Flygtningenævnets manglende oplysning til ombudsmanden om Udenrigsministeriets brug af serbisk advokat

Flygtningenævnets manglende oplysning til ombudsmanden om Udenrigsministeriets brug af serbisk advokat

Den 7. december 1994 afsluttede jeg min behandling af en klage fra komitéen B. Komitéen klagede til mig på vegne af A over bl.a. nævnets afslag af 16. november 1993 på A's ansøgning om asyl.

Efter min gennemgang af sagen fandt jeg grundlag for at kritisere nævnets besvarelse af mine supplerende spørgsmål i sagen. Herom skrev jeg i brev af 7. december 1994

" 1.1. Flygtningenævnets sagsbehandling i forhold til mig.

(Komitéen B) gjorde i sin klage til mig bl.a. gældende at Flygtningenævnets afgørelse stred mod de FN-resolutioner som Danmark havde været med til at støtte. Efter (komitéen B's) opfattelse byggede nævnets afgørelse herudover på en vurdering af retstilstanden i Serbien-Montenegro som stred mod oplysninger afgivet af kompetente kilder i og uden for Rest-Jugoslavien. (Komitéen B) begrundede udførligt sin klage.

I Flygtningenævnets udtalelse af 19. april 1994 til mig henholdt nævnet sig alene til den trufne afgørelse.

Jeg anmodede den 13. juni 1994 om Flygtningenævnets stillingtagen til det (komitéen B) anførte i sin klage, og anmodede nævnet om navnlig at redegøre for hvilken retlig betydning de FN-resolutioner m.v. der var nævnt i klagen, havde for behandlingen af asylsagen.

Det fremgår imidlertid ikke af nævnets svar til mig om nævnet, inden det traf afgørelse i sagen, havde et sikkert kendskab til indholdet af de pågældende resolutioner eller ej. Det fremgår heller ikke af nævnets svar om nævnet fandt, at indholdet af disse resolutioner havde asylretlig relevans eller ej. På den baggrund er det uklart, hvad nævnet mener med, at "eksistensen af resolutionerne ... således (er) indgået i det skøn, der er udøvet efter udlændingeloven".

I min skrivelse af 13. juni 1994 til Flygtningenævnet redegjorde jeg endvidere for indholdet af forskelligt baggrundsmateriale i sagen. Materialet gav et blandet billede af situationen for de serbiske militærnægtere, idet nogle notater skitserede et mere alvorligt billede af situationen end andre.

Det fremgår af Flygtningenævnets svar til mig, at nævnets koordinationsudvalg den 26. oktober 1993 konkluderede, at de konkrete nævn bl.a. måtte inddrage Dansk Flygtningehjælps notat af 8. oktober 1993 og rapporterne af 12. maj, 2. juli og 30. august 1993 fra Amnesty International i overvejelserne. Hvilke eventuelle andre baggrundsoplysninger, der "måtte" inddrages i afgørelsen, fremgår ikke af udtalelsen.

For så vidt angår den konkrete afgørelse oplyste Flygtningenævnet bl.a., at man havde truffet afgørelse ud fra nævnets generelle baggrundsmateriale, og at man havde tillagt de ovenfor nævnte rapporter særlig vægt. Det fremgår ikke, hvilket (andet?) generelt baggrundsmateriale nævnet - mere konkret - henviser til. Det fremgår heller ikke af nævnets besvarelse, hvordan man har vurderet de forskellige oplysninger i notatet/rapporterne, og hvad nævnet har lagt til grund vedrørende de faktiske forhold, der råder for hjemvendte serbiske desertører.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at Flygtningenævnet ikke på fyldestgørende måde har besvaret mine supplerende spørgsmål på disse punkter. Dette finder jeg kritisabelt, og jeg har gjort nævnet bekendt med min opfattelse.

Jeg har i den forbindelse overvejet på ny at returnere sagen til Flygtningenævnet med anmodning om, at nævnet uddyber svarene på mine supplerende spørgsmål. På grund af sagens hastende karakter har jeg imidlertid fundet at burde færdigbehandle sagen på det foreliggende grundlag."

Den omtalte supplerende høring i A's sag blev sendt den 13. juni 1994. Jeg spurgte bl.a. om følgende

"...

I Flygtningenævnets akter findes der forskelligt baggrundsmateriale der belyser situationen i Serbien-Montenegro.

I Udenrigsministeriets notat af 6. oktober 1992 er det bl.a. anført på s. 2 at "den jugoslaviske forbundshær" officielt ikke længere deltager i krigshandlinger i Bosnien-Hercegovina. Det fremgår videre at "reelt er der dog næppe tvivl om, at hæren har efterladt såvel våben som mandskab i kampområderne". Om straf for at unddrage sig militærtjeneste fremgår det på s. 3 at strafferammerne er fra bøde og op til 10 års fængsel (i visse situationer dødsstraf).

I Udenrigsministeriets notat af 24. marts 1993 beskrives ligeledes forholdene i Serbien. Notatet er på tre sider, men i nævnets materiale mangler s. 2. På s. 1 er det bl.a. anført at den jugoslaviske hær ikke er i direkte krig, men at der fortsat er et meget højt beredskab, og at hæren f.eks. er aktiv i området Bajina Basta i det vestlige Serbien efter angreb af muslimske styrker. På s. 3 er der anført en række strenge straffe for unddragelse af værnepligt. Udenrigsministeriet fastslår dog at i praksis er sanktionen bøde eller hæfte.

I sagsakterne findes herudover bl.a. en række skrivelser af 12. maj 1993, 2. juli 1993 og 30. august 1993 fra Amnesty International. Samlet giver disse et mere alvorligt billede af forholdene for de serbiske asylansøgere der frygter indkaldelse til militærtjeneste.

I skrivelse af 30. august 1993 konkluderes

"Under alle omstændigheder må vi fastslå, at de oplysninger vi tidligere fremsendte til Direktoratet, bestemt ikke antyder, at det er sikkert at sende disse asylansøgere tilbage til JFR, men at oplysningerne tværtimod sår alvorlig tvivl om det tilrådelige i at foretage tilbagesendelser på nuværende tidspunkt."

Til brug for min videre behandling af sagen skal jeg anmode om en nærmere redegørelse vedrørende følgende forhold

På hvilket grundlag har Flygtningenævnet konkluderet at (A) ved en eventuel retsforfølgning ikke vil blive idømt en straf af en sådan uforholdsmæssig karakter at "den kan anses for stridende mod danske retsprincipper"?

På hvilket grundlag har Flygtningenævnet konkluderet at (A) ikke vil blive tvunget til at deltage i krigshandlinger som soldat?

Flygtningenævnet bedes vedrørende punkterne 1 og 2 oplyse hvilken betydning man har tillagt oplysningerne fra Amnesty International om forholdene i Serbien-Montenegro.

Jeg udbeder mig oplysninger om hvorvidt Flygtningenævnet siden afgørelsen den 16. november 1993 har modtaget nye baggrundsoplysninger. I bekræftende fald bedes disse tilsendt mig. Jeg anmoder i den forbindelse tillige om at jeg får tilsendt hele Udenrigsministeriets notat af 24. marts 1993.

Jeg anmoder om Flygtningenævnets stillingtagen til det (komitéen B) har anført i sin klage af 8. februar 1994. Nævnet anmodes i den forbindelse navnlig om at redegøre for hvilken retlig betydning de FN-resolutioner m.v. der er nævnt i klagen, har for behandlingen af asylsagen. De pågældende resolutioner m.v. bedes tilsendt mig i kopi.

..."

Flygtningenævnet besvarede mine spørgsmål i brev af 13. oktober 1994. Nævnet skrev bl.a.

"...

Ad 1+2) Koordinationsudvalget drøftede på sit møde den 26. oktober 1993 behandlingen af sager vedrørende serbiske militærunddragere. Koordinationsudvalget konkluderede, at de konkrete nævn blandt andet måtte inddrage Dansk Flygtningehjælps notat af 8. oktober 1993 og Amnesty Internationals rapporter af 12. maj, 2. juli og 30. august 1993 i overvejelserne. Koordinationsudvalget tilkendegav hermed ikke med hvilken vægt oplysningerne burde indgå i de enkelte afgørelser. Flygtningenævnet fandt ved sagens behandling på baggrund af nævnets generelle baggrundsmateriale ikke, at den straf, som ansøgeren ved en eventuel retsforfølgning må antages at ville blive idømt, vil være af en sådan uforholdsmæssig karakter, at den kan anses som stridende mod danske retsprincipper. Flygtningenævnet fandt endvidere, at det ikke kan antages, at ansøgeren vil blive tvunget til at deltage i krigshandlinger. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf tillagt Amnesty Internationals førnævnte rapporter og Dansk Flygtningehjælps notat af 8. oktober 1993 særlig vægt. Oplysningerne fra Amnesty International om forholdene i Serbien-Montenegro er indgået i Flygtningenævnets samlede vurdering af sagen. Det tilføjes, at nævnet har forstået den afsluttende bemærkning i Amnesty Internationals rapport af 30. august 1993 som en generel bekymring over forholdene i Serbien, herunder at der er idømt straffe som gengivet i de tre rapporter. Nævnet har efterfølgende modtaget UNHCR's notat af 2. december 1993, der vedlægges som baggrundsmateriale nr. 72.

Ad 3) Flygtningenævnet har siden afgørelsen af 16. november 1993 modtaget nyt baggrundsmateriale vedrørende Det tidligere Jugoslavien. Opmærksomheden henledes navnligt på Udenrigsministeriets skrivelse af 24. marts 1993. Det pågældende materiale vedlægges som anført nedenfor.

Ad 4) De i klagen nævnte FN-resolutioner forelå ikke for nævnet i forbindelse med sagens behandling; men nævnet var opmærksomt på, at der forelå sådanne resolutioner, uden at disse fandtes at kunne føre til andet resultat i denne. Eksistensen af resolutionerne er således indgået i det skøn, der er udøvet efter udlændingelovens § 7. Kopi af resolutionerne vedlægges.

Flygtningenævnet har været opmærksomt på, at den tidligere jugoslaviske forbundshær har været omtalt som nævnt i (komitéen B's) skrivelser, men har ved afgørelsen lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at han mente sig eftersøgt af militæret på daværende tidspunkt, men ikke i en sådan grad, at der ville være nogen fare forbundet med at rette henvendelse til politiet. Der henvises iøvrigt til det under pkt. 1-2 anførte.

Flygtningenævnet kan fortsat henholde sig til beslutningen af 16. november 1993.

..."

Flygtningenævnet vedlagde udtalelsen en større mængde baggrundsmateriale vedrørende det tidligere Jugoslavien. Materialet indeholdt bl.a. oplysninger fra udenlandske kilder, Udenrigsministeriet, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International mv. Materialet vedrørte ud over spørgsmålet om serbiske militærnægtere også andre spørgsmål vedrørende den jugoslaviske konflikt og dækkede tidsmæssigt perioden både før og efter afgørelsen i denne sag. Men i svaret til mig blev der ikke redegjort for Udenrigsministeriets henvendelser til nævnet vedrørende den serbiske advokat fra og med den 24. februar 1994. Efter mine optegnelser vedlagde nævnet heller ikke kopi af Udenrigsministeriets henvendelser vedrørende den serbiske advokat.

På baggrund af oplysninger i dagspressen spurgte jeg den 28. februar 1995 Flygtningenævnet om hvad nævnet havde foretaget sig i anledning af de fremkomne oplysninger om den serbiske advokat og tvivlen om hans uafhængighed. Jeg bad samtidig om at få oplyst i hvilke sager, som havde været indbragt for mig, den pågældende advokat havde været anvendt som kilde.

Nævnet svarede mig således den 22. marts 1995

"Ved skrivelse af 28. februar 1995 har De - på baggrund af oplysninger i dagspressen vedrørende Udenrigsministeriets brug af en serbisk advokat i Beograd i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af asylsager vedrørende serbiske militærnægtere og Kosovo-albanere - anmodet Flygtningenævnet om en udtalelse.

De har anmodet nævnet om at oplyse,

hvad nævnet har foretaget i anledning af sagen,

i hvilke af de sager, der har været indbragt for Dem, den pågældende har været anvendt som kilde.

I den anledning skal Flygtningenævnet oplyse

ad a) Ved skrivelse af 24. februar 1994 meddelte Udenrigsministeriet, at man var blevet bekendt med, at den kilde, ministeriet hidtil havde anvendt i forbindelse med hovedparten af ægthedsvurderinger i asylsager i Serbien/Montenegro, havde fået tilknytning til det nyoprettede "serbiske Enhedsparti" under ledelse af "Arkan".

Ved skrivelse af 2. marts 1994 anmodede Flygtningenævnet Udenrigsministeriet om at oplyse, i hvilke sager den pågældende havde været involveret.

Ved skrivelse af 21. marts 1994 oplyste Udenrigsministeriet i hvilke sager den pågældende havde været involveret.

Sagen blev nævnt på Flygtningenævnets koordinationsudvalgs møde den 3. marts 1994 og yderligere drøftet på udvalgets møde den 26. april 1994, hvortil sekretariatet havde udarbejdet et udkast til notat vedrørende sagens behandling i nævnet. Notatet blev med enkelte rettelser tiltrådt af koordinationsudvalget. Notatet, som vedlægges i kopi, foreligger herefter i endelig udgave dateret den 5. maj 1994.

I forbindelse med den seneste debat i dagspressen har Flygtningenævnet udarbejdet en oversigt af 14. marts 1995 over forløbet af de pågældende sager. Oversigten vedlægges i kopi.

..."

Den 29. marts 1995 sendte jeg nævnet følgende brev

"...

Den 23. marts 1995 modtog jeg Flygtningenævnets svar på mit brev af 28. februar 1995.

Jeg forstår svaret og de vedlagte bilag således at Udenrigsministeriet i brev af 24. februar 1994 meddelte Flygtningenævnet at den i pressen senere omtalte serbiske advokat havde fået tilknytning til det nyoprettede "Serbiske Enhedsparti" under ledelse af "Arkan". Den danske ambassade i Beograd havde benyttet advokaten i forbindelse med ægthedsvurderinger i asylsager fra Serbien/Montenegro, og Udenrigsministeriet oplyste endvidere

"...

Advokaten har desuden været anvendt som en mindre væsentlig kilde i forbindelse med indhentning af oplysninger vedrørende retstilstanden i Serbien/Montenegro. Advokatens oplysninger, der har stemt overens med tilsvarende oplysninger fra f.eks. UNHCR, vurderes ikke at have haft en selvstændig betydning i forbindelse med vurderingen af situationen i Serbien/Montenegro, herunder situationen for militærunddragere.

..."

I brev til Udenrigsministeriet af 2. marts 1994 forudsætter Flygtningenævnet at den omtalte advokat "... alene har været anvendt i forbindelse med ægthedsvurderinger - og ikke i forbindelse med indhentelse af baggrundsoplysninger om forholdene i Serbien/Montenegro, herunder oplysninger om indkaldelse til militærtjeneste af serbiske statsborgere".

I brev af 21. marts 1994 oplyste Udenrigsministeriet bl.a. om de sager hvori advokaten havde deltaget. Udenrigsministeriet afslutter sit brev således

"...

Som nævnt i Udenrigsministeriets skrivelse til Flygtningenævnet af 24. februar 1994 har advokaten desuden været anvendt som en mindre væsentlig kilde i forbindelse med indhentning af oplysninger vedrørende retstilstanden i Serbien/Montenegro. Advokatens oplysninger stemte overens med oplysninger indhentet fra anden side, herunder fra UNHCR."

I anledning af en klage af 8. februar 1994 i en konkret sag (vedrørende A) sendte jeg nævnet en høring den 17. februar 1994. Klageren gjorde bl.a. gældende at Flygtningenævnets afgørelse i sagen stred mod forskellige FN-resolutioner som Danmark havde været med til at støtte, og at Flygtningenævnets vurdering af retstilstanden i Serbien-Montenegro stred mod oplysninger afgivet af kompetente kilder i og udenfor Rest-Jugoslavien. Klageren redegjorde nærmere for de anførte forhold.

Den 19. april 1994 henholdt nævnet sig til sin afgørelse.

Til brug for min videre behandling af sagen stillede jeg i brev af 13. juni 1994 Flygtningenævnet en række spørgsmål.

Den 28. februar 1995 bad jeg - på baggrund af oplysninger i dagspressen om Udenrigsministeriets brug af den serbiske advokat - Flygtningenævnet om en udtalelse om hvad nævnet havde foretaget sig i anledning af sagen, og i hvilke sager, som havde været indbragt for mig, advokaten havde været anvendt som kilde.

Jeg forstår Flygtningenævnets svar af 22. marts 1995 således at nævnet kun omtaler de sager indbragt for mig hvor advokaten har været anvendt i forbindelse med ægthedsvurderinger af dokumenter.

På denne baggrund skal jeg bede Flygtningenævnet om en udtalelse om hvorfor nævnet ikke i sine udtalelser til mig af 19. april og 13. oktober 1994 omtalte Udenrigsministeriets henvendelser om advokatens rolle i forbindelse med indhentelsen af baggrundsoplysninger fra Serbien/Montenegro..."

Nævnet svarede mig den 16. maj 1995 således

"Ved skrivelse af 28. februar 1995 anmodede De Flygtningenævnet om en udtalelse i anledning af, at Udenrigsministeriet til brug for Flygtningenævnets behandling af asylsager vedrørende serbiske militærnægtere og Kosovo-albanere har benyttet en serbisk advokat i Beograd.

Ved skrivelse af 22. marts 1995 oplyste nævnet Dem om, hvad nævnet har foretaget i anledning af sagen. Nævnet anførte i den forbindelse de sager, der har været indbragt for Dem, hvori den pågældende har været anvendt som kilde i forbindelse med ægthedsvurdering af dokumenter.

Ved skrivelse af 30. marts 1995 har De anmodet Flygtningenævnet om yderligere oplysninger. De har anmodet om en udtalelse om, hvorfor nævnet ikke i sine udtalelser af 19. april 1994 og 13. oktober 1994 i sagen vedrørende den serbiske statsborger (A) omtalte Udenrigsministeriets henvendelser om advokatens rolle i forbindelse med indhentelse af baggrundsoplysninger fra Serbien/Montenegro.

I den anledning skal Flygtningenævnet udtale følgende

Som tidligere anført oplyste Udenrigsministeriet ved skrivelse af 24. februar 1994 nævnet om, at den advokat, som ministeriet havde benyttet i forbindelse med ægthedsvurderinger samt som en mindre væsentlig kilde i forbindelse med indhentning af oplysninger vedrørende retstilstanden i Serbien/Montenegro, havde fået tilknytning til det Serbiske Enhedsparti, samt at ministeriet havde afbrudt forbindelsen til den pågældende.

Henvendelsen gav anledning til de foranstaltninger, der er beskrevet i nævnets skrivelse af 22. marts 1995 med bilag.

Ved skrivelse af 13. oktober 1994 afgav Flygtningenævnet en udtalelse i sagen vedrørende den serbiske statsborger (A) til Dem. Nævnet bemærkede blandt andet, at nævnet i den konkrete sag havde fundet, at det ikke kunne antages, at ansøgeren ville blive tvunget til at deltage i krigshandlinger, og at nævnet herved havde tillagt oplysningerne i Amnesty Internationals rapporter af 12. maj, 2. juli og 30. august 1993 og Dansk Flygtningehjælps notat af 8. oktober 1993 særlig vægt.

Flygtningenævnet kan supplerende udtale, at baggrunden for, at nævnet ikke inddrog advokatens deltagelse i Udenrigsministeriets indhentning af generelle baggrundsoplysninger vedrørende forholdene i Serbien/Montenegro var, at nævnet efter Udenrigsministeriets oplysninger af henholdsvis 24. februar og 21. marts 1994 lagde til grund, at advokaten ikke selvstændigt havde bidraget som en væsentlig kilde til de pågældende oplysninger. Hertil kom, at hverken disse oplysninger eller oplysninger om advokatens forhold for nævnet fremstod som væsentlige i relation til afgørelsen i den konkrete sag.

Flygtningenævnet skal endvidere bemærke, at Udenrigsministeriets oplysninger om strafniveauet for unddragelse af militærtjeneste i skrivelser af 6. oktober 1992 og 24. marts 1993 er gentaget i ministeriets skrivelse af 25. april 1994, hvortil advokaten ikke har medvirket med oplysninger.

Det tilføjes, at det fremgår af Udenrigsministeriets redegørelse af 2. marts 1995 til Folketingets Retsudvalg, at Udenrigsministeriet afbrød samarbejdet med advokaten straks efter ambassaden i Beograds indberetning den 27. december 1993 om den pågældendes tilknytning til Arkan.

Af Udenrigsministeriets redegørelse af 21. marts 1995 til Folketingets Retsudvalg, fremgår det, at advokaten var en af flere kilder til oplysningerne om retspraksis i ministeriets skrivelser af 6. oktober 1992 og 24. marts 1993.

Endelig har Udenrigsministeriet ved skrivelse af 21. marts 1995 på ny oplyst, at den pågældende har været anvendt som en mindre væsentlig kilde i forbindelse med indhentning af oplysninger vedrørende retstilstanden i Serbien/Montenegro. Udenrigsministeriet anførte endvidere, at advokatens oplysninger stemte overens med oplysninger indhentet fra anden side, herunder UNHCR.

Flygtningenævnets koordinationsudvalg drøftede på sit møde den 28. marts 1995 de seneste oplysninger om Udenrigsministeriets tidligere advokatforbindelse i Beograd. Et enigt koordinationsudvalg anbefalede Flygtningenævnets formandskab, at sager, som på nogen måde berøres af problemstillingen, behandles på et mundtligt nævnsmøde. Sager, der allerede er behandlet på mundtligt nævn, vil således blive behandlet på ny. Flygtningenævnets formandskab var enig i og besluttede at følge anbefalingen.

På den baggrund skal således også sagen vedrørende den serbiske statsborger (A) behandles på et nyt mundtligt nævnsmøde.

..."

Herefter udtalte jeg følgende

"(Komitéen B's) klage til mig og min efterfølgende behandling af sagen har i høj grad koncentreret sig om karakteren og værdien af de oplysninger og det baggrundsmateriale som Flygtningenævnet lagde til grund for sin afgørelse efter udlændingelovens § 7. Jeg fandt - som det fremgår - grundlag for at kritisere nævnets besvarelse af mine supplerende spørgsmål i sagen.

Det er derfor med nogen undren at jeg nu, efter en indgående korrespondance med nævnet, erfarer at nævnet ved besvarelsen af min supplerende høring den 13. oktober 1994 undlod at vedlægge eller omtale Udenrigsministeriets henvendelser i tiden efter den 24. februar 1994 vedrørende advokaten og hans rolle. Med endnu større undren erfarer jeg også at årsagen hertil bl.a. var en konkret vurdering af hvorvidt advokaten havde været en væsentlig kilde til baggrundsmaterialet.

Nævnet oplyste på tidspunktet for min høring intet om at denne konkrete vurdering havde fundet sted.

Dette forløb finder jeg yderst kritisabelt.

Jeg må gå ud fra at en supplerende høring som den jeg sendte nævnet den 13. juni 1994, ville indebære at alle oplysninger af større eller mindre betydning for vurderingen af baggrundsmaterialet i sagen blev sendt eller omtalt - uden nogen sortering på grundlag af en konkret væsentlighedsvurdering foretaget af nævnet selv. I en sag som den foreliggende bør en vurdering af denne karakter foretages af ombudsmanden selv hvis den efterfølgende kontrol, som det påhviler ombudsmanden at udøve, skal have mening. - Ønsker nævnet at tilkendegive sine egne vurderinger, hvilket efter omstændighederne kan være hensigtsmæssigt både for nævnet og for min behandling, må det ske i form af en redegørelse, ikke ved delvis tilbageholdelse af materiale."

Flygtningenævnet meddelte mig den 30. maj 1995 at nævnet ikke var enig i min gengivelse af hændelsesforløbet i sagen vedrørende den serbiske advokat og hans rolle. Flygtningenævnet mente "derfor ikke, at ombudsmanden har haft grundlag for at kritisere Flygtningenævnet for bevidst tilbageholdelse af materiale." Hertil bemærkede jeg den 1. juni 1995

· Grundlaget for ombudsmandens udtalelser, kritik og henstillinger er de sagsakter og den eller de udtalelser myndighederne selv afgiver i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse. Jo mere præcise og entydige udtalelserne er, og jo bedre udtalelserne korresponderer med sagens akter, des bedre bliver ombudsmandens grundlag for en kontrol - også i den forstand at der ikke efterfølgende opstår usikkerhed om rækkevidden og betydningen af myndighedernes udtalelser. Dette spørgsmål vender jeg tilbage til. Her er det tilstrækkeligt at gentage at den foreliggende sag netop handler om at henvendelser fra Udenrigsministeriet til Flygtningenævnet ikke blev vedlagt akterne til mig i sagen vedrørende (A), ligesom nævnet heller ikke på anden måde oplyste mig om disse henvendelser eller nu Flygtningenævnets reaktion herpå.

· I mit brev af 26. maj 1995 har jeg ikke skrevet "bevidst tilbageholdelse" som Flygtningenævnet citerer mig for at sige. Jeg skrev (som også citeret af nævnet indledningsvist) "delvis tilbageholdelse". - Jeg må gå ud fra at besvarelsen af mine spørgsmål sker på grundlag af nærmere undersøgelser og overvejelser, men jeg har ikke grundlag for at udtale mig om med hvilke tanker tilbageholdelsen i øvrigt måtte være sket. Heri kan jeg derfor være ganske enig i nævnets betragtninger, og jeg har følgelig begrænset mig til at konstatere at afgørende oplysninger blev tilbageholdt i nævnet.

Det grundlæggende i denne sag er stadig følgende

Den 13. juni 1994 bad jeg Flygtningenævnet om en supplerende udtalelse i anledning af en klage vedrørende (A). Under punkt 3) spurgte jeg bl.a.

"Jeg udbeder mig oplysninger om hvorvidt Flygtningenævnet siden afgørelsen den 16. november 1993 har modtaget nye baggrundsoplysninger. I bekræftende fald bedes disse tilsendt mig. Jeg anmoder i den forbindelse tillige om at jeg får tilsendt hele Udenrigsministeriets notat af 24. marts 1993."

Udenrigsministeriets oplysninger om den serbiske advokat blev ikke vedlagt sagens akter, ligesom nævnet heller ikke på anden måde oplyste mig om Udenrigsministeriets henvendelser vedrørende advokaten i tiden efter den 24. februar 1994. Nævnet vedlagde dog andre sagsakter fra tiden efter den 24. februar 1994. Derfor undrede det mig at høre om dette vigtige aspekt af spørgsmålet om baggrundsoplysningerne gennem pressen - efter at jeg havde hørt nævnet i (A's) sag og stillet yderligere spørgsmål om især baggrundsoplysningerne om forholdene i Serbien/Montenegro.

Min undren måtte naturligvis medføre nye henvendelser til Flygtningenævnet der bl.a. svarede således i brev til mig af 16. maj 1995

"Flygtningenævnet kan supplerende udtale, at baggrunden for, at nævnet ikke inddrog (her må der efter min mening tænkes på svaret til mig af 13. oktober 1994, jf. det foranstående afsnit, min bemærkning ) advokatens deltagelse i Udenrigsministeriets indhentning af generelle baggrundsoplysninger vedrørende forholdene i Serbien/Montenegro var, at nævnet efter Udenrigsministeriets oplysninger af henholdsvis 24. februar og 21. marts 1994 lagde til grund, at advokaten ikke selvstændigt havde bidraget som en væsentlig kilde til de pågældende oplysninger. Hertil kom, at hverken disse oplysninger eller oplysninger om advokatens forhold for nævnet fremstod som væsentlige i relation til afgørelsen i den konkrete sag. (Min understregning).

..."

I sin skrivelse af 30. maj 1995 skrev nævnet nu

"...

Redegørelsen (nævnets af 16. maj 1995, min bemærkning ) herom vedrører de omstændigheder, der gjorde, at nævnet ikke på daværende tidspunkt var opmærksom på, at det pågældende materiale kunne fremstå som værende af betydning for ombudsmandens behandling af klagen fra (komitéen B). (Min bemærkning og fremhævelse).

Det anførte er således ikke udtryk for, at nævnet bevidst vurderede, at det pågældende materiale ikke burde medsendes til ombudsmanden i forbindelse med afgivelsen af udtalelsen af 13. oktober 1994.

..."

Hvis jeg forstår nævnets seneste oplysninger ret, betyder de at nævnet ikke ved afgivelse af svaret af 13. oktober 1994 på min fornyede henvendelse i (A's) sag var opmærksom på den betydning disse oplysninger kunne have for min undersøgelse og vurdering af (A's) sag og andre tilsvarende sager; men at nævnet nu er klar over dette forhold. Dette tager jeg til efterretning selv om jeg for så vidt stadig er forundret. Jeg vil som tidligere nævnt erindre om at grundlaget for ombudsmandens kontrol ifølge sagens natur må bygge på myndighedernes medvirken.

Jeg må fastholde min kritik af hændelsesforløbet. Det ligger fast at nævnet til trods for mine forespørgsler ikke vedlagde eller på anden måde oplyste mig om Udenrigsministeriets henvendelser om advokaten i tiden efter 24. februar 1994 eller om nævnets vurderinger af disse henvendelsers betydning."

NOTER (*1) Jf. FOB 1994, s. 124.

Resumé

I forbindelse med behandlingen af en klage fra en komité over at en serbisk militærnægter havde fået afslag på asyl i Flygtningenævnet i medfør af udlændingelovens § 7, kritiserede ombudsmanden Flygtningenævnet for besvarelsen af ombudsmandens supplerende spørgsmål. Senere kom det frem i pressen at Udenrigsministeriet havde gjort brug af en serbisk advokat, med tilknytning til et serbisk nationalistisk parti, ved bl.a. ægthedsvurderinger af de for nævnet fremlagte dokumenter. Ombudsmanden fandt det yderst kritisabelt at nævnet - som havde kendskab til oplysningerne om brugen af den serbiske advokat - ikke informerede ombudsmanden herom ved besvarelsen af ombudsmandens supplerende høring. Nævnet oplyste at det ikke ved afgivelsen af svaret på den supplerende høring var opmærksom på den betydning oplysningerne kunne have for ombudsmandens undersøgelse og behandling af den serbiske militærnægters sag. Ombudsmanden fastholdt sin kritik af hændelsesforløbet. (J. nr. 1995-444-641).