Flygtningenævnets sagsbehandlingstid

Flygtningenævnets sagsbehandlingstid

I et brev af 29. januar 1996 klagede en advokat (A) for de statsløse palæstinensere B og C samt parrets børn til mig dels over den samlede sagsbehandlingstid, dels over at A endnu ikke havde fået svar på sin forespørgsel i brev af 22. november 1995 til Flygtningenævnet om hvornår han kunne forvente svar på anmodningen om at blive beskikket som advokat for sine klienter under nævnets behandling af sagen.

I anledning af A's klage indhentede jeg en udtalelse af 5. marts 1996 fra Flygtningenævnet. Jeg havde endvidere sagens akter til gennemsyn.

Af sagens akter fremgik bl.a. at B og C den 17. juli 1992 fra Beirut indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 4.

Ved telex af 12. april 1994 til ambassaden i Damaskus meddelte Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen) afslag på ansøgningen.

Ved brev af 20. april 1994 rettede A henvendelse til Flygtningenævnet med anmodning om at blive beskikket som advokat for de pågældende. Den 28. juni 1994 underskrev A's klienter en klageformular i Beirut hvorved Direktoratet for Udlændinges afgørelse påklagedes til Flygtningenævnet.

Ved brev af 12. september 1994 rettede A henvendelse til Flygtningenævnet og rykkede for nævnets stillingtagen til beskikkelsesspørgsmålet.

Ved brev af 4. oktober 1994 til Direktoratet for Udlændinge anmodede Flygtningenævnet bl.a. om afhøring af nogle herboende referencer. Flygtningenævnet sendte en kopi af henvendelsen til A til orientering.

Den 14. oktober 1994 rettede A på ny henvendelse til Flygtningenævnet og mindede om sine henvendelser af henholdsvis 20. april 1994 og 12. september 1994, ved hvilken anledning A samtidig anmodede om Flygtningenævnets stillingtagen til beskikkelsesspørgsmålet.

Den 21. oktober 1994 fremsendte A kopi af sit brev af 12. september 1994 til Flygtningenævnet og fremsatte bemærkninger vedrørende den begærede afhøring af familiemedlemmerne i Danmark.

Ved brev af 7. november 1994 til A meddelte Flygtningenævnet bl.a. at nævnet for tiden afventede svar på sit brev af 4. oktober 1994 til Direktoratet for Udlændinge. Flygtningenævnet tilføjede at man ville vende tilbage til sagen, herunder spørgsmålet om advokatbeskikkelse, når sagens akter blev modtaget retur fra Direktoratet for Udlændinge.

Flygtningenævnet meddelte den 6. december 1994 A at sagen indtil videre blev sat i bero på nævnets principielle overvejelser vedrørende anvendelsen af flygtningekonventionen af 2. juli 1951, artikel 1 D, stk. 1.

Ved brev af 7. februar 1995 til Flygtningenævnet bragte A sagen i erindring og henledte opmærksomheden på at han den 20. april 1994 havde anmodet om beskikkelse i sagen.

Ved brev af 28. februar 1995 til A meddelte Flygtningenævnet at nævnet i det hele kunne henvise til sin skrivelse af 6. december 1994, idet sagen fortsat beroede på principielle overvejelser vedrørende anvendelse af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 D, stk. 1.

Den 22. juni 1995 meddelte A Flygtningenævnet at den samlede sagsbehandlingstid efter hans opfattelse nærmede sig det kritisable. Herudover bemærkede A at han ville finde det rimeligt, om resultatet af de principielle overvejelser ville komme til at foreligge i form af en afgørelse efter at spørgsmålet havde været vurderet i nævnet. A tilføjede at han imødeså en snarlig berammelse af sagen.

Ved brev af 19. juli 1995 til Flygtningenævnets formand klagede A over at han endnu ikke var blevet beskikket som advokat for sine klienter, og at sagen endnu ikke var blevet berammet.

Den 22. november 1995 rettede A telefonisk henvendelse til nævnets sekretariat og fik oplyst at sagen fortsat beroede på principielle overvejelser, og at problemstillingen forventedes behandlet på det førstkommende koordinationsudvalgsmøde.

Samme dag tilskrev A nævnet og bad om skriftligt at få oplyst hvornår han kunne forvente svar på sin beskikkelsesanmodning af 20. april 1994 samt på anmodningen om sagens berammelse.

Da A heller ikke modtog svar på dette brev, klagede han ved brev af 29. januar 1996 til mig dels over den samlede sagsbehandlingstid, dels over at han endnu ikke havde fået svar på forespørgslen i sit brev af 22. november 1995 om hvornår han kunne forvente et svar på beskikkelsesanmodningen mv.

I en udtalelse af 5. marts 1996 til mig om sagen oplyste Flygtningenævnet at sagen hidtil havde beroet på nævnets principielle overvejelser vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon der var registreret hos UNRWA. Flygtningenævnets koordinationsudvalg havde imidlertid som det fremgik af en vedlagt ekstrakt af et referat af udvalgets møde den 20. februar 1996, besluttet at behandle sager af den omhandlede karakter. De første sager - herunder den omhandlede - forventedes behandlet den 25. april 1996. Flygtningenævnet havde i øvrigt henholdt sig til det nævnet anførte i skrivelserne af 8. og 9. februar 1996 til A.

Af Flygtningenævnets brev af 8. februar 1996 til A fremgik bl.a. at Flygtningenævnets formand stærkt beklagede, at han på grund af en fejlekspedition i Flygtningenævnets sekretariat ikke havde besvaret A's henvendelse af 19. juli 1995. Nævnet beklagede endvidere den manglende besvarelse af A's skrivelse af 22. november 1995. Flygtningenævnet erklærede sig endvidere enig i A's opfattelse af at den samlede sagsbehandlingstid havde været for lang. Nævnet oplyste i den forbindelse oplyst at nævnet ville søge mest muligt at fremskynde en afklaring af de principielle overvejelser, der havde medført at sagen i den forløbne tid havde været sat i bero. Nævnet oplyste endvidere bl.a. at sekretariatet snarest ville drage omsorg for ekspedition af anmodningen om advokatbeskikkelse, og at nævnet snarest muligt efter koordinationsudvalgsmødet den 20. februar 1996 ville orientere om udsigten til en berammelse af sagen.

Af Flygtningenævnets brev af 9. februar 1996 til A fremgik bl.a. at han beskikkedes som advokat for sine klienter.

Ombudsmandens udtalelse

"Efter en gennemgang af sagen finder jeg det beklageligt at der er medgået så lang tid til Flygtningenævnets behandling af Deres klienters klage over Direktoratet for Udlændinges (nu Udlændingestyrelsens) afgørelse, herunder navnlig i forbindelse med afklaringen af nævnets principielle overvejelser vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon der er registreret hos UNRWA.

Jeg har gjort Flygtningenævnet bekendt med min opfattelse, men finder ikke i øvrigt da sagen nu forventes behandlet den 25. april 1996, anledning til at foretage videre vedrørende dette spørgsmål.

Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven, pkt. 206-208, har følgende ordlyd

' 206. Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke kan træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.

207. Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen, underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.

208. Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.'

Jeg finder det beklageligt at Flygtningenævnet ikke siden den 28. februar 1995 har fundet anledning til at underrette Dem om hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplyse hvornår afgørelsen kunne antages at foreligge.

Jeg finder det særligt beklageligt at Flygtningenævnet ikke fandt anledning til at besvare Deres rykkerskrivelser af 19. juli og 22. november 1995.

Jeg har gjort Flygtningenævnet bekendt med min opfattelse, men finder i øvrigt ikke - da begge breve nu er besvaret, og da Flygtningenævnet samtidig over for Dem har udtrykt beklagelse over den manglende besvarelse af Deres henvendelser - anledning til at foretage videre vedrørende dette spørgsmål."

Ombudsmandens udtalelse

Resumé

En advokat klagede for to statsløse palæstinensere og parrets børn over sagsbehandlingstiden i Flygtningenævnet. Advokaten klagede endvidere over at han endnu ikke havde fået svar fra Flygtningenævnet på sin anmodning om at blive beskikket som advokat for sine klienter.

Ombudsmanden udtalte at det var beklageligt at Flygtningenævnets behandling af sagen havde taget så lang tid. Endvidere fandt ombudsmanden det beklageligt at Flygtningenævnet ikke havde underrettet advokaten om hvad sagen beroede på, eller oplyst hvornår afgørelsen kunne forventes at foreligge. Det var i denne forbindelse særligt beklageligt at Flygtningenævnet ikke havde besvaret to rykkerskrivelser.

Ombudsmanden gjorde Flygtningenævnet bekendt med sin opfattelse, men fandt i øvrigt ikke - da begge breve nu var besvaret, og da Flygtningenævnet samtidig havde beklaget den manglende besvarelse - anledning til at foretage sig mere vedrørende dette spørgsmål. (J.nr. 1996-235-600).