Bygge- og Boligstyrelsens sektortilsyn
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 15. ...
Stk. 13. Selskabets ledelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem ledelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.
...
§ 18. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter regler, der fastsættes af boligministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage selskabets administration.
...
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt selskabets og afdelingens ledelse.
Stk. 6. Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 5. Boligministeren kan endvidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.'
Ved lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger mv. der trådte i kraft den 1. januar 1997, blev hovedparten af bestemmelserne i lov om boligbyggeri ophævet. Bl.a. ophævedes §§ 13, 15 og 18. Reglerne om tilsyn med de almene boligorganisationer findes nu i kapitel 13 om tilsyn (§§ 164-169) i loven om almene boliger mv. Indholdsmæssigt er reglerne i alt væsentligt uændrede i forhold til de nu ophævede bestemmelser i lov om boligbyggeri.
Af kapitel 12 (§§ 26-35) om tilsyn i Boligstyrelsens bek. nr. 784 af 14. december 1988 som senest ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens bek. nr. 833 af 18. oktober 1993 om almennyttig boligvirksomhed fremgik
'§ 26. Tilsyn med selskabet føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor selskabet ifølge vedtægterne har hjemsted. Bestemmelser i vedtægterne, hvorefter tilsynet føres af en anden offentlig myndighed bevarer dog deres gyldighed, jf. § 42. Tilsynet med selskabets afdelinger føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen er beliggende.
§ 27. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse med henholdsvis selskabet og afdelingerne påser, at driften er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om boligbyggeri, denne bekendtgørelse og selskabets vedtægter. Kommunalbestyrelsen kan med henblik herpå træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.
...
§ 30. Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 24.
Stk. 2. Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, om selskabets og dets afdelingers drift og økonomi er forsvarlig og iøvrigt opfylder de herom gældende regler. Kommunalbestyrelsen fremlægger regnskaberne til offentligt gennemsyn.
§ 31. Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge selskabet at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder at forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen foranledige, at en af kommunen udpeget revisor for selskabets regning gennemgår selskabets regnskab og økonomi og afgiver beretning herom for kommunalbestyrelsen. Såfremt den tilsynsførende kommune ikke samtidig er selskabets hjemstedskommune, skal hjemstedskommunen orienteres om eventuelle påbudte foranstaltninger.
Stk. 2. Undlader selskabet at efterkomme kommunalbestyrelsens pålæg, eller giver dets forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til Bygge- og Boligstyrelsen bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne regnskabsmateriale.
...
§ 35. Selskabet skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og boligministeren enhver oplysning om selskabets forhold til belysning af, om dette ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i loven, regler udfærdiget i medfør af loven og selskabets vedtægter.'
Af punkt 10.1. og 10.8. i Boligstyrelsens cirkulære nr. 117 af 25. oktober 1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v. fremgik
'10.1. Generelt
De almennyttige boligselskaber, herunder forretningsførerselskaberne, er undergivet offentligt tilsyn på en række punkter. Tilsynet varetages primært af kommunalbestyrelsen og i sidste instans af boligministeriet (boligstyrelsen).
Tilsynet med boligselskaberne omfatter bl.a. tilsyn med regnskabsaflæggelsen.
...
10.8.1. Indberettede regnskaber
Boligstyrelsen gennemgår de forhold i det indsendte regnskabsmateriale, der er blevet indberettet, og tager herunder stilling til, hvorvidt man er enig i kommunalbestyrelsens indstilling. Boligstyrelsen fremkommer med de bemærkninger og eventuelle henstillinger, som sagen måtte give anledning til. Herudover foretages ikke en egentlig gennemgang af hele regnskabsmaterialet. Hvis boligstyrelsen ved en regnskabssags gennemgang bliver opmærksom på andre kritisable forhold end de indberettede, vil disse forhold dog ligeledes blive inddraget i afgørelsen.
Boligstyrelsen kan - selv om der ikke foreligger indberetning fra kommunalbestyrelsen - selv foranledige iværksat en regnskabsundersøgelse, herunder ved indhentning af udtalelse fra kommunalbestyrelsen, f.eks. som følge af henvendelser fra beboerne.
10.8.2. Reaktionsmuligheder
Boligstyrelsen har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen, men kan herudover efter lovens § 18, stk. 4, 2. punktum, søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.
...'
Indledningsvis gør jeg opmærksom på at ombudsmanden behandler klager over den offentlige forvaltning. Ombudsmanden kan derimod ikke behandle klager over privates virksomhed. (Boligselskabet) kan ikke anses for at være en del af den offentlige forvaltning. Jeg er derfor afskåret fra at tage stilling til boligselskabets virksomhed.
Vedrørende Solrød Kommunes godkendelse af 9. oktober 1995 af regnskabet for 1994 for afdelingen (X) gør jeg opmærksom på at indtil 1. januar 1997 var ombudsmandens mulighed for at behandle klager over den kommunale forvaltning begrænset til normalt kun at omfatte forhold der kunne påklages til en statslig myndighed.
Klage over en kommunes afgørelse til en statslig myndighed forudsætter normalt udtrykkelig lovbestemmelse om en sådan klageadgang.
Bygge- og Boligstyrelsen har i brevene af 7. november 1995 og 18. april 1996 anført at der ikke er mulighed for at klage til styrelsen over de afgørelser som en kommune træffer som led i sit tilsyn med de almennyttige boligselskaber, herunder kommunens godkendelse af regnskab.
Jeg er enig med Bygge- og Boligstyrelsen heri. Jeg er derfor afskåret fra at tage stilling til kommunens godkendelse af afdelingsregnskabet for 1994.
Kommunernes forpligtelse til at føre tilsyn med de almennyttige boligselskaber fremgik af § 18, stk. 1, i lov om boligbyggeri, og Boligstyrelsens bek. nr. 784 af 14. december 1988 som senest ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens bek. nr. 833 af 18. oktober 1993 indeholdt udførlige regler herom.
Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber og med at lovgivningen på området overholdes. Styrelsens tilsynsforpligtelse er nærmere omtalt i pkt. 10.1. i det ovenfor nævnte cirkulære og er ligeledes forudsat i bestemmelsen i § 18, stk. 6, i den dagældende lov om boligbyggeri.
Lov om almene boliger m.v. medfører ikke ændringer heri.
På den baggrund må det antages at tilsynet med de almennyttige boligselskaber i første række varetages af kommunerne og i sidste instans af Bygge- og Boligstyrelsen, jf. pkt. 10.1. i det nævnte cirkulære. I praksis betyder dette at styrelsens behandling af en sag normalt forudsætter at sagen forinden har været behandlet af kommunen.
Bygge- og Boligstyrelsen skrev i sit brev af 7. november 1995 at styrelsen i princippet først vil blive en del af det offentlige tilsyn med boligselskaberne når der foreligger en kommunal indberetning. Herudover har styrelsen en overordnet tilsynsforpligtelse som indebærer at styrelsen af egen drift kan tage sager op hvor styrelsen bliver opmærksom på at der er fare for tab af statslige midler. I brevet af 18. april 1996 gav Bygge- og Boligstyrelsen desuden udtryk for at styrelsens ulovbestemte tilsynsforpligtelse indebærer at styrelsen af egen drift kan tage sager op hvori der indgår spørgsmål af principiel karakter, og at styrelsen selv træffer afgørelse om hvilke konkrete spørgsmål der kan anses for at være af principiel karakter.
Jeg er ikke enig med styrelsen i den opfattelse at pligten til at realitetsbehandle sager indskrænker sig til de anførte tilfældegrupper.
Efter min opfattelse har Bygge- og Boligstyrelsen et almindeligt sektortilsyn med de almennyttige boligselskaber og med om lovgivningen på området overholdes, jf. § 18, stk. 6, i lov om boligbyggeri.
Et sektortilsyn antages - medmindre der er holdepunkter for andet - at have karakter af et konstaterende legalitetstilsyn. Dette indebærer at tilsynet har kompetence til ved uforbindende udtalelser at kunne konstatere om lovgivningen er overholdt ved generelle beslutninger eller i konkrete sager på det pågældende område. Der henvises til Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 660ff, med yderligere henvisninger og til min beretning for 1994, s. 296ff.
Mens en klagemyndighed normalt har pligt til at realitetsbehandle en klage, har en myndighed som fører et legalitetstilsyn, kun pligt til at realitetsbehandle en sag dersom der består en vis sandsynlighed for at der i sagen foreligger legalitetsmangler. Om denne betingelse er opfyldt, afhænger af de for tilsynsmyndigheden foreliggende oplysninger, dvs. med hvilken styrke de peger i retning af at der kunne foreligge en ulovlighed, og hvorvidt denne ulovlighed angår mere væsentlige forhold. Sådanne oplysninger kan ikke blot foreligge i forbindelse med en henvendelse fra en borger, men også i form af oplysninger i pressen og på anden måde, sammenholdt med den viden tilsynsmyndigheden i øvrigt er i besiddelse af. Kun hvis tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger kan konstatere at der ikke består en vis forhåndssandsynlighed for at sagen indeholder ulovligheder, kan den efter min opfattelse undlade at foretage realitetsbehandling eller foranledige at den pågældende kommune selv foretager en undersøgelse.
Jeg har gjort Bygge- og Boligstyrelsen bekendt med min opfattelse.
Jeg må opfatte Bygge- og Boligstyrelsens brev af 7. november 1995 således at styrelsen gennemgik (A)'s klage af 25. oktober 1995 vedrørende afdelingsregnskabet for 1994 som led i styrelsens tilsyn, og at styrelsen herefter ikke fandt grundlag for at foretage sig videre i sagen.
Spørgsmålet er om styrelsen som led i sit tilsyn med boligselskabet burde have undersøgt sagen nærmere. Besvarelsen af dette spørgsmål beror som anført bl.a. på en vurdering af om afdelingsregnskabet for 1994 var aflagt i overensstemmelse med de derom gældende regler.
Jeg finder ikke at der er grundlag for at kritisere at Bygge- og Boligstyrelsen ikke i det konkrete tilfælde fandt anledning til at foretage videre. Årsagen er at det efter min opfattelse ikke på baggrund af en foreløbig vurdering af sagen var sandsynligt at der i sagen var begået ulovligheder.
..."
NOTER: (*1) Jf. FOB 1994, s. 296ff.
Bygge- og Boligstyrelsens sektortilsyn
Det fremgår af sagen at A var beboer i afdelingen X under et almennyttigt boligselskab og formand for afdelingsbestyrelsen.
Den 5. april 1995 meddelte A på vegne af afdelingsbestyrelsen Solrød Kommune at afdelingsbestyrelsen ikke kunne godkende og underskrive regnskabet for 1994. A henviste bl.a. til en budgetoverskridelse vedrørende konto 116 og til at der vedrørende beløbet på konto 305 manglede en specifikation af hvad afdelingen havde fået for pengene.
Den 12. april 1995 oplyste kommunen at den havde bedt bestyrelsen for boligselskabet behandle bemærkningerne og træffe beslutning om afklaring inden regnskabet i underskreven stand blev sendt til kommunen.
Den 20. juni 1995 kommenterede boligselskabet over for kommunen A's brev. Af brevet fremgik bl.a.
"...
Der nævnes kt. 116 - forbrug af henlagte midler - hvor der har været et merforbrug på kt. 47.857. Vi skal først fastslå, at regnskabet sammenlignes med budget 1994, som er lig med budget 1993, idet afdelingsbestyrelsen ikke har godkendt budget 1994. På tidspunktet for udarbejdelse af budget 1993 - det var i eftersommeren 1992 - var ikke påregnet at der skulle opføres containergård, hvorfor udgiften ikke hører hjemme på kt. 116.
Iøvrigt skal det oplyses, at af forbruget i 1994 er ca. halvdelen udskiftning af ventiler - på varmeanlæg - mens den anden halvdel er udskiftning af køleskabe. At overskridelse af et budget ikke altid kan undgåes, er eksempelvis køleskabene udtryk for, idet en nødvendig udskiftning kan være påkrævet uden antallet af udskiftningen, kan forudses.
Ligeledes udgifterne på kt. 305 - på kr. 411.858 - kunne ikke godkendes. Udgiften vedrørende den kommende renoveringssag, dækker det arbejde som ingeniør og arkitekt har udført i forbindelse med de projekter og modeller der har været udført. Selskabet har anmodet teknikerne om en nærmere beskrivelse, som snarest vil fremkomme.
Det skal iøvrigt om budgetterne bemærkes, at vi ingen skriftlig godkendelse har for årene 1993, 1994 og 1995. Hele spørgsmålet om den manglende godkendelse af regnskabet, har været behandlet på bestyrelsesmødet d. 19. juni 1995. Bestyrelsen besluttede, at man ikke kan følge afdelingsbestyrelsen, men at man godkender regnskabet for 1994, bl.a. på grundlag af førnævnte bemærkninger.
..."
Den 9. oktober 1995 godkendte Solrød Kommune regnskabet for afdelingen X.
Den 25. oktober 1995 bad A Bygge- og Boligstyrelsen om blandt andet at tage stilling til regnskabet for 1994 for afdelingen X.
Den 7. november 1995 svarede Bygge- og Boligstyrelsen. Af svaret fremgik bl.a.
"...
Det fremgår bl.a. af det vedlagte materiale, at Boligselskabernes Landsbyggefond den 3.7.1995, som svar på (A)'s henvendelse af 3.1.1995 vedrørende afdelingens årsregnskab for 1992, har henvist til, at tvister mellem afdelingsmødet og selskabets bestyrelse vedrørende godkendelse af årsregnskab, afgøres af den tilsynsførende kommunalbestyrelse. Det fremgår endvidere, at fonden samtidig har sendt kopi af sit brev og sine bemærkninger vedrørende de principielle regler for kontering af de omhandlede konti til boligselskabets revisor, (boligselskabet) og Solrød Kommune.
Som allerede meddelt (A), jf. styrelsens brev af 16.11.1993, er det den tilsynsførende kommunalbestyrelse, der som tilsynsmyndighed træffer den administrative afgørelse, og kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for styrelsen. Den endelige afgørelse af tvister mellem en afdelingsbestyrelse, boligselskab og den tilsynsførende kommunalbestyrelse henhører under domstolene.
Vedrørende det retslige grundlag for kommunens beføjelse henvises til lov om boligbyggeri, hvor man specielt skal henvise til lovens §§ 15 og 18, samt til afsnit 8-10 i Boligstyrelsens dagældende cirkulære af 25.10.1985 om almennyttige boligselskabers økonomi og til de nugældende regler i kap. 15 og kap. 19 i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 om almennyttig boligvirksomhed med senere ændringer.
Folketingets Ombudsmand har, på (A)'s henvendelse af 20.9.1995 vedrørende boligselskabets regnskabsførelse, i sit brev af 12.10.1995, som styrelsen har modtaget kopi af, over for (A) bl.a. oplyst, at (A) har mulighed for at forelægge sagen for Bygge- og Boligstyrelsen, hvis (A) er utilfreds med kommunalbestyrelsens afgørelse, idet styrelsen da vil tage stilling til, om man kan behandle sagen.
Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse, at styrelsen i princippet først vil blive en del af det offentlige tilsyn med boligselskaberne, når der foreligger en kommunal indberetning, jf. § 65, stk. 2, i den ovennævnte bekendtgørelse af 4.2.1994.
En indberetning til styrelsen skal omfatte en udførlig redegørelse for de påtalte forhold, herunder for evt. allerede trufne foranstaltninger og selskabets reaktion herpå. Samtidig skal oplyses om evt. tidligere påtale af lignende forhold over for selskabet. Indberetningen skal endvidere indeholde en detaljeret indstilling fra kommunalbestyrelsen om, hvorledes de påtalte forhold kan berigtiges.
Styrelsen har ikke modtaget en sådan indberetning i denne sag.
Herudover antages Bygge- og Boligstyrelsen med henvisning til almindelige forvaltningsretlige og statsretlige principper at have en overordnet tilsynsforpligtelse. Denne indebærer, at styrelsen af egen drift kan tage sager op, hvor styrelsen bliver opmærksom på, at der er fare for tab af statslige midler.
Bygge- og Boligstyrelsen har med udgangspunkt i styrelsens ovenfor beskrevne ulovbestemte tilsyn med de almennyttige boligselskaber gennemgået sagen. Styrelsen finder på dette grundlag ikke anledning til at foretage videre, hvorfor man ikke kan imødekomme (A)'s anmodning.
..."
Den 20. november 1995 klagede A til mig.
Den 18. december 1995 meddelte jeg A at hendes klage over Bygge- og Boligstyrelsens svar af 16. november 1993 vedrørende boligselskabets regnskab for 1992 var forældet i forhold til ombudsmandsloven. Jeg var derfor afskåret fra at tage stilling til denne del af klagen. Samtidig bad jeg Bygge- og Boligstyrelsen om en udtalelse om A's klage over styrelsens svar af 7. november 1995 vedrørende regnskabet for 1994 og om at redegøre for regelgrundlaget der førte til at styrelsen som anført i brevet af 7. november 1995 generelt afviste at behandle sager som ikke beroede på en indberetning fra en kommune til Bygge- og Boligstyrelsen, eller som vedrørte tilfælde hvor styrelsen blev opmærksom på at der var fare for tab af statslige midler.
Den 3. januar 1996 oplyste A mig om at hun havde modtaget et meget positivt svar fra Bygge- og Boligstyrelsen i form af styrelsens brev af 22. december 1995 vedrørende afdelingens renoveringssag. A var dog stadig utilfreds med styrelsens udtalelse om at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kunne indbringes for styrelsen, og at den endelige afgørelse henhørte under domstolene. Det var A's opfattelse at de samme regler måtte være gældende på alle områder for almennyttig boligvirksomhed.
Den 9. januar 1996 bad jeg Bygge- og Boligstyrelsen om at inddrage A's brev af 3. januar 1996 i grundlaget for sin udtalelse.
Den 18. april 1996 udtalte Bygge- og Boligstyrelsen sig. Af udtalelsen fremgik bl.a.
"...
Indledningsvist redegøres for styrelsens praksis i sager om tilsyn med de almennyttige boligselskaber, derefter redegøres for styrelsens svar på de ovennævnte konkrete henvendelser.
Reglerne om tilsyn med de almennyttige boligselskaber fremgår af lov om boligbyggeri § 18 (Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 668 af 4.8.1995) samt kapitel 19 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 med senere ændringer om almennyttig boligvirksomhed.
Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligselskabets afdelinger er beliggende, som fører tilsynet med, at de af boligministeren fastsatte regler for almennyttig boligvirksomhed overholdes. Kommunalbestyrelsen kan som led i dette tilsyn træffe sådanne foranstaltninger, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet.
Det er styrelsens opfattelse, at der ikke er almindelig klageadgang til Bygge- og Boligstyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse. Baggrunden herfor er den øgede decentralisering af administrationen af regelsættet for almennyttig boligvirksomhed og de deraf begrænsede ressourcer for styrelsen. Styrelsens opfattelse af klageadgangen er tidligere behandlet af Folketingets Ombudsmand. Styrelsen skal i den forbindelse henvise til følgende skrivelser fra Ombudsmanden: Skrivelse af 24.3.1992 i sag j. nr. 1992-637-163, skrivelse af 6.4.1992 i sag j. nr. 1992-745-163 samt skrivelse af 27.1.1994 i sag j. nr. 1994-125-163.
Bygge- og Boligstyrelsen behandler derimod indberetninger fra kommunalbestyrelser vedrørende boligselskaber, som ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud, og/eller hvis forhold iøvrigt har givet anledning til væsentlig kritik. Dette fremgår af § 65 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 om almennyttig boligvirksomhed med senere ændringer.
Herudover antages Bygge- og Boligstyrelsen med henvisning til almindelige forvaltningsretlige og statsretlige principper at have en overordnet tilsynsforpligtelse, hvilket indebærer, at styrelsen af egen drift kan tage sager op, hvori der indgår spørgsmål af principiel karakter. Styrelsen træffer selv afgørelse om hvilke konkrete spørgsmål, der kan anses at være af principiel karakter.
I sager, som Bygge- og Boligstyrelsen tager op på baggrund af en indberetning fra en kommunalbestyrelse, eller som styrelsen tager op af egen drift i medfør af den overordnede tilsynsbeføjelse, har styrelsen fortolket boligbyggerilovens § 18, stk. 6, således, at den er tillagt samme beføjelser som kommunalbestyrelsen. I forlængelse af det ovenfor anførte om, at der ikke antages at være almindelig klageadgang til Bygge- og Boligstyrelsen, antager styrelsen derimod ikke, at bestemmelsen udover disse tilfælde giver Boligministeriet tilsvarende beføjelser, som er omhandlet i boligbyggerilovens § 18, stk. 2, og stk. 5.
...
Bygge- og Boligstyrelsen har i skrivelse af 22.12.1995 meddelt (A), at styrelsen under henvisning til den ulovbestemte overordnede tilsynsforpligtelse har anmodet tilsynsmyndigheden Solrød Kommunalbestyrelse om at tage nødvendige initiativer i den forelagte sag om procedure for renovering af afdeling (X). At styrelsen har taget denne sag op skyldes, at fundamentale beboerdemokratiske regler, efter styrelsens opfattelse, var blevet tilsidesat med deraf følgende økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af individuel boligstøtte.
..."
Den 13. maj 1996 kommenterede A Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse.
Ombudsmandens udtalelse
"§ 16 i lovbek. nr. 354 af 30. juli 1980 om boligbyggeri havde følgende ordlyd
'§ 16. Opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører, revisor eller likvidatorer, kan af boligministeren søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.
Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren lade Boligselskabernes Landsbyggefond udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage selskabets administration.
Stk. 3. Boligministeren kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt selskabets og afdelingens ledelse, herunder bestyrelse, afdelingsbestyrelse og generalforsamling.'
Under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 44 fremsatte boligministeren forslag til ændring af § 16. Ændringsforslaget er optrykt i boligudvalgets betænkning afgivet den 30. april 1982, og det havde denne ordlyd (Folketingstidende 1981-82 (2. samling), tillæg B, sp. 660ff)
'Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage selskabets administration.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt selskabets og afdelingens ledelse.
Stk. 3. Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter stk. 1 og 2. Boligministeren kan endvidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører, revisor eller likvidatorer, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.'
I bemærkninger til ændringsforslaget anførtes det om denne bestemmelse
'Efter den gældende formulering af lovens § 16 kan boligministeren træffe særlige forholdsregler over for et boligselskabs bestyrelse for at sikre, at de fastsatte regler om almennyttig boligvirksomhed overholdes.
På baggrund af den meget nære tilknytning, kommunerne har til de almennyttige boligselskaber i kraft af stillingen som tilsynsmyndighed over for selskaberne, synes det mere hensigtsmæssigt at søge sanktionsbestemmelserne ændret, således at det overlades til kommunalbestyrelsen at træffe de eventuelt nødvendige forholdsregler for at sikre fuldt forsvarlig drift af et boligselskab.
Lovforslaget tager sigte på at styrke og udvide kommunernes stilling som tilsynsmyndighed, medens de foreslåede sanktionsbestemmelser i alt væsentligt er identiske med de gældende regler.
Efter ændringsforslaget får boligministeren tilsvarende beføjelser, som foreslåes tillagt kommunalbestyrelsen, og herudover vil det som hidtil tilkomme boligministeren om nødvendigt at pålægge tvangsbøder.'
Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. maj 1982 (lov nr. 206 af 18. maj 1982 om ændring af lov om boligbyggeri).
Ved lov nr. 532 af 16. november 1983 om ændring af lov om boligbyggeri blev bestemmelsen i næsten uændret form videreført som § 18.
Ved lov nr. 283 af 6. juni 1984 om ændring af lov om boligbyggeri blev følgende bestemmelse indsat i loven som § 18, stk. 1
'Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter regler, der fastsættes af boligministeren.'
Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, sp. 3542) fremgik
'De almennyttige boligselskabers virksomhed er undergivet offentligt tilsyn, der varetages af kommunalbestyrelserne og boligministeriet (boligstyrelsen). Den nuværende tilsynsform blev indført i 1965. Reglerne herom har hidtil været fastsat i bekendtgørelserne om almennyttig boligvirksomhed, jfr. nu boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 497 af 3. september 1982, og i de til de gældende boligbyggerilove knyttede cirkulærer. På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende særlige problemer inden for de almennyttige boligselskabers virksomhed har man fundet det hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om det kommunale tilsyn i loven, svarende til bestemmelsen i lovens § 76 om kommunernes tilsyn med kollegier.'
De bestemmelser i lov om boligbyggeri som har betydning for denne sag, fandtes herefter i §§ 13, 15 og 18. Bestemmelserne havde følgende ordlyd, jf. lovbek. nr. 676 af 20. august 1993
' § 13. Regnskabsaflæggelse for selskabet og dets afdelinger samt revisionen af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af boligministeren, der kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om revisionen indsendt til gennemgang.
Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor efter boligministerens nærmere bestemmelse. Revisors bemærkninger skal indføres i en revisionsprotokol.
Stk. 3. En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang samt til Boligselskabernes Landsbyggefond.
Stk. 4. Selskabet skal på forlangende give boligministeren, kommunalbestyrelsen og landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af selskabets og dets afdelingers økonomiske forhold.
Ombudsmandens udtalelse
Resumé
En beboer i et almennyttigt boligselskab og formanden for afdelingsbestyrelsen klagede over at Bygge- og Boligstyrelsen havde afvist at behandle en klage over afdelingens regnskab. Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere at styrelsen havde afvist at behandle den konkrete klage over afdelingsregnskabet.
I sin begrundelse havde Bygge- og Boligstyrelsen henvist til at styrelsens tilsynsforpligtelse indebar at styrelsen behandlede sager som beroede på en indberetning fra en kommune, eller som vedrørte tilfælde hvor styrelsen blev opmærksom på at der var fare for tab af statslige midler. I udtalelsen til ombudsmanden gav Bygge- og Boligstyrelsen desuden udtryk for at styrelsen kunne tage sager op hvori der indgik principielle spørgsmål.
Ombudsmanden udtalte at Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsforpligtelse efter hans opfattelse ikke kun omfattede de sager som styrelsen henviste til. Ombudsmanden mente at styrelsen kunne fremsætte uforbindende udtalelser om hvorvidt lovgivningen på området var overholdt. Styrelsen havde derfor pligt til at behandle de sager hvor det efter en foreløbig vurdering var sandsynligt at der var begået ulovligheder. (J.nr. 1995-2508-163).