Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af samarbejdsvanskeligheder

Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af samarbejdsvanskeligheder

Efter i en årrække at have været ansat som sygeplejerske på anæstesiafdelingen på et sygehus blev A den 1. februar 1991 ansat som afdelingssygeplejerske med en prøvetid på to år. Pr. 1. februar 1993 blev hun fastansat som afdelingssygeplejerske og dermed leder af såvel operationsafdelingen som anæstesiafdelingen.

Den 29. november 1993 blev der afholdt et personalemøde for anæstesiafdelingen hvor forskellige medarbejdere på afdelingen deltog. Baggrunden for mødet var at drøfte en række problemer på afdelingen. Af et notat udarbejdet af chefsygeplejerske B fremgik bl.a. følgende

"...

Ad.3. Vi trænger til en personalepolitik

Der blev under dette punkt givet udtryk for, at omgangsformen i afdelingen var ubehagelig og medførte utryghed. Det medfører et dårligt psykisk arbejdsmiljø og et af resultaterne er, at udviklingen bliver statisk.

Det blev tilkendegivet, at man mente at ledelsen havde en kritisk holdning til mange enkeltpersoner både i og udenfor afdelingen og at dette specielt kom til udtryk, når de pågældende ikke var tilstede.

Ligeledes blev det tilkendegivet, at irettesættelser af enkeltpersoner var foretaget i overværelse af andre, hvilket var meget ubehageligt.

(C) nævnte et eksempel, hvor det ved indledningen af en anæstesi ikke var muligt at ventilere patienten. Anæstesilæge og (A) blev tilkaldt. Herefter konstaterede (C) selv, at en kontakt stod i en forkert position og rettede fejlen. (C) var lettere rystet over episoden og kritikken gik på at (A) efterfølgende til udenforstående havde udtalt, at (C) havde godt af den forskrækkelse.

I det hele taget blev der givet udtryk for en dyb kløft med (A) og (D) på den ene side og (E), (C), (F) og (G) på den anden side.

Ad.4. Er ledelsen synlig i afdelingen? - og hvad vil den? Afdelingssygeplejerskens funktionsbeskrivelse?

...

På spørgsmålet om afdelingssygeplejerskens funktionsbeskrivelse oplyste (B), at sygehuset ikke har en udarbejdet funktionsbeskrivelse for afdelingssygeplejersken på anæstesi/op afd. Der arbejdes i øjeblikket med udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse for hele OP/Anæstesiområdet, og den er netop ved at blive godkendt selvom det har taget lang tid.

På spørgsmål om stillingsbeskrivelser for de enkelte ansatte, sagde (B) at han ikke forventede, at der ville blive udarbejdet stillingsbeskrivelser for hver enkelt ansat.

...

Tilkendegivelser fra (A) og (D) undervejs i mødet

De enkelte eksempler til illustration af problemer blev ikke drøftet særligt indgående, da dette ikke var muligt.

Det blev dog tilkendegivet, at (A) ikke var i stand til at tilgodese hver enkelt ansats behov for de ovennævnte punkter. Således var opgaverne så mangfoldige og der var ligeledes krav fra OP-personalet om at varetage de ledelsesmæssige opgaver for dette område. Normeringer sammenholdt med opgavemængde gjorde, at kravene til lederen blev umulige at indfri, hvis hver enkelts forskellige behov skulle imødekommes.

...

Afslutning og konklusion fra (B)

Mødet tilkendegav, at problemerne mellem de to parter i sagen er så store, at det vil være ødelæggende for sygehuset, hvis der ikke gøres noget ved disse problemer.

På den baggrund tilkendegav (B), at det næste møde bliver afholdt den 13.12.93 kl. 14.00. Der er mødepligt til dette møde.

Det blev ligeledes besluttet at indføre møder for anæstesigruppen hver 14. dag indledningsvis. Mødet blev fastsat til hveranden mandag kl. 14.00.

(B) tilkendegav ligeledes, at nu drejede det sig om at se fremad og ikke i så høj grad fokusere på den tid, der er gået.

Direkte adspurgt tilkendegav (B), at han ikke ville deltage fast i disse møder og ikke vil referere møderne. Dette må klares i afdelingen.

(B) deltager i de første møder og til mødet den 13.12.93 vil der komme et udspil og en dagsorden fra ledelsen.

..."

Den 3. januar 1994 skrev tillidsrepræsentanten, (C), bl.a. følgende til sygehusledelsen, att. (B)

"...

Som det er ledelsen bekendt eksisterer store samarbejdsproblemer i afdelingen. Disse er ikke af ny dato. De har tværtimod været til stede i mere end 2 år.

I løbet af efteråret 91 bad sygeplejerskerne gentagne gange (A) om at tage hul på disse problemer. Man foreslog et møde. Først i slutningen af 91 indvilligede (A) i dette og kun på betingelse af, at der ikke blev taget referat, 'da dette ikke angår andre i huset'. Man gik med til dette ud fra den betragtning, at det vigtigste var at komme videre. Der kom ingen konklusion fra mødet.

...

I slutningen af august måned forsøgte (G) og jeg i fællesskab at overbevise (A) om, at den dårlige atmosfære i afd. nødvendiggjorde et møde. Vi blev afvist med følgende besked 'Sålænge der er en dårlig atmosfære i afd., får I ingen møder'. Herefter så jeg ingen mulighed for at komme videre. Jeg henvendte mig til (B) og bad om et personalemøde med hans tilstedeværelse. Dette blev afslået. Jeg fik besked på at henvende mig til (A). Det gjorde jeg flere gange i løbet af efteråret, men blev hver gang afvist.

Da jeg skønnede, at et initiativ efterhånden var bydende nødvendigt, henvendte jeg mig endnu engang til chefsygeplejersken. Han indvilligede i at tale med (A) og arrangere et møde. Mødet fandt sted d. 29.11.93.

Siden afholdelsen af dette møde, har dagligdagen været en kamp at komme igennem. Anæstesisygeplejerskerne har fra starten ment, at alle var bedst tjent med, at der ikke refereres fra mødet. Alligevel er operationspersonalet blevet informerede på en måde, så de er meget fjendtligt indstillede overfor os. Der hviskes, der er kold luft omkring os. To af anæstesisygeplejerskerne er sågar blevet advaret og irettesat af en operationssygeplejerske. Også andre i huset er blevet informerede af (A) på en sådan tendentiøs måde. Netop denne negative omtale af os, både som enkeltpersoner og som gruppe, er desværre ikke ny, men siden mødet har det fået karakter af en personforfølgelse, som ingen af os kan holde til ret længe."

Den 5. januar 1994 blev der afholdt et møde hvor man drøftede samarbejdsproblemerne på anæstesiafdelingen. I mødet deltog A, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Der blev i forbindelse hermed udarbejdet et notat af sygehusledelsen hvoraf følgende bl.a. fremgik

"...

(H) oplyste, at formålet med mødet var at undersøge muligheder og vilkår for en løsning af den fastlåste situation, samt at samtalen med samme formål ville blive efterfulgt af en tilsvarende samtale med TP (tillidsrepræsentanten, ombudsmandens bemærkning) (C). Understregede endvidere, at det nu handler om det fremadrettede og at en

hængen fast i fortiden vil virke i retning af en øget cementering af problemerne.

(H) præciserede, at det er afdelingslederens opgave og ansvar at bearbejde afdelingens problemer/personalemæssige belastninger hen mod en konstruktiv løsning, og at en løsning, der fremkommer i et samspil mellem leder og medarbejderne som hovedregel har bedre effekt end en løsning fra højere ledelsesniveau, hvorfor SHL hidtil havde fastholdt at ville støtte en udvikling frem for en direkte indgriben, der alt andet lige ville svække (A)'s ledelsespotentiale.

(H) konstaterede, at det er vanskeligt at få et entydigt overblik over problemer og holdninger. De to parters opfattelse af problemerne og disses årsag er vidt forskellig, ligesom (A) havde præsteret en noget svingende problemfremstilling - og bad herefter om (A)'s konkrete bud på løsninger eller tiltag, der kunne medvirke hertil.

...

I samme forbindelse påtalte (H), at (A) over for medarbejdere i huset er fremkommet med udtalelser, der kun kan opfattes som mistillid til (B), hvilket må opfattes som manglende loyalitet overfor en foresat. (H) bad (A) om at være opmærksom på dette forhold og advarede om, at gentagelse ikke ville blive tolereret.

(H) berørte endvidere det uhensigtsmæssige i, at (A) - omend måske ubevidst - havde medvirket til at skabe fronter i huset ved at udbrede egen opfattelse af problemerne, på trods af en aftale med medarbejderne om at holde problemet i egen afdeling.

(A) benægtede, at dette skulle være tilfældet.

(A) vurderede, at forholdene var sådan tilspidsede at afdelingen ikke alene kunne klare sig igennem en bearbejdning af problemerne, men måtte have hjælp. Det blev vurderet muligt, at parterne gennem dialog ville kunne gennemføre et fornuftigt forløb, med udgangspunkt i et fælles, konkret aftalesæt for opgaven.

(A) fortalte, at situationen også var vanskelig for hende og gav udtryk for, at hun mente, at man (SHL/B) måtte afklare med sig selv, hvem man ønskede som leder af afdelingen. (A) overvejede selv om hun kunne holde til at fortsætte som afd.leder for AN/OP. (A) gav udtryk for at en række aktuelle sygemeldinger kun var chikane rettet mod hende.

(H) spurgte om (A) var kommet til klarhed med hensyn til, hvorvidt hun ønskede at fortsætte som afd.led, idet dette naturligvis var af betydning for vurdering af, hvilke muligheder og vilkår der ville være for en løsning.

(A) oplyste, at hun ikke på stående fod kunne svare, hvorfor (H) bad (A) afklare sine overvejelser til næste dag, 6.1.1994, og meddele resultatet.

(A) ønskede oplyst, hvorvidt ansættelse i en anden stilling på (sygehuset) var udelukket, i fald (A) ikke ønskede at fortsætte i sin lederstilling. (B) oplyste, at der på ingen måde var blokeret for ansættelse af (A) i en anden stilling på (sygehuset), men at der på den anden side ikke kunne gives et forhåndstilsagn om en anden stilling, idet det krævede, at der var en ledig stilling og at (A) ville kunne ansættes efter gældende retningslinier for ansættelse.

På forespørgsel bekræftede (A), at det kan være vanskeligt at nå det hele, idet hun varetager en del tidskrævende gøremål internt og eksternt for sygehuset og nævnte bl.a. deltagelse i HIS-projektet, Steripak og blodbankprojektet, samt funktionen som sygehusets hygiejnesygeplejerske. Endvidere har (A) fast 2 ugentlige vagter og er jævnligt nødt til at træde til ved medarbejderes forfald.

(B) gav udtryk for, at det er muligt at lette belastningen og derved sikre at (A) i højere grad kan være i afdelingen i dagarbejdstiden. (H) bekræftede, at SHL ville støtte dette for at sikre (A) bedre funktionsvilkår.

Konklusion

Sammenfattende konstateredes i løbet af samtalen, at der er muligheder for at opnå en normalisering af forholdene gennem en fælles proces. Opgaven kræver i givet fald, at der ydes afdelingen processtøtte og at der som første skridt gøres en fælles aftale om, hvordan arbejdet skal foregå, herunder at afdelingen holder processen inden for egne døre og løbende rapporterer om udviklingen til SHL .

Det er over for (A) blevet påtalt, at adfærd, der har illoyal karakter ikke vil blive tolereret.

Sygehusledelsen skaber bedre forudsætninger for, at (A) får bedre betingelser for at udfylde sin lederrolle, ved større tilstedeværelse i afdelingen.

..."

Den 12. januar 1994 skrev sygehusledelsen til samtlige (seks) ansatte på anæstesiområdet

"På baggrund af det tidligere forløb, har (H) og (B) gennemført samtaler den 5.1.94 med (C) og (A).

I begge disse samtaler har man givet tilsagn om at medvirke aktivt og positivt til at forbedre samarbejdsrelationerne indenfor anæstesiområdet.

Der har været enighed om, at det er nødvendigt med en proces, der gennemføres indenfor anæstesiområdet, - ligesom der var enighed om at man ikke på nuværende tidspunkt kunne håndtere denne proces alene.

På denne baggrund har sygehusledelsen vurderet, at der med ovennævnte tilsagn vil være rimelige muligheder for at normalisere samarbejdsrelationerne indenfor anæstesiområdet ved iværksættelse af en sådan proces.

Med henblik på at opnå størst mulig succes af en sådan proces, har sygehusledelsen lagt afgørende vægt på følgende

· Procesforløbet startes hurtigst muligt og vil indledningsvis som minimum have en mødefrekvens hver 14. dag.

· Initialt, og indtil de involverede skønner at processen kan køre videre alene, deltager (B) som mødeleder og sparringspartner i procesforløbet.

· Udover en indledende præcisering af problemområder, ved opsamling af kritiske relationer, til brug for et arbejdsgrundlag, vil processen være fremadrettet og ikke beskæftige sig med fortiden.

· Det er væsentligt for holdbarheden i resultaterne, at processen foregår imellem de involverede parter. Det er således nødvendigt, at alle går positivt til opgaven og medvirker aktivt til løsningen.

· Det er væsentligt at processen holdes indenfor anæstesiområdet og sygehusledelsen for at undgå mytedannelser og forstyrrelser i procesforløbet. Det er således ikke rimeligt at referere indholdet eller dele af indholdet til øvrige ansatte på sygehuset.

· Det er væsentligt, at alle kan skelne mellem det aftalesæt, der anvendes ved gennemførelsen af en proces og de almindelige ledelsesbestemmelser (ansvar/kompetence), der sideløbende fortsat er gældende for udførelsen af det daglige arbejde.

· Med henblik på at fastholde indgåede aftaler i processen, vil der blive taget referat af møderne. (B) vil indledningsvis tage disse referater.

· Der rapporteres løbende om udviklingen til sygehusledelsen og efter sygehusledelsens skøn informeres generelt til huset, herunder samarbejdsudvalget."

A rettede herefter henvendelse til sin faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, der den 28. januar 1994 bl.a. skrev følgende til sygehusledelsen

"Vi er oplyst om, at chefsygeplejerske (B) indledningsvis i processen er hovedaktør og at overdragelse til afdelingssygeplejerske (A) vil ske på nærmere aftalt tidspunkt - dette med henvisning til sygehusledelsens udmelding af 12. januar 1994.

(A) vurderer, at samspillet med chefsygeplejersken som sparringspartner forudsætter en drøftelse af forventninger til hende, ansvar og kompetenceplacering og samarbejde i forhold til løsning af denne fællesopgave for chefsygeplejerske og afdelingssygeplejerske.

En sådan aftale mellem chefsygeplejerske (B) og (A) har ikke været mulig at etablere - derfor denne henvendelse.

Vi er af den opfattelse, at aftale som nævnt er nødvendig som grundlag for at processen kan få et konstruktivt indhold og resultere i, at planlagte mål nås og med en oplevelse af succes for alle involverede.

Vi skal således anmode om en drøftelse af samarbejdet mellem chefsygeplejerske (B) og afdelingssygeplejerske (A) snarest muligt."

Den 16. februar 1994 blev der afholdt et møde med deltagelse af faglig sekretær Y, Dansk Sygeplejeråd, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Af referatet fremgik følgende

"...

På mødet orienterede sygehusledelsen om de pågående samarbejdsproblemer i AN-afdelingen, deres årsager og de bestræbelser, der er udfoldet for en snarlig løsning.

Det blev i den forbindelse præciseret, at samarbejdsproblemerne aktuelt er koncentreret internt i afdelingen mellem sygeplejerskerne og afdelingslederen, samt at de løbende forsøg på at bidrage til en positiv udvikling, hidtil havde været hæmmet af, at afdelingens leder har udviklet et belastet forhold til en række af de interne samarbejdspartnere og ikke i fornøden grad har vist evne til at forholde sig konstruktivt til at inkorporere konkret sparring og ledelsesmæssige meldinger.

Det blev endvidere pointeret, at sygehusledelsen fortsat i videst muligt omfang bestræber sig på at medvirke til en normalisering, men at de hidtidige anstrengelser ikke har vist nævneværdige resultater, afdelingens funktion er belastet og situationen nærmer sig et punkt, hvor den er ved at være uholdbar.

Sygehusledelsen vil ikke acceptere en yderligere belastning eller nedsættelse/sammenbrud af afdelingens funktion, og agter om nødvendigt at tage drastiske skridt for en normalisering.

(Y) mente at afdelingslederen, var usikker på sin kompetence og grænserne for hendes virke. Sygehusledelsen oplyste hertil, at sygehusledelsen ikke mindst på dette punkt havde gjort sig store anstrengelser for at præcisere opgaver, ansvar og kompetence over for afdelingslederen, senest på møde den 5.01.1994, hvorfra der ligger notat, som afdelingslederen er bekendt med.

Der var enighed om, at en funktionsbeskrivelse kan virke støttende for stillingsindehaveren. SHL er parat til at udarbejde en sådan og udkast, udarbejdet i fællesskab mellem afdelingsleder og chefsygeplejerske, foreligger allerede, men afventer eventuelle korrektioner i lyset af den igangværende proces.

(Y) oplyste, at hun ville orientere afdelingslederen om indholdet af samtalen."

Den 11. marts 1994 blev der afholdt et møde mellem A, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Af referatet udarbejdet af sygehusledelsen fremgik bl.a. følgende

"...

(A) mente, at det ikke var klart, hvad hendes rolle var i processen. (H) henviste til samtalen den 5.1.1994 og den præcisering, der blev givet af (A)'s rolle der og henviste endvidere til det udmeldte, nemlig at spillereglerne for processen indledningsvis skulle aftales af parterne i enighed og overholdes - og ikke kun når det passede med egen opfattelse.

...

(H) orienterede om samtale med tillidsrepræsentanten den 23.2., hvor TP (tillidsrepræsentanten, ombudsmandens bemærkning) oplyste i overensstemmelse med referatet fra 17.2., at der ikke var fremskridt i arbejdet og at kollegerne følte et stigende pres på sig, der bekymrede hende, idet situationen var ved at blive uholdbar, da det efterhånden er et spørgsmål om hvor længe kollegerne kan holde til det. TP kunne ikke anvise andre veje end de allerede aftalte.

(B) konstaterede, at der fortsat er uholdbare forhold i afdelingen og refererede til henvendelser fra medarbejderne.

(H) fastslog

at der meget hurtigt skal vises fremgang i form af konstaterbare resultater,

at sygehusledelsen hele tiden har forudsat og udmeldt et hurtigt forløb, og ikke kan acceptere risikoen for et fortsat uholdbart forløb, hvorfor sygehusledelsen som et sidste forsøg vil støtte de tiltag, der kan blive enighed i gruppen om,

at der senest den 14. april 1994 skal kunne konstateres væsentlige fremskridt i form af konkrete resultater (eventuelt målbare i forhold til problemkataloget),

at afdelingslederen og TP i fællig rapporterer ugentligt til sygehusledelsen om udviklingen,

at sygehusledelsen senest om en måned bliver nødt til overveje det forsvarlige i at beholde (A) i rollen som afdelingsleder, hvis der ikke på dette tidspunkt er opnået konkrete resultater.

..."

Af nogle notater af 21. og 22. marts 1994 fra sygehusledelsen vedrørende samarbejdsproblemer på anæstesiafdelingen fremgik bl.a. følgende

" Talt med (B), der oplyste

- at OP'erne havde meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte uden at deres afdelingsleder får optimale muligheder for at fungere.

(B) kan ikke vurdere, hvor dybt udsagnet bunder, eller nøjagtigt hvilke konsekvenser der eventuelt kan blive tale om.

- Hverken (B), TP:(C) eller AN-medarbejderne kan finde positiv vilje i den måde (A) kører på, på trods af mange gode ord. (B) advarer mod forestående sammenbrud blandt AN-medarbejdere.

Situationen drøftet generelt: Risikoen for sammenbrud contra problemer på OP, der i begge tilfælde vil betyde ophør af operationer, hvilket vil være helt uacceptabelt for alle interne og eksterne parter. (B) finder ikke, at det nytter at sætte en ekstern kapacitet på, og at alle muligheder er prøvet og udtømte. (B) er betænkelig men medvirker, hvis endnu en mulighed skal forsøges.

Aftalt, at (H) taler med en af amtets samarbejdskonsulenter om erfaringer og muligheder for en eventuel hurtig indsats, samt hører (C)'s mening konkret.

Talt med (I) , uddannelseskontoret, der på den givne information finder, at klokken er lidt i tolv og at der ikke er meget tid at agere i. Hvis forsøget skal gøres, har (I) to gode eksterne kapaciteter, som han gerne formidler kontakten til og bistår SHL sparringsmæssigt i forhold til. (I) foreslog, at overveje muligheden af rotation til andet sygehus.

Talt med (C) dd. kl. 20:40. (C) finder videre fremskridt umuligt. Om OP'ernes henvendelse mener (C), at det er et eksempel på typisk adfærd fra (A)'s side: får nogle til at gå hendes ærinde, sætter folk op mod hinanden. (C) mener ikke at der reelt vil blive væsentlige problemer ved en eventuel alvorlig drejning af sagen. På forespørgsel om (B)'s rolle i processen, siger (C) at møderne slet ikke ville kunne hænge sammen, hvis (B) ikke havde optrådt som en neutral formidler af processen.

(C) kan ikke holde til at være med mere. Kollegerne lider under stærkt psykisk arbejdspres, dårlig nattesøvn og fare for sammenbrud. På forespørgsel om en eventuel indsats fra en kompetent ekstern kapacitet ville hjælpe eller kunne vise muligheder, mente (C), at sagen er kørt for fast til at det ville nytte i tide.

(C) venter i det hele taget ikke voldsomme reaktioner i huset, da (A) har dårlige samarbejdsrelationer til alle andre afdelinger.

(C) oplyser, at hun forventer at DSR, der er løbende orienteret om udviklingen, ikke vil gøre en stor sag ud af en kraftig vending.

22. marts 1994

Vurdering og foreløbig konklusion

På baggrund af ovenstående og tidligere må jeg vurdere,

at alle muligheder for bevægelse hen mod en normalisering nu er forsøgt,

at der ikke findes yderligere muligheder, der kan afprøves inden for kort tid,

at kun (A) tror på, at det nytter at inddrage ekstern bistand,

at (A) ikke er i stand til at etablere den tillid eller formidle det samarbejde med medarbejderne, der er afgørende nødvendigt for afdelingens hensigtsmæssige funktion og et rimeligt arbejdsmiljø,

at sygehuset står over for en væsentlig risiko for sammenbrud af den operative funktion, hvis situationen ikke bringes til ophør/under ledelsens kontrol nu,

at rotation ikke er løsningen, da personen vender tilbage.

derfor

bør SHL nu forberede at frigøre (A), der angiveligt og oplagt er hovedårsagen til problemerne - og samtidig hindringen for en forbedring, fra posten, idet

(A) ikke er i stand til at lede afdelingen på betryggende vis,

(A) ikke er i stand til at formidle det nødvendige samarbejde,

(A) viser utroværdig adfærd,

(A) ikke kan retablere tilliden til medarbejdere og ledelse.

På grund af (A)'s relationer til andre afdelinger i et relativt lille hus, findes det ikke på det nu foreliggende grundlag forsvarligt, at tilbyde (A) en anden stilling i huset.

Har dd. undersøgt mulighederne for forflyttelse til et andet sygehus i nærheden af (færgerne). (X-sygehus) (KB) oplyser, at AN-afdelingen der er skrøbelig efter en problemperiode og at man ikke er interesseret i at modtage en medarbejder, der flytter på grund af samarbejdsproblemer. (X-sygehus) råder ikke over ledig stilling i AN-området. (Y-sygehus) (LP) har netop fået sin operationsgang på plads og ser ikke store muligheder, ingen ledige stillinger. Kan måske overtales, men uhensigtsmæssigt. (R-sygehus) har ikke kirurgi.

Det må konkluderes, at der ikke er umiddelbare muligheder for en positiv flytning.

Både (X-sygehus) og (Y-sygehus) vil gerne prøve at hjælpe med at motivere OP/AN personale til at tage en tørn på (sygehuset), hvis nødforanstaltninger til opretholdelse af beredskab/akut virksomhed skulle blive aktuelle.

(B) anmodes om at afgive sin indstilling til SHL,

(H) tager kontakt til direktøren for orientering og forberedelse af eventuel bemyndigelse til afsked,

(H) tager kontakt til FP/juridisk afdeling mhp. procedure og formuleringer,

Det aftales hurtigst muligt forløb, incl. orienteringsmøder og eventuelt samråd med DSR."

Den 22. marts 1994 fremsendte sygehusledelsen sin indstilling om afskedigelse af afdelingssygeplejerske A til Fyns Amt.

Den 23. marts 1994 udarbejdede Fyns Amt et notat i sagen hvor bl.a. fremgik følgende

"Sygehusledelsen har (i brevet af 22. marts 1994, ombudsmandens tilføjelse) kort redegjort for indstillingen og har samtidig udleveret en række notater, referater og øvrigt materiale, hvor der uddybende er redegjort for, hvorfor sygehusledelsen har konkluderet, at der bør ske afskedigelse.

Endvidere har sagen været drøftet ved et møde den 1.3.1994 mellem sygehuschef (H), chefsygeplejerske (B) og fuldmægtig (X). I forbindelse med dette møde blev der også udleveret en omfattende dokumentation for de samarbejdsproblemer, som der har været med (A). Materialet er beroende i sagen.

...

ADMSEK'S VURDERING.

Med henvisning til ovenstående og det i det supplerende materiale anførte, er det ADMSEK's vurdering, at

Sygehuset har hidtil kunnet opretholde produktionen, men det findes dokumenteret, at samarbejdsproblemerne vil medføre sammenbrud af anæstesifunktionen, idet de 4 anæstesisygeplejersker ikke kan fungere længere.

At såvel sygehusledelse som medarbejdere i anæstesifunktionen éntydigt tilskriver (A) den negative udvikling i samarbejdsklimaet. At hun igennem længere tid har nægtet at tage problemet alvorligt, og har skabt splid og mistillid i afdelingen, ligesom hun har optrådt illoyalt i forhold til den daglige ledelse.

Det er opfattelsen, at (A) med sin meget styrende og konfliktskabende adfærd, hvor hun bl.a. sår splid mellem personale på forskellige afdelinger, er hovedårsagen til det dårlige samarbejdsklima.

Ledelsen har via samtaler og det beskrevne procesforløb forsøgt at få løst samarbejdsproblemerne.

ADMSEK vurderer således, at der har været udfoldet omfattende bestræbelser på dels at gennemarbejde den uholdbare situation, og dels at forsøge at løse samarbejdsproblemerne uden at skulle skride til afskedigelse.

INDSTILLING.

På baggrund af ovenstående indstiller ADMSEK således, at afdelingssygeplejerske (A) afskediges med 3 måneders varsel til fratræden den 31. juli 1994 i henhold til § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner, og at man ikke i opsigelsesperioden vil gøre brug af hendes arbejdskraft.

Forinden afskedigelse finder sted gives såvel (A) som Dansk Sygeplejeråd adgang til at udtale sig, jævnfør § 29, stk. 1 i tjenestemandsregulativet. På grund af påsken vil høringsfristen blive på 3 uger mod normalt 14 dage."

Fyns Amt meddelte den 28. marts 1994 A at man agtede at afskedige hende. I brevet stod følgende

"...

Man skal herved meddele dem, at man agter at afskedige Dem fra stillingen som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) med tre måneders varsel til fratræden den 31. juli 1994 i henhold til § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner.

Baggrunden herfor er, at De ved en konfliktskabende adfærd gennem længere tid har haft tiltagende vanskeligheder ved at samarbejde med Anæstesiafdelingens personale og sygehusets daglige ledelse.

Gennem det i de sidste par måneder gennemførte procesforløb og ved direkte samtaler mellem Dem og sygehusledelsen har der været gjort bestræbelser på at løse samarbejdsproblemerne, hvilket desværre ikke har været muligt.

Man har derfor skønnet, at det af hensyn til en hensigtsmæssig drift af anæstesifunktionen er nødvendigt at bringe Deres ansættelsesforhold til ophør som ovenfor anført.

Man skal endvidere tilkendegive, at man ikke i opsigelsesperioden ønsker at gøre brug af Deres arbejdskraft.

Forinden afskedigelse finder sted, skal man give såvel Dem som Deres forhandlingsberettigede organisation adgang til at udtale sig, jævnfør § 29, stk. 1, i tjenestemandsregulativet for amtskommuner.

En eventuel udtalelse skal være Fyns Amt i hænde senest tirsdag den 19. april 1994, kl. 12.00.

Det kan vedrørende Deres pensionsmæssige forhold meddeles, at De vil være berettiget til pension i overensstemmelse med kapitel 7 (opsat pension) i pensionsregulativet for amtskommuner.

Kopi af nærværende skrivelse, der er udleveret personligt såvel som fremsendt anbefalet, er tilsendt Dansk Sygeplejeråd."

I forbindelse med overrækkelse af brevet blev der afholdt et møde mellem A, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Af notatet udarbejdet af sygehusledelsen fremgik bl.a. følgende

"...

Begrundelse

· tiltagende samarbejdsvanskeligheder

· konfliktskabende adfærd

· manglende vilje til at bearbejde problemerne på fælles præmisser

· konstateret manglende tillid til (A) fra både medarbejdere og ledelse

· psykisk dårligt arbejdsmiljø

· forholdene i afdelingen uacceptable og situationen uholdbar

· afdelingens funktion truet

· mulighederne for normalisering udtømte.

* intet at bemærke til (A)'s sygeplejefaglige indsats

Handling

· agter af afskedige (A) på grund af samarbejdsvanskeligheder

· opsigelsesperiode efter tjenestemandsreglerne, 3 måneder fra opsigelsen

· frist for eventuelt at afgive udtalelse efter tjenestemandsreglerne - 19. april 1994

· fritages for tjeneste straks og i opsigelsesperioden.

Formalia

· Fyns Amts brev af dd. udleveret til (A)

· oplyst at ligelydende brev dd. fremsendes anbefalet til (A)'s bopæl

· Aftaler om hjemtagning af eventuelle personlige ejendele og aflevering af sygehusets ejendom træffes med (B)

· oplyst, at husets øvrige medarbejdere orienteres generelt om afgørelsen hurtigst muligt."

Henholdsvis den 29. og 30. marts 1994 har førsteassistent på anæstesiafdelingen D og personalet på operationsafdelingen fremsat bemærkninger til sagen. (Disse breve er indsendt af advokat J med brev af 5. marts 1996 og er herfra forelagt for Indenrigsministeriet og Fyns Amt. Brevene var ikke blandt sagens akter).

D's brev til sygehusledelsen

"Jeg har fulgt dette forløb, som 1. ass på anæstesiafdelingen. Større mangel på loyal ledelse, fra chefsygeplejersken (B), har jeg aldrig oplevet.

Anæstesipersonalet har haft deres daglige gang på hans kontor. Jeg er aldrig som 1. ass. på anæstesiafdelingen, blevet inddraget.

Jeg har overværet et møde mellem chefsygeplejersken og (A), fordi afd. sygepl. bad mig deltage. Chefsygeplejersken råbte og skreg og kom med den ene trussel og advarsel efter den anden. Det var helt umuligt at føre en samtale.

Hvorfor gik chefsygeplejersken bag ryggen på afd. sygeplejersken og aftalte et problemmøde med personalet?

Hvorfor tillod han på mødet, at tillidsmanden (C) og (F) gik langt over stregen, for almindelige menneskelig opførsel. Det var personlig chikane og ikke konstruktiv kritik.

I ugerne efter blomstrede (F) og (C), og (A) så mere og mere tynget ud. Chefsygeplejersken undlod at give (A) information og stressede hende ved at pålægge hende opgaver, som skulle løses til næste dag.

Flere gange brød (A) sammen. Dette skete en dag efter en samtale hos (B). Dette var chefsygeplejersken åbenbart lige glad med. Han sad på sit kontor og skrev videre. (A) fandt jeg siddende alene i blodbanken, hun kunne ikke længere klare chefsygeplejerskens chikaner.

Jeg kan se nu at det hele har været en skinproces, for at få (A) til selv at sige op.

Da dette ikke lykkes, blev hun sparket ud. Efter 11 år som anæstesisygeplejerske på (sygehuset). Ca. 5 år som 1. ass. på anæstesiafdelingen. De sidste 3 år som fælles afd. sygeplejerske for operation og anæstesi.

Hvorfor blev hun fastansat sidste år som tjenestemand?

Jeg kan ikke arbejde på et sygehus, hvor sygehusledelsen på grund af egen dårlig ledelse, gør almindelige problemer, til en uløselig konflikt.

Tillidsmanden, (C) har gjort alt hvad hun kunne for at trappe denne konflikt op, og har ikke været med til at skabe ro i afdelingen. (F)'s chikane kender vi alle fra hverdagen, men ingen af os troede dog det skulle komme så langt.

Som chefsygeplejerske, har du brugt (C) og (F) godt. Du har opnået det du ville, at få (A) ud. Faglige dygtige medarbejdere er ikke velset på (sygehuset).

Cheflæge (K) har arbejdet sammen med os i det daglige på operationsgangen. Er ofte selv blevet chikaneret af (F). Hvorfor han støtter denne afskedigelse, er for mig ubegribeligt. Det har ikke været (F) eller (C), der er mødt til ekstra arbejde, når der var sygdom eller, når vi skulle åbne en ekstra stue.

Denne smålighed, misundelse og mangel på format hos ledelsen, gør at jeg ikke længere ønsker at arbejde på (sygehuset).

Jeg siger hermed min stilling op fra den 01-05-94."

Personalet på operationsafdelingens brev af 30. marts 1994 til formanden for Fyns Amts Sygehusudvalg

"Til Fyns Amts Sygehusudvalg (dato)

v/formand (Z)

Vi, ansatte på behandlingsafsnittet på (sygehuset), skal herved bede Dem gå ind i et forløb og en afskedigelsessag her på sygehuset, der efterlader en stor del af personalet med en følelse af, at al rimelighed og retfærdighed er ophørt.

To anæstesisygeplejerskers (heraf den ene tillidsmand) målrettede chikane gennem måneder mod vor afdelingssygeplejerske belønnes af sygehusledelsen med en afskedigelse af afdelingssygeplejersken.

Det er for os, der kender de pågældende og deres motiver, en uretfærdighed så stor, at tillid til den nuværende sygehusledelse næppe vil kunne genoprettes.

Sygehusledelsen har, personificeret ved sygehuschef (B), her på stedet gentagne gange formået at placere sig som lidenskabelig deltager i konflikter i huset - i stedet for som problemløser.

Den stedlige sygehusledelses arbejdsmetoder er af en sådan art, så kun vanskeligheder med at sælge bolig og skaffe alternative job, endnu afholder de fleste af os fra at søge bort.

Grunden til denne henvendelse er netop vores bekymring for sygehusets fortsatte eksistens og funktion, idet ovennævnte sag har medført, at flere af personalet fra behandlerafdelingen efter årtiers ansættelse, har opsagt deres stillinger ved (sygehuset).

(Vi kender) betydningen af den tryghed det er for lokalbefolkningen at have et velfungerende sygehus med akut funktion.

Vi har alle grupper, læger, sygeplejersker og sygehjælpere på behandlerafdelingen forsøgt at komme i kontakt med sygehusledelsen under ovennævnte sag, men er alle blevet afvist i hele forløbet.

Vi ved ikke, hvad vi kan gøre, hvad der kan gøres eller hvem der kan gøre noget, hvorfor vi i desperation henvender os på denne måde i håb om, at noget kan gøres.

En nedbrudt tillid kan være svær at genoprette, men kan en helt urimelig afgørelse ikke ændres centralt fra ?

I håb om hurtig hjælp.

Med venlig hilsen

Samtlige husassistenter ved opr. afd. (sygehuset)

(to underskrifter)

Samtlige sygehjælpere ved opr. afd. (sygehuset)

(tre underskrifter)

Samtlige sygeplejersker ved opr. afd. (sygehuset)

(tre underskrifter)

Samtlige sygehuslæger ved opr. afd. (sygehuset)

(tre underskrifter)

Anæstesisygeplejerske (D)"

Fyns Amt skrev den 27. maj 1994 følgende til A

"Ved skrivelse af 28. marts 1994 meddelte man Dem, at man agtede at afskedige Dem fra Deres stilling som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) i medfør af § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner, ligesom man anførte baggrunden for den påtænkte afskedigelse.

...

I sagens anledning har der efter anmodning fra Dem og Deres advokat været afholdt to møder, hvor De har haft lejlighed til at redegøre for Deres synspunkter.

...

Deres advokat har på Deres vegne fremkommet med en udtalelse i skrivelse af 27. maj 1994 modtaget i amtet ved telefax s.d. kl. 11.30.

De i skrivelsen anførte betragtninger er tidligere fremført under de møder der har været afholdt med Dem og Deres advokat.

Under henvisning til § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner skal man herved meddele Dem afsked fra Deres stilling som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset).

...

Baggrunden for opsigelsen er anført i amtets skrivelse af 28. marts 1994 og yderligere uddybet af amtets repræsentanter under de to møder, der har været afholdt med Dem og Deres advokat.

..."

I et brev af 27. maj 1994 til Fyns Amt skrev advokat J at han ikke - hverken ved sin gennemgang af sagens akter eller under de møder der havde været afholdt mellem ham og amtet - på noget tidspunkt havde kunnet få præciseret hvori de anførte samarbejdsvanskeligheder bestod, og hvorvidt de kunne henføres til hans klient. Efter advokat J's opfattelse var afskedigelsen af A reelt truffet længe før fristen for at afgive udtalelsen var udløbet. Efter hans opfattelse ville en eventuel afskedigelse af hans klient således være ugyldig.

Den 23. juni 1994 klagede advokat J til Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet bad på den baggrund den 29. juni 1994 Fyns Amt om en udtalelse i sagen. I udtalelsen af 23. september 1994 skrev amtet bl.a

"...

På telefonisk anmodning fra advokat (J) udsættes fristen for afgivelse af udtalelse i henhold til tjenestemandsregulativet, og der aftales et møde mellem advokaten og amtet den 6. maj 1994.

På advokat (J)'s opfordring udarbejdedes der ikke noget referat fra mødet, idet han ønskede en uformel drøftelse af, hvordan den aktuelle sag kunne løses. Tilstede ved mødet var advokat (J), afdelingssygeplejerske (A), kontorchef (P), Fyns Amt, og fuldmægtig (X), Fyns Amt.

På mødet drøftedes situationen på (sygehuset) og amtets begrundelse for afskedigelsen blev uddybet. (A) og advokat (J) fremførte bl.a., at der bag samarbejdsproblemerne lå forskellige personlige problemer, som burde indgå i amtets overvejelser, inden der blev truffet endelig beslutning om afskedigelse.

Fyns Amt var inden mødet blevet gjort bekendt med, at (A) havde søgt en stilling som anæstesisygeplejerske på (S-sygehus). Da sygehuset ønskede at ansætte (A), tilbød amtet på mødet, at (A) selv opsagde sin stilling på (sygehuset), idet afskedigelsen herefter kunne trækkes tilbage.

Advokaten fandt ikke denne løsning attraktiv for (A), medmindre amtet ville yde økonomisk kompensation for den geografiske afstand og for den lønnedgang, der ville være tale om i den konkrete stilling. Amtet afviste det af advokaten fremsatte krav.

Advokat (J) foreslog, at sagen eventuelt kunne løses ved, at (A) fratrådte funktionen som leder på (sygehuset) således, at hun fremover blot skulle varetage en stilling som menig anæstesisygeplejerske. Med henblik på stillingtagen til dette forslag blev der aftalt et nyt møde den 19. maj 1994, således at sygehusledelsen fra (sygehuset) kunne være repræsenteret.

På dette møde blev det tilkendegivet, at sygehusledelsen ikke kunne acceptere en ordning som foreslået af advokat (J).

Da amtet herefter ikke fandt grundlag for yderligere drøftelse af sagen, gav advokat (J) udtryk for, at sagen var afgjort på forhånd, og at (A)'s mulighed for at afgive udtalelse var uden betydning.

Amtet præciserede hertil, at allerede på det tidspunkt Fyns Amt meddeler, at man agter at foretage afskedigelse, betragtes sagen som værende yderst alvorlig, og at amtet forinden denne beslutning træffes har gjort sig overvejelser om, hvorvidt der findes andre muligheder end afskedigelse.

Advokat (J) anfører i sin udtalelse af 27. maj 1994 til Fyns Amt, som er vedlagt henvendelsen til Indenrigsministeriet, at beslutningen om afskedigelse af (A) var truffet inden (A) fik lejlighed til at udtale sig, idet han henviser til, at stillingen som afdelingssygeplejerske har været opslået i Tidsskrift for Sygeplejersker.

Amtet er ikke enig i denne påstand. Den endelige beslutning om afskedigelse af (A) var ikke truffet på dette tidspunkt, idet baggrunden for stillingsopslaget udelukkende var driftsmæssige hensyn med henblik på besættelse af stillingen ved eventuel ledighed.

Efter modtagelsen af den nævnte udtalelse fra advokat (J) den 27. maj 1994, meddelte Fyns Amt herefter ved skrivelse af 27. maj 1994 (A) endelig afskedigelse fra stillingen som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) - Bilag 19.

Fyns Amt finder på baggrund af den ovenfor refererede afskedigelsesprocedure, at hverken forvaltningslovens begrundelseskrav eller forvaltningslovens bestemmelser om partshøring har været tilsidesat ved amtets sagsbehandling under afskedigelsesproceduren."

Den 24. juli 1995 afgav Indenrigsministeriet sin udtalelse i sagen. Ministeriet anførte bl.a. følgende

"...

Det falder således uden for Indenrigsministeriets kompetence at tage stilling til, om de ansættelsesretlige betingelser har været opfyldt i forbindelse med afskedigelsen af (A) fra hendes stilling som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset). Ministeriet er derfor afskåret fra at tage stilling til, om de af kommunen anførte samarbejdsvanskeligheder har været af en sådan karakter, at kommunen har haft det fornødne ansættelsesretlige grundlag for at afskedige (A).

Indenrigsministeriet kan dog i sager af i øvrigt privatretlig karakter tage stilling til, om en amtskommune har tilsidesat offentligretlig lovgivning, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Der kan i den forbindelse henvises til betænkning 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret, side 73 og 155.

...

Som sagen foreligger oplyst over for Indenrigsministeriet, finder ministeriet ikke grundlag for at antage, at amtskommunen har været i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som (A) ikke kunne antages at være bekendt med.

Indenrigsministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at det på baggrund af de ovenfor omhandlede møder mellem (A) og sygehusledelsen må have stået klart for (A), hvilke faktiske omstændigheder der lå bag amtskommunens beslutning om at indlede afskedigelsesprocedure.

Indenrigsministeriet finder herefter ikke, at der i sagen er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at formode, at Fyns Amtskommune har tilsidesat forvaltningslovens § 19, stk. 1.

I sager om uansøgt afsked på grund af påstået uegnethed, samarbejdsvanskeligheder m.v. gælder imidlertid en ulovbestemt pligt til partshøring, der går videre end den partshøringspligt, der følger af forvaltningsloven og tjenestemandsloven.

Denne ulovbestemte pligt indebærer en pligt for afskedigelsesmyndigheden til, inden der træffes afgørelse i sagen, i almindelighed at give den ansatte en redegørelse - der efter omstændighederne bør være skriftlig - for myndighedens egen (foreløbige) opfattelse af sagen, herunder den retlige kvalifikation af faktum. Der kan nærmere henvises til Vestre Landsrets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 1994, s. 198, og 'Forvaltningsret', 1994, v/Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., s. 164ff.

Formålet med denne partshøring er at give den pågældende part lejlighed til at kommentere de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som myndigheden vil lade indgå i grundlaget for sin afgørelse. Parten vil hermed have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere de foreliggende oplysninger og vil i det hele taget have mulighed for at redegøre for sit syn på sagen. Parten skal således have adgang til at kommentere nøjagtig de oplysninger om vedkommendes udøvelse af stillingen, som afskedigelsesmyndigheden har tillagt vægt i forbindelse med beslutningen om at varsle den pågældendes afsked. Den ansatte skal have mulighed for at kommentere både det faktiske og det retlige grundlag for den påtænkte afskedigelse, før myndigheden træffer afgørelse i sagen.

Det ovenfor citerede brev af 28. marts 1994 fra Fyns Amtskommune til (A) indeholder en meget kortfattet beskrivelse af amtskommunens begrundelse for at være indstillet på at afskedige (A). Brevet indeholder bl.a amtskommunens vurderinger af (A)'s adfærd, herunder bl.a at hun udviser 'konfliktskabende adfærd' og har haft 'tiltagende vanskeligheder ved at samarbejde'. Der er derimod ikke redegjort nærmere for sagens faktiske omstændigheder, herunder hvilke forhold i forbindelse med (A)'s varetagelse af sin stilling, der begrunder amtskommunens opfattelse af, at der foreligger væsentlige samarbejdsvanskeligheder.

Af det ovenfor citerede referat fra sygehusledelsens møde med (A) den 28. marts 1994 fremgår, at der mundtligt er givet en uddybende begrundelse for amtskommunens tilkendegivelse af, at man agtede at foretage afskedigelse. Indenrigsministeriet har på baggrund af det i referatet anførte lagt til grund, at der på mødet er givet en nærmere beskrivelse af grundlaget for amtskommunens konklusion om, at (A) burde afskediges på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt, at der på mødet er redegjort for de faktiske omstændigheder, der lå til grund for amtskommunens vurdering af (A)'s varetagelse af sin stilling.

Af de i sagen foreliggende oplysninger fremgår, at der i perioden 1994 og frem til brevet af 28. marts 1994 blev afholdt en række møder mellem sygehusledelsen og (A). På disse møder har man indgående drøftet samarbejdsvanskelighederne på afdelingen, og i særdeleshed afdelingssygeplejerske (A)'s varetagelse af sine funktioner og sit ansvar i forbindelse hermed, herunder også hendes væremåde og håndtering af de foreliggende problemer.

Det er på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at Fyns Amtskommune har kunnet lægge til grund, at (A) måtte antages at have været fuldt bekendt med de faktiske omstændigheder, der lå til grund for amtskommunens meddelelse af 28. marts 1994 om, at man agtede at afskedige hende.

Som anført ovenfor antages det, at myndighedens redegørelse for sagens faktiske og retlige grundlag efter omstændighederne bør være skriftlig. Der kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke antages at foreligge et ubetinget krav om skriftlighed i forbindelse med afgivelse af redegørelsen. Det vil efter ministeriets opfattelse være myndighedens ansvar at vurdere, om der i en konkret sag foreligger omstændigheder, der indebærer, at redegørelsen bør afgives skriftligt.

Amtskommunen har i brevet af 23. september 1994 til Indenrigsministeriet anført, at begrundelsen for afskedigelsen blev drøftet på de møder, der blev afholdt med Dem og (A) de 6. og 19. maj 1994. I Deres brev af 27. maj 1994 har De imidlertid anført, at De såvel ved telefonisk henvendelse som ved de to møder gentagne gange har anmodet om at få oplyst de nærmere faktiske omstændigheder, der lå til grund for amtskommunens intention om at afskedige (A).

Da De således, uanset hvad amtskommunen måtte have meddelt Dem mundtligt på de afholdte møder, fortsat har givet udtryk for, at De ikke følte Dem tilstrækkelig informeret om sagens faktiske omstændigheder, finder Indenrigsministeriet, at der forelå sådanne omstændigheder, at amtskommunen på det tidspunkt burde have afgivet en skriftlig redegørelse i overensstemmelse med den ulovbestemte, udvidede partshøringspligt.

Indenrigsministeriet finder på baggrund af det ovenfor anførte ikke grundlag for at antage, at amtskommunen har tilsidesat den ulovbestemte, udvidede partshørinspligt ved uansøgt afsked ved ikke at have givet en samlet redegørelse for sagens faktiske og retlige grundlag i sit brev til (A) af 28. marts 1994 eller på mødet med hende den 28. marts 1994.

Derimod finder Indenrigsministeriet, at Fyns Amtskommune må antages efterfølgende at have tilsidesat det krav om skriftlighed, der efter omstændighederne antages at gælde i forbindelse med den ulovbestemte partshøringspligt ved afskedigelsen af (A).

Indenrigsministeriet har i dag meddelt Fyns Amtskommune dette. Under hensyn til, at rækkevidden af den ulovbestemte, udvidede partshøringspligt ikke er ganske klar samt under hensyn til, at Deres klient som anført ovenfor må antages at have været orienteret om baggrunden for at afskedige hende, finder ministeriet ikke grundlag for at foretage videre i sagen.

...

Kravet om begrundelse gælder efter forvaltningslovens § 22 alene en myndigheds afgørelser. Ved afgørelser forstås retsakter (forvaltningsakter), d.v.s. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Der kan nærmere henvises til Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter, 1992, s. 44.

Amtskommunens brev af 28. marts 1994 er efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men derimod et led i sagens behandling med henblik på, at amtskommunen senere kunne træffe afgørelse om afskedigelse. Begrundelseskravet gælder derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse alene amtskommunens brev af 27. maj 1994, hvorved (A) blev meddelt afsked fra sin stilling.

I amtskommunens brev af 27. maj 1994 er der som begrundelse for afskedigelsen henvist til det, der var anført i amtskommunens brev af 28. marts 1994, og som yderligere blev uddybet i de to møder, der blev afholdt med Dem den 6. og 19. maj 1994. Heri var efter Indenrigsministeriets opfattelse angivet hovedhensynene for amtskommunens afgørelse.

Amtskommunen har ikke i sit brev af 27. maj 1994 redegjort for de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Ved vurderingen af, om der efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, i en konkret sag bør redegøres for myndighedens opfattelse af sagens faktum, er det almindeligt antaget, at der kan lægges vægt på, hvorvidt parten i forvejen må antages at være bekendt med de oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, f.eks. som følge af, at myndigheden tidligere har foretaget partshøring med hensyn til disse oplysninger eller tidligere har imødekommet en begæring fra den pågældende om aktindsigt. Der kan nærmere henvises til Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter, 1994, s. 284.

Da (A) som ovenfor anført efter ministeriets opfattelse som følge af det forløb, der var gået forud for afskedigelsen, måtte antages at være fuldt bekendt med sagens faktiske omstændigheder, og da amtskommunen efterfølgende på to møder med Dem og (A) havde uddybet begrundelsen for amtskommunens intention om at afskedige (A), finder Indenrigsministeriet ikke grundlag for at antage, at Fyns Amtskommune har tilsidesat forvaltningslovens § 24, stk. 2, ved ikke at have medtaget en kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder i begrundelsen for afgørelsen om at afskedige (A).

..."

På baggrund af Indenrigsministeriets afgørelse klagede advokat J hertil den 15. september 1995. I den anledning blev Indenrigsministeriet bedt om en udtalelse vedrørende spørgsmålet om partshøring samt begrundelse. Indenrigsministeriet blev samtidig bedt om at indhente en udtalelse fra Fyns Amt vedrørende selve afskedigelsen af A. Desuden bad jeg om udlån af sagens akter.

Fyns Amt afgav udtalelse 18. januar 1996 hvor amtet bl.a. skrev følgende

"...

I forbindelse med (A)'s tiltræden af stillingen, ydede ledelsen (chefsygeplejersken) i den første tid sædvanlig rådgivning og vejledning med hensyn til udøvelse af funktionen. Da (A) imidlertid efter chefsygeplejerskens opfattelse ikke til fulde formåede at anlægge en ledelsesmæssig helhedsbetragtning, blev der i '6 måneders udtalelsen' givet udtryk for dette...

De ledelsesmæssige problemstillinger forstærkedes imidlertid både med hensyn til art og omfang - nu også og hovedsageligt i forhold til driftssituationen på anæstesiafdelingen og dennes personale.

Samarbejdsproblemerne i relation til anæstesiafdelingen manifesterede sig for alvor i løbet af 1993. Sygeplejepersonalet i anæstesiafdelingen forsøgte i sommeren 1993 at få afholdt et personalemøde om samarbejdsproblemerne, hvilket afdelingssygeplejersken ikke fandt grundlag for. Chefsygeplejersken blev af personalet orienteret om dette, men måtte henvise til ledelsesregulativet, hvorefter det er afdelingssygeplejerskens afgørelse at afholde et sådant møde.

Da personalet i november 1993 atter henvendte sig til chefsygeplejersken og ankede over, at afdelingssygeplejersken fortsat ikke ville afholde personalemøde om de tiltagende samarbejdsproblemer, fandt sygehusledelsen det nødvendigt at foranstalte et møde afholdt.

...

Sygehusledelsen bakkede selvsagt op om den aftalte proces, og tilsagde i denne forbindelse (A) deres fulde støtte, idet (A) samtidig tilkendegav, at hun kunne magte opgaven. Forud havde sygehusledelsen detaljeret præciseret, hvilke krav sygehuset stiller til en afdelingsleder og påtalt, at man ikke fandt hendes optræden loyal, når hun over for andre medarbejdere i huset havde givet udtryk for mistillid til chefsygeplejersken; hun skabte således fronter på sygehuset.

(A) tilkendegav, at hun ville fortsætte som afdelingssygeplejerske på de således præciserede vilkår.

...

Det viste sig i løbet af februar-marts 1994, at processen ikke gav den positive effekt, som var forudsat. Personalet i anæstesiafdelingen fandt ikke, at (A) var tilstrækkelig positivt indstillet med henblik på at skabe bedre relationer i afdelingen.

...

Det var sygehusledelsens vurdering, at der var nærliggende fare for, at samarbejdsproblemerne ville medføre, at anæstesifunktionen brød sammen, jfr. det ovenfor anførte om personalets holdning, at den yderligere negative udvikling i samarbejdsrelationerne under procesforløbet i væsentlig grad kan tilskrives (A)'s adfærd som leder, og at denne adfærd også var konfliktskabende i forhold til andre afdelinger.

...

Sammenfattende finder Fyns Amt, at afskedigelsesgrundlaget har været tilstrækkeligt, ligesom det er godtgjort, hvilke konkrete samarbejdsvanskeligheder, der har foreligget.

..."

Indenrigsministeriet har i udtalelsen af 26. januar 1996 henholdt sig til sin udtalelse af 24. juli 1995.

Advokat J indsendte i brev af 5. marts 1996 kopi af brevene af 29. og 30. marts 1994 og fremsatte bemærkninger til udtalelserne. Hans bemærkninger blev forelagt Fyns Amt og Indenrigsministeriet der den 6. maj 1996 meddelte at man ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens foreløbige udtalelse

af 12. november 1996

" Vedrørende Fyns Amts behandling af sagen

1. Det retlige grundlag for afskedigelsen

(A) blev den 27. maj 1994 afskediget som afdelingssygeplejerske ved sygehuset. Afskedigelsen var begrundet med samarbejdsvanskeligheder.

Efter § 26 i tjenestemandsregulativet for Fyns Amtskommune kan en tjenestemand afskediges 'uden ansøgning med 3 måneders varsel' (diskretionær afskedigelse). Der er ikke i regulativet fastsat nærmere bestemmelser om hvilke grunde der kan føre til diskretionær afskedigelse. Det er dog i den forvaltningsretlige teori og i praksis antaget at der skal foreligge et sagligt grundlag for afskedigelsen.

Samarbejdsvanskeligheder kan udgøre det fornødne saglige grundlag for en beslutning om afskedigelse. Retssikkerhedsmæssige hensyn kræver dog at samarbejdsproblemer ikke uden nærmere kvalifikation kan påberåbes som grundlag for afskedigelse.

Det kræves for det første at samarbejdsproblemerne har en betydelig negativ indflydelse på udførelsen af opgaverne det pågældende ansættelsessted. Der skal endvidere foreligge en klar forbindelse mellem samarbejdsproblemerne og den person som søges afskediget, ligesom hovedårsagen til problemernes opståen ikke må kunne tilskrives andre end den som søges afskediget. Af den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet følger yderligere at der fra den afskedigende myndigheds side skal være udfoldet bestræbelser på at løse samarbejdsproblemerne ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse.

Afskedigelsesbeslutningens alvorlige karakter tilsiger samtidig at det bevismæssige grundlag for tilstedeværelsen af afskedsbegrundende samarbejdsproblemer er særlig sikkert. Der må således ikke kunne rejses rimelig tvivl om at der rent faktisk har foreligget samarbejdsproblemer af den ovenfor beskrevne art, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 169.

Det følger heraf at samarbejdsproblemerne skal være konkretiseret og sandsynliggjort, hvilket indebærer at der efter omstændighederne må angives faktiske begivenheder som kan tids- og stedfæstes, og som viser hvilke konkrete samarbejdsvanskeligheder der er tale om.

2. Om sagsoplysning

Det følger af det forvaltningsretlige officialprincip at det er den enkelte forvaltningsmyndighed der har ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes afgørelse. Til sagsoplysningen hører at oplysningerne om det faktum der må eller skal lægges til grund for en afgørelse, er tilstrækkeligt sikre. Hvis der er tvivl om holdbarheden af faktum, må denne tvivl søges afklaret - efter omstændighederne ved indhentelse af yderligere oplysninger - således at der kan foretages en forsvarlig bevismæssig vurdering.

Som berørt ovenfor må sagsoplysningen i sager om afskedigelse på grund af sagens alvorlige karakter ske på et særligt omhyggeligt grundlag. I modsætning til sager om disciplinær afskedigelse (eller andre indgribende personaleretlige beslutninger) er der ikke i sager om diskretionær afskedigelse tale om at der skal anvendes en særlig undersøgelsesform, jf. - på det amtskommunale område - bestemmelserne i tjenestemandsregulativets §§ 18-22 om tjenstligt forhør. Det forhold at der ikke er fastsat særlige regler om fremgangsmåden for de undersøgelser der skal foretages forud for afgørelser om diskretionær afsked, bevirker ikke at de krav til sagsoplysningen der følger af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip, er lempet. Det almindelige sagsoplysningsprincip gælder således fuldt ud, ligesom dette princip også - medmindre der er fastsat særlige regler - er styrende for den sagsoplysning der skal foretages i en sag forud for en afgørelse om disciplinær afsked.

Det er den afskedigende myndighed der har ansvaret for at sagen er tilstrækkeligt oplyst før der træffes beslutning om afskedigelse. I et tilfælde som det foreliggende hvor en amtskommune træffer afgørelse efter indstilling fra en af amtskommunens institutioner, må amtskommunen således vurdere om der kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag (indstillingen og den medfølgende dokumentation), eller om det er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.

Efter min opfattelse rejser sagen først og fremmest det spørgsmål om Fyns Amt har haft de nødvendige faktiske oplysninger som grundlag for afskedigelsesbeslutningen. Nedenfor under pkt. 3 har jeg på baggrund af oplysningerne i sagen redegjort for min opfattelse af dette spørgsmål.

Jeg har herved lagt til grund at jeg - med de breve af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis sygeplejerske (D) og personalet på operationsafdelingen som advokat (J) indsendte med brev af 5. marts 1996 - har set samtlige relevante akter i sagen. Jeg går således ud fra at den omfattende dokumentation der er nævnt i Fyns Amts notat af 23. marts 1994, og som blev udleveret ved et møde mellem sygehusledelsen og amtet den 1. marts 1994, er indeholdt i de akter jeg har modtaget fra amtet via Indenrigsministeriet.

3. Fyns Amts oplysning af sagen

På baggrund af referatet fra mødet den 29. november 1993 må jeg lægge til grund at der på daværende tidspunkt var et modsætningsforhold på anæstesiafdelingen mellem på den ene side lederen, (A), og hendes førsteassistent og på den anden side de øvrige fire sygeplejersker. Af konkrete indsigelser mod (A)'s ledelse er nævnt en situation hvor (A) irettesatte tillidsrepræsentanten i overværelse af personale fra andre afdelinger. I tillidsrepræsentantens brev af 3. januar 1994 til sygehusledelsen er (A) kritiseret for - mere generelt - at have omtalt afdelingens problemer over for andre på en tendentiøs måde. Der er ikke omtalt mere konkrete eksempler på dette forhold.

Ved mødet den 5. januar 1994 blev samarbejdsproblemerne drøftet mellem (A), chefsygeplejerske (B) og sygehuschef (H). Af konkrete forhold der bebrejdedes (A), er nævnt at hun skulle være fremkommet med udtalelser 'der kun kan opfattes som mistillid til (B), hvilket må opfattes som manglende loyalitet overfor en foresat'. Det fremgår ikke nærmere hvilke udtalelser der har været tale om, eller hvad (A)'s kommentarer til forholdet har været. Derimod benægtede (A) at hun havde medvirket til 'at skabe fronter i huset ved at udbrede egen opfattelse af problemerne, på trods af en aftale med medarbejderne om at holde problemet i egen afdeling'. Det fremgår endvidere at (A) på dette tidspunkt overvejede at fortsætte i en anden stilling uden lederansvar, og at sygehusledelsen oplyste at dette var muligt forudsat at der var en ledig stilling. Konklusionen på mødet blev at der skulle ydes afdelingen støtte til en proces til normalisering af forholdene, at det over for (A) blev indskærpet at ledelsen ikke ville tolerere adfærd af illoyal karakter, og at ledelsen ville skabe bedre forudsætninger for at (A) kunne udfylde sin lederrolle.

Det fremgår af Dansk Sygeplejeråds henvendelse af 28. januar 1994 til sygehusledelsen at det efter (A)'s opfattelse ikke havde været muligt at etablere en aftale med chefsygeplejerske (B) om forudsætningerne for det planlagte procesforløb.

Af referatet fra mødet den 16. februar 1994, hvori deltog en repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd, chefsygeplejerske (B) og sygehuschef (H), fremgår det at det aftalte procesforløb tilsyneladende indtil da havde været dårligt. Det er således anført 'at de løbende forsøg på at bidrage til en positiv udvikling, hidtil havde været hæmmet af, at afdelingens leder har udviklet et belastet forhold til en række af de interne samarbejdspartnere og ikke i fornøden grad har vist evne til at forholde sig konstruktivt til at indkorporere konkret sparring og ledelsesmæssige meldinger'. Det fremgår ikke af referatet hvorledes problemerne mere konkret udmøntede sig. Til Dansk Sygeplejeråds repræsentants bemærkninger om at (A) var usikker på sin kompetence, anførte sygehusledelsen at den 'ikke mindst på dette punkt havde gjort sig store anstrengelser for at præcisere opgaver, ansvar og kompetence over for afdelingslederen, senest på møde den 5.01.1994, hvorfra der ligger notat, som afdelingslederen er bekendt med'. Jeg må forstå det anførte således at det af referatet fra mødet den 5. januar 1994 (i det væsentligste gengivet foran, s. 5-6) skulle fremgå hvilke præcise opgaver (A) skulle varetage. Så vidt jeg kan se, er der i notatet fra mødet den 5. januar 1994 intet præcist angivet herom, jf. f.eks. bemærkningen om 'at det er afdelingslederens opgave og ansvar at bearbejde afdelingens problemer/personalemæssige belastninger hen mod en konstruktiv løsning...'. Konklusionen på mødet var da også at der (nu) skulle laves en fælles aftale om hvordan arbejdet skulle foregå. Af referatet af mødet den 11. marts 1994 mellem (A) og sygehusledelsen fremgår endvidere at (A) var usikker på sin rolle i processen, og at sygehusledelsen i den anledning (alene) på ny henviste til mødet den 5. januar 1994 'og den præcisering, der blev givet af (A)'s rolle der'. Som tidligere anført fremgår der så vidt jeg kan se, intet herom af notatet fra mødet. Det fremgår endvidere af referatet at situationen ifølge tillidsrepræsentanten 'var ved at blive uholdbar'. Det er heller ikke hér nærmere præciseret eller konkretiseret hvilke problemer der har været tale om. Det fremgår at sygehusledelsen bl.a. har fastslået

'at der senest den 14. april 1994 skal kunne konstateres væsentlige fremskridt i form af konkrete resultater (eventuelt målbare i forhold til problemkataloget)' og

'at sygehusledelsen senest om en måned bliver nødt til at overveje det forsvarlige i at beholde (A) i rollen som afdelingsleder, hvis der ikke på dette tidspunkt er opnået konkrete resultater'.

Jeg bemærker at jeg ikke på baggrund af oplysningerne i sagen er klar over hvilket problemkatalog der henvises til.

Af notaterne af 21. og 22. marts 1994 fremgår bl.a. at situationen på dette tidspunkt var tilspidset yderligere, og at der var risiko for et sammenbrud der ville betyde ophør af operationer. Det fremgår endvidere at personalet på operationsafdelingen tilsyneladende støttede (A), mens sygeplejerskerne på anæstesiafdelingen støttet af chefsygeplejersken mente at problemerne måtte henføres til (A). Det fremgår ikke af notaterne hvilke konkrete problemer der var tale om. Heller ikke i vurderingen som Fyns Amt har lagt til grund for skrivelsen den 28. marts 1994 om den påtænkte afskedigelse - og som jeg må gå ud fra bygger på de mødereferater, indstillinger mv. der foreligger i sagen - er det angivet hvilke konkrete forhold i forbindelse med (A)'s varetagelse af sin stilling der har ført til problemerne.

Det er sammenfattende min opfattelse at det ikke af akterne er muligt at udlede hvad der konkret er foregået i perioden fra det i starten af januar 1994 blev aftalt at indlede det såkaldte procesforløb. Oplysningerne om de (alvorlige) problemer på anæstesiafdelingen er - så vidt jeg kan se - i det væsentlige tilgået sygehuschefen fra tillidsrepræsentanten og chefsygeplejersken. På mødet den 5. januar 1994 blev der nævnt eksempler på problemer der konkret måtte henføres til (A), nemlig illoyalitet over for dels en sygeplejerske (tillidsrepræsentanten), og dels chefsygeplejersken. Men der er ikke siden anført noget om de konkrete episoder som har ført til den spændte situation.

I førsteassistent på anæstesiafdelingen (D)'s brev af 29. marts 1994 til sygehusledelsen og i operationsafdelingens personales brev af 30. marts 1994 til formanden for amtets sygehusudvalg er der rettet en alvorlig kritik navnlig mod tillidsrepræsentanten og chefsygeplejersken. Det står mig ikke klart om disse oplysninger er indgået i grundlaget for Fyns Amts beslutning om at afskedige (A). Jeg henviser til at de omtalte breve ikke er blandt de akter jeg via Indenrigsministeriet har modtaget fra Fyns Amt.

I udtalelsen af 27. maj 1994 har advokat (J) anført at han ikke - heller ikke ved drøftelserne på de to møder med sygehusledelsen - har fået konkretiseret hvad samarbejdsvanskelighederne nærmere har bestået i, eller på hvilke konkrete punkter de har kunnet henføres til handlinger eller undladelse fra (A)'s side.

Sammenfattende (foreløbig) vurdering af Fyns Amts oplysning af sagen

Jeg må lægge til grund at der var tale om alvorlige samarbejdsproblemer i anæstesiafdelingen. På baggrund af sagens oplysninger mener jeg derimod ikke at det i fornødent omfang er muligt at se hvori disse samarbejdsvanskeligheder nærmere bestod, hvordan de opstod, hvem der var årsag hertil, og om der var mulighed for at afhjælpe problemerne. Jeg må i denne forbindelse konstatere at der i det foreliggende materiale ikke én gang siden mødet den 5. januar 1994, hvor procesforløbet blev planlagt, er nævnt en konkret episode (der kan tids-og stedfæstes) der viser samarbejdsproblemer som (A) var (med)årsag til.

De oplysninger der ifølge det skriftlige materiale har dannet grundlag for afskedigelsesbeslutningen, består i alt væsentligt i oplysninger fra nogle få personer som (A) tilsyneladende havde et belastet forhold til. Alene den omstændighed at der ikke ses at være blevet indhentet nærmere oplysninger om det forhold at hele operationsafdelingen støttede (A), er efter min opfattelse i sig selv en mangel ved sagens oplysning. Det havde således været nærliggende at indhente nærmere forklaringer fra de øvrige medarbejdere på afdelingerne. Derved havde Fyns Amt på en mere forsvarlig måde kunnet danne sig et indtryk af problemernes karakter og omfang, herunder af hvordan problemerne tilsyneladende kunne accelerere på en sådan måde at sygehusledelsen den 22. marts 1994 fandt det nødvendigt at indstille (A) til afsked mindre end to uger efter at man (den 11. marts 1994) havde fastsat en frist til midten af april 1994 for 'konstaterbare' resultater og overvejelser om fortsat at beholde (A) som afdelingsleder. Fyns Amt kunne endvidere have fået et bedre grundlag for at vurdere om der var mulighed for en anden placering af (A) - en løsning som både hun selv og advokat (J) havde bragt frem, og som sygehusledelsen tidligere havde været positivt indstillet over for og vel stadig den 11. marts 1994 betragtede som en mulighed.

På det foreliggende grundlag er det således min opfattelse at sagen ikke var fuldt tilstrækkeligt oplyst da Fyns Amt traf afgørelse om at afskedige (A).

Jeg har forudsat at afgørelsen er truffet på grundlag af oplysninger der fremgår af de akter jeg har haft til gennemsyn. Jeg har endvidere lagt til grund at Fyns Amt forud for afgørelsen havde kendskab til oplysningerne i de to breve af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis sygeplejerske (D) og personalet på operationsafdelingen som jeg modtog fra advokat (J). Jeg har bedt Fyns Amt om eventuelle bemærkninger til det jeg har forudsat, med henblik på at de kan indgå i min endelige redegørelse."

Ombudsmandens endelige redegørelse

" Sammenfatning af min behandling og vurdering af sagen

Med sin udtalelse af 5. februar 1997 til min foreløbige redegørelse sendte Fyns Amt en fuldstændig aktfortegnelse hvoraf fremgik at amtets sag - frem til opsigelsesbrevet af 27. maj 1994 - indeholdt ca. 100 akter, hvoraf jeg - gennem Indenrigsministeriet - tidligere alene havde modtaget 20. Fyns Amt beklagede i brevet af 5. februar 1997 at ministeriet og jeg ikke tidligere havde fået en aktfortegnelse og eventuelt kopi af samtlige akter i sagen. Kopi af alle akter var vedlagt brevet.

Efter at have gennemgået disse akter og efter yderligere brevveksling, herunder med kommentarer fra Indenrigsministeriet og advokat (J), afholdt jeg et møde med Fyns Amt den 8. december 1997.

På baggrund af det jeg har anført i min foreløbige redegørelse, min gennemgang af sagens fuldstændige bilagsmateriale, de efterfølgende indlæg i sagen fra Fyns Amt og advokat (J) samt drøftelsen på mødet den 8. december 1997, er det min opfattelse

at Fyns Amts oplysning af sagen har været mangelfuld idet der bl.a. må anses at have været tvivl om det faktum der er blevet lagt til grund for afgørelsen , og

at der ikke i fornødent omfang er foretaget partshøring af (A) over de faktiske oplysninger der tilsyneladende er blevet lagt vægt på i forbindelse med afgørelsen.

Jeg mener på den baggrund - hvilket jeg tilkendegav under mødet den 8. december 1997 - at afskedigelsen af afdelingssygeplejerske (A) må anses for ugyldig. Under mødet henstillede jeg samtidig at sagen blev genoptaget.

Efter mødet den 8. december 1997 oplyste Fyns Amt at man havde indledt forligsforhandlinger med advokat (J) på vegne af (A).

Af et notat dateret 24. august 1998 og underskrevet den 1. september 1998 fremgår at sagen er forligt til fuld og endelig afgørelse.

Ved forliget har Fyns Amt givet (A) en uforbeholden beklagelse og tilkendegivet at afskedigelsen har været uberettiget samt at der intet har været at kritisere hos (A).

Jeg betragter herefter min henstilling til Fyns Amt som fuldt ud imødekommet.

Denne udtalelse vedrører alene Fyns Amts behandling af sagen. Spørgsmålet om Indenrigsministeriets vurdering af klagen som tilsynsmyndighed er således ikke omfattet af redegørelsen, men jeg har ladet dette spørgsmål indgå i en generel drøftelse jeg har indledt med ministeriet vedrørende tilsynsmyndighedernes behandling af personalesager.

Supplerende sagsfremstilling

I mit brev af 12. november 1996 til Fyns Amt hvormed jeg sendte min foreløbige redegørelse, skrev jeg bl.a. følgende

'Jeg henleder særligt Fyns Amts opmærksomhed på at jeg i min foreløbige redegørelse har lagt til grund at oplysningerne i brevene af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis sygeplejerske (D) og personalet på operationsafdelingen er indgået i grundlaget for afskedigelsen. Som sagen foreligger, efterlader den imidlertid en vis usikkerhed om hvorvidt dette faktisk er tilfældet, bl.a. fordi jeg ville anse det for ejendommeligt dersom de pågældende breve havde været blandt sagens akter, men ikke var blevet medsendt til mig. Jeg beder derfor amtet oplyse om brevene - som jeg under sagen modtog i kopi fra advokat (J) - er indgået i amtets sag forud for afgørelsen. Som det fremgår af min foreløbige redegørelse, må jeg anse brevene for at være relevante for vurderingen af om sagen kunne betragtes som fuldt tilstrækkeligt oplyst.'

I en supplerende udtalelse af 5. februar 1997 har Fyns Amt bl.a. anført følgende

'Indledningsvis bemærkes, at Fyns Amt henholder sig til den beskrivelse af sagsforløbet og den vurdering af afskedigelsesgrundlaget, som er anført i amtets skrivelser af 23. september 1994 og 18. januar 1996 til Indenrigsministeriet.

Fyns Amt skal således understrege, at der forud for afskedigelsen af (A) bestod en voldsomt anspændt situation med alvorlige samarbejdsproblemer på (sygehuset). En situation, som der nødvendigvis måtte tages effektive ledelsesmæssige initiativer overfor, og hvor det var klart for alle, at ledelsen måtte overveje eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser.

Denne supplerende udtalelse tager således alene sigte på at uddybe og præcisere sagsforløbet på de punkter, hvor der i den foreløbige redegørelse er rejst tvivl vedrørende grundlaget for den skete afskedigelse.

I forbindelse med gennemgangen af sagen har Fyns Amt udarbejdet vedlagte fuldstændige og kommenterede fortegnelse over sagens akter med angivelse af, om akterne tidligere er blevet udleveret til Indenrigsministeriet (og dermed til ombudsmanden). Samtlige de heri nævnte akter fremsendes vedlagt.

Udlevering af sagsakter.

Som det fremgår af den vedlagte liste over sagens akter, har Fyns Amt oprindelig fremsendt et udvalg af disse til Indenrigsministeriet. Set i bakspejlet må det beklages, at ministeriet og ombudsmanden ikke tidligere har fået en aktfortegnelse og eventuelt kopi af samtlige akter i sagen.

Når dette ikke skete, da Fyns Amt den 23. september 1994 fremsendte sin første udtalelse inkl. bilag til Indenrigsministeriet, var det udelukkende fordi amtet fandt, at de 19 bilag, som blev medsendt til ministeriet, gav et dækkende billede af sagens omstændigheder og forløb.

Udtalelser fra personalet.

Ombudsmanden har i sin foreløbige redegørelse angivet usikkerhed om, hvorvidt brevene af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis 1. assistent (D) og personalet på operationsafdelingen er indgået i grundlaget for afskedigelsen.

Fyns Amt kan bekræfte, at disse breve er indgået i amtets sagsbehandling.

Disse to breve må ses i sammenhæng med de øvrige henvendelser vedr. afskedigelsen, som fremkom fra samme gruppe af sygehusets medarbejdere (Bilag nr. 6, 18, 56, 57, 59, 67, 79, 81, 85, 87 og 96). I disse breve anfører de nævnte medarbejdere, bl.a. på baggrund af aktindsigt i sagen, deres vurderinger og synspunkter. Disse henvendelser understreger, at konflikten på sygehuset på dette tidspunkt havde delt det involverede personale op i skarpe fronter.

Opmærksomheden henledes på, at sygehusledelsen løbende har kommenteret udtalelser fra personalet. Sygehusledelsens bemærkninger fremgår af bilagsmaterialet.

Fyns Amt har i sin sagsbehandling generelt været opmærksom på risikoen for, at de åbenbare personlige konflikter kunne have indflydelse på den ledelsesmæssige vurdering af situationen og de nødvendige initiativer.

I det afsluttende sagsforløb udmøntede dette sig i afholdelse af et møde den 11. maj 1994 med deltagelse af direktør (L), sygehuschef (H) og fuldmægtig Frits Pedersen. På dette møde blev sygehusets ledelsesmæssige situation drøftet indgående, og man forholdt sig konkret til chefsygeplejerskens ledelsesmæssige håndtering af samarbejdsproblemerne i anæstesiafdelingen. Konklusionen på mødet var, at man fandt, at sagen mod (A) blev behandlet forsvarligt.

Fyns Amt har således vurderet, at en uddybning af de ovennævnte breve ved henvendelse til brevskriverne ikke ville have bidraget til yderligere belysning af sagen.

Beskrivelse af konkrete samarbejdsproblemer.

I den foreløbige redegørelse anfører ombudsmanden, at han ikke finder, at de forhold, som førte til afskedigelsen af (A), har været konkretiseret i fornødent omfang i amtets sagsbehandling.

Heroverfor skal Fyns Amt fremhæve, at chefsygeplejerske (B) i sine egne notater under forløbet har noteret de episoder, som i sidste ende gav anledning til sygehusledelsens indstilling om afskedigelse af (A).

Disse notater, som er vedlagt som bilag, blev på møde den 1. marts 1994 mellem sygehuschef (H), chefsygeplejerske (B) og fuldmægtig (X) udleveret til brug for amtets videre sagsbehandling.

På mødet skete der i øvrigt en minutiøs gennemgang af sagsforløbet, og sygehusledelsen redegjorde for samtlige aspekter ved sagen.

Af notaterne fremgår, at (A) løbende er blevet konfronteret med klagepunkterne.

Der henvises således til indholdet af disse notater, ud fra hvilke følgende forhold særlig kan fremhæves

· (A) har - på trods af pålæg fra sygehusledelsen om et lukket forløb - lækket oplysninger til andet sygehuspersonale, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notater af 10. december 1993, 13. december 1993 og 17. februar 1994.

· (A) har nægtet at forberede/færdiggøre procespunkt 4, som hun havde fået pålæg om fra sygehusledelsen (se arbejdsnotat af møde 1 i procesforløbet, den 20. januar 1994, gruppe 4 vedr. manglende rammer, information m.m.), jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notat af 14. februar 1994.

· (A) har direkte og indirekte foranlediget, at der blev lagt pres på procesdeltagerne (anæstesisygeplejerskerne), som oplevede dette som stærkt psykisk belastende, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notat af 17. februar 1994.

· (A) har forvansket referat fra procesmøde og har demonstreret manglende vilje til at arbejde positivt på en forbedring af samarbejdssituationen, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notat af 21. marts 1994.

· (A) har generelt vist modvilje mod det aftalte procesforløb og har tilkendegivet denne modvilje i forhold til andre medarbejdere. Det tillægges her afgørende betydning, at hun som leder netop burde have vist vilje og evne til grundigt at bearbejde problemerne, jævnfør f.eks. chefsygeplejerske (B)'s notat af 17. februar 1994.

Fyns Amt skal desuden fremhæve relevansen af det møde, som blev holdt mellem sygehusledelsen og (A) den 28. marts 1994 i forbindelse med udlevering af 'sindetskrivelsen'. På dette møde fandt der en gennemgang sted af de 8 punkter i begrundelsen for den påtænkte afskedigelse.

For så vidt angår de to møder med advokat (J) den 6. og 19. maj 1994 er Fyns Amt enig i, at der ikke på disse møder skete en detaljeret gennemgang af de konkrete klager mod (A). Dette skal ses på baggrund af temaet for disse møder, som på opfordring fra advokat (J) dels var (A)'s redegørelse for nogle personlige aspekter i sagen, dels afklaring af mulighederne for at tilbyde (A) anden beskæftigelse som anæstesisygeplejerske (uden ledelsesbeføjelse) inden for Fyns Amts sygehusvæsen.

Konklusion.

Fyns Amt finder fortsat, at afskedigelsesgrundlaget i forhold til (A) var tilstrækkeligt, og at kravene til konkretisering og dokumentation af de tilgrundliggende samarbejdsproblemer er opfyldt.

Fyns Amt finder samtidig - via det beskrevne forløb - at have foretaget sig tilstrækkeligt til at sikre, at (A) blev gjort bekendt med baggrunden for afskedigelsen.

Fyns Amt finder endelig at have taget tilstrækkelige initiativer til at søge problemerne løst - uden at skride til afskedigelse - ved omplacering af (A).'

I en kommentar hertil har advokat (J) den 2. juli 1997 anført følgende

'Det fremgår af Fyns Amts udtalelse af 5. februar 1997 blandt andet, at 'chefsygeplejerske (B) i sine egne notater under forløbet har noteret de episoder, som i sidste ende gav anledning til sygehusledelsens indstilling som afskedigelse af (A)'.

Endvidere anføres, at disse notater på et møde den 1. marts 1994 blev udleveret til Amtets videre sagsbehandling, og at der på mødet fandt en minutiøs gennemgang af sagsforløbet sted.

Af notaterne skulle ifølge Fyns Amt fremgå, at min klient løbende blev konfronteret med klagepunkterne.

Fyns Amt har herefter i anførte skrivelse side 3 fremhævet en række forhold, som man mener at kunne bebrejde (A).

Yderligere anfører Fyns Statsamt i skrivelsen, at i forbindelse med udlevering af 'sindetskrivelsen' fandt en gennemgang sted med min klient af de punkter, Fyns Amt gør gældende at have påberåbt sig i begrundelsen for den påtænkte afskedigelse.

I anledning heraf skal jeg meddele, at undertegnede aldrig under min behandling af sagen har fået oplyst, hvilke konkrete klagepunkter - 8 eller et andet antal - man mente at kunne rette imod afdelingssygeplejerske (A).

Min klient har oplyst overfor undertegnede, at hun heller ikke har fået forelagt konkrete klagepunkter, som man skulle have bebrejdet hende. Dette har heller ikke fundet sted, da min klient modtog skrivelse af 28. marts 1994.

Jeg finder anledning til stærkt at fremhæve, at undertegnede netop stedse har søgt at få oplyst, hvad det nærmere var for konkrete bebrejdelser, der rettedes mod afdelingssygeplejerske (A), og at min klient naturligvis i forbindelse med min gennemgang af sagen nøje er blevet udspurgt herom, uden at hun for sit vedkommende har været i stand til selv at forstå baggrunden for hensigten om at afskedige hende. Samme ønske om oplysning om afskedigelsesårsagen er blevet fremsat overfor Fyns Amt på møderne 6. og 19. maj 1994, uden at Fyns Amts repræsentanter overhovedet ønskede at komme ind på afskedigelsens baggrund.

Det siger sig selv, at formålet med min behandling af sagen naturligvis var at få oplyst baggrunden for afskedigelsen og vurdere holdbarheden og rækkevidden af de kritikpunkter, der måtte være rejst imod afdelingssygeplejerske (A) med henblik på en rådgivning af min klient om dennes reaktionsmuligheder overfor afskedigelsen. Af samme grund har jeg også stedse anmodet Fyns Amt om oplysninger om afskedigelsens baggrund, naturligvis også på de 2 møder den 6. og 19. maj 1994.

I den forbindelse finder jeg anledning til at udtrykke forbavselse over Fyns Amts synspunkt om at have undladt at meddele mig en detaljeret gennemgang af de konkrete klager mod min klient, fordi temaet for møderne den 6. og 19. maj 1994 skulle have været et andet. Det kan ikke betones tilstrækkeligt stærkt, at jeg på møderne anmodede om at få oplyst de konkrete klager mod min klient, og at dette blev afvist.

Undertegnede har heraf draget den konklusion, at der ikke har bestået nogen reel og holdbar afskedigelsesgrund til sagligt at bringe min klients ansættelsesforhold til ophør. Jeg finder det i hvert fald ejendommeligt, at det aldrig har været muligt at få oplyst afskedigelsesbegrundelsen fra en offentlig arbejdsgiver, der er forpligtet til efter forvaltningsloven at begrunde sin afgørelse.

Endelig har jeg af Fyns Amts skrivelse noteret mig, at Amtet som følge af den forløbne tid og personskifte i flere stillinger finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt detaljeret at redegøre for forløbet af væsentlige møder i sagsforløbet.

Hertil skal jeg bemærke, at hvad angår de møder, jeg har deltaget i med Fyns Amt, er mødeforløbene i hvert fald ikke som beskrevet af Amtet.'

Efter yderligere brevveksling afholdt jeg den 8. december 1997 et møde med Fyns Amt om sagen. Fyns Amt redegjorde under mødet bl.a. for de ganske vanskelige forhold der havde været på (sygehuset), og som efter sygehusledelsens opfattelse havde medført en konflikt der forud for afskedigelsen af (A) betød at sygehusets drift var alvorligt truet.

På baggrund af sagen som den nu forelå for mig, gav jeg under mødet udtryk for at jeg for så vidt havde forståelse for den situation - forårsaget af de meget anspændte forhold på (sygehuset) - som Fyns Amt havde befundet sig i forud for afskedigelsen. Jeg gav imidlertid samtidig udtryk for at sagen om afskedigelsen af (A) efter min opfattelse led af sådanne sagsbehandlingsmangler - navnlig vedrørende sagsoplysningen og pligten til partshøring - at afgørelsen måtte anses for ugyldig.

Efter mødet meddelte Fyns Amt at man havde indledt forligsforhandlinger mellem amtet og advokat (J) på vegne (A).

I brev af 1. september 1998 meddelte amtet at man havde genoptaget sagen, og at der var indgået følgende forlig

'1. Fyns Amt giver (A) en beklagelse af følgende indhold

'Fyns Amt skal herved give (A) en uforbeholden beklagelse af det passerede, idet Fyns Amt tilkendegiver, at afskedigelsen af (A) fra stillingen som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) er uberettiget afgivet.

Fyns Amt tilkendegiver tillige, at der intet har været at kritisere hos (A)'.

2. I konsekvens heraf bortfalder den skete afskedigelse af (A), som således uafbrudt har været tjenestemandsansat i Fyns Amt siden 1. februar 1991.

(A) har med virkning fra 1. september 1994 tjeneste som sygeplejerske ved (S-sygehus).

(A) stilles lønmæssigt således, at hun i perioden fra 1. september 1994 til 31. august 1998 udbetales den konkrete lønforskel mellem stillingerne ved (sygehuset) og (S-sygehus), dog excl. det i 1996 aftalte decentrale ledelsestillæg til stillingen på (sygehuset). Med virkning fra 1. september 1998 aflønnes (A) som en personlig ordning efter skalatrin 36 med et ikke-pensionsgivende tillæg på 4.700 kr. årligt (1. april 1984-niveau).

Pensionsmæssigt i forhold til den forløbne ansættelsestid ved (S-sygehus) vil der for (A) ske fastholdelse af den skete indbetaling til PKA suppleret med indbetaling af pensionsbidrag af den pensionsgivende del af ovennævnte efterbetaling. Optjening af pensionsalder som tjenestemand betragtes som suspenderet i perioden 1. september 1994 til 31. august 19984.

3. Herudover ydes en godtgørelse til dækning af økonomiske krav med kr. 50.000, og til dækning af ikke-økonomiske krav, herunder torterstatning, med kr. 50.000.

4. Endelig dækkes advokatomkostninger efter det oplyste kr. 50.000 plus moms.'

Ombudsmandens vurdering

Fremsendelse af akter til ombudsmanden

I mit brev af 7. november 1995 til Indenrigsministeriet bad jeg om en udtalelse fra ministeriet efter en forud indhentet erklæring fra Fyns Amtskommune. Jeg bad desuden om udlån af sagens akter.

I sit brev til Fyns Amt af 13. november 1995 bad Indenrigsministeriet om en udtalelse fra amtet. Ministeriet bad også om at de af sagens akter der ikke allerede var fremsendt, blev indsendt til ministeriet med henblik på videreforsendelse til mig.

Fyns Amt har i den supplerende udtalelse af 5. februar 1997 beklaget at der alene blev sendt et udvalg af akterne til ministeriet (og derved til mig), men har samtidig anført at amtet mente at udvalget af akter 'gav et dækkende billede af sagens omstændigheder og forløb'.

Jeg bemærker hertil for det første at såvel Indenrigsministeriet som tilsynsmyndighed og ombudsmanden som udgangspunkt skal have alle sagsakter udleveret i forbindelse med vurderingen af en sag. Hvis det af praktiske grunde ikke er muligt - eller ikke skønnes nødvendigt - at udlevere alle bilag, bør det udtrykkeligt fremgå af udtalelsen.

For det andet bemærker jeg at jeg ikke er enig med Fyns Amt i at de oprindeligt udleverede bilag giver en dækkende beskrivelse af sagens forløb, jf. videre nedenfor.

Da amtet har beklaget at man alene udleverede et udvalg af akterne til ministeriet - og derved til mig - foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Sagsoplysningen

I min foreløbige udtalelse lagde jeg særligt vægt på at amtets grundlag for afskedigelsen tilsyneladende alene byggede på udtalelser fra nogle få personer som (A) havde et belastet forhold til. Det var således - i de akter Fyns Amt havde henvist til - uomtalt at store dele af det øvrige personale, herunder den samlede lægegruppe, støttede (A). Fyns Amts afgørelse har forudsat at der var det fornødne saglige grundlag for afskedigelse, og amtet har herunder skullet vurdere om samarbejdsvanskelighederne skyldtes (A) eller andre. Jeg henviser til det jeg har anført i min foreløbige udtalelse. Efter min opfattelse må oplysningerne om det øvrige sygehuspersonales opfattelse af problemerne anses for en væsentlig del af vurderingsgrundlaget. I udtalelsen af 5. februar 1997 har Fyns Amt selv peget på en lang række bilag i sagen (henvendelser fra det øvrige sygehuspersonale) der i alle tilfælde støtter (A) og peger på at det efter de pågældendes opfattelse er andre der har været årsag til konflikten (samarbejdsproblemerne).

På baggrund af disse oplysninger der bl.a. indeholder stærkt kritiske bemærkninger vedrørende chefsygeplejersken, er det min opfattelse at Fyns Amt ikke uden yderligere sagsoplysning har kunnet lægge en række notater (som hverken (A) eller hendes advokat tilsyneladende blev forelagt) fra chefsygeplejersken til grund for sin afgørelse. Jeg bemærker at disse notater (fra 10. og 13. december 1993, 14. og 17. februar 1994 og 21. marts 1994) efter det oplyste har været centrale for afgørelsen, jf. det amtet har anført om mødet den 1. marts 1994 (hvor (A) ikke deltog).

Det er således med mit kendskab til alle sagens akter min opfattelse at sagens oplysning har været mangelfuld idet Fyns Amt - med kendskab til (store) dele af det øvrige personales vurdering af problemerne - ikke uden yderligere sagsoplysning har haft et tilstrækkeligt klart og bevissikkert grundlag for afgørelsen.

Partshøring

Jeg må lægge til grund at (A) eller hendes advokat ikke er blevet forelagt de i det væsentligste håndskrevne notater fra chefsygeplejersken der har været afgørende for beslutningen om afskedigelsen.

For så vidt angår det møde der fandt sted den 28. marts 1994 i forbindelse med udlevering af 'sindetskrivelsen', har Fyns Amt henvist til et notat med otte punkter som begrundelse for den påtænkte afskedigelse.

Jeg må lægge til grund at dette notat ikke er blevet udleveret til (A) eller hendes advokat.

Jeg må også lægge til grund at der er uenighed mellem Fyns Amt og advokat (J) om hvad der passerede ved de to møder den 6. og den 19. maj 1994. Fyns Amt har oplyst at temaet ikke var et forsøg på en gennemgang af de konkrete klager mod (A), mens advokat (J) har understreget at han udtrykkeligt bad om at få oplyst de konkrete klager mod (A), men at dette blev afvist.

Det ligger uden for rammerne af en ombudsmandsundersøgelse at forsøge at afdække uoverensstemmelsen om hvad der fatisk passerede på møderne. Men jeg må lægge til grund at der rent faktisk ikke blev givet en nærmere begrundelse for de forhold man bebrejdede (A), ved f.eks. at forelægge (A) eller advokat (J) de kritikpunkter mod hende der kan udledes af chefsygeplejerskens notater.

Jeg må på den baggrund samlet vurdere at der ikke er foretaget partshøring af (A) vedrørende væsentlige dele af de faktiske oplysninger (notaterne fra chefsygeplejersken) der tilsyneladende har været afgørende for beslutningen om at afskedige hende. Kravet om partshøring i forvaltningslovens § 19 er således tilsidesat. Det bemærkes at jeg ikke herudover har fundet tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til hvorvidt amtet tillige har tilsidesat den videregående pligt til partshøring i sager om uansøgt afsked, jf. Indenrigsministeriets udtalelse af 24. juli 1995.

Sammenfattende er det min opfattelse at afskedigelsen af ovennævnte grunde må anses for ugyldig. Jeg må lægge til grund at Fyns Amt efterfølgende har tilsluttet sig denne opfattelse og i øvrigt bidraget til at afslutte sagen i overensstemmelse hermed.

Jeg betragter herefter sagen som afsluttet."

Ombudsmandens foreløbige udtalelse

Ombudsmandens endelige redegørelse

Resumé

En afdelingssygeplejerske blev afskediget arbejde på et sygehus på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Ombudsmanden udtalte at afskedigelsen forudsatte der var det fornødne saglige grundlag, og at myndighederne skulle vurdere om samarbejdsvanskelighederne skyldtes afdelingssygeplejersken eller andre. Da grundlaget for afskedigelsen tilsyneladende alene byggede på udtalelser fra nogle få personer som afdelingssygeplejersken havde et belastet forhold til, mente ombudsmanden at sagens oplysningsgrundlag var mangelfuldt. Da hverken afdelingssygeplejersken eller hendes advokat havde fået forelagt en række af chefsygeplejerskens håndskrevne notater der havde været af afgørende betydning for sagen, mente ombudsmanden endvidere at reglen i forvaltningslovens § 19 var tilsidesat.

Samlet var det ombudsmandens opfattelse at afskedigelsen af afdelingssygeplejersken var ugyldig.

Ombudsmanden bemærkede i øvrigt at ansættelsesmyndigheden, Fyns Amt, ikke havde sendt alle sagens akter til Indenrigsministeriet der af ombudsmanden var blevet bedt om en udtalelse. Fyns Amt begrundede dette med at udvalget af akter gav et dækkende billede af sagens omstændigheder og forløb. Hertil bemærkede ombudsmanden at såvel Indenrigsministeriet (tilsynsmyndigheden) og ombudsmanden som udgangspunkt skal have alle sagsakter udleveret i forbindelse med vurderingen af en sag. Ombudsmanden var ikke enig i at de oprindeligt udleverede sagsakter gav en dækkende beskrivelse af sagens forløb. (J.nr. 1995-1990-813).