Påbud om vejreparation. Kundgørelse

§ 61.

...

Stk. 2. Hvis arbejder, der er påbudt efter § 57, jf. § 58, stk. 1, og § 60, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens skøn tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning for de forpligtedes regning.’

Efter disse bestemmelser kan kommunen således udstede et påbud om vejreparation. Det fremgår ikke af lovteksten eller af lovens forarbejder hvorledes påbudet skal bekendtgøres. På den baggrund er det min opfattelse at dette spørgsmål må løses i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper.

Det følger heraf at en forvaltningsakt skal meddeles direkte til den forvaltningsakten vedrører, og at en forvaltningsakt der pålægger borgerne pligter, først får virkning fra det tidspunkt hvor den bliver formelt kundgjort for adressaten. Adressaten skal således have en individuel meddelelse om afgørelsen. Den omstændighed at borgeren ad omveje er bekendt med en ikke behørigt kundgjort forvaltningsakt, er uden betydning for hans retsstilling. Jeg henviser til Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret - Sagsbehandling, 4. udg. (1995), s. 268ff, Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 394ff, Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 442 samt Ugeskrift for Retsvæsen 1990 (B), s. 193f.

Jeg må lægge til grund at påbudet i denne sag blev bekendtgjort over for andelsboligforeningen ved et opslag i en trappeopgang. Trafikministeriet har anført at ministeriet går ud fra at der er anvendt den adresse som fremgår af det offentlige ejendomsregister. Ministeriet har ikke nærmere konkretiseret hvad denne antagelse bygger på.

Et skriftligt påbud til en andelsboligforening må for at opfylde betingelserne om behørig kundgørelse efter min opfattelse fremsendes enten til alle foreningens medlemmer eller til den af foreningen valgte bestyrelse eller bestyrelsens formand.

Opslaget kan således ikke anses for en behørig kundgørelse. Heller ikke den omstændighed at bestyrelsen senere fra en beboer fik meddelelse om påbudet, kan anses for en behørig kundgørelse, jf. ovenfor. På denne baggrund er det min opfattelse at påbudet ikke var bindende for andelsboligforeningen.

Da bydelen mener at foreningen skal afholde udgifterne til reparationen, har jeg - uanset at reparationen er udført - henstillet til Trafikministeriet at genoptage sagen eller foranledige at Vejdirektoratet genoptager den, idet Vejdirektoratet nu har kompetencen til at afgøre klager af denne art efter privatvejsloven.

På baggrund af det jeg har anført ovenfor, har jeg ikke tilstrækkelig anledning til at tage stilling til de spørgsmål som sagen i øvrigt rejser.

Jeg har bedt ministeriet underrette mig om ministeriets eller Vejdirektoratets nye afgørelse i sagen.

”

Påbud om vejreparation. Kundgørelse

Det fremgik af sagen at Indre Østerbro Bydel i et brev dateret den 2. december 1997 gav andelsboligforeningen A påbud om vejreparation. Påbudet havde denne ordlyd

" Påbud om vejreparation udfor matr.nr. ( )

Ved eftersyn er det konstateret, at vejen udfor Deres ejendom er i en sådan vedligeholdelsestilstand, at det kan medføre en risiko for trafikanterne.

Det påbydes Dem derfor i henhold til ’Lov om private fællesveje’ og ’Lov om offentlige veje’ at reparere vejen snarest muligt.

Ansvar

Ansvaret for vejens tilstand og eventuelle følger heraf er Deres uanset dette påbuds tidsfrister m.m.

Arbejdets omfang

Reparation af huller m.v. i kørebanen

Arbejdets udførelse

Arbejdet skal være udført inden 1 uge fra dato.

Ved manglende udførelse efter 1 uge

Hvis arbejdet ikke er udført ved tidsfristens udløb, vil Bydelsrådet lade arbejdet udføre af en entreprenør for Deres regning

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til Trafik- og Miljøområdet på nedenfor anførte adresse."

Foreningen klagede den 13. januar 1998 til Trafikministeriet og anførte at begrundelsen for påbudet var mangelfuld, at der ikke var givet klagevejledning, at der burde have været afholdt vejsyn, og at påbudet indholdsmæssigt var mangelfuldt og upræcist. Desuden anførte foreningen at påbudet først var modtaget den 8. december 1997, idet brevet med påbudet var blevet hængt op i opgangen hvorefter en beboer tilfældigvis havde lagt mærke til det og videregivet det til bestyrelsen.

I et brev af 9. februar 1998 til Trafikministeriet udtalte Indre Østerbro Bydel bl.a. følgende

"Indre Østerbro Bydel er enig i, at den omtalte afgørelse ikke har den fornødne kvalitet i henhold til forvaltningslovens krav.

Indre Østerbro Bydel har revideret sin sagsgang således, at lignende situationer ikke skulle gentage sig."

I sin afgørelse af 13. marts 1998 oplyste ministeriet at X-gade ifølge bydelen er en privat fællesvej, og at arbejdet er udført af kommunen. Ministeriet udtalte desuden bl.a. følgende

"Med hjemmel i privatvejslovens § 57, stk. 2, har kommunen således beføjelser til at skønne, hvorvidt og i hvilket omfang en privat fællesvej skal istandsættes. Dette skøn kan ministeriet som nævnt ovenfor ikke tage stilling til.

Med hjemmel i privatvejslovens § 57, stk. 2, har kommunen ligeledes beføjelser til at bestemme, hvorvidt istandsættelsen skal ske som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere selv skal foranledige arbejdet udført.

Indre Østerbro Bydels påbud til Andelsboligforeningen (A) må anses for et påbud meddelt de enkelte grundejere, hvorefter disse selv skal foranledige arbejdet udført, jf. privatvejslovens § 57, stk. 2.

Der er ikke til denne bestemmelse knyttet noget krav om, at vejmyndigheden skal fastslå eller skønne over, hvilke omkostninger der er forbundet med det påbudte arbejde.

...

Reglerne i privatvejslovens § 59 om vejsyn eller forudgående skriftlig meddelelse med frist for indsigelser omfatter således kun beslutninger om istandsættelsesarbejder, der skal udføres som et samlet arbejde. Kommunens beslutning af 8. december 1997 er følgelig ikke omfattet af kravene i privatvejslovens § 59 om vejsyn eller skriftlig underretning af de berørte grundejere med angivelse af indsigelsesfrist.

Det skal oplyses, at privatvejslovens § 61, stk. 2, angiver, at hvis arbejder, der er påbudt efter § 57, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens skøn tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning på de forpligtedes regning.

Det skal endvidere oplyses, at private fællesveje omfattet af privatvejslovens afsnit III, skal være åbne for almindelig færdsel, medmindre vejmyndigheden med politiets samtykke beslutter eller giver tilladelse til en hel eller delvis afspærring af vejen, jf. privatvejslovens § 44.

Efter forvaltningslovens § 24 skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det er ministeriets opfattelse, at dette krav ikke kan anses for at være opfyldt ved en generel henvisning til den lov, der indeholder den fornødne hjemmel. Vejmyndigheden skal henvise til den konkrete bestemmelse – her privatvejslovens § 57, stk. 2, og § 61, stk. 2 – som ligger til grund for afgørelsen.

Ministeriet finder imidlertid ikke, at den manglende henvisning til den konkrete bestemmelse i det foreliggende tilfælde kan føre til, at afgørelsen er ugyldig.

I henhold til forvaltningslovens § 25, stk. 1, og privatvejslovens § 7, stk. 4, burde Indre Østerbro Bydel ligeledes i brevet af 8. december 1997 have givet vejledning om klageadgang, herunder om, at klageadgangen kun omfatter retlige spørgsmål. Denne mangel medfører ikke, at afgørelsen bliver ugyldig, men alene, at der kan klages over afgørelsen også efter klagefristens udløb.

Ministeriet har noteret, at Indre Østerbro Bydel er klar over forsømmelsen og som følge heraf vil revidere sagsgangen i fremtiden.

På baggrund af ovenstående finder ministeriet, at Indre Østerbro Bydels afgørelse af 8. december 1997 med påbud om vejreparation på den private fællesvej (X-gade) er lovlig, og ministeriet har derfor ikke mulighed for at ændre afgørelsen."

I foreningens klage til mig blev supplerende bl.a. anført at det ikke af påbudet fremgik hvilke huller der skulle udbedres i kørebanen, og at hele vejen var i samme tilstand. Endvidere mente foreningen at der forelå procesfordrejning som følge af beslutningen om ikke at lade arbejdet foretage som et samlet arbejde trods vejens ensartede tilstand. Hvis der havde været mulighed for det, ville foreningen have fremsat indsigelse om at vejens tilstand skyldtes overtrafikering som resultat af en kommunal bygning og områdets udvikling i øvrigt. Argumentet om den trafikmæssige nødvendighed af reparationen stemte desuden efter foreningens opfattelse dårligt med at resten af vejen, der var i samme tilstand, ikke var blevet udbedret. Endelig anførte foreningen at fristen på 1 uge gav urimelig kort tid til at udbedre en asfalteret kørebane i for en mindre andelsboligforening. Påbudet blev fundet på opslagstavlen i en af ejendommens opgange og kom først bestyrelsen i hænde da fristen var udløbet. Allerede af den grund var det umuligt at følge påbudet.

Indre Østerbro Bydel udtalte i brev af 8. april 1998 til Trafikministeriet bl.a. følgende

"Indre Østerbro Bydel ønsker hermed at oplyse, at der har været tale om et konkret særligt dybt hul i belægningen, som skønnes at være opstået som følge af manglende vedligeholdelse, hvor visse steder på vejen er værre end andre. Indre Østerbro Bydel har i december 1997 udført reparationen til en pris af 1.000 kr. som indtil videre er afholdt af bydelen.

Indre Østerbro Bydel medgiver, at påbudets tekst ’at reparere vejen’ kan have fået klageren til at tro, at der var tale om hele vejen. Påbudet har ikke klart udpeget det pågældende hul, og har således ikke været tilstrækkeligt klart i sin formulering.

Idet der er tale om et konkret hul har man fra Bydelen ikke fundet det nødvendigt at afholde et vejsyn, der som det fremgår af Trafikministeriets afgørelse, alene er nødvendigt når, der er tale om en samlet reparation af hele vejen.

Indre Østerbro Bydel erkender, at det pågældende påbud ikke har en tilstrækkelig kvalitet og lever ikke op til krav om god forvaltningsskik. Dette er meddelt Trafikministeriet i Bydelens skrivelse af 9. februar 1998 (jf. vedlagt kopi), hvori man også gør opmærksom på, at der er indført et revideret koncept for fremtidige afgørelser.

Klageren anfører ’at påbudet bør være uden virkning i den forstand, at bydelsrådet ikke efterfølgende kan tage sig betalt for arbejdet’.

Indre Østerbro Bydel finder det ikke rimeligt, at ejeren kan fritages for sit ansvar om at vedligeholde sit grundstykke i en forsvarlig stand, med henvisning til, at afgørelsen ikke har den fornødne forvaltningsmæssige kvalitet. Klageren fremfører selv, at vejen er i en generelt dårlig stand. Indre Østerbro Bydel har primært koncentreret sig om de specifikke områder hvor, der vurderes at være en risiko for trafikanterne. I disse situationer må der således være tale om manglende opmærksomhed om grundejernes ansvar for vejens vedligeholdelse i henhold til § 57, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997 om private fællesveje.

Der er næppe tale om et akut opstået problem, hvorfor det må forventes, at grundejeren løbende har kunnet besigtige og udbedre de skader, der måtte opstå på vejene inden de udgør en risiko for trafikanterne.

På denne baggrund finder Indre Østerbro Bydel, at klageren bør afholde udgifterne på 1.000 kr. til reparationen, idet det endvidere skal bemærkes, at der hverken er tale om administrationsgebyr eller bøder."

I brev af 26. maj 1998 henholdt Trafikministeriet sig til sin afgørelse af 13. marts 1998. Ministeriet anførte desuden bl.a. følgende

"Spørgsmålet, om det efter forholdene på stedet har været klart, hvilke huller der skal udbedres, må bero på en konkret skønsmæssig vurdering, som ministeriet ikke kan tage stilling til og heller ikke har haft mulighed for at tage stilling til, da arbejdet var udført, da ministeriet behandlede klagen.

For så vidt angår adresseringen af påbuddet går ministeriet ud fra, at Indre Østerbro Bydel har anvendt den adresse, som fremgår af det offentlige ejendomsregister."

I brev af 4. juni 1998 til mig anførte foreningen bl.a. at beboerne ikke var bekendt med at der var tale om en privat vej, og at bestyrelsen fandt at vejens generelt dårlige karakter burde føre til et vejsyn.

Myndighederne har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

”Afgørelsen om vejreparation er truffet efter §§ 57, stk. 2, og 61, stk. 2, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997). Bestemmelserne har følgende ordlyd

’§ 57.

...

Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes, og kan for at opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne. Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af arbejdet.

...

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En andelsboligforening klagede over et påbud om reparation af en privat fællesvej. Påbudet var kun bekendtgjort ved et opslag i en trappeopgang ud for den pågældende vej.

Ombudsmanden mente ikke opslaget var behørigt kundgjort. Heller ikke den omstændighed at foreningens bestyrelse senere fik meddelelse om påbudet fra en beboer, kunne anses for en behørig kundgørelse.

Da påbudet herefter ikke var bindende for foreningen, henstillede ombudsmanden at sagen blev genoptaget. (J.nr. 1998-0789-516).