Opsigelse af SU-lån på grund af misligholdelse

§ 36, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte (lovbek. nr. 430 af 23. maj 1996) har følgende indhold

' § 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

...'

Som det fremgår af bestemmelsen, er det en forudsætning for at myndighederne kan opsige et misligholdt lån at der forinden er sendt et påkrav (en rykker), og at låntageren trods dette fortsat udebliver med den/de forfaldne ydelse(r), jf. også Folketingstidende 1989/90, tillæg B, sp. 322. Der er ikke i bestemmelsen sat en frist for betaling, men det fremgår af de rekonstruerede rykkere at de indeholdt en frist for betaling af restancerne således at en opsigelse eventuelt kunne undgås.

Hvis restancerne fortsat ikke betales, kan lånet således opsiges til skadesløs betaling.

Det fremgår imidlertid hverken af lovteksten eller af lovens forarbejder fra hvilket tidspunkt en rykker eller en opsigelse får virkning. Det er på den baggrund min opfattelse at dette spørgsmål må løses i overensstemmelse med almindelige formueretlige principper. Jeg henviser i den forbindelse til at Hypotekbanken ved sin administration af (statsgaranti for) lån på andre områder også supplerer reglerne med formueretlige principper, jf. f.eks. Hypotekbankens brev af 16. april 1998 hvor det som obligationsretligt regel anføres at 'pengeskyld er bringeskyld'.

Viljeserklæringer som går ud på at lægge bånd eller byrder på erklæringens adressat, kaldes påbud, jf. Henry Ussing, Aftaler (1974), 3. udgave, s. 7. Ifølge de almindelige formueretlige regler får et påbud kun virkning hvis det kommer frem til adressaten, jf. Henry Ussing, Aftaler (1974), s. 407f, Bernhard Gomard, Almindelig kontraktsret - indgåelse, gyldighed, fortolkning (1996), s. 111f, og Mads Bryde Andersen, Grundlæggende aftaleret (1997), s. 141f. Bernhard Gomard skriver f.eks. således

'... En erklæring med påbudsvirkning bliver bindende for modtageren straks ved dens fremkomst og ikke først i det oftest noget senere kundskabsøjeblik, f.eks. når modtageren læser sin post. Et påbud får virkning, så snart erklæringen kommer frem til modtageren, uanset om og hvornår modtageren bliver bekendt med påbuddet og dets indhold. Dette er fastslået i AFTL § 7 om tilbagekaldelser af tilbud eller accept. Adressaten kan ikke undgå retsvirkningen af en opsigelse eller andet påbud ved at flytte uden at melde adresseændring, at undlade at læse sin post eller på anden måde holde sig i uvidenhed om - ubehagelige - meddelelser fra omverdenen, eller som det siges i Udkast til Lov om aftaler s. 20, modtageren af et påbud 'bør ikke være i stand til at forspilde den anden parts retserhvervelse ved at undlade at gøre sig bekendt med' påbudserklæringen.

...

Er adressaten flyttet uden at give afsenderen af et påbud meddelelse om sin nye adresse, må påbuddet efter omstændighederne anses for at være kommet frem ved fremsendelse eller udbringning til den hidtidige adresse, sml. herved om pligt til at meddele flytning efter reglerne i FAL § 33, stk. 1, Justitsministeriets pantebrevsformular A pkt. 4, og Gældsbrevslovens § 3, stk. 3. Et anbefalet brev er ikke kommet frem ved, at postvæsenet afleverer en meddelelse til adressaten om, at han kan afhente en forsendelse eller et anbefalet brev på posthuset i dettes almindelige åbningstid. Hverken afsenderens navn eller brevets indhold fremgår af en sådan meddelelse.

...

Særlige omstændigheder i den enkelte sag kan føre til en afvigende vurdering af, om en erklæring anses for at være kommet frem til adressaten.

...'

Mads Bryde Andersen skriver således

'...

Det påbud , der ligger i accepten, forpligter tilbudsgiveren fra det tidspunkt, hvor accepten kommer frem. Hvis ikke man knyttede retsvirkningerne af et påbud til dets fremkomst , ville modtageren kunne smyge virkningen af sig ved at lukke øjne og ører og undlade at åbne breve mv. så snart der var udsigt til, at ubehagelige påbud var på vej, (...) Dette ville fratage påbuddet dets værdi. Fordi påbuddets fremkomst er afgørende for dets retsvirkning, er man nødt til at opstille klare regler for, hvornår fremkomst foreligger. Disse regler bør på den ene side give modtageren en reel chance for at gøre sig bekendt med påbuddet, sml. Gomard (1996), s. 112f., og på den anden side give afsenderen en tilsvarende chance for at afgive sit påkrav.

...

Domstolene har i en række tilfælde taget stilling til, hvad der uden særlig aftale skal forstås ved 'fremkomst'. Problemet opstår ikke så tit i forbindelse med aftalens indgåelse, hvor parterne typisk er i tæt og vedvarende kontakt, men oftere, når aftalen står foran sit ophør, enten på grund af misligholdelse, eller fordi den ene part ønsker at opsige den. En række domme antager, at meddelelser om postafhentning eller andre forgæves afleveringsforanstaltninger ikke er ensbetydende med, at selve brevet er 'kommet frem', se hertil U1959.676SH og U1982.289SH (begge om opsigelse af funktionær). Dette gælder dog ikke, hvis den forgæves foranstaltning skyldes modtagerens forhold. I U1950.955Ø formodede modtageren, hvad brevet indeholdt, og undlod derfor at hente det på posthuset. Til trods herfor ansås brevet for fremkommet. Se ligeledes U1983.232Ø (hvor opsigelsen dog også led af andre mangler). Disse domme kan læses som udtryk for et almindeligt princip om, at den ondttroende ikke bør kunne fortrænge andres ret, se hertil neden for s. 351f. Ved afsenderen derimod, at modtageren sædvanligvis ikke vil læse brevet (brevet sendes f.eks. til en sommerhusadresse i vinterhalvåret), må der særlige grunde (f.eks. at man ved, at modtageren tilfældigvis opholder sig der i den pågældende uge) til at antage, at det er 'kommet frem'. I U1980.338H ansås brevet for fremkommet trods fravær under ferie. Se om spørgsmålet Jens Frederik Hansen i U1983B.38ff.

...'

Efter min opfattelse er både påkravet (rykkerne) og opsigelsen efter § 36, stk. 1, et påbud i formueretligt forstand idet disse pålægger modtageren en byrde. Påkravet får således først virkning efter sit indhold når det kan antages at være kommet frem til adressaten. På samme måde får opsigelsen også først virkning når opsigelsen er kommet frem til adressaten. Højesteret har for så vidt angår meddelelse af forvaltningsakter indtaget et lignende synspunkt, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 442H, samt Ugeskrift for Retsvæsen 1990 (B), s. 193.

Spørgsmålet om hvorvidt rykkerne og opsigelsen i Deres sag var kommet frem, er tvivlsomt. De har som begrundelse for Deres klage bl.a. henvist til at De ikke med posten havde modtaget giroblanketter fra Hypotekbanken, ligesom De ikke havde modtaget nogen af Hypotekbankens rykkere eller selve opsigelsen af lånet.

Jeg har forstået Dem således at De ikke på noget tidspunkt var fraflyttet adressen. Det forhold at postvæsenet har returneret brevene til Hypotekbanken med oplysning om at adressaten var ukendt på adressen, kunne tale for at brevene ikke på dette tidspunkt var kommet frem til Dem. Jeg bemærker i den forbindelse at Hypotekbanken tilsyneladende intet foretog sig for at forsøge at finde frem til Dem da banken modtog brevene retur. Tværtimod makulerede banken brevene og forhindrede Dem således måske i - ved hjælp af posthuset - at finde den nærmere årsag til at brevene var blevet returneret.

Efter min gennemgang af sagen kan jeg ikke lægge til grund at ankenævnet har foretaget en sådan konkret vurdering af om (eller hvornår) rykkerne og opsigelsen kunne antages at være kommet frem til Dem og dermed om (eller hvornår) opsigelsen over for Dem havde fået virkning efter sit indhold. Jeg har derfor henstillet til ankenævnet at genoptage sagens behandling i lyset af det jeg har anført ovenfor."

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten meddelte mig senere at nævnet under henvisning til det af mig anførte havde besluttet at genoptage behandlingen af A's sag. Nævnet oplyste videre at man havde truffet afgørelse om at overførslen af lånene kendtes uberettiget og at lånenes afvikling fremover skulle ske på de betingelser der gjaldt inden opsigelsen.

Jeg meddelte ankenævnet at jeg tog den nye afgørelse til efterretning og ikke foretog mig mere i sagen.

Opsigelse af SU-lån på grund af misligholdelse

A ophørte med sin uddannelse i 1994. Den 1. august 1996 påbegyndte A tilbagebetalingen af sine SU-lån med 655 kr. hver anden måned som ydelse på lån 4 og 475 kr. hver anden måned på lån 5, jf. tilbagebetalingsplan af 7. juni 1996 fra SU-styrelsen. I juni 1996 modtog A meddelelse om at Hypotekbanken pr. 15. oktober 1996 ville overtage administrationen af alle SU-lån som var under tilbagebetaling. Det fremgik endvidere at overførslen ingen ændring medførte i lånenes vilkår. Hypotekbanken skrev endvidere

"...

Når lånene overføres, vil Hypotekbanken orientere låntagerne herom.

Har du spørgsmål i forbindelse med tilbagebetaling af dine SU-lån , skal du dog allerede nu henvende dig direkte til Hypotekbanken, Landgreven 4, 1301 København K. Telf. 3392 8000, Fax 3393 7724."

De to første afdrag blev betalt henholdsvis den 13. august og den 12. oktober 1996.

I oktober 1996 orienterede Hypotekbanken på ny om overtagelsen af administrationen. Hypotekbanken skrev

"Hypotekbanken har den 15. oktober 1996 overtaget administrationen af alle SU-lån, der er under tilbagebetaling. Deres SU-lån er derfor overført til Hypotekbanken. Overførslen medfører ingen ændringer i lånenes vilkår. Henvendelser vedrørende tilbagebetalingen skal rettes hertil. Lånetype og cpr.nr. skal altid oplyses.

Betaling

1. Hvis De allerede er tilmeldt automatisk betaling via Betalingsservice behøver De ikke at foretage Dem noget. Deres indbetalinger vil automatisk blive overført til Hypotekbankens kundenummer hos BetalingsService.

2. Hvis De ikke er tilmeldt BetalingsService vil Hypotekbanken før hver forfaldsdag sende Dem et girokort, påtrykt ydelsen. De kan spare tid og porto, hvis De tilmelder Dem automatisk betaling via BetalingsService. De kan læse nærmere herom på girokortets bagside."

Decemberraten blev imidlertid ikke betalt. Hypotekbanken som havde overtaget administrationen af alle SU-lån, rykkede ved breve af 18. december 1996 og 10. januar 1997 for den manglende betaling. Brevene blev sendt med almindelig post, men blev ifølge Hypotekbanken returneret af postvæsenet med oplysning om at adressaten var ukendt på adressen. Hypotekbanken makulerede de returnerede breve, herunder kurverterne.

I de udlånte sagsakter findes en rekontruktion af disse to rykkerbreve. Den betalingsfrist som - ifølge brevene - skulle fremgå af de vedlagte giroindbetalingskort, fremgår imidlertid ikke af rekonstruktionen.

Ved brev af 24. februar 1997 - ligeledes sendt med almindelig post - opsagde Hypotekbanken lån 4 og 5 på grund af misligholdelse. Opsigelsen blev returneret af postvæsenet med påtegning om at modtageren var ukendt på adressen. Også dette returnerede brev blev makuleret.

Raterne for februar og april 1997 blev heller ikke betalt.

Den 2. juni 1997 meddelte studiestøttekontoret A at kontoret havde overtaget administrationen af hans statslån efter opsigelsen, samt at forrentningen af lånene var ændret til 5,25%, og at gælden nu skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 600 kr.

Ved brev af 4. juni 1997 gjorde A gældende at opsigelsen af lån 4 og 5 af 24. februar 1997 burde annulleres. A skrev bl.a. at han efter Hypotekbankens orienteringsbrev i juni aldrig modtog den nævnte orientering, og at det første brev han modtog, var brevet af 2. juni 1997. A havde således aldrig modtaget rykkerne eller opsigelsen.

Den 24. juni 1997 svarede Hypotekbanken bl.a. følgende

"Erhvervskontoret, der varetager administrationen af SU-lån under ordinær tilbagebetaling, har modtaget Deres brev af 4. juni 1997, hvori De har kommenteret overførslen af Deres lån til kontoret for misligholdte lån (Studiestøttekontoret).

De oplyser, at De ikke har modtaget brev med oplysning om, at SU-låneadministrationen er overført til Hypotekbanken, herudover har De heller ikke modtaget girokort, rykkere, opsigelse af lånet og årsopgørelse.

Vi kan oplyse, at vi har modtaget en del af denne korrespondance retur med oplysning om, at De var flyttet, men hvorhen vides ikke. Vi kan endvidere oplyse, at breve og girokort altid sendes til låntagers senest kendte bopælsadresse. Hvis De ikke har skiftet adresse, kan vi derfor anbefale Dem at undersøge forholdene omkring afleveringen af Deres post og eventuelt at kontakte folkeregisteret for der at få afklaret, om De er registreret med korrekt adresse.

Overførsel af SU-låneadministrationen til Hypotekbanken medførte ingen ændringer i den tilbagebetalingsaftale, som De havde indgået med SU-styrelsen. Når en kreditor udsender girokort er det alene at betragte som en service. Hvis låntager ikke modtager girokort, er han altså dermed ikke fritaget for at overholde sine betalingsforpligtelser.

Vi kan ikke se at have modtaget nogen henvendelse fra Dem, siden lånet er overført til Hypotekbanken i oktober 1996. Da de forskellige oplysninger og girokort er udeblevet, har De selv haft mulighed for at rette henvendelse hertil, som omtalt i brev af juni 1996 fra SU-styrelsen. Vi vedlægger en kopi af vores information fra oktober 1996.

..."

Den 3. juli 1997 skrev Hypotekbanken endvidere

"I brev af 25. juni 1997 har De fremsat begæring om aktindsigt i Deres sag fra henholdsvis Erhvervskontoret, der administrerer SU-lån under ordinær tilbagebetaling og Studiestøttekontoret, der varetager administrationen af misligholdte studielån.

Vi vedlægger alle akter, der er inddelt i fire markerede kategorier.

Kategori 1 består af breve fra Erhvervskontoret. Når vi modtager girokort, rykkerbreve og opsigelser retur på grund af ukendt adresse, registrerer vi det i vores sagsbehandlingssystem, hvorefter disse breve makuleres. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at de vedlagte rykkerbreve og opsigelsen er en autentisk rekonstruktion af de rykkerbreve og den opsigelse, der er sendt til Dem.

Vi kan samtidig oplyse, at vi 15. oktober 1996 overtog administrationen af SU-lån under ordinær tilbagebetaling. I oktober 1996 sendte vi en orientering til alle låntagerne. Den orientering, som vi sendte til Dem, har vi ikke modtaget retur. Vi vedlægger derfor en kopi af vores paradigma uden adressat. Orienteringen er udsendt i fortsættelse af Hypotekbankens og SU-styrelsens fællesorientering af juni 1996. Det fremgår af denne orientering, som De har modtaget, at De allerede fra juni 1996 kunne rette henvendelse til os.

Kategori 2 består af udskrift fra Erhvervskontorets edb-system, herunder oversigt over de ekspeditioner, der er foretaget i Deres sag og referater af Deres telefoniske henvendelser hertil.

Kategorierne 3 og 4 består af et brev fra Studiestøttekontoret og af en udskrift fra dette kontors sagsbehandlingssystem.

Med hensyn til Deres spørgsmål om mulighed for at klage over opsigelsen, kan vi oplyse, at der i § 46, stk. 2, i Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996 er fastsat en klagefrist. Klage over en afgørelse skal indbringes inden 4 uger efter meddelelse af afgørelsen. Klagen skal stiles til 'Ankenævnet for uddannelsesstøtten' og sendes til Hypotekbanken. Da De ikke har fået meddelelse om opsigelsen af 24. februar 1997 har vi på grundlag af de foreliggende oplysninger, suspenderet den fastsatte klagefrist. De kan derfor klage over opsigelsen inden for rimelig tid efter modtagelsen af denne afgørelse.

De har ved telefonisk henvendelse af 25. juni 1997 præciseret, at Deres brev af 4. juni 1997 skulle forstås som en anmodning om at tilbageføre Deres lån til administration i Erhvervskontoret. På baggrund af ovennævnte telefonsamtale vil vi tage endelig stilling til Deres anmodning om annullering af opsigelsen, når de har fået svar på Deres henvendelse til postmesteren på Deres lokale postkontor.

..."

Den 25. juli 1997 skrev Vanløse Postkontor følgende til A

"Jeg beklager, men vi kan ikke gøre mere i sagen om de 5 breve fra Hypotekbanken.

Hvis en brevbærer returnerer forsendelser, sætter han en mærkat på brevet hvoraf det fremgår hvorfor brevet returneres samt sætter sit bomærke så man ved hvem der har returneret det.

Jeg har d.d. talt med en medarbejder i Hypotekbanken som fortalte at de makulerer brevene hvis de kommer retur, og den eneste måde vi kan undersøge hvad der kan være sket, er ved at få konvolutterne."

Den 25. august 1997 fastholdt Hypotekbanken imidlertid opsigelsen af lånet og skrev

"I brev af 26. juli 1997 har De oplyst, at Vanløse Postkontor ikke kan være yderligere behjælpelig med at opklare hvorfor girokort, rykkerbreve og opsigelse er returneret til Hypotekbanken. Vanløse Postkontor har oplyst, at en afklaring forudsætter, at de returnerede kuverter kan fremskaffes. På den baggrund anmoder De om en stillingtagen til Deres anmodning om annullering af opsigelsen af 24. februar 1997.

Indledningsvis skal vi henvise til vores brev af 3. juli 1997. Vi har heri oplyst, at alene girokort, rykkerbreve og opsigelser makuleres, når vi modtager disse forsendelser retur forsynet med postvæsenets påtegning om at modtageren er ukendt på adressen. Der er således ikke tale om, at vi generelt makulerer al returpost.

Når vi alene makulerer disse forsendelser er det fordi de udskrives automatisk fra vores edb-system. Vi er derfor til enhver tid i stand til at gendanne de makulerede forsendelser, sådan som det også er sket i Deres sag. De har ved brev af 3. juli 1997 fået tilsendt samtlige akter i Deres sag.

Vi har imidlertid ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme Deres anmodning om annullering af opsigelsen af 24. februar 1997.

Vi har herved lagt afgørende vægt på, at 'pengeskyld er bringeskyld'. Det betyder, at De til enhver tid er forpligtet til at betale forfaldne ydelser på Deres lån, uanset om Hypotekbanken som kreditor for lånet udsender girokort. De har derfor ikke været fritaget for at betale de forfaldne ydelser, selv om De ikke har modtaget vores girokort.

Vi har endvidere lagt vægt på, at vi har sendt samtlige breve til den korrekte adresse.

De har tidligere oplyst, at De har modtaget Hypotekbankens og SU-styrelsens fællesorientering fra juni 1996. Vi har heri oplyst, at De allerede fra juni 1996 kunne rette henvendelse til os. Desuden må vi gå ud fra, at De også har modtaget Hypotekbankens orientering fra oktober 1996. Vi har heri bl.a. oplyst, at De før hver forfaldsdag vil modtage et girokort påtrykt ydelsen.

Vi er derfor uforstående overfor den omstændighed, at De ikke på et langt tidligere tidspunkt (dvs. allerede i december 1996, hvor De ikke har modtaget girokort på december ydelsen) retter henvendelse til os. Under en af Deres telefoniske henvendelser hertil har De oplyst, at De ikke troede, at Hypotekbanken kunne nå at få så mange lån på plads inden udsendelse af næste girokort. De foretog Dem derfor intet.

Vi finder ikke, at denne private antagelse kan tillægges særskilt betydning, når vi henser til det lange tidsrum der forløber, før De kontakter os.

Deres lån er på grund af misligholdelse af betalingsforpligtigelsen overført til vores studiestøttekontor, der forestår administrationen af misligholdt studiegæld. Studiestøttekontoret sender Dem 2. juni 1997 et brev, hvori bl.a. er fastsat en afvikling af Deres lån. Først 4. juni 1997 retter De henvendelse til Hypotekbanken, idet De ikke mener, at Deres lån, uagtet at De ikke har afviklet på lånene siden oktober 1996, er misligholdte.

Vi fastholder derfor opsigelsen af Deres lån, idet vi samtidig skal understrege, at den fastlagte rykker- og opsigelsesprocedure er overholdt.

..."

Den 29. august 1997 klagede A til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten idet han skrev følgende

"...

Jeg mener for det første at jeg har handlet i god tro da jeg 'kun' har modtaget brev af Juni 1996 fra SU-styrelsen, underskrevet af både SU-styrelsen og Hypotekbanken, hvori det fremgår at 'lånenes vilkår ikke ændres og at låntager vil blive orienteret af Hypotekbanken når lånene overføres'. Jeg er aldrig blevet orienteret af Hypotekbanken før 3/6-97 i et brev fra Studiestøttekontoret. Derudover kan jeg oplyse at jeg 'frivilligt har forudindbetalt kr. 30.000,- i 1995', i forbindelse med salg af min andelslejlighed.

For det andet mener jeg at ansvaret og bevisbyrden for de breve Hypotekbanken sender ud, påhviler Hypotekbanken, og hertil skal det bemærkes at jeg i den forløbne periode 'ikke har haft uregelmæssigheder vedr. min postadresse'. Jeg kan undre mig over at når Hypotekbanken får brevene retur, hvorfor sender de så opsigelsen på lånet ud som almindelig post og ikke som anbefalet brev, hvilket jeg ville mene er almindelig forvaltningspraksis?? Derudover kan det undre mig at Hypotekbanken makulerer originalbreve, når disse er vigtige dokumenter for sagens oplysning. Det kan i den forbindelse være lige meget om Hypotekbanken kan genkalde brevene via edb, da det er originalforsendelserne der er af værdi i forhold til at spore brevene, hvilket fastslås af postmesteren i Vanløse.

..."

Ved brev af 17. september 1997 meddelte Hypotekbanken følgende

"I brev af den 29. august 1997 har De klaget over Hypotekbankens afgørelse af den 25. august 1997. De oplyser blandt andet, at De mener at have handlet i god tro, idet de kun har modtaget brev af juni 1996 fra SU-styrelsen og Hypotekbanken med en kort orientering om den forestående overførsel af administrationen af SU-lån under tilbagebetaling fra SU-styrelsen til Hypotekbanken. Endvidere finder De, at Hypotekbanken bærer ansvaret og bevisbyrden for de breve banken sender ud, og at de i den omhandlede periode ikke har haft uregelmæssigheder vedrørende Deres postadresse. De undrer Dem tillige over, at Hypotekbanken makulerer originalbreve, der kommer retur.

Hypotekbanken fastholder den trufne afgørelse af 25. august 1997 om ikke at hæve opsigelserne af Deres SU-lån 4 og 5 af den 24. februar 1997.

Vi finder ikke, at De er fremkommet med nye oplysninger, der kan bevirke en ændret stillingtagen fra vores side. Vi henholder os derfor til vores brev af henholdsvis den 3. juli 1997 og den 25. august 1997.

Vi skal yderligere bemærke, at De ved Deres underskrift på lånebeviserne med staten har indgået låneaftalerne for Deres SU-lån 4 og 5. De har derved forpligtet Dem til at overholde lånevilkårerne, herunder at betale lånene tilbage på de aftalte vilkår.

I henhold til almindelige obligationsretlige regler er pengeskyld bringeskyld. Udsendelse af giroopkrævninger er en ren serviceforanstaltning fra vores side. Udeblivelsen af opkrævninger fra os fritager Dem derfor ikke for at betale de fastsatte ydelser.

Det påhviler kreditor at give Dem meddelelse om kreditorskifte, således at De kan overholde Deres forpligtelse til med frigørende virkning at betale forfaldne ydelser til rette kreditor.

Det finder vi er sket ved SU-styrelsens og Hypotekbankens brev af juni 1996, hvoraf blandt andet fremgår, at Hypotekbanken den 15. oktober 1996 overtager administrationen af alle SU-lån, som er under tilbagebetaling.

Da De ikke hørte videre, er det Deres forpligtelse at betale forfaldne ydelser på Deres SU-lån i overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med tilbagebetalingsplanen af 7. juni 1996, som De modtog fra SU-styrelsen.

Dersom De ønskede yderligere oplysninger, som i Deres tilfælde desværre udeblev, påhvilede det Dem som debitor at rette henvendelse enten til SU-styrelsen eller Hypotekbanken.

Efter Deres egne oplysninger og efter det, der fremgår af sagen, har De ikke foretaget Dem noget, før De modtog et brev af den 2. juni 1997 fra Hypotekbankens studiestøttekontor.

Opsigelsen af Deres SU-lån på grund af manglende betaling indebærer, at den låneaftale, som De indgik med Deres underskrift på lånebeviserne, bortfalder. Lånene overgår derefter til at blive en misligholdt statslig fordring, som staten inddriver efter reglerne herfor, jf. lånebeviserne.

Hypotekbanken må i øvrigt som alle andre forlade sig på, at det danske postvæsen fordeler den sendte post til de rigtige adresser. Kommer posten retur, må vi også forlade os på, at den har været forsøgt afleveret til rette adressat. Deres adresse har vi fra cpr.-registret. Vi har sendt opkrævninger og anden post til denne adresse.

Af administrative årsager makulerer vi returpost, som vore edb-systemer kan gendanne.

Vi henviser til § 36 i lov om statens uddannelsesstøtte, se lovbekendtgørelse nr. 430 af den 23. maj 1996 (SU-lovens bestemmelser om opsigelse af lån).

I medfør af SU-lovens § 46, stk. 3, har vi sendt Deres klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, Vester Voldgade 117, 1552 København V, der herefter træffer den endelige administrative afgørelse."

Den 16. januar 1998 meddelte ankenævnet at nævnet var enig i Hypotekbankens beslutning om at fastholde opsigelsen af lånene. Ankenævnet skrev følgende

"...

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet tiltræder opsigelsen af lånene. Nævnet finder, at der ikke er grundlag for en ophævelse af opsigelsen, og at det er berettiget, at de misligholdte lån er overført til studiestøttekontoret.

Begrundelse

Det fremgår af § 36, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, at gælden efter påkrav kan opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser. Det fremgår af § 36, stk. 2, at kravet administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), der søger det inddrevet hos låntageren.

De begyndte i overensstemmelse med tilbagebetalingsplanen af 7. juni 1996 tilbagebetalingen pr. 1. august 1996 og betalte den 13. august 1996 den første rate på 1130 kr. til SU-styrelsen og den 12. oktober 1996 den næste rate til SU-styrelsen.

De var i juni 1996 blevet orienteret om, at Hypotekbanken pr. 15. oktober 1996 skulle overtage administrationen af alle SU-lån, som er under tilbagebetaling.

De har ikke modtaget brevet af oktober 1996 om, at Hypotekbanken har overtaget administrationen af alle SU-lån, der er under tilbagebetaling, og derfor også Deres lån. De var ikke tilmeldt betalingsservice og skulle derfor have girokort tilsendt af Hypotekbanken. Dette fik De ikke, fordi posten ikke kom frem. De betalte derfor ikke den forfaldne ydelse for december 1996 på lån 4 og 5, der skulle betales den 12. december 1996.

De betalte heller ikke raterne for februar og april. De hørte først fra Hypotekbanken, da studiestøttekontoret i brev af 2. juni 1997 meddelte, at det havde overtaget administrationen af Deres statslån.

Ankenævnet finder, at da De har undladt at betale i en periode på ½ år og ikke har rettet henvendelse til SU-styrelsen eller Hypotekbanken, har De ikke været i god tro mht. tilbagebetalingen af lånene.

..."

Den 25. februar 1998 indbragte A sagen for mig. Til støtte for sin klage anførte A at han ikke med posten havde modtaget giroblanketter fra Hypotekbanken og derfor ikke havde indbetalt de forfaldne ydelser, ligesom han ikke havde modtaget nogen af Hypotekbankens rykkere eller selve opsigelsen. Efter A's opfattelse burde der ved afgørelsen af om opsigelsen kunne annulleres, lægges vægt på at han allerede havde tilbagebetalt 30.000 kr. A gentog at han ikke havde haft nogen uregelmæssigheder på sin postadresse.

Ved brev af 24. marts 1998 bad jeg ankenævnet og Hypotekbanken om en udtalelse.

I sin udtalelse af 16. april 1998 anførte Hypotekbanken navnlig følgende

"...

Rykkere og opsigelser sender vi med almindelig post.

Postvæsenet returnerede begge rykkere og opsigelsen med påtegning om, at modtageren er ukendt på adressen.

...

Såvel almindelige giroopkrævninger som rykkeropkrævninger og opsigelser af SU-lån bliver automatisk udskrevet fra vores edb-system. De kan til enhver tid gendannes.

Efter fast praksis registrerer vi returnerede girokort, rykkere og opsigelser i vores sagsbehandlingssystem med angivelse af årsagen til returneringen, hvorefter vi makulerer brevene og kuverterne. Returpost, som ikke kan gendannes i vores edb-system, makulerer vi ikke. Alle breve fra Hypotekbanken kan således enten præsteres i kopi eller gendannes. Vi finder ikke, at vi ved makulering af kuverterne har tilsidesat god forvaltningsskik.

Vi har med brev af 3. juli 1997 sendt (A) kopi af sagens akter, herunder rekonstruerede rykkerbreve af henholdsvis 18. december 1996 og 10. januar 1997 samt opsigelsen af 24. februar 1997.

Som de fleste andre offentlige myndigheder har vi en aftale med cpr.-registret om jævnlig opdatering af aktuelle adresser i vores edb-system. Vores aftale omfatter daglig opdatering af adresser på SU-låntagere under tilbagebetaling. Vi forudsætter derfor, at vi modtager korrekte adresser fra cpr.-registret.

Hvis post er sendt til korrekt adresse efter cpr.-registret og desuagtet kommer retur, iværksætter Hypotekbanken ikke særlige foranstaltninger for at undersøge låntageres adresser med henblik på eftersendelse af returnerede girokort, rykkeropkrævninger og opsigelser. Debitor har selv en forpligtelse til at holde kreditor underrettet om adresseændring.

Vi finder ikke, at denne sag indeholder momenter, der kunne retfærdiggøre en fravigelse fra vores normale praksis vedrørende returpost. Med hensyn til opsigelsesbrevet finder vi således heller ikke, at vi har pligt til at forsøge genfremsendelse til den - korrekte - adresse, hvorfra posten kom retur.

(A) har i hele forløbet været tilmeldt adressen,() hvortil vi har sendt al post til ham. Adressen er også hele tiden fremgået af de adresseoplysninger, som Hypotekbanken har fra cpr.-registret. (A) har ifølge registret været tilmeldt nævnte adresse siden 16. november 1995.

Som det fremgår af sagens akter, kan postvæsenet på det foreliggende grundlag ikke kaste lys over forholdet.

..."

Den 5. maj 1998 afgav ankenævnet sin udtalelse og anførte bl.a. følgende

"...

Renten i erhvervskontoret var 4,25% for lån 4 og 3,25% for lån 5 med en tilbagebetalingsperiode på 9 år, medens renten i studiestøttekontoret er på 5,25% (svarende til morarenten for misligholdte studielån), og ydelsen er på 600 kr. hver måned.

Klager er derfor utilfreds med overflytningen af lånet, som han ikke er blevet orienteret om i forvejen pga. den manglende post.

Ankenævnet har på denne baggrund overvejet spørgsmålet, om det er berettiget, at klagers lån er overført til studiestøttekontoret.

Nævnet har på den ene side lagt vægt på, at det fremgår af obligationsretten, at 'pengeskyld er bringeskyld, anden skyld er henteskyld', dvs. hvis man skylder penge, er man forpligtet til at gå til kreditor og betale sin gæld. Klager kan derfor ikke lade være med at betale, blot fordi han ikke får tilsendt girokort. Han må have været klar over, at han ikke havde betalt ydelsen for december, og at lånene dermed var misligholdt. Han henvender sig ikke til hverken SU-styrelsen eller Hypotekbanken og betaler heller ikke ydelserne for februar og april. Han udviser derfor en betydelig grad af passivitet. Han kunne måske have ventet, at overførslen af lånene til Hypotekbanken var blevet forsinket, men da han lader ½ år gå, er dette en for lang periode til, at han kan være i god tro.

Hypotekbanken sender 6 breve til klagers adresse ifølge folkeregistret (som også er den konkrete aktuelle adresse), inden lånene overføres til studiestøttekontoret.

På den anden side er Hypotekbanken klar over, at posten ikke kommer frem til klager, idet flere breve er blevet returneret.

Ankenævnet har efter en afvejning af disse omstændigheder fundet, at da klager undlod at betale 3 rater over en periode på ½ år, kan han ikke være i god tro.

..."

Den 19. maj 1998 meddelte A mig at han ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

"Ankenævnet for Uddannelsesstøtten tiltrådte ved sin afgørelse opsigelsen af lånet og fandt at der ikke var grundlag for at ophæve opsigelsen, jf. nævnets brev af 16. januar 1998. Jeg må forstå nævnets afgørelse således at nævnet dels fandt at lånene - med rette - var opsagte, og dels at der ikke (efterfølgende) var grundlag for at ophæve opsigelsen.

Jeg har ved min vurdering af sagen lagt til grund at lånene - da De ikke i 1996 betalte decemberafdragene - var misligholdte, og at disse som følge heraf kunne opsiges i overensstemmelse med proceduren i § 36, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte. Jeg har besluttet i det følgende alene at behandle spørgsmålet om hvornår opsigelsen af lånet kunne antages at få virkning (ombudsmandslovens § 16, stk. 1).

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

I 1996 begyndte klageren i denne sag at betale sine studielån tilbage. Han betalte imidlertid ikke decemberraten, og Hypotekbanken rykkede for betalingen i december 1996 og januar 1997. Rykkerbrevene blev sendt med almindelig post, men blev returneret med oplysning om at adressaten var ukendt. Hypotekbanken makulerede herefter brevene.

I februar 1997 opsagde Hypotekbanken lånet på grund af misligholdelse. Også dette brev blev returneret af postvæsenet og efterfølgende makuleret.

I juni 1997 fik klageren besked fra studiestøttekontoret om at kontoret havde overtaget administrationen af hans lån. Forrentningen af lånene var forhøjet ligesom de månedlige afdrag var blevet større.

Klageren gjorde herefter bl.a. gældende at han ikke havde modtaget hverken rykkerbrevene eller selve opsigelsen. Han klagede til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten der tiltrådte Hypotekbankens afgørelse. Nævnet henviste navnlig til at han ikke kunne antages at have været i god tro med hensyn til tilbagebetalingen af lånene.

Ombudsmanden mente at såvel rykkerbrevene som opsigelsen måtte opfattes som et påbud i obligationsretlig forstand og henviste til at påbud først får virkning efter sit indhold ved fremkomsten til adressaten. Ombudsmanden mente det var tvivlsomt om rykkerne og opsigelsen kunne siges at være kommet frem. Da Ankenævnet for Uddannelsesstøtten ikke havde taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet om brevenes fremkomst, henstillede ombudsmanden til nævnet at genoptage behandlingen af sagen i lyset heraf.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten oplyste efterfølgende at man var enig i ombudsmandens opfattelse og at man på den baggrund havde truffet afgørelse om at lånenes afvikling fremtidigt skulle ske på de forud for opsigelsen gældende betingelser. (J.nr. 1998-0565-73).