Påbud om oprensning af grøft. Fortolkning. Myndighedspassivitet

Påbud om oprensning af grøft. Fortolkning. Myndighedspassivitet

Det fremgik af sagen at Frederiksværk Kommune i 1982 anmodede bl.a. A om at retablere en grøft langs hans ejendom, idet grøften var tildækket. Begrundelsen var områdets dårlige afvandingsmuligheder. A svarede kommunen at grøften langs hans ejendom løb i det nordlige skel, og at der i modstrid med kommunens brev i den vedlagte skitse var en rød streg ikke langs, men tværs over hans ejendom. Hvis dette betød at kommunen ville etablere afvanding tværs over grunden, ville det være en radikal ændring af forholdene.

I brev af 19. marts 1982 meddelte kommunen A at man ikke påtænkte at anlægge en grøft tværs over hans ejendom. Samtidig fritog man ham for yderligere oprensning af grøftestykket langs ejendommen, såfremt dette nu var oprenset forskriftsmæssigt.

I brev af 10. april 1982 til kommunen tog A afstand fra et forslag til afvanding af området der bl.a. indebar uddybning af grøften over hans ejendom. Han anførte samtidig at en sådan grøft ifølge oplysning fra kommunen ikke var nævnt i den i vandløbsloven omtalte vandløbsbog og heller ikke var indtegnet på kort fra Geodætisk Institut.

Kommunen forelagde herefter A et nyt projekt vedrørende linieføring af grøften over hans ejendom. I brev af 22. april 1982 til kommunen svarede A at det var korrekt at der engang måtte have eksisteret en grøft tværs over grunden. Grøften var imidlertid allerede i 1966, da han købte ejendommen, groet helt til og havde tydeligvis ikke været renset i mange år. Der var derfor ikke sket nogen afvanding via grøften hverken dengang eller siden. Der kunne derfor ikke med nogen form for rimelighed tales om en grøft over hans ejendom.

Da der ikke kunne opnås tilsagn fra alle berørte lodsejere til projektet, stillede kommunen sagen i bero.

Den 15. juni 1983 skrev kommunen til A at kommunen igen havde modtaget henvendelse angående afvandingsproblemer i området. Kommunen havde ved tilsyn i området konstateret at grøften over ejendommen var fyldt med grangrene, blade og andet haveaffald, hvilket totalt forhindrede afvandingen af denne og omkringliggende ejendomme og bevirkede at en del af X-vej var oversvømmet. Kommunen bad derfor under henvisning til vandløbsloven A om at retablere det tildækkede grøftestykke inden 4 uger.

A protesterede mod kommunens beslutning. I brev af 11. juli 1983 foreslog kommunen ham at rørlægge grøften eller omlægge denne, og kommunen forlængede fristen til den 31. juli 1983.

A skrev den 13. juli 1983 til kommunen og bad om dokumentation for nødvendigheden af etablering af en afvanding tværs over hans grund, da en sådan jo ikke havde fundet sted i hvert fald siden 1966. En sådan nyetablering måtte sidestilles med ekspropriation.

Kommunen bad i brev af 18. juli 1983 A om at kontakte kommunen med henblik på et møde.

(De følgende akter i sagen var fra efteråret 1995 og senere.)

A bad i brev af 7. oktober 1995 kommunen om et møde i anledning af at Y-Vejlaug havde drøftet afvanding med kommunen og i den forbindelse havde henvist til en grøft over hans grund. Han henviste til at kommunen i 1983 klart over for ham havde erkendt at der ikke eksisterede og heller ikke havde eksisteret en sådan grøft.

I brev af 16. oktober 1995 uddybede A sine synspunkter. Han nævnte bl.a. at der ikke på noget tidspunkt siden købet i 1966 havde været problemer med X-vej noget sted langs hans grund. Siden købet i 1966 og tydeligvis også nogle år før købet havde der ikke kunnet løbe vand gennem nogen grøft over hans grund. Kommunen havde efter drøftelser på grunden klart erkendt at der ikke - heller ikke med henvisning til vandløbsloven - var noget belæg for at kræve afvanding hen over grunden.

I brev af 8. juli 1996 til kommunens kommunegartner skrev A bl.a. følgende

"Tak for samtalen forleden. De mange drøftede punkter vil naturligvis indgå nøje i vore overvejelser.

Frederiksværk Kommune gav i 1982 og 1983 overfor mig meget klart udtryk for, at den såkaldte 'grøft' hen over vores grund (X-vej) ... ikke indgik i kommunens fortegnelse over grøfter. Vi havde således efter kommunens udsagn ikke nogen pligt til at opretholde denne. Dette har vi naturligvis rettet os efter i de mange år siden da.

Det har som nævnt været en stor overraskelse for os, at der nu efter så mange år pludselig er rejst tvivl om dette udsagn fra kommunens specialister. Vi noterer os dog din konklusion, at der ikke administrativt fra kommunens side kan forlanges en retablering af denne rende.

Som aftalt vil vi sende kommunen en sagsfremstilling for referencens skyld. Vi skal dog allerede nu bede om kommentarer snarest muligt til følgende punkter

...

4. For en ordens skyld skal jeg bede om kommunens bekræftelse af, at en 'retablering' af 'grøften' over vores grund naturligvis ikke kan betyde gravning af en dybere rende, end den der oprindeligt har været der tilbage i 1962, hvor denne rende efter oplysninger fra vejlauget har været oprenset.

..."

A skrev igen til kommunegartneren den 31. juli 1996. Han anførte bl.a. følgende

"Jeg har forstået, at du for nylig har været på besøg i området. Vi er kede af, at vi ikke var til stede i vores sommerhus den dag.

Til din orientering skal jeg oplyse, at vi som vi drøftede på vores samtale på rådhuset har haft en god samtale med formanden for (Y-Vejlaug).... Der var dog enkelte spørgsmål fra vores side, som formanden ikke umiddelbart kunne svare på.

Vi har jo været noget forundrede over, at vejlauget med kommunen drøftede forskellige projekter, som direkte berørte et ikke-medlems ejendom, uden at vejlauget følte anledning til at tage nogen som helst kontakt til os forud herfor. I betragtning af, at 'problemet' ikke har været taget op af nogen her i området siden 1983, kan man jo ikke kalde det for noget reelt problem.

Min lovede redegørelse for baggrunden for vejlaugets henvendelse til jer er jeg ved at lave. Jeg skal dog minde om, at jeg i mit brev af 8. ds. bad om kommunens svar på et par konkrete spørgsmål. Jeg vil bede dig komme tilbage hertil snarest muligt.

..."

Frederiksværk Kommune skrev den 2. august 1996 bl.a. følgende til A

" Oprensning af privat grøft over Deres ejendom (X-vej) ....

Man skal herved anerkende modtagelsen af Deres brev af 8.7.96, der vedrører grøften over Deres ejendom.

Som svar på Deres spørgsmål skal oplyses, at vi i forvaltningen har fundet frem hvad der findes om Deres grøft.

Det ses herved, at der har været ført en omfattende korrespondance tilbage i 80erne om grøftens eksistens, dens tilstand, og forskellige forslag til en ændret linieføring af grøften. Der ses endvidere, at Frederiksværk Kommune har anmodet Dem om at oprense grøften ved brev af 15. juni 1983.

På baggrund af Deres oplysning, ved Deres besøg her i forvaltningen den 5.6.96, om at der var synlige rester af en grøft over Deres grund, har forvaltningen endnu en gang besigtiget forholdene. Det er herved konstateret, at der efter forvaltningens opfattelse ikke kan herske tvivl om, at der er en grøft.

Forvaltningen skal medgive, at grøften har et uheldigt forløb over Deres ejendom, men skal samtidig fastholde, at afvandingsforholdene over Deres ejendom skal fungere.

Som aftalt ved Deres besøg på forvaltningen kan grøften rørlægges, evt. omlægges på Deres ejendom og ved Deres foranstaltning.

Vælger De en ændret linieføring, skal man anmode om, at dette meddeles hertil.

Angående Deres forskellige spørgsmål, skal oplyses, at De har ret til aktindsigt i de dokumenter der forefindes om sagen. Begæring herom skal være forvaltningen bekendt 5 arbejdsdage (forinden; min tilføjelse). Sagens dokumenter kan derefter gennemgås på Teknisk Forvaltning.

På baggrund af ovenstående skal De herved anmodes om, at bringe afløbsforholdene over Deres ejendom (X-vej) ... i orden, jævnf. vandsløbslovens § 54.

Arbejdet skal være tilendebragt senest d. 15. september 1996.

I tilfælde af at arbejdet ikke er udført til ovennævnte tidsfrist, vil grøften blive renset ved Frederiksværk Kommunes foranstaltning og for Deres regning.

..."

Den 8. august 1996 besvarede kommunen As brev af 31. juli 1996.

I brev af 10. august 1996 protesterede A mod kommunens beslutning, bl.a. under henvisning til at der ikke var og aldrig havde været afvandingsproblemer på hans grund.

I brev af 28. august 1996 klagede advokaten for A over kommunens afgørelse af 2. august 1996. Advokaten anførte bl.a. at A ikke var blevet hørt inden påbuddet, at påbuddet ikke var fyldestgørende begrundet, idet der ikke var henvist til de hovedhensyn der havde været afgørende, at der ikke var tale om vedligeholdelse af et eksisterende vandløb, og at påbuddet ikke indeholdt angivelse af klagefrist. Desuden anførte advokaten bl.a. følgende

"...

Kommunen henviser i sit påbud til et tidligere meddelt påbud af 15. juni 1983 uden at nævne, hvorledes sagen den gang blev afsluttet.

Efter udstedelsen af dette påbud besigtigede den daværende sagsbehandler ... ejendommen, hvorefter kravet om oprensning blev frafaldet, da det var kommunens opfattelse, at man manglede den fornødne hjemmel.

Besigtigelsen fandt sted ultimo juli 1983.

På baggrund af det i 1983 passerede har kommunen med bindende virkning overfor min klient tilkendegivet, at oprensning ikke ville blive krævet, og kommunen har under alle omstændigheder, ved at have ladet et tidsrum på 13 år forløbe, udvist passivitet.

...

Ved det udstedte påbud har kommunen ikke overvejet alternative - og som også indikeret i påbuddet - mere hensigtsmæssige grøfte- eller rørføringer, ligesom nødvendigheden af afvandingen ikke nærmere er belyst.

..."

Kommunen skrev den 17. september 1996 til advokaten bl.a. at kommunen for så vidt angik partshøring havde henholdt sig til vandløbslovens § 77, stk. 2, idet A efter kommunens opfattelse ikke kunne være i tvivl om at afløbsforholdene over ejendommen skulle bringes i orden. Kommunen henviste til den omfattende korrespondance om sagen. Angående hovedhensyn nævnte kommunen at oprensningen skulle sikre et bagved liggende områdes afvanding. Kommunen bemærkede at påbuddet havde været lidt længe undervejs. Kommunen beklagede at klagefristen ikke var oplyst. Det var desuden kommunens opfattelse at grøften formodentlig stadig havde været aktiv i 1966, da den var blevet oprenset i 1962.

I brev af 11. oktober 1996 til Miljøstyrelsen kommenterede advokaten kommunens brev. Advokaten anførte bl.a. at A ikke havde nogen viden om grøftens tilstand i 1962, men at det i 1966 ikke var muligt at foretage transport af vand gennem grøften. Advokaten fastholdt at korrespondance afsluttet i 1983 og først genoptaget i 1996 ikke berettigede kommunen til at udstede et påbud uden forudgående høring. Endelig anførte advokaten at der ikke var behov for at etablere afvandingen på nuværende tidspunkt.

I sin afgørelse af 22. oktober 1996 stadfæstede Miljøstyrelsen kommunens påbud og fastsatte 1. december 1996 som ny frist for arbejdets udførelse. Miljøstyrelsen fandt ikke anledning til at kritisere hverken kommunens vurdering, hvorefter oprensning var nødvendig for at sikre de afvandingsmæssige interesser i området, eller kommunens behandling af sagen.

I advokatens klage af 20. november 1996 til mig henviste advokaten til sine tidligere fremsatte synspunkter.

Frederiksværk Kommune gav i brev af 28. november 1996 A udsættelse til 1. april 1997.

Kommunen og Miljøstyrelsen afgav udtalelser i sagen henholdsvis den 3. og 11. december 1996.

I brev af 25. februar 1997 anførte advokaten bl.a. følgende

"...

Det bestrides i øvrigt, at min klient var bekendt med sagen på en sådan måde, at forudgående høring forinden Frederiksværk Kommunes meddelelse af påbuddet af 2. august 1996 kunne undlades.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at min klient, i tidsrummet mellem juli 1983 og indtil juli måned 1996 eller i 13 år intet har hørt til sagen.

Min klient havde herefter 5. juli 1996 efter eget initiativ en samtale med Frederiksværk Kommunes nye sagsbehandler hr. ... og ... foreslog som en eventuel løsning, at der kunne etableres en rørlægning henover min klients grund, ligesom det blev foreslået at etablere en sø i den mest våde del af vejen fremfor at blive ved med at prøve at gøre dette våde stykke til vej.

Der var ikke på dette tidspunkt tale om, at kommunen ville udstede noget påbud om oprensning. Konklusionen på mødet var tværtimod, at kommunens sagsbehandler konkluderede, at det ikke administrativt var muligt for kommunen at udstede noget påbud i sagen.

Min klient har efterfølgende erfaret, at kommunen på eget initiativ uden forudgående varsling af min klient besigtigede grunden på et eller andet tidspunkt i løbet af sommeren.

Først ved kommunens påbud af 2. august 1996 bliver min klient bekendt med, at kommunen har til hensigt at gennemføre en oprensning gennem meddelelse af påbud.

..."

Ombudsmandens udtalelse

" 1. Er der tale om et vandløb i vandløbslovens forstand?

Frederiksværk Kommunes og Miljøstyrelsens afgørelser er truffet i henhold til vandløbslovens regler. Efter § 2, stk. 1, i vandløbsloven (lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992) finder lovens regler om vandløb også anvendelse på bl.a. grøfter. Loven indeholder ingen definition af et vandløb eller en grøft, men det antages at der som minimum kræves en klart afgrænset terrænfordybning der efter almindelig opfattelse kan kaldes et vandløb. Heri ligger at formationen stadigt eller nogenlunde regelmæssigt er vandførende, jf. den kommenterede vandløbslov af Flemming Tolstrup (1975), s. 72f.

Kommunen besigtigede Deres klients grund forud for påbuddet af 2. august 1996, og kommunen var herefter ikke i tvivl om at der var en grøft. Kommunen begrundede dog ikke denne opfattelse. Deres klient har oplyst at grøften ikke er vandførende, og at det allerede i 1966 ikke var muligt at foretage transport af vand gennem grøften. Grøften blev muligvis oprenset i 1962, og det er på denne baggrund kommunens opfattelse, jf. brev af 17. september 1996, at grøften formodentlig stadig var aktiv i 1966.

Jeg må herefter forstå kommunens - og Miljøstyrelsens - udtalelser således at der efter disse myndigheders opfattelse er tale om et vandløb uagtet den foreliggende usikkerhed om hvornår grøften sidst var vandførende. Jeg må lægge til grund at grøften i hvert fald i en længere årrække ikke har været vandførende, og jeg må derfor anse det for tvivlsomt om grøften opfylder de ovennævnte betingelser for at kunne kaldes et vandløb.

2. Kommunens passivitet

Der antages at gælde en almindelig passivitetsgrundsætning i dansk ret vedrørende kravs bortfald. I forbindelse med min behandling af en anden sag om myndighedspassivitet udtalte jeg bl.a. følgende (Folketingets Ombudsmands Beretning for året 1994, s. 318ff)

'Ved bedømmelse af, om et offentligretligt krav kan anses for bortfaldet på grund af passivitet, må der efter min opfattelse - foruden på den forløbne tid - tillige lægges afgørende vægt på, om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende, og om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt, jf. herved også U 1993.749HKK, hvor et krav på afsoningsomkostninger ansås for bortfaldet på grund af passivitet.'

Fra juli 1983 hvor kommunen opgav at følge påbuddet op, og til 1996 forholdt kommunen sig passiv over for Deres klient. I denne periode har Deres klient derfor ikke haft anledning til at tro at kommunen ville gøre kravet gældende. Hertil kommer at kommunen i hele perioden var vidende om at grøften var tildækket og derfor kunne have fulgt sagen op.

På denne baggrund er det min opfattelse at kommunen - såfremt det antages at grøften er omfattet af vandløbsloven, hvilket dog må anses for tvivlsomt, jf. ovenfor under pkt. 1 - som følge af den udviste passivitet har været uberettiget til at påbyde oprensning som sket i 1996, og at Miljøstyrelsen derfor ikke burde have stadfæstet afgørelsen.

Under henvisning til det anførte under pkt. 1 og 2 har jeg henstillet til Miljøstyrelsen at genoptage sagen.

Jeg har bedt Miljøstyrelsen om underretning om styrelsens fornyede afgørelse."

Miljøstyrelsen har efterfølgende ophævet kommunens påbud, hvilket jeg har taget til efterretning.

NOTER (*1) Jf. FOB 1994, s. 318ff.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En advokat klagede på vegne af en grundejer over et påbud om oprensning af en grøft. Der havde ikke været vand i grøften i mange år, og ombudsmanden mente derfor det var tvivlsomt om grøften kunne kaldes et vandløb i vandløbslovens forstand.

Ombudsmanden mente endvidere at kommunen - hvis grøften var omfattet af vandløbsloven - som følge af passivitet havde været uberettiget til at give påbuddet.

Ombudsmanden henstillede på den baggrund at Miljøstyrelsen genoptog sagen. (J.nr. 1996-2752-143).