Afslag på aktindsigt i responsum fra Kammeradvokaten

§ 24 i forvaltningsloven har følgende indhold

'En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

...'

Erhvervsfremme Styrelsen har oplyst at styrelsen i forbindelse med afslaget overvejede om der skulle ske ekstrahering i henhold til § 11, og vurderede at en række oplysninger kunne holdes tilbage i henhold til § 12, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 2, nr. 3. Styrelsens brev af 22. januar 1997 burde derfor have indeholdt en henvisning til §§ 11, 12 og 13 i offentlighedsloven og oplysning om at det havde været overvejet at foretage ekstrahering af faktiske oplysninger i dokumentet, men at oplysningerne kunne nægtes udleveret i henhold til § 12 og § 13.

Erhvervsministeriet burde i sin afgørelse af 7. februar 1997 også have henvist til § 11 samt anført at faktiske oplysninger blev nægtet udleveret i henhold til § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 3, og fordi de resterende oplysninger ikke kunne udleveres idet de ville savne mening.

Jeg har gjort Erhvervsfremme Styrelsen og Erhvervsministeriet bekendt med min opfattelse."

NOTER: (*1) Jf. FOB 1995, s. 309, FOB 1975, s. 107, og FOB 1994, s. 334ff.

Afslag på aktindsigt i responsum fra Kammeradvokaten

A klagede over afslag på aktindsigt i en udtalelse fra Kammeradvokaten til Erhvervsfremme Styrelsen.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger at Erhvervsfremme Styrelsen i brev af 13. december 1996 bad Kammeradvokaten om en juridisk vurdering af om "man på det foreliggende grundlag bør anmode politiet om at se nærmere på sagen". Den sag der henvistes til, var sagen om selskabet B som producerer kunstige hofter.

Til brug for Kammeradvokatens vurdering vedlagdes en revisionsrapport, kopier af regnskaber fra de implicerede selskaber og en redegørelse af 26. november 1996 fra styrelsen om sagen. Selskabet B og nogle andre selskaber udførte opgaver for offentlige hospitaler i forbindelse med hofteoperationer. Revisionsrapporten viste at store beløb var udbetalt til selskaberne og enkeltpersoner under omstændigheder der skabte tvivl om hvorvidt beløbene var blevet anvendt i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne. Disse spørgsmål skulle ses i sammenhæng med at B havde leveret cement til hofteoperationer som var slået fejl.

I sit svar af 13. december 1996 fremkom Kammeradvokaten med en nærmere juridisk vurdering af sagens strafferetlige aspekter.

A bad om aktindsigt i Kammeradvokatens udtalelse af 17. januar 1997, og styrelsen afslog i brev af 22. januar 1997.

Denne afgørelse påklagede A til Erhvervsministeriet som stadfæstede afslaget den 7. februar 1997.

Erhvervsfremme Styrelsens afgørelse af 22. januar 1997 havde følgende indhold

"Styrelsen har per telefax 20. januar 1997 modtaget anmodning om 'aktindsigt i kammerfuldmægtig (C)'s foreløbige responsum af 17/1-97 vedr. evt. bedragerianmeldelse.'

Jeg skal hermed meddele, at styrelsen ikke vil give indsigt i nævnte responsum.

Som begrundelse for denne beslutning kan henvises til offentlighedslovens § 10, stk. 4, som undtager brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres."

Erhvervsministeriet skrev i sin afgørelse af 7. februar 1997 følgende

"Tak for dit brev af 24. januar 1997, hvor du klager over, at Erhvervsfremme Styrelsen ikke vil give dig aktindsigt i Kammeradvokatens udtalelse af 17. januar 1997.

Det er korrekt, at Kammeradvokatens udtalelse kan friholdes af begæring om aktindsigt, sådan som Erhvervsfremme Styrelsen gør det i styrelsens svar af 22. januar 1997 på din anmodning af 20. januar 1997.

Jeg har nu haft lejlighed til at vurdere sagen, og jeg er enig i Erhvervsfremme Styrelsens vurdering. Kammeradvokatens udtalelse indeholder en række overvejelser og anbefalinger, som ikke egner sig til videregivelse. Dels er der hensynet til ikke ubegrundet at skade virksomhedernes ry, og dels er der hensynet til ikke at skade de videre overvejelser."

A klagede over afgørelsen til mig, og jeg bad i brev af 21. februar 1997 Erhvervsministeriet og Erhvervsfremme Styrelsen om en udtalelse om klagen samt om følgende

"På baggrund af ordlyden af offentlighedslovens § 10, nr. 4), bestemmelsens formål, samt bemærkningerne i betænkning nr. 478 fra 1978 om offentlighed i forvaltningen, s. 239, (skal være nr. 857; min bemærkning) må jeg umiddelbart anse det for tvivlsomt om en myndigheds brevveksling med sagkyndige til brug for overvejelse af om myndigheden vil anmelde et privat firma til politiet, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Jeg beder om Erhvervsministeriets og Erhvervsfremme Styrelsens bemærkninger til ovenstående.

Endvidere beder jeg om en redegørelse for de overvejelser Erhvervsministeriet og Erhvervsfremme Styrelsen har foretaget vedrørende retten til aktindsigt i eventuelle ekstraheringspligtige oplysninger i Kammeradvokatens responsum i overensstemmelse med offentlighedslovens almindelige regler, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1."

Erhvervsfremme Styrelsen svarede i et notat af 14. marts 1997. Styrelsen anførte bl.a.

" 2. Offentlighedsloven nr. 4 om undtagelse fra aktindsigt

2.1. Anmodning om at politiet ser nærmere på sagen.

Styrelsen har henvist til offentlighedslovens § 10 nr. 4 som begrundelse for afslag på anmodning om aktindsigt.

Det er styrelsens opfattelse, at formålet og hensynet bag bestemmelsen i offentlighedslovens § 10 nr. 4 ikke tilgodeses, såfremt kammeradvokatens responsum i den konkrete sag omfattes af aktindsigt.

Ved vurderingen af anmodningen om aktindsigt er der især lagt vægt på beskyttelseshensynet bag bestemmelsen, der beskrives i Betænkning 857/1978 p. 237, hvor det fremgår, at: '...det offentlige på samme måde som en modpart må have ret til ‑ som grundlag for sine overvejelser ‑ at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at andre skal gøre sig bekendt med sådanne responsa.'.

Det er endvidere styrelsens vurdering, at overvejelserne i styrelsens henvendelse til kammeradvokaten, der er formuleret som: '...bør anmode politiet om, at se nærmere på sagen", er omfattet af ordlyden i § 10 nr. 4, der lyder: '....om retssag bør føres', jf. betænkning 857/1978 p. 239, hvor det fremgår, at: 'Det er i princippet uden betydning, om der er tale om civile sager eller sager indenfor strafferetsplejen.'. Med denne formulering må det formodes, at man ved bestemmelsens tilblivelse accepterede, at overvejelser om at 'føre retssag' også kan omfatte overvejelser om strafferetlige skridt, hvor en del af disse overvejelser kan være, om der skal indgives politianmeldelse.

Den omstændighed, at der endnu ikke er indgivet politianmeldelse, udelukker undtagelse af materialet efter offentlighedslovens § 2 om sager inden for strafferetsplejen. Det er dog styrelsens vurdering, at det i det konkrete tilfælde indtil en evt. indgivelse af politianmeldelse er muligt at anvende undtagelsen i § 10 nr. 4. Formålet med bestemmelsen ses ikke at være opfyldt, såfremt bestemmelsen ikke undtager kammeradvokatresponsa, hvor overvejelserne om 'at føre retssag' indeholder strafferetlige elementer, herunder overvejelser om indgivelse af politianmeldelse.

I sager som den konkrete vil det på grund af indholdet af strafferetlige elementer og sagens alvorlige karakter være helt nødvendigt for styrelsen at søge fornøden sagkyndig vejledning. Der vil være tale om udførlige og vanskelige overvejelser, forinden en evt. beslutning om indgivelse af politianmeldelse træffes. En evt. offentliggørelse af disse overvejelser vil være ødelæggende for myndighedens arbejde.

Beskyttelseshensynet der ligger til grund for § 10 nr. 4 gør sig særligt gældende i tilfælde, hvor overvejelserne indeholder mulighederne for at foretage politianmeldelse på grund af karakteren af disse overvejelser. Formålet og beskyttelseshensynet med bestemmelsen ses ikke at være opfyldt, såfremt overvejelser af denne karakter udelukkes fra undtagelse frem til det tidspunkt, hvor der indgives anmeldelse. Det er styrelsens opfattelse, at formålet med offentlighedslovens § 10 nr. 4 også har været at beskytte overvejelser af denne karakter frem til tidspunktet for indgivelse af politianmeldelse.

I denne fase er oplysninger i dokumenterne omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, hvilket bevirker at denne type sager i denne fase er mindre beskyttede end i tidspunktet efter en anmeldelse, hvor der er tale om en sag inden for strafferetsplejen. Efter tidspunktet for indgivelse af politianmeldelse og en evt. indledning af straffesag, er der en mere omfattende undtagelsesadgang efter offentlighedslovens § 2.

En forudsætning for undtagelse fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10 nr. 4 er også, at det offentlige enten er eller vil kunne blive formelt inddraget i sagen som part, biintervenient eller på anden lign. måde. Ved gennemførelsen af en politianmeldelse og evt. senere strafferetlig forfølgning, vil styrelsens nødvendige og tætte inddragelse i en sådan sag bevirke, at styrelsens rolle kan sidestilles med den forudsatte 'partsstatus' efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10 nr. 4. Jf. igen ovennævnte formulering i betænkning 857/1978 om, at: 'Det er i princippet uden betydning, om der er tale om civile sager eller sager indenfor strafferetsplejen.'.

Med denne formulering må det formodes, at det har været accepteret, at den rolle, som en myndighed vil få i en strafferetlig sag, er tilstrækkelig til at opfylde partsforudsætningen, jf. også betænkning 857/1978 p. 239, hvor det fremgår, at: 'Det er formentlig en forudsætning....'. Kravet er derfor ikke ubetinget.

Styrelsen har på denne baggrund med sin besvarelse af 22. januar 1997 på anmodningen om aktindsigt vurderet, at kammeradvokatens responsum er omfattet af undtagelsen fra aktindsigt i offentlighedslovens § 10 nr. 4.

2.2. Overvejelser om øvrige retslige skridt

Det kan samtidig oplyses, at styrelsens henvendelse til kammeradvokaten af 13. december 1996 alene afspejler styrelsens indledende overvejelser af hvilke retslige skridt, der kunne indledes i forbindelse med (B) sagen.

Styrelsens henvendelse til kammeradvokaten retter sig i formuleringen først og fremmest mod en undersøgelse af muligheden for at bede politiet om at se nærmere på sagen. Henvendelsen bør dog på grund af sin indledende karakter opfattes som et udtryk for styrelsens helt generelle ønske om at undersøge mulige konsekvenser af sagen, herunder overvejelser om evt. erstatningssøgsmål. Det forhold, at sagen forelægges for kammeradvokaten, vil i almindelighed indicere, at et senere sagsanlæg betragtes som en mulighed, jf. betænkning 857/1978 p. 238.

Det er derfor styrelsens vurdering, at der i dette tilfælde også er tale om: '...en brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål, der ikke har direkte sammenhæng med et aktuelt eller evt. sagsanlæg, men hvor dette må underforstås, som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag.......Dette har formentlig størst praktisk betydning i forhold til offentlige myndigheders brevveksling med kammeradvokaten.', jf. betænkning 857/1978 p. 240.

I det konkrete tilfælde, er det således en helt relevant og nærliggende mulighed, at den sagsbehandling, som vil blive en følge af brevvekslingen med kammeradvokaten kan blive en retssag, jf. FOB 1995 side 309.

Det er styrelsens opfattelse, at også disse forhold giver mulighed for at undtage kammeradvokatens responsum fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10 nr. 4.

3. Offentlighedslovens § 11

For så vidt angår spørgsmålet omkring ekstraheringspligtige oplysninger efter offentlighedslovens § 11 kan styrelsen oplyse, at det ved en skønsmæssig vurdering er konkluderet, at materialet ikke indeholder oplysninger om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet. Styrelsen har tillige vurderet, at materialet indeholder oplysninger, der er omfattet af undtagelserne i offentlighedslovens § 12 nr. 2.

Behandlingen af denne problemstilling fremgår beklageligvis ikke af styrelsens besvarelse af henholdsvis 22. januar 1997 og 10. februar 1997.

4. Offentlighedslovens § 13 stk. 1 nr. 3

Efter styrelsens vurdering vil kammeradvokatens responsum i den konkrete sag også være omfattet af undtagelsen i offentlighedslovens § 13 stk. 1 nr. 3. Overvejelser omkring ekstraheringspligtige oplysninger burde i så fald være sket i henhold til offentlighedsloven § 13 stk. 1 nr. 3.

Da § 13 stk. 1 nr. 3 ikke nævnes i styrelsens besvarelse, burde det endvidere have fremgået af besvarelsen, at anmodningen ikke kunne imødekommes allerede fordi, det pågældende materiale er omfattet af undtagelsen i § 10 nr. 4.

5. Konklusion

På denne baggrund anser styrelsen forsat kammeradvokatens responsum som værende omfattet af undtagelsen i offentlighedslovens § 10 nr. 4, jf. § 11 og undtagelsen i offentlighedslovens § 13 stk. 1 nr. 3, jf. § 13 stk. 2."

Erhvervsministeriet svarede i brev af 21. marts 1997. Ministeriet henviste til følgende

"Erhvervsministeriet kan henholde sig til det i styrelsens udtalelse anførte, idet ministeriet dog for en god ordens skyld skal bemærke følgende

1.Anvendelsen af offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4, svarer til § 5, nr. 7, i den tidligere offentlighedslov fra 1970, og der blev således i bet. nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision ikke fundet anledning til at ændre bestemmelsen. I betænkningen side 237‑240 er der nærmere redegjort for baggrunden for bestemmelsen og udvalgets overvejelser. På side 238 er Justitsministeriet således citeret for bl.a. at have oplyst følgende over for folketingsudvalget

'I relation til den tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedslovens § 6, nr. 4, har det været gjort gældende, at denne bestemmelse efter omstændighederne må kunne finde anvendelse, også når et ministerium indhenter en udtalelse fra kammeradvokaten om en påtænkt forvaltningsafgørelses lovlighed, selv om der på dette tidspunkt ikke er aktuel udsigt til, at sagen vil blive indbragt for domstolene; det forhold, at sagen forelægges for kammeradvokaten, vil i almindelighed indicere, at et senere sagsanlæg betragtes som en mulighed. Praksis er muligvis i overensstemmelse hermed.'

Både ministeriet og styrelsen er således som udgangspunkt gået ud fra, at udtalelser fra Kammeradvokaten er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Hertil kommer, at Kammeradvokatens vurdering af et evt. strafferetligt ansvar i denne sag har en nær sammenhæng med, om staten (in casu Erhvervsministeriet) har lidt et økonomisk tab. Et sådant tab kunne inddrages under en straffesag eller gøres gældende ved et selvstændigt civilt søgsmål.

I relation hertil har ombudsmanden som nævnt henvist til bet. nr. 857/1978 side 239, hvor det formentlig er følgende passus, der tænkes på

'Det er formentlig en forudsætning for at undtage dokumenter med hjemmel i offentlighedslovens § 5, nr. 7, at det offentlige enten er eller vil kunne blive formelt inddraget i sagen som part, biintervenient eller på anden lignende måde.'

Det er umiddelbart Erhvervsministeriets opfattelse, at denne forudsætning er opfyldt i nærværende sag på baggrund af sagens økonomiske aspekter.

Ministeriet er naturligvis opmærksom på, at staten ikke som udgangspunkt vil være inddraget i straffesager som part eller lignende, men at de konkrete omstændigheder kan føre dertil. I tilknytning hertil skal opmærksomheden henledes på, at undtagelsen i § 10, nr. 4, både omfatter civile sager og sager inden for strafferetsplejen, jf. bet. nr. 857/1978 side 239 og kommenteret offentlighedslov ved John Vogter side 172.

2.Undtagelse fra aktindsigt efter andre bestemmelser i offentlighedsloven.

Udover henvisningen til offentlighedslovens § 10, nr. 4, er en væsentlig del af oplysningerne i den omhandlede redegørelse fra Kammeradvokaten undtaget fra aktindsigt efter lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 3.

Redegørelsen indeholder således oplysninger, der vedrører enkeltpersoners helt private forhold. I dette tilfælde er også selve sagen af sensitiv karakter, og oplysning om en persons inddragelse heri kan i sig selv føre til undtagelse fra aktindsigt, jf. kommenteret offentlighedslov side 185 og FOB 1975, side 107.

Endvidere er den helt overvejende del af oplysningerne i redegørelsen fra Kammeradvokaten omfattet af undtagelsen i § 13, stk. 1, nr. 3, om nødvendig beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

I tilknytning hertil bemærkes det, at Kammeradvokatens redegørelse er af foreløbig karakter, og at der på baggrund deraf er iværksat yderligere undersøgelser. Ministeriet og styrelsen har således endnu ikke taget endelig stilling til, hvorvidt den omhandlede sag skal overdrages til politiet til efterforskning, og sålænge de yderligere undersøgelser desangående fortsat pågår, er oplysningerne i redegørelsen efter Erhvervsministeriets opfattelse undtaget fra aktindsigt efter § 13, stk. 1, nr. 3.

Afslutningsvis bemærkes det, at ministeriet og styrelsen ikke finder, at der har været grundlag for efter offentlighedsloven § 11, stk. 1, § 12, stk. 2, eller § 13, stk. 2, at foretage ekstrahering i redegørelsen fra Kammeradvokaten, idet en ekstrahering i redegørelsen vil medføre, at så væsentlige dele undtages, at det vil savne mening at udlevere det resterende.

Endvidere er det ministeriets opfattelse, at man på grund af karakteren af oplysningerne i redegørelsen er afskåret fra at meddele meroffentlighed efter lovens § 4, stk. 1, idet en væsentlig del af oplysningerne i redegørelsen må anses for omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 3 og 6. I den forbindelse skal der henvises til FOB 1994, side 334ff, vedrørende en sag af lignende karakter.

Såfremt der skulle være behov for yderligere oplysninger, står ministeriet naturligvis til rådighed, ligesom man, hvis der foranlediges partshøring i denne sag, ønsker mulighed for at fremkomme med supplerende bemærkninger."

Ombudsmandens udtalelse

" Afslaget på aktindsigt

Erhvervsfremme Styrelsens og Erhvervsministeriets afslag blev meddelt under henvisning til offentlighedslovens § 10, nr. 4. Denne bestemmelse har følgende indhold

'Retten til aktindsigt omfatter ikke

...

4) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.'

I lovforslagets bemærkninger til § 10, nr. 4, anførtes

'Bestemmelsen i nr. 5 svarer til den gældende offentlighedslovs § 5, nr. 7. Der kan derfor med hensyn til rækkevidden af denne bestemmelse henvises til beskrivelsen af gældende ret i betænkningen side 238 ff. og til udvalgets overvejelser side 245 ff.'

(Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 224).

I den nævnte betænkning (betænkning nr. 857/1978) anførtes s. 239, 2. sp., bl.a.

'Udtrykket 'til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres' skal forstås i vid forstand. Det fremgår som nævnt af folketingsudvalgets betænkning til offentlighedslovforslaget, at udtrykket 'retssag' omfatter en voldgiftssag, jfr. F.T. 1969/70, tillæg B, sp. 2056. Også retshandlinger i forbindelse med håndhævelsen eller fuldbyrdelsen af retskrav, som f. eks. fogedforbud, udsættelsesforretninger og formentlig også tvangsauktioner, må anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 5, nr. 7. Det er principielt uden betydning, om der er tale om civile sager eller sager inden for strafferetsplejen, men i sidstnævnte henseende har undtagelsesadgangen dog mindre betydning som følge af den særlige undtagelsesbestemmelse i lovens § 6, stk. 1.

Det er formentlig en forudsætning for at undtage dokumenter med hjemmel i offentlighedslovens § 5, nr. 7, at det offentlige enten er eller vil kunne blive formelt inddraget i sagen som part, biintervenient eller på anden lignende måde. Justitsministeriet har således i sagen L.A. 1976-543-94 bl. a. udtalt, at brevveksling mellem en offentlig myndighed og en sagkyndig efter ministeriets opfattelse '... i hvert fald kun [vil] være omfattet af undtagelsen, såfremt den vedrører spørgsmål i forbindelse med myndighedens eventuelle inddragelse i retshandlingen som part til varetagelse af det offentliges interesser, f. eks. [i relation til en tvangsauktion] som rekvirent eller panthaver.'...'

Deres begæring angik et brev fra Kammeradvokaten hvori denne som svar på en forespørgsel fra Erhvervsfremme Styrelsen fremkom med en overvejende strafferetlig vurdering af nogle dokumenter i (B)-sagen.

Begrundelsen for undtagelsens bestemmelser i § 10, nr. 4, er at sikre at det offentlige på samme måde som en modpart har ret til - som grundlag for sine overvejelser forud for eller i forbindelse med en retssag - at søge fornøden sagkyndig vejledning uden at andre skal have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne responsa.

Der er efter min mening ikke tvivl om at det forhold at styrelsens forespørgsel direkte angik en strafferetlig vurdering, ikke i sig selv udelukker en anvendelse af § 10, nr. 4. Det er udtrykkeligt nævnt i forarbejderne til bestemmelsen at den finder anvendelse hvad enten der er tale om civile sager eller sager inden for strafferetsplejen. Er der tale om en sag inden for strafferetsplejen, har bestemmelsen blot mindre praktisk betydning idet sager af denne type generelt er undtaget fra aktindsigt, jf. § 2, stk. 1, 1. punktum. § 10, nr. 4, har dog praktisk betydning for tiden indtil en sag overgår fra civil sag til sag inden for strafferetsplejen, i tilfælde hvor en myndighed opgiver at anmelde en sag til politiet, samt hvor en sag opsplittes i to, en civil og en strafferetlig del.

En anden betingelse for at undtage brevveksling i henhold til § 10, nr. 4, er at den er foretaget i relation til en aktuel retssag eller til en overvejelse af om retssag bør føres.

Udtrykket retssag sigter ifølge forarbejdsbemærkningerne til sager hvori den pågældende myndighed optræder som part, biintervenient eller på lignende måde. Det er derfor ikke tilstrækkeligt til opfyldelse af denne betingelse at der er rejst tiltale, eller at det overvejes at rejse tiltale. På dette punkt er jeg ikke enig med Erhvervsfremme Styrelsen.

Styrelsen og ministeriet har påberåbt sig at henvendelsen til Kammeradvokaten afspejlede styrelsens overvejelser af hvilke retslige skridt der kunne indledes - herunder også overvejelser om f.eks. eventuelt erstatningssøgsmål.

Jeg har tidligere givet udtryk for at det må antages at også brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål der ikke har direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag, vil kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Jeg henviser herved til min beretning for året 1995, s. 308, især s. 312, og de dér anførte henvisninger.

Styrelsen bad i brevet af 13. december 1996 om Kammeradvokatens vurdering af om 'man ... bør anmode politiet om at se nærmere på sagen'. Kammeradvokatens vurdering begrænsede sig i overensstemmelse hermed til en strafferetlig bedømmelse af det tilsendte materiale.

Dette forhold peger ikke umiddelbart i retning af at der blev gjort overvejelse om andre retslige skridt end en straffesag. Det må dog tages i betragtning at forespørgslen blev rejst på et indledende stadium af sagen og måtte opfattes som en anmodning om hjælp til at foretage den første generelle vurdering af lovligheden af en række økonomiske transaktioner. Jeg finder det forsvarligt at lægge til grund at overvejelserne ikke var lagt i faste rammer, og at muligheder f.eks. for et erstatningssøgsmål kunne være indeholdt heri.

Herefter finder jeg ikke at have grundlag for at kritisere at styrelsen og ministeriet fandt at kunne anvende § 10, nr. 4, i den foreliggende situation.

Offentlighedslovens § 11, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse

'Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler.'

Ministeriet har oplyst at en række af oplysningerne i Kammeradvokatens brev var omfattet af § 11, stk. 1, men at de var blevet tilbageholdt i henhold til lovens § 12 og § 13, stk. 1, nr. 3. De resterende oplysninger skulle efter ministeriets mening ikke udleveres da de ikke ville give sproglig mening.

Jeg kan ikke anfægte ministeriets vurdering om at hovedparten af de faktuelle oplysninger ville kunne undtages efter de nævnte bestemmelser. Jeg er enig i at en ekstrahering af dokumentets øvrige faktuelle oplysninger vil fremtræde så summarisk og løsrevet at det ikke vil give en sammenhængende mening.

Jeg har således ikke grundlag for at kritisere afslaget på Deres begæring.

Begrundelsen

Afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven er omfattet af forvaltningsloven og skal derfor ledsages af en begrundelse såfremt de meddeles skriftligt og ikke giver pågældende part fuldt ud medhold, jf. forvaltningslovens § 22.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

Kammeradvokaten var af Erhvervsfremme Styrelsen spurgt om hvorvidt "man ... bør anmode politiet om at se nærmere på sagen" vedrørende et bestemt firma. Kammeradvokaten foretog en overvejende strafferetlig vurdering af nogle dokumenter i sagen.

Myndighederne gav afslag på en anmodning om aktindsigt og henviste til at henvendelsen til Kammeradvokaten afspejlede styrelsens overvejelser om hvilke retlige skridt der kunne indledes i sagen - herunder også overvejelser om f.eks. eventuelt erstatningssøgsmål.

Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere at myndighederne anvendte offentlighedslovens § 10, nr. 4, til at afslå aktindsigt.

Ombudsmanden mente heller ikke der var grundlag for at anfægte Erhvervsministeriets vurdering af at hovedparten af de faktuelle oplysninger som var omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1, kunne undtages efter lovens § 12 og § 13, stk. 1, nr. 3, og ombudsmanden var enig i at en ekstrahering af dokumentets øvrige faktuelle oplysninger ville fremtræde så summarisk og løsrevet at det ikke ville give mening. (J.nr. 1997-247-301).