Omberegning af boligstøtte

§ 46 indeholder bestemmelser om ændringer der medfører nedsættelse af boligstøtten. Det fremgår heraf, at såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1‑7 (lovens hovedregel), og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden.

Af § 47, stk. 1, fremgår om efterregulering, at overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1‑7, beregnede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Bestemmelsen i stk. 1 finder efter stk. 3 ikke anvendelse, hvis ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer udover de i stk. 1, nævnte grænser.

Om opgørelse af størrelsen af tilbagebetalingskrav ved efterregulering anføres i § 47, stk. 4, at såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse som værende hele året. I bestemmelsen, stk. 5, anføres endvidere, at hvis støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44, har givet anledning til omberegning eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den første i måneden efter ændringens indtræden, mens ikke‑meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året.

Endelig er i § 47, stk. 6, fastsat en regel om efterregulering i andre tilfælde end ved indkomststigninger. Det fremgår heraf, at har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1‑2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.

I § 47 blev herudover som stk. 7 ved lov nr. 1044 af 23. december 1992 indført følgende bestemmelse: 'Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1‑6 hvis tilbagebetalingskravet for kalenderåret udgør mindre end et beløb, der ved lov nr. 449 af 30. juni 1993 er fastsat til 648 kr. for 1994.'

Ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 fik bestemmelsen følgende ordlyd: 'Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1‑2 hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 648 kr. jf. § 72 stk. 1 nr. 19. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 6, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 648 kr. jf. § 72 stk. 1 nr. 19'.

Sidstnævnte bestemmelse har virkning for krav efter § 47, stk. 6, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden den 3. juni 1994.

Forarbejder til gældende bestemmelser

I bemærkningerne ved fremsættelsen af forslaget (L 147, fremsat den 19. februar 1991) til den senere lov nr. 376 af 6. juni 1991 fremgår om omberegning og efterregulering generelt bl.a.

'Den gældende boligstøttelovs kapitel 10 indeholder bestemmelser om omberegning af boligstøtte. Omberegning kan efter de nugældende regler ske i løbet af året på grundlag af boligstøttemodtagerens oplysninger om ændrede forhold, idet det er en betingelse for omberegningen af boligstøtten, at ændringerne af boligstøttemodtagerens forhold har været såvel væsentlige som varige...

Administrationen af disse omberegnings‑ og efterreguleringsbestemmelser beslaglægger en betydelig del af de samlede administrationsressourcer på boligstøtteområdet. Bestemmelserne er endvidere vanskelige for borgerne at forstå.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, at disse regler forenkles således, at de bliver betydeligt lettere at administrere for kommunerne.

...

Reglerne om omberegningen af boligstøtten i løbet af året samt reglerne om efterregulering foreslås forenklet således

...

Endvidere foreslås det, at reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændres således, at kommunen i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten alene skal foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende indkomstændringer er meddelt rettidigt til boligstøttekontoret. Hvis der i forbindelse med efterregulering viser sig at være afvigelser mellem den slutlignede indkomst og den indkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, (herunder i forbindelse med at støttemodtageren har meddelt om indkomstændringer i løbet af året) skal disse uoplyste indkomstændringer ikke kunne underkastes periodeopdeling.

Endelig foreslås det at kommunen ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige indkomstændringer.

Indførelse af disse regler vil muliggøre at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten af sagerne kan foretages maskinelt på Kommune datas edb‑baserede boligstøttesystem.'

Om omberegning ved indkomststigninger anføres i bemærkningerne til § 46, bl. a.: 'Det foreslås at omberegningen i løbet af året, når meddelelse er givet, som hidtil sker med virkning fra den første i måneden efter ændringens ikrafttræden.

Uanset om meddelelse om en væsentlig indkomststigning pr. 1. juli først gives i f.eks. september måned vil omberegning af indkomsten og dermed af den løbende boligstøtte således ske for perioden fra 1. juli'.

Om omberegning ved indkomststigninger fremgår endvidere vedrørende § 46

'Den foreslåede bestemmelse svarer i hovedtræk til den gældende lov § 40, om, hvornår boligstøtten skal omberegnes (nedsættes) i løbet af året som følge af væsentlige indkomststigninger eller andre ændringer.

Det foreslås at væsentlighedskriteriet for omberegning af boligstøtte i nedadgående retning som hidtidig fastsattes til samme grænse som grænsen for, om efterreguleringen kan kræves efter § 47, i de tilfælde, hvor omberegning ‑ på grund af manglende oplysning fra støttemodtageren ‑ ikke er sket i løbet af året'.

Om efterregulering anføres i bemærkningerne til § 47, bl.a.

'Bestemmelsen har udgangspunkt i den gældende lov § 41 om efterregulering i form af efterfølgende opgørelse af og krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte...

Med hensyn til tilbagebetalingskravets beregning har det hidtidig fremgået af Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, at der som udgangspunkt gøres op med hvert boligstøtteår for sig således, at forholdene efterfølgende bedømmes for hele støtteåret, uanset om indkomstfremgangen først er indtrådt i løbet af boligstøtteåret. Der er således sket regulering for hele året på grundlag af den højere indkomst, medmindre boligstøttemodtageren klart har kunnet dokumentere, fra hvilket tidspunkt en væsentlig og varig indkomstændring er indtrådt, og en særskilt boligstøtteberegning for hver af perioderne har mindsket tilbagebetalingskravet. I så fald er foretaget regulering efter de retningslinier som ville være fulgt, såfremt boligstøttemodtageren selv havde givet oplysning om indkomstændringen i rette tid, idet boligstøttemodtageren så vidt muligt er blevet stillet, som om oplysningspligten har været opfyldt. Der har normalt ikke kunne foretages periodeopdeling i tilfælde, hvor indkomstændringen har vedrørt en periode på under 6 måneder....

Da efterreguleringssager beslaglægger en betydelig del af det samlede ressourceforbrug indenfor boligstøtteområdet og desuden giver anledning til store administrative vanskeligheder skal der foreslås en række forenklinger på dette område

For at lette den administrative behandling af de meget ressourcekrævende efterreguleringssager foreslås at der ved fastlæggelsen af efterreguleringsprincipperne tages fornødent hensyn til, at en højere grad af udnyttelse af edb-værktøjer indenfor netop denne type sager vil gøre det muligt at opnå betydelige resourcebesparelser.

Det foreslås på denne baggrund, at efterreguleringen foretages udfra følgende principper

I sager, hvor der ikke er oplyst indkomststigninger eller ikke væsentlige, indkomstnedgange i løbet af året, skal efterreguleringen ske på grundlag af den slutlignede indkomst for hele året. Den manglende opfyldelse af oplysningspligten udelukker muligheden for periodemæssig opdeling.

Der skal som anført på tilsvarende måde som for omberegning i løbet af året være en betingelse for efterregulering, at den slutlignede indkomst overstiger det anvendte beregningsgrundlag med mindst 20.000 kr.

(hovedregelsindkomstopgørelse) henholdsvis 10.000 kr. (forventet fremtidig indkomstopgørelse).

I sager hvor der i løbet af året er givet oplysning om indkomststigninger eller væsentlige indkomstnedgange skal der ved beregningen af tilbagebetalingskravet foretages en periodemæssig opdeling af boligstøtteåret for så vidt angår de oplyste indtægter. Dette gælder hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres... Fremgår det derimod, at der foreligger uoplyste indtægter, kan disse ikke danne grundlag for periodemæssig opdeling, men skal betragtes som optjent gennem hele året. Periodemæssig opdeling kan altså ikke benyttes for så vidt angår den del af indkomsten, der er uoplyst."

Med hensyn til § 47, stk. 6 om efterregulering som følge af andre forhold end indkomststigninger kan endelig henvises til bemærkningerne ved fremsættelsen i 1986 af lovforslag L 141, hvorved der i efterreguleringsbestemmelsen i den dagældende boligstøttelov som § 41, stk. 4 indførtes bestemmelser svarende til den gældende § 47, stk. 6. Det anføres heri bl.a.

'For pligten til at oplyse om andre forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, foreslås de gældende regler for fremsættelse af tilbagebetalingskrav opretholdt. Dette indebærer for tilbagebetalingskrav, der ikke skyldes stigninger i husstandsindkomsten, at de alene kan fremsættes, såfremt boligstøttemodtageren har svigtet sin oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte.'

Sammenfatning af gældende regler

De gældende regler kan efter Bygge‑ og Boligstyrelsens opfattelse sammenfattes således

Giver en boligstøttemodtager i løbet af boligstøtteåret oplysninger om en fremtidig indkomststigning, der indebærer at husstandsindkomsten i alt for boligstøtteåret vil stige med mere end 20.000 kr. omberegnes boligstøtten med virkning fra indkomststigningens indtræden, jf. § 46.

Det er en forudsætning for omberegning af boligstøtten på grund af indkomststigning ‑ herunder også en indkomststigning der på forhånd kan afgrænses til en kortere periode ‑ at der er tale om en indkomststigning, der i alt for året vil udgøre mindst 20.000 kr.

Beløbsgrænserne for, om omberegning skal ske som følge af indkomststigninger, der oplyses rettidigt i løbet af året, svarer til grænserne for, om der skal ske efterfølgende efterregulering og tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, når støttemodtageren ikke har givet oplysning om indkomststigninger i løbet af året, jf. § 47.

Giver en boligstøttemodtager i et boligstøtteår oplysning om en indkomststigning, efter at denne er indtrådt, omberegnes boligstøtten efter § 46 med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet fra ændringens indtræden, jf. bestemmelsens ordlyd.

Har en boligstøttemodtager ikke i boligstøtteåret oplyst om en indkomststigning på mindst 20.000 kr., følger det endelig af § 47, stk. 1‑5, at der efter boligstøtteårets udgang skal foretages en efterregulering, og den for meget udbetalte boligstøtte skal kræves tilbagebetalt, da støttemodtageren ikke i løbet af året har givet oplysning om indkomstændringen.

Det følger af ordlyden af § 47, at der for så vidt angår indkomststigninger, der ikke er oplyst, ikke er adgang til at foretage en såkaldt periodeopdeling, hvorefter indkomststigningen kun skulle indgå i boligstøtteberegningen for den periode, hvori den er optjent. Den forøgede indtægt betragtes således som optjent over hele året. Baggrunden for reglen herom er, som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, ønsket om en administrativ forenkling.

Det forhold, at en uoplyst indkomststigning betragtes som optjent over hele året, kan i nogle tilfælde gøre tilbagebetalingskravet mindre, end hvis indkomststigningen alene var betragtet som vedrørende den periode, hvori den er optjent.

Omvendt ville en periodeopdeling i en lang række tilfælde være til gunst for støttemodtageren, idet den indebærer, at der kun skal ske tilbagebetaling af boligstøtte for en del af året.

Efterregulering efter § 47, stk. 6, vedrører som anført ikke indkomststigninger.

Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

På baggrund af det gældende regelgrundlag finder Bygge‑ og Boligstyrelsen som anført i styrelsens skrivelse af 5. april af 1995 til Århus Statsamt, at omberegning af boligstøtte skal foretages efter boligstøttelovens § 46 i overensstemmelse med ordlyden af denne bestemmelse og bemærkningerne hertil i tilfælde som det konkret foreliggende, hvor en støttemodtager i et boligstøtteår efterfølgende oplyser kommunen om en indkomststigning på mindst 20.000 kr., der er optjent over en periode af året.

Styrelsen finder endvidere, at Folketinget ved vedtagelsen af lov nr. 376 af 6. juni 1991 har taget stilling til, at periodeopdeling af forenklingsmæssige hensyn altid foretages af oplyste indkomstændringer, men ikke af uoplyste indkomstændringer, uanset om periodeopdeling vil være til fordel eller ulempe for støttemodtageren.

Det er således på baggrund af ordlyden af boligstøttelovens paragraffer 46 og 47, stk. 1‑5 samt bemærkningerne hertil ved fremsættelsen i Folketinget styrelsens opfattelse, at Århus Kommunes og Det Sociale Ankenævns afgørelser i den foreliggende sag er i overensstemmelse med bestemmelsernes ordlyd og Folketingets hensigt med de pågældende bestemmelser som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget."

Boligministeriet henholdt sig i brev af 16. juni 1997 til Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse.

Ombudsmandens udtalelse

"Århus Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Århus Amts afgørelser er truffet i henhold til § 46, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbek. nr. 725 af 4. august 1994. Bestemmelsen har følgende ordlyd

' § 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-7, og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 8, og der i løbet af året sker indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.'

Efter lovbestemmelsen omberegnes boligstøtten hvis der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr. Dette gælder også hvis boligstøttemodtageren først har givet kommunen oplysning om indkomststigningen efter indkomststigningen er indtrådt - blot oplysningen er givet i det pågældende boligstøtteår. Den for meget udbetalte boligstøtte kan umiddelbart modregnes i den resterende boligstøtte for kalenderåret.

Deres og (B)'s indtægt i juli og august 1994 - som De gav kommunen meddelelse om i august 1994 - medførte en indkomststigning for husstanden på mere end 20.000 kr. i forhold til den forventede årsindkomst. Århus Kommune foretog herefter en omberegning af boligstøtten. Kommunen fandt at De og (B) ikke var berettiget til boligstøtte i juli og august 1994, og modregnede beløbet i Deres boligstøtte for september og oktober 1994.

Jeg har ved min afsluttende gennemgang af sagen - og af Bygge- og Boligstyrelsens og Boligministeriets udtalelser - ikke fundet grundlag for at kritisere disse myndigheders retsopfattelse. Jeg kan på denne baggrund ikke kritisere Århus Kommune og Det Sociale Ankenævn for Århus Amts afgørelser.

Jeg vil dog medgive at man ikke kan udelukke at sagens resultat er utilsigtet. Derfor har jeg i overensstemmelse med ombudsmandslovens § 12 henledt boligministerens og Folketingets Retsudvalgs opmærksomhed på sagen og de spørgsmål den rejser. Jeg henviser til vedlagte kopi af mit brev af dags dato til boligministeren.

..."

Boligministeren meddelte senere at ministeriet ikke fandt anledning til at tage initiativ til at fremsætte ændringsforslag til boligstøttelovens §§ 46 og 47.

Jeg meddelte herefter ministeriet - med kopi til bl.a. Folketingets Retsudvalg - at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.

Omberegning af boligstøtte

A klagede over at hun og hendes bofælle, B, havde fået omberegnet deres boligstøtte.

Det fremgik af sagens akter at A og hendes bofælle, B, fik 624 kr. om måneden i boligstøtte i 1994 på grundlag af en forventet husstandsindkomst på 66.000 kr.

Fra den 21. juni til den 10. august 1994 havde A og B sommerferiejobs, og de tjente tilsammen i perioden 32.583 kr. Den opsummerede husstandsindkomst for 1994 blev herefter 115.000 kr.

Den 12. august 1994 orienterede A Århus Kommune om indkomststigningen.

Den 6. september 1994 traf Århus Kommune afgørelse om at A og B ikke var berettiget til boligsikring for juli og august 1994 på grund af indkomststigningen. Da A og B i perioden havde fået udbetalt boligstøtte, tilbageholdt kommunen den boligstøtte de ellers ville have været berettiget til i september og oktober 1994.

Kommunen fastholdt afgørelsen den 1. oktober 1994.

A klagede over afgørelsen til Det Sociale Ankenævn for Århus Amt. I klagen gjorde hun bl.a. gældende at ærlighed straffes, idet hun og B ikke var blevet trukket i boligstøtte hvis hun ikke havde oplyst Århus Kommune om indtægtsændringen i juli og august.

Den 27. februar 1995 bad det sociale ankenævn Bygge- og Boligstyrelsen om en vejledende udtalelse om reglerne for beregning af boligsikring i en situation som A's og B's. Ankenævnet skrev følgende

"...

En husstand uden børn fik pr. 1/1 1994 beregnet boligsikring på grundlag af hovedreglen med husstandsindkomst kr. 66.000. Den aktuelle husstandsindkomst beregnet på årsbasis udgjorde kr. 83.000.

Boligsikring blev beregnet udfra den maksimale boligudgift kr. 49.900 årligt. På grund af reglen i lovens § 22, stk. 3, blev den beregnede boligsikring kr. 2.193 mdl. (max) begrænset til 15 % af lejegrundlaget eller kr. 624 mdl.

I månederne juli og august 1994 optjente husstanden yderligere kr. 32.583 således, at den opsummerede husstandsindkomst for året udgjorde kr. 115.000. Denne indkomst ville for året som helhed berettige til den maksimale boligsikring for husstande uden børn - 15 % af lejegrundlaget - kr. 624 mdl.

Imidlertid omberegnede kommunen boligsikringen, da den opsummerede indkomst kr. 115.000 oversteg beregningsgrundlaget med mindst kr. 20.000. Husstandsindkomsten i månederne juli og august 1994 på grundlag af de aktuelle indkomstforhold opreguleret til årsbasis, jfr. § 46, stk. 1, 2. pkt., berettigede ikke til boligsikring for disse måneder.

Der foreligger således en situation, hvor boligsikringmodtageren ved ikke at give meddelelse om indkomststigningen, ved årets slutning ikke ville blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvorimod en korrekt meddelelse om indkomststigningen til kommunen medfører bortfald af boligsikring i de omhandlede måneder.

Dette kan kun opfattes som et utilsigtet og stødende resultat af de gældende regler. Boligstyrelsens kommentarer udbedes, herunder om der er lovhjemmel til ikke at lade boligsikring omberegne og dermed bortfalde i de omhandlede måneder.

..."

Den 5. april 1995 skrev Bygge- og Boligstyrelsen bl.a. følgende

"Bygge- og Boligstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at fastsættelsen af husstandsindkomsten ved omberegning sker i henhold til bestemmelsen i boligstøttelovens § 46, stk. 1. Afgørende for, om omberegning skal ske, er herefter, om der opsummeret for året sker en indkomstforøgelse på mindst 20.000/10.000 kr. Er dette tilfældet, skal husstandsindkomsten ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis.

I den af Bygge- og Boligstyrelsen udsendte boligstøttevejledning, pkt. 14.3.3.1., er bl.a. angivet: 'Beregningsgrundlaget for boligstøtten ved en omberegning som følge af en væsentlig indkomststigning er den aktuelle indkomst efter stigningen, opgjort til årsbasis, dvs. den aktuelle månedlige indkomst x 12. Omberegning skal ske, uanset om ændringen er varig, idet det tidligere gældende krav om, at omberegning forudsatte, at ændringen var af mindst 6 måneders varighed, er ophævet fra den 1. januar 1993.'

Af lovens forarbejder (bemærkninger til lovforslag L 147, fremsat den 19. februar 1991) fremgår bl.a.: 'Den gældende boligstøttelovs kap. 10 indeholder bestemmelser om omberegning af boligstøtte. Omberegning kan efter de nugældende regler ske i løbet af året på grundlag af boligstøttemodtagerens oplysninger om ændrede forhold, idet det er en betingelse for omberegning af boligstøtten, at ændringen af boligstøttemodtagerens forhold har såvel væsentlig som varig karakter. (...)

Om de gældende regler vedrørende omberegning i løbet af året som følge af væsentlig og varigt ændrede forhold gælder

En varig ændring foreligger, når ændringen strækker sig over en periode på mindst 6 måneder. (...)

Reglerne om omberegning af boligstøtten i løbet af året samt reglerne om efterregulering foreslås forenklet således: (...)

Endelig foreslås det, at kommunen ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige indkomstændringer.

Indførelsen af disse regler vil muliggøre, at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten af sagerne kan foretages maskinelt på Kommunedatas edb-baserede boligstøttesystem.'

Om ikke-varige indkomstændringer fremgår herudover af bemærkningerne til lovforslagets § 44 om indkomstnedgang bl.a.

'Udover fastsættelse af den anførte beløbsgrænse foreslås, at det nugældende vanskeligt administrerbare varighedsbegreb, hvorefter omberegning kun kan ske for ændringer af mindst 6 måneders varighed, ophæves, således at omberegning af boligstøtten altid kan ske fra støttemodtagerens meddelelse om en indkomstnedgang.

Omberegning vil herefter skulle ske, selvom støttemodtageren allerede ved ikrafttrædelsen af en indkomstnedgang meddeler, at ændringen kun bliver af kort varighed (minimum 1 måned), idet der efter nedgangens ophør sker en tilsvarende væsentlig stigning, der må føre til en fornyet omberegning efter § 46, jf. bemærkningerne hertil.'

Om indkomststigninger anføres i bemærkningerne til § 46 bl.a.: 'at omberegning i løbet af året, når meddelelse er givet, som hidtil sker med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens ikrafttræden.'

Bygge- og Boligstyrelsen er på denne baggrund af den opfattelse, at omberegning skal ske i tilfælde som det foreliggende, hvor der i boligstøtteåret oplyses om en indkomststigning for året på mere end 20.000 kr., uanset at indkomststigningen alene sker for et kortere antal måneder.

Det skal tilføjes, at Bygge- og Boligstyrelsen overfor Kommunernes Landsforenings boligstøttearbejdsgruppe har opfordret til, at der indsamles erfaringer med hensyn til virkningen af de ændrede regler om omberegning og efterregulering, samt til at tilkendegive, om disse erfaringer giver anledning til at overveje forslag til justering af loven."

Den 7. april 1995 traf Det Sociale Ankenævn for Århus Amt følgende afgørelse

"A F G Ø R E L S E

Det sociale Ankenævn stadfæster kommunens afgørelse.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres husstand havde indtægtsforøgelse med kr. 32.583 i månederne juli og august 1994 således, at den opsummerede husstandsindkomst for året udgjorde kr. 115.000. Da denne indkomst oversteg beregningsgrundlaget kr. 66.000 med mindst kr. 20.000, er det i overensstemmelse med boligstøttelovens § 46, stk. 1 at boligstøtten omberegnes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold opreguleret til årsbasis. Indkomstforholdene i de omhandlede måneder berettigede ikke husstanden til boligstøtte, idet det beregnede grænsebeløb oversteg det for boligstøtteberegningen maksimale huslejebeløb.

...

Ankenævnet er enig i Deres betragtninger om, at De ved en beregning for året som helhed ville være berettiget til samme boligstøtte - kr. 624 mdl. - også i månederne juli og august. Som det fremgår af vedlagte udtalelse fra Bygge- og boligstyrelsen af 5. april 1995, er der imidlertid ikke lovhjemmel til at undlade den foretagne omberegning.

..."

Den 5. maj 1995 klagede A til mig. Hun skrev bl.a. at lovgivningen i tilfælde som hendes og B's opfordrer boligstøttemodtagere til at være uærlige og bryde oplysningspligten. Dette kunne efter A's opfattelse ikke have været hensigten med boligstøttelovens § 46, stk. 1.

Den 16. maj 1995 bad jeg Århus Kommune og Det Sociale Ankenævn for Århus Amt om at udtale sig i anledning af A's klage.

Århus Kommune udtalte den 7. juni 1995 at kommunen ikke havde yderligere kommentarer til sagen.

Det sociale ankenævn udtalte den 23. juni 1995 bl.a. følgende til mig

"Ankenævnet har ikke yderligere bemærkninger vedr. sagens afgørelse, idet lovbestemmelsen er tydelig på dette punkt.

Ankenævnet er enig med (A) i, at det er meget uheldigt, at der kan opnås en fordel ved at tilsidesætte oplysningspligten. Dette er baggrunden for nævnets forespørgsel til Boligstyrelsen af 27/2 1995."

Efter at have gennemgået sagen bad jeg den 20. maj 1996 det sociale ankenævn om en supplerende udtalelse i anledning af A's klage. Jeg skrev bl.a. følgende til nævnet

"Jeg har forstået sagen sådan at kommunens beslutning om omberegning af boligstøtten blev truffet efter at støtten for juli og august 1994 var blevet udbetalt. Herefter modregnede kommunen beløbet i den boligstøtte der skulle have været udbetalt i september og oktober 1994. Jeg beder i den forbindelse ankenævnet oplyse baggrunden for at nævnet ikke har foretaget en vurdering efter lov om individuel boligstøtte § 47, stk. 6, af om den boligstøtte (A) og hendes bofælle modtog i juli og august 1994, var tilbagebetalingspligtig."

Ankenævnet udtalte den 7. august 1996 følgende

"Med hensyn til baggrunden for, at der i forbindelse med modregning af boligstøtten for juli og august måneder i boligstøtten for september og oktober måneder, ikke er foretaget en vurdering efter boligstøttelovens § 47 kan oplyses følgende

Ved den nugældende lovgivnings ikrafttræden pr. 1/1 1993 var det umiddelbart ankenævnets opfattelse, at der ikke kunne foretages modregning i fremtidig boligstøtte for 'for meget udbetalt' boligstøtte som følge af omberegning med tilbagevirkende kraft, medmindre bestemmelserne i lovens § 47, stk. 6 var opfyldt.

Denne opfattelse er imidlertid blevet imødegået i 'Meddelelse om individuel boligstøtte nr. 2', hvori det bl.a. anføres

Det drejer sig om de tilfælde, hvor en boligstøttemodtager 'for sent' i året giver meddelelse om indkomststigninger på et tidligere tidspunkt i samme kalenderår. Boligstøttekontoret vil i sådan et tilfælde efter § 46 skulle foretage omberegning fra det tidspunkt, hvorfra indkomststigningen fandt sted. Boligstøtte, der herefter er udbetalt for meget i den mellemliggende periode, kan umiddelbart modregnes i den fremtidige løbende boligstøtte i kalenderåret."

Ankenævnet har herefter lagt den af Boligstyrelsen anførte opfattelse til grund i lignende sager.

Ankenævnet fastholder således, at sagen er afgjort i overensstemmelse med den af Boligstyrelsen offentliggjorte praksis på området."

Den 11. april 1997 bad jeg Bygge- og Boligstyrelsen og Boligministeriet om at udtale sig i anledning af sagen. Jeg skrev bl.a. følgende til Bygge- og Boligstyrelsen

"På baggrund af den konkrete sag og den skitserede praksis skal jeg bede Bygge- og Boligstyrelsen om en udtalelse. Særligt beder jeg styrelsen udtale sig om hvorfor styrelsen tilsyneladende ikke finder at tilbagebetaling af boligstøtte i en situation som (A)'s og (B)'s skal ske efter boligstøttelovens § 47, stk. 6. Jeg skal i den forbindelse henvise til det ankenævnet har anført i sit brev af 27. februar 1995. Nævnet skrev at der forelå en situation hvor boligsikringmodtageren ved ikke at give meddelelse om indkomststigningen, ved årets slutning ikke ville blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvorimod en korrekt meddelelse om indkomststigningen til kommunen ville medføre bortfald af boligsikring i de omhandlede måneder. Ankenævnet opfattede dette som et utilsigtet og stødende resultat af de gældende regler."

I brev af 12. juni 1997 udtalte Bygge- og Boligstyrelsen bl.a. følgende

" Gældende lovbestemmelser

Om lovgrundlaget kan Bygge‑ og Boligstyrelsen oplyse, at reglerne om omberegning og efterregulering af boligstøtte er fastsat i kapitel 9 i lov om individuel boligstøtte.

De i 1994 gældende regler blev i det væsentlige fastsat ved lov nr. 376 af 6. juni 1991.

I lovens § 43-46 er fastsat bestemmelser om omberegning af boligstøtten i løbet af året.

Ansøgeren skal efter § 43, stk. 3, oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Da to studerende som modtog boligstøtte, fik sommerferiejob, underrettede de i overensstemmelse med boligstøttelovens regler boligstøttekontoret herom. Udbetalingen af boligstøtte ophørte herefter for denne periode.

Efter boligstøtteårets udløb blev de studerende opmærksomme på at de ville have fået boligstøtte i sommerperioden hvis de - i strid med loven - havde undladt at underrette boligstøttekontoret om sommerferiejobbet. Ved en underretning efter støtteårets udløb ville der ikke kunne rejses krav om tilbagebetaling af den boligstøtte som de i så fald ville have modtaget i sommerperioden.

De studerende forlangte herefter udbetaling af boligstøtten for sommerperioden og klagede til ombudsmanden over at kommunen og det sociale ankenævn havde afvist dette krav.

Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere afgørelserne. Han henledte dog boligministerens og Folketingets Retsudvalgs opmærksomhed på sagen, da man ikke kunne udelukke at sagens resultat var utilsigtet. (J.nr. 1995-965-028).