Afslag på hjælp til indretning af handicappet mands bolig

Afslag på hjælp til indretning af handicappet mands bolig

A klagede over at Hasle Kommune afslog at imødekomme hans ansøgning i henhold til bistandslovens § 59 om hjælp til ændring af hans bolig. A var efter en badeulykke i maj 1994 blevet lammet fra halsen og ned. På grund af de omfattende lammelser var A tildelt handicaphjælp og overvågning efter bistandslovens § 48, stk. 4, med 25½ time pr. døgn. A havde efter ulykken købt en ejendom som var afsides beliggende med ca. 100 m fælles privatvej førende ud til en lille kommunal vej.

Som begrundelse for sit afslag i brev af 21. marts 1995 anførte Hasle Kommune bl.a. følgende

"...

Afslaget sker med begrundelse i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 stk. 3, som siger: 'Ved afgørelser af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige ændringer mindre om- eller tilbygning med henblik på indretning af et værelse eller lignende, påhviler det det sociale udvalg nærmere at undersøge om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved flytning'.

Til grund for afgørelsen er der yderligere lagt følgende betragtninger. Ud fra foreliggende oplysninger er der et massivt behov for pleje og overvågning i døgnets 24 timer og brug for ledsagelse til omfattende aktiviteter udenfor hjemmet. Boligen på x-vej er en meget afsides beliggende ejendom med ca. 100 m. fælles privatvej førende ud til en lille kommunal vej. X-vej kan i tilfælde af større snefald være lukket i 1 - 2 dage. I området findes kun meget begrænsede offentlige transportmuligheder i form af skolebus, hvilket kan blive problematisk set i forhold til eventuelt hjælpepersonale.

Såfremt De ikke ønsker, at benytte Dem af ovennævnte tilbud om bolig, står forvaltningen stadig til rådighed med hensyn til råd og vejledning omkring eventuelt andet ønske om bolig.

..."

Kommunens afgørelse blev tiltrådt af Det Sociale Ankenævn for Bornholms Amt den 23. maj 1995. Af ankenævnets afgørelse fremgik bl.a.

"Nævnet fandt, at ejendommen med de beskrevne ændringer nok isoleret betragtet ville fremstå som en handicapegnet bolig. Imidlertid fandt nævnet, at ejendommens beliggenhed set i forhold til graden af Deres handicap og omfanget af behov for hjælp og pleje gør, at der er tale om en mindre hensigtsmæssig løsning af Deres fremtidige boligsituation.

Nævnets afgørelse har baggrund i oplysningerne om Deres helbred, hvoraf det fremgår, at De har brug for personlige hjælpere i døgnets 24 timer. Når De skal etablere Dem i ny bolig, er det derfor efter nævnets opfattelse relevant at se på, hvorvidt det i forbindelse med den påtænkte bolig er praktisk muligt for hjælpere at komme til og fra stedet. Det er i den forbindelse nævnets vurdering, at ejendommen på x-vej er afsides beliggende, idet adgang foregår ad en mindre offentlig vej og ad privat vej og i øvrigt er meget begrænset for så vidt angår offentlig transport.

Nævnet fandt dog, at Hasle Kommunalbestyrelse bør undersøge om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, kunne tilvejebringes, jf. Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning m.v., pkt. 3.

Nævnet anmodede derfor Hasle Kommunalbestyrelse om, i samråd med Dem set i lyset af Deres behov for at bo på landet, med plads til Deres familie m.v., at søge at tilvejebringe en løsning, der for så vidt angår beliggenheden er mere hensigtsmæssig end ejendommen på X-vej.

Nævnet stadfæstede således kommunalbestyrelsens afgørelse, men forudsatte, at kommunalbestyrelsen som tilbudt i samarbejde med Dem søger at tilvejebringe en mere hensigtsmæssig fremtidig boligsituation end den, De havde ansøgt om."

Den Sociale Ankestyrelse optog sagen til principiel behandling og traf på møde den 14. august 1996 følgende afgørelse som blev meddelt A i brev af 2. september 1996

"...

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at ændre Det Sociale Ankenævn's afgørelse.

Ankestyrelsen finder ligesom Det Sociale Ankenævn, at der med henvisning til Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven, lovligt kan lægges vægt på beliggenheden af den bolig, hvortil der søges om støtte til boligforbedringer, i forbindelse med vurderingen af om en mere hensigtsmæssig afhjælpning af boligforholdene kan tilvejebringes.

Beliggenheden af boligen er afsides med 100 meter fælles privat vej ud til en lille kommunal vej. Vejen vil i forbindelse med større snefald kunne være lukket 1-2 dage.

Af Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 punkt 3 fremgår det, at der ved afgørelse af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige ændringer, f.eks. hjælp til etablering af elevator, kran og mindre om- eller tilbygninger med henblik på indretning af et værelse eller lignende, påhviler Det Sociale Udvalg nærmere at undersøge, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved flytning, kan tilvejebringes. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning, at boligen skal være egnet til benyttelse gennem et længere tidsrum, og at udgifterne ved ændringen må anses for rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.

Efter cirkulærets punkt 1 lægges der bl.a. vægt på boligens handicapegnethed. Adgangsvejene er en del af spørgsmålet om handicapegnethed. Således er der tale om et kriterium der kan lægges vægt på, ved afgørelsen om hvorvidt der kan ydes støtte efter bistandslovens § 59 til netop denne ejendom.

Ankestyrelsen vurderer, at der på baggrund af ovenstående og de på afgørelsestidspunktet foreliggende oplysninger kunne gives afslag på den ansøgte hjælp efter bistandslovens § 59, til denne ejendom, og Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at ændre Det Sociale Ankenævns afgørelse.

...

Ankestyrelsen er derefter enig i Ankenævnets anmodning til Hasle Kommunalbestyrelse om fortsat i samråd med Dem, under hensyntagen til Deres behov for at bo på landet med plads til Deres familie m.v., at søge at tilvejebringe en løsning, herunder særligt om der under hensyntagen til at De nu har boet på ejendommen i ca. 1 år, er grundlag for at foretage et nyt skøn for så vidt angår beliggenheden af ejendommen på x-vej.

..."

A klagede til mig over myndighedernes afgørelser og gjorde bl.a. gældende at sagen drejede sig om hvorvidt han som handicappet havde mulighed for frit at vælge bolig. Afslagene var alene begrundet i boligens landlige beliggenhed. A anførte at han var uforstående over for at beliggenheden kunne være et argument for at afslå hjælp til ændring af boligen. A lagde vægt på at han var bevilget en hjælpeordning med 25½ time pr. døgn - hvilket betød at der altid ville være en person ved hans side. A havde boet i ejendommen siden november 1995 og havde oplevet en efter danske forhold streng sne- og isvinter. Han havde klaret vinteren uden andre problemer end dem han ellers ville havde haft, og var hverken syg eller havde behov for læge, hjemmesygeplejerske eller hospital.

I anledning af klagen indhentede jeg udtalelser fra Hasle Kommune, Det Sociale Ankenævn for Bornholms Amt og Den Sociale Ankestyrelse.

Mens jeg afventede udtalelserne fra myndighederne, underrettede Hasle Kommune mig om at kommunen - efter at have behandlet ansøgningen på ny - den 2. december 1996 fastholdt afslaget om hjælp til boligændringer på ejendommen. Voksen- og Arbejdsmarkedsudvalget i Hasle Kommune anførte bl.a. følgende i afgørelsen

"...

Handicappede personer vil i nogle situationer have begrænsede muligheder i samfundet. Er der behov for massiv hjælp døgnet rundt, vil bl.a. boligens beliggenhed være af stor betydning. Udvalget er fortsat af den opfattelse, at graden af Deres handicap og omfanget af behov for hjælp og pleje gør, at x-vej er en dårlig løsning af Deres boligsituation. De har en lang og uhensigtsmæssig privatvej, der ikke ryddes for sne, og som fører ud til en mindre kommunal vej, hvor der kun sker snerydning i begrænset omfang.

Udvalget er opmærksom på Deres ønske om at bo på landet, og finder også, at dette vil være muligt, i en bolig placeret op til en amtsvej, og vil fortsat tilbyde, at der, i samarbejde med Dem, søges fremskaffet en bolig på landet med en mere hensigtsmæssig beliggenhed som en varig løsning på Deres boligforhold.

Det er naturligvis glædeligt, at vinteren 1995/96 er forløbet godt, og at De, med den personlige hjælperordning efter Bistandsloven § 48, har haft mulighed for at hjælperne blev, indtil afløsning kunne finde sted.

I 3 dage var al udkørsel frarådet og mange små kommunale veje var lukkede. Selv pansrede mandskabsvogne måtte opgive at køre. Et sådant vejr er ikke noget særsyn på Bornholm, når sne og fygning lukker vejene.

De er tilmeldt den kommunale døgnpleje, som har pligt til at yde nødvendig hjemmesygepleje og pleje i øvrigt, når ordningen med personlige hjælpere ikke fungerer, og dette kan ikke udføres forsvarligt, når det i tilfælde af snevejr ikke er muligt at komme til og fra ejendommen.

..."

I brev af 23. december 1996 orienterede jeg A og de berørte myndigheder om at jeg efter de regler der gælder for ombudsmandens virksomhed, ikke kan behandle afgørelser der kan ændres af en højere administrativ myndighed, før den højere myndighed har truffet afgørelse i sagen. Jeg kunne derfor ikke behandle en eventuel klage over Hasle Kommunes nye afgørelse før de administrative klagemuligheder var udnyttet. Jeg orienterede endvidere om at jeg endnu ikke havde modtaget udtalelserne fra myndighederne vedrørende A's første klage.

Den 28. december 1996 klagede A til ankenævnet over kommunens nye afgørelse. På et møde den 3. marts 1997 ændrede Det Sociale Ankenævn kommunens afgørelse og skrev følgende

"...

Ud fra de oplysninger, der foreligger i Deres sag, fandt nævnet, at De har krav på bevilling af boligindretning i ejendommen på x-vej i et nærmere af Hasle Kommunalbestyrelse fastsat omfang.

Nævnet lagde ved behandlingen af sagen vægt på, at Hasle Kommunalbestyrelses skøn over hensigtmæssigheden af den ansøgte boligindretning må betragtes som åbenbart urimeligt, idet man ikke har tillagt det betydning, at De siden 1. september 1995 har boet på denne adresse uden nogen problemer, der har kunnet tillægges ejendommens relativt afsides beliggenhed.

Der er derfor efter nævnets opfattelse ikke grundlag for at fastholde det tidligere udøvede skøn vedrørende betydningen af boligens beliggenhed.

Nævnet ændrede således kommunalbestyrelsens afgørelse, og hjemviste den til kommunalbestyrelsens videre foranstaltning for så vidt angår omfanget af den hjælp, der skal ydes til boligindretning."

Den 17. marts 1997 klagede Hasle Kommune til Ankestyrelsen over ankenævnets afgørelse. Den 15. april 1997 afslog Ankestyrelsen at behandle sagen idet styrelsen vurderede at sagen hverken havde generel eller principiel betydning.

På baggrund af at det sociale ankenævn ved sin afgørelse af 3. marts 1997 gav A medhold i at han havde et krav på bevilling af boligindretning efter bistandsloven § 58, besluttede jeg ikke at foretage mig videre i sagen vedrørende de tidligere afgørelser fra Hasle Kommune, Det Sociale Ankenævn for Bornholms Amt og Den Sociale Ankestyrelse. Jeg bad dog Hasle Kommune underrette mig om kommunens beslutning om omfanget af hjælp til boligindretning.

I brev af 11. august 1997 meddelte Hasle Kommune at kommunen havde godkendt boligændringer på ejendommen for i alt 146.606,87 kr.

Resumé

En handicappet mand der var tildelt handicaphjælp og overvågning med 25½ time pr. døgn, flyttede i efteråret 1995 ind i en bolig der lå afsides. Han ansøgte efterfølgende kommunen om hjælp til boligændringer, men kommunen afslog ansøgningen. Kommunens afgørelse blev tiltrådt af det sociale ankenævn og af Den Sociale Ankestyrelse. Nævnet og Ankestyrelsen bad dog kommunen om, i samarbejde med manden og set i lyset af hans ønsker om at bo på landet, at søge at tilvejebringe en løsning - herunder at foretage et ny vurdering af den nuværende boligs beliggenhed under hensyn til at ansøgeren havde boet på ejendommen i et år uden problemer.

I anledning af klagen bad ombudsmanden kommunen, det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse om at udtale sig i sagen. Mens ombudsmanden afventede myndighedernes udtalelser, fastholdt kommunen efter en fornyet behandling afslaget på hjælp til boligændringer. Manden klagede over kommunens afslag til det sociale ankenævn som ændrede kommunens afgørelse. Ankenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på at kommunens vurdering af hensigtsmæssigheden af den ansøgte boligindretning måtte betragtes som åbenbart urimelig idet kommunen ikke havde tillagt det betydning at manden i mere end et år havde boet på ejendommen uden nogen problemer. Herefter besluttede ombudsmanden ikke at foretage sig videre vedrørende myndighedernes tidligere afgørelser. Ombudsmanden bad dog kommunen om at underrette ham om kommunens beslutning om omfanget af hjælpen til boligindretning. (J.nr. 1996-2295-054).