Aktindsigt i sag om indstilling til Nato. Afgørelsesbegrebet

Aktindsigt i sag om indstilling til Nato. Afgørelsesbegrebet

Sagens omstændigheder var følgende

I 1995 forrettede A tjeneste ‑ med midlertidig grad som oberst ‑ ved NATO-hovedkvarteret (SHAPE) i Mons, Belgien. I løbet af sommeren 1995 blev A fra Forsvarskommandoen orienteret om at det var hensigten at indstille ham til stillingen som Faculty Advisor ved NATO Defence College i Rom fra 1. september 1996. A havde selv givet udtryk for at han ønskede denne stilling. Af et notat af 13. juni 1995 om besættelsen af stillingen som Faculty Advisor fremgik det at man blandt de der på daværende tidspunkt havde tilkendegivet interesse for stillingen, ville indstille A. Det fremgik endvidere af notatet at man var opmærksom på at der hermed blev tale om varetagelse af to udlandsstillinger i fortsættelse af hinanden hvilket generelt blev søgt undgået, men at A blev tillagt de bedste forudsætninger for at udfylde stillingen.

I brev af 15. august 1995 skrev Forsvarskommandoen følgende til Forsvarsministeriet

"Emne: Tillæggelse af midlertidig grad som oberst (hæren) samt beordring.

Ref.: Telefonisk drøftelse FMN ‑ FKO.

Bilag: 1. 2 stk. personelbedømmelser og bedømmelseskort i kopi.

2. Curriculum Vitae.

1. Forsvarskommandoen (FKO) indstiller herved, at

oberstløjtnant (hæren), midlertidig oberst (hæren)

(A), Chief Exer. Coordination Section/SHAPE,

fortsat tillægges midlertidig grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordres til varig tjeneste som Faculty Advisor ved NATO Defence College i Rom fra 1. september 1996.

2. Der henvises til vedlagte personelbedømmelser og bedømmelseskort, hvoraf det fremgår, at oberstløjtnanten af Bedømmelsesrådet er vurderet 'meget egnet' til udnævnelse.

På grund af oberstløjtnantens bedømmelsesstatus, tjeneste ved Forsvarsakademiet samt i en NATO‑stab, hans gennemgang af kursus ved NATO Defence College i 1993 samt gode menneskelige egenskaber, finder FKO ham meget velegnet til stillingen.

Undertegnede kan tiltræde Bedømmelsesrådets vurdering.

3. Indstillingen er en følge af, at Danmark skal genbesætte stillingen efter oberstløjtnant, midlertidig oberst (B)."

I et notat af 31. oktober 1995 fra Forsvarskommandoen, personalestaben, blev det foreslået at Forsvarskommandoen tog indstillingen af A op til revurdering. Baggrunden var ifølge notatet nogle oplysninger navnlig om A's hustrus adfærd der efter det oplyste ville gøre en ansættelse af A problematisk. Det fremgik af sagen at der efterfølgende blev indhentet andre tilsvarende oplysninger.

Den 8. december 1995 skrev Forsvarskommandoen følgende til Forsvarsministeriet

"Emne: Tilbagekaldelse af indstilling.

Ref.: a. PS.403.12010/PSF1‑16956 af 15 OKT (august, min rettelse) 1995.

b. PS.403.12010/PSF1‑023 af 30 NOV 1995.

1. Ved ret. a. indstillede Forsvarskommandoen (FKO), at oberstløjtnant (hæren), midlertidig oberst (hæren)

(A), Chief Exer. Coordination Section/SHAPE,

fortsat blev tillagt midlertidig grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordret til varig tjeneste som Faculty Advisor ved NATO Defence College i Rom fra 1 SEP 1996.

Denne indstilling tilbagekaldes hermed.

2. Tilbagekaldelsen er begrundet med personlige forhold, ønsket om at fordele den attraktive udenlandstjeneste på flest mulige personer samt behovet for at anvende OB+ A som næstkommanderende ved Sønderjyske Artilleriregiment.

3. Ved ref. b. har FKO indstillet, at oberstløjtnant (navnet udeladt her) (hæren) blev tillagt midlertidig grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordret i stillingen fra samme dato."

A havde forinden (den 1. december 1995) haft en samtale med oberst C og oberstløjtnant D. Ifølge referatet heraf var det på det tidspunkt besluttet at indstillingen af A skulle trækkes tilbage. Det blev nævnt at de faktorer der havde været udslagsgivende, var at han ville få to perioder i udlandet, at der var flere velkvalificerede kandidater, og at der var tvivl om hvorvidt hans ægtefælle ville være en hensigtsmæssig repræsentant.

I brev af 19. december 1995 klagede A til forsvarschefen over Forsvarskommandoens personelforvaltning. A anførte bl.a. at det efter hans opfattelse var meget betænkeligt at man havde lagt vægt på nogle ufordelagtige oplysninger om hans hustru uden at han på nogen måde var blevet gjort bekendt med disse oplysninger. A bestred at der skulle være hold i disse "oplysninger" (hvis nærmere indhold A ikke kendte). Han henviste bl.a. til en række skriftlige udtalelser, herunder fra sine foresatte i Belgien der kun havde særdeles fordelagtige ting at sige om A's hustru. Samtidig bad A om aktindsigt i de oplysninger der var fremkommet om hans hustru.

22. december 1995 svarede forsvarschefen A bl.a.

"I den anledning skal jeg understrege, at selvom der var planer om anvendelse ved NATO Defence College, er der på intet tidspunkt givet løfter om denne tjeneste. Personelforvaltningen har løbende givet underretning om status i kandidaturen til stillingen, hvilket jeg finder positivt. Jeg kan på denne baggrund godt forstå, hvis der nu er skuffelse over ikke at blive beordret til Rom i 1996.

Det er imidlertid min opfattelse, at udlandstjeneste, der af de fleste opfattes meget attraktivt, generelt skal tilbydes så mange officerer som muligt. Den nuværende udlandstjeneste ved SHAPE taler således imod yderligere NATO‑tjeneste.

I tilknytning til klagen er anmodet om aktindsigt. Denne del har jeg overdraget til Personelstaben, der vil vende tilbage i sagen ultimo januar 1996."

Af et notat af 6. februar 1996 fra Forsvarskommandoen fremgik at A den samme dag telefonisk blev orienteret om at hans anmodning om aktindsigt ville blive besvaret inden for en til to uger og ikke som tidligere meddelt ultimo januar 1996.

A fik svar på sin anmodning om aktindsigt i Forsvarskommandoens brev af 8. marts 1996

"Emne: Anmodning om aktindsigt.

Ref.: a. FC brev af 22 DEC 1995.

b. Lov nr. 572 af 19 DEC 1985 om offentlighed i

forvaltningen.

c. Lov nr. 571 af 19 DEC 1985, Forvaltningsloven.

d. Møde 1 DEC 1995.

Bilag: 1. Curriculum Vitae på OB+ (A).

2. FKO skr. FTR‑P PS. 403.12010/PSF1‑16956 af 15 AUG 1995.

3. FKO skr. FTR‑P PS. 403.12010/PSF1‑030 af 8 DEC 1995.

4. Uddrag af FINM PAV, kap. 9 om forvaltningsloven.

Under henvisning til ref. skal Forsvarskommandoen (FKO) hermed vende tilbage i sagen vedrørende Deres kandidatur til en stilling ved NATO Defence College i Rom.

Ved Deres skr. af 19 DEC 1995 anmodede De om aktindsigt i alle dokumenter vedrørende sagsbehandlingen omkring Deres kandidatur. På denne baggrund tilsendes vedlagte dokumenter, jf. bilag 1‑3.

FKO skal oplyse, at man har behandlet Deres anmodning om aktindsigt i henhold til ref. b, idet sagsbehandlingen vedrørende Deres kandidatur ikke er en afgørelsessag i henhold til ref. c., men en ledelsesbeslutning (se bilag 4, pkt. 3).

Forsvarschefen har ved ref. a. anført, at udlandstjeneste generelt skal tilbydes så mange officerer som muligt samt at Deres kandidatur til stillingen alene var et udtryk for en planlagt anvendelse, der på intet tidspunkt var Dem lovet. Hertil kommer den opståede tvivl, som redegjort ved ref. d., om Deres mulighed for at repræsentere Danmark i social sammenhæng. Samlet har disse forhold haft betydning for forvaltningens stillingtagen til Deres kandidatur til den aktuelle stilling.

Med baggrund i Forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal Forsvarskommandoen gøre opmærksom på, at det tilkendegives alle, at en eventuel klage over afgørelsen inden 14 dage kan sendes til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K."

A fik således ikke indsigt i oplysningerne om hans hustru og den 1. april 1996 klagede Hovedorganisationen af Officerer i Danmark til Forsvarsministeriet for A over aktindsigtsafgørelsen. Organisationen anførte bl.a. at der var tale om en afgørelsessag hvor A var part og derfor havde ret til aktindsigt i medfør af forvaltningsloven. Organisationen klagede samtidig over at Forsvarskommandoen havde været næsten tre måneder om at besvare en anmodning om aktindsigt samtidig med at A fik meddelt en frist på 14 dage til at anke afgørelsen.

I anledning af klagen indhentede Forsvarsministeriet en udtalelse af 16. april 1996 fra Forsvarskommandoen.

Ministeriet traf afgørelse i sagen den 4. juli 1996

"...

I den anledning skal Forsvarsministeriet oplyse, at Forsvarskommandoen i den omhandlede sag ikke har truffet afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forsvarskommandoen foretog ved sin skrivelse af 15. august 1995 en indstilling til Forsvarsministeriet med henblik på ministeriets godkendelse af en evt. midlertidig tillæggelse af oberstgrad og den videre indstilling til NATO Defence College, der har kompetencen til at træffe afgørelse.

Forsvarskommandoens senere tilbagekaldelse af indstillingen ved skrivelse af 8. december 1995 kan ej heller betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Forvaltningsloven gælder alene for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jfr. lovens §2 stk.1. En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og en indstillingssag er således ikke omfattet af lovens regler, herunder reglerne for parters aktindsigt. For nærmere orientering herom henvises til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (udsendt 1986) pkt. 10., der vedlægges.

Den af Forsvarskommandoen foretagne administrative sagsbehandling vedrørende indstillingen af oberst (A) og den senere tilbagekaldelse heraf er således ikke omfattet af forvaltningslovens regler, herunder reglerne om parters aktindsigt.

Med hensyn til mulighederne for at kræve aktindsigt i henhold til offentlighedslovens regler skal det oplyses, at sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige alene er omfattet af lovens §6 om notatpligt, jfr. offentlighedslovens §2 stk. 1. Der består således ikke et krav på aktindsigt for oberst (A) eller hans hustru i henhold til offentlighedsloven.

Med hensyn til den lange tid, der er medgået til Forsvarskommandoens behandling af oberstens begæring om aktindsigt, har Forsvarskommandoen oplyst, at man den 22. december 1995 som foreløbigt svar meddelte obersten, at han kunne forvente et endeligt svar ved udgangen af januar 1996. Sagsbehandlingen af dette svar trak imidlertid længere ud end forventet, hvorfor obersten først modtog endeligt svar den 8. marts 1996.

Forsvarskommandoen har endvidere oplyst, at når man i sin afgørelse til obersten har anført en klagefrist på 14 dage, var det alene for ved periodens udløb at kunne konstatere, om sagen kunne betragtes som afsluttet, eller om der skulle foretages mere i sagen. Såfremt obersten havde tilkendegivet behov for yderligere tid, ville man have taget et sådan ønske til efterretning.

Forsvarsministeriet har i denne sags anledning henledt Forsvarskommandoens opmærksomhed på, at den anførte tidsfrist på uheldig måde har kunnet misforstås som en egentlig klagefrist, hvortil der knytter sig retsvirkninger."

A's klage af 17. december 1996 forelagde jeg for Forsvarsministeriet der den 20. maj 1997 bl.a. udtalte følgende

"...

Som det fremgår af sagen, klagede Hovedorganisationen af Officerer i Danmark på vegne af oberstløjtnanten ved skrivelse af 1. april 1996 til Forsvarsministeriet over et afslag på aktindsigt, som Forsvarskommandoen havde meddelt oberstløjtnanten ved skrivelse af 8. marts 1996.

Som svar på Hovedorganisationens klage meddelte Forsvarsministeriet ved skrivelse J.nr. 5.kt. 96‑0041‑44/0708 af 4. juli 1996, at oberstløjtnanten ikke havde krav på aktindsigt, idet sagen omhandlede Forsvarskommandoens indstilling i en sag om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige, jf. henholdsvis forvaltningslovens 2, stk. 1, modsv., og offentlighedsloven §2, stk.1.

Med hensyn til ombudsmandens ønske om en udtalelse, kan Forsvarsministeriet i det hele henholde sig til den begrundelse, som ministeriet gav Hovedorganisationen af Officerer i Danmark ved den nævnte skrivelse af 4. juli 1996.

Sagens akter, herunder interne notater mv., vedlægges i original."

I en kommentar til udtalelsen anførte A i brev af 18. juni 1997 bl.a. følgende

"2. Det ligger naturligvis uden for mit felt at tage stilling til det formelle indhold i bestemmelserne vedr. aktindsigt. Jeg vil dog gerne påpege, at det forekommer mig urimeligt, hvis aktindsigt kan nægtes på grundlag af en skelnen mellem en indstillende og en besluttende myndighed, især i en situation, hvor den besluttende myndighed automatisk følger en indstilling fra den indstillende myndighed uden at søge oplysninger om en indstillings baggrund.

En sådan praksis åbner mulighed for, at en myndighed kan unddrage sig, at en borger får kendskab til en sags rette sammenhæng, idet det blot kan overlades til den indstillende og underordnede myndighed at gennemføre den pinlige del af en sagsbehandling. Ved en sådan sagsbehandling er den beskyttelse, som retten til aktindsigt skulle give den enkelte, reelt sat ud af kraft.

3. Normalt roser forsvaret sig af at have et totalt åbnet personelbedømmelsessystem, hvor fx. personelbedømmelser skal gennemgås med den bedømte, som herefter skal underskrive bedømmelsen. Dette skal sikre, at den bedømte har fuld klarhed over, hvilke oplysninger forvaltningen har om ham.

I denne sag synes det som om der eksisterer et parallelt bedømmelsessystem, som absolut ikke er åbent og som totalt afskærer muligheden for at gendrive evt. urigtige oplysninger.

Forholdet virker paradoksalt når man betænker, at det ikke er længe siden at Justitsministeren i fjernsynet bekræftede, at en rocker, som blev flyttet til et andet fængsel p.g.a. en klage, har ret til at se sine papirer, herunder at få oplyst, hvem der har klaget.

4. Det er naturligvis en uholdbar situation for min hustru som civil borger ikke at vide konkret, hvilke informationer om hende, som det offentlige ligger inde med eller hvem, der har plantet dem. Situationen gør samtidig, at det reelt er umuligt at modbevise oplysningerne.

..."

A's brev kommenterede Forsvarsministeriet bl.a. således i brev af 23. september 1997

"...

Alle indstillinger som Faculty Advisor besættes efter en udbudsrunde blandt de nationer, der bidrager til skolens drift. Danmark besætter normalt en af disse stillinger med en oberstløjtnant/kommandørkaptajn, der tillægges midlertidig højere grad som oberst/kommandør.

NATO Defence College udsender ca. 1 gang årligt meddelelse om, hvilke stillinger, der bliver ledige i det kommende år, og inviterer nationerne til at byde på disse. Såfremt det efter drøftelse mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet besluttes, at Danmark skal byde på en ledig stilling, indstiller Forsvarskommandoen en kandidat til ministeriet. Forsvarskommandoen udvælger den pågældende efter en vurdering af, hvorvidt han opfylder de af college fastsatte krav i stillingen, samt om han opfylder kravene for tillæggelse af midlertidig højere grad. Hvis ministeriet er enig med Forsvarskommandoen i, at kandidaten er egnet, indstilles denne af ministeriet til NATO Defence College.

Den endelige udvælgelse blandt de indstillede kandidater sker ved college. College tilstræber at opretholde en vis regional og værnsvis balance i gruppen af Faculty Advisors, men der er ingen garanti for, at en ledig stilling tilfalder en bestemt nation. NATO Defence College lægger desuden vægt på, at kandidaterne besøger Rom mhp. interviews, inden udvælgelsen finder sted. Vælges den danske kandidat, beordres han af Forsvarsministeriet.

Forsvarskommandoens indstilling til Forsvarsministeriet er en indstilling om tillæggelse af midlertidig højere grad og beordring. Forsvarsministeriet kan ikke ekspedere sagen, før NATO Defence Colleges accept af den indstillede kandidat foreligger. Ministeriet foretager dog en vurdering af den indstillede, jf. ovenfor. Vurderingen skal afklare, om kandidaten opfylder kravene i stillingen samt kravene for tillæggelse af midlertidig højere grad. Denne vurdering adskiller sig ikke fra den vurdering, der sker i forbindelse med Forsvarskommandoens indstillinger i alle andre personelsager af tilsvarende karakter og på tilsvarende niveau.

..."

I brev af 14. november 1997 fremsatte A yderligere bemærkninger til sagen som Forsvarsministeriet kommenterede i brev af 5. december 1997. I brev af 11. december 1997 fremsatte A sine afsluttende bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

" a) Afgørelseskompetencen for stillingens besættelse

På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder det Forsvarsministeriet har anført i udtalelsen af 23. september 1997, må jeg lægge til grund at proceduren vedrørende besættelse af en stilling som Faculty Advisor ved NATO Defence College er følgende

Forsvarskommandoen foretager på baggrund af en liste over egnede kandidater en indstilling af én kandidat til Forsvarsministeriet. Hvis ministeriet kan følge indstillingen, skal den pågældende godkendes af NATO Defence College. NATO kan afslå at modtage den pågældende enten - f.eks. efter et interview - på grund af en (negativ) vurdering af den pågældende person eller fordi man ønsker en kandidat fra et andet NATO-medlemsland. Hvis NATO Defence College udvælger den person Forsvarsministeriet - efter indstilling fra Forsvarskommandoen - har indstillet til stillingen, skal han beordres til stillingen af Forsvarsministeriet, jf. ministeriets udtalelse af 23. september 1997. Denne beordring er - selv om den meddeles som en tjenestebefaling - en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette har jeg tidligere lagt til grund, jf. f.eks. min udtalelse af 17. oktober 1997 vedrørende bedømmelsesrådets vurderinger (min sag j.nr.

1995-1252-800 - Forsvarsministeriets j.nr. 2kt.

93-434-32/0856). Jeg må forstå at Forsvarsministeriet er enig heri.

Jeg må herefter lægge til grund at den endelige afgørelse om at en kandidat skal tiltræde en stilling ved NATO Defence College, træffes af Forsvarsministeriet. Jeg er således ikke enig med ministeriet når det i afgørelsen af 4. juli 1996 anføres at det er 'NATO Defence College der har kompetencen til at træffe afgørelse'. NATO har (naturligvis) mulighed for at afslå en indstillet kandidat, men har ikke den endelige afgørelse i sagen der først træffes ved Forsvarsministeriets beordring af den pågældende. Selv om jeg må gå ud fra at en udvælgelse af en dansk kandidat fra NATO Defence College normalt vil være ensbetydende med at Forsvarsministeriet beordrer den pågældende til at tiltræde stillingen, er ministeriet naturligvis ikke forpligtet hertil. Hvis der - f.eks efter NATO Defence Colleges godkendelse - indtræder forhold der rejser tvivl om den pågældendes (fortsatte) egnethed, kan ministeriet således træffe afgørelse om ikke at udsende den pågældende.

b) Forholdet til forvaltningsloven

Forsvarsministeriet har bl.a. begrundet afslaget på aktindsigt med at der ikke er tale om en sag omfattet af forvaltningsloven, jf. lovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen er sålydende

'§ 2, stk. 1. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.'

I udtalelsen af 4. juli 1996 har Forsvarsministeriet om bestemmelsen anført følgende

'En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og en indstillingssag er således ikke omfattet af lovens regler, herunder reglerne for parters aktindsigt.'

Det anførte om at en myndigheds indstilling ikke er en afgørelse, er i overensstemmelse med den almindelige forståelse af afgørelsesbegrebet. En myndighed der afgiver en indstilling til en anden myndighed, har således ikke efter forvaltningsloven en direkte pligt til at foretage partshøring over eller begrunde en indstilling, heller ikke selv om indstillingen er bindende for den myndighed der formelt skal træffe afgørelsen. Det er således sidstnævnte myndighed der må tage stilling til hvorvidt der for eksempel skal partshøres over (oplysninger i) den anden myndigheds indstilling, idet denne indstilling naturligvis er en del af den samlede afgørelsessag.

Forsvarsministeriet synes således i det ovenfor citerede afsnit at antage at der er tale om en særlig - fra afgørelsessagen forskellig - indstillingssag. Jeg er ikke enig i denne opfattelse: Uanset at Forsvarskommandoens indstilling til Forsvarsministeriet ikke i sig selv er en afgørelse, er sagen som sådan en afgørelsessag idet Forsvarsministeriet træffer den endelige afgørelse om besættelse af stillingen, jf. ovenfor, under pkt. a. Jeg bemærker hertil at også sager hvor der aldrig bliver truffet en realitetsafgørelse - f.eks. fordi en klage eller en ansøgning tilbagekaldes, eller fordi en indstilling tilbagekaldes af den indstillende myndighed - også er omfattet af forvaltningslovens § 2, stk. 1, om 'afgørelsessager'.

Det følger af det anførte at der efter min opfattelse foreligger en sag omfattet af forvaltningsloven, hvor (A) er part. (A)'s anmodning om aktindsigt i oplysningerne om hans hustru burde således have været afgjort efter reglerne i forvaltningsloven, se videre nedenfor, under pkt. e.

c. Forholdet til offentlighedsloven

Idet Forsvarsministeriet i sin afgørelse også tager stilling til adgangen til aktindsigt i forhold til offentlighedsloven, skal jeg bemærke følgende

Som omtalt ovenfor, under pkt. a , må jeg lægge til grund at det er Forsvarsministeriet der træffer den endelige afgørelse i en sag om ansættelse af en dansk kandidat ved NATO Defence College. Efter offentlighedslovens § 2, stk. 1, gælder lovens regler om retten til aktindsigt (for andre end en sags parter) ikke 'for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste'. Hvor spørgsmålet om (A)'s adgang til aktindsigt som part skal vurderes efter forvaltningslovens regler, jf. ovenfor, under pkt. b , indebærer begrænsningen i offentlighedslovens § 2, stk. 1, at andre, herunder (A)'s hustru, ikke har ret til aktindsigt i sagen. Det følger dog af offentlighedslovens § 4 at der kan gives aktindsigt medmindre andet følger af regler om tavshedspligt mv.

Offentlighedsloven (og forvaltningsloven) gælder alene for danske myndigheder, jf. f.eks. betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s. 90f og Offentlighedsloven med kommentarer af John Vogter (1992), s. 52. Hvis der således er tale om at en udenlandsk myndighed eller organisation (f.eks. EU eller NATO) træffer afgørelse i en sag om ansættelse eller forfremmelse, er dette ikke en sag om 'ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste' i offentlighedslovens § 2, stk. 1's, forstand. Hvis der i sådanne sager begæres aktindsigt i dokumenter hos en dansk myndighed (der eks. har givet indstilling til den udenlandske myndighed eller organisation), kan en anmodning om aktindsigt ikke afvises med henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 1. Spørgsmålet må i stedet vurderes efter reglerne i offentlighedslovens kapitel 3 om undtagelser fra retten til aktindsigt.

d. Fristen for klage over aktindsigtsafgørelsen

I Forsvarskommandoens afgørelse af 8. marts 1996 blev (A) vejledt om 'at en eventuel klage over afgørelsen inden 14 dage kan sendes til Forsvarsministeriet...' Der gælder ingen almindelig frist for udnyttelsen af en klagemulighed, og en klagefrist kræver således lovhjemmel, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 640. Der er ikke ved lov eller i henhold til lov fastsat frist for klager over Forsvarskommandoens afgørelser på aktindsigtsanmodninger til Forsvarsministeriet. Jeg er således enig med Forsvarsministeriet i at det var beklageligt at Forsvarskommandoen anførte fristen som en egentlig klagefrist.

e. Konklusion

Som det fremgår af det der er anført ovenfor, er det min opfattelse at (A)'s anmodning om aktindsigt skal vurderes efter forvaltningsloven idet (A) har været part i en afgørelsessag. Jeg har samtidig hermed gjort Forsvarsministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har henstillet til ministeriet at genoptage sagen om (A)'s aktindsigtsanmodning i de pågældende oplysninger, navnlig om (A)'s hustru.

Jeg har bedt Forsvarsministeriet om at overveje om min opfattelse i øvrigt - ud over spørgsmålet om aktindsigt - giver ministeriet anledning til at foretage sig noget vedrørende sagsbehandlingen forud for Forsvarskommandoens tilbagekaldelse af indstillingen til Forsvarsministeriet.

Jeg har udbedt mig underretning om den afgørelse der træffes."

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

I en sag om indstilling af en oberstløjtnant til ansættelse ved NATO Defence College i Rom stadfæstede Forsvarsministeriet Forsvarskommandoens afgørelse om at nægte oberstløjtnanten aktindsigt i nogle oplysninger om hans hustru. Forsvarsministeriet begrundede afgørelsen med at Forsvarskommandoens sag ikke var en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand. Ministeriet henviste bl.a. til at det var NATO der traf afgørelse om ansættelsen.

Ombudsmanden udtalte at det på baggrund af de foreliggende oplysninger var Forsvarsministeriet som traf den endelige afgørelse i sagen om ansættelse ved NATO. Herefter var sagen - dvs. også sagen i Forsvarskommandoen - som sådan en afgørelsessag, og den var således omfattet af forvaltningsloven med oberstløjtnanten som part i sagen. Anmodningen om aktindsigt i dokumenterne om oberstløjtnantens hustru burde derfor være behandlet efter reglerne i forvaltningsloven.

Ombudsmanden redegjorde også for spørgsmålet om aktindsigt i forhold til offentlighedsloven.

Ombudsmanden henstillede at Forsvarsministeriet genoptog sagen om aktindsigtsanmodningen. (J.nr. 1996-2998-801).