Vildledende begrundelse, eftergivelse af indregnet restskat som var betalt på ansøgningstidspunktet

§ 73 C Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers indkomst- og formueskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.

§ 73 D Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger m.v. er pålignet eller har skulle indeholde eller opkræve. § 73 C, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.'

2. Told- og Skatteregion Aalborgs og Told- og Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis 18. oktober 1995 og 29. januar 1996

Kildeskatteloven er baseret på to forskellige systemer for skattebetaling for lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster. Det ene finder anvendelse for alle skatteydere. Det andet anvendes supplerende for skatteydere som har store restskatter.

Det første system som fremgår af kildeskattelovens § 61, stk. 3, hvis ordlyd er gengivet ovenfor under pkt. 1 er følgende: Ved hver udbetaling af løn m.m. indeholdes forskudsskat i overensstemmelse med den foretagne forskudsregistrering. Efter indkomstårets udløb foretages en årsopgørelse hvorefter evt. overskydende skat udbetales mens evt. restskat efterfølgende betales af skatteborgeren. Mindre restskatter (i dag indtil ca. 13.000 kr.) betales ved at forskudsskatten af indkomsten to år efter indkomståret forhøjes, således at skattebetalingen i dette år dækker såvel den indregnede restskat som skatten af indkomsten i det pågældende år.

Hvis forskudsskatten i et år er forhøjet på grund af indregning af restskat fra indkomståret to år før, anvendes indbetalingerne af forskudsskat i begyndelsen af året fuldt ud til at betale den indregnede skat førend indbetalingerne af forskudsskat anvendes til betaling af skatten af indkomsten i det pågældende år. Dette fremgår af kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, hvis ordlyd er gengivet ovenfor, under pkt. 1.

Efter det andet system får de få skatteydere hvis restskat overstiger beløbet på ca. 13.000 kr. den resterende restskat overført til inkasso, hvorefter der kan indeholdes i løn m.m. efter forskudsskat til dækning af den pågældendes gæld til det offentlige.

Det fremgår af sagen - jf. det jeg har skrevet ovenfor - at Betalingskontoret den 25. januar 1995 ophørte med at foretage lønindeholdelse hos Dem. Da De i august og oktober 1995 skrev til Betalingskontoret og bad om at få ændret Deres skatteforhold, kunne Betalingskontoret derfor alene 'lette' Deres økonomi ved at ændre Deres forskudsregistrering for 1995 og 1996, således at der ved fastsættelsen af Deres trækprocent i disse år ikke blev taget hensyn til indregning af restskat fra indkomstårene 1993 og 1994 to år tidligere.

Som anført i begyndelsen af dette brev efterkom regionen den 24. november 1995 Deres anmodning om at restskatten for 1994 ikke skulle indregnes i Deres forskudsregistrering for 1996.

Som tidligere nævnt fremgår det af Deres årsopgørelse for 1995 at Deres samlede skat for indkomståret 1995 inkl. forhøjelsen som følge af indregning af restskat udgjorde 44.143,33 kr., og at Deres forskudsskatteindbetalinger i 1995 udgjorde 45.209 kr., således at Deres overskydende skat udgjorde 1.065,67 kr. Deres forskudsansættelse adskiller sig således ganske lidt fra Deres samlede skat for indkomståret 1995. Jeg har derfor ikke grundlag for at mene at skatteforvaltningen har begået fejl ved Deres forskudsansættelse for 1995, og at De som følge heraf skulle være blevet opkrævet for meget forskudsskat i 1995 indtil august måned da De første gang skrev til Betalingskontoret. På dette tidspunkt var Deres restskat for 1993 imidlertid betalt fuldt ud ved de månedlige betalinger af forskudsskat i begyndelsen af året 1995.

Jeg kan ikke kritisere at myndighederne har fundet at de ikke kan eftergive eller give udsættelse med betalingen af en restskat som på tidspunktet for Deres ansøgning var betalt ved en indregning der var korrekt foretaget. Situationen er således den at De i oktober, november og december 1995 alene har betalt forskudsskat af Deres indkomst i 1995. Jeg har heller ikke grundlag for at kritisere at myndighederne har fundet at De fra dette tidspunkt og fremover løbende skal betale den skat som svarer til Deres indkomst.

De har spurgt styrelsen om forskellen på situationen i 1995 og i 1994 da De fik udbetalt et beløb fra Betalingskontoret. Som anført i begyndelsen af dette brev afgjorde regionen i juni 1994 at Betalingskontoret havde lønindeholdt for meget hos Dem til afdrag på Deres skattegæld, og De fik det for meget lønindeholdte beløb udbetalt. Baggrunden for tilbagebetalingen til Dem var således at regionen fandt at det var forkert at beløbet var blevet lønindeholdt hos Dem. I 1995 var indregningen af restskat derimod foretaget korrekt, og da De søgte om eftergivelse/henstand, betalte De alene forskudsskat af Deres indkomst i 1995.

3. Kravene til begrundelse for afgørelserne

Told- og Skatteregion Aalborgs og Told- og Skattestyrelsens afgørelser gav Dem ikke fuldt ud medhold. Afgørelserne skulle derfor ledsages af begrundelser, jf. forvaltningslovens § 22.

De indholdsmæssige krav til en begrundelse er fastsat i forvaltningslovens § 24 der har følgende ordlyd

' § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2 . Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3 . Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.'

En begrundelse for en afgørelse skal fremtræde som en forklaring på hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Kravene i § 24 til begrundelsens indhold tjener således hver for sig og i samspil det formål at give parten en forståelse for hvorfor myndigheden på det foreliggende faktiske og retlige grundlag har truffet den pågældende afgørelse. Når retsreglerne eller de faktiske omstændigheder er vanskeligt forståelige, er det særligt vigtigt at der gives en grundig begrundelse for myndighedens afgørelse.

3.A. Told- og Skatteregion Aalborgs begrundelse for afgørelsen af 18. oktober 1995

Regionens afgørelse vedr. indregningen i 1995 havde følgende ordlyd

'Det foreligger oplyst for regionen, at Deres ansøgning vedrører den indregnede restskat, som De ønsker helt eller delvist fjernet fra forskudsskatten for 1995 og 1996.

Med henvisning til kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, meddeles at regionen ikke kan imødekomme Deres ansøgning for 1995. Kopi af paragraffen vedlægges.'

Efter min opfattelse opfylder regionens begrundelse ikke kravene i forvaltningslovens § 24. Regionen har ikke skrevet at Deres restskat for 1993 var fuldt ud betalt ved forskudsskatteindbetalingerne i begyndelsen af 1995. Kildeskattelovens regler og de faktiske forhold vedrørende indregning eller anden inddrivelse af restskatter er ofte vanskeligt forståelige, og det er derfor særligt vigtigt udtrykkeligt at forklare sagens faktiske forhold uanset om disse tidligere måtte være meddelt borgeren. Efter min opfattelse opfylder regionens begrundelse således ikke kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 2, om en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Jeg har gjort Told- og Skatteregion Aalborg bekendt med min opfattelse, men jeg gør ikke mere i sagen.

3.B. Told- og Skattestyrelsens begrundelse for afgørelsen af 29. januar 1996

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 29. januar 1996 indeholdt en redegørelse for betalingsevnevurderingen efter reglerne om henstand og eftergivelse af skattegæld. Kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, er derimod uomtalt i begrundelsen, og styrelsen nævner ikke at årsagen til at styrelsen ikke kan eftergive Dem den indregnede restskat fra 1993, er at restskatten var betalt da De i august 1995 skrev til Betalingskontoret. Styrelsen omtaler heller ikke i sine breve af 23. april 1996 og 6. juli 1996 kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, eller at restskatten for 1993 var betalt på ansøgningstidspunktet.

Efter min opfattelse opfylder styrelsens begrundelse ikke kravene i forvaltningslovens § 24. Styrelsens afgørelse indeholder ikke en henvisning til de relevante retsregler (kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum) for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Styrelsen har heller ikke som krævet i § 24, stk. 2, skrevet at Deres restskat for 1993 var fuldt ud betalt ved forskudsskatteindbetalingerne i begyndelsen af 1995. Styrelsens begrundelse er derimod direkte vildledende da den omfattende omtale af reglerne for eftergivelse og henstand er egnet til at give Dem det indtryk at De på ansøgningstidspunktet skyldte (en del af) den indregnede restskat for 1993.

Efter min opfattelse burde styrelsen endvidere have påtalt den utilstrækkelige begrundelse for regionens afgørelse.

Jeg har gjort Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse, men jeg gør ikke mere i sagen."

Vildledende begrundelse, eftergivelse af indregnet restskat som var betalt på ansøgningstidspunktet

Det fremgik af sagen at A den 10. juni 1994 var til møde med Told- og Skatteregion Aalborg (i det følgende regionen) for at drøfte størrelsen af det beløb som Aalborg Kommunes Betalingskontor (i det følgende Betalingskontoret) i fremtiden kunne lønindeholde hos ham til afdrag på hans skattegæld. Efter mødet meddelte regionen A at det beløb som Betalingskontoret i fremtiden ville lønindeholde hos ham, blev nedsat til 350 kr. om måneden. Den 22. august 1994 skrev Betalingskontoret til A at han ville modtage en check på kr. 3.104,90 som var blevet for meget lønindeholdt siden 1. februar 1994.

Betalingskontoret har på et notat vedhæftet et budgetskema dateret den 1. februar 1995 bl.a. anført

"Betalingskontoret har den 25/1-1995 annulleret løntræk. Rest til rådighed bliver kr. 2.508,00."

Den 2. marts 1995 skrev regionen bl.a. følgende til A

"Told‑ og Skatteregion Aalborg har modtaget Deres ansøgning om henstand med indregnet restskat kr. 12.702 i forskud 1995 for indkomståret 1993.

I den anledning skal vi meddele, at regionen har indrømmet Dem henstand med kr. 2.675 til 31. december 1995. Kr. 10.027 vil fortsat være indregnet i Deres forskud 1995.

...

De vil således i henhold til ovennævnte fortsat have et rådighedsbeløb pr. måned på kr. 2.747 til husholdning mv."

Den 22. august 1995 skrev A til Betalingskontoret bl.a. følgende

"Jeg skriver til Dem i anledningen af at, jeg efter 3½ års arbejdsløshed har fået mulighed for at begynde en uddannelse via uddannelsesorlov af 2 års varighed.

Det vil imidlertid ikke være muligt for mig med min nuværende økonomiske situation at begynde en sådan uddannelse, da min økonomi af Dem er beregnet efter laveste bistandsydelse med ca. 2.700 kr/md.

Det vil være nødvendigt for mig at købe undervisningsmaterialer for et ‑ for mig ‑ større beløb samt bruge et beløb på transport med bus.

Jeg vil i den anledning derfor gerne spørge om det vil være muligt at få forhøjet mit månedlige rådighedsbeløb med det beløb, som er nødvendigt for at gennemføre denne uddannelse."

Den 28. august 1995 uddybede A sin skrivelse. Betalingskontoret fremsendte A's ansøgning til regionen og skrev i en udateret fremsendelsesskrivelse følgende

"A ansøger om fritagelse af den indregnet restskat. Betalingskontoret kan ikke anbefale ansøgningen, da restskatten må anses for betalt på ansøgningstidspunktet, desuden er det Betalingskontorets opfattelse at udgifter til uddannelse må finansieres af rådighedsbeløbet."

Den 18. oktober 1995 skrev regionen bl.a. følgende til A

"Det foreligger oplyst for regionen, at Deres ansøgning vedrører den indregnede restskat, som De ønsker helt eller delvist fjernet fra forskudsskatten for 1995 og 1996.

Med henvisning til kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, meddeles at regionen ikke kan imødekomme Deres ansøgning for 1995. Kopi af paragraffen vedlægges.

Kildeskattelovens § 73 D indeholder mulighed for at indrømme henstand med restskat for 1994, der er overført til opkrævning over forskudsskatten for 1996, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.

Regionen finder ikke, at den af Dem anførte begrundelse opfylder betingelsen."

Den 20. oktober 1995 meddelte A regionen at han påklagede regionens afgørelse til Told- og Skattestyrelsen (i det følgende styrelsen), og den 30. oktober 1995 fremsendte regionen A's klage til styrelsen.

Den 31. oktober 1995 skrev A bl.a. følgende til Betalingskontoret

"Hermed fremsendes bekræftelsen på, at jeg er gået på overgangsydelse den 3.10 1995.

I den forbindelse beder jeg Dem venligst rette mit skattekort, så jeg stadig vil få udbetalt det rådighedsbeløb som tidligere aftalt.

Jeg beder Dem være opmærksom på, at tidspunktet er 3. 10., hvilket indebærer, at skattetrækket ikke er korrekt fra denne dato.

Mine udgifter er ikke ændret, så det budgetskema jeg tidligere har indsendt kan vel bruges når indtægtssiden reduceres til 82 % af det oprindelige beløb. Dette beløb er også nævnt i det vedlagte brev fra ASE.

Jeg vedlægger også mit udfyldte forskudsskema, som De bedes videresende med bemærkning til skattevæsenet om fjernelsen af den indregnede restskat for årene fremover."

Betalingskontoret fremsendte den 3. november 1995 A 's ansøgning til Told- og Skatteregion Aalborg. Den 10. november 1995 skrev regionen bl.a. følgende til A

"Ved brev af 31. oktober 1995 har De på ny ansøgt Aalborg Kommunes betalingskontor om forhøjelse af det månedlige rådighedsbeløb, idet De som begrundelse herfor anfører, at De pr. 3. oktober 1995 har valgt at overgå til overgangsydelse.

Told‑ og Skatteregionen skal i den anledning meddele, at de foreliggende oplysninger ikke ændrer regionens afgørelse, der er meddelt Dem i brev herfra af 18. oktober 1995.

Regionen har videresendt Deres brev af 31. oktober l995 til Told‑ og Skattestyrelsen til brug for Deres der verserende klagesag vedrørende ovennævnte afgørelse."

Den 11. november 1995 skrev A til regionen bl.a. følgende

"Jeg har ikke søgt om forhøjelse af mit månedlige rådighedsbeløb. Hvoraf fremgår det af mit brev, at jeg søger om det?

Jeg har søgt om regulering af den indregnede restskat for at opnå samme rådighedsbeløb, som jeg havde indtil 3. 10. 1995. Efter denne dato er jeg gået på overgangsydelse. Det er ensbetydende med, at min indtægt er faldet med ca. 25.000 kr brutto. Uden en regulering af den indregnede restskat vil det ikke være muligt at opretholde det rådighedsbeløb, som jeg er blevet lovet ved tidligere sagsbehandling hos T&S. ... ."

Den 13. november 1995 skrev regionen til A og bad ham om et møde til at drøfte sagen, hvilket A ved brev af 14. november 1995 afslog idet han også skrev følgende

"Jeg må derfor bede Dem om skriftligt at spørge hvad det er De mangler af oplysninger, eller hvad der gør min indtægtsnedgang forskellig fra sidste sommer, hvor der blev reduceret i det oprindeligt indregnede restskattebeløb således, at jeg stadig kunne oppebære det trangsbeneficeret beløb på 2.700 kr/md. Som situationen er p.t., så har jeg ca. 1.800 kr/md efter faste udgifter. For at nå de 2.700 kr som lovet vil det være nødvendigt for Dem, at reducere/fjerne den indregnede restskat samt at regulere min skat (indregnet restskat) fra den 3.10.1995, da jeg fra den dato gik på overgangsydelse. Jeg kan i den forbindelse henvise til journal nr. 94‑8161‑00672, brev af 28.6.1994 underskrevet af B. I sidste afsnit i dette brev står den aftale, jeg forventer stadig gælder (punktet om de 2.700 kr/md)."

Regionen revurderede herefter A's sag og skrev den 24. november 1995 bl.a. følgende til A

"Ud fra tidligere meddelt begrundelse finder regionen fortsat ikke at kunne eftergive det omhandlede beløb, men indrømmer henstand indtil videre med den i 1996 indregnede restskat."

Den 24. november 1995 skrev A bl.a. følgende til styrelsen

"Sag 1

Jeg har tidligere i år søgt om forhøjelse af mit månedlige rådighedsbeløb (der i parentes bemærket er sat til samme beløb som bistandshjælp) for at få dækket ekstra omkostninger til uddannelsesorlov, idet den uddannelse jeg kunne få, og som mit helbred kunne klare, medførte en vis egenbetaling af bøger, transport m.v. Regionen i Aalborg nægter mig denne forhøjelse ved at henvise til kildeskattelovens § 61, stk 3, sidste punktum. Denne begrundelse kan jeg ikke se, har noget med min ansøgning at gøre, og jeg har derfor anket denne sags afgørelse til Dem. Her slutter sag 1.

Sag 2

Har ingen relationer til sag 1 udover at afslaget på sag 1 og min sygdom gør, at jeg skal træffe en afgørelse om min fremtid, da jeg nu har været arbejdsløs i 4 år og skal have lavet en handlingsplan på Arbejdsformidlingen. For ikke at miste retten til dagpenge når det blev konstateret, at jeg p.g.a. min sygdom reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og jeg samtidig ikke kunne se nogen mulighed for ny uddannelse, valgte jeg at overgå til overgangsydelse, som er en mindre ydelse end dagpenge (82% af dagpenge). For at kompensere for denne indtægtsnedgang har jeg bedt T & S i Aalborg om at regulere min indregnede restskat fra den dato, jeg gik på overgangsydelse. Denne anmodning til Regionen kommer fra den aftale med Regionen, som er bekræftet ved brev af 28. 6. 1994 på journal nr. 94‑8161‑00672 signeret B. Dette brev bekræfter, at jeg skal have 2.700 kr/md i rådighedsbeløb. Stor var min forbavselse derfor, da jeg modtog brevet af dags dato som tidligere nævnt, idet dette brev i andet afsnit fastholder tidligere meddelt begrundelse som årsag til afslaget om at regulere mit rådighedsbeløb. Men den tidligere meddelt begrundelse meddelt mig i brev af 18. 10. 1995 på journal nr. 95‑8161‑00935 gik på en forhøjelse af rådighedsbeløbet, men i sag 2 er der tale om en fastholdelse af rådighedsbeløbet ikke nogen forhøjelse."

Den 29. januar 1996 skrev styrelsen bl.a. til A

"Ifølge statsskattelovens § 38 skal forfaldne skatter betales, uanset om disse måtte være påklaget. Dette betyder, at skattemyndighederne ikke er forpligtede til at yde kredit med betaling af skatter ud over, hvad der følger af bestemmelser i skattelovgivningen.

Kildeskattelovens § 63, stk. 3 [skal være § 61, stk. 3, min bemærkning] bestemmer bl.a., at restskatter med eventuelle skyldige renter overføres som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A‑ eller B‑skat for dette år. Indregnede restskatter anses for en løbende ydelse, som skal betales ved siden af A‑ eller B‑skatter.

ToldSkat kan meddele eftergivelse eller henstand efter regler i kildeskatteloven. Der skal i denne forbindelse bl.a. foretages en vurdering af skyldnerens betalingsevne, hvilket sker ved at sammenholde skyldnerens indtægter med de nødvendige udgifter.

Når de nødvendige udgifter er fratrukket, skal der afsættes et rådighedsbeløb til skyldnerens leveomkostninger m.v. og dette beløb kan typisk være omkring kr. 2.700,‑.

Såfremt skyldnerens betalingsevne viser, at der efter fradrag af de nødvendige omkostninger ikke resterer et beløb, som anses for tilstrækkeligt til at dække leveomkostninger m.v., kan der efter omstændighederne meddeles eftergivelse eller henstand.

Der er derimod ikke i kildeskattelovens eftergivelsesbestemmelser indbygget regler om, at told- og skattemyndighederne skal sikre, at skyldnere til enhver tid er i besiddelse af et beløb til dækning af leveomkostninger.

Der er derfor heller ikke regler om, at et sådant beløb skal tilvejebringes gennem reduktion af indregnede restskatter.

Dette kan måske også udtrykkes på den måde, at social bistand, overgangsydelse, pensioner og andre offentlige understøttelser er skattepligtige på linie med andre indkomster, og at der skal betales skat af disse.

Efter Told‑ og Skattestyrelsens opfattelse vil en regulering af indregnet restskat, som De anmoder om, svare til at bevilge skattefrihed med pålignede skatter."

Den 1. februar 1996 skrev A bl.a. følgende til styrelsen

"Hvor er forskellen fra sommeren 1994, hvor man godt kunne (og gjorde) regulere i min indregnede forskudsskat med tilbagebetaling af et for mig større beløb og så situationen nu, hvor man ikke kan regulere i den indregnede restskat ?"

Styrelsen bad regionen om en udtalelse om dette spørgsmål, og regionen skrev den 27. marts 1996 følgende

"Regionen kan til klagers brev af 1.2.1996 oplyse,

...

at regionens afslag på ansøgning om henstand/eftergivelse vedrørende indregnet restskat i forskudsskatten for 1995 og imødekommelse af henstand med indregnet restskat i forskudsskatten for 1996, er begrundet i, at indregnet restskat anses for først betalt ud af forskudsskatten i 1995 og at A's indtægtsforhold i 1996 vil være væsentligt ændrede. ..."

Den 23. april 1996 skrev styrelsen bl.a. til A

"Det fremgår af udtalelsen, at der i forbindelse med en lønindeholdelse i 1994 på kr. 350,‑ pr. måned til dækning af skatterestance, er afsat kr. 2.700,‑ til almindelige leveomkostninger.

Rådighedsbeløbet relaterer sig alene til situationen med lønindeholdelse og kan således ikke sidestilles med den nuværende situation hvor De i forbindelse med, at De har valgt at gå på overgangsydelse har haft en indtægtsnedgang.

Det skal bemærkes, at ToldSkat efter fast praksis ikke har faste takster, for så vidt angår rådighedsbeløb i forbindelse med lønindeholdelse, idet der i hver enkelt tilfælde skal vurderes, hvor meget der skal overlades skyldneren til eget og familiens underhold.

Der foretages derimod ikke tilsvarende vurderinger vedrørende forskudsansættelser. Forskudsskatterne skal så vidt muligt svare til de endelige skatter, der udskrives efter indkomstårets udløb.

Deres henvisning til, at der i lønindeholdelsessituationen har været beregnet et rådighedsbeløb på kr. 2.700,‑ månedligt, er uden betydning for den nuværende situation omkring Deres indtægtsnedgang."

Den 28. april 1996 skrev A bl.a. følgende til styrelsen

"I forbindelse med fastsættelsen af beløbet til almindelige leveomkostninger ‑ 2700/md ‑ i 1994 er det korrekt, at der var lønindholdelse på 350 kr/md, der blev annuleret, men ‑ og det er meget vigtigt for resten af sagsforståelsen, dette beløb var ikke stort nok til, at jeg kunne oppebære 2700kr/md. Derfor blev der ændret i forskudsopgørelsen for 1994 både med tilbagevirkende og fremadvirkende kraft. Jeg fik udbetalt et beløb, som indbefattede ændring i forskudsansættelsen, og samtidig blev min forskudsansættelse ændret fremover. Dette kan jeg selvfølgelig dokumentere, hvilket jeg ikke håber bliver nødvendigt, da De jo har alle sagens akter. Det er på baggrund af denne handling i 1994, jeg har forespurgt, hvad forskellen er på sagsbehandlingen i 1994 og i 1995. Jeg mener ikke, at Deres svar er fyldestgørende, men såfremt det ikke kan være anderledes, på trods af de oplysninger jeg har givet, bedes De venligst underrette mig snarest."

Styrelsen oversendte sagen til Aalborg kommunes skatteafdeling, som den 14. maj 1996 oplyste, at ændringen af forskudsopgørelsen pr. 1/7 1994 skete på foranledning af regionen.

Den 6. juli 1996 skrev styrelsen bl.a. til A

"De spørger i Deres brev om, hvilken forskel der er på sagsbehandlingen i 1994 og i 1995.

Efter styrelsens opfattelse er der i sagen tale om 2 forskellige situationer, idet regionens sagsbehandling i 1994 vedrørte en lønindeholdelsessituation og i 1995 en situation hvor der blev bevilget delvis henstand med betaling af indregnet restskat.

I forbindelse med lønindeholdelsen i 1994 har regionen fastsat kr. 2.700,‑ til Deres rådighed, idet der efter kildeskattelovens § 73 skal sikres, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Det fremgår af sagen, at De pr. 3. oktober 1995 har valgt at gå på overgangsydelse og i den forbindelse fået en indtægtsnedgang.

De har derfor anmodet om, at få reguleret/reduceret indregnet restskat fra den 3. oktober 1995 således, at De kunne opretholde kr. 2.700,‑ til almindelige leveomkostninger, som aftalt med regionen i forbindelse med lønindeholdelsen.

Told‑ og Skatteregionen har i brev af 18. oktober 1995 givet afslag på Deres anmodning, men har i brev af 24. november 1995 givet henstand med betaling af restskatten for indkomståret 1994, som skulle have været indregnet i Deres forskudsskat for 1996.

Det fremgår af brev af 2. marts l995, at regionen har givet delvis henstand med restskat indregnet i forskudsskatten 1995, således, at De kunne opretholde et rådighedsbeløb på kr. 2.747,‑ pr. måned.

Efter styrelsens opfattelse, har regionen fejlagtigt givet udtryk for, at De ved den indrømmede henstandsordning fortsat skulle have ca. kr. 2.747,‑ til rådighed pr. måned.

Det er en skønsmæssig vurdering om der kan gives henstand med betaling af indregnet restskat og der er i den forbindelse ingen regler om, at der skal være et fast rådighedsbeløb."

Den 4. august 1996 klagede A til mig, og han skrev bl.a.

"Sagsfremstilling

I forbindelse med at jeg gik på overgangsydelse i oktober 1995, anmodede jeg Told- & Skatteregionen i Aalborg (herefter T&S) om regulering dvs. nedsættelse af indregnet restskat, for at kunne oppebære det beløb, som T&S i 1994 i forbindelse med regulering af

min disponible indkomst havde fastsat nemlig kr. 2.700/md.

Denne anmodning blev nægtet mig for de 3 mdr. som var tilbage af 1995, men blev bevilget for 1996.

Resultatet af dette var, at jeg i de sidste 3 måneder af 1995 havde under kr. 2.000/md. at leve for, selvom jeg var blevet lovet kr. 2.700/md.

Jeg har ført en omfattende korrespondance med T&S, fordi jeg ikke kan se forskellen på de to reguleringer i henholdsvis 1994 og 1995. Jeg mener, at det svar som T&S har afgivet den 6. 7. 1996, hvoraf kopi er vedlagt, stadig ikke giver mig noget svar, idet man fra T&S

side siger, det er to forskellige situationer, som jeg selvfølgelig ikke kan se det er, idet det jo i begge tilfælde drejer sig om det rådighedsbeløb, som jeg iflg. kildeskattelovens § 73 skal have til mit underhold. Jeg må tolke T&S svar derhen, at kildeskattelovens § 73 ikke gælder, når der er tale om indregnet restskat, men i et sådant tilfælde gælder der kun skønsmæssig vurdering.

Mit spørgsmål til Dem er derfor, om De finder det betryggende for retssikkerheden, at det er op til en tilfældig person i T&S at skønne om, hvorvidt der skal være et rådighedsbeløb, som er stort nok til at opretholde livet med.

Endvidere vil jeg gerne spørge Dem, hvad De mener om, at jeg først bevilges kr 2.700/md for så i 3 mdr. at få bevilget under kr 2.000/ md for derefter igen at få bevilget kr 2.700/md."

I et udateret brev som jeg modtog den 23. august 1996, skrev A bl.a.

"Min gæld til Told- og Skattevæsenet (T&S) er opstået før 1992. Der har ikke været tale om skattegæld fra 1992 og til i dag.

T&S opkræver gæld således: Først indregnes det som kaldes restskat i den nye forskudsskat. Dette beløb er ca. kr. 13.000. Herefter opkræves 20 % af det beløb, der er tilbage, efter der er betalt forskudsskat.

Ovennævnte er grunden til, at jeg ikke kan forstå T&S afgørelsen, idet det jo er opkrævning af den samme gæld, som efter T&S mening er omfattet af forskellige regler."

Jeg indhentede sagens akter og udtalelser fra regionen og styrelsen af henholdsvis 3. august og 13. september 1996. Regionen skrev i et brev af 3. august 1996 til styrelsen bl.a. følgende om regionens afgørelse af 18. oktober 1995

"Afgørelsen kan uddybes med, at da den indregnede restskat allerede måtte anses for betalt efter kildeskattelovens § 61, stk 3, ville henstandsansøgningen således alene kunne berøre forskudsskatten for det aktuelle år 1995.

Af cirkulære nr 91 af 16 juni 1995 om eftergivelse og henstand med told‑ og skattebeløb m.v. fremgår af punkt 2.4., at der kan meddeles henstand med de samme beløb, som kan eftergives, og som er nævnt under punkt 2.1. Af punkt 2.1.1. fremgår, at bestemmelserne om eftergivelse ikke omfatter foreløbige skatter, for hvilke der ikke er foretaget årsopgørelse.

Regionen havde således ingen mulighed for at imødekomme det ansøgte, medmindre ansøgningen kunne behandles som eftergivelsessag. Dette fandt regionen ikke muligt, alene af den grund, at (A) tidligere var blevet nægtet gældssanering under henvisning til, at skattegælden er oparbejdet gennem årene siden 1983, og at der for årene 1989 og 1990 skyldes skat opgjort til 215 000/250 000 kr for hvert af årene.

...

Regionen meddelte afslag ved brev af 10.11.1995 og fremsendte samtidig ansøgningen og afgørelsen til Told‑ og Skattestyrelsen.(Bilag 9). Da den mindre indkomst kunne betyde en nedsættelse af forskudsskatten for 1995, grundet den formindskede indkomst, videresendte regionen samtidig det fremsendte forskudsskema til Aalborg kommunes skatteforvaltning."

Styrelsen fremsendte ved brev af 13. september 1996 regionens brev af 3. august 1996 og fremkom med sine bemærkninger. Den 20. september 1996 fremkom A med sine afsluttende bemærkninger.

Jeg har endvidere fra kommunen modtaget kopi af A's årsopgørelser for 1993 og 1995. Det fremgår heraf at A's restskat for 1993 udgjorde 8.776,54 kr. med tillæg af procentillæg 683,63 og morarenter 12.666,66 kr., samlet 22.126,83 kr. Det fremgår af A's årsopgørelse for 1995 at hans samlede skat for indkomståret 1995 inkl. forhøjelsen som følge af indregning af restskat udgjorde 44.143,33 kr., og at hans forskudsskatteindbetalinger i 1995 udgjorde 45.209 kr., således at hans overskydende skat udgjorde 1.065,67 kr.

Ombudsmandens udtalelse

" 1. Retsgrundlaget

Indregningen af restskat for indkomståret 1993 i Deres forskudsopgørelser for 1995 er sket efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven (lovbek. nr. 728 af 5. august 1994 med senere ændringer). Bestemmelsen har følgende ordlyd

' § 61

...

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v. anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.'

Reglerne for eftergivelse og henstand med skat fremgår af kildeskattelovens §§ 73 B - 73 D. Bestemmelserne har følgende ordlyd

' § 73 B Skatteministeren kan eftergive skattebeløb, som en person efter denne lov har været pligtig til at indeholde eller opkræve, samt administrativt vedtagne bøder efter § 79, såfremt

skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende indbetaling af indeholdte beløb.

Stk. 3 . Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- og afgiftsrestancer, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Stk. 4. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, herunder påløbne renter. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker ingen forrentning af gælden.

Stk. 5. Eftergivelse kan bortfalde

hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergi vne del af gælden.

Stk. 6 . Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 3, og stk. 5, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En skatteyder klagede over at Told- og Skattestyrelsen tiltrådte Told- & Skatteregion Aalborgs afslag på at eftergive en indregnet restskat. Skatteyderen henviste bl.a. til at hans indkomst faldt i forbindelse med overgang fra arbejdsløshedsunderstøttelse til overgangsydelse, og at hans rådighedsbeløb som følge heraf ville falde hvis ikke den indregnede restskat blev eftergivet.

Told- og Skattestyrelsen redegjorde under sagen grundigt for de almindelige betingelser for eftergivelse af og henstand med betaling af restskatter.

Ombudsmanden udtalte bl.a. at han ikke kunne kritisere at myndighederne mente at de ikke kunne eftergive eller give udsættelse med betalingen af en restskat som på ansøgningstidspunktet var betalt ved en korrekt foretaget indregning.

Ombudsmanden udtalte endvidere at kildeskattelovens regler og de faktiske forhold vedrørende indregning eller anden inddrivelse af restskatter ofte er vanskeligt forståelige, og at det derfor er særlig vigtigt udtrykkeligt at forklare sagens faktiske forhold uanset om disse tidligere måtte være meddelt borgeren.

Ombudsmanden kritiserede Told- & Skatteregion Aalborg for at regionens begrundelse ikke opfyldte kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 2, og ombudsmanden kritiserede Told- og Skattestyrelsens begrundelse. Ombudsmanden mente Told- og Skattestyrelsens begrundelse var direkte vildledende. (J.nr. 1996-1847-217).