Godkendelse af udenlandsk adoption. Indfødsret

Godkendelse af udenlandsk adoption. Indfødsret

Et ægtepar, A og B, klagede til mig over at Civilretsdirektoratet havde afslået at anerkende deres adoption af drengen C. Adoptionen havde fundet sted mens parret var bosat i England og i henhold til engelsk adoptionsbevilling.

Af sagens akter fremgik at A den 15. september 1987 blev frameldt folkeregistret fordi han udrejste til Storbritannien, og at B den 30. august 1993 ligeledes blev frameldt på grund af udrejse dertil.

Den 29. april 1996 adopterede A og B ved (engelsk domstol) en thailandsk statsborger født den 6. juni 1990. Ved adoptionen fik han navnet C.

A og B bad herefter Justitsministeriet om at behandle en ansøgning om naturalisation for C. Til brug for sagens behandling bad ministeriet Civilretsdirektoratet om at oplyse hvorvidt adoptionen var gyldig efter dansk ret.

Med henblik på at klarlægge A og B's domicilforhold ved adoptionen bad direktoratet dem den 27. august 1996 oplyse følgende

"...

- Hvornår De tog ophold i England,

- om De har opholdt Dem i England siden da,

- baggrunden for Deres ophold i England,

- Deres arbejdsmæssige tilknytning til England og Danmark,

- varigheden af eventuelle opholds- og arbejdstilladelser i England for Dem

- om De ejer fast ejendom i England og/eller Danmark,

- om De har lejet bolig i England og/eller Danmark,

- om De er skattepligtige i England og/eller Danmark,

- hyppighed og varighed af Deres eventuelle ferieophold i Danmark, samt

- om De eventuelt har planer om at vende tilbage til Danmark og i givet fald hvornår.

..."

Ved brev af 5. august 1996 besvarede A og B spørgsmålene på følgende måde

"...

1. 19.9.87

2. Ja

3. Blev udsendt af dansk exportgruppe

4. Sælger (...) fra danske virksomheder til England

5. Er ikke nødvendige for EU-borgere

6. Vi ejer fast bolig både i Danmark og England

7. Nej

8. England

9. Vi er i Danmark på ferie ca. 3 gange årligt i ca. 3 uger hver gang. Derudover er vi på forretningsrejse med engelske kunder et par gange årligt

10. På nuværende tidspunkt har vi ikke planlagt hvornår vi vender tilbage. Vores børn lærer dansk gennem (...) skole i udlandet, så de er i stand til at følge med i en dansk skole.

..."

Den 2. oktober 1996 meddelte direktoratet Justitsministeriet og A og B at adoptionen efter direktoratets opfattelse ikke var gyldig i Danmark. Som begrundelse skrev direktoratet følgende

"...

Til orientering kan det oplyses, at adoptioner foretaget i udlandet anerkendes efter dansk ret, hvis adoptanterne havde fast bopæl og varig tilknytning (domicil) i det pågældende land på tidspunktet for adoptionen, og adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en dansk adoption. Samtidig må adoptionen ikke være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske principper.

Efter vores opfattelse var (A) og (B) domicileret i Danmark på adoptionstidspunktet, jf. adoptionslovens § 28.

Det fremgår af sagen at (C) er adopteret ved en afgørelse af 29. april 1996 fra (engelsk domstol).

Det fremgår videre af sagen, at (A) og (B) har oplyst, at de har opholdt sig i England siden 1987, at de er udsendt af en dansk eksportgruppe, og at de som (Y-firma) sælger (...) for danske virksomheder i England. De er skattepligtige i England.

Det fremgår endelig, at ansøgeren ejer fast ejendom i både Danmark og England, og at de ikke på nuværende tidspunkt har planlagt, hvornår de vender tilbage. De er tre gange årligt på ferie i Danmark af ca. 3 ugers varighed hver gang. Barnet lærer dansk for at kunne følge med i en dansk skole.

Vi har lagt vægt på de ovenstående oplysninger om parternes tilknytning til henholdsvis Danmark og England og er af den opfattelse, at ansøgerne havde dansk domicil på adoptionstidspunktet.

..."

Ved telefonisk henvendelse af 10. oktober 1996 bad A og B direktoratet om at genoptage sagens behandling, og ved brev af 14. oktober 1996 fastholdt direktoratet den trufne afgørelse. Direktoratet skrev i den forbindelse bl.a.

"...

De har efterfølgende den 10. oktober telefonisk anmodet om, at direktoratets afgørelse måtte blive taget op til fornyet overvejelse. De har henvist til, at De er uforstående overfor afgørelsen, idet De har anført, at (X) Amt og Adoptionsnævnet omkring 1990 meddelte Dem afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptanter angiveligt under henvisning til, at De måtte anses for domicileret i England.

I den anledning skal man meddele, at Civilretsdirektoratet efter påny at have gennemgået sagen må fastholde den trufne afgørelse.

Det bemærkes, at det fremgår af Deres tidligere sag, at Civilretsdirektoratet ved skrivelse af 18. juli 1991 videresendte Deres forespørgsel om adoption til (X) Amtskommune som en anmodning om godkendelse som adoptanter, idet De efter Deres oplysninger måtte anses for domicileret i Danmark i adoptionslovens forstand.

Det fremgår endvidere, at samrådet i (X) Amtskommune den 15. august 1991 meddelte Dem afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptanter, og at Adoptionsnævnet den 17. september 1991 stadfæstede denne afgørelse.

Ved skrivelse af 26. september 1991 anmodede De Civilretsdirektoratet om at oplyse, om et barn adopteret af Dem i Storbritannien ville blive dansk statsborger. Ved skrivelse af 29. oktober 1991 meddelte Civilretsdirektoratet Dem blandt andet, at den, der har bopæl her i landet, ifølge adoptionslovens § 28 kun kan adoptere efter reglerne i denne lov og at dette indebærer, at en adoptionsbevilling, som en person, der har bopæl i Danmark, opnår i udlandet, er ugyldig her i landet. Direktoratet oplyste endvidere, at der efter adoptionsloven ikke er mulighed for at dispensere fra kravet om, at en adoption, hvor adoptanterne har bopæl her i landet, skal ske efter danske regler. Hverken Civilretsdirektoratet eller nogen anden myndighed kan således bestemme, at en engelsk adoption vil få retsvirkning som en adoption efter danske regler.

Kopi af Civilretsdirektoratets skrivelser af 18. juli 1991 og 29. oktober 1991 vedlægges i kopi til orientering.

Civilretsdirektoratet finder således, at De allerede inden De indgav ansøgning til de engelske adoptionsmyndigheder har været fuldt ud orienteret om, at en engelsk adoption ikke vil kunne anerkendes efter dansk ret.

..."

Den 22. januar 1997 rettede A og B på ny henvendelse til direktoratet fordi de mente at der forelå forskellige misforståelser. De anførte bl.a. følgende

"I 1990 havde jeg firma i Danmark, var momsregistreret, og tilmeldt folkeregisteret og havde ret til at gå til læge og tandlæge. I 1991 flyttede vi til (by i England) hvor vi blev rigtig glade for at være og derfor besluttede vi os til at blive her og jeg frameldte mig ved folkeregisteret, ophørte med mit firma og mistede retten til at gå til læge. Og fordi jeg ikke var tilmeldt nogen steder i Danmark men registreret alle de steder her som jeg skal være, mente jeg ikke at vi gjorde noget forkert da vi i 1993 anmodede om adoption her."

A og B stillede sig uforstående over for at direktoratet mente at de havde bopæl i Danmark.

Som svar herpå skrev direktoratet den 24. februar 1997 at direktoratet efter en fornyet gennemgang af sagen ikke mente at A og B havde oplyst sådanne nye omstændigheder at der var grundlag for at ændre de tidligere afgørelser. Direktoratet oplyste i den forbindelse at det er domicilforholdet på tidspunktet for adoptionen som er afgørende for om en adoption skal gennemføres efter dansk ret.

Den 29. august 1997 indbragte A og B spørgsmålet om bopæl for mig. Som nævnt ovenfor bad jeg herefter direktoratet om en udtalelse, herunder om hvilken vægt direktoratet ved vurderingen af tilknytningen til henholdsvis Danmark og England havde tillagt de forskellige oplysninger A og B havde givet. Endelig bad jeg om udlån af sagens akter.

I sin udtalelse af 16. december 1997 skrev direktoratet således

"...

Ved vurderingen af domicilspørgsmålet i relation til adoptionslovens bestemmelser lægger Civilretsdirektoratet vægt på samtlige de oplysninger, som indgår i den enkelte sag. Ved den samlede bedømmelse lægges betydelig vægt på de mere objektivt konstaterbare omstændigheder ved opholdet, men også personens egen tilkendegivelse om hensigten med opholdet indgår i den samlede vurdering.

(A) og (B) har under sagens behandling i brev af 5. august 1996 oplyst, at de tog ophold i England den 19. september 1987, at de blev udsendt af en dansk eksportgruppe, at de som (Y-firma) sælger (...) for danske virksomheder i England, at de er skattepligtige i England, at de endvidere ejer fast ejendom i både Danmark og England samt, at de tre gange årligt er på ferie i Danmark af ca. 3 ugers varighed.

Klagerne oplyste i brevet af 6. august 1996 endvidere, at de ikke på daværende tidspunkt havde planlagt, hvornår de vender tilbage, og at deres børn lærte dansk for at kunne følge med i en dansk skole.

Ifølge udskrift fra det Centrale Personregister udrejste (A) til England den 15. september 1987, mens (B) udrejste til England den 30. august 1993.

Civilretsdirektoratet fandt på baggrund af de oplysninger, som klagerne fremkom med vedrørende omstændighederne ved deres ophold i England, sammenholdt med klagernes tilkendegivelser om hensigten med deres ophold, der efter direktoratets opfattelse måtte forstås således, at de på adoptionstidspunktet havde til hensigt på et ikke nærmere præciseret tidspunkt at vende tilbage til Danmark, at klagerne havde bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at de måtte anses for domicilerede her i landet.

..."

Ved brev af 15. januar 1998 kommenterede A og B direktoratets udtalelse på følgende måde

"...

Ja, (A) blev udsendt af en eksportgruppe, som ophørte i sommeren 1988 og han har siden arbejdet som selvstændig. Jeg havde eget firma i Danmark, som ophørte i 1993 og har siden arbejdet sammen med min mand samt undervist i dansk på (skole i England).

Ja, vi har sommerhus i (by i Danmark) og helårshus i (by i England). Vores ferier i Danmark er nedskåret til to gange årligt på grund af vi skal søge visa til min søn hver gang vi skal til Danmark.

Nej, vi har ikke planlagt at vende tilbage. Da Civilretsdirektoratet spurgte første gang, turde vi ikke sige, at vi ikke troede at vi nogensinde kom tilbage, for hvorfor ønsker vi så at vores søn skulle være dansker.

Ja, alle vore fire børn taler dansk. Vi er danskere og det forsøger vi at opdrage dem til, men en studerer på universitetet i (...), en er ejendomsmægler i (...) og to går i skole og ingen af dem ser Danmark som andet end et dejligt ferieland, hvor hele familien bor.

Selvfølgelig har vi tilknytning til Danmark, det er vores fædreland og derfor ønsker vi også at det sidste barn i familien får et dansk pas, så han også kan rejse ind og ud som det passer ham.

..."

Direktoratet har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.

Til brug for min videre behandling af sagen bad jeg Civilretsdirektoratet om en supplerende udtalelse, særligt vedrørende følgende forhold

"1. Det fremgår af adoptionslovens § 28, at den der har bopæl her i landet kun kan adoptere efter reglerne i denne lov. Jeg skal i den forbindelse anmode Civilretsdirektoratet om en nærmere retlig beskrivelse af det bopælsbegreb der anvendes i loven.

2. Civilretsdirektoratet meddelte første gang den 2. oktober 1996 at adoptionen ikke var gyldig i Danmark. I den forbindelse anførte direktoratet en række oplysninger om (A) og (B)'s tilknytning både til Danmark og England. Det blev oplyst at man havde lagt vægt på disse oplysninger, men direktoratet specificerede ikke nærmere hvad det var der var udslagsgivende for at man mente at de pågældende havde bopæl i Danmark.

Jeg har forstået på Civilretsdirektoratets udtalelse til mig at baggrunden for ikke at anerkende adoptionen var at adoptanterne på adoptionstidspunktet havde 'til hensigt på et ikke nærmere præciseret tidspunkt at vende tilbage til Danmark', og at de derfor måtte anses for domicilerede her i landet.

Jeg skal på den baggrund anmode Civilretsdirektoratet om en stillingtagen hertil. I den forbindelse skal jeg henlede direktoratets opmærksomhed på (A) og (B)'s oplysninger over for mig om følgende

- At de ejer en helårsbolig i England og alene har et sommerhus i Danmark.

- At (A)'s arbejde som udsending af en eksportgruppe ophørte i 1988, og at han siden har arbejdet som selvstændig.

- At de ikke havde planer om at vende tilbage.

3. I Civilretsdirektoratets andet afslag af 14. oktober 1996 henviste direktoratet til at (A) og (B) i 1991 var blevet gjort opmærksom på at en eventuel adoption i England ikke ville kunne anerkendes efter dansk ret. Ved brev af 22. januar 1997 skrev pågældende til Civilretsdirektoratet for at rette visse misforståelser. Jeg har forstået brevet således at (B) efterfølgende ophørte med sit firma, opgav sin bopæl i Danmark og flyttede til England. Disse oplysninger stemmer også overens med folkeregisterudskriften hvorefter (B) først står som fraflyttet i 1993.

Som svar på denne henvendelse henviser Civilretsdirektoratet alene til at det er domicilforholdet på tidspunktet for adoptionen som er afgørende for om en adoption skal gennemføres efter dansk ret.

Adoptionen af (C) fandt sted i 1996. Tilsyneladende forholder Civilretsdirektoratet sig ikke til om de nye oplysninger som adoptanterne kommer med, har betydning for vurderingen af om de havde bopæl i England på adoptionstidspunktet i 1996. Jeg har indtryk af at direktoratet alene forholder sig til om oplysningerne havde betydning for om de havde bopæl i Danmark i 1990 da de søgte om adoption efter de danske regler.

Jeg skal bede om Civilretsdirektoratets stillingtagen hertil."

Civilretsdirektoratet meddelte mig efterfølgende at man havde besluttet at genoptage sagens behandlingen og truffet ny afgørelse hvorefter (A) og (B) på tidspunktet for adoptionen af (C) måtte anses for domicileret i England og adoptionen anerkendtes efter dansk ret.

Jeg foretog mig herefter ikke mere i sagen.

Resumé

Et dansk ægtepar adopterede i 1996 en thailandsk dreng. Parret opholdt sig på adoptionstidspunktet i England, og adoptionen skete i henhold til en engelsk adoptionsbevilling.

I forbindelse med parrets ansøgning om naturalisation (dansk statsborgerskab) til drengen, afviste Civilretsdirektoratet at anerkende adoptionen som gyldig efter dansk ret. Direktoratet henviste til adoptionslovens § 28 hvorefter en person med bopæl i Danmark kun kan adoptere efter reglerne i adoptionsloven. Civilretsdirektoratet mente ikke at parret - trods adskillige års forudgående ophold i England på adoptionstidspunktet - havde opgivet deres danske bopæl.

Parret indbragte sagen for ombudsmanden der bad Civilretsdirektoratet om en uddybende udtalelse navnlig vedrørende bopælsbegrebet.

På baggrund heraf besluttede Civilretsdirektoratet at genoptage sagen, og adoptionen blev herefter anerkendt som gyldig efter dansk ret. (J.nr. 1997-2332-656).