Tilbagebetaling af for meget udbetalt plejetillæg

Tilbagebetaling af for meget udbetalt plejetillæg

A klagede til mig over at han skulle betale 38.000 kr. tilbage i for meget udbetalt plejetillæg.

A var 49 år gammel. I 1953 blev han ramt af polio; han modtog højeste førtidspension med plejetillæg og

plejehjælp i alle døgnets 24 timer.

Indtil den 30. november 1991 var A tilknyttet Institutionen for respiratorpatienter som natbeboer. Herefter flyttede han i lejlighed. Institutionen for respiratorpatienter varetog A's udgifter til plejeløn, husleje, el, kørsel mv.

I januar 1993 blev Socialcentret S opmærksom på at A's plejetillæg for 1992 var blevet indsat på hans bankkonto i stedet for at blive indbetalt direkte til Institutionen for respiratorpatienter til delvis dækning af de udgifter der var forbundet med A's tilknytning til institutionen.

Den 29. januar 1993 traf Socialcentret S afgørelse om at A skulle indbetale 42.196 kr. - svarende til det plejetillæg han modtog i 1992 - til respiratorinstitutionen. Socialcentret oplyste at det var en fejl fra centrets side at beløbet var blevet indsat på A's konto.

Den 25. februar 1993 klagede A over afgørelsen til et socialt ankenævn. A skrev bl.a. at han ikke havde haft ophold på respiratorinstitutionen siden den 30. november 1991. Derudover skrev A at han ikke havde modtaget 42.196 kr., idet der ikke blev indsat 3.516 kr. på A's konto i december måned. A havde ikke nogen skyld i at beløbet var blevet indsat på hans konto i stedet for at blive sendt direkte til respiratorinstitutionen.

Den 21. april 1993 meddelte Socialcentret S A at man efter en genvurdering af sagen ikke havde fundet anledning til at ændre afgørelsen. Socialcentret oplyste at beløbskravet i afgørelsen fejlagtigt var angivet til 42.196 kr. Det skulle i stedet være 42.192 kr.

Samme dag skrev socialcentret følgende til det sociale ankenævn

"Sagen omhandler en 46 årig enlig mand, der modtager højeste førtidspension med plejetillæg. Bor i selvstændig lejelejlighed, og har indtil for 1½ år siden været tilknyttet institutionen for respiratorpatienters plejeafdeling som natbeboer. Institutionen for respiratorpatienter varetager nu kun (A)'s udgifter til plejeløn, husleje, el, kørsel m.m.

Plejetillægget udbetales ikke, men går således til delvis dækning af merudgifter ved forsørgelse i eget hjem og restudgifterne afholdes i henhold til bistandslovens § 48, stk. 4. (A) har ansat plejemedhjælpere i alle døgnets 24 timer.

Socialcentrets bogholderi har ultimo januar måned 1993 oplyst, at plejetillægget i tiden 01.01.92 til 31.12.92 fejlagtigt er fremsendt pensionistens bankkonto, og ikke som beordret Institutionen for respiratorpatienter, til dækning af merudgifter ved forsørgelse i eget hjem. Pensionisten underrettes herom pr. telefon den 28.1.93, hvor han tilkendegiver at være vidende om at der er indgået kr. 3.516,00 mdl. på hans bankkonto, i een periode, uden at han dog har reageret herpå.

Skriftlig orientering fremsendt den 29.01.93, omhandlende tilbagebetalingskravet, som i alt udgør kr. 42.192,00, opstået ved fremsendelse af plejetillæg kr. 3.516,00 mdl. i tiden 01.01.92 til 31.12.92. Af skrivelsen fremgår at kravet bedes fremsendt Respiratorinstitutionen, idet beløbsopkrævningen skulle være benyttet til delvis dækning af udgifter til plejeløn m.m.

(A) underrettes den 22.02.93 om at beløbet ligeledes kan fremsendes Socialcentret, idet dette ikke fremgik af skrivelsen af den 29.01.93.

Socialcentret modtager den 11.03.93, skrivelse fra pensionisten, dateret den 25.02.93, hvori det benægtes at plejetillæg kr. 3.516,00 for december måned 1992, skulle være fremsendt hans bankkonto. Endvidere udtrykkes beklagelse over anmodningen om fremsendelse af beløbsopkrævningen til Respiratorinstitutionen.

I fortsættelse af klage over afgørelsen, er skrivelse fremsendt pensionisten med underretning om at beløbsopkrævningen fastholdes, idet Socialcentrets bogholderi har bekræftet at der er fremsendt kr. 3.516,00 i 12 måneder i tiden 01.01.93 til 31.12.93. Endvidere orienteret om at beløbskravet bedes fremsendt Socialcentret (S).

Sagen fremsendes nu DET SOCIALE ANKENÆVN med henblik på sagens videre behandling, idet Socialcentret i.f.m. remonstration af afgørelsen, ikke har fundet anledning til at ændre denne."

Den 24. maj 1993 skrev A til det sociale ankenævn at socialcentrets brev af 21. april 1993 indeholdt et nyt krav. Da brevet ikke var ledsaget af en klagevejledning, måtte kravet efter A's opfattelse være ugyldigt.

Den 13. oktober 1993 traf det sociale ankenævn afgørelse i sagen. Nævnet skrev bl.a. følgende

"...

Nævnet har truffet følgende

AFGØRELSE

Nævnet stadfæster i det hele den af Socialcenter (S) trufne afgørelse i henhold til de givne grunde.

Nævnet skal vedrørende overførsel af plejetillæg efter lov om social pension § 16, stk. 2 med 3.516 kr. i december måned 1992 bemærke, at nævnet finder det godtgjort, at De har fået overført beløbet. Nævnet har herved tillagt socialcentrets posteringsforespørgsel vægt.

Nævnet finder således, at De skal tilbagebetale hele beløbet på 42.192 kr., jfr. lov om social pension § 42.

..."

I breve af 1. og 8. november 1993 klagede advokat B på A's vegne til Den Sociale Ankestyrelse over ankenævnets afgørelse. Advokaten gjorde gældende at A havde modtaget pengene i god tro og ikke "mod bedre vidende" som krævet efter § 42 i lov om social pension. Derudover oplyste advokaten at A kun havde modtaget plejetillæg 11 gange i 1992.

Den 19. november 1993 traf Den Sociale Ankestyrelse afgørelse om ikke at tage sagen op til principiel behandling. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med at A's sag var meget konkret og at den derfor ikke var egnet som vejledning for kommunerne og de sociale nævn i deres anvendelse af reglerne.

Den 9. december 1993 bad advokat B Den sociale Ankestyrelse om på ny at overveje spørgsmålet om at realitetsbehandle sagen.

Den 30. december 1993 meddelte Den Sociale Ankestyrelse A at man på baggrund af advokatens brev havde besluttet at behandle hans sag.

Den 11. januar 1994 skrev socialcentret bl.a. følgende til Ankestyrelsen

"I fortsættelse af Ankestyrelsens skrivelse af den 30.12.93, skal det oplyses at (A) er invalideret som følge af polio i 1953. Han har total lammelse af skulderågets muskulatur, samt af begge overekstremiteter, desuden svær scoliose og udtalt svær columna. På grund af åndedrætsbesvær har han tracheostomi med sølvkanyle.

Modtager højeste førtidspension med plejetillæg på i alt kr. 15.380,- brutto mdl. Har kontant formue på kr. 616.801,- og renteindtægter heraf på kr. 18.480,- årligt.

..."

Den 3. marts 1994 skrev advokaten bl.a. til Ankestyrelsen at A ikke havde vidst eller burde have vidst at plejetillægget skulle bruges til delvis dækning af udgifterne der var forbundet med hans tilknytning til Institutionen for respiratorpatienter. Derfor havde A ikke modtaget beløbet "mod bedre vidende". Advokaten fastholdt i øvrigt at A kun havde modtaget 3.516 kr. 11 gange i 1992.

Den 13. oktober 1994 skrev socialcentret bl.a. følgende til Ankestyrelsen

"Jeg har set sagen igennem, og der findes ikke nogen korrespondance med pågældende omkring plejetillæg. Dette blev tilkendt ham pr. 1/2-76, men er aldrig udbetalt ham, da det gik til plejeopholdet. Så han har således ikke været vant til at få det. Ved en fejl i vores bogholderi blev det udbetalt ham i 1992 - i stedet for som hidtil sendt til respiratiorafdelingen. Der er tale om en manuel forsendelse - ikke maskinel. Han oplyser selv hertil i telefonsamtale, at han var bevidst om, at der blev indsat for meget på hans konto, men at han ikke vidste hvorfra pengene kom. Beløbet har ikke direkte fremgået af pensionsmeddelelsen. På pensionsmeddelelsen har der været påført plejetillæg, og et fradrag af samme størrelse.

Om han har været i ond tro eller ej - banken må have kunnet oplyse hvorfra pengene kom, hvis han havde spurgt.

..."

Den 2. november 1994 skrev advokat B bl.a. til Ankestyrelsen at den telefonsamtale der henvises til i erklæringen fra socialcentret, først fandt sted efter udbetalingen af det omstridte beløb. Advokaten bestred at A skulle have givet udtryk for at der blev indsat for meget på hans konto.

Den 14. december 1994 traf Ankestyrelsen afgørelse i sagen. Ankestyrelsen gav A meddelelse om afgørelsen i brev af 28. december 1994 og skrev bl.a. følgende

"...

Ankestyrelsen finder, at der ikke efter reglerne i lov om social pension § 42 kan forlanges tilbagebetaling af plejetillægget tilkendt i henhold til lovens § 16.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at det tilkendte plejetillæg ikke er ydet med urette.

Ankestyrelsen finder imidlertid, at der efter dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse kan forlanges tilbagebetaling af et beløb svarende til det udbetalte plejetillæg for perioden den 1. januar 1992 til den 30. november 1992, ialt 38.676 kr.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at udgifterne til Deres pleje i samme periode har været afholdt efter bistandslovens § 48, stk. 4, som merudgifter ved forsørgelsen i eget hjem.

Ankestyrelsen tiltræder således med denne ændrede begrundelse det sociale ankenævns afgørelse.

Ankestyrelsen finder imidlertid, at der alene kan forlanges tilbagebetaling af et beløb svarende til 11 gange 3.516 kr., 38.676 kr., idet der ikke ses at foreligge dokumentation for, at beløbet for december måned 1992 er udbetalt til Dem."

Den 8. januar 1995 klagede A til mig. Han skrev bl.a. at man måtte gå ud fra at der ikke fandtes en ulovbestemt adgang til tilbagebetaling, når der er særlige bestemmelser i pensionsloven der regulerer spørgsmålet. A skrev endvidere at Ankestyrelsen tilsyneladende antog at den ydelse han modtog efter bistandslovens § 48, stk. 4, dækker enhver merudgift som følge af handicappet. Der er imidlertid også merudgifter forbundet med at have hjælpere 24 timer i døgnet i eget hjem.

Den 19. juni 1995 udtalte Ankestyrelsen bl.a. følgende

"...

Som svar på Folketingets Ombudsmands forespørgsel sendes vedlagt sagens akter og kopi af Ankestyrelsens afgørelse meddelt den 28. december 1994, hvortil man kan henholde sig.

Det kan herudover oplyses, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse af 14. december 1994 fandt, at der ikke efter reglerne i lov om social pension § 42 kunne forlanges tilbagebetaling af plejetillægget tilkendt i henhold til lovens § 16.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det tilkendte plejetillæg ikke var ydet med urette.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der efter dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse kunne forlanges tilbagebetaling af et beløb svarende til det udbetalte plejetillæg for perioden den 1. januar 1992 til den 30. november 1992, i alt 38.676 kr.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at udgifterne til (A)'s pleje i samme periode har været afholdt efter Bistandslovens § 48, stk. 4, som merudgifter ved forsørgelsen i eget hjem.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der alene kan forlanges tilbagebetaling af et beløb svarende til 11 gange 3.516 kr., 38.676 kr., idet der ikke ses at foreligge dokumentation for, at beløbet for december måned 1992 er udbetalt til (A).

For så vidt angår (A)'s henvisning til, at der er mulighed for at udbetale plejetillæg samtidig med hjælpeordning efter Bistandslovens § 48, stk. 4, kan det oplyses, at Ankestyrelsen ved afgørelsen har lagt til grund, at (A)'s plejebehov var dækket fuldt ud ved den bevilgede hjælpeordning efter Bistandslovens § 48, stk. 4, svarende til 24 timer i døgnet."

Jeg modtog den 5. og 6. marts 1996 præciserende oplysninger om udbetalingen af plejetillæg til A og kommunens betalinger til Institutionen for respiratorpatienter.

Ombudsmandens udtalelse

"Jeg forstår Deres sag sådan at De siden 1. februar 1976 har fået plejetillæg efter pensionslovens § 16, stk. 2. Plejetillægget er aldrig (før) blevet udbetalt direkte til Dem, men til Institutionen for respiratorpatienter. Institutionen varetager Deres udgifter til plejeløn, husleje, el, kørsel mv., idet De har plejehjælpere i alle døgnets 24 timer. Plejetillægget dækker kun delvist Deres merudgifter ved forsørgelse i eget hjem. Restudgifterne afholdes i henhold til bistandslovens § 48, stk. 4, og udbetales til Institutionen for respiratorpatienter.

Fra januar til november 1992 blev plejetillægget efter pensionslovens § 16, stk. 2, ved en fejl fra socialcentrets side indsat direkte på Deres bankkonto. I denne periode udbetalte socialcentret tillige et beløb svarende til plejetillægget (og de resterende merudgifter ved forsørgelse i eget hjem) efter bistandslovens § 48, stk. 4, til Institutionen for respiratorpatienter.

Det fremgår af Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 14. december 1994 at Ankestyrelsen har lagt til grund at De fra januar til november 1992 blev dobbeltforsørget. Som grundlag for tilbagebetalingskravet har Ankestyrelsen henvist til at der i dansk ret er en almindelig adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse.

Jeg har tidligere udtalt mig om retsgrundlaget for krav om tilbagebetaling som følge af dobbeltforsørgelse, bl.a. i en sag om for meget udbetalt social pension og sygedagpenge (Folketingets Ombudsmands beretning for året 1987, s. 185ff). Jeg henviste i denne sag bl.a. til Højesterets dom fra 1959 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1959, s. 321) som har fastslået at der i dansk ret gælder en ulovbestemt adgang til tilbagesøgning i dobbeltforsørgelsestilfælde.

I sagen fra 1987 udtalte jeg bl.a. at dobbeltforsørgelse antages at foreligge hvis følgende objektive betingelser er opfyldt

Flere ydelser kommer til udbetaling som en direkte følge af den samme begivenhed,

ydelserne dækker den samme tidsmæssige periode, og

ydelserne må antages at dække samme behov eller formål.

De havde i den pågældende periode plejemedhjælpere mv. i alle døgnets 24 timer. Kommunen ydede fuld dækning for disse ydelser samtidig med at De selv modtog plejetillæg der delvist skulle dække de samme ydelser.

Det kan på den baggrund ikke give mig anledning til bemærkninger at Ankestyrelsen fandt at De i denne periode blev (delvist) dobbeltforsørget.

Om der kan rejses krav om tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb i en dobbeltforsørgelsessituation, bygger imidlertid på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Jeg henviser i den forbindelse til min udtalelse fra 1987, hvor jeg fandt at der i vurderingen burde indgå om der er tale om udbetaling af et beløb med tilbagevirkende kraft, om den pågældende hermed får rådighed over et større éngangsbeløb, om den pågældende på tidspunktet for udbetalingen af den sociale ydelse er berettiget hertil, og om det kan bebrejdes det offentlige (eller den private part) at dobbeltforsørgelsessituationen opstår.

I en situation som den foreliggende kan det efter min opfattelse ikke være uden betydning om modtageren vidste eller burde vide at pengene blev ydet med urette (jf. princippet om condictio indebiti).

Jeg må lægge til grund at Den Sociale Ankestyrelse - bortset fra at konkludere at der forelå en dobbeltforsørgelsessituation - ikke har foretaget en konkret vurdering af om der kunne rejses krav over for Dem om tilbagebetaling af beløbet.

Under hensyn til at det er oplyst at udbetalingen af plejetillægget skete ved en fejl fra socialcentrets side, at Ankestyrelsen i sin afgørelse fandt at plejetillægget ikke var ydet med urette, og at De har gjort gældende at De har modtaget plejetillægget i god tro, har jeg henstillet til Ankestyrelsen at genoptage sagen i lyset af min retsopfattelse. Jeg har bedt Ankestyrelsen om at underrette mig om hvad der videre sker i sagen.

Ved min bedømmelse af sagen er jeg gået ud fra at der ikke (længere) er uenighed om tilbagebetalingskravets størrelse.

..."

NOTER: (*1) Jf. FOB 1987, s. 185 ff.

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En poliopatient der i en årrække havde modtaget højeste førtidspension med plejetillæg og plejehjælp i alle døgnets 24 timer, klagede over at han skulle betale 38.000 kr. tilbage i for meget udbetalt plejetillæg. Plejetillægget blev i en periode på 11 måneder ved en fejl fra socialcentrets side indsat på klagerens bankkonto i stedet for som hidtil at blive indbetalt direkte til Institutionen for respiratorpatienter.

Den Sociale Ankestyrelse traf afgørelse om at plejetillægget ikke kunne kræves tilbagebetalt efter pensionslovens § 42 da det ikke var ydet med urette. Derimod kunne beløbet kræves tilbagebetalt efter dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse.

Ombudsmanden udtalte bl.a. at det bygger på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om der kan rejses krav om tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb i en dobbeltforsørgelsessituation. Ombudsmanden lagde til grund at Den Sociale Ankestyrelse - bortset fra at konkludere at der forelå dobbeltforsørgelse - ikke havde foretaget en konkret vurdering af om der kunne rejses krav om tilbagebetaling. Under hensyn til at det var oplyst at udbetalingen af plejetillægget var sket ved en fejl fra socialcentrets side, at Den Sociale Ankestyrelse i sin afgørelse fandt at plejetillægget ikke var ydet med urette, og at klageren havde gjort gældende at han havde modtaget plejetillægget i god tro, henstillede ombudsmanden til Ankestyrelsen at genoptage sagen. (J.nr. 1995-42-084).