstrækkelig renholdelse af båsene og dyrenes velbefindende. I den forbindelse må det overvejes at strø med savsmuld.

Vedr. daglig renholdelse af tilgange til malkeområdet.

Direktoratet fandt ved besigtigelsen, at malkeområdet og adgangene til malkeområdet var præget af snævre pladsforhold, og mangelfuld vedligeholdelse.

Af Produktionsbekendtgørelsen fremgår det, jf. Bilag A punkt 1.2 og 2.3, at malkestalden og stalden skal være således indrettet, at der ikke er nogen risiko for forurening af mælken, og malkestalden skal være passende adskilt fra forureningskilder.

Direktoratet finder derfor, at der på grund af den noget uhensigtsmæssige indretning må udvises særlig omhyggelighed med daglig renholdelse af malkeområdet og tilgangene til malkeområdet.

Vedr. tidsfrist til at udføre arbejdet bemærkes det, at de påklagede krav var stillet i skrivelse af 15. april 1997 fra MLK, med frist til den 1. juni 1997, en frist der blev forlænget med 1 måned ved tilsynsattest af 2. juni 1997, og atter forlænget med 1 måned efter tilsyn i besætningen den 2. juli 1997. De har således reelt haft 3½ måned til at udføre arbejdet. Direktoratet finder ikke, at de stillede krav er af et sådant omfang, at De burde have haft en længere frist.

Vedr. tilsynsmyndighedens adgang til ejendommen.

De har klaget over, at MLK den 2. juli 1997 aflagde et uanmeldt ekstraordinært tilsyn i besætningen, selvom De ikke var at træffe.

I henhold til Mælkeproduktloven [i en note præciseret til lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine mv.; min tilføjelse] jf. § 16 har tilsynsmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheden, for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven (i dette tilfælde for at efterse, at de stillede krav var opfyldt). Besætningsejerens tilstedeværelse på ejendommen er således ikke en forudsætning for, at tilsynsmyndigheden kan føre tilsyn.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet finder, at ordinære tilsyn kun bør gennemføres såfremt ejeren eller den ansvarlige for besætningen er til stede, medens dette er mindre påkrævet i forbindelse med ekstraordinære tilsyn (som i dette tilfælde), hvor tilsynsmyndigheden blot skal konstatere om et eller flere påbud er blevet efterkommet. Direktoratet finder således ikke, at der er grund til at kritisere MLK for at have gennemført et uanmeldt ekstraordinært tilsyn uden Deres tilstedeværelse.”

Jeg forstår det sådan at Veterinær- og Fødevaredirektoratet ved afgørelsen tog stilling til de tilsyn som miljø- og levnedsmiddelkontrollen havde foretaget den 14. april 1997, den 2. juni 1997 og den 2. juli 1997 og de deraf følgende påbudsbreve til A fra miljø- og levnedsmiddelkontrollen.

Ved brev af 28. oktober 1997 henvendte A sig til Veterinær- og Fødevaredirektoratet med nogle spørgsmål i anledning af at Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by havde meddelt A at der ville blive foretaget et opfølgningstilsyn på A’s ejendom. A bad direktoratet om at svare på om direktoratet mente at endnu et tilsyn var påkrævet, og om direktoratet mente at rengøringen af malkeområdet og tilgangene dertil var tilfredsstillende ved besigtigelsen den 1. september 1997. A bad endvidere direktoratet om at påføre en medsendt tegning over stalden de mål der måtte anses for at være normale, om nærmere at forklare hvori den uhensigtsmæssige indretning bestod, og om at afmærke hvor eventuelle forureningskilder befandt sig. A meddelte samtidig at han mente at direktoratets afgørelse var uklar idet direktoratet indledningsvis stadfæstede miljø- og levnedsmiddelkontrollens påbud hvorimod direktoratet i sin begrundelse helt eller delvis underkendte miljø- og levnedsmiddelkontrollen. A meddelte endelig at han havde rengjort båsene fuldstændigt samtidig med væggene, og at han nu ledte efter gummimåtter til båsene.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet svarede ved brev af 10. december 1997. Direktoratet meddelte at det var miljø- og levnedsmiddelkontrollen der afgjorde i hvilket omfang der var behov for ekstraordinære tilsyn. Direktoratet anførte videre at direktoratet for så vidt angik malkeområdet, alene havde vurderet istandsættelse af vægge og gulv, men at direktoratet for så vidt angik tilgangene til malkeområdet, havde vurderet at området beliggende i umiddelbar nærhed af malkegraven var tilfredsstillende renholdt. Direktoratet meddelte endvidere at der ikke findes normale mål for malkestalde, og at direktoratets angivelse af ”snævre pladsforhold” i sin afgørelse byggede på direktoratets erfaring fra andre malkestalde, men at direktoratet på baggrund af indretningen og vedligeholdelsen i det konkrete tilfælde mente at det var nødvendigt at være ekstra opmærksom på renholdelsen. Direktoratet beklagede endelig at afgørelsen ikke fremtrådte tydeligt hvilket ellers netop havde været hensigten med at placere konklusionen i begyndelsen af brevet.

Ved brev af 30. december 1997 klagede A til mig over sagsbehandlingen i Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by og Veterinær- og Fødevaredirektoratet. For så vidt angår miljø- og levnedsmiddelkontrollens behandling af A’s sag, anførte A bl.a. i klagen til mig at han under det ordinære tilsyn den 14. april 1997 havde indvilget i at B skrev et brev til A i stedet for at anføre forholdene i tilsynsattesten. A anførte videre at han mente at B var blevet ”vred” over at A under tilsynet havde stillet spørgsmål til de krav som B havde stillet, og at sagen drejede sig om at ramme A personligt. A anførte i den forbindelse at B ikke havde protesteret da A under direktoratets besøg den 1. september 1997 havde oplyst at rengøringen af gulvet i malkerummet var på samme niveau som ved B’s tilsyn den 2. juli 1997, og at A ved forespørgsel blandt kolleger havde fået oplyst at der var møg på deres staldgange uden at dette var blevet påtalt af miljø- og levnedsmiddelkontrollen. A anførte endelig at han ikke var enig i at B’s angivelse i brev af 12. august 1997 af mål på og placering af afløbsrenden var korrekt. Jeg forstår det sådan at A ikke inden direktoratet traf afgørelse den 10. september 1997, blev gjort bekendt med B’s brev af 12. august 1997 til direktoratet, men at A først efterfølgende i forbindelse med at han fik aktindsigt i sagen, blev gjort bekendt hermed.

For så vidt angår direktoratets behandling af sagen, anførte A at direktoratets afgørelse af 10. september 1997 havde været uklart formuleret fordi direktoratet ønskede at dække over miljø- og levnedsmiddelkontrollen. A mente endvidere at direktoratets svar af 10. december 1997 var uklart formuleret og mangelfuldt.

Jeg sendte A’s brev til Veterinær- og Fødevaredirektoratet den 30. marts 1998 med henblik på at Veterinær- og Fødevaredirektoratet kunne få lejlighed til at tage stilling til det A havde anført i brevet til mig.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet svarede A ved brev af 24. april 1998. Af brevet fremgår bl.a.

”Veterinær- og Fødevaredirektoratet har i anledning af Deres klage til Ombudsmanden overvejet sagen påny, især om der eventuelt er begået fejl i sagsbehandlingen eller i det faglige skøn der er udøvet.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet finder imidlertid på baggrund af sagsmaterialet, at der er god overensstemmelse mellem MLK’s og Direktoratets vurdering af forholdene i besætningen, herunder vedrørende renholdelse, og at besætningen ikke er blevet vurderet anderledes end andre mælkeleverende besætninger.”

A klagede herefter til mig ved brev af 18. marts 1999. A henviste i den forbindelse til sin klage til mig af 30. december 1997. A uddybede endvidere sin klage over to forhold, 1) at tilsynet den 2. juli 1997 var sket uden at A havde været til stede, og at A dermed ikke havde haft mulighed for at ”forsvare” sig, og 2) at direktoratet havde citeret visse dele af bekendtgørelsens bilag A og gengivet A’s holdning til kravene til hygiejnen i kostalde i forhold til hygiejnen i andre levnedsmiddelvirksomheder for at bibringe A og andre den holdning at der var noget suspekt ved A. A bad endvidere om at sagen blev undersøgt for at få klarlagt om direktoratets sagsbehandling skyldtes at E, som havde underskrevet brevene fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet, havde taget kollegiale hensyn, og om han i givet fald havde opnået økonomisk fordel heraf. A bad endelig om en vurdering af om det var relevant at indbringe sagen for en domstol.

I anledning af A’s klage bad jeg ved brev af 29. juni 1999 Veterinær- og Fødevaredirektoratet og Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by om en udtalelse. Jeg bad bl.a. myndighederne gøre rede for om reglerne om partshøring var overholdt i forbindelse med udstedelse af påbud af 15. april 1997 samt i forbindelse med de efterfølgende indskærpelser af påbudet den 3. juni og den 4. juli 1997. Endvidere bad jeg Veterinær- og Fødevaredirektoratet gøre rede for om reglerne om partshøring var overholdt i forbindelse med direktoratets afgørelse af 10. september 1997. Jeg bad endelig direktoratet om at oplyse om direktoratet havde gjort notat over sine iagttagelser under besøget den 1. september 1997.

Jeg modtog herefter udtalelser af 27. juli 1999 og 4. oktober 1999 fra henholdsvis Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by og Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Af Veterinær- og Fødevaredirektoratets udtalelse fremgår bl.a.

”ad 1) Partshøring

a) Påbud af 15. april 1997.

I sagens anledning skal direktoratet udtale, at det er direktoratets opfattelse at Forvaltningslovens § 19, stk. 1, om partshøring, når der som i den konkrete sag, er tale om indsamling af oplysninger på stedet, opfyldes, forudsat at den gennemgang af virksomhedens forhold, der finder sted, foregår i en dialog mellem ejeren af virksomheden og tilsynsmyndigheden.

På denne måde gives virksomhedens ejer mulighed for at komme med sine bemærkninger til de forhold, som tilsynsmyndigheden konstaterer, og får dermed en mulighed for at øve indflydelse på myndighedens beslutningsproces.

Det kræver imidlertid, at tilsynsmyndigheden klart og præcist over for virksomhedens ejer taler om, hvad tilsynsmyndigheden ser på stedet, og hvilke bemærkninger tilsynsmyndigheden har hertil.

På denne måde vil der for virksomhedens ejer ikke kunne opstå tvivl om, at de pågældende iagttagelser og bemærkninger vil indgå i myndighedens afgørelse i den konkrete sag.

Det er direktoratets opfattelse, at tilsynsmyndigheden bør oplyse virksomhedens ejer om, at denne har mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger under tilsynsbesøget til de af tilsynsmyndigheden konstaterede forhold.

Det skal bemærkes, at direktoratet i cirkulæreskrivelse af 28. juni 1993 om registrering af og tilsyn med mælkeproducenter, mælken herfra og transport af mælk meddeler, ’at de ved tilsynet gjorte bemærkninger, tidsfrister m.m. angives på en tilsynsattest, der underskrives af den tilsynsførende og af modtageren af attesten.’

Direktoratet skal bemærke, at dette ikke er sket på fyldestgørende måde i den konkrete sag.

I sagen skal direktoratet tillige bemærke, at der for så vidt angår punkt 2,6,7 og 9 ikke er overensstemmelse imellem det på tilsynsattesten af 14. april 1997 anførte, og den efterfølgende skrivelse fra MLK (X-by) af 15. april 1997.

Tilsynsmyndigheden træffer således afgørelse om visse forhold, der ikke er beskrevet i tilsynsattesten, og det er på dette grundlag uklart for direktoratet, om de iagttagelser, som tilsynsmyndigheden har gjort ved besøget vedrørende tilgange fra staldområdet, skadedyrsbekæmpelse samt renholdelse af loft har været forelagt (A) ved besøget i den dialog, som direktoratet forudsætter, som en opfyldelse af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Direktoratet skal bemærke, at tilsynssedlen er underskrevet af (A) hvilket efter direktoratets opfattelse ikke alene fortæller, at (A) var tilstede, men at han tillige erklærer sig indforstået med, at de forhold, som fremgår af tilsynsattesten, har været drøftet.

Sammenfattende skal direktoratet anføre, at det efter det foreliggende er tvivlsomt, om Forvaltningslovens § 19, stk. 1, er fuldt ud opfyldt i forbindelse med MLK (X-by)’s skrivelse af 15. april 1997.

b) Skrivelse af 3. juni 1997.

Det er direktoratets opfattelse, at det i MLK (X-by)’s skrivelse af 3. juni 1997 stillede krav om daglig rengøring, skadedyrsbekæmpelse samt rengøring og desinficering af malkeudstyr og tank ikke er en udvidelse af kravene i forhold til det allerede meddelte overfor (A) ved skrivelse af 15. april 1997.

Det er endvidere direktoratets opfattelse, at baggrunden for MLK (X-by)’s afgørelse af, at forlange påbudskravene opfyldt efter en forlænget frist, er baseret på oplysninger fra (A) om, at påbudskravene ikke er efterlevet. Det er direktoratets opfattelse, at (A) ikke kan være i tvivl om, at denne oplysning vil indgå i myndighedens videre behandling af sagen.

c) Skrivelse af 4. juli 1997.

Direktoratet deler MLK (X-by)’s opfattelse af, at der ikke i skrivelse af 4. juli 1997 stilles yderligere krav overfor (A), og at der alene er tale om en præcisering af tidligere omtalte forhold.

Det er dog direktoratets opfattelse, at indhentelse af oplysninger på stedet, til brug for myndighedens senere afgørelse, i tilfælde hvor ejendommens ejer ikke er tilstede, indebærer, at partshøringsreglerne i Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ikke er opfyldt.

Ejendommens ejer kan ikke formodes, uanset om forholdene tidligere har været diskuteret, at have kendskab til præcist hvad myndigheden har set og bemærket om forholdene på ejendommen, og har således ringe mulighed for at øve indflydelse på myndighedens beslutningsproces.

Dette gælder efter direktoratets opfattelse selvom der af tilsynsmyndigheden er udfærdiget en tilsynsattest, som klart og præcist beskriver, hvad tilsynsmyndigheden har bemærket sig under besøget.

Ad 2)

Det fremgår af sagen, at direktoratet i skrivelse af 10. september 1997 træffer afgørelse i sagen, og delvist stadfæster MLK (X-by)’s afgørelse.

Det fremgår heraf, at forinden direktoratet træffer afgørelse, foretages en besigtigelse på (A)’s ejendom.

Direktoratet har ved denne lejlighed gennemgået staldområdet m.v., og direktoratets afgørelse er baseret på de iagttagelser der er gjort ved besøget og den drøftelse, som har fundet sted i tilknytning hertil.

Ved besigtigelsen blev der udfærdiget et håndskrevet notat om direktoratets iagttagelser på stedet. Notatet er ikke blevet forelagt for (A) under henvisning til, at det ikke indeholder yderligere oplysninger og iagttagelser i forhold til, hvad der blev drøftet under direktoratets besøg på ejendommen.

Direktoratet skal anføre, under henvisning til det under 1) beskrevne, at det synes tvivlsomt, om samtlige tilsynsmyndighedens iagttagelser ved tilsynsbesøget d. 14. april 1997 har været forelagt (A), og i bekræftende fald i tilstrækkelig klar og præcis form.

På denne baggrund burde direktoratet have hjemvist sagen til fornyet behandling hos MLK (X-by) under henvisning til manglende partshøring.”

Den 19. og 25. november 1999 modtog jeg A’s bemærkninger til udtalelserne fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen X-by og Veterinær- og Fødevaredirektoratet. A stillede i den forbindelse en række spørgsmål til hvem der kunne beslutte og gennemføre ekstraordinære tilsyn. A anførte endvidere at han mente at det var betænkeligt at den samme medarbejder i direktoratet som havde truffet afgørelse i sagen, havde besvaret A’s klage af 30. december 1997 til mig.

Ombudsmandens udtalelse

”Myndighedernes afgørelser

Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen (X-by)’s behandling af sagen

Partshøring og notatpligt

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, har følgende indhold

’ § 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelse af den nævnte udtalelse.’

Offentlighedslovens § 6, stk. 1, har følgende indhold

’ § 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.’

Uden for anvendelsesområdet af forvaltningslovens § 19 og offentlighedslovens § 6 kan pligt til at foretage partshøring og gøre notat følge af ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger, herunder god forvaltningsskik. Se i den forbindelse henholdsvis Forvaltningsloven med kommentarer ved John Vogter (1999), s. 349ff, og Offentlighedsloven med kommentarer ved John Vogter (1999), s. 152.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet har anført at partshøringen i tilsynssager efter mælkeproduktloven foregår under tilsynet ved at de tilsynsførende over for parten fremkommer med deres kritikpunkter som parten herved får lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til.

I det omfang der – som i (A)’s sag – er tale om enkle og forholdsvis overskuelige oplysninger om de fysiske forhold, og parten bliver bedt om at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger hertil, mener jeg ikke at fremgangsmåden er i strid med forvaltningslovens § 19.

Jeg mener imidlertid at fremgangsmåden indebærer at parten må forvente at partens indsigelser bliver noteret af den tilsynsførende. I det omfang partens indsigelser består i oplysninger om faktiske omstændigheder, følger denne pligt allerede af offentlighedslovens § 6, stk. 1.

Efter offentlighedslovens § 6, stk. 1, påhviler det endvidere den tilsynsførende at notere sine iagttagelser af de fysiske forhold på stedet i det omfang forholdene har betydning for sagens afgørelse.

a. Tilsyn den 14. april 1997

Sådan som sagen er oplyst for mig, har de tilsynsførende dyrlæger under tilsynet ikke foretaget en nærmere beskrivelse hverken af egne iagttagelser eller af (A)’s kommentarer hertil. Heller ikke i tilsynsattesten eller påbudsbrevet til (A) er de tilsynsførendes iagttagelser nærmere angivet, jf. nedenfor ad begrundelse.

Det medfører endvidere at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at fastslå om partshøringspligten er blevet iagttaget under tilsynsbesøget. Det må imidlertid konstateres at partshøring ikke er iagttaget efterfølgende inden miljø- og levnedsmiddelkontrollen i brev af 15. april 1997 meddelte (A) hvilke forhold han skulle rette.

b. Tilsyn den 2. juni 1997

Under dette tilsyn har de tilsynsførende dyrlæger på tilsynsattesten noteret at (A) har meddelt at han ikke havde rettet nogen af forholdene. Jeg må derfor gå ud fra at der ikke blev foretaget en besigtigelse af malkestalden mv.

På den baggrund kan det lægges til grund at notatpligten er blevet iagttaget, og at der endvidere ikke har været oplysninger at partshøre over idet de eneste oplysninger stammede fra (A) selv, og (A) måtte gå ud fra at disse oplysninger ville indgå i miljø- og levnedsmiddelkontrollens vurdering af sagen.

c. Tilsyn den 2. juli 1997

For så vidt angår tilsynet den 2. juli 1997, ses notatpligten ikke at være iagttaget. Det kan endvidere konstateres at partshøringsforpligtelsen heller ikke er iagttaget under tilsynsbesøget. Der er heller ikke foretaget partshøring på anden måde inden miljø- og veterinærkontrollen i brev af 4. juli 1997 meddelte (A) at flere forhold fortsat manglede at blive rettet.

Samlet er det min opfattelse at de tilsynsførende dyrlæger i forbindelse med tilsynene den 14. april 1997 og den 2. juli 1997 ikke opfyldte notatpligten. Endvidere er det min opfattelse at partshøringsforpligtelsen – i hvert tilfælde i forbindelse med påbudet af 4. juli 1997 – heller ikke er blevet iagttaget.

2. Begrundelse

Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse der ikke giver parten fuldt ud medhold, være ledsaget af en begrundelse. Kravene til begrundelsen fremgår af forvaltningslovens § 24 der har følgende indhold

’ § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentligt betydning for afgørelsen.

’

Henvisningen til retsregler skal være meget præcis med angivelse af hvilke paragraffer, stk., nr. mv. som myndigheden har anvendt. Formålet hermed er bl.a. at parten skal være i stand til at vurdere om der er grundlag for at gå videre med sagen. Især i et tilfælde som det foreliggende hvor de nærmere regler fremgår af et bilag til en bekendtgørelse, er det derfor væsentligt at myndigheden er præcis i sin henvisning til retsreglerne.

Jeg mener derfor at miljø- og levnedsmiddelkontrollen i sine breve af 15. april 1997, 3. juni 1997 og 4. juli 1997 til (A) nærmere burde have angivet hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen og bilag A tilsynsmyndigheden havde lagt til grund for sin afgørelse. Endvidere burde miljø- og levnedsmiddelkontrollen i sine breve til (A) have redegjort for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder der var tillagt væsentlig betydning, og herudover have angivet de hovedhensyn der var bestemmende for afgørelsen.

Samlet set er det min opfattelse at miljø- og levnedsmiddelkontrollens afgørelser af 15. april 1997, 3. juni 1997 og 4. juli 1997 ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

3. Sammenfatning

Sammenfattende mener jeg at miljø- og levnedsmiddelkontrollens sagsbehandling har været meget beklagelig.

Da kontrolopgaverne efter mælkeproduktloven ikke længere varetages af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen (X-by), men derimod af de regionale fødevareregioner, har jeg besluttet at gøre Fødevaredirektoratet (som overordnet myndighed på området) bekendt med min opfattelse af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen (X-by)’s behandling af sagen.

Veterinær- og Fødevaredirektoratets behandling af sagen

Direktoratet har som anført udarbejdet et notat over sine iagttagelser under sin besigtigelse med en enkelt angivelse af (A)’s bemærkninger under besigtigelsen. Sådan som sagen er oplyst, må jeg gå ud fra at direktoratet derved har opfyldt sin notatpligt og sin pligt til at partshøre (A) over sine iagttagelser under besigtigelsen.

Derimod har direktoratet ikke sendt Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen (X-by)’s udtalelse af 12. august 1997 til (A) med henblik på at (A) fik lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger hertil inden direktoratet traf afgørelse.

Da direktoratet ud af sagen kunne se at (A) ikke var blevet partshørt over de oplysninger om faktiske omstændigheder der fremgik af udtalelsen, burde direktoratet have sendt udtalelsen til (A) med henblik på at (A) kunne fremkomme med sine eventuelle bemærkninger hertil inden direktoratet traf afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19.

Jeg har samtidig hermed gjort direktoratet bekendt med min opfattelse.

Jeg mener imidlertid ikke at der er grundlag for at henstille at sagen genoptages. Jeg har herved bl.a. lagt vægt på at (A) i sit brev af 18. marts 1999 til mig har oplyst at han har efterkommet påbudene. En genoptagelse af sagen på nuværende tidspunkt kan derfor ikke antages at medføre nogen ændring i (A)’s forhold.”

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Miljø- og levnedsmiddelkontrollen gav efter et tilsynsbesøg ejeren af en produktionsbedrift påbud om at foretage forskellige foranstaltninger. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen aflagde efterfølgende to opfølgningsbesøg der begge førte til at påbudet blev indskærpet.

Ejeren klagede til Veterinær- og Fødevaredirektoratet over miljø- og levnedsmiddelkontrollen. Direktoratet stadfæstede kontrollens påbud.

Ejeren klagede herefter til ombudsmanden og skrev bl.a. at han ikke havde været til stede under det tredje besøg og således ikke havde haft mulighed for at ”forsvare” sig.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet svarede bl.a. at partshøring kan ske ved at der under tilsynets udførelse foregår en dialog mellem ejeren af virksomheden og tilsynsmyndigheden, forudsat at tilsynsmyndigheden klart og præcist taler om hvad myndigheden ser på stedet og hvilke bemærkninger myndigheden har hertil. Direktoratet udtalte desuden at virksomhedens ejer i sådanne tilfælde bør vejledes om, at han har mulighed for at komme med sine bemærkninger til de af tilsynsmyndigheden konstaterede forhold under tilsynsbesøget.Ombudsmanden mente generelt at fremgangsmåden kunne anvendes, forudsat at der som i dette tilfælde var tale om enkle og forholdsvis overskuelige oplysninger om de fysiske forhold, og at parten blev bedt om at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger hertil. Fremgangsmåden indebar endvidere at den tilsynsførende måtte notere partens indsigelser og egne iagttagelser om de fysiske forhold i det omfang forholdene har betydning for sagens afgørelse.

Ombudsmanden mente sammenfattende at miljø- og levnedsmiddelkontrollens sagsbehandling havde været meget beklagelig.(J.nr. 1999-0962-342).