Legislator Case Law & Legislation
O19960016970 DK

Partsaktindsigt i ansøgning om separation

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Udtalelser 1996 169 Valid

§ 15 giver mulighed for efter et konkret skøn i hvert enkelt foreliggende tilfælde helt eller delvis at undtage en oplysning fra partens ret til aktindsigt.

Efter bestemmelsens ordlyd skal der foreligge afgørende modhensyn over for partens adgang til aktindsigt for at denne adgang kan begrænses.

I bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 140-142) er bl.a. anført følgende

'...

Den gældende offentlighedslovs § 10, stk. 1, bygger på det hovedsynspunkt, at de hensyn, der begrunder reglerne om partens aktindsigt, er af en så betydelige vægt, at partens ret til at blive gjort bekendt med dokumenterne i sin egen sag kun bør vige, hvis der efter et konkret skøn i et foreliggende tilfælde er nærliggende fare for, at private eller offentlige interesser vil lide skade af væsentlig betydning, dersom begæringen imødekommes.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør dette hovedsynspunkt fastholdes, og bestemmelserne herom i den gældende lovs § 10 foreslås derfor videreført uden væsentlige ændringer.

...'

En nærmere vurdering af de modstående hensyn forudsætter kendskab til de skadevirkninger som oplysningernes videregivelse til ansøgeren kan have for den eller de pågældende private. Det kan derfor være nødvendigt at indhente udtalelser herom fra de pågældende, jf. det almindelige forvaltningsretlige sagsoplysningsprincip og John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, s. 197f.

Civilretsdirektoratets afgørelser af henholdsvis 21. december 1995 og 18. januar 1996 blev truffet uden at direktoratet var i besiddelse af konkrete oplysninger til nærmere vurdering af de modstående interesser i, at De fik den ønskede aktindsigt. Civilretsdirektoratet har i udtalelsen af 19. marts 1996 anført at direktoratet anså det for unødvendigt at undersøge spørgsmålet, da direktoratet lagde til grund at De ikke selv kunne få oplysningerne.

Det kan ikke give mig anledning til kritik at direktoratet i forbindelse med Deres anmodning om aktindsigt lagde til grund at De ikke selv ved henvendelse til (B) (eller andre) kunne få de ønskede oplysninger, og at direktoratet som følge heraf antog at (B) ikke ønskede De fik indsigt i oplysningerne. Uanset oplysningernes karakter af 'rent private forhold' (jf. Civilretsdirektoratets udtalelse af 19. marts 1996) kan eksistensen af modstående private interesser ikke i sig selv udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at meddele afslag på partsaktindsigt efter forvaltningslovens § 15, stk. 1. Afslag på aktindsigt kræver som nævnt ikke alene at der foreligger modstående interesser, men også at disse er af en sådan karakter og intensitet at der er nærliggende fare for at private interesser vil lide skade af væsentlig betydning.

For så vidt angår direktoratets udtalelse om at oplysningen i det undtagede dokument ikke havde betydning i sagen, som blev afgjort ved separationsbevilling, skal det understreges at det forhold at en oplysning må skønnes at være uden betydning for partens mulighed for at varetage sine interesser i forbindelse med sagens behandling, ikke i sig selv kan antages at indeholde tilstrækkelig hjemmel for at undtage den. Tilbageholdelsen kan kun ske hvis der foreligger modstående hensyn af tilstrækkelig vægt, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 141, og Folketingets Ombudsmands beretning for året 1988, s. 48.

Sådan som sagen er oplyst for mig, finder jeg ikke at Civilretsdirektoratet ved sine afgørelser har haft de fornødne konkrete oplysninger til at direktoratet kunne foretage den i forvaltningslovens § 15 nævnte konkrete afvejning i overensstemmelse med de omtalte retningslinjer.

Jeg har gjort Civilretsdirektoratet bekendt med min opfattelse og henstillet at direktoratet genoptager behandlingen af Deres aktindsigtsanmodning og træffer afgørelse i overensstemmelse med det jeg har anført ovenfor.

Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i anledning af Deres klage. Jeg beder Dem afvente Civilretsdirektoratets afgørelse førend De tager stilling til om der er grundlag for at rette henvendelse til mig.

..."

NOTER:(*1) Jf. FOB 1988, s. 48.

Udtalelser 1996 169 Valid

Partsaktindsigt i ansøgning om separation

Det fremgik af sagen at Københavns Statsamt ved brev af 14. november 1995 meddelte ægtemanden, A, at hans ægtefælle, B, havde ansøgt om separation. Statsamtet bad i den forbindelse A om at oplyse hvorvidt han ønskede at medvirke til separation ved bevilling.

Ved påtegning af 16. november 1995 (af statsamtets brev) bad A bl.a. om aktindsigt i sagen.

Den 21. november 1995 meddelte Københavns Statsamt A aktindsigt i separationssagen. Statsamtet undtog imidlertid et af sagens dokumenter fra aktindsigten med følgende begrundelse

"...

Dette er sket med hjemmel i forvaltningslovens § 15, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, såfremt en parts interesse i, at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn bl.a. til andre private interesser.

Man har således fundet, at (B)'s interesse i, at De ikke får indsigt i dette bilag, overstiger Deres interesse i at have kendskab til dokumentet.

..."

Den 26. november 1995 påklagede A statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet som den 21. december 1995 tiltrådte statsamtets afgørelse og begrundelse.

Den 25. december 1995 bad A Civilretsdirektoratet om at genoptage behandlingen af A's sag. Herefter meddelte direktoratet A ved brev af 18. januar 1996 følgende

"...

I den anledning skal man meddele, at Civilretsdirektoratet efter på ny at have gennemgået sagen må fastholde den trufne afgørelse, idet man finder, at der er tale om rent private forhold.

Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at hele det pågældende dokument bør undtages fra aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 15, stk. 1. Civilretsdirektoratet finder ikke grundlag for at meddele Dem aktindsigt i en del af dokumentet i medfør af lovens § 15, stk. 2.

..."

Ved brev af 21. januar 1996 klagede A til mig over Civilretsdirektoratets afgørelser. A anførte i den forbindelse at han havde brug for fuld aktindsigt i sagen med henblik på at vurdere om han kunne/skulle kræve skilsmisse.

Jeg indhentede en udtalelse af 19. marts 1996 fra Civilretsdirektoratet. Heraf fremgik bl.a.

"...

Civilretsdirektoratet har ikke fundet grundlag for at forelægge anmodningen om aktindsigt for de berørte parter, idet det lagdes til grund, at henvendelsen om aktindsigt var begrundet i, at (A) ikke kunne få oplysningen selv. Man lagde endvidere vægt på, at oplysningen ikke havde betydning i sagen, der blev afgjort ved en separationsbevilling.

..."

Den 21. marts 1996 fremsendte jeg direktoratets udtalelse til A, og ved brev af 25. marts 1996 fremsatte A yderligere bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

"Forvaltningslovens § 15 har overskriften 'Undtagelse af oplysninger'. Bestemmelsen har følgende ordlyd

'Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder

statens sikkerhed eller rigets forsvar,

rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, eller

det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.'

Udtalelser 1996 169 Valid

Resumé

Civilretsdirektoratet stadfæstede et statsamts afgørelse om at nægte en ægtemand partsaktindsigt i hustruens ansøgningsblanket om separation på grund af utroskab. Civilretsdirektoratet forklarede at blanketten bl.a. indeholdt navn og adresse på hustruens nye mand. Direktoratet mente at ægtemandens interesse i indsigt i dokumentet måtte vige for hustruens og tredjemandens modstående interesse. Oplysningerne blev med denne begrundelse undtaget efter forvaltningslovens § 15.

Ombudsmanden udtalte at den blotte tilstedeværelse af modstående private interesser ikke i sig selv kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at meddele afslag på partsaktindsigt. Afslag kræver at interesserne er af en sådan karakter og intensitet at der er nærliggende fare for at private interesser vil lide væsentlig skade. På den baggrund mente ombudsmanden ikke at direktoratet havde skaffet tilstrækkelige oplysninger om hustruens og tredjemandens eventuelle modstående interesser til at kunne vurdere aktindsigtsanmodningen konkret.

Ombudsmanden henstillede til Civilretsdirektoratet at sagen blev genoptaget. (J.nr. 1996-184-601).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →