Ansøgning om ansættelse som lektor. Hjemmel. Begrundelse

Ansøgning om ansættelse som lektor. Hjemmel. Begrundelse

Sagens nærmere omstændigheder var følgende

Den 4. juni 1995 annoncerede en social højskole efter en lektor og en lektorvikar ved socialrådgiveruddannelsen. Begge stillinger var med tiltrædelse pr. 1. august 1995. Af stillingsopslaget fremgik

"...

De to lektorer skal forestå undervisningen i følgende tre fag: Arbejdsmarkedskundskab, samfundsbeskrivelse og økonomisk planlægning, og står selv for ca. halvdelen af undervisningen i disse fag, mens den anden halvdel varetages af timelærere. De faste lærere står for den overordnede planlægning og koordinering samt instruktion af timelærere i de tre fag.

...

Der arbejdes for øjeblikket med en større omlægning af socialrådgiverstudiet, og de nye lektorer vil få en vigtig rolle med hensyn til at præge studietilrettelæggelsen specielt med hensyn til, hvordan samfundsvidenskabelige synsvinkler skal indgå i et omorganiseret socialrådgiverstudium.

De to lektorer kommer til at indgå i en bredt sammensat lærergruppe, hvor der er rig lejlighed til at udvikle tværfagligt samarbejde.

...

Ved stillingsbesættelse lægges der vægt på ansøgernes faglige viden med hensyn til sociale forhold, undervisningserfaring og viden med hensyn til sociale forhold, undervisningserfaring og kendskab til praktisk socialt arbejde eller beslægtede områder."

Ved ansøgning af 21. juni 1995 søgte A stillingen. A blev derefter indkaldt til samtale den 29. juni 1995.

Der var i alt - inklusive A selv og B - 16 ansøgere til stillingerne. Med henblik på at gennemgå de indkomne ansøgninger blev et bedømmelsesudvalg nedsat. Udvalget afgav den 30. juni 1995 indstilling til uddannelsesrådet. Af indstillingen fremgik bl.a. følgende

"Bedømmelsesudvalget har ved bedømmelsen lagt vægt på følgende 4 kriterier

· faglig viden med hensyn til sociale forhold, dvs. kendskab til sociale forhold, der er relevante for mindst 2 af de 3 fagområder.

· undervisningserfaring, dvs. voksenundervisningserfaring, hvor specielt erfaringer med undervisning af socialrådgivere eller anden undervisning på samme niveau vægtes højt.

· kendskab til praktisk socialt arbejde eller beslægtede områder, dvs. kendskab til udførelsen af socialt arbejde på områder, der vedrører de tre fag.

· evne til planlægning, koordinering og samarbejde med timelærere og faste lærere.

Bedømmelsesudvalget har foretaget en samlet vurdering, hvor det har været en forudsætning for at blive bedømt kvalificeret, at udvalget har vurderet ansøgeren kvalificeret mht. faglig viden med hensyn til sociale forhold.

Udvalget har ikke indstillet personer til ansættelse, hvis udvalget ikke har fundet dem kvalificerede med hensyn til evne til planlægning, koordinering og samarbejde med timelærere og faste lærere, uagtet hvilke faglige kvalifikationer, de har haft.

..."

Udvalget anførte følgende bedømmelse af A's kvalifikationer

"Nr. 14 (A) er cand. scient pol. fra 1978. Hun har siden haft følgende ansættelser indenfor administration

- Københavns amtskommunes social- og sundhedsforvaltning

(...)

· Århus kommunes social- og sundhedsforvaltning (...)

· Sundhedsministeriet (...)

· Danmarks Forvaltningshøjskole (...)

· har følgende undervisningserfaring

· Undervisning på universitetet (...)

· undervisning på Den sociale højskole i København og Århus (...)

· Forvaltningshøjskolen. (...)

(A) er, hvad angår faglig viden mht. sociale forhold meget kvalificeret.

(A) er mht. undervisningserfaring meget kvalificeret.

(A) er mht. kendskab til praktisk socialt arbejde eller beslægtede områder meget kvalificeret.

Samlet er (A) bedømt meget kvalificeret."

Efter at have gennemgået alle ansøgeres kvalifikationer konkluderede bedømmelsesudvalget

"...

Et enigt bedømmelsesudvalg er nået frem til følgende indstilling

Udvalget har vurderet, hvorledes DSH gennem ansættelse af 1 fast lærer og 1 vikar kunne få dækket alle tre fagområder.

Præmisserne for denne vurdering har været at nr. 1, 5, og 14 kun har været interesseret i den faste stilling. Dvs. udvalget har kun kunnet indstille en af disse ansøgere til en fast stilling. Udvalget mener, fagområdet økonomisk planlægning kun kan dækkes forsvarligt af (A).

Udvalget er derfor nået til den konklusion, at en forsvarlig dækning af alle tre områder kun kan opnås ved at ansætte (A) i den faste stilling med henblik på at dække økonomisk planlægning og samfundsbeskrivelse, og ved at ansætte (C) i vikariatet med henblik på at dække primært arbejdsmarkedskundskab og sekundært samfundsbeskrivelse."

Uddannelsesrådet holdt møde den 30. juni 1995 hvor rådet bl.a. drøftede ansættelsesspørgsmålene. Af mødereferatet af 8. august 1995 - godkendt den 16. august 1995 - fremgik at B var medlem af uddannelsesrådet, men at han ikke var til stede ved mødet. I referatet står

"...

Herefter havde UR en længere drøftelse af bedømmelsesudvalgets arbejde, bedømmelseskriterierne og indstilling.

Bedømmelsesudvalget har med udgangspunkt i de indkomne ansøgninger søgt at finde to ansøgere, der til sammen bedst muligt kunne dække de tre fagområder: samfundsbeskrivelse, arbejdsmarkedskundskab og økonomisk planlægning.

Bedømmelsesudvalget har også måttet tage hensyn til, at kun den ene stilling er en fast stilling, mens den anden er et vikariat, og tre ansøgere har i deres ansøgninger gjort opmærksom på, at de kun var interesserede i den faste stilling.

Bedømmelsesudvalgets indstilling afspejler således også en afvejning af disse forskellige hensyn i forhold til hinanden.

Flere medlemmer af UR pegede imidlertid på muligheden af, at der kunne foretages andre fagkombinationer end dem bedømmelsesudvalget havde lagt til grund, og en anden ansøger blev bragt i forslag til den faste stilling.

Det var ikke muligt både at ansætte den ansøger, som bedømmelsesudvalget havde indstillet, og den ansøger som nu var bragt i forslag, da begge ansøgere kun var interesserede i den faste stilling.

Der blev herefter enighed i UR om at afholde en afstemning om hvilken ansøger man ønskede at pege på til den faste lektorstilling.

UR ønskede ikke skriftlig afstemning. Afstemningen skete ved håndsoprækning.

Proceduren for afstemningen blev

1. Afstemning om bedømmelsesudvalgets indstillede ansøger til den faste lektorstilling.

Ingen stemte for at følge bedømmelsesudvalgets indstilling.

2. Herefter var der afstemning om den af UR ønskede anden ansøger.

Der blev optalt 9 stemmer til fordel for ansættelse i den faste stilling - en ønskede ikke at stemme pga. suppleant status.

UR indstillede herefter den ansøger som var indstillet under pkt. 2 - der fik 9 ud af 10 mulige stemmer - til ansættelse i den faste lektorstilling.

..."

Efter mødet den 30. juni 1995 ringede A til Den sociale Højskole hvor hun blev stillet om til rektors kontor. Der var ikke fra højskolen udfærdiget notat om hvad der blev sagt ved samtalen. A anførte i sit brev til mig af 24. september 1995 følgende om samtalen

"... Efter aftale ringede jeg skolen op om eftermiddagen og fik forbindelse til rektors kontor. Rektor tog telefonen, men gav røret videre til (D), der fortalte mig, at et enstemmigt bedømmelsesudvalg havde indstillet mig til stillingen, men at Uddannelsesrådet havde valgt at lægge vægt på personalepolitiske hensyn og ansætte en anden ansøger.

..."

En tilsvarende gengivelse af telefonsamtalen fulgte af A's brev af 5. august 1995 til rektor.

Ved brev af 26. juli 1995 gjorde A rektor opmærksom på at hun havde forventet et skriftligt svar fra Den sociale Højskole, og at hun endnu ikke havde modtaget dette svar. A bad om at få en skriftlig begrundelse for skolens afgørelse i sagen. Hun bad endvidere om at få aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling og i referatet af uddannelsesrådets møde.

Rektor svarede A den 2. august 1995. Af svaret fremgik

"Vedlagt sender jeg kopi af bedømmelsesudvalgets indstilling i uddrag

· bedømmelsesudvalgets sammensætning og kriterier for bedømmelse,

· udvalgets udtalelse om din ansøgning,

Du ber' også om referat af Uddannelsesrådets møde. Da der er tale om et lukket mødepunkt, hvor forskellige navne nævnes og drøftes, kan jeg ikke imødekomme dig på dette punkt.

Men jeg vil gerne understrege, at Uddannelsesrådet ikke har draget dine kvalifikationer i tvivl, som de er fremstillet af bedømmelsesudvalget.

Uddannelsesrådet har imidlertid ud fra en anden vurdering og vægtning valgt at pege på en anden ansøger til den faste stilling. Jeg forstår, at (D) har givet dig en mundtlig redegørelse for dette.

Du er naturligvis velkommen til at ringe til mig, hvis du har yderligere spørgsmål."

I sit brev af 5. august 1995 bad A på ny rektor om en skriftlig begrundelse hvorunder A ønskede be- eller afkræftet oplysningen om at uddannelsesrådet ud fra personalepolitiske hensyn havde ansat en anden. A gentog endvidere sin aktindsigtsanmodning.

Rektor sendte ved brev af 10. august 1995 A kopi af bedømmelsesudvalgets indstilling. Rektor tog ikke i dette brev stilling til A's begæring om en skriftlig begrundelse.

Den 22. august 1995 skrev Den Sociale Højskole til Undervisningsministeriet. Af brevet fremgik

"Vedr.: Indstilling af cand.mag. (B) til 1/1 lektorat i sociologi pr. 1.8.95.

Uddannelsesrådet har besluttet at indstille cand. mag. (B), cpr.nr. (...) til fuldtidslektorat i sociologi her på Højskolen.

Det indstilles derfor at (B) pr. 1.8.95 ansættes som fuldtidslektor på overenskomstmæssige vilkår, jfr. statens fællesoverenskomst med AC-området, ...

..."

I et tilsvarende brev af samme dag fremgik

"Uddannelsesrådets indstilling vedr. besættelse af samfundsfaglig lektorstilling

Uddannelsesrådet har på sit møde den 30.6.1995 drøftet bedømmelsesudvalgets indstilling og valgt (B) til det faste lektorat i samfundsfag.

Om (B)'s kvalifikationer udtaler bedømmelsesudvalget sammenfattende som følger

'(B) er, hvad angår teoretisk faglig viden mht. sociale forhold meget kvalificeret mht det socialpædagogiske felt og kvalificeret mht arbejdsmarkedsforhold og socialpolitik. (B) har ikke dokumenteret kendskab til økonomisk planlægning. (B) er mht undervisningserfaring meget kvalificeret. (B) er mht kendskab til praktisk socialt arbejde eller beslægtede områder meget kvalificeret'.

Samlet bedømmes (B) kvalificeret.

Uddannelsesrådet lægger desuden vægt på, at (B) gennem sin ansættelse på DSH siden 1990, som timelærer og lektorvikar, med interesse og engagement har deltaget i højskolens arbejde, herunder med kort varsel trådt til som lærer i samfundsbeskrivelse og ført de studerende frem til eksamen.

Med valget af (B) til den faste stilling dækkes primært faget samfundsbeskrivelse.

For også at kunne dække arbejdsmarkedskundskab og social-økonomisk planlægning tilfredsstillende, kan det blive nødvendigt at udvide ansøgerfeltet, evt. i første omgang ved opslag af en eller flere timelærerstillinger."

Undervisningsministeriet ansatte herefter B i den faste lektorstilling ved ansættelsesbrev af 18. september 1995.

Ved brev af 22. september 1995 sendte rektor for Den Sociale Højskole A en kopi af referatet fra uddannelsesrådets møde.

A klagede til mig ved breve af 22. og 24. september 1995. A anførte særligt at Uddannelsesrådets beslutning var usaglig, bl.a. da rådet valgte at se bort fra bedømmelsesudvalgets indstilling ud fra personalepolitiske hensyn, hvorved de kriterier der var anført i stillingsopslaget, blev tilsidesat. Derudover påpegede A at hun efter at have rykket to gange endnu ikke havde fået et skriftligt svar eller en begrundelse, ligesom hun klagede over højskolens behandling af hendes aktindsigtsanmodning.

Jeg sendte A's breve videre til Undervisningsministeriet til besvarelse.

Den 6. december 1995 rykkede A ministeriet for svar på sin henvendelse.

Den sociale Højskole afgav den 7. december 1995 en udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgik bl.a.

"Der var tale om et bredt opslag, hvor fagene kunne kombineres på forskellige måder. Ansøgere med faglig tyngde i et eller flere fag kunne komme i betragtning, og der var ikke foretaget en prioritering af fag som den faste stilling skulle dække i forhold til vikariatet.

Bedømmelsesudvalgets arbejde

...

Bedømmelsesudvalget gav (A) den samlede bedømmelse 'meget kvalificeret' og indstillede hende til den faste lektorstilling med den begrundelse, at fagområdet økonomisk planlægning efter udvalgets opfattelse kun kunne dækkes forsvarligt ved denne prioritering.

...

Uddannelsesrådets behandling

...

Ved behandlingen af et bedømmelsesudvalgs indstilling drøfter UR indstillingen som helhed, herunder udvalgets

- bedømmelse af de enkelte ansøgere og

- indstilling af ansøgere til den (de) opslåede stilling(er).

Som det fremgår af bedømmelsesudvalgets indstilling af 30. juni 1995, kan bedømmelseskriterierne indgå med forskellig vægt i forhold til den samlede bedømmelse af den enkelte ansøger, idet der er tale om en helhedsvurdering af ansøgerens kvalifikationer.

Udgangspunktet for URs behandling har været, at rådet kan følge bedømmelsesudvalgets anbefalinger til besættelse af den (de) konkrete stilling(er), men ved en stillingtagen til de enkelte ansøgeres særlige kvalifikationer kan UR også vælge en anden ansøger ud af det felt som bedømmelsesudvalget har vurderet mindst 'samlet kvalificeret'.

Og det er dét, der er sket i den aktuelle sag, hvor UR valgte at indstille (B), som bedømmelsesudvalget har bedømt 'samlet kvalificeret' og på forskellige underpunkter 'meget kvalificeret'.

UR lagde endvidere ved indstillingen vægt på, at (B) tidligere har ført studerende til eksamen i samfundsbeskrivelse, og i det hele taget har været en interesseret og engageret lærer i udviklingen af socialrådgiveruddannelsen (jvf bedømmelsesudvalgets udtalelse af 30.6.1995, samt Uddannelsesrådets indstilling af 22.8.1995, som er tilsendt Undervisningsministeriet).

Højskolens orientering til (A)

(A) har ikke ønsket at gøre brug af mit tilbud om en telefonisk orientering (se rektors brev af 2.8.1995 til (A)).

I sin klage kritiserer (A) endvidere, at hun ikke skriftligt er blevet tilstrækkeligt informeret om Højskolens behandling af sagen.

Det er korrekt, at jeg ikke har tilsendt (A) oplysninger om andre ansøgere, endsige bedømmelsesudvalgets bedømmelser af andre ansøgere og/eller URs indstilling af (B).

Hvis der er proceduremæssige forskrifter, som ikke er overholdt i den forbindelse hører jeg gerne nærmere herom.

..."

Ved brev af 11. januar 1996 kommenterede A højskolens udtalelse. På baggrund heraf skrev Undervisningsministeriet til A den 14. februar 1996

"...

Undervisningsministeriet finder ikke, at der er begået fejl ved ansættelsen, eller at der i bedømmelsen af ansøgerne har været lagt usaglige kriterier til grund for afgørelsen.

...

Det er korrekt, at det i stillingsopslaget er anført, at der ved stillingsbesættelsen lægges vægt på ansøgernes faglige viden med hensyn til sociale forhold, undervisningserfaring, og kendskab til praktisk socialt arbejde.

Herudover fremgår det imidlertid af opslaget,

at de to lektorer (tilsammen) skal dække følgende fag

- arbejdsmarkedskundskab,

- samfundsbeskrivelse, og

- økonomisk planlægning,

at de skal stå for den overordnede planlægning og koordinering samt instruktion af timelærere i fagene,

at de vil få en vigtig rolle med hensyn til at præge studietilrettelæggelsen især med hensyn til, hvordan samfundsvidenskabelige synsvinkler skal indgå i et omorganiseret socialrådgiverstudium, og

at de vil komme til at indgå i en bredt sammensat lærergruppe, hvor der er rig lejlighed til at udvikle tværfagligt samarbejde.

I overensstemmelse hermed har allerede bedømmelsesudvalget - ud over de tre nævnte 'faglige' kriterier - lagt vægt på ansøgernes 'evne til planlægning, samarbejde med timelærere og faste lærere' (jf. bedømmelsesudvalgets indstilling af 30.6.95, side 1).

Bedømmelsesudvalget har imidlertid ikke udtalt sig specifikt om, i hvilken grad eller på hvilken måde de enkelte ansøgere har dokumenteret at opfylde dette kriterium. Udvalget har indskrænket sig til at udtale, at 'det (ikke) har indstillet personer til ansættelse, hvis udvalget ikke har fundet dem kvalificerede med hensyn til evne til planlægning, koordinering og samarbejde med timelærere og faste lærere, uagtet hvilke faglige kvalifikationer de har haft.'

Uddannelsesrådet har derimod valgt at tillægge dette kriterium større vægt i den samlede bedømmelse af de fagligt kvalificerede ansøgere. Uddannelsesrådet har herved ikke følt sig bundet af bedømmelsesudvalgets forudsætninger om, at det vil være nødvendigt at ansætte Dem i den opslåede stilling for at kunne dække fagområdet økonomisk planlægning på forsvarlig måde.

Undervisningsministeriet har ikke i forbindelse med selve ansættelsen foretaget en nærmere vurdering af den pågældendes kvalifikationer i forhold til, hvordan skolens lærerkorps i øvrigt er sammensat. Undervisningsministeriet går normalt ud fra, at skolen selv har taget stilling til lærerkraftbehovet i forbindelse med opslagets udarbejdelse.

Undervisningsministeriet er enig i, at Uddannelsesrådet kan følge bedømmelsesudvalgets anbefalinger, men rådet kan også ud fra en anderledes vægtning af kriterierne indstille en anden fagligt kvalificeret ansøger til ansættelse. I modsat fald måtte Uddannelsesrådets selvstændige kompetence betragtes som overflødig.

Med hensyn til højskolens orientering af Dem skal ministeriet beklage, at De ikke med det samme fik tilsendt kopi af referatet fra Uddannelsesrådets møde."

A fremsendte på ny sin klage til mig den 20. februar 1996. A anførte bl.a. følgende vedr. ministeriets svar

"Hermed får jeg altså for første gang - nu snart 8 måneder efter afgørelsen - en skriftlig begrundelse for afgørelsen, og vel at mærke en begrundelse, som er i modstrid med den mundtlige orientering, jeg fik af bedømmelsesudvalgets formand i rektors påhør den 30. juni umiddelbart efter Uddannelsesrådets møde, og som rektor henviser til i sit brev af 2. august 1995. Ingen på skolen - heller ikke rektor - har tidligere bestridt, at der var tale om personalepolitiske hensyn, som det er mit indtryk, at man på skolen fandt fuldt legale. Det er derfor med megen stor undren, jeg nu får en helt anden begrundelse fra Undervisningsministeriet, og jeg står uforstående over for, at man ikke har givet mig denne begrundelse tidligere, hvis den er rigtig. Jeg finder ikke belæg for denne forklaring i nogle af de papirer, jeg efter adskillige rykkere har modtaget.

Jeg synes ikke, Undervisningsministeriet har besvaret min klage vedrørende manglende aktindsigt - som har gjort det meget svært at vurdere sagens indhold - idet man kun omtaler referatet fra Uddannelsesrådets møde. Ministeriet har heller ikke behandlet min klage over, at jeg ikke har kunnet få en skriftlig begrundelse, hvoraf det fremgår, hvilke hensyn, der har været lagt vægt på ved stillingsbesættelsen.

..."

Ved brev af 4. marts 1996 bad jeg ministeriet om en udtalelse. I sit svar af 21. marts 1996 skrev ministeriet

"I sit brev af 20.2.96 påpeger (A), at den begrundelse, hun har fået fra ministeriet, om de kriterier, højskolen har lagt til grund ved ansættelsen, er i modstrid med den mundtlige orientering, hun tidligere har modtaget fra ansættelsesudvalgets formand.

Denne misforståelse må bero på det ordvalg, højskolen har anvendt i sin forklaring til (A). Højskolen har valgt betegnelsen 'personalepolitiske hensyn', men burde retteligt have kaldt det 'samarbejdsmæssige hensyn'. Hvad enten det er det ene eller andet ordvalg, der bruges, er det indeholdt i det kriterium, der i stillingsopslaget er kaldt 'evne til planlægning, samarbejde med timelærere og faste lærere'. Vi mener i øvrigt, at selv om dette kriterium ikke havde været en del af stillingsopslaget, så er det legitimt at lægge vægt på 'samarbejdsmæssige hensyn', når det skal afgøres, hvem af i øvrigt fagligt kvalificerede ansøgere der skal ansættes.

Ministeriet er enig med (A) i, at hun burde have haft en skriftlig begrundelse for, hvorfor hun ikke fik den ledige stilling. Vi beklager derfor, at dette ikke skete."

Den 30. maj 1997 bad jeg ministeriet om yderligere at besvare følgende to spørgsmål

Jeg bad ministeriet svare på om uddannelsesrådet efter ministeriets opfattelse havde kompetence til - forinden ministeriet var hørt i sagen - at meddele afslag til A og til at ansætte en anden i stillingen.

I tilfælde af benægtende svar på spørgsmål 1) bad jeg ministeriet svare på hvorfor ministeriet - som den i så fald rette ansættelsesmyndighed - ikke foretog sig noget i anledning af at ministeriet modtog uddannelsesrådets brev af 22. august 1995.

Ministeriet svarede mig den 29. august 1997. Af svaret fremgik

"...

På tidspunktet hvor (A) søgte om ansættelse ved højskolen fremgik kompetencen til at ansætte lærere af dagældende bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1987 om styrelse af de sociale højskoler.

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 6, at Uddannelsesrådet skal afgive indstilling til ministeriet om ansættelse af lærere og ledende pædagogisk-administrativt personale. Forinden indstilling afgives skal sagen være behandlet i et bedømmelsesudvalg, som Uddannelsesrådet nedsætter, jf. § 7, stk. 3 i bekendtgørelsen.

Det er således ministeriet, der har kompetencen til at foretage den endelige ansættelse, på grundlag af højskolens indstilling.

Ministeriet modtog med brev af 22. august 1995 højskolens indstilling til besættelse af den ledige stilling. Af brevet fremgår, at 'Uddannelsesrådet har besluttet at indstille (B) til fuldtidslektorat'. I det andet brev af 22. august 1995 har rektor uddybet Uddannelsesrådets indstilling. I dette brev bruges vendingen, at 'Uddannelsesrådet har drøftet bedømmelsesudvalgets indstilling og valgt (B) til det faste lektorat i samfundsfag.' Ministeriet har imidlertid ikke hæftet sig ved dette ordvalg, da det klart af både overskriften på brevet og af selve indstillingsbrevet fremgår, at der kun er tale om en indstilling. Vi har derfor læst ordet valgt som værende ensbetydende med, at Uddannelsesrådet har valgt at indstille (B) til ansættelse. I overensstemmelse hermed er den endelige ansættelse sket, og der er udarbejdet ansættelsesbrev til (B) den 18. september 1995. Vi har derfor ikke fundet grundlag for at reagere på indstillingsbrevet af 22. august 1995.

Ministeriet beklager, hvis der i telefonsamtalen den 30. juni 1995 med formanden for bedømmelsesudvalget blev givet indtryk af, at højskolen havde ansat en ansøger inden forelæggelsen for ministeriet. Da højskolen kun havde indstillingskompetencen burde højskolen udelukkende have udtalt sig om, hvad indstillingen til ministeriet gik ud på. Dette har vi telefonisk meddelt højskolen.

Af højskolens udtalelse af 3. juli 1997 fremgår, at højskolen fuldt ud var klar over kompetencefordelingen. Samtidig beklager højskolen, hvis (A) har fået indtryk af, at sagen ikke skulle forelægges for ministeriet efter Uddannelsesrådets beslutning. Vi har derfor ikke fundet grundlag for at foretage yderligere i forhold til højskolen.

..."

Ombudsmandens udtalelse

"1. Ansættelseskompetencen

Af § 7 i Undervisningsministeriets bek. nr. 424 af 16. juni 1987 om styrelse af de sociale højskoler (fastsat i henhold til § 3 i lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbek. nr. 679 af 29. juli 1992) fremgår

' § 7. Inden for rammer, Undervisningsministeriet fastsætter, har uddannelsesrådet følgende opgaver vedrørende socialrådgiveruddannelsen (grunduddannelsen)

...

6) at afgive indstilling til Undervisningsministeriet om ansættelse af lærere og ledende pædagogisk-administrative medarbejdere (lr. 24 og derover) og om uansøgt afskedigelse af dette personale,

...

Stk. 3. Før uddannelsesrådet træffer beslutning om ansættelse af timelærere og afgiver indstilling om ansættelse af lærere i normerede stillinger og af ledende pædagogisk-administrative medarbejdere, skal ansættelsessagen være behandlet i et bedømmelsesudvalg, som rådet nedsætter. ...'

Under henvisning til denne bestemmelse tilslutter jeg mig ministeriets opfattelse af at ministeriet - på baggrund af indstilling fra uddannelsesrådet - er kompetent til at ansætte lærere i normerede stillinger og ledende pædagogisk-administrative medarbejdere. Det følger heraf at uddannelsesrådet alene har kompetence til at afgive en indstilling om ansættelse.

De har i Deres breve til mig forklaret at formanden for bedømmelsesudvalget, (D), i overværelse af rektor i telefonsamtalen den 30. juni 1995 fortalte Dem at uddannelsesrådet havde valgt at ansætte en anden i stillingen. Denne udlægning af telefonsamtalen har De også redegjort for i Deres breve til højskolen af 26. juli 1995 og 5. august 1995. Da Deres gengivelse af telefonsamtalen på intet tidspunkt er blevet anfægtet, anser jeg det for ubetænkeligt at lægge denne til grund.

Det er efter min opfattelse beklageligt at De i telefonsamtalen af 30. juni 1995 med Den sociale Højskole blev bibragt den opfattelse at højskolen havde truffet en endelig afgørelse i sagen. Undervisningsministeriet har i sit brev til mig af 29. august 1997 meddelt at ministeriet telefonisk har påpeget dette over for højskolen.

Derudover er det min opfattelse at Den sociale Højskole burde have reageret på Deres to breve hvor De beder om at modtage skriftligt svar og om at få en begrundelse. Det fremgår tydeligt af disse breve at De gik ud fra at en endelig afgørelse var truffet.

Undervisningsministeriet burde have påpeget dette forhold for Den sociale Højskole.

Det fremgår af sagen at stillingen som lektor skulle tiltrædes den 1. august 1995, og jeg har forstået at (B) rent faktisk tiltrådte stillingen på dette tidspunkt. Den 22. august 1995 sendte Den sociale Højskole sin indstilling til ministeriet. Af Undervisningsministeriets brev af 29. august 1997 fremgår at efter at ministeriet modtog indstillingen fra Den sociale Højskole, er 'den endelige ansættelse sket, og der er udarbejdet ansættelsesbrev til (B) den 18. september 1995'.

Da en indstilling og en efterfølgende afgørelse om ansættelse ikke kun har betydning for den person der bliver ansat i stillingen, er det - under hensyn til de øvrige ansøgere til stillingen - beklageligt at Den sociale Højskole først sendte indstillingen til ministeriet på dette sene tidspunkt. Herved lægger jeg også vægt på at det fremgår at uddannelsesrådet allerede den 30. juni 1995 havde truffet beslutningen om at indstille (B) til ansættelse i stillingen.

Jeg finder det endvidere kritisabelt at Den sociale Højskole lod (B) tiltræde stillingen før ministeriet traf afgørelse om ansættelsen.

Det er min opfattelse at Undervisningsministeriet burde have påpeget dette forhold over for Den sociale Højskole.

2. Begrundelse

2.1. Begrundelsespligten

I henhold til forvaltningslovens (lov nr. 571 af 19. december 1985) § 2, stk. 1, finder forvaltningsloven anvendelse på 'behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed'.

Ifølge § 22 i forvaltningsloven skal en afgørelse når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Af forarbejderne til forvaltningsloven fremgår at der med en afgørelse menes en forvaltningsakt der fastlægger hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 115.

Som nævnt under pkt. 1 er ansættelseskompetencen henlagt til Undervisningsministeriet, og Den sociale Højskoles indstilling er ikke bindende for ministeriet. Jeg har derfor ikke i den konkrete sag fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå at Uddannelsesrådets indstilling om ansættelse er af en sådan endegyldig karakter at den kan betegnes som en afgørelse.

Under henvisning hertil kan jeg ikke ud fra forvaltningslovens begrundelsesregler kritisere at Den sociale Højskole ikke sendte Dem en begrundelse for beslutningen om at indstille (B) til ansættelse.

Det havde dog efter min mening været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik om Den sociale Højskole under hensyn til Deres anmodninger herom havde redegjort for baggrunden for sin beslutning.

Jeg lægger her også vægt på at højskolens indstilling til ministeriet afveg væsentligt fra bedømmelsesudvalgets indstilling, at indstillingen var til ugunst for Dem, og at indstillingen i praksis blev tillagt afgørende vægt for ansættelsen af (B), jf. nedenfor, under pkt. 3.1.

Det følger af forvaltningsretlig praksis at en beslutning om ansættelse eller om afslag på ansøgning om ansættelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ansøgere der ikke kommer i betragtning til en stilling, skal have svar på ansøgningen. Svaret skal i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24, stk. 1 - for så vidt det er skriftligt - ledsages af en begrundelse hvor ansættelsesmyndigheden redegør for de konkrete hensyn der har været bestemmende for ikke at ansætte den pågældende i stillingen, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 145, John Vogter, Forvaltningsloven med Kommentarer (1992), s. 48f, og Folketingets Ombudsmands beretning for året 1972, s. 58.

Det fremgår af sagen at (B) blev endeligt ansat i stillingen den 18. september 1995. På baggrund af Deres klage til mig sendte jeg sagen over til ministeriet den 12. oktober 1995. Ministeriet svarede Dem ved brev af 14. februar 1996. Konsekvensen af dette er at De først på dette tidspunkt modtog svar på Deres ansøgning om ansættelse.

Det er min opfattelse at Undervisningsministeriet skulle have svaret Dem på Deres ansøgning da ministeriet traf afgørelse om at ansætte (B) i stillingen. Under hensyn til Deres gentagne anmodninger om at modtage et skriftligt svar og en begrundelse havde det været rettest hvis ministeriet havde givet Dem et skriftligt svar som i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 skulle have været ledsaget af en begrundelse.

2.2. Begrundelsens indhold - ministeriets svar af 14. februar 1996

Forvaltningslovens § 24 fastsætter følgende krav til begrundelsens indhold

' § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.'

Af forarbejderne til forvaltningsloven fremgår at en begrundelse skal fremtræde som en forklaring på hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 163. Man må derfor som minimum stille det krav at begrundelsen er korrekt, og at den således er et sandt udtryk for de forhold og overvejelser der har ført myndigheden frem til den trufne afgørelse, jf. Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 373f.

I brevet til Dem af 14. februar 1996 har ministeriet redegjort for begrundelsen for at De ikke blev ansat. Ministeriet anfører særligt

'...

I overensstemmelse hermed har allerede bedømmelsesudvalget - ud over de tre nævnte 'faglige' kriterier - lagt vægt på ansøgernes 'evne til planlægning, samarbejde med timelærere og faste lærere' (jf. bedømmelsesudvalgets indstilling af 30.6.95, side 1).

Bedømmelsesudvalget har imidlertid ikke udtalt sig specifikt om, hvilken grad eller på hvilken måde de enkelte ansøgere har dokumenteret at opfylde dette kriterium. Udvalget har indskrænket sig til at udtale, at 'det (ikke) har indstillet personer til ansættelse, hvis udvalget ikke har fundet dem kvalificerede med hensyn til evne til planlægning, koordinering og samarbejde med timelærere og faste lærere, uagtet hvilke faglige kvalifikationer de har haft.'

Uddannelsesrådet har derimod valgt at tillægge dette kriterium større vægt i den samlede bedømmelse af de fagligt kvalificerede ansøgere. Uddannelsesrådet har herved ikke følt sig bundet af bedømmelsesudvalgets forudsætninger om, at det vil være nødvendigt at ansætte Dem i den opslåede stilling for at kunne dække fagområdet økonomisk planlægning på forsvarlig måde.

...'

Der er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for ministeriets udtalelse. Det fremgår ikke af sagens akter at uddannelsesrådet på noget tidspunkt har givet udtryk for at det har lagt vægt på (B)'s evne til planlægning, koordinering og samarbejde med timelærere og faste lærere.

De tilfælde hvor uddannelsesrådet har anført en begrundelse for indstillingen af (B), er i telefonsamtalen med Dem den 30. juni 1995, i brevet til Dem af 2. august 1995, i sin indstilling til Undervisningsministeriet af 22. august 1995 og i sit brev til ministeriet af 7. december 1995. I telefonsamtalen blev angivet at uddannelsesrådet har lagt vægt på personalepolitiske hensyn, mens det af brevet til Dem fremgår at uddannelsesrådet ud fra en anden vurdering og vægtning har valgt at pege på en anden ansøger. Af indstillingen fremgår at det er blevet tillagt vægt at (B) med interesse og engagement har deltaget i højskolens arbejde, herunder at han med kort varsel er trådt til som lærer i samfundsbeskrivelse og har ført de studerende til eksamen. I uddannelsesrådets brev til ministeriet af 7. december 1995 henviser rådet til sin indstilling.

Der er således ikke belæg for at antage at uddannelsesrådet har lagt vægt på (B)'s evne til planlægning, koordinering og samarbejde med timelærere og faste lærere, ligesom der ikke er oplysninger om at hans evner på dette punkt skulle overstige de øvrige ansøgeres. Den begrundelse ministeriet har givet Dem, er derfor ikke - ud fra det givne grundlag - korrekt, hvilket efter min opfattelse er stærkt kritisabelt.

3. Ansættelsen

Det er almindeligt antaget at ved valg mellem en række ansøgere til en bestemt stilling inden for det offentlige skal stillingen søges besat med den mest kvalificerede ansøger. Hvor der foreligger ansøgninger fra flere kvalificerede, må der således i forhold til de relevante kriterier foretages en nærmere vurdering af hvilken ansøger der er bedst kvalificeret. Ansættelsesmyndigheden har således ikke et 'frit valg' blandt de ansøgere som opfylder de grundlæggende kvalifikationskrav, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 145ff, og Ole Hasselbach, Ansættelsesretten (1997), s. 98. Jeg har også tidligere udtalt mig om disse forhold, bl.a. i sagerne gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1988, s. 80, og for året 1987, s. 111.

3.1. Ansættelsesproceduren

Det ovenfor anførte indebærer først og fremmest at ministeriet som ansættelsesmyndighed er forpligtet til at foretage en egentlig vurdering af ansøgernes kvalifikationer.

Det fremgår af ministeriets brev af 14. februar 1996 at ministeriet har ansat (B) på baggrund af uddannelsesrådets indstilling. Bl.a. har ministeriet anført

'Undervisningsministeriet har ikke i forbindelse med selve ansættelsen foretaget en nærmere vurdering af den pågældendes kvalifikationer i forhold til, hvordan skolens lærerkorps i øvrigt er sammensat.'

Ministeriet har i brevet udelukkende refereret uddannelsesrådets indstilling. Det fremgår derimod ikke af dette brev eller af den øvrige korrespondance at ministeriet har foretaget en selvstændig vurdering af ansøgernes kvalifikationer.

Det er min opfattelse at ministeriet som den kompetente ansættelsesmyndighed burde have foretaget en selvstændig vurdering af ansøgernes kvalifikationer, og at ministeriet ikke uprøvet kunne lægge uddannelsesrådets indstilling til grund for ansættelsen.

3.2. Ansættelseshjemmelen

I sin vurdering af hvilken ansøger der er bedst kvalificeret til stillingen, er ministeriet forpligtet til at varetage de hensyn der i den konkrete situation er saglige.

Ved vurderingen af ansøgernes kvalifikationer må de kriterier som er nævnt i stillingsopslaget, indgå med betydelig vægt da der netop i opslaget angives de kvalifikationer som højskolen har ønsket at de nye lærere skulle have. Også andre hensyn end de der udtrykkeligt nævnes, vil kunne indgå i den samlede bedømmelse af ansøgerne. Ministeriet er dog forpligtet til ikke derved at tilsidesætte formålet med stillingsopslaget: At besætte stillingerne med de ansøgere der er mest kvalificeret i forhold til de i opslaget nævnte kriterier. Således har ombudsmanden tidligere i en sag, gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1983, s. 185ff, konkluderet at et andet legitimt hensyn i det højeste vil kunne tillægges betydning for det endelige valg mellem to eller flere ansøgere hvis kvalifikationer i relation til den opslåede stilling i øvrigt er bedømt som i alt væsentligt ligeværdige. Se endvidere Bent Christensen, Forvaltningsret. Opgaver - Hjemmel - Organisation (1997), s. 133ff.

Det fremgår af stillingsopslaget at Den sociale Højskole søgte to lektorer med henblik på at dække tre fag: Arbejdsmarkedskundskab, samfundsbeskrivelse og økonomisk planlægning. Derudover beskriver opslaget nærmere hvilke forhold der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af om en ansøger er kvalificeret: Ansøgernes faglige viden med henblik på sociale forhold, undervisningserfaring og kendskab til praktisk socialt arbejde eller beslægtede områder. Desuden fremgår det at de faste lærere skulle stå for den overordnede planlægning og koordination samt instruktion af timelærere i de tre fag. Det fremgår af bedømmelsesudvalgets indstilling at det ligeledes var disse kriterier der blev lagt til grund ved bedømmelsesudvalgets bedømmelse af ansøgerne.

Bedømmelsesudvalget har fundet at De var den mest kvalificerede til stillingen, og udvalget har detaljeret redegjort for sin opfattelse. Samlet bedømtes De til at være meget kvalificeret til stillingen, mens (B) bedømtes til at være kvalificeret - altså en klassificering et trin lavere end Dem. Det fremgår videre af udvalgets konklusion

'Udvalget mener, fagområdet økonomisk planlægning kun kan dækkes forsvarligt af (A).

Udvalget er derfor nået til den konklusion, at en forsvarlig dækning af alle tre områder kun kan opnås ved at ansætte (A) i den faste stilling med henblik på at dække økonomisk planlægning og samfundsbeskrivelse, og ved at ansætte (C) i vikariatet med henblik på at dække primært arbejdsmarkedskundskab og sekundært samfundsbeskrivelse.'

Ved ansættelsen af (B) fik højskolen ikke opfyldt sit behov for at få dækket undervisningen i alle tre fag. Det fremgår af skolens indstilling til ministeriet af 22. august 1995 at med valget af (B) dækkedes primært faget samfundsbeskrivelse, mens det ikke umiddelbart var muligt samtidig at dække fagene arbejdsmarkedskundskab og økonomisk planlægning. Dette indebærer at kun et af de tre fag man ønskede dækket, rent faktisk er blevet dækket ved ansættelsen.

Efter min opfattelse er det af den grund i sig selv betænkeligt at ministeriet har ansat (B) i den faste stilling.

I sit brev til Dem af 14. februar 1996 anfører Undervisningsministeriet at uddannelsesrådet kan følge bedømmelsesudvalgets anbefalinger, men rådet kan også ud fra en anderledes vægtning af kriterierne indstille en anden fagligt kvalificeret ansøger til ansættelse.

Jeg er enig i denne betragtning. Undervisningsministeriet er dog stadig forpligtet til ud fra en konkret vurdering at ansætte den mest kvalificerede ansøger og har således ikke frit valg mellem de kvalificerede ansøgere.

Jeg har derfor undersøgt om det fremgår af sagen at der er foretaget en sådan anderledes vægtning af kriterierne at ministeriet med rette har kunnet anse (B) for mere kvalificeret til stillingen end Dem, eller om beslutningen om indstilling af (B) er båret af andre kriterier end dem der fremgår af stillingsopslaget.

Det fremgår af referatet af uddannelsesrådets møde at beslutningen om indstilling af (B) blev truffet på baggrund af en afstemning, hvor rådets medlemmer ved håndsoprækning tilkendegav hvem de 'ønskede at pege på'. Det fremgår ikke af referatet at uddannelsesrådet tog stilling til i hvilket omfang de enkelte ansøgeres kvalifikationer levede op til de kriterier der fremgik af stillingsopslaget og bedømmelsesudvalgets indstilling. Der er derfor et vist grundlag for at antage at beslutningen navnlig er truffet på baggrund af de enkelte rådsmedlemmers personlige præference.

Denne antagelse bestyrkes yderligere af det forhold at uddannelserådet har givet Dem og ministeriet forskellige begrundelser for indstillingen af (B), at uddannelsesrådet har undladt at svare på Deres anmodning om en bekræftelse og uddybning af begrundelsen, og at rådets begrundelser fremført under telefonsamtalen den 30. juni 1995 og i brevet af 2. august 1995 var kortfattede og uspecifikke.

Uddannelsesrådet har derimod hverken over for Dem, i sin indstilling til ministeriet eller i sine efterfølgende breve taget stilling til i hvilket omfang de enkelte ansøgeres kvalifikationer lever op til de kriterier der fremgår af stillingsopslaget og bedømmelsesudvalgets indstilling, eller gjort rede for hvilke forhold der skulle vægtes anderledes, og hvilke kriterier der har kunnet føre til at (B) skulle anses for mere kvalificeret til stillingen end Dem.

Jeg har derfor ikke fundet belæg for at antage at uddannelsesrådet har foretaget en anderledes vægtning af de eksisterende kriterier. Derimod må jeg ud fra en samlet vurdering af de ovenfor anførte forhold hælde til den opfattelse at beslutningen om indstilling af (B) overvejende synes at være båret af hensynet til de enkelte rådsmedlemmers personlige præference. Dette kriterium vil under ingen omstændigheder lovligt kunne lægges til grund for ansættelsen. Se herom Bent Christensen Forvaltningsret. Opgaver - Hjemmel - Organisation (1997), s. 142, og Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 230.

Jeg finder det samlet - idet jeg også henviser til min redegørelse ovenfor, under pkt. 3.1. - særdeles betænkeligt at Undervisningsministeriet på denne baggrund har valgt at følge uddannelsesrådets indstilling om ansættelse af (B), da jeg ikke mener at ministeriet med føje har kunnet anse (B) for den mest kvalificerede til stillingen.

4. Aktindsigt

4.1. Afgørelseskompetencen

Forvaltningslovens § 16, stk. 1, og § 7, stk. 2, er sålydende

' § 16. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.'

' § 7....

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til den rette myndighed.'

Deres begæring om aktindsigt er blevet behandlet af Den sociale Højskole. Som det fremgår ovenfor, under pkt. 1, var kompetencen til at træffe afgørelse i ansættelsessagen - og derfor også i aktindsigtssagen - henlagt til Undervisningsministeriet.

Den sociale Højskole burde derfor i medfør af forvaltningslovens § 7, stk. 2, have videresendt Deres anmodning om aktindsigt til Undervisningsministeriet. Ministeriet burde have påpeget dette over for højskolen.

4.2. Begrundelse

Et afslag på aktindsigt er en afgørelse i forvaltningslovens (lov nr. 571 af 19. december 1985) forstand. Bestemmelserne i forvaltningslovens § 22 og § 24 (se ovenfor, under pkt. 2.1 og 2.2.) gælder derfor også for afgørelser om aktindsigt.

Det fremgår at De bad om aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling samt i referatet af uddannelsesrådets møde. Den sociale Højskole har i sine breve af 2. august, 10. august og 22. september 1995 taget stilling til begæringen og har tilsendt Dem referatet af uddannelsesrådets møde og følgende dele af bedømmelsesudvalgets indstilling: Bedømmelsesudvalgets sammensætning og kriterier for bedømmelse, udvalgets udtalelse om Deres ansøgning samt udvalgets konklusion.

Da De ikke har fået tilsendt de dele af bedømmelsesudvalgets indstilling der vedrører udvalgets udtalelser om de øvrige ansøgere til stillingen, har De således ikke fået fuldt ud medhold i Deres anmodning. Højskolen har ikke i nogen af brevene begrundet afgørelsen om at undtage denne del af bedømmelsesudvalgets indstilling fra aktindsigt.

Efter min opfattelse burde Den sociale Højskole i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24 nærmere have forklaret hvorfor den pågældende del af bedømmelsesudvalgets indstilling kunne undtages fra aktindsigt. Herunder burde højskolen have henvist til de retsregler som afgørelsen er truffet efter.

Det er ligeledes min opfattelse at Undervisningsministeriet burde have påpeget dette over for Den sociale Højskole.

4.3. Omfanget af aktindsigt

Efter forvaltningsloven § 10, stk. 2, har den der ansøger eller har ansøgt om ansættelse i det offentliges tjeneste, krav på at blive gjort bekendt med de dokumenter mv. der vedrører den pågældendes egne forhold.

De fik sammen med højskolens brev til Dem af 2. august 1995 kun tilsendt de dele af bedømmelsesudvalgets indstilling der vedrører bedømmelsesudvalgets sammensætning og kriterier for bedømmelse og udvalgets udtalelse om Deres ansøgning. Først ved Deres efterfølgende henvendelse af 5. august 1995 fik De udleveret de øvrige oplysninger som De havde begæret aktindsigt i.

De burde med det samme have fået aktindsigt i alle de dele af bedømmelsesudvalgets indstilling og af referatet af uddannelsesrådets møde der vedrørte Deres egne forhold. Ministeriet burde have påtalt dette forhold.

Jeg har ikke fundet grundlag for at bede ministeriet om at genoptage behandlingen af Deres aktindsigtsanmodning. Jeg lægger her vægt på at De ved højskolens efterfølgende breve har fået efterkommet Deres anmodning for så vidt angår de dele der vedrører Deres egne forhold, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2.

Da Deres anmodninger om aktindsigt af 26. juli 1995 og 5. august 1995 blev besvaret henholdsvis den 2. august 1995 og den 10. august 1995, giver Deres bemærkninger vedrørende myndighedernes sagsbehandlingstid mig ikke i sig selv anledning til bemærkninger.

5. Sammenfatning

Ad 1.

Det er efter min opfattelse beklageligt at De i telefonsamtalen af 30. juni 1995 med Den sociale Højskole blev bibragt den opfattelse at højskolen havde truffet en endelig afgørelse i sagen.

Den sociale Højskole burde endvidere have reageret på Deres to breve hvor De beder om at modtage skriftligt svar og om at få en begrundelse. Undervisningsministeriet burde have påpeget dette forhold for Den sociale Højskole.

Det er beklageligt at Den sociale Højskole først sendte indstillingen til ministeriet den 22. august 1995.

Jeg finder det endvidere kritisabelt at Den sociale Højskole lod (B) tiltræde stillingen før ministeriet traf afgørelse om ansættelsen. Det er min opfattelse at Undervisningsministeriet burde have påpeget dette forhold over for Den sociale Højskole.

Ad 2.

Jeg kan ikke ud fra forvaltningslovens begrundelsesregler kritisere at Den sociale Højskole ikke sendte Dem en begrundelse for beslutningen om at indstille (B) til ansættelse.

Det havde dog været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik om Den sociale Højskole havde redegjort for baggrunden for sin beslutning.

Det er min opfattelse at Undervisningsministeriet skulle have svaret Dem på Deres ansøgning da ministeriet traf afgørelse om at ansætte (B) i stillingen. Under hensyn til Deres gentagne anmodninger om at modtage et skriftligt svar og en begrundelse havde det været rettest hvis ministeriet havde givet Dem et skriftligt svar som i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 skulle have været ledsaget af en begrundelse.

Den begrundelse ministeriet har givet Dem i brevet af 14. februar 1996, er ikke korrekt hvilket efter min opfattelse er stærkt kritisabelt.

Ad 3.

Det er min opfattelse at ministeriet som den kompetente ansættelsesmyndighed burde have foretaget en selvstændig vurdering af ansøgernes kvalifikationer, og at ministeriet ikke uprøvet kunne lægge højskolens indstilling til grund for ansættelsen.

Det er efter min opfattelse betænkeligt at ministeriet har ansat (B) i den faste stilling, da ansættelsen af ham indebærer at kun et af tre fag er blevet dækket.

Jeg har ikke fundet belæg for at antage at uddannelsesrådet har foretaget en anderledes vægtning af de kriterier der fremgår af stillingsopslaget. Derimod synes beslutningen om indstilling af (B) overvejende at være båret af hensynet til de enkelte rådsmedlemmers personlige præference, hvilket under ingen omstændigheder lovligt vil kunne lægges til grund for ansættelsen.

Jeg finder det samlet særdeles betænkeligt at Undervisningsministeriet på denne baggrund har valgt at følge uddannelsesrådets indstilling om ansættelse af (B), da jeg ikke mener at ministeriet med føje har kunnet anse (B) for den mest kvalificerede til stillingen.

Ad 4.

Den sociale Højskole burde i medfør af forvaltningslovens § 7, stk. 2, have videresendt Deres anmodning om aktindsigt til Undervisningsministeriet. Ministeriet burde have påpeget dette over for højskolen.

Efter min opfattelse burde Den sociale Højskole i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24 nærmere have forklaret hvorfor De ikke fik fuldstændigt medhold i Deres anmodning om aktindsigt. Herunder burde højskolen have henvist til de retsregler som afgørelsen er truffet efter. Undervisningsministeriet burde have påpeget dette over for Den sociale Højskole.

De burde med det samme have fået aktindsigt i alle de dele af bedømmelsesudvalgets indstilling og af referatet af uddannelsesrådets møde der vedrørte Deres egne forhold. Ministeriet burde have påtalt dette forhold.

Deres bemærkninger vedrørende myndighedernes sagsbehandlingstid giver mig ikke i sig selv anledning til bemærkninger.

Samlet er det min opfattelse at både Den sociale Højskoles og Undervisningsministeriets sagsbehandling har været overordentlig kritisabel.

Jeg har gjort ministeriet og Den sociale Højskole bekendt med min opfattelse. Jeg har overvejet at henstille til ministeriet at genoptage sagen, men jeg har - under hensyn til den tid der er gået, og til at der er udnævnt en anden i stillingen - besluttet at afstå herfra."

NOTER (*1) Jf. FOB 1972, s. 58, FOB 1988, s. 80, FOB 1987, s. 111 og FOB 1983, s. 185ff.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En kvinde klagede over Undervisningsministeriets og en uddannelsesinstitutions behandling af hendes ansøgning om ansættelse som lektor ved socialrådgiveruddannelsen. Ifølge stillingsopslaget ønskede institutionen med ansættelse af en fast medarbejder og en vikar at dække tre fagområder. Et bedømmelsesudvalg mente at kvinden var meget kvalificeret og den eneste der kunne dække alle fagområder. Udvalget indstillede hende derfor til ansættelse i den faste stilling. Institutionens uddannelsesråd indstillede imidlertid en anden ansøger, som kun kunne dække et af de tre fagområder.

Ombudsmanden kritiserede en række forhold i forbindelse med ansættelsesproceduren. Ombudsmanden kritiserede at institutionen havde ladet en anden ansøger tiltræde stillingen inden Undervisningsministeriet traf afgørelse. Ombudsmanden beklagede også at man havde givet kvinden det indtryk at institutionen havde truffet afgørelse i sagen.

Efter ombudsmandens opfattelse havde det været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik om institutionen havde orienteret om baggrunden for beslutningen om ikke at indstille hende. Det var desuden stærkt kritisabelt at den begrundelse ministeriet gav kvinden for afgørelsen, ikke var korrekt.

Ombudsmanden mente at flere forhold pegede på at uddannelsesrådets beslutning var båret af hensynet til de enkelte rådsmedlemmers personlige præference; et kriterium som under ingen omstændigheder lovligt kunne lægges til grund for ansættelsen. Ombudsmanden mente derfor at det var særdeles betænkeligt at Undervisningsministeriet som ansættende myndighed havde lagt uddannelsesrådets indstilling uprøvet til grund for ansættelsen.

Ombudsmanden kommenterede flere andre forhold ved institutionens og Undervisningsministeriets sagsbehandling og var samlet af den opfattelse at både institutionens og ministeriets sagsbehandling var overordentlig kritisabel. (J.nr. 1996-0529-810).