Forsvarets bedømmelseskort. Afgørelsessag. Forfremmelse

Forsvarets bedømmelseskort. Afgørelsessag. Forfremmelse

A klagede til mig over at Forsvarschefen og Forsvarsministeriet havde afvist at han havde krav på at få en nærmere begrundelse for den vurdering som Det Værnsfælles Bedømmelsesråd havde foretaget af ham ved udstedelsen af bedømmelseskort.

Sagens omstændigheder var følgende

Den 7. oktober 1994 udleverede Forsvarskommandoen en kopi af et bedømmelseskort vedrørende A udarbejdet af Det Værnsfælles Bedømmelsesråd. Bedømmelseskort udarbejdes af Det Værnsfælles Bedømmelsesråd til brug for Forsvarschefens besættelse af - eller indstilling til Forsvarsministeriet om besættelse af - ledige stillinger. Bedømmelsesrådet havde bl.a. anført følgende i bedømmelseskortet

"Funktion i bestridte stillinger siden tilbagevenden til SVN efter tjenestefrihed uden løn i perioden 3 MAJ 1991 - 1. MAR 1992 har været meget tilfredsstillende og funktionsmuligheder på niveau, der forudsætter en højere grad, vurderes meget gode.

Herudover fremgår det af foreliggende bedømmelser, at OK, som KL, gennemgik STK/Forvaltning med et mindre tilfredsstillende resultat. Han har indtil 1985 været jævnt bedømt.

Fra 1985 synes OK at have fungeret optimalt og er meget velbedømt. OK er arbejdsom, kreativ og initiativrig og har en frisk personlig adfærd. OK er hurtig og omhyggelig i sit arbejde, men mangler til tider lidt i forbindelse med opfølgning af de mange gode ideer, han fremkommer med.

OK vurderes at være bredt anvendelig inden for managementområdet. Han anses for anvendelig i en række KK-stillinger, specielt inden for det forsyningsmæssige område.

Bedømmelsesrådets konklusion

BDR finder, at ovenstående tilsvarer egnetbetegnelsen egnet."

I brev af 14. oktober 1994 bad A bedømmelsesrådet om at uddybe visse af rådets udsagn i bedømmelseskortet. A anførte bl.a. følgende i brevet

"På den baggrund skal jeg indledningsvis anmode om at måtte få tilsendt kopi af bedømmelseskort fra tidligere behandling i BRD. Det fremgår af ref., at en bedømmelse har fundet sted. Det var jeg ikke klar over, og jeg kender ikke resultatet.

2. Da det nye bedømmelseskort rummer udtryk og anbringender, som jeg ikke kan identificere mig med, skal jeg endvidere anmode om, at følgende uddybes nærmere

Pkt. II, midt : 'Han har indtil 1985 været jævnt bedømt'. Jeg går ud fra, at det særligt drejer sig om tiåret 1975-1985, hvorfra jeg kun erindrer én 'jævn' bedømmelse (CH GLK 79) og én meget dårlig bedømmelse (STK/forvaltning 80/81).

Da jeg finder det anførte udsagn forkert på de - efter min erindring - givne præmisser, anmodes BRD om at udvirke, at der tilsendes mig kopi af alle bedømmelser i den pågældende periode, så jeg kan opfriske hukommelsen. Samtidig vil jeg gerne have, at BRD redegør mere præcist for, hvorledes man er nået frem til den generelle vurdering 'jævn'.

3. Pkt. II, videre : 'Fra 1985 synes OK at....'. BRD anmodes om at oplyse, hvad der i denne sammenhæng menes med udsagnsordet 'synes', der efter gængs forståelse her skal fortolkes således, at BRD ikke fæster lid til de efter 1985 afgivne bedømmelser, tilsyneladende bortset fra den sidste som anført nedenfor.

4. Pkt. II, 3. afsnit : I alt væsentligt er dette afgørende afsnit en refleksion af den sidst afgivne bedømmelse (31 JULI 94), som er udtryk for SOK opfattelse af mit arbejde som presseofficer igennem 9 måneder (= 3.75 % af 20 års tjeneste). Specielt det sidste led i afsnittet finder jeg belastende, og omend det meget vel kan forekomme i en PB, hvis der havde foreligget forgæves henstillinger til den pågældende om at rette på forholdene, så kan det ikke med føje bringes i generel anvendelse på et bedømmelseskort, hvor den bedømtes samlede tjeneste gennem 10 eller 20 år vel skal være belyst. Jeg henholder mig her til det i ref anførte om bedømmelsesgrundlaget."

Den 11. november 1994 rykkede A for svar på sit brev af 14. oktober 1994. Den 17. november 1994 besvarede Forsvarskommandoen A's brev af 14. oktober 1994. Forsvarskommandoen anførte bl.a. følgende

"Formanden for VF BDR, oberst ..., har overdraget ref. a til Forsvarskommandoens Personelforvaltningsafdeling for at få effektueret Deres ønske om at få tilsendt bedømmelsesmateriale, idet der for militært personel i søværnet kun findes ét bedømmelsesarkiv, der beror hos den relevante personelforvaltende myndighed, der i Deres tilfælde er Forsvarskommandoen (FKO). Det ønskede materiale vedlægges som bilag.

3. I tilknytning til ovenstående kan det oplyses, at VF BDR af principielle årsager ikke behandler henvendelser fra det vurderede personel. Jf. ref b er bedømmelsesrådene direkte underlagt Forsvarschefen, og de er således selvstændige råd, der ikke er en organisatorisk del af FKO. Da FKO ikke er involveret i rådenes arbejde, ser Personelforvaltningsafdelingen sig ikke i stand til at begrunde VF BDR vurderinger. Personelforvaltningen er dog altid rede til at give den i ref c, pkt. 24 anførte orientering."

Som bilag til Forsvarskommandoens brev var vedlagt de bedømmelsesskemaer og -kort som A havde bedt om at modtage.

A rettede herefter i brev af 25. november 1994 henvendelse til formanden for bedømmelsesrådet med anmodning om at formanden over for A redegjorde for bedømmelsesrådets hjemmel til ikke at besvare henvendelser fra de bedømte, samt oplyste hvordan det kunne gå til at breve stilet til en myndighed blev åbnet, vurderet og besvaret af en anden myndighed.

Da A ikke havde modtaget svar på sin henvendelse, bad han i brev af 19. december 1994 Forsvarschefen om at sørge for at hans breve blev besvaret. Den 16. januar 1995 rykkede A Forsvarschefen for svar på sin forespørgsel.

Forsvarschefen besvarede i brev af 19. januar 1995 A 's henvendelser. I brevet var bl.a. følgende anført

"I den forbindelse skal jeg indledningsvis oplyse, at en myndigheds udtalelser eller indstillinger til en anden forvaltningsmyndighed ikke er at betragte som 'afgørelser' i forvaltningslovens forstand, hvorfor bedømmelsesrådene ikke er forpligtet til at begrunde eller uddybe foretagne vurderinger.

3. For så vidt angår det forhold, at Bedømmelsesrådet har overdraget Deres brev til personelforvaltningen, kan jeg oplyse, at almindelige fortrolige oplysninger i forvaltningslovens forstand, jf. lovens kapitel 8, kan videregives, når der er et sagligt grundlag herfor, hvilket anses at være tilfældet i denne sag, hvor De bl.a. har anmodet om udlevering af materiale, der kun forefindes ved Personelforvaltningsafdelingen.

...

Der er ikke tilsvarende adgang til at anke bedømmelsesrådenes skøn og vurdering, idet det også fremgår, at der alene er tale om skøn og vurderinger, som jeg benytter mig af i forbindelse med de indstillinger, som personelforvaltningen fremlægger for mig ved forslag om udnævnelse m.m.

5. Deres henvendelse til mig har været drøftet med en repræsentant fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, som har bekræftet over for mig, at der udover kopi af bedømmelseskort intet skriftligt materiale foreligger ved Bedømmelsesrådet på de personer, der har været forelagt for rådet.

6. Jeg kan afslutningsvis oplyse, at jeg med den givne anledning har bestemt, at det forhold, at bedømmelsesrådene ikke er forpligtet til at begrunde skøn og vurderinger eller høre det personel, der forelægges rådene, eller besidder skriftligt materiale udover kopi af bedømmelseskort, vil blive tilføjet forklaringerne på bagsiden af bedømmelseskortene ved førstkommende revision. Herudover vil det også blive medtaget i relevante bestemmelser. Begge steder vil der endvidere blive medtaget oplysning om, at henvendelser vedrørende faktuelle fejl f.eks. vedrørende tjenesteperiode, funktioner m.m. vil kunne rettes til den relevante personelforvaltende myndighed."

I brev af 21. januar 1995 meddelte A Forsvarschefen at han agtede at gå videre med sagen, og at han formentligt ville indbringe sagen for mig. I den anledning meddelte Forsvarschefen i brev af 23. januar 1995 at A kunne klage til Forsvarsministeriet over Forsvarschefens besvarelse af hans henvendelse.

A indbragte herefter i brev af 2. februar 1995 sagen for Forsvarsministeriet. I brevet anførte A bl.a. følgende

"Jeg har imidlertid i mine henvendelser ikke taget sigte på klage, kun på at opnå kontakt med det uafhængige organ BRD, så de diffuse punkter i rådets sagsbehandling kan blive forklaret for mig. Dette er fortsat min hensigt, og det kan vel næppe bebrejdes mig, at jeg således interesserer mig for min egen sag og ikke uden videre vil lade uklarheder passere.

4. Når rådet angiveligt ikke ønsker at besvare spørgsmål fra det personel, hvis ansættelses-, arbejds-, karriere-, og pensionsmæssige forhold man har så afgørende indflydelse på, mener jeg dels at man udviser ringe hensyn til personellet, dels at man er i direkte konflikt med Forvaltningsloven, herunder særligt

- § 1, stk. 1,...

- § 2, stk. 1,...

- § 7, stk. 1,...

- og i øvrigt med lovens hensigt.

5. At der uden for lovens rammer iøvrigt kan anlægges en rimelighedsbetragtning og en personelplejemæssig synsvinkel, hvorefter det burde være hævet over enhver tvivl, at de ansatte har krav på nærmere redegørelser i så vigtige forhold, som der er tale om, er en anden sag.

...

7. Vedrørende mit spørgsmål om, hvorledes det kan forekomme, at et FTR-P brev til BRD som et selvstændigt organ kan blive videresendt til et helt andet organ, in casu PSF 2, gælder, at Forsvarschefens nettoholdning hertil er indifferent. ... jeg finder, at netop det forhold, at man holder BRD skarpt adskilt fra FKO burde medføre, at breve, der er adresseret til én part forbliver i denne parts varetægt og behandles efter den anførte klassifikation. Forsvarsministeriet anmodes om at udtale, hvorvidt man er enig heri."

Den 23. februar 1995 anerkendte Forsvarsministeriet modtagelsen af A's brev, og meddelte A at hans henvendelse var sendt i høring ved Forsvarskommandoen. Den 8. marts 1995 besvarede Forsvarskommandoen ministeriets brev af 23. februar 1995. Forsvarskommandoen anførte bl.a. følgende i brevet

"Ifølge KFF B.4-28, §3 afgiver bedømmelsesrådene en udtalelse til FC til brug ved dennes indstilling til FMN om udnævnelser. Bedømmelsesrådenes udtalelser og vurderinger er således ikke alene bestemmende for FC efterfølgende indstilling til FMN, idet der bl.a. også indgår faktorer som antallet af officerer med vurderingerne 'meget egnet' og 'egnet', og behovet for officerer i næsthøjere grad i det enkelte værn. Udnævnelsesmulighederne i de forskellige værn er konjunkturbestemte og forandres som følge af antallet af officerer med de forskellige bedømmelsesrådsvurderinger og antallet af mulige udnævnelser. Det er bestemt, at en officer skal være vurderet mindst 'egnet' for at blive indstillet til udnævnelse til næsthøjere grad.

...

Oplysninger om personers arbejds- og ansættelsesforhold er, hvad forvaltningsloven kalder almindelige fortrolige, som en myndighed efter bestemmelserne i § 28, stk. 3, må videregive, når der er sagligt grundlag herfor. Som anført i FKO skr. af 17 NOV 1994 er det FKO, der er i besiddelse af det materiale, som ønskes udleveret i kopi. Dette anser FKO som værende en saglig begrundelse for, at formanden har videregivet anmodningen til FKO, hvilket også fremgår af FC skr. af 19 JAN 1995."

Den 7. april 1995 rykkede A Forsvarsministeriet for svar. I brev af 2. maj 1995 bad A ministeriet om at oplyse ham om hvorpå sagen beroede, og i brev af 29. maj 1995 rykkede han for svar på sine breve af 7. april og 2. maj 1995. A rykkede på ny ministeriet den 3. juni 1995.

Den 8. juni 1995 modtog Forsvarsministeriet pr. telefax kopi af Forsvarschefens Direktiv for Bedømmelsesrådenes virke.

Forsvarsministeriet traf afgørelse i sagen den 9. juni 1995. I afgørelsen anførte ministeriet bl.a. følgende

"Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at en afgørelse i den forvaltningsretlige teori forstås som en udtalelse, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en 'afgørelse' i forvaltningslovens forstand (Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, kap. II).

I henhold til cirkulære om bedømmelsesråd inden for Forsvarschefens område (KFF B.4-28), § 3, afgiver Det Værnsfælles Bedømmelsesråd udtalelse til Forsvarschefen til brug ved dennes indstilling til Forsvarsministeriet om udnævnelser. Der er således alene tale om sagkyndige udtalelser til brug for den videre sagsbehandling, og Forsvarsministeriet finder på denne baggrund ikke, at udtalelserne kan sidestilles med afgørelser i forvaltningslovens forstand. Bedømmelsesrådet er derfor ikke forpligtet til at uddybe eller nærmere begrunde afgivne udtalelser over for den bedømte.

...

KFF B.4-28, § 1, fastslår, at bedømmelsesrådene inden for forsvarschefens område henhører direkte under forsvarschefen. Det Værnsfælles Bedømmelsesråds virke består udelukkende i afgivelse af udtalelser til brug for Forsvarskommandoen. Rådets sekretariats- og arkivfunktioner varetages af Forsvarskommandoens personelforvaltning. Forsvarsministeriet finder på denne baggrund ikke, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråd kan betegnes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvorfor reglerne i forvaltningslovens § 28 om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed ikke finder anvendelse.

Ved vurderingen af, om formanden for Det Værnsfælles Bedømmelsesråd var berettiget til at videregive Deres henvendelse til Forvaltningssektion Søværnet (PSF2), skal det således alene påses, om videregivelsen var berettiget i henhold til reglerne om tavshedspligt (forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152). Da videregivelsen tjente til opfyldelse af Deres ønske om indsigt i bedømmelseskort og personelbedømmelser, finder Forsvarsministeriet, at videregivelsen må anses for berettiget. Forsvarsministeriet er opmærksom på, at videregivelsen formentlig har været medvirkende årsag til, at De først ved Forsvarskommandoens skrivelse af 17/11 1994 modtog de ønskede akter og fik oplyst, at De ikke ville få svar fra bedømmelsesrådet. Ministeriet finder dog, det måtte have været muligt inden for fristen i forvaltningslovens § 10, stk. 2, (rettelig § 16, stk. 2; min tilføjelse) at orientere Dem om årsagen til forsinkelsen, hvilket er meddelt Forsvarskommandoen og Det Værnsfælles Bedømmelsesråd.

Afslutningsvis skal ministeriet bemærke, at personelbedømmelserne ligesom bedømmelseskortet er en del af det materiale, der indgår i vurderingen, når der tages stilling til evt. udnævnelse."

I brev af 12. juni 1995 klagede A til mig over at Forsvarsministeriet havde truffet afgørelse om at bedømmelsesrådet ikke skulle begrunde sine udtalelser over for de bedømte. A anførte udtrykkeligt at han ikke ønskede at jeg undersøgte spørgsmålet om bedømmelsesrådets formands videregivelse af hans breve. Han anførte endvidere følgende i brevet

" Anmodning a.

Min henvendelse til Ombudsmanden har således til formål generelt at få fastslået, om et bedømmelseskorts indhold, således som dette formes af Det Værnsfælles Bedømmelsesråd og anvendes i praksis i forsvaret, er en 'afgørelse' i Forvaltningslovens forstand.

Anmodning b.

Jeg skal endvidere specielt anmode om at få afdækket, hvorvidt Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarschefen og Forsvarsministeriet, findes med føje at have afvist at svare - henholdsvis foranstalte svar givet - på min henvendelse, og om man har opfyldt partsbeføjelsen ved udelukkende at tilsende mig bedømmelseskortet, uanset dettes formulering.

7. For så vidt angår forsvarets bedømmelseskort hævder jeg, at disse er 'udfærdigede forvaltningsakter' og at myndighedens herpå nedfældede udsagn er den herskende 'ret', på hvis direkte baggrund Forsvarschefen til Forsvarsministeriet indstiller om forfremmelse. Sådan forholder det sig i praksis, og der er derfor tale om meget vigtige dokumenter, såvel for den enkelte som velsagtens også for ministeriet.

At det er myndigheden 'Forsvarschefen' der formelt træffer beslutningen og fremsender indstilling til Forsvarsministeriet, har i denne sammenhæng ingen særlig betydning, idet retsgrundlaget forlods er fastlagt af bedømmelsesrådet.

8. Jeg finder, at der foreligger et fejlskøn og at der er praktiseret en meget skarp udøvelse af forvaltningsmyndigheden, når man afviser mig under henvisning til, at '...en myndigheds udtalelser eller indstillinger til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse ikke er at betragte som 'afgørelser' i Forvaltningslovens forstand.....'

Bedømmelseskort kan nemlig ikke siges at være 'til brug' for en sags afgørelse. Det er i praksis selve afgørelsen.

...

At denne afgørelse finder direkte anvendelse på Forsvarschefens ekspedition af sagen til ministeriet kan næppe bestrides, ligesom det formentlig aldrig er set, at ministeriets udpegning afviger fra de tilgåede indstillinger, som alle efterkommes. Der er således tale om en kutyme med karakter af kontinuert ekspedition, hvorved bedømmelsesrådets udtalelse notorisk er en afgørelse.

...

Der er ikke hermed sagt, at en positiv vurdering automatisk medfører indstilling til forfremmelse, men modsætningsvis står det vistnok fast, at en mindre god udtalelse, herunder betegnelsen 'egnet' (som i praksis er 'ikke egnet'), med sikkerhed afskærer herfra, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Formentlig bliver dokumenter med betegnelsen 'egnet' og derunder slet ikke tilstillet Forsvarschefen m.v.

...

Man har ikke villet svare mig, og det har i nogen grad vanskeliggjort klageindgivelse efter Forvaltningslovens § 16, stk. 4, at 'første instans' slet ikke har reageret, så jeg havde noget at forholde mig til fra sagkyndig side.

Først når jeg er kommet til klarhed om meningen, kan jeg med rimelighed bedømme, om der er grund til at klage over konklusionen."

I anledning af A's klage bad jeg i brev af 19. juni 1995 Forsvarsministeriet, Forsvarschefen og Det Værnsfælles Bedømmelsesråd om udtalelser til A's klage. Jeg bad endvidere Forsvarsministeriet oplyse om ministeriet havde besvaret A's rykkere af 7. april, 2. og 29. maj 1995.

Den 21. september 1995 modtog jeg udtalelser fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet af henholdsvis 19. juli, 3. august og 20. september 1995. Bedømmelsesrådet anførte bl.a. følgende i sin udtalelse

"Bedømmelsesrådet vurderer sig alene at være berettiget til i denne sag at udtale sig om, hvorledes Bedømmelsesrådet arbejder, og hvorledes et bedømmelseskort fremkommer.

Bedømmelsesrådet behandler alene de officerer, der fremlægges af Personelstaben.

Et bedømmelseskort udfærdiges på baggrund af de på bedømmelsestidspunktet foreliggende personelbedømmelser, tidligere udfærdigede bedømmelseskort, tjenestepapirer m.v., som modtaget fra Personelstaben.

...

Det udfærdigede bedømmelseskort og tilsendte papirer (personelbedømmelser m.v.) returneres til Personelstaben.

Bedømmelsesrådet beholder en kopi af det udfærdigede bedømmelseskort, og alt kladdemateriale tilintetgøres.

3. Som det vil fremgå af ovennævnte opbevares der ved Bedømmelsesrådet ikke noget materiale, der senere kan anvendes til, forklare eller belyse i nærmere detaljer, den tekst, der er påført bedømmelseskortet."

Forsvarskommandoen anførte bl.a. følgende i sin udtalelse

"Ved ref d (Kundgørelse for Forsvaret B.4-28 af 3. november 1989 om bedømmelsesråd inden for Forsvarschefens område; min tilføjelse) har Forsvarsministeriet (FMN) fastsat, at der nedsættes bedømmelsesråd med det formål at bedømme egnetheden til udnævnelse til højere grader for officerspersonel af graderne oberstløjtnant/kommandørkaptajn og lavere. Rådene afgiver udtalelser til Forsvarschefen (FC) til brug ved dennes indstilling til FMN om udnævnelser. Rådene vurderer det personel, som FC ønsker behandlet i rådene, og sammentræder normalt 4 gange om året. Egnetheden til udnævnelse udtrykkes ved en af følgende betegnelser

I særlig grad egnet.

Meget egnet.

Egnet.

Ikke egnet.

...

5. FC har ved ref. e (Forsvarschefens direktiv for Bedømmelsesrådenes Virke af januar 1993; min tilføjelse) fastsat supplerende retningslinier og forretningsorden for rådene. I dette direktiv er følgende vejledende forhold for fastsættelse af egnethedsbetegnelserne anført

I særlig grad egnet anvendes for den i alle henseender meget velkvalificerede officer, der ubetinget skønnes at kunne bestride samtlige de med næsthøjere grad normalt forbundne tjenestestillinger og hæver sig betydeligt over gennemsnittet af officerer, som vedkommende kan sammenlignes med.

Officerer med denne egnethedsbetegnelse vil normalt komme i betragtning til fremrykket udnævnelse.

...

6. Når FC skal indstille til FMN om udnævnelse af en orlogskaptajn til kommandørkaptajn sker udvælgelsen af den pågældende på baggrund af 2 uafhængige instansers råd, nemlig

Bedømmelsesrådet og

personelforvaltningen.

Bedømmelsesrådsvurderingen baserer sig på det af personelforvaltningen udleverede materiale, herunder personelbedømmelser, bedømmelseskort, udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig tjeneste, samt øvrige relevante akter, som belyser officeren, der skal vurderes.

Ved personelforvaltningens rådgivning af FC om hvem, der skønnes bedst egnet til udnævnelse til en ledigbleven stilling, indgår ud over det generelle materiale, som jf. ovenfor også stilles til rådighed for rådet følgende

Vandelsmæssige betragtninger,

bedømmelsesrådsvurdering,

særlige krav for bestridelse af den ledige stilling,

særlige færdigheder, kundskaber etc.,

geografiske forhold, og

hvorvidt den pågældende ønsker at blive indstillet.

Vedrørende bedømmelsesrådsvurderingerne er det personelforvaltningens krav, at den indstillede officer skal være vurderet mindst 'egnet'. Der er således ikke noget krav om, at den pågældende officer skal være vurderet 'meget egnet', og mange faktorer gør, at udnævnelsesmulighederne for officerer med de forskellige egnethedsbetegnelser og i de forskellige værn er konjunkturbestemte. Dette skyldes bl.a. forhold som

Antallet af officerer med de enkelte egnethedsvurderinger,

antallet af ledigblevne stillinger, og

særlige krav for bestridelse af de enkelte stillinger.

...

Ad pkt. 5: Det fremgår af skr. (A's brev til mig; min tilføjelse), at VF BDR tilsender det personel, der har været forelagt rådet, kopi af bedømmelseskortet. Dette er ikke i overensstemmelse med praksis, idet det er personelforvaltningen, der i lighed med hvad der er gældende for FORPUBS-skemaer, tilsender kopi af kortet, og forvaltningen påfører originaleksemplaret bemærkning om, at kopi er udleveret til den bedømte. Denne praksis er indført i 1992, idet kopier før den tid kun blev udleveret efter skriftlig anmodning fra den bedømte officer.

...

Ad pkt. 8: Jf. ovenstående er bedømmelseskortet ikke selve afgørelsen. Bedømmelsesrådsudtalelsen indgår som en del af det grundlag, omend vægtig, hvorpå FC vurderer hvilke officerer, der bør indstilles til udnævnelse eller besætte særlige stillinger."

I Forsvarsministeriets udtalelse er bl.a. følgende anført

"Af direktivets punkt 3 (pkt. 3 i Forsvarschefens direktiv for Bedømmelsesrådenes Virke; min tilføjelse) fremgår bl.a., at det enkelte bedømmelsesråd indkaldes af formanden, der leder forhandlingerne og forelægger alt materiale, der kan tjene rådet til vejledning om det personel, der skal bedømmes. Det er Forsvarskommandoens personelstabs forvaltningsafdeling eller de operative kommandoers ansvar, at relevant bedømmelsesgrundlag forelægges rådene. Normalt omfatter dette bedømmelseskort, personelbedømmelser, udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig tjeneste og International Evaluation Reports. Herudover forelægges relevante akter, som i øvrigt belyser officeren, der bedømmes, og som ikke fremgår af personelbedømmelserne (fx. straffeoplysninger, sikkerhedssager, oplysninger vedrørende økonomiske samt helbredsmæssige forhold og lignende). Hvis rådene har grund til at antage, at sådanne akter findes, men ikke er forelagt, kan Forsvarskommandoens personelstabs forvaltningsafdeling eller de operative kommandoer anmodes om at fremskaffe disse.

Når et eller flere af et bedømmelsesråds medlemmer anser det for ønskeligt, kan formanden indkalde skriftlige udtalelser fra enkeltpersoner om den officer, der skal bedømmes. Sådanne udtalelser vil normalt kun kunne indhentes hos de chefer, der har medvirket ved bedømmelsen af den pågældende. Udtalelserne sendes og påtegnes i overensstemmelse med de for personelbedømmelser i almindelighed gældende regler. Såfremt nævnte skriftlige udtalelser måtte kræve en mundtlig uddybning, kan formanden indkalde de personer, der har udfærdiget/påtegnet udtalelserne. De pågældendes deltagelse i møderne er begrænset alene til afgivelse af den ønskede redegørelse.

...

Forsvarsministeriet kan oplyse, at ministeriet træffer afgørelse i sager om udnævnelse af personel til stillinger i lønramme 35 og derover. Kompetencen til udnævnelse af personel i lønrammer under lønramme 35 er uddelegeret. Afgørelse om udnævnelse af en orlogskaptajn (lønramme 31-34) til kommandørkaptajn (lønramme 36-37) træffes af Forsvarsministeriet efter indstilling fra Forsvarschefen.

Til Forsvarschefens indstillinger til Forsvarsministeriet i sager om udnævnelse til kommandørkaptajn er vedlagt den pågældende officers seneste bedømmelseskort fra bedømmelsesrådet, de 2 sidste personelbedømmelser samt et curriculum vitae. Endvidere er vedlagt en liste over de evt. orlogskaptajner, der af bedømmelsesrådet er bedømt 'meget egnet', og som er placeret foran den indstillede i den militære aldersorden.

Ved udnævnelse til kommandørkaptajn (og tilsvarende grad, oberstløjtnant, i hæren og flyvevåbnet) følger Forsvarsministeriet i altovervejende grad Forsvarschefens indstilling.

Til spørgsmålet om, hvorvidt en udtalelse fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, skal Forsvarsministeriet bemærke, således som det også er anført i ministeriets skrivelse af 9/6 1995 til ..., at en afgørelse i den forvaltningsretlige teori forstås som en udtalelse, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en 'afgørelse' i forvaltningslovens forstand. Forsvarsministeriet skal i denne forbindelse henvise til det, der er anført i kap. II, s. 9 og 10, i Justitsministeriets vejledning fra 1986 om forvaltningsloven.

Bedømmelsesrådene henhører som anført direkte under Forsvarschefen. Det Værnsfælles Bedømmelsesråds virke består udelukkende i afgivelse af udtalelser til brug for Forsvarschefen.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelser til Forsvarschefen til brug ved dennes indstilling til Forsvarsministeriet om udnævnelser alene må betragtes som sagkyndige udtalelser til brug for den videre sagsbehandling. Forsvarsministeriet finder derfor ikke, at udtalelserne kan sidestilles med afgørelser i forvaltningslovens forstand. Bedømmelsesrådet er som følge heraf ikke forpligtet til at uddybe eller nærmere begrunde afgivne udtalelser over for den bedømte.

...

Forsvarsministeriet skal endvidere bemærke, således som det også er anført i ministeriets skrivelse af 9/6 1995, at man ikke finder, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråd kan betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed.

Folketingets Ombudsmand har anmodet Forsvarsministeriet om at oplyse, hvilke meddelelser ministeriet har givet A på baggrund af A's rykkerskrivelser af 7/4, 2/5 og 29/5 1995. Forsvarsministeriet skal i den anledning oplyse, at disse rykkerskrivelser ikke er blevet besvaret. Dette må betragtes som en sagsbehandlingsfejl, som ministeriet beklager."

Jeg sendte den 22. september 1995 udtalelserne til A med henblik på at han fik lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til udtalelserne. I brev af 28. september 1995 anførte han bl.a. følgende

"4. Her omtales spørgsmålet om bedømmelsesrådets indflydelse på udnævnelserne i samråd med forvaltningen. Det hedder, at retsgrundlaget ikke - som hævdet af mig - er fastlagt af bedømmelsesrådet, før Forsvarschefen foretager sin indstilling.

Dette er utvivlsomt korrekt i henhold til gældende bestemmelser, men i det daglige forholder det sig formentlig anderledes, - det er ihvertfald det indtryk, som er fremherskende.

Det ville således være interessant at få undersøgt, hvor mange af bedømmelsesrådets 'meget egnet' udtalelser, som ikke er blevet fulgt af en indstilling til forfremmelse.

Jeg mener fortsat, at i praksis er det sådan, at rådets udtalelse er det retsgrundlag, som i uændret form gennemløber instanserne.

...

Også her vil det være interessant at se, hvor mange officerer med betegnelsen 'egnet', som er blevet indstillet til forfremmelse og blevet udnævnt.

...

... jeg tager til efterretning, at tidligere råds vurdering medinddrages i sagsbehandlingen.

Det rejser så i mit tilfælde et spørgsmål om, hvad der i mine bedømmelser fra 1987, hvor det daværende råd betegnede mig som 'meget egnet' og indtil 1994, hvor det nuværende råd betegner mig som 'egnet', har bevirket denne nedvurdering. Så vidt jeg kan læse i bedømmelserne i den pågældende periode, er jeg meget velbedømt hele vejen, og på de to vigtige punkter 'funktionsmuligheder i nuværende stilling' og 'i nærmeste højere grad' hedder det i alle tilfælde 'meget tilfredsstillende' og 'meget gode', altså bedst mulige udtalelse.

...

Bortset fra den juridiske vurdering i ministeriet m.v., som resulterer i, at man ikke vil forpligte bedømmelsesrådet til at skulle uddybe sine udtalelser, finder jeg, at der også kan argumenteres for kollegiale og personelplejemæssige årsager til at forklare nærmere, hvis der måtte være behov. Dette aspekt har ministeriet slet ikke taget stilling til. Der er ellers intet i vejen for at udøve en oplysningsret, selv om man mener sig fritaget for en oplysningspligt."

I anledning af A's bemærkninger bad jeg i brev af 6. oktober 1995 Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarschefen og Forsvarsministeriet om udtalelser til de af A fremførte bemærkninger.

Den 22. januar 1996 modtog jeg udtalelserne fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet af henholdsvis 30. oktober 1995, 1. november 1995 og 19. januar 1996.

Det Værnsfælles Bedømmelsesråd henholdt sig til sin tidligere udtalelse, mens Forsvarskommandoen bl.a. anførte følgende i sin udtalelse

" Generelle kommentarer: FKO skal overordnet fremføre, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråd ikke vurderes at være omfattet af Forvaltningsloven, idet Det Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelser ikke bruges i afgørelsessager. Baggrunden er, at udnævnelsen fra orlogskaptajn til kommandørkaptajn ikke sker via ansøgning men forfremmelsen foretages ved tjenestebefaling.

Det Værnsfælles Bedømmelsesråds virke og udtalelser er således en del af den faktiske forvaltningsvirksomhed.

... Praksis har hidtil været, at officerer er blevet forelagt Det Værnsfælles Bedømmelsesråd ca. hvert 3. år.

...

FKO har ikke statistikker over, i hvilken udstrækning differentieringen 'egnet/meget egnet' er afgørende for forfremmelse. FKO finder ikke at der er baggrund for fremstilling af disse statistikker.

FKO skal dog fastslå, at forfremmelse foretages på baggrund af

· Særlige krav for bestridelse af den ledige stilling,

· særlige færdigheder, kundskaber etc.,

· vandelsmæssige betragtninger,

· bedømmelsesrådsvurdering,

· geografiske forhold, og

· hvorvidt den pågældende ønsker at blive indstillet.

Dette betyder, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelse ikke alene er afgørende for, hvorvidt en officer forfremmes. Der er blandt majorer og orlogskaptajner med videreuddannelse, som forvaltes af FKO, således adskillige eksempler på, at personel, der er vurderet 'meget egnet' til udnævnelse, ikke er blevet udnævnt, ligesom der er eksempler på, at personel, der er vurderet 'egnet', er blevet udnævnt.

FKO skal dog fremhæve, at kandidater til forfremmelse primært søges i gruppen af officerer, der er vurderet 'meget egnet' til udnævnelse."

Forsvarsministeriet fremkom ikke med nye synspunkter i forhold til det i ministeriets udtalelse af 20. september 1995 og Forsvarskommandoens seneste udtalelse anførte.

Til brug for min vurdering af sagen har en af mine medarbejdere telefonisk forespurgt Forsvarsministeriet om eventuelle interne regler for Forsvarskommandoens forelæggelse for Forsvarschefen af emner til en ledig stilling. Forsvarsministeriet oplyste at der ikke var sådanne regler, men oplyste at i praksis blev kun én officer forelagt Forsvarschefen. Forsvarschefen bliver dog orienteret om hvilke andre officerer Forsvarskommandoen har vurderet i relation til den ledige stilling. Det blev endvidere oplyst at Forsvarskommandoen begynder fra 'toppen', dvs. først undersøger de officerer der er vurderet 'i særlig grad egnet', dernæst officerer med vurderingen 'meget egnet' og sidst officerer med vurderingen 'egnet'. Hvis Forsvarskommandoen skønner at der er et tilstrækkeligt antal officerer med en god bedømmelsesrådsvurdering, vil de officerer der måtte have en dårligere bedømmelsesrådsvurdering, ikke blive inddraget i Forsvarskommandoens vurdering af hvilken officer der skal indstilles. Om en officer der er vurderet 'egnet', således vil kunne komme i betragtning til forfremmelse, afhænger således af hvor mange officerer der er bedre bedømt.

Når Forsvarskommandoen skal udvælge den officer som skal forelægges Forsvarschefen, vil Forsvarskommandoen som udgangspunkt tage den officer der har den bedste vurdering. Der kan dog ske fravigelse af dette princip hvis den pågældende officer er meget ung i den militære aldersorden, eller der er tale om en speciel stilling hvor en anden officer besidder nogle særlige kvalifikationer. Forsvarskommandoen vurderer endvidere om der efter bedømmelsesrådets udfærdigelse af bedømmelseskortet er fremkommet oplysninger der kan ændre vurderingen af den pågældende.

Ombudsmandens udtalelse

" 1. Fremgangsmåden ved besættelse af stillinger

a. Alle officerer der vurderes efter reglerne i Forsvarsministeriets kundgørelse nr. B. 4-28 af 3. november 1989, skal forelægges for bedømmelsesrådet hvert 3. år.

Til brug for bedømmelsesrådets vurdering af de pågældende officerer modtager bedømmelsesrådet følgende

Udtalelser fra den pågældendes umiddelbart overordnede. Jeg har forstået at sådanne udtalelser udarbejdes jævnligt.

Bedømmelseskort fra tidligere vurderinger i bedømmelsesrådet.

Udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig tjeneste.

International Evaluation Reports. Det er ikke nærmere angivet hvilke oplysninger disse rapporter indeholder.

Eventuelle andre tjenestepapirer vedrørende den pågældende som Forsvarskommandoen er i besiddelse af. Det er oplyst at disse papirer kan indeholde oplysninger om straffe, sikkerhedssager, økonomiske og helbredsmæssige forhold og lignende.

Det er Forsvarskommandoens og de operative kommandoers ansvar at alt relevant materiale forelægges for bedømmelsesrådet. Af myndighedens udtalelser fremgår det imidlertid at bedømmelsesrådet hvis rådet har en formodning om at ikke alt materiale er forelagt, kan (skal) rekvirere yderligere materiale fra Forsvarskommandoen eller de operative kommandoer.

Bedømmelsesrådet kan - hvis et rådsmedlem finder det ønskeligt - indhente supplerende udtalelser om den pågældende, normalt dog kun fra de chefer der har medvirket til at afgive udtalelser om den pågældende.

Herudover kan rådet indkalde de personer der har udfærdiget eller påtegnet udtalelser om den pågældende, med henblik på en uddybning af de skriftlige udtalelser.

Det må således lægges til grund at ansvaret for at oplysningerne om den pågældende er tilstrækkelige til at udfærdige et bedømmelseskort, reelt ligger hos bedømmelsesrådet.

b. Når bedømmelsesrådet har modtaget de oplysninger som rådet anser for nødvendige, udfærdiger rådet et bedømmelseskort om den pågældende der som hovedregel skal indeholde en af fire vurderinger: 'I særlig grad egnet', 'meget egnet', 'egnet' eller 'ikke egnet'. I ganske særlige tilfælde kan rådet dog anføre at rådet ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at vurdere den pågældendes egnethed.

c. Rådet sender bedømmelseskortet til Forsvarskommandoen sammen med alt det materiale der har været forelagt rådet. Forsvarskommandoen sender en kopi af kortet til rådet og efter 1992 tillige til den bedømte officer.

Herefter opbevares bedømmelseskortene af Forsvarskommandoen.

d. Når en officersstilling skal besættes, modtager Forsvarschefen fra Forsvarskommandoen bedømmelseskort mv. på den - efter Forsvarskommandoens opfattelse - bedst egnede officer. Endvidere orienterer Forsvarskommandoen Forsvarschefen om hvilke andre officerer Forsvarskommandoen har vurderet med henblik på besættelse af den ledige stilling. En officer der er bedømt 'ikke egnet' vil ikke blive forelagt for Forsvarschefen, uanset antallet af officerer med andre vurderinger.

e. På baggrund af det materiale som Forsvarschefen modtager fra Forsvarskommandoen, besætter Forsvarschefen stillingen eller indstiller til Forsvarsministeriet hvem der skal besætte stillingen.

Forsvarsministeriet har oplyst at ministeriet kun modtager de fulde oplysninger om den officer der bliver indstillet af Forsvarschefen, men bliver orienteret om eventuelle andre officerer der er bedømt 'meget egnet' og som er placeret foran den indstillede i den militære aldersorden. Forsvarsministeriet vil som regel - uden at foretage sig yderligere - følge Forsvarschefens indstilling, men kan dog bede Forsvarschefen om yderligere oplysninger eller eventuelt afvise at udnævne den indstillede officer.

2. Partshøring og begrundelse

a. Spørgsmålet om forfremmelse (ansættelse i en højere stilling) er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 143. At afgørelsen meddeles som en tjenestebefaling og ikke som et tilbud om ansættelse i en højere stilling, er uden betydning i den forbindelse. Jeg har derfor ikke fundet det nødvendigt at undersøge om forfremmelser inden for forsvaret kan ske ved tjenestebefaling mod den pågældendes ønske.

b. I det omfang bedømmelsesrådets vurderinger anses for at være afgørelser i forvaltningslovens forstand, skal vurderingerne begrundes efter forvaltningslovens regler uanset om det må antages at bedømmelsesrådet er en selvstændig myndighed eller ej, jf. dog nedenfor. Jeg har derfor ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at undersøge om bedømmelsesrådet er en selvstændig myndighed eller ej.

c. I bemærkningerne til forvaltningslovens § 2 er bl.a. følgende anført om spørgsmålet om hvornår der foreligger en afgørelse i forvaltningslovens forstand

'Som fremhævet af offentlighedsudvalget i betænkningen side 338 må forslaget om at udvide offentlighedsprincippet til at omfatte al forvaltningsvirksomhed ses på baggrund af, at de reale hensyn, der ligger bag gennemførelsen af offentlighed i forvaltningen, efter udvalgets opfattelse principielt taler med samme styrke for at lade reglerne herom gælde i såvel afgørelsessager som i andre slags sager, jfr. herved også betænkningen side 110.

Noget tilsvarende gælder ikke generelt i forhold til de almindelige regler for forvaltningens sagsbehandling, der er optaget i det foreliggende forslag til forvaltningslov. Regler om forudgående partshøring i lovforslaget kapitel 5 lader sig således ikke med samme mening udstrække til at skulle finde anvendelse på alle former for forvaltningens virksomhed, og det samme gælder i hvert fald i det væsentlige reglerne om begrundelse af forvaltningsafgørelser i lovforslagets kapitel 6, jfr. således også begrundelsesudvalgets betænkning side 40f.

Det anførte er baggrunden for, at lovforslagets § 2 indeholder en snævrere afgrænsning af anvendelsesområdet for forvaltningslovens regler end den, der er foreslået i offentlighedsloven.

...

Med udtrykket 'truffet afgørelse' sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

...

En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en afgørelse i lovens forstand, uanset om høringssvaret måtte være bindende for den hørende myndighed.'

Som det fremgår af bemærkningerne til forvaltningslovens § 2, er definitionen af en afgørelse nært knyttet til hvem der på et givent område formelt set fastsætter hvad der er eller skal være ret, idet det fremgår at selv i det tilfælde hvor en indstilling er bindende, så er indstillingen ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

d. Kompetencen til at ansætte militært personel ligger hos Forsvarsministeriet der efter det oplyste har delegeret denne kompetence til Forsvarschefen for så vidt angår stillinger til og med lønramme 34. Det er således Forsvarsministeriet/Forsvarschefen der i forvaltningslovens forstand træffer afgørelse i forfremmelsessager.

Det er derfor også Forsvarsministeriet/Forsvarschefen der efter forvaltningsloven er forpligtet til at foretage den fornødne partshøring og til at begrunde afgørelsen om manglende forfremmelse.

Lægges det til grund at bedømmelsesrådet ikke er en selvstændig myndighed, men derimod en del af den myndighed der betegnes som Forsvarschefen, medfører det at bedømmelseskortet organisatorisk set udstedes af Forsvarschefen.

e. Således som fremgangsmåden ved forfremmelser er beskrevet ovenfor, under 1, er forholdet herefter følgende

1 ° For stillinger i lønramme 34 og derunder vil Forsvarschefen allerede med en bedømmelsesrådsvurdering som 'ikke egnet' træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om forfremmelse for den pågældende inden for de næste tre år. Der vil derfor opstå et særligt problem med hensyn til partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19, idet det først er når konklusionen 'ikke egnet' er en realitet at det er muligt at konstatere at der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. I denne situation vil Forsvarschefen derfor være nødsaget til at meddele den pågældende at Forsvarschefen påtænker at vurdere den pågældende som 'ikke egnet', og herefter give den pågældende lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagen. Først herefter vil et endeligt bedømmelseskort kunne udstedes med begrundelse efter forvaltningslovens § 24.

2 ° For de officerer der agtes vurderet 'egnet' og derover, vil afgørelsen først blive truffet når der finder en stillingsbesættelse sted. Retsstillingen for disse officerers vedkommende vil derfor være lig retsstillingen for officerer der hvis de forfremmes, skal forfremmes til en stilling i lønramme 35 og derover, jf. nedenfor.

3 ° For stillinger i lønramme 35 og derover vil afgørelsen først blive truffet når der finder en stillingsbesættelse sted. Forsvarsministeriets afgørelse om forfremmelse over for de officerer der ikke bliver forfremmet, men som havde ønsket forfremmelse, vil være en afgørelse der ikke fuldt ud giver de pågældende medhold. Det er oplyst at stillingerne ikke besættes efter ansøgning, hvorfor det ikke umiddelbart kan konstateres hvilke officerer der er interesseret i forfremmelse. Også i dette tilfælde vil ansættelsesproceduren derfor gøre det vanskeligt på forhånd at fastslå kredsen af parter. Udgangspunktet måtte nærmest være at samtlige officerer der er indplaceret sådan i det militære hierarki at vedkommende har mulighed for at blive ansat i den pågældende stilling, må anses for at være parter i sagen. Forsvarsministeriet ville derfor være forpligtet til efter forvaltningslovens § 19 at partshøre et større antal officerer og dernæst over for hver enkelt der ikke forfremmes, begrunde afgørelsen om forfremmelsen.

Jeg bemærker at Forsvarsministeriet/Forsvarschefen ved disse begrundelser ikke i alle tilfælde blot vil kunne henvise til bedømmelsesrådets vurdering, men efter omstændighederne må forholde sig selvstændigt til bedømmelsesrådets vurderinger og eventuelle indsigelser og spørgsmål fra den bedømte officer.

Det anførte om partshørings- og begrundelsesforpligtelsen i de nævnte sager vil medføre en række uhensigtsmæssigheder. Det vil bl.a. ofte være sådan at partshørings- og begrundelsespligten først indtræder nogen tid efter at vurderingen, er foretaget. Desuden vil pligten til at begrunde vurderingen forskydes fra dem der har foretaget vurderingen, til Forsvarsministeriet/Forsvarschefen. En begrundelsespligt som Forsvarskommandoen i sit brev af 17. november 1994 til Dem i øvrigt har meddelt at Forsvarskommandoen ikke er i stand til at opfylde.

f. Ved vurderingen af forsvarets forfremmelsesprocedure må det tillægges betydning at bedømmelsesrådets vurderinger har væsentlig betydning - og for så vidt angår bedømmelsen 'ikke egnet' er af altafgørende betydning - for en officers mulighed for at komme i betragtning til en stilling på højere niveau inden for de næste tre år. Det må endvidere tillægges betydning at bedømmelsesrådets arbejde har til formål at sikre at myndigheden ved besættelse af en ledig stilling ansætter den bedst egnede til at varetage stillingens funktioner.

Jeg henviser endvidere til at Forsvarschefen i forbindelse med den foreliggende sag har peget på at der kan være fejl i bedømmelseskortene og grundlaget for disse, jf. Forsvarschefens brev af 19. januar 1995: 'henvendelser vedrørende faktuelle fejl f.eks. vedrørende tjenesteperiode, funktioner m.m. vil kunne rettes til den relevante personelforvaltende myndighed.' Forsvarschefens sagsbehandling på dette område vil i et vist omfang kunne forhindre at der træffes afgørelse på et urigtigt grundlag, men det vil dog næppe i alle henseender være tilstrækkeligt, idet fejlagtige eller svagt funderede oplysninger vedrørende den pågældendes økonomiske og helbredsmæssige forhold, eventuelle mundtlige udtalelser over for rådet mv. ikke altid kan forventes at blive korrigeret ved Forsvarschefens sagsbehandling.

For at modvirke de praktiske vanskeligheder der er redegjort for ovenfor, ved iagttagelsen af forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelser, og for at sikre både den enkeltes retsstilling i relation til forfremmelsesmuligheder samt for at sikre at stillingerne inden for forsvaret bliver besat med den bedst egnede, mener jeg derfor det ville være ønskeligt om den der blev bedømt, umiddelbart derefter gives mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål og i øvrigt gives mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til det materiale som ligger til grund for bedømmelsesrådets vurdering af den pågældende.

g. Jeg har samtidig hermed gjort Forsvarsministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har henstillet til Forsvarsministeriet at ministeriet overvejer hvordan proceduren ved besættelse af officersstillinger kan tilrettelægges således at den enkelte officers retsstilling forbedres, og således at det sikres at udstedelsen af bedømmelseskortene - og dermed besættelsen af stillingerne - sker på grundlag af korrekte oplysninger.

...

3. Deres sag

Som det fremgår af det der er anført ovenfor, foreligger der i Deres tilfælde en afgørelse i forvaltningslovens forstand på det tidspunkt da forsvarsministeren udnævner en kommandørkaptajn. En sådan afgørelse skal efter forvaltningslovens kapitel 6 begrundes, og der skal eventuelt forinden foretages partshøring (kapitel 5). Om Deres tjenestemæssige forhold på nuværende tidspunkt er sådan afklaret at de nævnte forpligtelser er indtrådt, har jeg ikke kendskab til.

I betragtning af de forholdsvis komplicerede spørgsmål som den fremgangsmåde forsvaret anvender i sager om forfremmelse, rejser i relation til iagttagelse af forvaltningslovens bestemmelser, og hvis afklaring må forventes at tage endnu nogen tid, har jeg meddelt Forsvarschefen at jeg går ud fra at Forsvarschefen vil være indstillet på - såfremt De fremsætter ønske herom - under en samtale med Dem nærmere at redegøre for baggrunden for den bedømmelse der er givet af Dem.

4. Sagsbehandling

Forsvarsministeriets behandling af sagen rejser et spørgsmål om besvarelsen af Deres rykkerbreve. De rykkede første gang ministeriet for svar i brev af 7. april 1995. På det tidspunkt havde Forsvarsministeriet modtaget en udtalelse om sagen fra Forsvarskommandoen.

Jeg havde fundet det ønskeligt om ministeriet i anledning af Deres rykker havde oplyst Dem om at ministeriet havde modtaget udtalelsen.

De rykkede næste gang ministeriet i brev af 2. maj 1995. Efter pkt. 208 i Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven skal rykkere fra parten der er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, besvares med det samme.

Jeg finder det beklageligt at ministeriet ikke besvarede Deres brev af 2. maj 1995.

De rykkede på ny ministeriet i brev af 29. maj og 3. juni 1995. Myndighederne er ikke forpligtet til at besvare rykkere fra parten hvis sagen er tæt på at blive afsluttet. Da Forsvarsministeriet i brev af 9. juni 1995 besvarede Deres klage, mener jeg ikke der er grundlag for at kritisere ministeriets manglende besvarelse af Deres breve af 29. maj og 3. juni 1995.

Jeg har samtidig hermed gjort Forsvarsministeriet bekendt med min opfattelse.

Jeg har endvidere samtidig hermed gjort Forsvarschefen bekendt med at jeg finder det beklageligt at Forsvarschefen i sit brev af 19. januar 1995 uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 25, stk. 1, undlod at gøre Dem bekendt med Deres mulighed for at klage til Forsvarsministeriet."

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En orlogskaptajn klagede over at Det Værnsfælles Bedømmelsesråd havde afvist at uddybe sin vurdering af orlogskaptajnens egnethed til forfremmelse.

Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet mente ikke at bedømmelsesrådets vurdering var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og mente derfor ikke at bedømmelsesrådet var forpligtet til at begrunde sin vurdering efter forvaltningslovens § 24.

Under sagens behandling erkendte Forsvarschefen at bedømmelseskortene kunne indeholde fejl. Sagen havde derfor givet Forsvarschefen anledning til at ændre bedømmelseskortene, således at det for fremtiden fremgik at faktuelle fejl ville kunne rettes ved henvendelse til den relevante myndighed.

Ombudsmanden udtalte at bedømmelsesråds udstedelse af bedømmelseskort ikke kunne betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand, men at den procedure der blev fulgt, også efter de ændringer Forsvarschefen havde foretaget, indebar en række uhensigtsmæssigheder der bl.a. betød at de officerer der blev bedømt, ikke havde mulighed for at korrigere eventuelle fejlagtige oplysninger eller få en nærmere begrundelse for bedømmelsen. Dette indebar at forfremmelserne kunne ske på et forkert grundlag med det resultat at en stilling ikke blev besat med den bedst egnede. Ombudsmanden henstillede derfor at ministeriet overvejede hvordan proceduren ved besættelse af officersstillinger kan tilrettelægges således at den enkelte officers retsstilling forbedres og således at besættelsen af stillingerne sker på grundlag af korrekte oplysninger. (J.nr. 1995-1252-800).