Udtalelse afgivet af sætteombudsmand, landsdommer Holger Kallehauge

Udtalelse afgivet af sætteombudsmand, landsdommer Holger Kallehauge

Den 20. august 1998 afgav sætteombudsmand, landsdommer Holger Kallehauge følgende udtalelse

" Vedr. Deres klage over at være blevet afskediget fra Deres stilling som leder af (X) Kommunes Musikskole.

Jeg har nu gennemgået sagen og afsluttet mine overvejelser.

Selvom De allerede har fået en undskyldning fra (X) Kommune for selve sagsforløbet, en beklagelse som jeg ganske kan tiltræde, finder jeg anledning til at kritisere at partshøring er blevet foretaget alt for sent fra (X) Kommunes Skoledirektorats side. Da den afsluttende del af sagsbehandlingen fra magistratens side derimod ikke kan kritiseres, og da jeg - til dels af bevismæssige grunde - ikke kan underkende det skøn som (X) Kommune har udøvet, finder jeg ikke anledning til at foretage mig videre vedrørende Deres klage over at være blevet afskediget.

Jeg har dog fundet anledning til at henstille til (X) Kommune at man tager spørgsmålet om praksis vedrørende brug af skriftlig form op til fornyet overvejelse når det drejer sig om irettesættelse eller påtale, i hvert fald når der er tale om forhold som i gentagelsestilfælde kan få betydning for fortsat ansættelse eller anden form for disciplinær reaktion.

Jeg har endvidere kritiseret at det ikke fremgik af den skrivelse ved hvilken (X) Kommune gav Dem aktindsigt, at der kun blev givet delvis aktindsigt.

Se iøvrigt nærmere om min begrundelse i afsnittet 'Sætteombudsmandens udtalelse'.

Her følger en gennemgang af sagen med en begrundelse for resultatet af min undersøgelse idet jeg samtidig skal beklage at min sagsbehandling ikke har været hurtigere.

Sagsfremstilling

Ved brev af 13. marts 1997 har De klaget til Folketingets Ombudsmand over (X) Kommunes behandling af sagen om Deres afskedigelse fra tjenestemandsstillingen som faginspektør ved (X) Kommunes Musikskole.

Klagen er af Folketingets Ombudsmand blevet overgivet til mig som sætteombudsmand.

Ved (X) Kommunes afgørelse af 24. marts 1997 blev De afskediget i henhold til § 28 i tjenestemandsvedtægten for (X) Kommunes Tjenestemænd fra stillingen som faginspektør ved (X) Kommunes Musikskole. Afskedigelsen skete med virkning fra den 30. juni 1997, og ved afskedigelsen blev De tillagt pension.

I anledning af Deres klage har jeg indhentet en udtalelse af 12. juni 1997 fra (X) Kommune. Udtalelsen er blevet forelagt Dem og Deres advokat, advokat (B), og De og advokat (B) har kommenteret den ved breve af henholdsvis 24. og 28. juli 1997. Kommentarerne har jeg forelagt (X) Kommune, der ved brev af 2. december 1997 har fremsat sine bemærkninger hertil samt besvaret de spørgsmål, som jeg har stillet ved brev af 9. september 1997. Ved brev af 5. februar 1998 har advokat (B) kommenteret Kommunens indlæg af 2. december 1997, herunder Kommunens besvarelse af mine spørgsmål. Henholdsvis den 4. marts og 24. marts 1998 har Kommunen og advokat (B) afgivet afsluttende indlæg i sagen.

Jeg har endvidere haft sagens akter til gennemsyn.

Det fremgår af sagens oplysninger, at De den 3. juli 1995 deltog i et møde med skoledirektør (C). På mødet drøftede man blandt andet sagen vedrørende afskedigelse af skoleorkestrets dirigent (D-sagen) og spørgsmålet om en strukturplan for Musikskolen, og den 23. juli 1995 fremsendte De blandt andet en målsætnings- og strukturplan for skolen.

Den 17. november 1995 deltog De i et møde med viceskoledirektørerne (E) og (F) om forholdene på Musikskolen.

Ved brev af 12. marts 1996 indkaldte skoledirektør (C) Dem til en tjenstlig samtale, der fandt sted den 29. marts 1996. Til mødet medbragte De en liste, dateret 28. marts 1996, med en række punkter vedrørende blandt andet Musikskolens administration, de ændrede ansættelsesforhold for lærerne, forholdet til løn- og personalekontoret og forhold vedrørende Deres samtale med (E) og (F) den 17. november 1995.

Den 29. april 1996 afholdtes et nyt møde med deltagelse af blandt andre skoledirektør (C) og Dem. Det fremgår blandt andet af et af Kommunen udarbejdet notat, at (C) på mødet foreslog, at De opsagde Deres stilling pr. 30. september 1996, hvor De ville fylde 67 år og opnå fuld pension, og at De ønskede dette forslag i skriftlig form.

Ved brev af 6. maj 1996 til Dem fremsatte skoledirektør (C) blandt andet forslag om, at De opsagde Deres stilling til fratræden med udgangen af september måned 1996 med henblik på, at stillingen kunne besættes til anden side pr. 1. oktober 1996. Ved brev af 12. maj 1996 kommenterede De dette brev og henviste herunder til, at skoledirektøren ikke som lovet havde kommenteret punkterne på listen af 28. marts 1996, ligesom De anmodede om, at han skriftligt begrundede sin kritik af Deres ledelse af Musikskolen.

Ved brev af 23. maj 1996 til Dem kommenterede skoledirektør (C) Deres brev af 12. maj 1996 og udtalte herunder, at han som følge af Deres afvisning af hans forslag om, at De afviklede Deres ansættelsesforhold ved skolevæsenet, fandt, at der forelå en ny situation, som indebar, at han så sig nødsaget til at gå videre med sine overvejelser omkring Deres fremtidige ansættelsesforhold. Han udtalte videre, at han ikke havde den fornødne tillid til, at De kunne magte de opgaver og nye udfordringer, som Musikskolen stod overfor, og at han betragtede forholdene omkring Deres ledelse af Musikskolen som i den grad uholdbare. Han henviste i den forbindelse til, at Deres samarbejde med koordinatoren for Musikalsk Grundkursus på (Y) Gymnasium fungerede dybt utilfredsstillende, idet De som leder af Musikskolen ikke formåede at formidle samarbejdet og ikke fik udført det, der blev indgået aftale om på møderne. Han henvistes endvidere til, at tilsvarende forhold gjorde sig gældende i Deres samarbejde med skoledirektoratet. Det var således skoledirektoratets opfattelse, at råd og henvisninger, som De havde fået på talrige møder, ikke blev efterlevet, og at beslutninger ikke blev fulgt op. Herunder henvistes til, at skoledirektoratet blandt andet tidligere havde givet tilsagn om at styrke den administrative medhjælp på Musikskolens kontor, men at De først for nylig havde foretaget noget i den anledning. Afslutningsvis udtalte skoledirektøren, at han ved brev af 23. maj 1996 havde rettet henvendelse til Musikskolens bestyrelse for at indhente en udtalelse i forbindelse med en eventuel afskedigelse af Dem.

Ved brev af 31. maj 1996 kommenterede De brevet af 23. maj 1996 og udtalte håb om, at skoledirektøren nu seriøst ville gå ind i sagen vedrørende Deres afskedigelse.

Ved brev af 3. juni 1996 til skoledirektør (C) meddelte Musikskolens bestyrelse ved formanden (G) blandt andet, at bestyrelsen ikke på det fremsendte grundlag ville indstille Dem til afskedigelse, men at bestyrelsen gerne deltog i et møde om sagen.

Ved brev af 14. juni 1996 meddelte skoledirektør (C) Dem, at han ikke havde den fornødne tillid til, at De kunne magte de nye opgaver og udfordringer, som Musikskolen stod overfor, at han tidligere havde nævnt en række forhold, hvor han ikke fandt, at samarbejdet havde fungeret tilfredsstillende, ligesom han tidligere havde nævnt, at Musikskolens bestyrelse havde rettet henvendelse om forhold, der kunne tilskrives Deres mangelfulde administrative ledelse af skolen. Han meddelte endvidere blandt andet, at skolens bestyrelse på et møde den 6. juni 1996 havde givet udtryk for, at bestyrelsen ikke på det fremlagte grundlag kunne støtte en indstilling om afskedigelse af Dem i henhold til tjenestemandsvedtægtens § 28. Dette havde han taget til efterretning, og han stillede sine overvejelser om Deres afsked i bero.

I anledning af Deres søns henvendelse til Musikskolens bestyrelse om sagen skrev bestyrelsens formand (G) til Dem den 4. juli 1996 og oplyste blandt andet, at udgangspunktet for bestyrelsen var, at De søgte Deres afsked ved det fyldte 67 år på helt traditionel vis.

Ved brev af 5. juli 1996 til (X) Skolevæsen anmodede De om aktindsigt i sagen. Det fremgår af Deres brev, at De navnlig ønskede belyst skriftligt, hvilke akter, der dannede baggrund for mødet den 17. november 1995, for udtalelser fremsat af skoledirektør (C) på møderne den 29. marts og 29. april 1996, samt for hans breve til Dem af 23. maj og 14. juni 1996.

Ved telefax af 8. juli 1997 til bestyrelsesformand (G) meddelte De blandt andet, at De hele tiden havde haft svært ved at forstå begrundelsen for ønsket om at opsige Dem, men at den egentlige baggrund herfor højst sandsynlig var, at skoledirektøren i slutningen af 1995 havde fundet en efterfølger til Dem. De meddelte endvidere, at De ikke nu ville opsige Deres stilling, idet De derved ville fratage Dem selv muligheden for at blive renset for de beskyldninger, skoledirektøren havde fremsat mod Dem, at De havde valgt at inddrage Deres faglige organisation i det videre forløb, men at De overvejede at sige op med 6 måneders varsel, såfremt skoledirektøren officielt trak sine urigtige og udokumenterede beskyldninger tilbage.

Ved telefax af 16. juli 1996 til (X) Skolevæsen meddelte Musikskolens bestyrelse ved formanden (G) blandt andet, at bestyrelsen her og nu fandt det tvingende nødvendigt med et lederskifte i Musikskolen.

Den 30. maj 1996 meldte De Dem syg, og ved brev af 12. juli 1996 til skolevæsenet raskmeldte De Dem med virkning fra den 15. juli 1996 og oplyste, at De fra samme dato holdt foreløbig 3 ugers ferie.

Ved brev af 16. juli 1996 meddelte skoledirektør (C), at De med virkning fra den 15. juli 1996 og indtil videre var fritaget for tjeneste ved Musikskolen, samt at han ønskede at foretage nærmere overvejelser om Deres fremtidige stilling som følge af en fornyet henvendelse fra skolens bestyrelse.

Ved brev af samme dato anmodede (X) Skolevæsen Musikskolens bestyrelse om en uddybning af, hvorfor bestyrelsen fandt det tvingende nødvendigt med et lederskifte.

På møder den 24. oktober og 19. november 1996 med deltagelse af blandt andet Dem og løndirektør (H) drøftedes afskedigelsessagen og herunder spørgsmålet om en fratrædelsesordning. Det fremgår af referatet af det første møde, at (H) tilkendegav, at Løndirektoratet havde mulighed for at give Dem en økonomisk kompensation, der også kunne dække uhensigtsmæssigheder i sagsbehandlingen, men at direktoratet ikke kunne forhandle om rådighedsløn, idet der ikke var tale om en stillingsnedlæggelse. Det fremgår af referatet af det sidste møde, at (H) foreslog, at en individuel fratrædelsesordning skulle indgås: 'På baggrund af et langvarigt sagsforløb, der fra (X) Kommunens side har været præget af misforståelser og uhensigtsmæssigheder', en formulering der skulle fremgå af fratrædelsesaftalen tillige med bemærkning om, at De: 'Fratrådte efter eget ønske'. Konklusionen på det sidste møde blev ifølge referatet, at det ikke var muligt at opnå enighed om vilkårene for en frivillig fratrædelsesaftale.

På et møde den 21. november 1996 mellem repræsentanter for Skoledirektoratet og Musikskolens bestyrelse drøftedes spørgsmålet om Deres afskedigelse, og mødet sluttede med en opfordring fra skoledirektøren til bestyrelsen om at komme med en tilbagemelding om bestyrelsens stillingtagen til, om der forelå den fornødne tillid til Dem, og om samarbejdsforholdene var acceptable.

Ved brev af 25. november 1996 meddelte bestyrelsens formand Skoledirektoratet, at bestyrelsen ikke under nogen omstændigheder kunne anbefale, at De beordredes til at genoptage Deres arbejde, og at et medlem af bestyrelsen, der ikke ønskede at tilslutte sig denne beslutning, var enig i, at Musikskolen burde have en ny leder snarest muligt.

Ved brev af 29. november 1996 meddelte skoledirektør (C) Dem blandt andet, at han ikke havde den fornødne tillid til, at De kunne varetage de administrative opgaver, som Musikskolen stod overfor i de kommende år, at Deres samarbejde med direktoratet fandtes utilfredsstillende, og at det ikke var muligt at tilbyde Dem anden beskæftigelse med ledelsesfunktioner i Skolevæsenet. (C) tilkendegav afslutningsvis, at han agtede at indstille Dem til afskedigelse med 3 måneders varsel i henhold til tjenestemandsvedtægtens § 28 og gav såvel Dem som Deres faglige organisation lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Ved brev af 18. december 1996 kommenterede De ovennævnte brev fra skoledirektøren og anførte indledningsvis, at De stadig var indstillet på en forhandlingsløsning. De anførte endvidere bl.a. at hele sagsforløbet/proceduren ikke havde givet Dem de almindelige rettigheder, De havde krav på i et demokratisk samfund, at skoledirektørens sagsbehandling ikke havde opfyldt de mest enkle krav til almindelig god forvaltningspraksis, og at tjenestemandslovens § 28 næppe var opfyldt. Efter at have fremført en lang række konkrete indsigelser sluttede De med at anføre, at De så frem til, at skoledirektøren nu ville gå seriøst ind i en egentlig sagsbehandling i overensstemmelse med juridiske regler, almindelig god forvaltningsskik og (X) Kommunes nyligt formulerede personalepolitik.

Den 19. december 1996 meddelte Deres faglige organisation, (X) Kommunalforening, skoledirektoratet, at foreningen ikke havde bemærkninger til den varslede afsked.

Ved brev af 30. december 1996 indstillede skoledirektøren til Magistratens 1. afdeling, at De blev afskediget med pension uden ansøgning med 3 måneders varsel i henhold til § 28 i vedtægten for (X) Kommunes Tjenestemænd. Det fremgår af indstillingen, at begrundelsen for denne er, at De igennem længere tid ikke havde formået at etablere det påkrævede samarbejde med musikskolens interessenter, og at de skønnedes uegnet til at varetage ledelsesfunktioner ved Musikskolen.

Den 5. februar 1997 havde De i et møde med direktør (I), Magistratens 1. afdeling. Det fremgår af referatet fra mødet, at (I) på vegne af borgmester (T) gav Dem en uforbeholden undskyldning for forløbet af Deres afskedigelsessag og herunder udtalte, at det var meget beklageligt, at sagen havde trukket urimeligt længe ud. De blev på mødet tilbudt at kunne oppebære løn indtil udgangen af 1997.

Ved brev af 10. februar 1997 til (I) kommenterede De referatet fra mødet og udtalte herunder blandt andet, at De ikke kunne svare på tilbuddet, før De havde fået bemærkningerne til dette fra Magistratens 1. afdeling.

Ved brev af 12. februar 1997 meddelte Magistratens 1. afdeling blandt andet, at man havde noteret sig, at De ikke ønskede at tage imod tilbudet om en mindelig løsning af sagen, og at man derfor ville gå videre med afskedigelsessagen.

Ved brev af 16. februar 1997 opfordrede De kommunen til at gå ind i sagen og tilkendegav, at De gerne ville tage stilling til et tilbud, når et sådant forelå fuldt belyst.

Ved brev af 21. februar 1997 meddelte Magistraten, at sagen nu ville blive overgivet til den samlede Magistrat og § 41-udvalget, hvor den endelig beslutning om afsked ville blive truffet.

Ved brev af 9. september 1997 til (X) Kommune anførte jeg, at det fremgik af sagen, at (A) siden 1978, hvor hun blev udnævnt til faginspektør for musikundervisningen i (X) Kommune, har været leder af Musikskolen og fra 1993 tillige leder af Musikalsk Grundkursus (MGK) både på selve Musikskolen og for den gruppe af elever, der fulgte Musikalsk Grundkursus på (Y) Gymnasium. I brevet stillede jeg følgende spørgsmål til (X) Kommune, hvis svar er angivet efter hvert spørgsmål.

1. Det bedes oplyst hvem det er, der er omfattet af det, som flere steder i sagen blandt andet i skrivelse af 24. marts 1997 (bilag 48) betegnes som 'Musikskolens interessenter'. Tænker man her på skolens bestyrelse, skolens orkester, Skoledirektoratet, (Y) Gymnasium, Statens Musikråd, og/eller andre?

Det bedes præciseret, hvem det er (A) 'ikke har formået at etablere det påkrævede samarbejde med' blandt Musikskolens interessenter, hvordan dette har manifesteret sig, og på hvilket grundlag afskedigelsesmyndigheden er kommet frem til, at dette skyldes (A)'s forhold.

Besvarelse

Flere steder i sagen er der brugt udtrykket Musikskolens interessenter. Dette udtryk dækker over skolens bestyrelse. (Y) Gymnasium, samt Skoledirektoratet.

De samarbejdsproblemer, der hovedsagelig var i forhold til (A)'s administrative ledelse, eksisterede stort set på alle områderne. Der var problemer i forhold til bestyrelsen og især musikkoordinatoren på (Y) Gymnasium, ligesom der var problemer i forhold til Skoledirektoratet.

Problemerne i forhold til (Y) Gymnasium gav sig især udslag i, at mange af de initiativer som (Y) Gymnasium kom med, ikke blev fulgt op fra (A)'s side. Rektor (J) beskriver det således, at (A)'s ledelse i høj grad var præget af 'non decisions' jf. dennes notat af 9. oktober 1997, bilag a.

(K) redegør i sin udtalelse af 8. oktober 1997, bilag b, detaljeret for hvorledes problemerne manifesterede sig og der henvises således i det hele til denne udtalelse, men det skal fremhæves, at problemerne i det store hele handlede om manglende initiativ og forfølgning fra (A)'s side.

Som det fremgår af (F)'s redegørelse af 22. oktober 1997, bilag c, blev der afholdt mange møder i direktoratet mellem repræsentanter for (Y) Gymnasium og (A). Under disse møder blev problemerne diskuteret og der blev ofte opstillet løsningsmodeller til, hvordan (A) kunne løse problemerne, men resultatet udeblev ofte. Det lykkedes ikke (A) at få samarbejdet til at fungere på tilfredsstillende måde, når hun konsekvent ikke fulgte op på tingene.

Det er direktoratets opfattelse, at samarbejdsproblemerne i høj grad må tilskrives (A)'s ledelse på det administrative område. Dette er navnlig begrundet i, at der til stadighed var store samarbejdsproblemer med (Y) Gymnasium, bestyrelsen og Skoledirektoratet. Problemerne havde stort set alle samme karakter: der manglede opfølgning, initiativ og administrativt overblik fra (A)'s side. De mange problemer, klager og møder for at rede trådene ud, danner tilsammen grundlag for at hævde, at samarbejdsvanskelighederne i høj grad skyldes (A), jf. vedrørende dette især redegørelsen fra (F) samt (K)'s og (J)'s notater.

2. Det bedes endvidere oplyst, hvorledes man er kommet til det resultat, at (A) anses for 'uegnet til at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen står for i de kommende år'.

Drejer det sig alene om Musikskolens delvise decentralisering i forbindelse med det igangsatte forsøg med oprettelse af bydelsråd, eller drejer det sig tillige om andet og mere?

Opgavernes art og omfang bedes nærmere beskrevet, og det bedes i den forbindelse også oplyst hvilke dele, man har anset (A) for uegnet til at administrere.

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvorledes kommunen er kommet frem til det resultat, at (A) anses for uegnet til at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen står over for i de kommende år.

Det skal her først og fremmest bemærkes, at der ved dette ikke er tænkt specifikt på nye opgaver, der tilføres til Musikskolen i fremtiden. Der tænkes mere på de konkrete administrative opgaver, som der skal varetages i Musikskolens regi, både af gammel og ny karakter. Da det er direktoratets opfattelse, at (A) ikke formåede at håndtere de administrative opgaver, der er knyttet til stillingen som musikskoleleder, er det ligeledes direktoratets opfattelse, at (A) er uegnet til at varetage den administrative ledelse af både nye og bestående opgaver.

Direktoratets skøn med hensyn til (A)'s uegnethed som administrativ leder for Musikskolen er foretaget blandt andet på baggrund af de mange problemer, der har været med Musikskolens nye struktur. Der blev i den forbindelse reserveret de nødvendige budgetmidler til at oprette 8 afdelingslederstillinger, der hver især skulle varetage koordineringen med skolerne vedrørende lokalspørgsmål. Ligeledes blev der afsat midler til en kontorfunktionærstilling svarende til halv tid.

Alle disse tiltag blev aftalt på møder mellem vicedirektør (L), konst. Skoledirektør (E), kontorchef (M), formanden for bestyrelsen og (A).

Drøftelserne mundende ud i ovennævnte tiltag, som (A) så skulle føre ud i livet, med ifølge de implicerede parter, blev der ikke iværksat initiativer fra (A)'s side på nogen af områderne. Der blev f.eks. ikke udarbejdet stillingsopslag eller taget videre initiativ, så afdelingslederstillingerne blev ikke besat i (A)'s ledelsesperiode, men derimod først efter hendes fratræden, hvor det blev besluttet og iværksat, at der skulle laves 4 stillinger jf. hertil (L)'s notat, bilag d, pkt. 1.

Der savnedes også initiativer fra (A) på andre administrative områder, bl.a. var der problemer med at få fastlagt timeantallet til forskellige opgaver, revurdering af beregning af forældrebetaling, udarbejdelse af stillingsbeskrivelser til de før omtalte afdelingsledere.

Bestyrelsen har ligeledes givet udtryk for, at det var et stort problem, at (A) end ikke i de specielle situationer, hvor der var givet særbevillinger i Musikskolen, fulgte op på de beslutninger, der var truffet og førte dem ud i livet. Bestyrelsen rettede kritikken til (A), der forklarede problemerne med, at det skyldtes forhold udefra. Da bestyrelsen erfarede, at dette ikke var korrekt, var det bestyrelsens opfattelse, at ledelsen af Musikskolen ikke var forsvarlig. Det var bestyrelsens opfattelse, at (A) ikke ville være i stand til at løfte de aktuelle opgaver, der indgik i planerne om at udvikle skolen, se hertil notat af 2. oktober fra (G), formand for Musikskolens bestyrelse, bilag e.

I forbindelse med MGK-kurset var der en række opgaver som (A) i sin egenskab af leder skulle varetage - disse opgaver skal naturligvis også varetages i fremtiden. Det drejer sig blandt andet om information om uddannelsen, afholdelse af optagelsesprøver, indhentelse af betalingstilsagn fra amter og kommuner, læreransættelse, skemalæggelse, afholdelse af eksamen og årsprøver, udarbejdelse af fagbeskrivelser, udarbejdelse og forvaltning af budgetter.

Af disse opgaver blev i (A)'s ledelsesperiode stort set alle udført af andre ifølge de medarbejdere, der arbejdede sammen med hende, se hertil (K)'s redegørelse med tilhørende bilag, hvor det blandt andet fremgår af arbejdsfordelingslisten, hvor begrænset (A)'s deltagelse var. Dette førte til en række problemer både i relation til (Y) Gymnasium, men også i forhold til Skoledirektoratet, der ofte måtte træde til og hjælpe, især med budgetterne, der altid var problemer med jf. blandt andet notat fra (M) vedrørende den administrative bistand til Musikskolen, bilag F.

3. Det bedes oplyst, om (X) Kommune/Skoledirektoratet tidligere igennem (A)'s langvarige ansættelse har tildelt (A) irettesættelser, advarsler eller på anden vis påtalt forhold vedrørende hendes virksomhed som faginspektør og leder af Musikskolen.

I bekræftende fald bedes kopier af afgørelser og grundlaget for disse vedlagt.

Det bedes oplyst, om (A)'s embedsførelse har givet hendes foresatte anledning til, forud for den sag, der har ført til hendes afskedigelse, at udtale kritik eller lignende.

I bekræftende fald bedes skrivelser, hvoraf dette fremgår, fremsendt til mig ledsaget af en nærmere redegørelse for de tilfælde, hvor dette er sket.

Det synes at fremgå af sagen, at (A)'s pædagogiske og musikalske kvalifikationer til stadighed også har været anerkendt fuldt ud af Skoledirektoratet, men at man ikke har været tilfreds med hende som administrator.

Det bedes præciseret, hvordan dette har vist sig, hvilke sager eller tilfælde man hentyder til, og hvordan disse tilfælde er blevet behandlet af Skoledirektoratet.

Da viceskoledirektør (F) har været (A)'s nærmeste foresatte, og da han også blandt andet i notater af 13. november 1995 (bilag 1) og 17. november 1995 (bilag 2) samt notat af 2. januar 1997 (bilag 34) har udtalt sig kritisk om (A) og blandt andet skrevet, at hun ikke formår at formidle samarbejdet og ikke efterlever de råd og anvisninger, hun får fra blandt andet Skoledirektoratet, skal jeg udbede mig en redegørelse fra viceskoledirektør (F) om det grundlag, hvorpå han bygger disse vurderinger, hvor længe disse forhold har bestået, og hvordan han er kommet til det resultat, at problemerne i alt overvejende grad må tilskrives (A).

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst, om der tidligere har været tildelt (A) irettesættelser, advarsler eller påtaler i forbindelse med hendes ledelse af Musikskolen. Direktoratet skal hertil bemærke, at der på intet tidspunkt har været udstedt en skriftlig advarsel til (A). Dette skyldes flere forhold: for det første er der ikke tradition for skriftlige advarsler i skolevæsenet. Der er en forvaltningsmæssig kutyme, der går langt tilbage før forvaltningslovens tilblivelse, om at advarsler, påtaler og irettesættelser gives mundtligt, medmindre der er tale om helt graverende tilfælde, hvor der f.eks. er straffelovsovertrædelser inde i billedet.

Denne praksis er måske i nogle tilfælde uhensigtsmæssig, men det er ikke enestående for denne sag at der mangler skriftlig dokumentation for de henstillinger, der har være givet til (A) i tidens løb.

Den manglende skriftlige dokumentation er dog ikke ensbetydende med, at (A) ikke har modtaget henstillinger og påmindelser i sin ledelsesperiode. Først og fremmest har der, som tidligere nævnt, været afholdt en række møder med repræsentanter for (Y) Gymnasium, direktoratet og (A). I den forbindelse er der gentagne gange blevet henstillet til (A) om at rette op på de administrative forhold på Musikskolen. Der er blevet anvist metoder og midler til f.eks. besættelse af stillinger, men dette er ikke blevet efterfulgt af (A), se hertil (F)'s redegørelse, (L)'s notat og bestyrelsesformandens udtalelser.

Den tidligere skoledirektør havde på et tidspunkt en samtale med (A), fordi han var bekymret for Musikskolens fremtid, når der skulle etableres bestyrelse. Han nærede ikke overbevisende tillid til (A)'s evner til at varetage de administrative opgaver, der nødvendigvis måtte følge med etableringen af en bestyrelse. Ved mødet erfarede han imidlertid at det var (A)'s intention at gå af, kort efter sin fødselsdag som 67-årig. På den baggrund valgte han at tro på, at et samarbejde med en bestyrelse kunne fungere med (A) som leder og der blev i den forbindelse ikke udtalt kritik eller henstillinger af hendes administrative ledelse.

I forbindelse med (A)'s håndtering af (D) sagen blev der ligeledes udtalt kritik af (A)'s ledelsesstil. Denne kritik blev fremsat af vicedirektør (L) i en telefonsamtale med (A).

Der blev fra direktoratets side anvendt megen tid på at hjælpe (A) med de økonomiske aspekter i den administrative ledelse. Her har specielt regnskabsafdelingen anvendt megen tid på at udrede budgetterne, som (A) ikke havde det fornødne overblik over. For at hjælpe Musikskolen på dette område blev der indkøbt et edb-system, der skulle lette administrationen af afstemning af tilgodehavender. Der blev tillige overflyttet en medarbejder fra regnskabsafdelingen til Musikskolen for at hjælpe med problemerne. Efter en periode meddelte (A) imidlertid, at der ikke var behov for denne ordning, der så ophørte.

Men de administrative problemer var ikke løst. Der var stadig problemer med budgetterne, hvilket førte til, at der blev tildelt Musikskolen yderligere administrativ bistand i form af, at der konverteredes lærerløn til 0,5 adm.post. Stillingen blev besat pr. 6. maj 1996.

Ombudsmanden ønsker tillige en præcisering af, hvilke sager eller tilfælde, der hentyder til, når Skoledirektoratet udtrykker utilfredshed med (A) som administrator. Det er i den forbindelse svært at vælge enkeltsager og redegøre for de specifikke mangler, der var til stede i netop den sag, da forholdet vedrørende (A) er mere kompliceret end som så. Det er rent faktisk (A)'s samlede evner som administrator, der lader sig kritisere.

Det skal dog fremhæves, at det især har været problemerne omkring samarbejdet med bestyrelsen og (Y) Gymnasium, der har været udslagsgivende for den manglende tillid til (A)'s administration. Det har været særdeles belastende for direktoratet, at der hele tiden blev rettet kritik mod en institution på næsten samtlige områder. Bestyrelsen klagede over, at (A) ikke efterlevede de beslutninger, der blev truffet i samråd med bestyrelsen og (Y) Gymnasium klagede over, at der ikke blev udvist initiativer fra (A)'s side vedrørende de mange områder hun var ansvarlig for med hensyn til MGK, selv om (A) havde fået præciseret af den tidligere skoledirektør, at ansvaret for MGK var placeret hos Musikskolens ledelse. Der henvises iøvrigt til den tidligere skoledirektør (N)'s notat, bilag g, og til (K)'s notat.

Hvad angår sidste del af spørgsmålet vedrørende (F) henvises til dennes redegørelse.

4. Det bedes oplyst, hvornår skoledirektør (C) tiltrådte sin stilling, og om der var en særlig grund til, at han i sommeren 1995 tog kontakt med (A) og afholdt et møde med hende i juli 1995, hvilket resulterede i, at (A) ultimo juli fremsendte en målsætnings- og strukturplan for Musikskolen til ham.

Har disse planer givet skoledirektør (C) anledning til bemærkninger, herunder eventuel kritik eller blot betænkelighed?

Skoledirektør (C) bedes redegøre for, hvordan han i 1995 og senere har vurderet disse planer, og om der foreligger forhold, der har medvirket til hans vurdering af (A)'s manglende evne til at klare fremtidige opgaver. I bekræftende fald bedes det påpeget hvilke mangler planerne fra juli 1995 var behæftet med.

Besvarelse

Skoledirektør (C) tiltrådte sin stilling den 1. maj 1995.

I løbet af sommeren 1995 blev (C) orienteret om forholdene vedrørende Musikskolen af blandt andre (F), formanden for bestyrelsen og (E). (C) fik hurtigt den opfattelse, at den administrative del af Musikskolen ikke fungerede tilfredsstillende. (C) erfarede ligeledes, at der f.eks. ikke eksisterede en forretningsorden for bestyrelsens virke, og at der ikke var nogen egentlig målsætning og handleplan for skolen. På baggrund af disse oplysninger indkaldte (C) (A) til en samtale, hvor han blandt andet forklarede hende, at han forventede, at hun som administrativ leder sørgede for, at forholdene vedrørende bestyrelsen kom til at fungere.

(C) modtog så ultimo juli en strukturplan fra (A), som han valgte ikke at kommentere yderligere, da han personligt fandt oplægget ubrugeligt. Det var endvidere skoledirektørens opfattelse, at denne strukturplan skulle forelægges bestyrelsen og først derefter vedtages endeligt.

Til spørgsmål 4 henvises iøvrigt i (C)'s redegørelse til pkt. 4 og 5, bilag h.

5. Skoledirektør (C) bedes redegøre for, hvorfor han har afvist at tage stilling til de punkter, som (A) gentagne gange har opfordret Skoledirektoratet til at tage stilling til, jf. (C)'s afvisning af at behandle 'materiale fra den 29. marts 1996', jf. notat vedrørende møde afholdt den 29. april 1996 (bilag 7) og (A)'s senere skrivelse af 14. maj 1996 (bilag 11) og af 18. december 1996 (bilag 31 med underbilag) samt (A)'s brev af 16. februar 1997 (bilag 42) .

Hvis dette materiale helt eller delvist anses for uden relevans for sagen, bedes det oplyst, hvorfor Skoledirektoratet mener dette.

De dele, som måtte anses for relevant, bedes kommenteret, således at jeg kan blive bekendt med Skoledirektoratets holdning til disse punkter, da (A)'s standpunkter ellers står helt uimodsagte.

Det bedes i givet fald oplyst, hvorfor Skoledirektoratet ikke tidligere har svaret på de spørgsmål, som man i hvert fald nu måtte anse for relevante.

Besvarelse

(C) valgte ikke at gå dybere ind i det materiale, der blev udleveret til ham den 29. marts 1996, fordi det var og er hans opfattelse, at materialet ikke var relevant i forhold til de administrative mangler, der var forbundet med (A)'s ledelse.

(C) fandt materialet irrelevant af forskellige årsager, blandt andet fordi materialet vedrørte forhold, der gik adskillige år tilbage og fordi materialet ikke vedrørte de problemer, der handlede om forholdet til bestyrelsen og de manglende initiativer fra (A)'s side i den forbindelse.

Materialet indeholdt i vidt omfang en række breve fra (A) til Skoledirektoratet, der indholdsmæssigt især knyttede sig til problemerne vedrørende løn og personaleforhold samt en række forhold vedrørende de ændrede læreransættelser på Musikskolen.

Det er direktoratets opfattelse, at materialet ikke havde/har den fornødne relevans til de mange administrative problemer, der især knyttede sig til samarbejdet med bestyrelsen og (Y) Gymnasium, da materialet på ingen måde forholder sig til den kritik, som bestyrelse og medarbejdere på (Y) Gymnasium rettede mod (A)'s ledelse - her tænkes specielt på de manglende initiativer i forbindelse med ledelsen af MGK-kurset.

Til spørgsmål 5 henvises iøvrigt til (C)'s redegørelse.

6. Det fremgår af sagen, at Musikskolens bestyrelse og (A) i en række skrivelser har anmodet om flere ressourcer til at klare de administrative opgaver, jf. navnlig bestyrelsens skrivelse af 1. december 1993, samt (A)'s senere skrivelse af blandt andet 25. februar 1994, 25. oktober 1994, 17. marts 1995, møde afholdt den 20. september 1995 og skrivelse af 15. marts 1996, se blandt andet underbilag 5 til bilag 31.

Er disse henvendelser blevet besvaret, og hvornår og hvad har Skoledirektoratet svaret?

Har man tilført Musikskolen yderligere administrativt personale efter, at MGK blev oprettet eller senere, herunder efter at (A) blev fritaget for tjeneste pr. 15. juli 1996?

Besvarelse

Musikskolen har gentagne gange anmodet om yderligere administrativ bistand til opgaverne i forbindelse med budgetlægningen. Det er sædvanligt, at institutioner anmoder om flere ressourcer, og at der kun fra direktoratets side kvitteres for modtagelsen af brevet i første omgang.

Anmodningen indgår så i de nærmere forhandlinger med overborgmesterens afdeling og den videre politiske behandling. Om der i de konkrete tilfælde så ydes mere administrativt bistand fremgår så af budgetudmeldingerne, som Musikskolen så senere modtager.

Det fremgår af bilag f, hvorledes de forskellige anmodninger fra Musikskolen er blevet modtaget og behandlet.

Ombudsmanden ønsker tillige oplyst, om der er tilført Musikskolen yderligere administrativt personale efter at MGK blev oprettet eller senere, herunder efter at (A) blev fritaget for tjeneste.

Det skal hertil bemærkes, at der ikke blev tilført Musikskolen egentlig administrativ bistand i forbindelse med oprettelsen af MGK. Der blev oprettet en MGK-koordinatorstilling, der også har enkelte administrative opgaver og på et senere tidspunkt blev der oprettet endnu en koordinatorstilling, der således også har administrative opgaver.

Det har været koordinatorens opgave at koordinere elevernes samspilsmuligheder, vejlede eleverne omkring studietilrettelæggelse på MGK, deltage i arbejdet omkring elevregistrering, vejlede vedrørende læreransættelser, indkøbe undervisningsmateriale, kontorartikler etc.

Efter at (A) blev fritaget for tjeneste blev fagkonsulent (O) konstitueret leder for Musikskolen. (O) har ingen musikpædagogisk baggrund, hvilket førte til at en af de faste lærere på Musikskolen har bistået lederen i musikpædagogiske spørgsmål i et omfang af 10 timer ugentligt. Der er således ikke tilført Musikskolen yderligere administrativt personale efter at (A) har forladt stedet.

7. Har man ved afskedigelsen af (A) lagt vægt på, hvorledes sagen om opsigelse/ikke forlængelse af (D)'s stilling som dirigent og leder af skoleorkestret i 1995 blev håndteret af (A)?

Det synes at fremgå af underbilag 14 til bilag 31, at (A) dengang handlede i forståelse med formand og næstformand for skolens bestyrelse samt Skoledirektoratet. Eventuelle kritikpunkter bedes præciseret og begrundet, ligesom det bedes oplyst om denne kritik senere er blevet meddelt (A) og i så fald hvornår og i hvilken form.

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvorvidt den såkaldte (D) sag har haft indflydelse på direktoratets afskedigelse af (A).

Det er direktoratets opfattelse, at sagen blev håndteret uheldigt af (A), men direktoratet har ikke lagt vægt på dette ved afgørelsen af (A)'s evner til at varetage de administrative opgaver i Musikskolens ledelse.

Det er direktoratets opfattelse, at (A) burde have fastholdt bestyrelsen på dennes beslutning om afsked af (D), men det har ikke på noget tidspunkt fra direktoratets side været gjort gældende, at (A) skulle være den hovedansvarlige for den måde, sagen blev behandlet på.

(A) diskuterede sagen med vicedirektør (L) telefonisk, der i den forbindelse gjorde (A) bekendt med, at sagen ikke var blevet håndteret hensigtsmæssigt. Ud over dette blev der ikke rettet kritik mod (A) i forbindelse med (D) sagen. Se endvidere (L)'s redegørelse.

8. Ved skrivelse af 16. juli 1996 (bilag 21) blev (A), da hun meddelte sig rask efter at have været sygemeldt, vist siden engang i maj samme år, fritaget for tjeneste. Jeg skal udbede mig en mere konkret begrundelse for denne beslutning.

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker en præcisering af, med hvilken begrundelse (A) blev fritaget for tjeneste den 16. juli 1996.

(A) havde på daværende tidspunkt været sygemeldt siden maj måned og direktoratet havde i mellemtiden haft samtaler med bestyrelsen, der tilkendegav, at det var tvingende nødvendigt med et lederskifte på Musikskolen.

På den baggrund vurderede direktoratet, at det var mest hensigtsmæssigt, at (A) ikke varetog opgaverne på Musikskolen, indtil der var taget stilling til hendes fremtidige ansættelse. Samtidig bad direktoratet bestyrelsen komme med en nærmere redegørelse for, at bestyrelsen fandt, at det var nødvendigt med et lederskifte. Direktoratet skønnede således, at det var mest hensigtsmæssigt, at der var ro omkring Musikskolen og at (A) ikke var der, mens direktoratet overvejede hendes ansættelse nærmere.

9. Det bedes oplyst om Musikskolens personale i forsommeren 1996 har været hørt i forbindelse med Skoledirektoratets henvendelse til skolens bestyrelse vedrørende (A)'s eventuelle afskedigelse, jf. bilag 27, referat af møde afholdt den 21. november 1996 mellem skoledirektør (C) og Musikskolens bestyrelse, sammenholdt med bilag 19, skrivelse af 16. juli 1996 fra formanden for skolens bestyrelse, (G).

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst om Musikskolens personale er blevet hørt i forbindelse med afskedigelsen af (A).

Det skal hertil oplyses, at det ikke er sædvanligt, at høre en hel personalegruppe i forbindelse med afskedigelsen af en medarbejder, hvad enten det drejer sig om en leder eller en administrativ medarbejder.

Medarbejderne er repræsenteret i bestyrelsen, der ifølge vedtægterne skal afgive indstilling til skoledirektøren om ansættelse og afskedigelse af Musikskolens leder, jf. vedtægten for Musikskolen i (X) Kommune. Ud over dette, er forvaltningen ikke forpligtet til at høre personalet i afskedigelsessager.

I forbindelse med afskedigelsen af (A) har medarbejderne således været repræsenteret ved henholdsvis medarbejderrepræsentant i bestyrelsen (P) og tillidsrepræsentant for lærere, (Q). Begge har tilkendegivet, at de fandt det uheldigt, såfremt (A) skulle genoptage ledelsen af Musikskolen i endnu en periode.

Det er herefter direktoratets opfattelse, at personalet er blevet hørt gennem repræsentationen i bestyrelsen.

Se endvidere (L)'s redegørelse.

10. Det bedes oplyst, hvilken organisationsplan eller lignende, der blev udfærdiget af Skoledirektoratet, Statens Musikråd eller andre i 1992-93 i forbindelse med oprettelse af Musikalsk Grundkursus (MGK) i (X) kommune og vedrørende ledelse og opgavefordeling mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium, herunder om der senere er sket ændringer med hensyn til organisation, kompetence og ledelsesansvar.

Er det rigtigt, at budgetterne fra 1994 til 1997 blev lagt af (Y) Gymnasium og regnskabet ført af Musikskolen?

Fra hvilket tidspunkt overgik den firårige MGK uddannelse til (Y) Gymnasium, mens den treårige forblev på Musikskolen?

Hvorledes var opgavefordelingen tidligere?

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvilken organisationsplan eller lignende, der blev udfærdiget af Skoledirektoratet, Statens Musikråd eller andre i 1992-93 i forbindelse med oprettelsen af MGK i København vedrørende ledelse og opgavefordeling mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium.

Da MGK blev oprettet, udarbejdede (Y) Gymnasium en detaljeret plan over det firårige forløb, som ville give eleverne mulighed for at gennemføre MGK, samtidig med at de tog studentereksamen. Det var en forudsætning for oprettelsen af MGK, at Musikskolen skulle være administrativt ansvarlig for gymnasieskolens nye musikalske tilbud.

Dette fremgår af 'Retningslinier for MGK, som modtager statsstøtte efter musiklovens § 3d', udarbejdet af Statens Musikråd, se underbilag 12-1 til bilag 31, at et MGK kursus skal være knyttet til en Musikskole. Det skal fortolkes på den måde, at Musikskolen er ansvarlig for MGK-kurset i alle henseender.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at der var problemer i samarbejdet mellem (Y) Gymnasium og Musikskolen om den administrative del af MGK. Der blev derfor taget initiativ til og afholdt møder mellem (Y) Gymnasium, Skoledirektoratet og Musikskolen for at klare problemerne. På møderne blev der aftalt diverse procedurer vedrørende de administrative processer, som alle parter var enige om, jf. (N)'s redegørelse.

Statens Musikråd havde allerede ved begyndelsen af forhandlingerne om MGK slået fast, at MGK-delen skulle ledes af Musikskolen, og at beslutningskompetencen således var forankret der, jf. hertil f.eks. (A)'s evalueringsskrivelse af 6. februar 1995 vedrørende MGK, (K)s redegørelse samt (J)'s notat.

Der blev i 1995 foretaget en evaluering af MGK, hvor det blev slået fast, at Musikskolen fortsat havde ledelsen af MGK i alle henseender , jf. hertil mødereferatet af 28. april 1995 i underbilag 12-1 til bilag 31. Det er derfor direktoratets opfattelse, at der på intet tidspunkt kan have været tvivl om, hvor den administrative ledelse af MGK var forankret, hverken før eller efter opdelingen af de 3-årige og de 4-årige MGK-elever.

Opgavefordelingen har således været, at den administrative del skulle varetages af Musikskolen, der så skulle tage sig af f.eks. budget, administrative og kommunale regler, løn og ansættelser etc.

Dette blev ligeledes gentaget og præciseret på mødet den 28. april 1995.

MGK blev delt således, at undervisningen af de 4-årige fortsat skulle finde sted på (Y) Gymnasium, mens de 3-årige blev flyttet til undervisning på Musikskolen - dette skete ligeledes på mødet den 28. april 1995. Årsagen var øjensynlig de mange samarbejdsproblemer, der var mellem (Y) Gymnasium og Musikskolen og for at hjælpe Musikskolen med den administrative del af MGK. Der blev i den forbindelse oprettet en ny koordinatorstilling på (Z-gade), der skulle varetage det 3-årige kursus.

Udover dette er der ikke sket ændringer med hensyn til opgavefordeling mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium.

Ombudsmanden ønsker tillige oplyst om det er korrekt, at budgetterne fra 1994 til 1997 blev lagt af (Y) Gymnasium og regnskabet ført af musikskolen.

Det fremgår af (K)'s redegørelse, at denne kom med udkast til budget for 1993-1997, som blev overdraget til (A) ved et møde med den tidligere skoledirektør den 10. september 1993, hvor det iøvrigt blev præciseret, at (A) var den økonomiske ansvarlige. Dette forslag til budget blev efterfølgende fremsendt til Statens Musikråd som ansøgning til bevilling af tilskud. (K) redegør endvidere for, at (A) kontaktede ham aftenen før for at få forklaret budgettet.

I det efterfølgende år var det ligeledes (K)'s budget- forslag, der dannede baggrund for ansøgningen til Statens Musikråd. Det er således korrekt, at budgetterne ikke var udarbejdet af Musikskolen, men derimod af musikkoordinatoren ved (Y) Gymnasium, (K).

11. Det bedes oplyst hvilke akter, der blev udleveret til (A), da hun fremsatte sin begæring om aktindsigt, og hvis ikke alle akter blev stillet til hendes disposition, hvorfor dette ikke skete.

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst hvilke akter, der blev udleveret til (A), da hun fremsatte sin begæring om aktindsigt.

Det fremgår af sagen, at (A) fik udleveret følgende materiale

* Kopi af de første 5 linier af notat af 29. marts 1996, udarbejdet af (E), bilag 06,

* Kopi ad de sidste 5 linier af notat af 29. april 1996, udarbejdet af (E), bilag 07,

* Kopi af notat af 13. november 1995 % de sidste 5 linier, udarbejdet af (F), bilag 01,

* Kopi af brev af 31. maj 1996 fra (S),

* Kopi af brev af 3. juni 1996 fra (G), bilag 15,

* Kopi af brev af 31. maj 1996 fra (A), bilag 14.

(A) fik således ikke den fulde indsigt i samtlige dokumenter i hendes personalesag. Dette skyldes, at (A) i sin anmodning om aktindsigt, (bilag 08) anmodede om de akter, der dannede grundlag for en række møder og udtalelser. Dette blev på daværende tidspunkt ikke fortolket som en anmodning om fuld aktindsigt, men derimod kun som en anmodning om de dokumenter, der dannede grundlag for de nævnte møder og udtalelser.

12. Det bedes endvidere oplyst, hvilket materiale Kommunens § 41-udvalg fik forelagt forud for udvalgets sagsbehandling.

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvilke akter, der blev forelagt i § 41-udvalget.

Det kan hertil oplyses, at samtlige de bilag, som Ombudsmanden har fået tilsendt, også blev sendt til § 41-udvalget, med en række udtagelser. Bilagene 3, 6, 7, 34, 35 samt bilagene 44-57 blev ikke forelagt § 41-udvalget.

Bilagene 3, 6 og 7 blev ikke forelagt, da de skønnedes irrelevante, mens bilagene 34,35 og 44-57 ikke forelå, da sagen blev fremsendt til § 41-udvalget.

13. Er (A) på noget tidspunkt i forbindelse med denne sag blevet tilbudt en anden stilling eller anden beskæftigelse i (X) Kommune?

I bekræftende fald bedes det oplyst, hvornår dette skete, og hvori tilbudet eller tilbudene bestod.

Besvarelse

Ombudsmanden ønsker oplyst, om der på noget tidspunkt i forbindelse med afskedssagen har været tilbudt (A) ansættelse et andet sted i kommunen.

Der har ikke på noget tidspunkt været drøftet nogen anden ansættelse med (A), men direktoratet har haft interne overvejelser om dette emne, som imidlertid meget hurtigt blev forkastet, da det var direktoratets opfattelse, at det ville været meget vanskeligt, om ikke umuligt at finde en egnet stilling til (A), grundet hendes meget specifikke kvalifikationer inden for det musikalske område.

Ved indlægget af 5. februar 1998 har advokat (B) kommenteret Kommunens besvarelse af mine spørgsmål og udtalt følgende

Ad spørgsmål 1

I Kommunens svar på spørgsmål 1 i Ombudsmandens skrivelse af 9. september 1997 angives Musikskolens interessenter som skolens bestyrelse, (Y) Gymnasium og Skoledirektoratet. Derefter omtales i alt væsentligt kun forholdet til (Y) Gymnasium.

Det nødvendiggør en uddybning af forholdet mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium, herunder nogle konkrete kommentarer til de synspunkter, som er fremkommet i de notater, som Kommunen har indhentet til brug for ombudsmandssagen.

Helt generelt skal det meget stærkt understreges, at Musikalsk Grundkursus (MGK), som kritikken fra (Y) Gymnasium har relation til var repræsenteret på Musikskolen med 45 elever (3 x 10 på 4-årigt kursus og 3 x 5 på 3-årigt kursus) ud af Musikskolens i alt 12-1300 tilmeldte elever, altså en elevandel på mindre end 4%.

Uden at ville bagatellisere de forskelle i synspunkterne, der bestod mellem min klient og (Y) Gymnasium, som også er berørt i mit tidligere indlæg, er det nødvendigt at fremdrage dette perspektiv, når emnet er en afskedigelsessag, hvor der rettes en særdeles skarp kritik imod min klients generelle evner som administrator af Musikskolen.

Den kritik, som nu påberåber til støtte for Kommunens standpunkt kommer til udtryk i notater, der er formuleret i lyset af den aktuelle sag og til brug for Kommunens svar. Over for dette ønsker min klient at fremhæve, at der ikke i et af de bestyrelsesmøder på Musikskolen, hvoraf der blev holdt 6-7 som årligt gennemsnit og, hvor personer med tilknytning til (Y) Gymnasium var stærkt repræsenteret er udtalt, endsige protokolleret kritik af min klients håndtering af forholdet til (Y) Gymnasium. Min klient er ikke længere i besiddelse af referaterne fra disse bestyrelsesmøder, men kan udtale med stor sikkerhed efter hukommelsen.

Generelt om baggrunden for etablering af MGK og forløbet heraf henvises til sagens bilag 31, skrivelse af 18. december 1996 med underbilag.

Rektor (J)'s notat af 9. oktober 1997

I dette notat omtales indkaldelse til et møde med Statens Musikråd vedrørende samarbejdet med min klient. Det kan tænkeligt bero på en erindringsforskydning fra rektor (J)'s side, at han sammenblander dette med den generelle midtvejsevaluering af MGK, som fandt sted i foråret 1995 og som er fyldigt dokumenteret ved underbilag 12-1 til bilag 31. I det her indeholdte referat fra møde i Statens Musikråd er der ingen omtale af drøftelser om kritik af min klient.

De konkrete eksempler, som rektor (J) fremdrager til belysning af min klient må alle afvises som grundløse og udokumenterede. Særligt det afsluttende punkt om Musikskolens budgetter kommenteres særskilt nedenfor.

(K)'s notat af 8. oktober 1997

På tilsvarende måde må den kritik, der rejses i (K)'s notat afvises som grundløs og udokumenteret. Endvidere er (K)'s fremstilling af det faktiske forløb præget af fejl og tilsyneladende erindringsforskydninger. Disse kommenteres nærmere i nedenstående bemærkninger til Kommunens svar på spørgsmål 10. Imidlertid påkalder bilagene til (K)'s notat sig en vis interesse.

* Det forhold, at listen over fordeling af arbejdsopgaver er forsynet med supplerende kommentarer af belastende karakter efter, at afskedigelsessagen er gennemført og sagen indbragt for Ombudsmanden gør disse kommentarer uanvendelige for en bedømmelse af sagen.

* (K)'s skrivelser af 13. og 23. maj og 6. juni 1996, bilagt et omfattende skriftligt materiale med anmodning om hurtig stillingtagen, må vurderes i lyset af det forhold, at afskedigelsen af min klient på dette tidspunkt var igangsat. Hun havde været til tjenstlige samtaler den 29. marts og 29. april 1996 og havde ved skrivelse af 12. maj 1996 (sagens bilag 10), som skoledirektøren må have modtaget den 13. maj, meddelt, at hun anså oplægget til sin fratræden for uacceptabelt. Det fremgår af den ligeledes medfølgende kopi af min klients svar af 31. maj 1996, at hun er overrasket over modtagelsen af disse skrivelser, som var udtryk for en helt ny fremgangsmåde i samarbejdet omkring MGK. Det bemærkes, at min klient var sygemeldt fra udgangen af maj til den 15. juli 1996 og derfor ikke kunne besvare (K)s sidste skrivelse.

(F)'s notat af 22. oktober 1997

* Indholdet af viceskoleinspektør (F)'s notat af 22. oktober 1997 bekræfter i alt væsentligt, hvad min klient selv har givet udtryk for om de problemer, som knyttede sig til det administrative samarbejde med Kommunen, se hertil min klients redegørelse af 24. juli 1997, idet (F)'s vurdering selvsagt er set fra Kommunens perspektiv. Det skal igen understreges, at min klient på ingen måde oplevede vanskeligheder, men kun hjælpsomhed i samarbejdet med Kommunens øvrige embedsmænd, herunder daværende kontorchef (R) og vicedirektør (L).

* Det ny i (F)'s notat er den stærke betoning af problemerne med (Y) Gymnasium, der som tidligere nævnt udgjorde en forholdsvis beskeden del af Musikskolens elevtal og aktiviteter.

Ad spørgsmål 2

Kommunens svar til spørgsmål 2 er i alt væsentligt baseret på de vedlagte notater, som påkalder sig følgende kommentar

Vicedirektør (L)'s notat, udateret, fremlagt som bilag D

* Her og i bilag f omtales en medarbejder fra Skoledirektoratet, der blev placeret som ekstra indsats på Musikskolen. Min klient finder, at fremstillingen ikke er rimelig, hverken over for min klient eller medarbejderen, idet der var tale om en medarbejder, der havde modtaget en skriftlig tjenstlig påtale, som direktoratet ønskede placeret andetsteds i en afgrænset periode. Min klient accepterede at tage vedkommende ind og havde iøvrigt ingen kritik over for indsatsen, indtil vedkommende ved periodens udløb blev trukket tilbage til direktoratet.

* Det er ikke korrekt, at min klient ikke iværksatte initiativer ved besættelsen af 8 bevilgede afdelingslederstillinger. Vicedirektør (L) var orienteret om, at der var uenighed i Musikskolens lærergruppe om stillingsbeskrivelser og kvalifikationskrav. Hele forløbet (juni 1995 til januar 1996) er dokumenteret ved underbilag 15 til sagens bilag 31.

* Bemærkningen om manglende initiativer i relation til fastsættelse af timeantal og beregning af forældrebetaling er uforståelig. Beregningen foregik i Kommunens økonomikontor til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Bestyrelsesformand (G)'s notat af 2. oktober 1997

* Som omtalt ovenfor har spørgsmål om min klients varetagelse af hendes arbejde aldrig været på bestyrelsens dagsorden og heller ikke blevet drøftet uden for dagsordenen.

* Det forløb, som bestyrelsens formand omtaler, fandt sted efter at afskedigelsessagen var igangsat, idet min klient havde været indkaldt til tjenstlige samtaler i marts og april 1996 og ved skrivelse af 12. maj 1996 (bilag 10) havde meddelt Skoledirektøren, at hun fandt oplægget til hendes fratræden uacceptabelt.

Ved skrivelsen til bestyrelsens formand den 23. maj 1996 (bilag 13) gav Skoledirektøren udtryk for tvivl om min klient kunne leve op til de udfordringer, som Musikskolen ville stå overfor i de kommende år og udbad sig en tilkendegivelse.

Den 3. juni afholdt Musikskolens bestyrelse møde om denne henvendelse (referat herfra er ikke fremlagt i sagen), og ved skrivelse af samme dag (bilag 15) meddelte formanden, at bestyrelsen ikke ville indstille min klient til afskedigelse på det fremsendte grundlag. Dette synspunkt fastholdt bestyrelsen ved et møde med Skoledirektøren den 6. juni (referat herfra er ikke fremlagt, men udledes af bilag 16), og Skoledirektøren meddelte ved skrivelse af 14. juni (bilag 16) min klient, at han stillede sine overvejelser om afsked i bero.

Under min klients sygemelding, den 18. juni 1996, blev hun opsøgt privat af formanden for bestyrelsen og et andet bestyrelsesmedlem, (P), som med henvisning til de krævende opgaver som bydelsforsøgene ville medføre for Musikskolen, opfordrede min klient til at overveje sin fratræden. Man udbad sig ingen stillingtagen hertil på stedet.

De følgende skriftlige henvendelser, som formandens notat omtaler er dokumenteret ved sagens bilag 17 med svar, bilag 18, tillige med den som bilag 19 fremlagte skrivelse, som min klient først er kommet i besiddelse af ved sin anmodning om aktindsigt.

Blandt de øvrige bemærkninger i Kommunens svar til spørgsmål 2 er det værd at hæfte sig ved de påberåbte problemer med budgetlægningen. Hvorledes disse problemer blev oplevet fra Musikskolens side er fyldigt dokumenteret i underbilagene til bilag 31 ved skrivelser fra bestyrelsens skiftende formænd og næstformænd samt min klient. Der henvises særligt til skrivelse af 22. februar 1994 fra bestyrelsens formand, (G), om vanskeligheder ved budgetlægningen som følge af mangler ved det materiale, som er modtaget fra Direktoratet og til skrivelse af 21. september 1995, ligeledes fra (G), om et presserende behov for administrativ hjælp.

Til belysning af, hvordan der fra (Y) Gymnasiums side blev bidraget til vanskelighederne ved budgettering fremlægges som nyt bilag 12 (min klients litrering) skrivelse af 8. februar 1994 fra viceskoledirektør (F) til rektor ved (Y) Gymnasium.

Ad spørgsmål 3

Til Kommunens kommentarer om påtale i svaret til spørgsmål 3 skal bemærkes, at min klient på intet tidspunkt under de stedfundne drøftelser om løsning af Musikskolens praktiske og administrative problemer har opfattet tilkendegivelserne fra kommunens embedsmænd som andet end bidrag til afklaring af problemstillinger af fælles interesse og ikke som henstillinger eller påtale før end det tidspunkt, hvor afskedigelsessagen var sat igang.

I den forbindelse må Kommunens fortolkning af tidligere skoledirektør (N)'s notater (bilag G) fuldstændig afvises. Den daværende skoledirektør gav over for min klient udtryk for bekymring på min klients vegne på grund af den kommende bestyrelses mangel på faglige forudsætninger og administrativ erfaring. Over for dette gav min klient udtryk for, at hun var fuldt ud indstillet på at gå ind i den ny situation. Det bemærkes, at der fuldt ud er dækning for denne fortolkning i (N)'s notat.

Der er ikke dækning i vicedirektør (L)s notat for de konklusioner Kommunen uddrager vedrørende sagen om afskedigelsen af (D). Det fremgår endvidere med tydelighed af min klients notat om sagen (min klients bilag 1 til redegørelse af 24. juli 1997), at årsagerne til sagens forløb kan tilskrives en ændret holdning i Musikskolens bestyrelse (hvilket der er dækning for i (L)s notat) samt skoledirektør (C)'s direkte intervention.

Konverteringen af lærerløn til en halv administrativ stilling skete som svar på flere opfordringer fra min klient og Musikskolens bestyrelse til Kommunen om styrkelse af det administrative personale og ikke som anført af Kommunen som hjælp til budgetlægning. Udkast til stillingsopslaget og det endelige opslag er fremlagt som underbilag 11 til bilag 31.

For at udelukke tvivl om, at manglende besættelse af denne stilling kan henføres til min klients forhold, skal det oplyses, at opslaget ikke resulterede i ansøgninger, hvorefter Direktoratet i første omgang godkendte studenterhjælp i januar/februar 1996, indtil genopslag omsider resulterede i en besættelse af stillingen.

Ad spørgsmål 4

Kommunens svar på spørgsmål 4 baserer sig i alt væsentlig på skoledirektør (C)'s notat (udateret, fremlagt som sagens bilag H) og kræver en meget klar kommentar.

Ved mødet med skoledirektøren den 3. juli 1995 blev der ikke rejst kritik af min klients administration.

Skoledirektøren efterlyste ikke en forretningsorden for Musikskolens bestyrelse. Det ville også have været ejendommeligt, da en sådan havde eksisteret i flere år.

Skoledirektøren påpegede, at der savnedes en beslutningsprotokol for bestyrelsen - et forhold som Musikskolen delte med adskillige institutioner under (X) Kommune - og en sådan blev straks etableret.

Skoledirektøren bad om at få oplægget til Musikskolens ny målsætning og strukturplan, som skulle afløse en eksisterende strukturplan fra 1991 (nu fremlagt som underbilag til bilag C) udbragt under sin ferie. Dette skete, men min klient modtog ingen reaktion herpå, trods telefonisk forespørgsel for at sikre, at forsendelsen var nået frem (planudkastet er fremlagt som underbilag 6 til sagens bilag 31).

Herefter havde min klient ingen kontakt med skoledirektøren indtil afskedigelsessagen var sat igang. (Det bemærkes, at mødet med skoledirektøren den 3. juli 1995 er omtalt i min klients (D)-redegørelse, bilag 1 til min klients redegørelse af 24. juli 1997).

Ad spørgsmål 5

Kommunens svar på dette spørgsmål illustrerer på særdeles klar måde afskedigelsessagens udvikling. Frem til de tjenstlige samtaler i marts og april måned havde min klient alene fået indtryk af, at de spørgsmål Kommunen havde bragt op i forhold til hende, drejede sig om (D)-sagen og om hendes administration af Musikskolen, og hendes naturlige forsvar over for kritik heraf var at redegøre for sit syn på (D)-sagen og dokumentere de mangeårige drøftelser om administrativ underbemanding og vanskeligheder med budgetlægningen.

Af indlysende grunde kommenterede min klient ikke kritik fra bestyrelsen, da en sådan først blev rejst efterfølgende, og heller ikke spørgsmål om samarbejdet med (Y) Gymnasium, da dette slet ikke på daværende tidspunkt havde fået den helt overordnede betydning, det siden er blevet tillagt.

Skoledirektørens vægring ved at beskæftige sig med det materiale, som min klient fremlagde til mødet den 29. marts 1996 illustrerer, at det hidtidige grundlag for at få min klient til at forlade sin stilling var forladt og et nyt var under opbygning.

Ad spørgsmål 6

Kommunens besvarelse af dette spørgsmål illustrerer med tydelighed, at Kommunen ikke har sondret mellem tilførelse af administrative ressourcer og de vanskeligheder med budgetlægningen, som mangelfuldt materiale fra Kommunen resulterede i, jf. de bilag, der er henvist til i det foranstående samt mine tidligere bemærkninger.

Ad spørgsmål 7

Det må konstateres, at Kommunen ikke på nuværende tidspunkt påberåber sig (D)-sagen, modsat møderne den 17. november 1995 og 29. marts 1996, sagens bilag 3 og 6.

Ad spørgsmål 8

Uden nærmere begrundelse i Kommunens svar på dette spørgsmål, må det fremstå som nærliggende, at tjenestefritagelsen af min klient den 16. juli 1996 var direkte foranlediget af telefax af samme dato fra bestyrelsens formand til viceskoledirektør (E) (sagens bilag 19-22 samt min klients bilag 9 til redegørelse af 24. juli 1997) uden, at min klient blev orienteret herom.

Ad spørgsmål 9

Kommunens svar på dette spørgsmål må forstås som en berigtigelse af den tidligere fejlagtige oplysning, at personalet havde givet udtryk for en holdning i sagen. Det fremgår i den forbindelse ikke klart, om lærerrepræsentanten i bestyrelsen har afgivet udtalelse som lærerrepræsentant eller som bestyrelsesmedlem.

Ad spørgsmål 10

Kommunens svar på spørgsmål 10 giver anledning til, jf. kommentarerne til svaret på spørgsmål 1 at præcisere, at det først i september 1993 blev besluttet, at det administrative ansvar for MGK skulle ligge i Musikskolen.

(K)'s oplysninger om oprettelsen af MGK og budgetlægning for MGK i notat af 8. oktober 1997 (bilag B) nødvendiggør følgende bemærkninger

* Min klient var ikke inddraget i de forberedende forhandlinger, som fandt sted mellem repræsentanter for Statens Musikråd, den daværende skoleborgmester, den daværende skoledirektør og repræsentanter for (Y) Gymnasium. Min klient deltog i marts/april 1993 i et pressemøde og i optagelsesprøver, men først ved et møde i september 1993 meddelte daværende skoledirektør (N) repræsentanter for Musikskolen og (Y) Gymnasium, at det var besluttet, at det administrative ansvar skulle ligge på Musikskolen - tilsyneladende til fortrydelse for repræsentanterne for (Y) Gymnasium.

* Det kan bekræftes, at budgetterne blev lagt af (K) fra (Y) Gymnasium, som til brug for sin udarbejdelse af disse i foråret og sommeren 1993 bad min klient bidrage med konkret materiale og nogle beregninger. Efter at beslutningen af placeringen af administrationen var meddelt sendte (Y) Gymnasiums repræsentanter et flerårigt budget til den daværende formand for Musikskolens bestyrelse til videre ekspedition. Formanden havde efterfølgende telefoniske drøftelser med (K) herom og indsendte derefter budgettet til Statens Musikråd med bemærkning om, at det var udarbejdet af (Y) Gymnasium. Det er ikke korrekt som anført i (K)'s notat, at min klient deltog i disse drøftelser og budgetproceduren.

Ad spørgsmål 11

Der henvises til skrivelse af 10. juli 1996 fra viceskoledirektør-embedet (fremlagt som bilag 6 til min klients redegørelse af 24. juli 1997)

Oplysningen heri om, at der ikke foreligger yderligere akter, som hører til personalesagen, sammenholdt med Kommunens svar til Ombudsmanden på spørgsmål 11, overflødiggør yderligere kommentarer.

Ad spørgsmål 12

Der er ingen bemærkninger til Kommunens svar på dette spørgsmål.

Ad spørgsmål 13

Over for Kommunens svar på dette spørgsmål skal der primært henvises til min klients redegørelse af 24. juli 1997 side 8 forneden (kommentarer til 'side 6 pkt. 2').

Endvidere henvises til bestyrelsesformandens skrivelse til skoledirektøren af 3. juni 1996 (bilag 15), hvor der blandt andet ønskes en drøftelse af aftrædelsesordninger samt til referatet fra møde mellem skoledirektøren og Musikskolens bestyrelse (bilag 27) side 2 under pkt. 1.

Det må fremstå klart, at alternativer til en afskedigelse var realistiske muligheder, som skoledirektøren imidlertid valgte at se bort fra og undlod at drøfte med min klient.

Deres advokat har henstillet, at der gives udtryk for en utvetydig kritik af (X) Kommunes fremgangsmåde i forbindelse med afskedigelsen af Dem, og at der herunder tillige tages stilling til, i hvilket omfang denne fremgangsmåde har været i overensstemmelse med tjenestemandsreglerne.

Deres advokat har i sine indlæg i sagen navnlig henvist til, at rækkevidden af de af (X) Kommune anførte begrundelser for en diskretionær afskedigelse af Dem forekommer at være særdeles tvivlsom. Der er i den forbindelse henvist til, at begrundelsen i afskedigelsesbrevet af 24. marts 1997 er bemærkelsesværdig på grund af dens generelle karakter og kortfattede formulering, og den mere detaljerede begrundelse i skoledirektørens brev af 29. november 1996 påkalder sig en række kommentarer. Der er således grund til at bemærke, at der, indtil afskedigelsessagen helt uvarslet tog sin begyndelse, aldrig har været rejst spørgsmål ved den måde, hvorpå De har varetaget Deres arbejdsopgaver, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at De ikke fremover vil være i stand til at løse Deres arbejdsopgaver. Det er uforståeligt, at Deres samarbejde med skoledirektoratet har været utilfredsstillende, og De er uvidende om, hvilke råd og anvisninger, De ikke har efterlevet, eller hvilke beslutninger, De ikke har fulgt op på. De er ganske klar over, at koordinatoren for MGK på (Y) Gymnasium har givet udtryk for utilfredshed vedrørende samarbejdet, men det er Deres opfattelse, at de påberåbte vanskeligheder har deres udspring i en overordnet beslutning om ændring af strukturen for MGK, som De er uden andel i. De er noget uforstående overfor og i tvivl om holdbarheden af anbringendet om, at musikskolens lærere ikke kan anbefale, at De genoptager arbejdet, idet lærerkollegiets synspunkter ikke er dokumenteret i sagen, og De har personligt talt med et antal lærere, som har givet udtryk for, at de ikke er blevet spurgt. De er endvidere ikke blevet inddraget i overvejelserne om mulighederne for at tilbyde Dem anden beskæftigelse, og De kan forestille Dem forskellige muligheder, der imidlertid ikke er blevet afprøvet.

Deres advokat har endvidere anført, at (X) Kommune har sat princippet om kontradiktion ud af kraft ved ikke - heller ikke i skoledirektørens brev - at konkretisere de enkelte klagepunkter, og De har derfor ikke haft mulighed for at imødegå kritikken. Deres advokat har herunder navnlig henvist til, at De blev indkaldt til mødet den 17. november 1995 uden forudgående oplysning om mødets formål, at dette navnligt kredsede om Deres evne til at lede Musikskolen og Deres varetagelse af sagen vedrørende afskedigelse af skolens dirigent, men ikke om eventuelle problemer i forholdet til (Y) Gymnasium og Deres samarbejde med skolens bestyrelse. Tilsvarende blev disse forhold ikke eller kun perifert berørt på de efterfølgende samtaler med (X) Kommunes embedsmænd, men forholdene tillægges ganske betydelig vægt i skrivelsen af 2. december 1997.

Deres advokat har yderligere anført, at den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet er tilsidesat, idet en diskretionær afskedigelse af Dem kort før Deres pensionsalder er en urimelig reaktion, selv om de af (X) Kommunes anførte begrundelser herfor kan lægges til grund. Der er navnlig henvist til, at der efter det foreliggende intet er gjort fra (X) Kommunes side for at løse de påberåbte problemer ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse.

Det er endelig anført, at fremgangsmåden i forbindelse med Deres afskedigelse har været overordentlig og unødvendig krænkende for Dem, navnlig henset til de tidsmæssige adskilte faser, som sagen er forløbet i. Det er fremhævet, at der siden efteråret 1995 fra (X) Kommunes side har været et ønske om at fremtvinge, at De forlod Deres stilling, og i takt med, at De har vægret Dem ved at acceptere de begrundelser, Kommunen har givet, er sagen gået i stå og på ny startet flere på hinanden følgende gange. Det langstrakte forløb er blevet stedse mere belastende og pinagtigt for Dem, ikke mindst på grund af den opmærksomhed og offentlige omtale, som sagsforløbet har medført. Skylden herfor må udelukkende pålægges (X) Kommune, hvis håndtering af selve den formelle sagsbehandling er præget af graverende fejl.

(X) Kommune har i sine indlæg navnlig henvist til, at De ved talrige møder er blevet gjort bekendt med de problemer, der har været med den administrative del af Musikskolen. Ved mange af disse møder er det blevet aftalt, at der skulle rettes op på forskellige ting, og De har fået anvist retningslinier og fremgangsmåder. Imidlertid har De ikke fulgt op herpå, hvilket har været til gene for både direktoratet og for koordinatoren for MGK-kurset på (Y) Gymnasium . Det er derfor Kommunens opfattelse, at De har været klar over problemerne med den administrative ledelse af Musikskolen, selv om det ikke er blevet sagt direkte til Dem eller kommet til udtryk i form af påtaler eller advarsler. Der endvidere henvist til, at problemerne i forhold til (Y) Gymnasium ikke udelukkende skyldes meningsforskelle mellem de implicerede parter. Samarbejdet mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium har gennem længere tid medført mange problemer, som Kommunen og (Y) Gymnasium har vurderet som andet og mere end meningsforskelle.

Det er videre anført, at princippet om kontradiktion ikke er tilsidesat, da De gentagne gange er blevet gjort opmærksom på hvorfor og med hvilken begrundelse, direktoratet påtænkte at afskedige Dem. Der er i den forbindelse henvist til det passerede på mødet den 17. november 1995 og de efterfølgende tjenstlige samtaler med skoledirektør (C), ligesom der er henvist til indholdet af brevet af 23. maj 1996.

Det er yderligere anført, at der ikke er sket nogen tilsidesættelse af den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet. Der er herunder henvist til, at der under det lange sagsforløb har været taget initiativer fra direktoratets side til at løse sagen på anden måde end ved afskedigelse, herunder ved skoledirektørens forslag i brevet af 6. maj 1996. Derudover har man ved forhandlingerne i Løndirektoratet søgt at opnå enighed om en ordning.

(X) Kommune har erkendt, at der ikke foreligger skriftlige advarsler, irettesættelser eller lignende i sagen, der kan dokumentere de mange problemer der har været med Deres ledelse af Musikskolen. Kommunen har imidlertid anført, at såfremt disse forhold anses som en tilsidesættelse af principperne om kontradiktion og proportionalitet, skal Kommunen henstille, at denne tilsidesættelse betragtes som en sagsbehandlingsfejl af formel karakter, der kan give anledning til kritik, men ikke bør føre til, at afskedigelsen anses som ugyldig.

Det er endelig anført, at direktoratet har erkendt og beklaget sagens lange tidsforløb. Forløbet har imidlertid ikke haft til formål, at tvinge Dem til at tage Deres afsked, men har alene haft til formål at forsøge at få en aftale i stand. Der har, Kommunen bekendt, ikke været nogen offentlig omtale af sagen.

Sætteombudsmandens udtalelse

Ved min bedømmelse af Deres klage må jeg lægge til grund, at De, der har været ansat ved (X) Kommune siden 1951, har indtaget en ledende stilling i (X) Kommune som faginspektør i musik siden 1978 og som leder af (X) Kommunes Musikskole, hvorunder Musikalsk Grundkursus (MGK) har henhørt siden det i 1993 blev oprettet.

De blev den 24. marts 1997 afskediget med virkning fra den 30. juni 1997 med fuld optjent pension. Der var tale om uansøgt afsked, som ikke skyldtes en disciplinær forseelse, og som blev begrundet med,

'at De gennem længere tid ikke har formået at etablere det påkrævede samarbejde med Musikskolens interessenter, samt at Magistratens 1'ste afdeling skønner, at De er uegnet til at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen står over for i de kommende år.'

Medens Deres pædagogiske og musikalske kvalifikationer ikke er blevet bestridt hverken af Deres foresatte i Skoledirektionen eller fra anden side, er Deres afskedigelse blevet begrundet med, dels at det påkrævede samarbejde med Musikskolens interessenter ikke er blevet etableret, hvilket (X) Kommune på min forespørgsel har oplyst drejer sig om samarbejdet med skolens bestyrelse, (Y) Gymnasium samt Skoledirektoratet, dels af Magistraten blandt andet som følge heraf havde tabt tiltroen til Deres evne til at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen stod overfor. Det fremgår endvidere af (X) Kommunes svar på spørgsmål, som sagen har givet mig anledning til at stille, at De ifølge Skoledirektoratets opfattelse ikke har taget de administrative initiativer, der har behov for og heller ikke har fulgt op på de beslutninger, der blev taget, ligesom de anvisninger og råd, De fik, ikke blev fulgt, hvorfor De er blevet anset for uegnet til at varetage den administrative ledelse af både nye og bestående opgaver.

Uanset den meget kritiske vurdering, som her er gengivet kortfattet, må jeg samtidig lægge til grund, at De ikke på noget tidspunkt igennem de mange år, hvor De har været ansat i (X) Kommune, heraf i mere end 16 år som faginspektør og leder af Musikskolen har modtaget en skriftlig advarsel. (X) Kommune har i den forbindelse henvist til, at advarsler, påtale og irettesættelse ifølge en langvarig forvaltningsmæssig kutyme i kommunen gives mundtlig, og at De har fået mundtlige henstillinger vedrørende administrative forhold på Musikskolen under møder, som Skoledirektoratet har holdt med Dem. De har heroverfor gjort gældende, at De ikke Dem bekendt har modtaget tilkendegivelser, som kan opfattes som påtale eller irettesættelse, endsige som en advarsel.

Det forekommer mig betænkeligt, at der på et område, der kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, kan herske tvivl om hvad, der er blevet meddelt i et over-underordnelsesforhold, hvornår det er sket og præcis hvad en eventuel kritik er gået ud på. Det stemmer hverken med god forvaltningsskik eller med de krav, der med føje må stilles til det offentliges personalepolitik, at det henstår uklart, om i dette tilfælde (X) Kommunes fremstilling eller Deres opfattelse af begivenhedsforløbet er mest dækkende. Det forekommer af retssikkerhedsmæssige grunde meget betænkeligt, at der kan herske bevistvivl om, hvorvidt en medarbejder har udvist forhold, som senere kan få betydning for, om afskedigelse kan komme på tale som en berettiget reaktion. Jeg må i det foreliggende tilfælde konstatere, at en sådan tvivl eksisterer, og at dette ikke kan tilregnes (A).

Jeg skal derfor på denne baggrund henstille, at (X) Kommune overvejer at tage den hidtidige praksis op til fornyet overvejelse, idet den tilsyneladende personalevenlige holdning, som mundtlig påtale kan være udtryk for, begrænses til mindre væsentlige forhold, som man ikke vil tillægge gentagelsesvirkning, eller eventuelt opgives til fordel for skriftlig påtale eller i det mindste udfærdigelse af et skriftligt notat hvoraf indholdet af en sådan tjenstlig samtale fremgår, idet jeg herved forudsætter, at den ansatte vil modtage kopi af dette notat, som samtidig anbringes i vedkommendes personalemappe.

Vedrørende aktindsigt skal jeg bemærke, at det forekommer mig mindre hensigtsmæssigt, at kommunen i dette tilfælde som følge af en fortolkning af den fremsatte begæring om aktindsigt kun gav (A) delvis aktindsigt uden samtidig at gøre hende bekendt hermed. Jeg finder ikke tilstrækkelig anledning til at kommentere den fortolkning, som kommunen har anlagt, men skal påpege det uheldige i, at en borger, som får aktindsigt, kan tro, at han er i besiddelse af alle sagens bilag uden at være det. Hvis en myndighed kun giver delvis aktindsigt, bør dette fremgå af den skrivelse, hvori begæringen om aktindsigt tages til følge, ligesom det bør oplyses, hvorfor der kun gives delvis aktindsigt og hvilke akter, der i så fald er udeladt.

Vedrørende selve afskedigelsessagens behandling lægger jeg til grund, at De allerede har modtaget både en mundtlig og en skriftlig undskyldning fra (X) Kommune for selve sagsforløbet.

I skrivelse af 12. juni 1997 til mig har Magistraten blandt andet udtalt

'Det må erkendes, at sagen om afskedigelse af (A) kunne have været håndteret på en anden måde, og som det fremgår af referatet af mødet den 5. februar 1997, bilag 38, har (A) fået en uforbeholden undskyldning for sagsforløbet. Endvidere har man beklaget, at sagen er trukket urimeligt langt ud rent tidsmæssigt, og at (A) desværre er blevet behandlet på en måde, der må have været stærkt belastende for hende.'

Selvom jeg tager denne beklagelse, som jeg ganske kan tilslutte mig, til efterretning, finder jeg dog også anledning til at kommentere forløbet ud fra en mere retlig vurdering.

Efter gældende forvaltningsret er partshøring og den deraf følgende adgang til kontradiktion, jf. forvaltningslovens § 19, en gyldighedsbetingelse blandt andet i afskedigelsessager, både når det drejer sig om tjenestemand og overenskomstansatte.

Selvom jeg ikke kan afvise, at skoledirektøren har ønsket, og også har forsøgt at indgå en aftale med (A) om frivillig fratræden, må jeg kritisere den måde hvorpå det er foregået og det lange tidsrum, hvori disse forhandlinger har fundet sted, ikke mindst fordi der blev lagt et urimeligt pres på (A), og fordi grundlaget for en eventuel uansøgt afskedigelse i hele denne periode kom til at stå hen i det uvisse, hvorved mulighed for en reel kontradiktion heller ikke kom til at foreligge.

Uanset at De var blevet indkaldt til samtale med den da nyudnævnte skoledirektør den 3. juli 1995 om skoleorkestrets dirigent og en strukturplan for Musikskolen og i løbet af efteråret havde hørt et rygte om, at skoledirektøren ønskede, at De skulle gå af, hvilket De fik bekræftet ved en ikke tjenstlig samtale med de to viceskoledirektører den 17. november 1995, og selvom der herefter på skoledirektørens initiativ blev afholdt møder med Dem henholdsvis den 12. marts, 29. marts og 29. april 1996 kom den første egentlige konkretisering af et afskedigelsesgrundlag først ved skoledirektørens skrivelse af 23. maj 1996. Den her bebudede afskedigelse blev fulgt op ved skrivelse af 14. juni 1996, og den 16. juli 1996 blev De fritaget for tjeneste, medens skoledirektøren ville foretage en fornyet overvejelse af Deres fremtidige stilling, hvorved afskedigelsessagen blev sat i bero.

Medens den partshøring, der først blev iværksat den 29. november 1996 og den herefter følgende sagsbehandling fra Magistratens side frem til afskedigelsens gennemførelse, ikke giver mig anledning til kritik, må forløbet forud herfor anses for meget kritisabelt, idet partshøring blev foretaget alt for sent henset til, at den reelle beslutning om - om fornødent - at gennemføre uansøgt afskedigelse af Dem må være truffet forud for mødet den 17. november 1995. En korrekt partshøring fandt således først sted et år senere.

Sagen er ikke blot trukket alt for længe ud, men har også båret præg af ubeslutsomhed og manglende forståelse for hvorledes en afskedigelsessag bør behandles, herunder med passende hensyntagen til en leder med høj anciennitet.

Ved bedømmelsen af hvad man iøvrigt har ment at kunne bebrejde Dem med hensyn til at etablere samarbejde med (Y) Gymnasium, mener jeg ikke, at man kan se bort fra, at den konstruktion, som man valgte med at fordele eleverne på Musikalsk Grundkursus MGK på to forskellige skoler under Deres overordnede ledelse med det deraf følgende komplicerede samspil, må anses som årsag til en række vanskeligheder, som ikke burde være kommet bag på nogen. Med en sådan konstruktion burde der fra Skoledirektoratets side have været truffet særlige foranstaltninger til forebyggelse af de kompetence og samarbejdsvanskeligheder, som ikke overraskende opstod.

Henset til at den afsluttende del af sagsbehandlingen fra Magistratens side ikke kan kritiseres, og da jeg ikke - til dels af bevismæssige grunde - kan underkende det skøn, som (X) Kommune har udøvet i forbindelse med Deres afskedigelse, finder jeg herefter ikke anledning til at foretage mig videre i sagen ud over at afvente svar fra (X) Kommune vedrørende min henstilling om at tage spørgsmålet om fremtidig praksis vedrørende brug af skriftlig form ved påtale og irettesættelse af medarbejdere op til fornyet overvejelse, i hvert fald når der er tale om et forhold, som eventuelt i gentagelsestilfælde vil blive tillagt betydning for fortsat ansættelse eller anden form for disciplinær reaktion."

(X) Kommune sendte den 15. oktober 1998 et udkast til et cirkulære om retningslinier for meddelelse af bl.a. irettesættelser og påtaler. Kommunen bad om at få oplyst om cirkulæret opfyldte intentionerne i sætteombudsmandens henstilling, herunder om sætteombudsmanden havde eventuelle bemærkninger.

Sætteombudsmanden var desværre forhindret i at deltage i et senere møde med (X) Kommune om cirkulæret. Tre medarbejdere fra ombudsmandens kontor deltog i stedet i uformelle drøftelse med (X) Kommune. Det blev understreget på mødet at medarbejderens udtalelser alene havde karakter af rådgivning som ikke kunne binde ombudsmandens eller sætteombudsmandens senere udtalelser i konkrete sager.

(X) Kommune fremsendte den 9. marts 1999 en kopi af de endelige retningslinier af 3. marts 1999 til skoler, institutioner, kommunale fritidshjem og -klubber mv. vedr. tjenstlige samtaler, påtaler, advarsler og partshøringer som kommunen havde udfærdiget. Sætteombudsmanden fandt ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen.