Sagsbehandling i forbindelse med tjenestemandssag. Partshøring. Begrundelse. Afgørelsens meddelelse

Sagsbehandling i forbindelse med tjenestemandssag. Partshøring. Begrundelse. Afgørelsens meddelelse

I forbindelse med behandlingen af en klage fra A over Trafikministeriets og Post Danmarks afgørelser i en disciplinærsag blev jeg opmærksom på nogle processuelle spørgsmål som jeg under henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, anmodede Trafikministeriet og Post Danmark om at udtale sig om.

Sagens omstændigheder var følgende

A var ansat som overpostbud ved X Postkontor i en tjenestemandsstilling.

Den 20. februar 1994 blev han af sin postmester ikendt en bøde på 300 kr. som følge af at han den 24. januar 1994 undlod at omdele 95 brevforsendelser.

Den 20. april 1995 opdagede den fungerende postvagtmester at A på sin postrute havde undladt at udbringe 5 breve samt undladt at omadressere 2 breve til en adressat der havde givet gyldig flytteanmeldelse. Disse forhold havde han ligeledes undladt at oplyse om ved hjemkomsten fra ruten. Postvagtmesteren indberettede forholdet til kredspostmesteren den 21. april 1995.

Efter at have haft en samtale med A den 3. maj 1995 indberettede kredspostmesteren sagen til Post Danmarks hovedkontor den 18. maj 1995. Post Danmark bad den 6. juni 1995 auditørfunktionen om at afholde tjenstligt forhør i sagen. Forhøret blev afholdt den 20. juli 1995. Af forhørsprotokollen fremgik bl.a.

"...

Overpostbud (A) erkender, at han den 20. april 1995 har undladt omdeling af 5 A-breve, samt at han derved har begået en alvorlig tjenesteforseelse. (A) angiver som forklaring, at han ikke kunne finde nøglen til (adressen). Forespurgt, om hvorfor han senere har oplyst, at han havde glemt nøglen på postkontoret, siger (A), at det for ham er det samme, fordi han ikke kunne finde den under omdelingen.

For så vidt angår 2 af brevene, der var til en tandlæge, forklarer (A), at han under omdeling mente, at der skulle være post. Han ledte derfor efter brevene, men da han ikke kunne finde nogen, troede han, at han huskede forkert, og der ikke var nogen post. Han havde først fundet brevene ved hjemkomsten, fordi de var kommet blandt nogle reklamer.

(A) føjer til, at der var tale om en noget anderledes dag, idet der var arbejdsnedlæggelser ved flere postkontorer, samt at der ved arbejdstids begyndelse også havde været fagligt møde på (X) Postkontor. Under omdelingen havde da også flere kunder givet udtryk for overraskelse over, at der var postomdeling, og (A) er af den opfattelse, at det var årsagen til, at han ikke har taget omdelingen af de 5 breve så alvorligt, at han, da han blev klar over, at nøglen er på postkontoret og dels ved hjemkomsten finder de 2 breve til tandlægen, retter den begåede fejl og får brevene omdelt.

(A) erkender, at han er vidende om, at manglende omdeling af forsendelser skal meddeles til arbejdslederen, og han erkender, at han ikke har underrettet arbejdslederen om ikke-omdelte forsendelser, selvom han den 20.02.1994 var ikendt en disciplinærstraf blandt andet for en tilsvarende forseelse.

(A) angiver som årsag til, at han ikke har foretaget omadressering af 2 breve til (X) Foto/Video, at flytteanmeldelsen var udløbet, og han ville spørge den kollega, der havde haft turen før ham, om han kendte den nye adresse.

Foreholdt flytteanmeldelsen af 20.03.1995, der viser, at flytteanmeldelsen er gældende indtil 7. september 1995, siger (A), at han havde glemt, at der var kommet en flytteanmeldelse, for der var tale om en forretning, der var lukket, hvilket var sket, imens han havde haft turen. Den første tid havde han måttet returnere brevene med angivelse af 'flyttet hvorhen vides ikke', og der var først senere kommet meddelelse om ny adresse.

(A) kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor han i sine skriftlige bemærkninger til den fungerende personalevagtmesters notat og hvorfor han ved samtalen med postmesteren havde sagt, at flytteanmeldelsen var forældet, og at han skulle spørge den tidligere omdeler på turen, når han idag erkender, at lukningen af forretningen var sket mens han havde haft turen, og når han i en periode af ca. 3 uger havde returneret brevene og i en periode af ca. 4 uger havde foretaget omadressering til (Z-vej).

..."

Auditørfunktionen sendte den 28. juli 1995 sin indstilling til Post Danmarks hovedkontor. Af indstillingen fremgik at A erkendte at have undladt omdeling af 5 breve, omadressering af 2 breve og underretning af arbejdslederen om dette, samt erkendte at han derved havde begået en alvorlig tjenesteforseelse. Endvidere

"...

(A) har ikke påberåbt sig ukendskab til gældende regler, og han har, som det fremgår af protokollen, angivet som årsag til, at han ikke var ansvarsbevidst og foretog fejlretning og omdelte de 5 forsendelser, da han opdagede sin fejl, at det var en anderledes dag på grund af bl.a. arbejdsnedlæggelse ved andre kontorer og kunderne havde givet udtryk for overraskelse over, at de fik post.

Som det vil fremgå af forhørsprotokollen, har (A) under forhøret ændret forklaring med hensyn til, hvorfor han ikke foretog omadressering af de 2 forsendelser. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor han har givet ledelsen den urigtige oplysning om, at flytteanmeldelsen var forældet. Den nye forklaring, der blev givet under forhøret, er så ulogisk, at troværdigheden betvivles.

(A) har ved ikke at omdele og behandle de omtalte breve forskriftsmæssigt overtrådt tjenestemandslovens § 10, idet han ikke samvittighedsfuldt har overholdt de regler, der gælder for hans stilling, og han har ved ikke at underrette arbejdslederen om manglende omdeling og gennem sine ændrede forklaringer om årsagerne hertil, bragt sig i konflikt med bestemmelsen om, at tjenestemænd såvel i som uden for tjenesten skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Ved sagens afgørelse må det anses for skærpende omstændigheder, at (A) den 20. februar 1994 ved lokal afgørelse er tildelt en bøde for overtrædelse af reglerne for omdeling og undladelse af underretning af arbejdslederen om ikke-omdelte forsendelser.

Det er auditørfunktionens opfattelse, at der ikke kan næres tillid til, at (A) fremover vil leve op til de krav, der stilles til en tjenestemand i henhold til tjenestemandslovens § 10.

Det indstilles derfor, at disciplinærsagen afgøres ved, at (A) meddeles afsked.

..."

Gengivelse af dette brev - bortset fra de sidste to sætninger - samt kopi af forhørsprotokollen blev sendt til A den 1. august 1995 med henblik på hans eventuelle bemærkninger. A sendte den 7. august 1995 sine bemærkninger til sagen.

I brev af 16. august 1995 meddelte Post Danmark til de Statsansattes Kartel at Post Danmark agtede at afskedige A. De Statsansattes Kartel gjorde den 25. august 1995 indsigelse imod dette. Den 26. oktober 1995 afholdtes møde mellem Post Danmark og de Statsansattes Kartel. Af mødereferatet dateret den 27. oktober 1995 fremgår at repræsentanten fra Post Danmark fortsat var af den opfattelse at sagen burde afgøres ved afskedigelse. Efter forhandling blev det dog aftalt at afgøre sagen med en bøde på 5.000 kr. i stedet. Der blev her lagt vægt på det lange sagsforløb samt oplysninger om at A siden det tjenstlige forhør havde opført sig eksemplarisk.

Afgørelsen blev fremsendt til A gennem postkontoret i (Y-by) den 27. oktober 1995. I afgørelsen gentoges auditørens præmisser fra brevet af 28. juli 1995 (refereret ovenfor) hvorefter det blev tilføjet

"...

Det forhold, at (A) på ny i april 1995 undlader omdeling af forsendelser giver en formodning om, at alvoren i sådanne tjenesteforseelser ikke er gået op for ham, og det har derfor været alvorligt overvejet at afskedige ham.

Efter det oplyste har der imidlertid ikke været noget at udsætte på (A)'s tjenesteudførelse siden afholdelsen af det tjenstlige forhør, og Hovedkontoret har derfor - omend med megen betænkelighed - besluttet at give ham en sidste chance for at bevise, at han fremover kan leve op til de krav, der stilles til medarbejdere i Post Danmark. Sagen afgøres derfor med, at (A) tildeles en bøde på 5.000,00 kr.

Bødebeløbet vil blive indeholdt sammen med lønnen for december måned 1995.

Det bedes tilkendegivet (A), at den milde afgørelse er truffet i forventning om, at han fremover vil leve op til de pligter, der er gældende for en tjenstemand, og at han samvittighedsfuldt overholder de gældende regler og viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. I modsat fald vil der ikke blive givet ham flere chancer for at bevare sin ansættelse i Post Danmark.

..."

A klagede herefter til mig den 8. november 1995. Jeg sendte klagen over til Trafikministeriet der den 8. januar 1996 stadfæstede afgørelsen.

Sagen blev på ny indbragt for mig den 22. januar 1996. Efter at have indhentet udtalelser fra Trafikministeriet og Post Danmark udtalte jeg den 30. maj 1997 at jeg ikke havde fundet grundlag for at kritisere Trafikministeriets eller Post Danmarks afgørelser.

I mit samtidige brev til Trafikministeriet bad jeg ministeriet og Post Danmark om at udtale sig om nogle processuelle spørgsmål. Jeg gjorde opmærksom på at der er tale om processuelle spørgsmål som tidligere har været genstand for undersøgelse i forbindelse med min behandling af 130 sager inden for DSB og P&T i 1989, gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 339ff. Af mit brev til ministeriet fremgik

" A. Partshøring

...

I forbindelse med det tjenstlige forhør over (A) fremsendte auditøren den 28. juli 1995 sin indstilling til Post Danmark. I denne indstilling blev sagens faktiske forløb gennemgået, og det blev konkluderet at (A) havde overtrådt tjenestemandslovens § 10. Herefter anføres det

'Det er Auditørfunktionens opfattelse, at der ikke kan næres tillid til, at (A) fremover vil leve op til de krav, der stilles til en tjenestemand i henhold til tjenestemandslovens § 10.

Det indstilles derfor, at disciplinærsagen afgøres ved, at (A) meddeles afsked.'

Post Danmark partshørte herefter (A) hvor auditørens brev blev citeret, men hvor den ovenfor anførte indstilling blev udeladt.

Jeg vil derfor bede Trafikministeriet og Post Danmark om at udtale sig om, hvorfor Post Danmark undlod at gengive disse dele af auditørens brev i forbindelse med partshøring af (A).

B. Begrundelse

...

Der var hverken i Post Danmarks afgørelse af 27. oktober 1995 eller i Trafikministeriets afgørelse af 8. januar 1996 henvist til tjenestemandslovens § 24.

Jeg beder derfor ministeriet og Post Danmark om at udtale sig om, hvorfor afgørelserne ikke henviste til tjenestemandslovens § 24.

C. Afgørelsens meddelelse

...

Det fremgår at Post Danmarks afgørelse af 27. oktober 1995 blev fremsendt til kredspostmesteren i (Y-by), som forkyndte afgørelsen og udleverede en genpart til (A).

Jeg beder derfor endelig Trafikministeriet og Post Danmark om en udtalelse om, hvorfor afgørelsen ikke blev tilsendt (A) direkte.

..."

Trafikministeriet indhentede en udtalelse fra Post Danmark. Af denne udtalelse - dateret 23. juni 1997 - fremgik

"...

Med hensyn til Ombudsmandens spørgsmål om, hvorfor Post Danmark i forbindelse med partshøring af (A) undlod at gengive visse dele af auditørens brev over for denne, skyldtes dette at Post Danmark var af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt at høre parten angående auditørens indstilling om afsked, da man havde under overvejelse at ændre sanktionen over for (A) til bøde i stedet for.

For så vidt angår Ombudsmandens spørgsmål om, hvorfor Post Danmark i sin afgørelse af 27. oktober 1995 til (A) undlod at henvise til tjenestemandslovens § 24, kan det oplyses, at Post Danmark ved ekspeditionen af den konkrete sag ved en beklagelig fejl undlod at gøre opmærksom på tjenestemandslovens § 24.

Angående Ombudsmandens spørgsmål om, hvorfor Post Danmark ikke tilsendte (A) afgørelsen af 27. oktober 1995 direkte, kan det oplyses, at Post Danmark i den konkrete sag vurderede, at afgørelsen burde sendes via tjenestestedet, hvilket Ombudsmanden på side 183 i sin rapport maj 1991 vedrørende egen drift projekt angående 130 sager fra DSB og P&T vedrørende uansøgt afsked, j.nr. (...), finder er en passende fremgangsmåde, hvis dette er mest hensynsfuldt over for parten."

Ministeriet svarede den 2. juli 1997. I svaret henholder ministeriet sig til Post Danmarks udtalelse og bemærker at Post Danmark supplerende har oplyst at de fremtidig ved partshøring i disciplinærsager vil medtage auditørens indstilling.

Ombudsmandens udtalelse

" A. Partshøring

Tjenestemandslovens §§ 20, stk. 1, og 31, stk. 1, lyder således

' § 20. En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.'

' § 31. Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i § 29 nævnte tilfælde, gives såvel vedkommende centralorganisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter §§ 20-22.'

Forvaltningslovens § 19 har følgende ordlyd

' § 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

...'

I sager om anvendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte er det i ombudsmandens praksis og i retspraksis antaget at der - ud over de nævnte regler - gælder en ulovbestemt grundsætning om partshøring - ikke blot om sagens faktum, men også om den besluttende myndigheds retlige kvalifikation af faktum og eventuelle bevismæssige vurderinger. Jeg henviser herved til Vestre Landsrets dom af 8. december 1993, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, s. 198, Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 363, og Finansministeriets personaleadministrative vejledning, kap. 9, s. 8-9, samt kap. 32.

Jeg bemærker at partshøringen i visse situationer vil kunne foretages over for den pågældende tjenestemands faglige organisation i stedet for over for tjenestemanden selv. Dette kan særligt tænkes at være tilfældet hvor den faglige organisation er indtrådt som repræsentant for tjenestemanden. Jeg henviser her til Højesterets dom af 29. september 1997, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, s. 1523, hvor den pågældendes faglige organisation havde bistået tjenestemanden under det tjenstlige forhør.

Post Danmark har i sin udtalelse af 23. juni 1997 anført at udeladelsen af visse dele af auditørens brev i forbindelse med partshøringen skyldtes at Post Danmark ikke mente at det var nødvendigt at medtage disse da man overvejede at ændre sanktionen til bøde i stedet for afskedigelse. Jeg er ikke enig i denne opfattelse.

For det første vil det under alle omstændigheder være relevant at medtage den retlige kvalifikation af faktum, også selv om den påtænkte sanktion er en bøde i stedet for en afskedigelse.

For det andet er der ikke noget i sagen der tyder på at Post Danmark på det tidspunkt hvor partshøringen fandt sted - den 1. august 1995 - overvejede at ændre sanktionen til en bøde i stedet for afskedigelse. Tværtimod fremgår det at Post Danmark helt frem til mødet med de Statsansattes Kartel den 26. oktober 1995 stadig agtede at afskedige (A). Dette meddelte Post Danmark i breve af 16. august 1995 til de Statsansattes Kartel og til Dansk Postforbund, og det fremgår ligeledes af referatet af 27. oktober 1995 af omtalte møde. Det var således først på dette møde at det blev foreslået at afgøre sagen med vedtagelsen af en bøde på 5.000 kr.

Det fremgår af sagen at Post Danmark i brev af 16. august 1995 meddelte (A)'s fagforening, de Statsansattes Kartel, at man agtede at afskedige (A). Denne meddelelse havde dog ikke karakter af en egentlig partshøring, og Post Danmark kunne efter min opfattelse ikke med rette anse at meddelelsen til de Statsansattes Kartel kunne varetage alle de hensyn som normalt søges varetaget i forbindelse med partshøring.

Post Danmark kunne således ikke på forhånd udelukke at (A) ved partshøringen kunne bibringe oplysninger af betydning for sagen, herunder kunne påpege forhold af betydning for valget af sanktion. Ligeledes er det min opfattelse at (A) også fortsat havde en personlig interesse i at få kendskab til auditørens vurdering af sagen forinden der blev truffet afgørelse.

Det havde derfor efter min mening været velbegrundet og mere hensynsfuldt over for (A) om Post Danmark i forbindelse med sin partshøring af ham også havde medtaget auditørens indstilling.

Trafikministeriet burde have påtalt dette forhold.

Trafikministeriet har i sit brev af 2. juli 1997 meddelt mig at Post Danmark fremover vil medtage auditørens indstilling ved partshøring i disciplinærsager. Jeg har taget dette til efterretning.

B. Begrundelse

Ikendelse af en disciplinær sanktion efter tjenestemandsloven er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Hjemlen til ikendelse af sanktionen følger af tjenestemandslovens § 24. Ifølge § 22 i forvaltningsloven skal en afgørelse når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Forvaltningslovens § 24, stk. 1, fastsætter følgende krav til begrundelsens indhold

' § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.'

Da Post Danmark i sin afgørelse af 27. oktober 1995 - stadfæstet af Trafikministeriet den 8. januar 1996 - ikendte (A) en tjenstlig bøde, havde han under henvisning til forvaltningslovens § 22 krav på en begrundelse for afgørelserne. Som det fremgår af forvaltningslovens § 24 skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet efter.

Post Danmark og Trafikministeriet burde derfor i deres afgørelser have henvist til tjenestemandslovens § 24. Trafikministeriet burde ligeledes have påtalt forholdet.

Jeg bemærker at Post Danmark i sin udtalelse af 23. juni 1997 har forklaret at den manglende henvisning til tjenestemandslovens § 24 beroede på en fejltagelse, hvilket jeg har taget til efterretning.

C. Afgørelsens meddelelse

Det følger af god forvaltningsskik at en afgørelse skal meddeles direkte til parten af den myndighed der har truffet afgørelse i sagen. Dette princip finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår afgørelser om tjenstlige sanktioner. Jeg bemærker at disse afgørelser ofte er meget alvorlige og indgribende for parten. Jeg har i den før omtalte undersøgelse også taget stilling til dette spørgsmål, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 366, 386 og 421ff. Se endvidere Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1948, s. 851, samt Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 395ff, og Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret - Sagsbehandling (1995), s. 267ff (272).

Post Danmarks afgørelse af 27. oktober 1995 blev udleveret til (A) gennem kredspostmesteren i (Y-by). Den blev forkyndt for ham, og han fik samtidig udleveret en genpart af afgørelsen.

Post Danmark har i sin udtalelse af 23. juni 1997 anført at Post Danmark i den konkrete sag vurderede at afgørelsen burde sendes via tjenestestedet. Jeg forstår dette således at Post Danmark konkret vurderede at dette var den mest hensynsfulde fremgangsmåde over for (A).

Jeg er enig i at det ikke kan udelukkes at en fremsendelse af afgørelsen gennem tjenestestedet undtagelsesvis og efter en konkret vurdering kan være mere hensynsfuld over for parten. Jeg er derimod uenig i at det har været det i denne sag.

De hensyn der kan betinge at en afgørelse udleveres gennem tjenestestedet, blev opregnet i forbindelse med min nævnte undersøgelse fra 1989. Her anførte det daværende Generaldirektorat for P&T navnlig at der var manglende kendskab til den enkelte medarbejder på centralt plan, og at medarbejderen følte generaldirektoratet som et 'fjernt' kontor. En korrespondance direkte til den pågældende medarbejder ville kunne virke upersonlig, mens det var en fordel for den ansatte og en mere sober og menneskeværdig måde at afslutte sagen ved at den lokale chef udleverede afgørelsen.

I denne sag blev afgørelsen udleveret gennem kredspostmesteren i (Y-by). Denne kredspostmester var ikke den lokale chef for (A) der var tjenstgørende i (X-by), og de hensyn der generelt kan tale for en beslutning om at meddele afgørelsen gennem postmesteren gjorde sig derfor ikke gældende i nærværende sag.

Det fremgår endvidere af sagen at kredspostmesteren indberettede tjenesteforseelsen til Post Danmark, og at det således var ham der tog initiativ til tjenestemandssagen mod (A). Kredspostmesteren afholdt i den forbindelse et møde med (A). Om dette møde skrev (A) i et brev af 24. maj 1995 til Post Danmark bl.a.

'...

At Kredspostmesteren har bragt disse sager op (ikke nærværende sag -min bemærkning) , tror jeg, skulle have til formål at gøre mig nervøs og usikker. Ydermere startede den tjenstlige samtale med et foredrag om, hvorledes Kredspostmesteren ser på løgnagtighed, og han sluttede med en 'henkastet' bemærkning om, at jeg efter hans mening aldrig skulle have været tjenestemand.

...'

(A) skrev endvidere i sit brev af 5. august 1995 til Post Danmark

'...

Under tjenstlig samtale 3. maj 95 med kredspostmesteren fik jeg heller ikke opklaret misforståelsen om de 2 omadresseringer. Samtalen foregik i en meget ubehagelig atmosfære, hvilket i nogen grad kom bag på mig, ...'

Under henvisning til det her anførte og til det øvrige indhold af (A)'s breve er den opfattelse at en fremsendelse af afgørelsen gennem kredspostmesteren var mere hensynsfuld, efter min mening ikke berettiget. Tværtimod opfatter jeg (A)'s breve - såvel de her nævnte som de øvrige breve i sagen - således at han nærede mistillid til kredspostmesteren, og at det var (A)'s opfattelse at kredspostmesteren under hele sagens forløb ønskede ham afskediget.

Det er derfor efter min opfattelse uheldigt at Post Danmark sendte afgørelsen gennem kredspostmesteren i (Y-by) i stedet for at sende den direkte til (A).

Trafikministeriet burde have påtalt dette forhold.

Jeg foretager mig ikke mere i sagen."

NOTER (*1) Jf. FOB 1990, s. 339ff.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Et postbud klagede over en disciplinær sanktion som han blev ikendt af Post Danmark i en tjenestemandssag. Ombudsmanden undersøgte i den forbindelse nogle processuelle spørgsmål som også tidligere havde været genstand for undersøgelse ved ombudsmandens behandling af 130 sager inden for P&T i 1989, gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 339ff.

Ombudsmanden udtalte at det havde været velbegrundet og mere hensynsfuldt over for postbudet om Post Danmark i forbindelse med partshøring af ham også havde medtaget auditørens indstilling.

Ombudsmanden fastslog dernæst at Post Danmark og Trafikministeriet i deres afgørelser burde have henvist til tjenestemandslovens § 24 som hjemmel for sanktionen.

Endelig var det efter ombudsmandens opfattelse uheldigt at Post Danmark sendte afgørelsen gennem kredspostmesteren i stedet for at sende den direkte til postbudet. (J.nr. 1997-1316-812).