Aktindsigt i et skyldråds (eventuelle) klagesager. Saglig kompetence

§ 3. Told- og skatteregioners afgørelser om aktindsigt, der ikke er omfattet af § 2, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen efter stk. 1 og 2 og afgørelsen om aktindsigt truffet af Landsskatteretten kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.’

Bekendtgørelsen om klage over afgørelser om aktindsigt blev ophævet ved § 18, stk. 2, nr. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 26. marts 1998 om sagsudlægning. Reglerne om klage over afgørelser om aktindsigt i visse sagstyper på skatteområdet fremgår nu af kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning som ændret ved bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998. Reglerne er i den forbindelse ikke ændret på områder der har betydning for denne sag.

Ombudsmandens bemærkninger

En begæring om aktindsigt i dokumenter der indgår i en afgørelsessag, skal afgøres af den myndighed som i øvrigt har afgørelsen i sagen. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed der har dokumentet i sin besiddelse, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1.

Jeg har ved min behandling af sagen lagt til grund at De ønsker aktindsigt i de (eventuelle) klagesager som skyldrådet traf afgørelse i, og som bevirkede at skyldrådet afgav indstilling til Told- og Skatteregion Thisted om at den 20. almindelige vurdering af bl.a. Deres ejendom blev taget op til revision.

Jeg har også lagt til grund at Told- og Skatteregion Thisted traf afgørelse i sagen om revision af vurderingen af Deres ejendom, men derimod ikke i skyldrådets (eventuelle) klagesager som De ønsker aktindsigt i.

Det fremgår af Told- og Skatteregion Thisteds supplerende udtalelse at regionen som led i sit tilsyn er fuldt orienteret om skyldrådets sagsbehandling. Regionen mener derfor at oversendelse af sagen om aktindsigt til skyldrådet var ufornøden.

Jeg forstår Told- og Skattestyrelsens supplerende udtalelse sådan at styrelsen mener at fordi regionen var kompetent til at tage skyldrådets klagesager op til revision, var regionen også kompetent til at træffe afgørelse om hvorvidt Deres begæring om aktindsigt i skyldrådets (eventuelle) klagesager kunne imødekommes.

Jeg er ikke enig med regionen og styrelsen i at regionen var kompetent til i 1. instans at træffe afgørelse om Deres begæring om aktindsigt i skyldrådets (eventuelle) klagesager kunne imødekommes. Jeg har navnlig lagt vægt på at skyldrådet i øvrigt havde afgørelsen i de (eventuelle) klagesager, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1.

Regionen bliver - som det fremgår ovenfor - som led i sit tilsyn med skyldrådet orienteret om skyldrådets sager. Jeg er derfor gået ud fra at regionen som tilsynsmyndighed har fået tilsendt materiale vedrørende de (eventuelle) klagesager som skyldrådet traf afgørelse i, og som Deres begæring om aktindsigt angik. På den baggrund har jeg overvejet om dette forhold har betydning for spørgsmålet om hvilken myndighed der er kompetent til i 1. instans at træffe afgørelse vedrørende begæringen om aktindsigt.

I tilfælde hvor et dokument sendes til en anden myndighed med henblik på kontrol, må den forvaltningsmyndighed der har sendt dokumentet, i almindelighed være kompetent til at træffe afgørelse om spørgsmålet om aktindsigt. Jeg henviser til John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., 1998, s. 266f.

Det forhold at materiale om skyldrådets (eventuelle) klagesager er blevet sendt til regionen som tilsynsmyndighed, bevirker efter min opfattelse ikke at regionen i 1. instans kunne træffe afgørelsen om aktindsigt.

Jeg har gjort Told- og Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse af at regionen ikke var kompetent til at behandle sagen i 1. instans.

Spørgsmålet er herefter hvilken betydning regionens manglende kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans har for sagen, herunder om manglen er af en sådan karakter at jeg har grundlag for at henstille at sagen bliver genoptaget.

Tilsidesættelse af en sagsbehandlingsregel, formkrav eller andre formelle krav til en afgørelse skal for at kunne medføre at afgørelsen bliver ugyldig, være væsentlig. Om det er tilfældet, afhænger af om der er tale om tilsidesættelse af en grundlæggende regel, dvs. en garantiforskrift, eller blot af en ordensforskrift. Jeg henviser til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 563ff.

I Deres sag er der tale om at en overordnet myndighed (Told- og Skatteregion Thisted) traf en afgørelse som henhørte under en underordnet myndighed (skyldrådet).

Hvis en overordnet myndighed træffer en afgørelse som den underordnede myndighed har kompetence til at træffe, må man gå ud fra at afgørelsen - hvis der er klageadgang til den overordnede myndighed - alligevel træffes af en fuldt ud sagkyndig myndighed. Det skal dog i den forbindelse også tages i betragtning at klageren derved mister en klagemulighed, om der er tale om en bebyrdende eller en begunstigende afgørelse, og om den overordnede myndigheds afgørelse må anses for indholdsmæssig rigtig. Jeg henviser til Jens Garde og Karsten Revsbech, Forvaltningsret, sagsbehandling (1995), 4. udgave, s. 286 og 292f. Jeg henviser også til Østre Landsrets dom af 22. december 1966 som er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1967, s. 424ff.

Et skyldråds afgørelse om aktindsigt kan påklages til den lokale told- og skatteregion hvis afgørelse er endelig. Told- og Skatteregion Thisteds afgørelse om aktindsigt har været behandlet af Told- og Skattestyrelsen som klageinstans. Sagen har således været behandlet i to instanser.

Indholdet af Told- og Skatteregion Thisteds og Told- og Skattestyrelsens afgørelser om aktindsigt er at Deres begæring om aktindsigt ikke var tilstrækkelig præcis, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 3.

Af Told- og Skatteregion Thisteds supplerende udtalelse fremgår at klagesager for et afgrænset område i en vurderingskreds kun kan udsøges ved at gennemgå samtlige ejendomme i vurderingskredsen.

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens supplerende udtalelse at brugerne af det relevante sagsstyringssystem ikke umiddelbart kan udsøge sager der angår en bestemt vej. Det fremgår også at Told- og Skatteregion Thisted i sin egenskab af tilsynsmyndighed har adgang til det sagsstyringssystem der stilles til rådighed for skyldrådet.

Jeg mener ikke at det kan udelukkes at det forhold at det ikke var rette myndighed der i 1. instans traf afgørelsen i sagen, har forrykket - og dermed haft betydning for - det materielle retsforhold (spørgsmålet om hvorvidt Deres begæring om aktindsigt kunne imødekommes). Det kan således ikke udelukkes at skyldrådet som rette myndighed havde været i stand til at identificere sine (eventuelle) klagesager.

Jeg har gjort regionen og styrelsen bekendt med min opfattelse.

Jeg har derfor kritiseret at Told- og Skatteregion Thisted tog stilling til Deres begæring om aktindsigt. Efter min opfattelse burde regionen have videresendt Deres begæring om aktindsigt til rette myndighed, skyldrådet, med henblik på at skyldrådet tog stilling til om begæringen kunne imødekommes. Jeg henviser til forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Jeg har gjort Told- og Skatteregion Thisted bekendt med min opfattelse.

Jeg har også kritiseret at Told- og Skattestyrelsen ikke ophævede regionens afgørelse og i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 2, oversendte sagen til skyldrådet til behandling.

Jeg har gjort Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Jeg har henstillet at Told- og Skattestyrelsen genoptager Deres sag, og at styrelsen i lyset af det som jeg har fremført ovenfor, på ny træffer afgørelse i sagen.

Jeg gør opmærksom på at jeg ved min behandling af sagen ikke har taget stilling til om Deres begæring om aktindsigt opfylder kravene i offentlighedslovens § 4, stk. 3. Jeg har heller ikke taget stilling til om begæringen - hvis de (eventuelle) klagesager kan findes frem - kan imødekommes, herunder eventuelt efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet).

Det fremgår ikke af det for mig foreliggende materiale om oplysninger fra skyldrådets (eventuelle) klagesager indgik i regionens sag om revision af vurderingen af Deres ejendom. Begæring om aktindsigt i sådanne oplysninger i revisionssagen skal afgøres efter forvaltningslovens regler om partens aktindsigt. Jeg har ikke i forbindelse med min behandling af sagen taget stilling til dette spørgsmål, men jeg går ud fra at Told- og Skattestyrelsen tager stilling hertil i forbindelse med styrelsens fornyede afgørelse i sagen.

Jeg har bedt styrelsen om at underrette mig om styrelsens fornyede afgørelse.

”

Told- og Skattestyrelsen meddelte mig senere at styrelsen på ny havde taget stilling til sagen.

Herefter meddelte jeg at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.

§ 12, stk. 1, § 14, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, og 19, stk. 1, i skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997) har følgende ordlyd

’ § 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.’

’ § 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af vurderings- og skyldrådenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og skatteforvaltningen og godkendes af ligningsrådet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i de lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde, herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udtage selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

Stk. 5. Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge vurderinger foretaget af et vurderingsråd eller et skyldråd for Ligningsrådet.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de kommunale skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne at foretage ansættelser eller vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere. For vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for fremtiden.’

’ § 19. Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved skatteberegningen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1. - 4. pkt., anvendes tilsvarende.’

Skattestyrelsesloven er efterfølgende blev ændret flere gange. Ændringerne er dog uden betydning for denne sag. De nævnte bestemmelser i skattestyrelsesloven fremgår nu af lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998.

Told- og Skattestyrelsen har ved cirkulære af 28. marts 1990 delegeret tilsynet efter skattestyrelseslovens §§ 12-14 til told- og skatteregionerne.

Af § 2 a i sagsudlægningsbekendtgørelsen (nu Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998) fremgår

’ § 2 a. Den lokale told- og skatteregion, der fører det statslige tilsyn med et skyldråd, bemyndiges efter indstilling fra Ligningsrådet til at optage vurderinger af ejendomme i skyldkredsen til revision efter § 19, stk. 1, 1. pkt., i skattestyrelsesloven. Det gælder dog ikke i det omfang Told- og Skattestyrelsen i samråd med Ligningsrådets formand udtager sådanne sager til forelæggelse for Ligningsrådet.’

Af § 2 og § 3, stk. 1 og 3, i bekendtgørelsen om klage over afgørelser om aktindsigt (Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 16. juni 1994) fremgår

’ § 2. Afgørelser om aktindsigt, der træffes af den kommunale skattemyndighed, et skatteankenævn, et vurderingsråd eller et skyldråd, kan påklages til den stedlige told- og skatteregion.

Stk. 2. Told- og skatteregionens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15, stk. 1, i offentlighedsloven har følgende ordlyd

’§ 15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.’

Af bemærkningerne til offentlighedslovens § 4, stk. 3, fremgår (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 211f )

’Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 1, stk. 2. Det er præciseret, at en begæring om aktindsigt skal indeholde en angivelse enten af den sag eller de dokumenter, den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Bestemmelsen medfører, at den, der ønsker aktindsigt, må have kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Dette betyder imidlertid ikke, at myndigheden er berettiget til at afslå en begæring om aktindsigt alene under henvisning til en manglende angivelse af sagstilhørsforholdet, hvis myndigheden er i stand til på andet grundlag at identificere den sag eller det eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i. Der henvises til beskrivelsen af bestemmelsens anvendelse i praksis i betænkningen siden 118 ff og offentlighedsudvalgets overvejelser på side 129 ff.

Kravet om angivelse af sagen eller dokumenter i denne betyder bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds journalmateriale med henblik på herigennem at finde frem til sager, hvis dokumenter man kan have interesse i at blive gjort bekendt med.

Bestemmelsen giver heller ikke adgang til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt periode.’

Af bemærkningerne til § 15, stk. 1, fremgår (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 232)

’Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, hvilken myndighed der har kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om aktindsigt.

Hovedreglen i 1. pkt. svarer til kompetenceordningen efter den gældende offentlighedslovs § 8, stk. 1. Bestemmelsen synes ikke at have givet anledning til problemer i praksis, og der kan med hensyn til anvendelsen af bestemmelsen henvises til fremstillingen af gældende ret i betænkningen side 306 ff. Bestemmelsen i 2. pkt. tager f.eks. sigte på tilfælde, hvor et dokument er fremsendt til flere myndigheder til orientering, samt i det hele på dokumenter, der ikke er indgået i en sag, hvori der træffes en afgørelse, og dokumenter, der fremkommer i forbindelse med udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Begæringer om aktindsigt i sager om lovgivning skal i overensstemmelse med bestemmelsen i 1. pkt. afgøres af det ministerium, under hvis område sagen hører.’

Af punkterne 6, 17 og 47 i Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven (1986) fremgår

’ 6. Offentlighedsloven regulerer alene spørgsmålet om, i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give aktindsigt. Den enkelte forvaltningsmyndighed er derfor ikke afskåret fra efter eget skøn at give adgang til aktindsigt i videre omfang end fastsat i loven, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v., jfr. § 4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet).’

’ 17. Efter offentlighedslovens § 4, stk. 3, skal en begæring om aktindsigt angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 5, stk. 1, nr. 2, hvorefter adgangen til aktindsigt bl.a. omfatter indførelser i myndighedens journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Det kan herefter kræves, at den, der ønsker aktindsigt, i hvert fald har et vist kendskab til sagens eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Forvaltningen har altså ikke pligt til at imødekomme begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt periode. I det omfang en sådan begæring fremsættes af pressen, bør begæringen dog normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt m.v.

I øvrigt kan det ikke udtømmende angives, hvor specificeret angivelsen af sagen eller dokumentet i det enkelte tilfælde skal være. Det, der må kræves, er, at begæringen indeholder sådanne oplysninger, at det efter indretning af den pågældende myndigheds journaler, registre m.v. er muligt at finde frem til sagen. Angivelse af sagens journalnummer er ikke nødvendig, men heller ikke altid tilstrækkelig.

Det påhviler vedkommende forvaltningsmyndighed at vejlede publikum om, hvilke oplysninger der i det enkelte tilfælde må tilvejebringes for at opfylde disse krav. Endvidere må det fremhæves, at der, som nævnt ovenfor under pkt. 6, ikke i almindelighed vil være noget til hinder for, at vedkommende myndighed, når omstændighederne i øvrigt taler derfor, ser bort fra kravet om, at begæringen skal angive en bestemt sag.’

’ 47. En begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgøres af den myndighed, som skal træffe afgørelse med hensyn til sagens realitet. Hvis der i en afgørelsessag foretages høring af en anden myndighed, afgøres spørgsmål om aktindsigt i høringssvaret og eventuelle ledsagende dokumenter af den hørende myndighed, selv om begæringen om aktindsigt fremsættes over for den hørte myndighed. Er der i den hørte myndigheds sag dokumenter, som ikke indgår i høringssvaret, eventuelt som bilag til svaret, afgøres spørgsmålet om aktindsigt heri dog af den hørte myndighed.

For dokumenter, der ikke er indgået i en sag, hvori der træffes en afgørelse, herunder dokumenter, der fremkommer i forbindelse med udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed, træffes afgørelse om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse. I tilfælde, hvor et dokument - ud over til afgørelsesmyndigheden - er fremsendt i kopi til andre myndigheder til orientering, afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, over for hvem spørgsmålet om aktindsigt rejses, og som har dokumentet i sin besiddelse. I sådanne tilfælde bør myndigheden, såfremt den er i tvivl om, hvorvidt hensyn til offentlige eller private interesser er til hinder for at give aktindsigt, efter omstændighederne indhente en udtalelse herom fra den myndighed, der træffer eller har truffet afgørelse i sagen.’

Aktindsigt i et skyldråds (eventuelle) klagesager. Saglig kompetence

Af sagen fremgik bl.a. at Told- og Skatteregion Thisted den 24. oktober 1997 skrev til A om revision af den 20. almindelige vurdering pr. 1. januar 1996 af A’s ejendom, X-vej. Af brevet fremgik

“...

I forbindelse med behandling af klager over ansættelse af grundværdier for nogle ejendomme på (X-vej) har Skyldrådet indstillet til Told- og Skatteregionen at grundværdierne for den ældre del af (X-vej) tages op til revision.

...”

Den 26. oktober 1997 skrev A til regionen om sagen. A skrev

“...

1) Der ønskes aktindsigt i de klager over ansættelse af grundværdier for de ejendomme på (X-vej), der har foranlediget at skyldrådet har indstillet til Told- og Skatteregionen at grundværdierne for den ældre del af (X-vej) tages op til revision. Såfremt Told- og Skatteregionen ikke har sagsakterne liggende beder jeg Dem venligst om at videresende denne anmodning om aktindsigt til skyldrådet.

...”

Den 3. november 1997 traf Told- og Skatteregion Thisted afgørelse vedrørende A’s anmodning om aktindsigt. Af afgørelsen fremgik

“...

Told- og skatteregionen har gennemgået sagen, og kan ikke give Dem aktindsigt i de eventuelle klager over ansættelse af grundværdier på (X-vej), idet De ikke præcist har oplyst hvilke klager over vurdering af ejendommen på (X-vej) det drejer sig om, jvf. offentlighedslovens § 4, stk. 3. (Kopi af bestemmelsen vedlægges til orientering).

...”

Den 9. november 1997 præciserede A at han ønskede aktindsigt i samtlige de klager over ansættelse af grundværdier for de ejendomme på X-vej der havde foranlediget at skyldrådet havde indstillet til regionen at grundværdien for bl.a. hans ejendom blev taget op til revision.

Den 25. november 1997 fastholdt regionen afslaget på aktindsigt af 3. november 1997.

Den 1. december 1997 klagede A til Told- og Skattestyrelsen. Af klagen fremgik

“...

Dette er ikke et korrekt begrundet afslag, idet jeg jo netop har præciseret, at jeg ønsker aktindsigt i samtlige klager over grundværdier, som Skyldrådet har behandlet, og har foranlediget, at Skyldrådet har indstillet til Told- og Skatteregionen, at grundværdien for (min ejendom på X-vej) tages op til revision.

...”

Den 11. december 1997 tiltrådte Told- og Skattestyrelsen regionens afslag på aktindsigt. Af afgørelsen fremgik

“...

Told- og Skattestyrelsen er enig med Told- og Skatteregion Thisted i, at Deres anmodning om aktindsigt ikke opfylder betingelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 3.

Det er derfor nødvendigt, for at få aktindsigt i de ønskede sager, at De kan identificere den enkelte klage f.eks. med navn og adresse på klageren, hvilket kan indebære, at De må spørge de øvrige beboere på (X-vej), om de rent faktisk har påklaget 20. alm. vurdering.

En ny begæring om aktindsigt, hvor samtlige ejere af ejendomme på (X-vej), herunder også dem, der ikke har påklaget ansættelsen af grundværdien, er nævnt, vil ikke opfylde betingelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 3.

...”

Den 27. januar 1998 klagede A til mig.

Den 10. februar 1998 bad jeg Told- og Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen om en udtalelse og om udlån af sagens akter i anledning af klagen.

Den 2. og 13. marts 1998 udtalte henholdsvis regionen og styrelsen sig. Af regionens udtalelse fremgik bl.a. at A havde klaget til Landsskatteretten over regionens afgørelse om revision af den 20. almindelige vurdering for hans ejendom.

Den 31. marts 1998 kommenterede A myndighedernes udtalelser.

Den 12. maj 1998 bad jeg Told- og Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen om en supplerende udtalelse i sagen. Jeg bad om at myndighederne i de supplerende udtalelser blandt andet kom ind på spørgsmålet om det var i overensstemmelse med offentlighedslovens § 15, stk. 1, at regionen - og ikke skyldrådet - traf afgørelsen om aktindsigt. Jeg henviste til A’s brev af 26. oktober 1997. I bekræftende bad jeg om oplysning om hvorvidt A’s anmodning om aktindsigt indeholdt sådanne oplysninger at regionen gennem journaler mv. kunne finde frem til de sager som anmodningen om aktindsigt angik.

Af regionens supplerende udtalelse af 26. juni 1998 fremgik

“...

Tilsynet ved told- og skatteregionen modtager kopi skyldrådets protokol efter hvert skyldrådsmøde. Endvidere modtager tilsynet kopi af skyldrådets kendelser i alle klagesager. Disse kendelser indeholder bl.a. klagers påstand, skyldrådets sagsfremstilling og begrundelsen for afgørelsen. Tilsynet er fuldt orienteret om skyldrådets sagsbehandling, hvorfor oversendelse af anmodningen til skyldrådet har været ufornødent.

Journalsystemet giver ikke mulighed for at udsøge klagesager i et afgrænset geografisk område som (X-vej). Klagesager for et afgrænset område i en vurderingskreds kan kun udsøges ved at gennemgå samtlige påklagede ejendomme i vurderingskredsen.”

Af Told- og Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 4. august 1998 fremgik

“...

Told- og Skattestyrelsen kan tilslutte sig den opfattelse, at Told- og Skatteregion Thisted har været kompetent til at tage stilling til (A)’s begæring om aktindsigt. Styrelsen lægger vægt på, at begæringen er udsprunget af en sag, hvori told- og skatteregionen er kompetent til at træffe afgørelse. Dette følger af Skatteministeriets bekendtgørelse om sagsudlægning § 2 A, 1. pkt., hvorefter den lokale told- og skatteregion, der fører tilsyn med et skyldråd, er bemyndiget til at optage vurderinger af skyldkredsens ejendomme til revision.

Hvad angår spørgsmålet, om told- og skatteregionen i givet fald ville være i stand til at udsøge alle klager over grundværdiansættelsen, der vedrører ejendomme på (X-vej) i Thisted, skal det oplyses, at told- og skatteregionen i egenskab af tilsynsførende myndighed har adgang til det sagsstyringssystem, der stilles til rådighed for skyldrådene. Som anført i told- og skatteregionens supplerende udtalelse kan brugerne af systemet imidlertid ikke umiddelbart udsøge sager, der angår en bestemt vej.

Til de af Told- og Skatteregion Thisted den 2. marts 1998 og Told- og Skattestyrelsen den 13. s. md. afgivne udtalelser kan styrelsen føje, at vurderingsmyndighederne på linie med skattemyndigheder er underkastet en speciel tavshedsforskrift, jf. vurderingslovens § 29 A.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at vurderingsmyndighederne tilsidesætter deres tavshedspligt efter den nævnte bestemmelse, hvis de udleverer oplysninger til uvedkommende om, hvilke klager, de har modtaget, idet klagerne må anses for beskyttede af tavshedspligten. Noget andet er, at ejeren af en ejendom, hvis vurdering bliver påklaget af en anden ejendomsejer eller af kommunen, skal underrettes derom. Ejeren er ikke at betragte som uvedkommende.

Det er i overensstemmelse med praksis, at der optages ejendomsvurderinger til revision på grundlag af indstillinger fra vedkommende skyldråd.

Efter vurderingslovens § 36 skal skyldrådsformanden under varetagelsen af sit hverv have opmærksomheden henvendt på, at der opnås ensartethed i vurderingen inden for skyldkredsen. Da skyldrådene ikke er tillagt selvstændig revisionsbeføjelse, må de i givet fald indstille til den tilsynsførende told- og skatteregion at optage vurderinger til revision, såfremt de bliver opmærksomme på, at disse ikke er i niveau med andre ejendomme af samme beskaffenhed.

Told- og Skattestyrelsen vil ikke udelukke, at Told- og Skatteregion Thisted i den sagsfremstilling, der ledsagede dens ’agterskrivelse’ af 24. oktober 1997, er kommet til at udtrykke sig sådan, at (A) har følt sig foranlediget til at begære aktindsigt i de klager, som skyldrådet angiveligt har modtaget.

Styrelsen havde foretrukket, at den indledende bemærkning i sagsfremstillingen var blevet formuleret anderledes, f.eks. således: ’På foranledning af en indstilling, som Skyldrådet for Viborg amts nordre skyldkreds har afgivet, har told- og skatteregionen optaget vurderingen af deres ejendom til revision’. Told- og skattestyrelsen har gjort told- og skatteregionen bekendt hermed.

...”

Den 10. august 1998 sendte jeg A en kopi af myndighedernes supplerende udtalelser med henblik på hans eventuelle bemærkninger. A fremkom ikke med bemærkninger. Den 13. november 1998 ringede A dog til en af mine medarbejdere. A oplyste bl.a. at han havde fået medhold i sin klage til Landsskatteretten over regionens afgørelse om revision af vurderingen af hans ejendom.

Ombudsmandens udtalelse

” Retsgrundlaget

Offentlighedslovens § 4, stk. 3, har følgende ordlyd

’Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.’

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

På grundlag af klagesager som skyldrådet havde truffet afgørelse i, og som angik en bestemt vej, indstillede skyldrådet til Told- og Skatteregion Thisted at vurderingen af grundværdierne for den ældre del af vejen blev taget op til revision. En husejer bad om aktindsigt i skyldrådets (eventuelle) klagesager. Regionen afslog anmodningen under henvisning til at anmodningen ikke var tilstrækkelig præcis hvilket Told- og Skattestyrelsen tiltrådte.

Ombudsmanden var ikke enig med regionen og styrelsen i at regionen var kompetent til i 1. instans at træffe afgørelse om husejerens begæring om aktindsigt. Ombudsmanden kritiserede derfor at regionen havde truffet afgørelse om hvorvidt husejerens anmodning skulle imødekommes. Regionen burde have sendt anmodningen videre til skyldrådet til behandling. Ligeledes kritiserede ombudsmanden at styrelsen ikke havde ophævet regionens afgørelse og oversendt sagen til skyldrådet til behandling.

Ombudsmanden mente ikke at det kunne udelukkes at regionens manglende kompetence til at træffe afgørelse i sagen i 1. instans havde haft betydning for sagens udfald, og henstillede at styrelsen genoptog sagen. (J.nr. 1998-0291-201).