Aktindsigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dokumenter vedrørende styrelsen af et fond

§ 39. For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision, finder reglerne om revision i kapitel 6 og i årsregnskabsloven ikke anvendelse.

§ 57.

...

Stk. 3. Fondsmyndigheden og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af deres opgaver.’

Lovens § 37 og § 57, stk. 3, hjemler ganske vist også fondsmyndighedens adgang til at indhente oplysninger til brug for varetagelsen af myndighedens opgaver; men svarende til det ovenfor anførte er der efter min opfattelse ikke noget som antyder at der med henvisningen til oplysninger indhentet efter disse bestemmelser også er tænkt på oplysninger som styrelsen måtte have indhentet som fondsmyndighed.

For det tredje er § 61, stk. 1, jf. de ovenfor citerede bemærkninger, ikke ment som en undtagelsesbestemmelse til lov om offentlighed i forvaltningen, men derimod som en udvidelse af dokumentoffentligheden på et bestemt område - med mulighed for at undtage bestemte oplysninger. Når det udtrykkeligt er fremhævet i bemærkningerne at denne udvidelse af dokumentoffentligheden ikke gælder for fondsmyndighedssager, har det efter min opfattelse formodningen imod sig at antage at en udvidelse af denne dokumentoffentlighed til også at omfatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fondsmyndighedssager kunne ske uden udtrykkelig tilkendegivelse herom.

§ 57, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde blev ændret ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 hvorefter enten industriministeren (nu erhvervsministeren) eller justitsministeren er fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Erhvervsministeren har ved bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 371 af 3. juni 1997, overdraget sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen der hermed er fondsmyndighed for de fonde som henhører under erhvervsministeren. Heller ikke i bemærkningerne til den ændrede § 57, stk. 1, er der anført noget som kunne antyde at der var tilsigtet en forskel i anvendelsen af § 61, stk. 1, alt efter hvilken fondsmyndighed sagen beroede hos (Folketingstidende 1991-91, tillæg A, sp. 2595).

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i den supplerende udtalelse af 30. november 1998 henledt opmærksomheden på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsynsopgaver efter styrelsens opfattelse har væsentlige lighedspunkter med den tilsynsopgave som Finanstilsynet varetager i henhold til bank- og sparekasseloven.

Jeg forstår denne bemærkning således at disse lighedspunkter efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse støtter styrelsens fortolkning af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde hvorefter denne bestemmelse også finder anvendelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fondsmyndighedssager.

Baggrunden for at oplysninger om konkrete tilsynssager i Finanstilsynet er undtaget fra den almindelige adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven, er imidlertid undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 14, som har følgende ordlyd

’§ 14. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandsloven.’

Ansatte i Finanstilsynet er underlagt en særlig vidtgående tavshedspligtsbestemmelse, jf. § 50 b i lovbek. nr. 730 af 6. august 1996, hvorefter de ansatte er forpligtet til at hemmeligholde hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Der gælder ikke tilsvarende særlige tavshedspligtsbestemmelser for ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Da undtagelsen fra adgangen til aktindsigt for så vidt angår Finanstilsynet således har hjemmel i selve offentlighedsloven, kan jeg ikke tilslutte mig Erhvervs- og Selskabsstyrelsens synspunkt hvorefter undtagelsen skulle støtte styrelsens fortolkning af lov om erhvervsdrivende fondes § 61, stk. 1.

Samlet er det således min opfattelse at § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde ikke gælder for dokumenter som beror hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed. Jeg mener derfor at styrelsen burde have afgjort spørgsmålet om dagbladets ret til aktindsigt i korrespondance om sammensætningen af (X)’s bestyrelse efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Jeg bemærker at jeg ikke herved har taget stilling til i hvilket omfang der måtte foreligge dokumenter eller oplysninger som kan undtages fra retten til aktindsigt i henhold til offentlighedslovens §§ 7-14.

På den baggrund har jeg henstillet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at genoptage behandlingen af sagen.”

I brev af 4. juni 1999 meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at de journalister som 1997 fik afslag på aktindsigten i sagen, efterfølgende havde fået aktindsigt i henhold til offentlighedsloven.

Jeg meddelte styrelsen at jeg på den baggrund ikke foretog mere i sagen.

§ 61, stk. 1, i lovbek. nr. 547 af 20. juni 1996 om erhvervsdrivende fonde indeholder følgende bestemmelse om offentlighed for så vidt angår dokumenter der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

’§ 61. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt beretninger efter § 59 er dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer det.’

Bestemmelsen svarer til § 58, stk. 1, i forslag til lov om erhvervsdrivende fonde. Oprindelig var der dog tale om en bestemmelse vedrørende dokumenter beroende i det daværende aktieselskabsregister, men ved § 3, nr. 1, i lov nr. 851 af 23. december 1987 ændredes ’aktieselskabsregisteret’ til ’Erhvervs- og Selskabsstyrelsen’ i bl.a. § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde. I bemærkningerne til ændringsloven er det bl.a. anført at der med ændringen ikke er tilsigtet nogen realitetsændring af bestemmelsen, men alene er tale om en redaktionel ændring som følge af oprettelsen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som bl.a. skulle varetage de opgaver som hidtil havde været varetaget af aktieselskabsregistret (Folketingstidende 1987-88, tillæg A, sp. 1583).

I bemærkningerne til lovforslagets § 58, stk. 1 - svarende til den nugældende § 61, stk. 1 - er bl.a. anført følgende, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 2895-2897

’...

Et væsentligt sigte med lovforslagets regler om registrering af fonde er at skabe offentlighed omkring fonde og grupper af virksomheder, hvori fonde indgår på den i § 2 angivne måde. Derved får fondens kreditorer og offentligheden mulighed for indsigt i fondens organisatoriske og økonomiske forhold samt kendskab til, hvem der leder fonden og kan forpligte den ved retshandler.

I forslaget til lov om fonde og visse foreninger har man lagt til grund, at spørgsmålet om offentlighedens adgang til aktindsigt reguleres af lov om offentlighed i forvaltningen.

Aktie- og anpartsselskabers regnskaber, dokumenter og registerblade, der arkiveres i aktieselskabs-registeret, er offentligt tilgængelige, jfr. EF’s 1. selskabsretsdirektiv for 1968 art. 3, aktieselskabslovens § 158, stk. 1, anpartsselskabslovens § 128, stk. 1, bekendtgørelse nr. 154 af 19. april 1983 § 7 og årsregnskabslovens § 62, stk. 4. Disse regler begrænser ikke offentlighedens indsigt i de pågældende dokumenter (bortset fra visse regnskabsmæssige oplysninger i årsregnskabsloven, som ikke kræves indsendt, jfr. årsregnskabslovens § 62, stk. 2) og kan derved give videre aktindsigt end efter lov om offentlighed i forvaltningen.

For så vidt angår erhvervsdrivende fonde, må der i relation til spørgsmålet om aktindsigt sondres mellem, om dokumenterne beror i aktieselskabs-registeret eller hos fondsmyndigheden. For dokumenter hos fondsmyndigheden gælder som for andre fonde lov om offentlighed i forvaltningen. Derimod bør reglerne om omfanget af offentlighedens adgang til de i aktieselskabs-registeret beroende oplysninger som udgangspunkt svare til aktie- og anpartsselskabslovenes regler.

Bestemmelsen i forslagets § 58, stk. 1, 1. pkt. fastslår hovedreglen, at dokumenter vedrørende fonde skal være offentligt tilgængelige. Årsregnskaber m.v. vil således være undergivet almindelig offentlighed.

Legatmodtagere, rentenydelsesberettigede og andre, som modtager ydelser fra fonden, kan have en berettiget forventning om ikke at blive identificeret ved navn eller lignende i de offentligt tilgængelige dokumenter. Man har imidlertid ikke foreslået en udtrykkelig regel herom, bl.a. fordi ingen regler i årsregnskabsloven foreskriver disse oplysninger offentliggjort. Fondsmyndigheden og overregistrator kan efter forslagets § 54 fordre disse oplysninger indsendt separat. For så vidt sådanne oplysninger eller dokumenter måtte blive indsendt til aktieselskabs-registeret i forbindelse med et årsregnskab eller en anmeldelse til registrering, forudsætter man, at de undtages fra offentlighed i den efter § 58, stk. 2, udstedte bekendtgørelse.

For så vidt angår erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over registreringsopgaverne aktieselskabs-registeret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i aktie- og anpartsselskabslovene, og hvorved aktieselskabs-registeret kan komme i besiddelse af oplysninger om forretningsmæssige og driftsmæssige forhold, ligesom vedrørende den ikke-erhvervsmæssige, legatretlige uddelingspraksis. Selskabslovgivningens offentlighedsprincip bør ikke gælde for typer af dokumenter eller oplysninger, som overregistrator kommer i besiddelse af som led i udøvelsen af disse beføjelser. Der kan herved også henvises til aktieselskabs-registerets særlige beføjelser efter anpartselskabslovens § 85 a om kapitaltab. Sager herom er ved Indrustriministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 18. januar 1984 undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Der foreslås derfor visse begrænsninger i offentlighedsprincippet dels gennem en bemyndigelse til industriministeren, dels gennem opregning af visse dokumenter og oplysninger, hvor der i særlig grad er anledning til at fravige offentlighedsprincippet.

I stk. 1, 2. pkt. , foreslås at de oplysninger, som overregistrator kan forlange fra fondens revisor i medfør af forslagets § 35 samt fra fonden selv i medfør af forslagets § 54, stk. 3, kun er offentligt tilgængelige i det omfang, overregistrator beslutter det. Overregistrator skal i hver enkelt sag træffe beslutning om, hvorvidt og da i hvilket omfang de er offentligt tilgængelige.

Medens granskningsmændenes beretning ifølge aktieselskabsloven skal afgives til generalforsamlingen, skal beretningen ifølge forslagets § 56, stk. 3, afgives til overregistrator. Da beretningen ligeledes kan indeholde oplysninger om forhold, herunder forretningsmæssige forhold, som fonden, dens kreditorer eller andre trediemænd kan have berettiget ønske om ikke at få gjort offentligt tilgængelige, foreslås endvidere i 2. pkt., at overregistrator i hvert enkelt tilfælde skal træffe beslutning om, hvorvidt og da i hvilket omfang beretningen eller dele af den skal være offentligt tilgængelig.

...’

Bemærkningerne er i al væsentligt en gengivelse af s. 125-126 i betænkning nr. 970 om fonde (bemærkningerne til § 42 i udvalgets lovudkast).

Det fremgår således klart af bemærkningerne at § 61, stk. 1, ikke finder anvendelse vedrørende dokumenter som beror hos fondsmyndigheden. Det er direkte anført at sådanne dokumenter er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.

Som begrundelse for indførelsen af § 61, stk. 1, er det anført at omfanget af offentlighedens adgang til de af bestemmelsen omfattede oplysninger som udgangspunkt bør svare til aktie- og anpartsselskabslovenes vidtgående offentlighedsprincip. Der er dog samtidig peget på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har en række beføjelser som ikke findes tilsvarende i aktie- og anpartsselskabslovene, og at dette forhold nødvendiggør en indskrænkning af selskabslovenes vidtgående offentlighedsprincip.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i udtalelserne til mig argumenteret for at der med denne tilføjelse bl.a. er tænkt på styrelsens beføjelser som fondsmyndighed således at § 61, stk. 1 - og dermed også undtagelsesbestemmelsen i § 61, stk. 1, 2. pkt. - gælder for dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uanset om der er tale om dokumenter i en fondsmyndighedssag.

Jeg er ikke enig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse.

For det første var aktieselskabsregistret som udgangspunkt ikke fondsmyndighed ved bestemmelsens tilblivelse. I henhold til § 57, stk. 1, i lov nr. 286 af 6. juni 1984 var fondsmyndigheden den minister under hvis forretningsområde fondets hovedformål hørte - med mulighed for at pågældende minister efter aftale med aktieselskabsregistret kunne henlægge opgaver til registret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører således også i udtalelsen af 30. november 1998, s. 2, afsnit 8, at omfanget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fondsmyndighed på daværende tidspunkt var mere begrænset eftersom der var fondsmyndighedsopgaver i alle ministerier.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forståelse af bemærkningerne til § 61, stk. 1, indebærer at der på daværende tidspunkt ville være forskel på dokumentoffentligheden, afhængig af om en minister med fondsmyndighed havde indgået aftale med aktieselskabsregistret om overførsel af opgaver. I bekræftende fald ville dokumenterne være omfattet af § 61, stk. 1, i benægtende fald ville dokumenterne være omfattet af offentlighedsloven. Herefter er det efter min opfattelse ikke nærliggende at antage at der med bemærkningernes henvisning til ’aktieselskabsregisterets beføjelser’ er tænkt på den situation hvor registret efter særlig aftale med en minister eventuelt havde overtaget nogle fondsmyndighedsopgaver inden for det pågældende ministerområde.

For det andet gør § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde efter sin ordlyd og i henhold til bemærkningerne udtrykkeligt op med de situationer hvor selskabslovgivningens vidtgående princip om offentlighed ikke bør gælde - nemlig ved oplysninger indhentet efter lovens § 37, § 57, stk. 3, eller beretninger indsendt efter § 39.

Bestemmelserne har følgende ordlyd

’§ 37. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden kan pålægge revisor at give oplysninger om fondens forhold.

...

Aktindsigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dokumenter vedrørende styrelsen af et fond

Journalist A ansat ved dagbladet B bad i brev af 24. januar 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om aktindsigt i korrespondance og andet materiale omhandlende styrelsen af fondet X.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede i brev af 29. januar 1997

“Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget Deres telefax af 24. januar 1997 om aktindsigt i korrespondance og andet materiale, der omhandler styrelsen af (X). Endvidere henvises til telefonsamtale mellem Dem og en kontorchef, hvor De har præciseret, at det er korrespondance vedrørende Fondets bestyrelsessammensætning De ønsker aktindsigt i og ikke kopi af Fondets vedtægter og årsregnskab. De har senest ved telefonsamtale den 27. januar 1997 anmodet om en postjournalliste.

Da sagen er en tilsynsopgave, og det indsendte materiale er fremkommet efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, kan indgået materiale, bortset fra (X)’s ½ årsrapport, vedtægter og årsregnskaber ikke udleveres jf. lovens § 61.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan afslutningsvis oplyse, at Fondets vedtægter, årsregnskab, ½ årsrapport og sammenskrevet resume på Deres foranledning vil kunne udleveres.

Vedlagt fremsendes efter anmodning udskrift fra styrelsens postjournal vedrørende tilsynssagen.

...”

Journalisten bad herefter i brev af 31. januar 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at ændre afgørelsen om afslag på aktindsigt i sagen om X. Han anførte bl.a. at afslaget stred mod § 61 i lov om erhvervsdrivende fonde idet bestemmelsen som altovervejende hovedprincip fastslår at materiale der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængeligt, og at undtagelsesbestemmelsen i § 57, stk. 3, udtrykkeligt kun angår materiale som styrelsen har forlangt udleveret hos et fond hvorfor materiale der er indsendt uopfordret til styrelsen, er omfattet af offentlighedsbestemmelsen. Journalisten anførte endvidere at det var Folketingets intention med lov om erhvervsdrivende fonde at pressen og andre interesserede fik størst mulig indsigt i fondenes virke, og han bad Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om et fyldestgørende afslag i henhold til forvaltningslovens §§ 23 og 24 hvis styrelsen ikke fandt anledning til at ændre sin afgørelse.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede i brev af 7. februar 1997 følgende

“...

Det følger af lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af dens tilsynsopgaver.

Lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 1. pkt., fastslår som udgangspunkt, at oplysninger, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige.

Det fremgår imidlertid af lovens § 61, stk. 1, 2. pkt., at oplysninger, der meddeles styrelsen i medfør af lovens § 37 og § 57, stk. 3, samt granskningsrapporter efter lovens § 59 kun er offentligt tilgængelige i det omfang Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer dette.

Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed forlanger oplysninger om forhold, som den kan være blevet opmærksom på gennem henvendelser, uanset om det er fra fonden selv, legatarer eller andre, samt gennem avisskriverier, årsregnskabsgennemgang eller på anden måde, anmoder styrelsen i henhold til lovens § 57, stk. 3, om indsendelse af konkret materiale eller redegørelse om forhold, som hos styrelsen har givet anledning til spørgsmål og som derfor ønskes uddybet.

Det er således ikke givet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - uden at indhente yderligere oplysninger - på forhånd nøjagtigt kan tage stilling til, hvorvidt fondsloven og fondens vedtægter i en konkret sag er overholdt, og det er på denne baggrund, at lovens § 57, stk. 3, skal ses. Styrelsen kan således pålægge en fond at udlevere materiale, der kan være til skade for fondens bestyrelse/direktion. Af samme grund har styrelsen mulighed for i henhold til lovens § 64 at pålægge de pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil vedkommende efterkommer de pligter, der påhviler vedkommende i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden.

Styrelsen kan således i medfør af lovens § 57, stk. 3, få udleveret oplysninger, der fx vedrører fondens og/eller dens medkontrahenters eller involverede trejdemænds forretningsmæssige og driftsmæssige forhold. Fonden og tredjemænd har en naturlig og beskyttelsesværdig interesse i, at disse oplysninger ikke kommer til offentlighedens kundskab.

Deres synspunkt om, at erhvervsdrivende fonde i modsætning til aktieselskaber ikke har noget aktionærdemokrati, og at pressen og andre interesserede derfor skal have den størst mulige indsigt i deres virke, kan ikke tiltrædes af styrelsen, idet den manglende aktionærkreds for fonde netop modsvares af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at varetage denne opgave. Såfremt de oplysninger, som styrelsen kom i besiddelse af, skulle være undergivet aktindsigt, ville det resultere i, at styrelsen ikke ville modtage information, og derfor ikke ville kunne varetage sine opgaver i henhold til loven.

Vedrørende Deres konkrete anmodning om aktindsigt kan det afslutningsvis oplyses, at styrelsen i april 1996 holdt møde med en person, der konkret havde klager, som fondsmyndigheden skulle have viden om. På mødet bad styrelsen om materiale og yderligere dokumenter til brug for fondsmyndighedsopgaven. Som det fremgår af den til Dem udleverede postliste indledte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen denne fondsmyndighedssag i april 1996.

Styrelsen har sidenhen holdt en række møder med de i ovennævnte journalnummer implicerede, som styrelsen i medfør af lovens § 57, stk. 3, har anmodet om at indsende oplysninger og dokumenter til varetagelse af dens tilsynsopgave.

Styrelsen har ikke anden postliste, end den De har modtaget, og ser sig i øvrigt ikke i stand til manuelt at konkretisere alt det materiale, der er modtaget, idet det vil kunne bringe fondens og tredjemands beskyttelsesværdige interesse i fare.”

I brev af 10. februar 1997 klagede journalisten til mig over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afslag på aktindsigt. Journalisten anførte at afgørelsen efter hans bedste skøn var i strid med offentlighedsbestemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, og at det ville være af stor principiel betydning for pressen at få klarlagt om myndighederne har ret til at afskære offentlighedens adgang til at kontrollere fondenes virke og myndighedernes embedsførelse som det var sket i det foreliggende tilfælde.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgav den 14. marts 1997 en udtalelse til mig i anledning af journalistens klage. I udtalelsen anførte styrelsen bl.a. følgende

“Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder ikke at offentlighedsloven finder anvendelse ved afgørelse af aktindsigtsspørgsmål i fondsmyndighedssager. Det er styrelsens opfattelse, at lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt. er lex specialis i forhold til offentlighedsloven, hvorfor spørgsmålet om aktindsigt alene skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger af lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, at fondsmyndigheden (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af dens opgaver.

Det følger videre af lovens § 61, stk. 1, at

’dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt beretninger efter § 59 er dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer det.’

Der kan supplerende henvises til motiverne til lovforslaget til erhvervsdrivende fonde § 58 (svarer til lov om erhvervsdrivende fonde § 61), FolketingsTidende 1983/1984 (2. samling), spalte 2895-2897, hvorfra der særligt citeres fra sp. 2896-2897

’For så vidt angår erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over registreringsopgaverne aktieselskabsregisteret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i aktie- og anpartsselskabslovene, og hvorved aktieselskabsregisteret kan komme i besiddelse af oplysninger af forretningsmæssige og driftsmæssige forhold, ligesom vedrørende den ikke-erhvervsmæssige, legatretlige uddelingspraksis. Selskabslovenes offentlighedsprincip bør ikke gælde for typer af dokumenter eller oplysninger, som overregistrator kommer i besiddelse af som led i udøvelsen af disse beføjelser. Der kan herved også henvises til aktieselskabsregistrets særlige beføjelser efter anpartsselskabslovens § 85a om kapitaltab. Sager herom er ved industriministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 18. januar 1984 undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Der foreslås derfor visse begrænsninger i offentlighedsprincippet dels gennem en bemyndigelse til industriministeren, dels gennem opregning af visse dokumenter og oplysninger, hvor der i særlig grad er anledning til at fravige offentlighedsprincippet.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås at de oplysninger, som overregistrator kan forlange fra fondens revisor i medfør af forslagets § 35 samt fra fonden selv i medfør af forslagets § 54, stk. 3, kun er offentligt tilgængelige i det omfang overregistrator beslutter det. Overregistrator skal i hvert enkelt sag træffe afgørelse om, hvorvidt og da i hvilket omfang de er offentligt tilgængelige.’

Ovennævnte er i store træk en gengivelse af betænkning nr. 970 fra 1982, side 125.

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om erhvervsdrivende fonde udtalte den daværende Industriminister (Ib Stetter) i øvrigt FolketingsTidende 1984/1984 (2. samling), spalte 2242-2243

’Fondsmyndigheden, som er den minister, under hvis forretningsområde fondens hovedformål hører, fører tilsyn med, at fonden fungerer i overensstemmelse med sit formål. Fondsmyndigheden og overregistrator træder således i generalforsamlingens sted ved at kontrollere bestyrelsens dispositioner.’

I modsætning til aktie- og anpartselskabslovene, der er kendetegnet ved at have en ejerkreds, der på generalforsamlings- og bestyrelsesniveau kan kontrollere, at selskabets overordnede og daglige ledelse sker i overensstemmelse med selskabslovene og selskabets vedtægter, har erhvervsdrivende fonde ikke en sådan overordnet ejerkontrolinstans. Det er denne kontrol- eller tilsynsfunktion, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde, er sat til at føre.

Forudsætningen for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan varetage denne tilsynsfunktion er, at oplysninger af følsom karakter kan forelægges fondsmyndigheden med diskretionstilsagn, idet fondsmyndigheden ellers ikke vil kunne fremskaffe eller få forelagt sådanne oplysninger.

Journalist (A) fra dagbladet (B), har gjort gældende, at erhvervsdrivende fonde i modsætning til aktieselskaber ikke har noget aktionærdemokrati, hvorefter journalisten er af den opfattelse, at en inkompetent fondsbestyrelse ikke ville kunne afsættes på en generalforsamling.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i den forbindelse henvise til, at det er en bestyrelsesopgave at sikre, at lov om erhvervsdrivende fonde og fondens vedtægter efterleves, herunder at sørge for at forretningsmæssige dispositioner træffes på det bedste grundlag. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 15 mulighed for at afsætte et eller flere medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion, i tilfælde af, at bestyrelsesmedlem fx ikke er myndig, er under konkurs eller direkte anses for uværdige til fortsat at sidde i bestyrelsen.

Såfremt offentligheden havde fuld adgang til den dokumentation, som fondsmyndigheden i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3 kommer i besiddelse af, ville fondsejede selskaber alt andet lige være stillet dårligere end selskaber, der er aktionærejede, idet omverdenen ville kunne få indblik i de oplysninger, som ikke er tilgængelige i et aktionærejet selskab.

Journalister har som udgangspunkt ikke krav på at opnå adgang til generalforsamlinger i aktie- og anpartsselskaber, medmindre der er tale om et børsnoteret selskab. Ingen journalister kan opnå adgang til bestyrelses- og/eller direktionsmøder i aktie- og anpartsselskaber, uanset om der er tale om børsnoterede selskaber eller ej.

På generalforsamlingen kan en aktionær stille spørgsmål til bestyrelsen og direktionen i henhold til aktieselskabslovens § 76. Det er imidlertid bestyrelsens skøn i hvilket omfang denne besvarelse kan finde sted. Eventuel besvarelse sker under hensyntagen til, om det kan ske uden væsentlig skade for selskabet. En eventuel orientering er indskrænket til de oplysninger, der har betydning for bedømmelsen af årsregnskabet, årsberetningen samt eventuelt koncernregnskab og selskabets stilling i øvrigt.

Da (X) er hovedaktionær (68%) i (X) Holding A/S, der er børsnoteret, tilgår der Fondet en række fortrolige oplysninger. Det er imidlertid holdingsselskabets bestyrelse, der kan og under visse nærmere omstændigheder skal orientere omverdenen om forhold af betydning for koncernen. Dette skal ske under iagttagelse af fondsbørsreglerne, der særligt regulerer hvornår og hvorledes omverdenen skal orienteres om forhold, der har betydning for kursdannelsen.

Det bemærkes afslutningsvis, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med en høring af Justitsministeriet i forbindelse med afklaring af permutationspraksis forud for fondslovenes vedtagelse, er blevet partshørt af Justitsministeriet vedrørende en aktindsigtsbegæring fra journalist (A).

I ovennævnte forbindelse har Justitsministeriet fra (O) modtaget brev dateret 20. februar 1997, hvoraf det fremgår, at sagen efter dennes opfattelse omhandler private og personlige oplysninger.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelte ved brev af 27. februar 1997, at en aktindsigt om dokumenter hidrørende fra fondsmyndigheden ikke skulle afgøres efter offentlighedsloven men skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. punktum. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal i det hele henvise til argumentationen i nævnte breve, herunder særligt til, at Justitsministeriets eventuelle ophævelse af hemmeligholdelse i givet fald måtte resultere i, at Justitsministeriet vil være forpligtet til at underrette Københavns Fondsbørs for at undgå, at ministeriet overtrådte fondsbørsreglerne.”

I det anførte brev til Justitsministeriet af 27. februar 1997 havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. anført følgende

“Oplysninger som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget som led i en fondsmyndighedsopgave jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3 jf. § 61 er kun offentligt tilgængelige i det omfang styrelsen efter en konkret vurdering bestemmer dette.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en fondsmyndighedssag vedrørende ovennævnte fond efter en konkret gennemgang af de dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under ovennævnte journalnummer, truffet afgørelse om, at sagens dokumenter ikke er offentlig tilgængelige.

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om aktindsigt vedrørende ovennævnte dokumenter alene skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3 jf. § 61, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse vedrørende aktindsigtsspørgsmålet følger de enkelte dokumenter. Dette bevirker, at aktindsigtsspørgsmålet alene skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde som lex specialis og derfor ikke efter offentlighedsloven.

Ovennævnte understøttes af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indtil lovændringen i 1991 (Afbureaukratisering af fondslovgivningen) havde en selvstændig pligt til efter lovens § 59, stk. 3, at oversende en genpart af den for myndigheden udarbejdede granskningsrapport. Beretningen var særskilt undtaget for aktindsigt i medfør af lovens § 61, stk. 1, såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemte dette.

Dette må efter styrelsens opfattelse medføre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse om aktindsigt også skulle respekteres af Justitsministeriet/Industriministeriet, idet der var tale om en pligtmæssig oversendelse. I modsat fald ville formålet med § 61 blive indholdsløst i disse tilfælde. Det forhold at denne oversendelsesforpligtelse bortfaldt i 1991 ændrer ikke på det principielle spørgsmål.

Der henvises til Kommentaren til Erhvervsdrivende Fonde ved C. Boye Jacobsen m.fl., hvor det s. 233 fremgår, at ’Tilsvarende regler (om undtagelse fra aktindsigt) gælder for granskningsmændendes beretning efter § 59, også efter den er videresendt til andre’.

Det er endvidere Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at forudsætningen for, at myndigheden kan varetage sine tilsynsforpligtelser i henhold til lovens § 57, stk. 3 er, at oplysninger hos fondsmyndigheden som udgangspunkt ikke er undergivet offentlighed.

I modsat fald er der risiko for, at fondsmyndigheden ikke vil modtage disse oplysninger. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens erfaring, at man ofte i fondsmyndighedssager ved at give et diskretionstilsagn kan modtage følsomme oplysninger af betydning for myndighedens vurdering af de enkelte sager, hvilket ikke ville være muligt, hvis sådanne oplysninger efterfølgende blev gjort offentligt tilgængelige i henhold til offentlighedsloven f.eks. i forbindelse med høring af andre myndigheder.

I denne forbindelse skal opmærksomheden særligt henledes på, at høring af andre myndigheder vedrørende en andel af det samlede sagskompleks ikke giver høringsmyndigheden det fulde grundlag til at træffe beslutning om aktindsigt, idet de pågældende dokumenter kan have konsekvenser vedr. den del af sagen, som høringen ikke vedrører. Derved vil en afgørelse om aktindsigt efter offentlighedsloven hos høringsmyndigheden reelt kunne betyde en omgørelse af fondsmyndighedens tidligere afgørelse i henhold til fondslovens § 61.

Det er afslutningsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at visse oplysninger, der vedrører en fonds børsnoterede datterselskab, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet beslutning om hemmeligholdelse, kan medføre, at en anden myndighed, der ikke er tilsynsmyndighed for fonden, i givet fald vil være forpligtet til at underrette Københavns Fondsbørs for at undgå, at disse myndigheder overtrådte fondsbørsreglerne.”

Den 4. september 1998 bad jeg Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse til brug for min behandling af sagen. Jeg skrev bl.a. følgende

“Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse til mig af 14. marts 1997 i ovennævnte sag at det er styrelsens opfattelse at offentlighedsloven ikke finder anvendelse ved afgørelse af aktindsigtsspørgsmål i fondsmyndighedssager. Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse skal afgørelser i anledning af begæringer om aktindsigt i fondsmyndighedssager træffes i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen citerer i den forbindelse fra bemærkningerne til forslag til lov om erhvervsdrivende fonde § 58 (svarer til den nugældende § 61), Folketingstidende 1983-84, 2. saml., tillæg A, sp. 2896-97.

I forbindelse med min afsluttende behandling af ovennævnte sag er jeg blevet opmærksom på at der samme sted i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. er anført følgende om aktindsigtsspørgsmålet

’...

For så vidt angår erhvervsdrivende fonde, må der i relation til spørgsmålet om aktindsigt sondres mellem, om dokumenterne beror i aktieselskabs-registeret eller hos fondsmyndigheden. For dokumenter hos fondsmyndigheden gælder som for andre fonde lov om offentlighed i forvaltningen. Derimod bør reglerne om omfanget af offentlighedens adgang til de i aktieselskabs-registeret beroende oplysninger som udgangspunkt svare til aktie- og anpartsselskabslovenes regler.

...’

Ved lov nr. 851 af 23. december 1987 om ændring af bl.a. lov om erhvervsdrivende fonde blev Aktieselskabsregisterets beføjelser overført til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved bek. nr. 371 af 3. juni 1997 har erhvervsministeren henlagt beføjelsen som fondsmyndighed efter lov om erhvervsdrivende fonde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med henvisning til det ovenfor citerede afsnit fra bemærkningerne til lovforslaget beder jeg Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse. Jeg beder om at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i udtalelsen særligt redegør for hvilken betydning det efter styrelsens opfattelse har for anvendelsen af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beføjelse vedrørende den sag der er begæret aktindsigt i, følger af lov nr. 851 af 23. december 1987 eller af bek. nr. 371 af 3. juni 1997.”

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 30. november 1998 følgende

“De har ved brev af 4. september 1998 bedt om en supplerende udtalelse i ovennævnte sag. De har i den forbindelse henvist til bemærkningerne til § 58, stk. 1 i det oprindelige lovforslag til lov om erhvervsdrivende fonde (Folketingstidende 1983-84, 2. saml., tillæg A, sp. 2896-97), hvoraf det fremgår at oplysninger, der beror hos fondsmyndigheden er omfattet af offentlighedsloven.

De har endvidere bedt om en redegørelse for forholdet mellem lov nr. 851 af 23. december 1987 om overførsel af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt bekg. nr. 371 af 3. juni 1997 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang af visse afgørelser.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i forlængelse af sin skrivelse af 14. marts 1997 oplyse, at udgangspunktet er, at offentlighedsloven er gældende for lov om erhvervsdrivende fonde i spørgsmål om aktindsigt. Imidlertid bevirker specialreglen om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt., at en anmodning om aktindsigt i fonde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed, skal vurderes dels i forhold til offentlighedsloven, dels i forhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt. jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 37, § 57, stk. 3 og § 59.

Dette understreges netop af de tidligere citerede bemærkninger

’For så vidt angår erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over registreringsopgaverne aktieselskabsregisteret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i aktie- og anpartsselskabslovene’ ’Selskabslovenes offentlighedsprincip bør ikke gælde for typer af dokumenter eller oplysninger, som overregistrator kommer i besiddelse af som led i udøvelsen af disse beføjelser.’

Disse bemærkninger viser netop, at man har været opmærksom på problemet omkring aktindsigt, når styrelsen både er registreringsmyndighed og tillige har de yderligere beføjelser som fondsmyndighed, som ikke findes tilsvarende i aktieselskabs- og anpartsselskabslovene.

Beføjelserne har i flere tilfælde givet fondsmyndigheden adgang til fortrolige oplysninger, herunder oplysninger af personlig karakter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har med lex specialis-reglen i lovens § 61 udtrykkeligt fået hjemmel til at skønne i hvilke tilfælde en anmodning om aktindsigt kan imødekommes uden skade for fonden eller den erhvervsvirksomhed, som den pågældende fond har udøvet direkte eller indirekte indflydelse på.

Det pointeres i denne sammenhæng og i fortsættelse af Styrelsens brev af 14. marts 1997, side 4, at for så vidt angår fonde med bestemmende indflydelse i fondsbørsnoterede selskaber, vil vurderingen af aktindsigt både være undergivet en særskilt børsretlig- og forretningsmæssig prøvelse af, om oplysningerne, som fondsmyndigheden er kommet i besiddelse af, selvstændigt skal oversendes til Københavns Fondsbørs for at undgå insiderhandel. Denne prøvelse finder fondsmyndigheden sig ikke i stand til at foretage.

Opmærksomheden skal henledes på, at bestemmelsen i lov om erhvervsdrivende fonde § 61 har været gældende siden 1985 - dvs. også medens der var fondsmyndighedsopgaver i alle ministerier, således at omfanget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fondsmyndighed var mere begrænset, i modsætning til efter 1992, hvor alene Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, er fondsmyndighed. Denne baggrund sammenholdt med selskabslovenes videre adgang til aktindsigt finder styrelsen bidrager til at forklare specialreglen, jf. betænkning 970/1982, side 125, 2. sp.

Det bemærkes i denne relation, at fondsmyndighedens mulighed for at føre et effektivt tilsyn ville blive gjort illusorisk, såfremt et pålæg efter lovens § 57, stk. 3 til en erhvervsdrivende fond efterfølgende kunne blive offentliggjort.

Desuden må man fastholde, at fondsejede selskaber i henseende til aktindsigt ville være dårligere stillet end andre erhvervsdrivende selskaber, hvilket vil være i klar modstrid med lovens intentioner, som netop var at ligestille vilkårene for erhvervsmæssig drift uanset om den udføres i aktieselskabs- eller fondsform.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsynsopgaver har fx væsentlige lighedspunkter med den tilsynsopgave, som Finanstilsynet varetager i henhold til bank- og sparekasseloven.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal endelig understrege, at man ved anmodning om aktindsigt i erhvervsdrivende fonde konkret har vurderet, hvorvidt en anmodning har kunnet imødekommes efter offentlighedslovens regler og erhvervsfondslovens specialregel.

For så vidt angår lov nr. 851 af 23. december 1987 kan det oplyses, at der alene var tale om en formel navneændring af ’Aktieselskabsregisteret' og ’Overregistrator’ til henholdsvis ’Erhvervs- og Selskabsstyrelsen’ og ’fondsmyndigheden’ jf. lovens § 3, nr. 1 og 2.

For så vidt angår bekg. nr. 371 af 3. juni 1997 har denne bekendtgørelse alene til formål at henlægge Erhvervsministerens fondsmyndighedsbeføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (§ 1) samt at angive, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som fondsmyndighed ikke kan indbringes for Erhvervsankenævnet (§ 2).

Henlæggelsesbekendtgørelsen er i øvrigt løbende blevet opdateret (nr. 169 af 2. maj 1983, nr. 146 af 16. marts 1988, nr. 690 af 25. august 1993, nr. 1168 af 21. december 1994 og endeligt ovennævnte bekendtgørelse nr. 371 af 3. juni 1997).”

Ombudsmandens udtalelse

”Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser til mig og af sagens akter i øvrigt at styrelsen har lagt til grund at der er tale om en aktindsigtsbegæring i en fondsmyndighedssag, og at § 61, stk. 1, i lovbek. nr. 547 af 30. juni 1996 om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse ved afgørelsen af om aktindsigtsbegæringen kan imødekommes.

Afgrænsningen af fondsmyndighedssager

I de almindelige bemærkninger til forslag om lov om erhvervsdrivende fonde er bl.a. anført følgende om fondsmyndighedens opgaver, jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A, sp. 2831

’...

Fondsmyndigheden kontrollerer, at fonden fungerer i overensstemmelse med sit formål, mens overregistrator påser overholdelsen af lovens regler.

...’

I bemærkningerne til lovens § 57 (lovforslagets § 54) er bl.a. anført følgende, jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A, sp. 2892-2893

’...

Fondsmyndigheden skal påse, at fondens ledelse ikke ved sine dispositioner, herunder uddelingspolitik, krænker vedtægten til skade for de begunstigede efter formålet. Aktieselskabs-registerets opgaver angår derimod de regler i lovforslaget, der specielt tager sigte på fondens erhvervsmæssige aktiviteter.

...’

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 27. februar 1997 til dagbladet at anmodningen om aktindsigt vedrører styrelsens korrespondance om sammensætningen af bestyrelsen i (X).

Lovbek. nr. 547 af 20. juni 1996 indeholder i kapitel 5 regler om ledelsen af erhvervsdrivende fonde. Efter disse regler er det fondsmyndigheden som har et nærmere bestemt tilsyn med sammensætningen af bestyrelsen, ligesom det er fondsmyndigheden som er tillagt visse beføjelser ved overtrædelse af lov eller vedtægter i den forbindelse.

På denne baggrund og på baggrund af min gennemgang af sagens materiale har jeg ikke bemærkninger til at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har behandlet dagbladets henvendelse som en anmodning om aktindsigt i en del af styrelsens dokumenter om (X) som vedrører fondsmyndighedsspørgsmål.

Anvendelsen af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde

I den relevante lovgivning på området findes forskellige niveauer for offentlighedens mulighed for at få adgang til dokumenter og oplysninger som beror hos myndighederne.

Selskabslovene indeholder eksempler på det mest åbne niveau, nemlig at offentligheden har adgang til aktindsigt i bestemte dokumenter uden begrænsninger. Som eksempel kan det nævnes at aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 2. pkt., bestemmer at registreringer, modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer fra vurderingsmænd efter lovens § 134 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige.

Det ’almindelige’ niveau for myndighedernes åbenhed over for offentligheden er fastsat i offentlighedsloven. Som udgangspunkt har enhver, jf. lovens § 4, adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed.

Selskabslovene indeholder også eksempler på indskrænkninger i det ’almindelige’ niveau for åbenhed, altså indskrænkninger i forhold til offentlighedsloven. F.eks. er de oplysninger mv. der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter aktieselskabslovens § 118 a, ikke omfattet af offentlighedsloven, jf. aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 3. pkt.

Offentlighedsloven gælder som udgangspunkt for al virksomhed der udøves af den offentlige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1. Loven giver imidlertid ikke uden videre den begærende ret til aktindsigt idet der i §§ 7-14 er anført en række undtagelser fra adgangen til aktindsigt. F.eks. findes i lovens § 12, stk. 1, nr. 2, en bestemmelse som gør det muligt at undtage oplysninger om bl.a. drifts- eller forretningsforhold hvis det efter en konkret vurdering er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed oplysningen angår at begæringen ikke imødekommes.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En journalist ved et dagblad bad Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om aktindsigt i korrespondance og andet materiale vedrørende styrelsen af et bestemt fond. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afslog journalistens anmodning med henvisning til § 61, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde. Efter denne bestemmelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtage oplysninger som styrelsen besidder i sin egenskab af tilsynsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Journalisten bad på ny Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at behandle aktindsigtsanmodningen, men denne gang i henhold til aktindsigtsbestemmelserne i offentlighedsloven. Dette afslog styrelsen imidlertid med den begrundelse at offentlighedslovens regler ikke fandt anvendelse på de pågældende dokumenter.

Journalisten indbragte sagen for ombudsmanden. Med støtte i lovens forarbejder præciserede ombudsmanden at undtagelsesbestemmelsen i § 61, stk.1, i lov om erhvervsdrivende fonde ikke finder anvendelse på dokumenter der kun er hos Erhvervs- og Selskabsstyrelse som fondsmyndighed. Da ombudsmanden var af den opfattelse at det var tilfældet i den foreliggende sag, var bestemmelsen ikke anvendelig. Derimod mente ombudsmanden at de pågældende dokumenter var omfattet af offentlighedslovens almindelige bestemmelser om aktindsigt. Styrelsen burde derfor efter ombudsmandens opfattelse have afgjort spørgsmålet om dagbladets ret til aktindsigt i henhold til disse bestemmelser. På den baggrund henstillede ombudsmanden til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at genoptage sagens behandling. (J.nr. 1997-0435-301).