Myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager

§ 17 bruges i forbindelse med en sags oplysning, hvor der ikke kan opnås samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger, det vil derfor normalt være imod dens hensigt, at bruge denne ret i sager om ansøgninger.

Vi mener, at det vil være imod god orden, at omgå (A)’s ret til at give sit samtykke til, at vi får yderligere oplysninger.

(A) er på alle måder klar over sin økonomiske situation og er blevet orienteret om og er fuldt bekendt med, at han kunne få hjælp, hvis han ville give os de ønskede økonomiske oplysninger.

(A) er også blevet orienteret om og er helt klar over, at vi ville tage stilling til udbetaling af hjælp - eventuelt mod tilbagebetaling - så snart vi fik hans samtykke til, at vi selv indhentede de oplysninger, han enten ikke kan eller vil give os.

(A) ville formentlig med god grund kunne påtale, at vi selv havde prøvet at afklare sagen ved på eget initiativ at have forsøgt at få et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra en anden kommunal forvaltning - her skatteforvaltningen.

Det er vores klare opfattelse, at (A) kan tage vare på sig selv.

Vi mener ikke, at (A) har været i en sådan psykisk tilstand, at vi undtagelsesvis bør omgå reglen om kun at indhente oplysninger efter samtykke.

Selvom vi antager, at grundlaget for udbetaling af hjælp er i orden, vil der fortsat være et problem ved at give hjælpen mod tilbagebetaling.

Vi mener, at vi i givet fald ville omgå reglerne for udbetaling af hjælp mod tilbagebetaling efter bistandslovens § 26.

Når vi udbetaler hjælp mod tilbagebetaling, skal vi efter praksis gøre nøje rede for, hvorfor hjælpen skal betales tilbage.

Heri indgår også en klar beslutning om hvor meget, der skal betales tilbage.

Vi skal også have et grundlag for at kunne beslutte, hvornår vi skal holde op med at udbetale hjælp mod tilbagebetaling.

I dette tilfælde kan vi ikke se, at nogen af betingelserne er opfyldt.

(A) vil med god ret kunne gøre gældende, at vi ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for at give hjælp mod tilbagebetaling har været åbenbart tilstede.

Kravet om tilbagebetaling vil herefter skulle annulleres.”

Nævnet skrev i sin udtalelse af 19. juni 1998 blandt andet følgende

“...

For så vidt angår overvejelser om, at pålægge kommunen selv at indhente oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold under henvisning til bistandslovens § 17, har nævnet ikke fundet grundlag herfor, fordi det drejer sig om en ansøgningssag, og fordi kommunen har tilbudt at ville indhente nogle af de nødvendige oplysninger enten selv eller sammen med ansøgeren, men ansøgeren gav ikke sit samtykke hertil, jfr. kommunens journal under datoerne 9., 10. og 18. oktober 1996. Betydningen af at ansøgeren ikke gav sit samtykke er ifølge journalnotaterne klargjort for ansøgeren.

For så vidt angår spørgsmålet om udbetaling af hjælp med tilbagebetalingspligt er der ikke en udvidet adgang til at udbetale hjælp, hvortil der er knyttet en pligt til at betale tilbage. Tildelingsbetingelserne skal være opfyldt på samme måde, som hvis der blev udbetalt hjælp uden tilbagebetalingspligt.”

Den 29. juni 1998 sendte jeg myndighedernes supplerende udtalelser til A til brug for hans eventuelle bemærkninger.

Samme dag bad jeg om Den Sociale Ankestyrelses eventuelle bemærkninger til sagen.

I brev af 6. juli 1998 kom A med sine bemærkninger til kommunens og nævnets supplerende udtalelser. A oplyste i den forbindelse at myndighederne havde fået oplyst at han var arbejdsløs, uden fast bopæl, lige blevet skilt, samt at han havde en negativ formue. A oplyste også at Roskilde Kommune i september 1996 havde været i kontakt med skatteforvaltningen og dér fik oplyst at der var en uafklaret gældspost i systemet.

Den Sociale Ankestyrelse meddelte i brev af 15. september 1998 styrelsens bemærkninger til sagen. Af brevet fremgik blandt andet følgende

“...

Det er således fortsat Ankestyrelsens opfattelse, at en person, der søger om kontanthjælp, har pligt til at medvirke til sagens oplysning.

I en situation som den foreliggende, hvor en ansøger har brugt en erhvervsevnetabserstatning på 240.000 kr., der efter ansøgers oplysninger blev udbetalt i efteråret 1995, og hvor pågældende i august måned 1996 søger om kontanthjælp, er en kommune berettiget til at kræve, at ansøger medvirker til sagens oplysning, jf. bistandslovens § 17 ved at fremkomme med nødvendig og relevant dokumentation, da disse oplysninger er nødvendige for, at kommunen kan tage stilling til, om betingelserne for udbetaling af kontanthjælp er opfyldt.

I den foreliggende situation vil det være nødvendigt med oplysninger om, hvad pengene er brugt til, dels fordi der i et vist omfang er mulighed for at bortse fra formue, dels fordi der i en sådan situation kan være grundlag for at udbetale kontanthjælp med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Det er ikke muligt at tage stilling til nogen af disse spørgsmål uden at vide, hvad erstatningen er brugt til.

Hvis der ydes hjælp mod tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, skal tilbagebetalingspligten begrundes. Dette er ikke muligt, hvis der ikke er oplysninger om, og dokumentation for hvad pengene er brugt til.

...”

Den Sociale Ankestyrelses bemærkninger blev den 29. september 1998 sendt til A med henblik på hans eventuelle bemærkninger. A meddelte sine bemærkninger i brev af 20. oktober 1998.

Ombudsmandens udtalelse

“ Men- og erhvervsevnetabserstatningens forhold til kontanthjælp

Af bistandslovens dagældende § 38, stk. 2, nr. 2, og § 39, stk. 2, fremgår følgende bestemmelser

’§ 38.

...

Stk. 2. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for

...

2) erstatning for varigt mén, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

...’

’§ 39.

...

Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales som kompensation for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven.’

De har over for myndighederne gjort gældende at der ikke skulle tages hensyn til Deres arbejdsskadeserstatning ved vurdering af Deres mulighed for at få kontanthjælp.

Det fremgår af bistandslovens § 38, stk. 2, nr. 2, at der ikke skal foretages fradrag i kontanthjælp for erstatninger for varigt men. Det fremgår af Deres oplysninger at Deres menerstatning beløb sig til ca. 6.000 kr. der således ikke ville skulle fradrages ved udregning af eventuelt kontanthjælpsbeløb.

For så vidt angår erhvervsevnetabserstatning fremgår det af bistandslovens § 39, stk. 2, at erhvervsevnetabserstatning på baggrund af personskade forvoldt ved overtrædelse af straffeloven ikke skal medregnes ved beregning af kontanthjælp. Der er ikke herudover fritagelse for medregning af erhvervsevnetabserstatning. Jeg bemærker i den forbindelse at erhvervsevnetabserstatning er udtryk for kompensation for fremtidig økonomisk skade.

Jeg har herefter ikke fundet grundlag for at kritisere at myndighederne ved eventuel beregning af kontanthjælp vil tage hensyn til den udbetalte erhvervsevnetabserstatning.

Lovgrundlaget i øvrigt for Roskilde Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amts afgørelser

Den dagældende bistandslovs § 37, stk. 1, § 17 og § 26, stk. 1, nr. 1, indeholdt følgende bestemmelser

’§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.’

’§ 17. Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og behandling. Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Endvidere kan vedkommende myndighed forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.’

’§ 26. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilbagebetaling,

1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.’

Anvendelse af bistandslovens § 17 i sager om ansøgning om kontanthjælp efter bistandslovens § 37

Det fremgår af sagen at De den 13. august 1996 bad Roskilde Kommune om udbetaling af kontanthjælp, eventuelt mod tilbagebetaling. Roskilde Kommune udbetalte Dem herefter kontanthjælp for perioden 13. august 1996 til 31. august 1996. For så vidt angår perioden fra den 1. september 1996 fremgår det at myndighederne savnede oplysninger om/dokumentation for Deres men- og erhvervsevnetabserstatning, og for hvordan De havde anvendt Deres erstatning for at have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. De oplyste at De ikke kunne skaffe de papirer kommunen bad om.

De har ikke ønsket at give tilladelse til at Roskilde Kommune selv indhentede oplysninger/dokumentation hos Deres bank eller forsikringsselskab til vurdering af sagen. Endelig fremgår det at De ønskede sagen afgjort på det foreliggende grundlag.

Det følger af det almindelige official- eller undersøgelsesprincip som gælder inden for forvaltningsretten at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at sørge for at de oplysninger som er nødvendige, bliver fremskaffet. Jeg henviser i den forbindelse til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 297.

I sager der rejses på partens initiativ, har parten dog i almindelighed en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagsoplysningen. I bistandslovens § 17, 1. pkt., fremgår det endvidere udtrykkeligt at den der søger bistand - generelt - kan pålægges at medvirke til sagens oplysning. Det fremgår således direkte af bestemmelsen at den finder anvendelse i sager hvor der søges bistand.

Socialministeriet har i vejledning nr. 172 af 11. december 1989, afsnit VII, nærmere beskrevet reglerne om indhentelse af oplysninger i sociale sager.

Det fremgår endvidere af Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven, pkt. 189, og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 108f, at myndighederne som udgangspunkt bør indhente samtykke fra ansøger til indhentelse af oplysninger selv om myndighederne ikke er forpligtet hertil.

Hvis parten i disse sager nægter at medvirke, er myndigheden som udgangspunkt berettiget til at tillægge den manglende medvirken processuel skadevirkning for ansøgeren. Dette kan betyde at sagen afgøres på det foreliggende grundlag, og at der for så vidt angår de uoplyste punkter lægges en ugunstig mulighed for parten til grund, jf. også Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 317, og afsnit VII, pkt. 2, i Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989.

Forud for anvendelsen af processuel skadevirkning antages der at gælde visse retningslinier, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 317ff. Bl.a. bør myndigheden nærmere præcisere arten af de oplysninger der ønskes, og eventuelt også vejlede parten om hvordan vedkommende kan fremskaffe dem. Endvidere bør myndigheden gøre den pågældende opmærksom på at manglende medvirken kan medføre at sagen må afgøres på det foreliggende grundlag, hvilket kan betyde at ansøgningen ikke kan imødekommes, jf. afsnit VII, pkt. 2, i Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989.

I den konkrete sag har jeg ikke fundet grundlag for at kritisere at myndighederne ikke har anvendt § 17 til selv at indhente yderligere oplysninger. Jeg bemærker at De selv ønskede sagen afgjort på det foreliggende grundlag.

Roskilde Kommunes afgørelse af 20. september 1996 og Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amts afgørelse af 5. februar 1997

Af bistandslovens § 37 fremgår det at der ydes kontanthjælp til en person der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget underhold. Det vil sige at man skal være i en trangssituation.

Såfremt myndighederne finder at betingelserne i § 37 er opfyldt, skal det vurderes om udbetaling skal ske mod tilbagebetaling, eventuelt på grund af uforsvarlig økonomi, jf. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Resultatet af myndighedernes afgørelser

Det fremgår af Roskilde Kommunes brev af 6. december 1996 til Dem at De havde fået foreløbigt afslag på økonomisk hjælp fordi kommunen var uden dokumentation for at De ikke havde det tilstrækkelige til Deres forsørgelse.

Af nævnets afgørelse af 5. februar 1997 fremgår det at nævnet ikke mener at De er berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetaling uden nærmere dokumentation. Nævnet finder at kommunen er berettiget til at kræve dokumentation for Deres indtægts- og formueforhold inden kommunen træffer afgørelse om hvorvidt De er berettiget til kontanthjælp efter § 37, jf. § 17.

Jeg må forstå kommunens og nævnets afgørelser således at myndighederne ikke mener at der i sagen var tilstrækkelig dokumentation for at De var i en trangssituation på tidspunktet for myndighedernes afgørelser.

Myndighedernes afgørelser af om der har været tilstrækkelig dokumentation bygger i vidt omfang på vurderinger og afvejninger af en række hensyn og omstændigheder. Som ombudsmand har jeg ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en anden og bedre måde end kommunen og nævnet der beskæftiger sig med det pågældende sagsområde i det daglige. Kun hvis der er tale om særlige omstændigheder, kan jeg kritisere myndighedernes afgørelser. Under min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder.

Jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende denne del af sagen.

Udformningen af nævnets begrundelse for afgørelsen af 5. februar 1997

Det fremgår af Roskilde Kommunes brev til Dem af 6. december 1996 at De har fået afslag på økonomisk hjælp fra den 1. september 1996 fordi kommunen var uden dokumentation for at De ikke havde det tilstrækkelige til Deres forsørgelse.

I sin afgørelse af 5. februar 1997 meddelte nævnet at De ikke er berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetaling. Nævnet konstaterer at kommunen er berettiget til at kræve dokumentation vedrørende Deres indtægts- og formueforhold, samt at kommunen ikke kan vurdere om De er berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, uden oplysninger om erstatningernes størrelse og forbruget heraf.

Forvaltningslovens § 24 angiver de nærmere krav til en begrundelses indhold. Bestemmelsen har følgende ordlyd

’§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.’

En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på hvorfor en afgørelse har fået et bestemt indhold, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (1992), s. 279ff.

Som anført ovenfor må jeg forstå nævnets afgørelse således at man har vurderet at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for at De var i en trangssituation.

Jeg mener imidlertid at nævnets afgørelse har fået en uheldig formulering. Nævnets betragtninger om hvorvidt kommunen kan vurdere om De er berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt, kan efterlade indtryk af at nævnet anså Dem for at være i en trangssituation. Jeg bemærker i den forbindelse at spørgsmålet om at udbetaling af hjælp skal ske mod tilbagebetaling først bliver aktuelt såfremt myndighederne forinden har fundet betingelserne i § 37 opfyldt.

Jeg finder på den baggrund at det havde været ønskeligt om begrundelsen for nævnets afgørelse af 5. februar 1997 havde været formuleret klarere.

Jeg har gjort nævnet bekendt med min opfattelse.

Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 11. marts 1997

Efter bestemmelsen i bistandslovens § 15, stk. 3, (nu § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) kan det sociale ankenævns (nu det sociale nævns) afgørelser ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling når Ankestyrelsen skønner at sagen er af principiel eller generel betydning.

Ankestyrelsen bygger i vidt omfang sin afgørelse af om en sag har principiel eller generel betydning på vurderinger og afvejninger af en række forskellige hensyn som Ankestyrelsen bl.a. har anført i sit brev af 11. marts 1997 til Dem. Som ombudsmand har jeg ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en anden og bedre måde end Den Sociale Ankestyrelse der beskæftiger sig med det pågældende sagsområde i det daglige.

Normalt kan jeg derfor ikke gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder, kan jeg kritisere myndighedens afgørelse.

Under min gennemgang af Deres bilag har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder at der er udsigt til at jeg vil kunne kritisere Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 11. marts 1997 om ikke at tage Deres sag op til behandling. Efter ombudsmandslovens § 16, stk. 1, afgør ombudsmanden selv om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.”

Myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager

Den 13. august 1996 ansøgte A Roskilde Kommune om kontanthjælp. A oplyste i den forbindelse at han havde fået udbetalt i alt ca. 250.000 kr. i henholdsvis men- og erhvervsevnetabserstatning efter en trafikulykke. I brev af 15. august 1996 anmodede kommunen A om at fremsende dokumentation for den udbetalte erstatning. I brev modtaget hos Roskilde Kommune den 9. september 1996 skrev A blandt andet følgende

“Det er endnu ikke d.d. - 06-09-96 08:58 - lykkedes mig at få fat i de nødvendige papirer vedr. méngrad m.v. Desværre. Men jeg kan på tro og love oplyse følgende

Efteråret 1995 blev méngraden sat op fra 12 til 15 %, hvilket udløste 3 x 2.000,- = 6.000,-

Erhvervsevnetabet sat op fra 15 % til 35 %, hvilket udløste 6 x 200.000,- x 20 % = 240.000,-

Pengene blev brugt til at betale en kassekredit ud i (bank) + gl. skat og gæld for min daværende hustru. Derudover blev en tidligere gældspost for firmaet ( ) i (bank) afviklet med et saldobeløb og restsummen har jeg levet for i 1996 indtil august s.å.

...”

Af kommunens journalark for 12. september 1996 fremgik blandt andet følgende

“...

Der er enighed om at fastholde, at han skal fremsende dokumentation på men- og erhvervsevnetabserstatningen, og at han skal møde med dokumentation på hvad han har betalt.

...

Grunden til at det er så vigtigt, at der skal indhentes dokumentation på hvad klienten reelt har fået specielt i erhvervsevnetabserstatning er, at det skal vurderes om formuen er brugt hensigtsmæssigt eller uhensigtmæssigt, såfremt den er brugt uhensigtmæssigt, skal der så regnes ud, for hvor lang tid en periode klienten skal have hjælp tilbagebetalt i.h.t. bistandslovens § 26.1.1.”

Den 20. september 1996 blev A telefonisk meddelt ovenstående.

Af kommunens journalark af 9. oktober 1996 fremgik følgende

“Opringning fra klienten der oplyser, at han ikke kan skaffe de papirer, vi beder om. Foreslået han kontakter sit forsikringsselskab, eller det forsikringsselskab han fik erstatningen fra, da hans papirer nu er blevet pakket ned. Dette mener han ikke er muligt, og ønsker at sagen bliver forelagt på det foreliggende, d.v.s. med den oplysning, han ikke kan skaffe den nødvendige dokumentation.

Iøvrigt mener han ikke, at formuen kan betragtes som formue i.h.t. bistandslovens § 38.”

Af journalarket af 10. oktober 1996 fremgik følgende

“...

Sagen forelagt på baggrund af ovenstående, og det fastholdes, at vi skal have at vide hvad den seneste erstatning er, og også hvad han (har) fået udbetalt af erstatninger tidligere, således at vi kan få et billede af hans udbetalinger. Hvis han ikke selv vil skaffe det fornødne, kan referenten tilbyde at ringe selv. Hvis han ikke vil medvirke til ovennævnte, er det ikke muligt at udbetale hjælp i.h.t. § 37.”

I brev modtaget hos Roskilde Kommune den 29. oktober 1996 klagede A dels over at han ikke kunne få kontanthjælp, dels over sagsbehandlingen hos kommunen. I brev af 8. november 1996 uddybede A sin klage. A anførte blandt andet følgende

“...

Jeg er stadig arbejdsløs/arbejdssøgende (23 afslag siden 01.08.96), stadig uden permanent fast bopæl (se bilag/kopi), stadig 15/35% invalid og stadig kæmpende for at få en dagligdag, der kan hænge sammen

...

Om jeg har brugt erstatningen uforsvarligt, kan naturligvis drages med ind i overvejelser om en eventuel tilbagebetalingspligt, men ikke stille sig hindrende i vejen for at forvaltningen hjælper mig økonomisk i en kortere periode.

Erhvervsevnetabserstatningen anvendte jeg som forklaret til forvaltningen ved sagsbehandler ( ) august d.å. til hvad jeg troede var en konsolidering af min fremtid. Jeg betalte lån ud for mig selv og min tidligere hustru (saldokvitteringer af hvilken grund bankerne d.d. ikke ønsker at give mig en kassekredit) samt indkøbt EDB-udstyr for at dygtiggøre mig i text-behandling samt anvendt restsummen til at leve for jan-august d.å.

...

Jeg har en fast postadresse i ( ) (’tom’ postkasse) eller c/o ( ), en skiftende bopæl med c/o

p.t. hos c/o ( )

...”

Roskilde Kommune modtog den 12. november 1996 et brev fra A hvori han på ny bad kommunen om at få den støtte han mente sig berettiget til. A oplyste i den forbindelse at hans midlertidige bopæl var en sofa på en lånt postadresse, ( ), Roskilde.

Den 29. november 1996 skrev Roskilde Kommune blandt andet følgende til nævnet

“...

Klageren har modtaget afslag på ansøgning om hjælp efter lovens § 43 til færdiggørelse af sit jurastudie.

Der udbetales hjælp efter bistandslovens § 37 for 13. til 31. august, og klageren anses på det foreliggende som betinget til rådighed for arbejdsmarkedet.

Den 15. august 1996 tilskrives klageren om at indsende dokumentation for sine erstatninger til brug for en afklaring af erstatningerne som indtægt i forhold til lovens § 38.

Jævnfør vedlagte breve fra klageren, gives der en del oplysninger om erstatningerne.

Det har dog ikke været muligt, at få nogen dokumentation for oplysningerne, eller tilladelse til, at forvaltningen selv søger oplysninger om erstatningerne i forsikringsselskaberne.

Forvaltningen finder de foreliggende oplysninger ufyldestgørende og udokumenteret i et sådant omfang, at de ikke bør ligge til grund for udbetaling af økonomisk hjælp.

Der er derfor givet et foreløbigt afslag på yderligere hjælp til forsørgelse efter lovens § 37, indtil forvaltningen finder at have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Vi kan ikke pålægge klageren at medvirke til sagens oplysning, da det ikke skønnes absolut påkrævet af hensyn til hans situation.

Klagerens ønske om at hjælpen uden yderligere vurdering udbetales mod tilbagebetaling pga uforsvarlig økonomi, kan ikke imødekommes, fordi det manglende forsørgelsesgrundlag efter § 37 først skal være konstateret.

Herunder skal der være taget stilling til indtægter og formue efter §§ 38 og 39.

I forhold til tilbagebetalingskrav efter § 26 skal beslutningsgrundlaget også være klart, bl.a. for at kunne afgrænse beløb og perioden for kravet.

Det tilføjes, at der, foruden at skulle bortses fra menerstatningen, måske kan være grundlag for skønsmæssigt at se bort fra en del af erhvervsevnetabserstatningen i forhold til dens anvendelse.

Alene klagerens erklæring om at have forbrugt sine erstatninger i størrelsesordenen 250.000 kr indenfor det seneste 3/4 år, mener vi ikke kan give tilstrækkeligt udbetalingsgrundlag, uden nærmere dokumentation for beløb og anvendelse.

...”

Roskilde Kommune besvarede i brev af 6. december 1996 A’s klage over sagsbehandlingen. Af brevet fremgik blandt andet følgende

“...

Du har fået afslag på økonomisk hjælp, fordi vi er uden dokumentation for, at du ikke har det tilstrækkelige til din forsørgelse.

Din klage over afslag på hjælp er sendt videre til Det sociale ankenævn i Roskilde Amt.

Får du medhold i klagen vil vi straks genoptage din ansøgning.

Vi vil også straks genoptage din ansøgning, hvis du giver os de, oplysninger vi har bedt om, eller giver os tilladelse til selv at få dem oplyst.

Sagsbehandler ( ) kan hjælpe dig videre med den del.

...

Din ansøgning om økonomisk hjælp har været vanskelig at behandle, fordi vi ikke har haft et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Det er naturligvis utilfredsstillende at blive bedt om at komme til flere møder og skulle give yderligere oplysninger.

Baggrunden for din henvendelse, og hvad der er sket for dig indenfor den senere tid, er ikke helt sædvanlig.

Din sagsbehandler har derfor valgt at forelægge din ansøgning for sin overordnet. Det har medført yderligere spørgsmål til afklaring.

I forløbet har du også haft flere telefonsamtaler med din sagsbehandler.

Du har ret i, at der har været tale om en langvarig sagsbehandling.

Dine manglende oplysninger har desværre forlænget behandlingstiden.

I din sag kan jeg også se, at du har udtalt ’glem det’, forstået som, ’jeg søger ikke om hjælp’.

Du har naturligvis krav på en skriftlig afgørelse.

Din sagsbehandlers skriftlige afgørelse var ved at være klar, da vi får dine klager over afgørelser/manglende afgørelser og sagsbehandlingen.

Vi vælger derefter at behandle dine klager på lederniveau.

Vi er her for at også at hjælpe dig bedst muligt.

Jeg mener, at vi har gjort det bedst muligt og fulgt de gældende regler for hjælp til revalidering og kravene til en sags oplysning før udbetaling af økonomisk hjælp.

...”

A skrev herefter følgende til det sociale ankenævn i brev af 2. februar 1997

“...

Erstatningen er, som forklaret til sagsbehandler ( ), anvendt til at betale gammel gæld, køb af bohave til den tidligere fælles lejlighed, Edb-anlægget som dette brev skrives på og leveomkostninger januar-august 1996. At bede mig skaffe kvitteringer for at jeg har betalt af på min tidligere hustrus gæld - d.v.s. bede min tidligere hustru udlevere dokumentationen - i en overophedet skilsmissesituation er tegn på manglende situationsfornemmelse.

...”

Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amt traf den 5. februar 1997 afgørelse i sagen hvorefter A ikke var berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetaling uden nærmere dokumentation. Ankenævnet skrev blandt andet

“...

Nævnet finder, at Roskilde Kommune er berettiget til at kræve dokumentation vedrørende Deres indtægts- og formueforhold, inden den træffer afgørelse vedrørende Deres ansøgning om kontanthjælp efter bistandslovens § 37, jfr. § 17.

Nævnet finder endvidere ikke, at Roskilde Kommune kan vurdere, hvorvidt De er berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt p.g.a. uforsvarlig økonomi efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, uden oplysninger om størrelsen på de udbetalte erstatninger, samt oplysninger om, hvorledes beløbene er forbrugt.

...”

Det fremgik af en kopi af en vejledende udtalelse af 23. august 1995 fra Arbejdsskadestyrelsen at Arbejdsskadestyrelsen tidligere havde vurderet A’s tab af erhvervsevne til 15 pct., men nu vurderede den til 35 pct. Endelig var der kopi af et brev af 23. oktober 1996 fra en bank hvori det blev oplyst at A’s grundkonto viste en saldo på ¸ 42.546,02 kr.

A klagede den 6. februar 1997 til Den Sociale Ankestyrelse over ankenævnets afgørelse. Den 19. februar 1997 uddybede A sin klage i et brev til Roskilde Kommune. A gjorde blandt andet gældende at han havde opfyldt dokumentationskravene. Endvidere fandt A at man ved vurdering af retten til kontanthjælp skulle se bort fra udbetalt mén- og erhvervsevnetabserstatning. Brevet blev videresendt til Ankestyrelsen.

Den 11. marts 1997 afviste Ankestyrelsen at behandle sagen, da styrelsen ikke fandt at sagen havde hverken principiel eller generel betydning. Ankestyrelsen skrev i sin afgørelse blandt andet følgende

“...

Ankestyrelsen finder, at sagen ikke har principiel eller generel betydning, da afgørelsen er truffet efter en konkret vurdering, og i øvrigt er i overensstemmelse med gældende jf. herved bistandslovens § 17, hvorefter en person, der søger om kontanthjælp skal fremkomme med nødvendig og relevant dokumentation, da disse oplysninger er nødvendige for at en kommune kan tage stilling til om betingelserne for udbetaling af kontanthjælp er opfyldt.

...”

I brev af 14. april 1997 gjorde A indsigelse mod Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen besvarede A’s indsigelse den 23. juli 1997 og henholdt sig i den forbindelse til sin afgørelse af 11. marts 1997.

På baggrund af A’s klager af 5. august 1997, 24. september 1997 og 15. december 1997 hertil anmodede jeg den 9. februar 1998 Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amt og Roskilde Kommune om en udtalelse i sagen.

Den 2. april 1998 modtog jeg ankenævnets udtalelse af 1. april 1998 samt Roskilde Kommunes udtalelse af 12. marts 1998. Af kommunens udtalelse fremgik blandt andet følgende

“...

Vi mener fortsat, at det er nødvendigt at have et overblik over økonomiske erstatningers art og størrelse, når de er brugt i en periode umiddelbart før en ansøgning kontanthjælp efter bistandsloven.

Vi skal bruge oplysningerne for eventuelt at kunne se helt eller delvis bort fra en erstatning og i givet fald til en beslutning om hjælp mod tilbagebetaling.

Vi mener også fortsat, at vi har gennemført den sagsbehandling og rådgivning, det var muligt i forhold til (A)’s faktiske medvirken til sagens oplysning.

...”

Nævnet skrev i sin udtalelse af 1. april 1998 blandt andet følgende

“...

Nævnet finder, at en kommune i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om kontanthjælp er berettiget til at kræve dokumentation for en ansøgers indtægts- og formueforhold med henblik på at vurdere, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at modtage den søgte hjælp, jfr. bistandslovens §§ 17 og 37-39.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det er en forudsætning for at kunne vurdere, om kontanthjælpen - såfremt ansøgeren findes berettiget hertil - eventuelt skal ydes mod tilbagebetaling p.g.a. uforsvarlig økonomi efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, at der foreligger dokumentation for størrelsen af den udbetalte erhvervsevnetabserstatning samt oplysninger om, hvordan beløbet er forbrugt.

...”

Jeg sendte den 3. april 1998 myndighedernes udtalelser til A med henblik på hans eventuelle bemærkninger, og den 20. maj 1998 bad jeg kommunen og ankenævnet om en supplerende udtalelse. Jeg bad i den forbindelse nævnet og kommunen redegøre for deres overvejelser om selv at indhente oplysninger om A’s økonomiske forhold, eksempelvis ved skatteforvaltningen, jf. bistandslovens § 17.

Med henvisning til Roskilde Kommunes journalnotat af 12. september 1996 og A’s brev af 8. november 1996 bad jeg endvidere myndighederne oplyse deres overvejelser om muligheden af at udbetale A kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt.

Roskilde Kommune udtalte blandt andet følgende i brev af 4. juni 1998

“...

Vi opfatter § 17 som en bestemmelse, som i denne sammenhæng kun bør benyttes, hvis det er absolut nødvendigt.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En mand der havde været involveret i et trafikuheld, ansøgte Roskilde Kommune om kontanthjælp. Han oplyste at han ¾ år tidligere havde fået udbetalt en men- og erhvervsevnetabserstatning. Pengene var brugt til betaling af gammel gæld mv. Han kunne ikke fremskaffe dokumentation for erstatningens størrelse eller kvittering eller lignende, og han ønskede ikke at kommunen indhentede oplysningerne fra anden side.

Kommunen gav på grund af den manglende dokumentation afslag på ansøgningen om kontanthjælp. Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amt tiltrådte kommunens afgørelse, og Den Sociale Ankestyrelse afviste at optage sagen til behandling.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere at myndighederne ved eventuel beregning af kontanthjælp ville tage hensyn til den udbetalte erhvervsevnetabserstatning. Den dagældende bistandslovs § 17 hvorefter myndighederne af egen drift havde mulighed for at indhente oplysninger, gjaldt også i ansøgningssager. I den foreliggende sag var der dog ikke grundlag for at kritisere at myndighederne ikke af egen drift havde indhentet yderligere oplysninger.

Ombudsmanden kritiserede ikke myndighedernes afgørelser. Dog havde det været ønskeligt om begrundelsen for nævnets afgørelse havde fået en klarere formulering. (J.nr. 1999-2245-050).